Skip to main content

Full text of "Videnskabelige Meddelelser fra Dansk naturhistorisk Forening i Kjobenhavn."

See other formats 


sur 4 EG z: 


Videnskabelige Meddelelser 


fra 
Dansk naturhistorisk Forening i Kjøbenhavn 
FRE 


Bind 67. 
Udgivne af Selskabets Bestyrelse. 
Med 3 Tavler, 1 Kort og 51 Figurer i Teksten. 


Syvende Aartis syvende Aargang. 


Odense. c 
Andelsbogtrykkeriet i Odense , 
1916. 


Indhold. 


Oversigt over de videnskabelige Møder i Dansk naturhistorisk Forening 

APriL 1915 L-31; Marts TI 1 KL SS SE IO SE 
De i Aaret 1915 af Foreningen foretagne Ekskursioner :.... ....... 
Meddelelse om den. Schibbye'ske: Præmie ss 50 RE RER 


Fortegnelse over Dansk naturhistorisk Forenings ele Udvalg og 
XX 


Ad. S. Jensen: On some misinterpreted markings i in AR skin of the 

Casaing Whale, (Med 9 Fipurer i Teksten) sn 

J. C. Nielsen: Undersøgelser over entoparasltiske Muscidelarver hos 

Arthropoder. VV. (Med 27 Figurer f Tekstens ss see, 8012 

K. S. Bardenjleth and R. Ege: On the KE and Physiology of the 

Air-Sacs of the Larva of Corethra plumicornis. (Med 6 Figurer i 
eksten) 


Ree Re Se RTE ER REE RR RER NER ERR Re SR SR RTR RR RE RSD 


R: Fr. Fuglene ved de danske Fyr i 1914. 32te Aarsberetning 
d et Kort) 


om danske Furie… (Mede KOR EAR ET ID ANELSE 
J. C. Nielsen: Om Gymnopeza-Arternes Biologi (Dipt. Tachin.). (Med 
EDEN døe BET eet SE ERE RR NEN ERNE EET SD ERNE BR SNEG ES 


V. A. Poulsen: Om Spalteaabningerne hos sne littoralis Raoul 
og Canpantla Vidahi Wats (Hertil Tavse DASE DSE SA ERE 

P. Jespersen : trenden ampullaceus Harwood. (Hertil Tavle II) 
Henry Bartholin: Foreløbig Fortegnelse over danske Apterygoter. 
Med 5 Fiencer FLERE RES ENE USR 

P n Kramp: Spontaneous Pikeion in Hydroids. (Hertil Tavle ID... 
Ad. S. Jensen: Addendum to my paper: On some misinterpreted mar- 
Kkines if me skin of the Caainge Whale es ASE 

R. H. Stamm: Sneglefaunaen paa Bulbjerg. (Med 1 Figur i Teksten) 


Side 


Oversigt 
over 
de videnskabelige Møder 
1 
Dansk naturhistorisk Forening 
fra 1. April 1915 til 31. Marts 1916. 


Den 16. April 1915. Cand. mag. Knud lessen holdt et Foredrag om: En 
dansk Hedemose og den Blytt-Sernander'ske Klimavekslingsteori. 


var rodfæstede i Diluvialsandet under Tørven. I Skovtørven fandtes 
foruden Sporer af Alm. Engelsød talrige Pollen af Birk, El, 
Hassel, Lind, Eg, Fyr; Elm 6. a., og sikkert har dér engang 
i Fortiden vokset Krat eller Skov paa Hald Hede. Paa Skovtørven 
hvilede med skarp Grænse en Sphagnum-Scheuchzeria-Tørv, bl. a. 
med talrige ne af den nu i Jylland meget sjældne Kær- 


Blomstersi Et enkelt Profil viste endog et 10 cm mægtigt 
Dyndlag med ile Srjølde af Seaside mellem Birkeskovtørven 
og Sphagnum-Tørven. I Sphagnum-Tørven, der naaede en Mæg- 


tighed af indtil ca. 50 ent nn een af Bøg. Lignende Moser 
med Fyrrestubbe i Bundtørven findes andre Steder i samme Egn. 
Med Omtalen af denne Mose som Udgangspunkt gav ren 
derpaa en Fremstilling af den Blytt-Sernander'ske særlig paa Mos 
undersøgelser støttede Teori om Klimavekslinger i ig Hyrer 


o t fter Sernander gengivet — , hvor 
Klimaperioderne sammenstilledes med de geologiske og arkæologisk 
ri Da og Skandinavien 


Remains of Reindeer and Beaver .. in Denmark, Danmarks geol. 
Undersøg. II. R. Nr. 28. 1915, findes et saadant meget udførligt 
Skema.]. Taleren henstillede som sandsynligt, at. Forsumpningen 
af Birke- og Egeskoven i Trædmose-Bassinet var foregaaet ved Be- 
gyndelsen af den subatlantiske Periode (Jernalderens Begyndelse), 


Den 28. 


VI 


da Klimaet i Norden maa antages at være blevet meget fugtigere 
end i den foregaaende tørre og varme subboreale Tid. 

I Tilslutning til Foredraget fremviste Docent Stamm en Række 
Lysbilleder efter Fotografier, optagne i Sommeren 1910 i den stærkt 
udgravede Klosterlunds Mose (,,Skallerundf) og i det tilgrænsende 
Stenholt Krat, nær Engesvang, i Midtjylland. Paa Bunden af den 
store Tørvegrav, som næsten intet Vand indeholdt, saa man, vel 
2 å 3 m under den nuværende Overflade, et udstrakt Lag af Stubbe 
af Skovfyr, tildels af meget anselig Størrelse. Mosen er iøvrigt en 
typisk Hedemose, bevokset med Pors, Rosmarinlyng, Klokkelyng, 
Mosebølle og Hedelyng; den gaar, navnlig mod N., jævnt over i 
prægtige, 'lyngbevoksede Bakker med Egepur-Udløbere fra det bag- 
ved liggende Stenholt Krat. 


April 1915. Dr. phil. A. C. Johansen gav en Meddelelse: Om 
Klumpfiskens Transport med Havstrømmene i de nordvesteuropæiske 
Farvande 

I Følge Francis Day ("The fishes of Great Britain and Ireland." 
Vol. II. London 1880— 1884) træffes Klumpfisken (Orthagoriscus 
mola L.) i størst Mængde ved de Britiske Øers Kyster i Tiden fra 
Begyndelsen af Juni til Midten af September. Dette gælder dog 
aabenbart kun for de vestlige og sydlige Kyster. Allerede ved 
Skotlands østlige Kyster iagttages den gennemgaaende senere paa 
Aaret, og dens Optræden ved Skandinaviens og Islands Kyster viser 
en yderligere Faceforskydning i dens periodiske Optræden. 

For Kanalen og de Britiske Øers vestlige Kyster er Days An- 
me af, at sne koning optræder med størst Hyppighed i Tiden 

Begyndelsen af Juni til Midten af September, vistnok . rigtig. 
Syntes MERE ie hos andre Forfattere og forskellige Oplys- 


" ninger, jeg har modtaget fra engelske Biologer, bl. a. Dr. Green, 


peger i samme Retning. 

Fra Firth of Forth vedSkotlands Østkyst omtaler Eagle 
Clarke!) Forekomsten af 9 Individer, og for de 8 af disse kan Da- 
toen for lagttagelsen Hel: s. Tre stammer fra September, 4 fra 
Oktober og 1 fra November. 

I Forhold til ke Optræden ved de Britiske Øers vestlige 
Kyster synes der saaledes her at være en Faceforskydning paa 2 å 3 
Maaneder. 

Fra Norges vestlige Kyster paa Strækningen Lindesnæs 
—Aalesund angiver Collett Fangstdatoen for 10 Individer, der er 
fanget eller iagttaget i Aarene mellem 1839 og 1893. En af disse 
stammer "fra August, 5 fra September, 1 fra November og 3 fra 


”) W. Eagle Clarke: The fishes of the Firth of Forth and its 
tributaries: No. II.f Annals of Scottish Natural History, 
October 1900. 


id 


VII 


December. Der er saaledes her en Faceforskydning paa ca. 3 Maa- 
neder i Forhold til dens Hovedoptræden ved de Britiske Øers vest- 
lige Kyster. 
FraChristianiafjorden omtaler Collett!) Fangstdatoen for 
6 Individer fra Aarene 1870—-1893. To af disse stammer fra August, 
1 fra Oktober, 2 fra November og 1 fra Marts 
ra Danmarks Kyster foreligger Oplysninger om Tidspunktet 
for en Række Fund af Arten. De fleste af disse Oplysninger fin- 
des i ,,Zoologisk Museum"s Tilvækstprotokoller, som jeg har haft 
Tilladelse til at benytte. For det sydlige Skagerak, Kattegat og Belt- 
havet er Datoen mig bekendt for 17 Fund fra Aarene 1861 til 1912. 
Heraf stammer 4 fra Oktober, 8 fra November og 5 fra December. 
Det drejer sig saaledes her om en Faceforskydning af ca. 4 Maa- 
neder i Forhold til Artens Hovedperiode ved de Britiske Øers vest- 
lige Kyster. 
For Jyllands Nordsøkyst foreligger Oplysninger om Datoen 
for 4 Fund, fra Aarene 1863 til 1912. Et af disse stammer fra 
ber. 


Fra Strækningen Christianssund—Trondhjem angiver 
Collett Iagttagelsesdatoen for 3 Eks. fra Aarene 1879—1897. Et af 
disse fangedes i September, et i Oktober og et i November. Et 
Eksemplar blev fanget ved Melø (ca. 67”? N. Br.) i Høsten 1903, og 
et andet i Altenfjord (ca. 70? 10” N. Br.) i Januar 1882. Dette er 
det nordligst kendte Forekomststed for Arten, og det vil ses, at Fore- 
komsttiden ligger meget sent paa Sæsonen. 

Fra Island angiver Seæmundsson>”) Fangsttiden for tre Eks- 
emplarer af Klumpfisken. Et Eks. fandtes strandet i Lagunen Huna- 
vatn paa Østsiden af Hunabugten i November 1900. Et andet 
Eks. blev fanget levende tæt under Kysten af Akranæs d. 10de Sep- 
tember 1902, og et tredje Eks. skal være strandet paa Sydkysten 
ved Landeyjasandur i Vinteren 1904. Det ser saaledes ud til, at 
de fleste Individer kommer ind til Islands Kyster betydelig senere 
end til de Britiske Øers vestlige Kyster 

Klumpfiskens geografiske Udbredelsesomraade er meget stort. 


fS] 
æg 


Den angives fra alle de store Oceaner, i tro de 

n er ogsaa almindelig i ror Adlers Atlanterhavet Vest 
for de Britiske Øer hører endnu til s li re 
de mraade, i alt Fald i Sommertiden m den forekommer 


kendt. Det er jo et almindeligt Fænomen, at Fisk med Udbredelse 


7) R, Collett: Norges Fiske med Bemærkninger om deres 
Udbredelse. Tillægsh. Chra. Vidensk. Selsk. Forh. 1874. Samt 
2 bar gerydd er (I—IID. 

”) Bjarni Sæ ndsson: Oversigt mer Islands Fiske. Skrifter 
Kommiss. f. "Haesbdierelser No. 5. 1908. 


VIII 


i de varme Egne udvider deres Udbredelse mod Nord i den hydro- 
grafiske Sommertid, og at Fisk, der hører hjemme i nordlige Egne, 
rtid 


søen, a g Kattegat ogsaa hører med til Artens egentlige 
Udbredelsesomraade, selv i den hydrografiske Sommert 
synligvis er d mmen, der end enbevægelse bi- 


at den føres i levende Tilstand over Nordhavet og Nordsøen til 
Skandinaviens og Danmarks Kyster, men er den først naaet hertil, 

den aabenbart i Reglen snart. De fleste Individer findes her i 
døende eller død Tilstand, ofte drevne op paa Strandbredden. Det 
er meget tvivlsomt, om noget Individ ved vore Kyster overlever 
den hydrografiske Vintertid. Hidtil er kun et enkelt Individ ob- 
serveret i Marts og ingen i Maanederne April— Juni. 

Hvis jeg har Ret i den Opfattelse, at Artens Egenbevægelse 
ikke spiller nogen synderlig Rolle for dens Optræden ved Skandi- 
naviens og Danmarks Kyster, men at den driver ind med Strøm- 
men fra den vestlige Del af Atlanterhavet paa den Aarstid, da den 
dér holder sig i de øvre Vandlag, maa man nærmest hos os be- 
tragte den som en stor Planktonform. Den Faceforskydning, 


1 > Pl rm er om at drive ind fra Atlanterhavet 
til disse Kyster. Fra de Britiske Øers vestlige Kyster til Skagerak 
og Kattegat andrager denne Faceforskydnin Af- 


standen fra Skotlands nordvestlige Kyster til Skagen er ca. 500 Sømil 
og Strømmen skulde saaledes kunne føre en Planktonform over 
denne Distance i ca. 4 Maaneder, hvad der vilde svare til en Strøm- 
hastighed af ca. 4 Sømil i Døgnet, hvis man gik ud fra. at Trans- 
porten foregik i lige Linje. Den virkelige resulterende Strømhastig- 
hed maa herefter antages at være noget større. 

fstanden fra den engelske Kanals østlige Del til Skagen er 


ligeledes ca. Sømil. Enkelte af de Klumpfisk, der strander ved 
Danmarks Kyster, kan muligvis være drevet gennem Kanalen og 
ordsøen hertil. Men næppe mange. Det er kun ubetydelige Vand- 


masser, der kommer denne Vej til Skagerak og Kattegat i Forhold 
til de Vandmasser, der bevæger sig hertil efter at have passeret 
Tærskelen mellem Skotland og Færøerne. Der er vistnok Sand- 


indre Farvande, gennemgaaende vil være længere under Vejs end 
de Individer, der passerer den anden Vej. Den resulterende Strøm- 
styrke i den sydlige Del af Nordsøen synes at være meget svag. ”) 


") Bulletin Hydrographique, Juillet 1913—Juin 1914, Copen- 
hague 1915. 


IX 
Som allerede anført ligger Datoen for Fundene af Klumpfisken ved 
Maaske F 


S 

klaringen hertil er den, at de har tilbagelagt Vejen gennem Kanalen. 
Det er vistnok sandsynligt, at Transporten af Planktonformer fra 
Atlanterhavet til vore Have foregaar hurtigere om Efteraaret end i 
den øvrige Del af Aaret. Professor Otto Pettersson har godtgjort, 
at der findes mere Atlanterhavsvand i Skagerak om Efteraaret end 
til andre Aarstider. Dette viser sig dels ved, at 35 ”/oo Vandet i 


Skag ræffes nærmest ved Vandoverfladen om Efteraaret, dels 
ed, at Saltholdigheden undlaget n de højeste Værdier 
Efte Indstrømningen af Atlanterhavsvandet er da rimeligvis 


stærkest om Efteraaret. Dette Forhold bidrager aabenbart til, at den 
tilrner Forekomst af atlantisk Plankton og atlantiske Fiskearter 

vore Farvande om Efteraaret bliver noget skarpere markeret, end 
fis ellers. vilde være bleven. Næsten alle de -oceaniske Fiske- 
arter med overvejende sydlig Udbredelse, der kommer til Danmark 
og den sydlige Del af Skandinavien, optræder med størst Hyppig- 
hed i Aarets sidste Halvdel, saaledes Orcynnus thynnus L., Euthyn- 
nus pelamis L., Euthynnus allitteratus Raf., Orcynopsis unicolor 

r as 


oceaniske Fiskearter med sydlig Udbredelse, der kommer hertil. 
Dens Maksimalhyppighed udfor Norges Nordsøkyster samt i Skagerak 
og Kattegat falder i Tiden fra Begyndelsen af Juni til Slutningen af 
August, medens den ved Norges Nordhavskyster indtræffer senere. 
Rimeligvis er denne Art mindre ømfindtlig overfor lave Tempera- 
turer end de forannævnte Arter. 

I Følge Otto Pettersson og G. Ekman kommer Randvandet 
i Skagerak, d. v. s. det Vand, der har en ringere Saltholdighed end 


kan bidrage til at markere Forskellen mellem de sydlige og de nord- 
lige Fiskearters periodiske Optræden hos os, ogsaa for de ikke 
oceaniske Fiskearters Vedkommende. 

løvrigt er det tydeligt, at biologiske Ejendommelig- 
heder hos de forskellige Fiskearter i høj Grad er bestemmende 
for den Aarstid, paa hvilken de optræder hos os. Flere sydlige 


aarstiden eller Forsommeren, som Hornfisken og Makrelen 

Naar Aaleyngelen kommer hertil i Aarets første Halv- 
del, staar dette utvivlsomt i Forbindelse med Aarstiden, i hvilken 
Aalen yngler ude i Atlanterhavet. Det er iøvrigt interessant at se, 
at den pelagiske Aaleyngel spredes omtrent over de samme Om- 
raader som Klumpfisken ved de nordvesteuropæiske Kyster. 


Den 14. 


Xx 


Dr. phil. V. Nordmann gav en Meddelelse: Nørre Lyngby-Aflej- 
ringen endnu engang! (Se Danmarks' geologiske Undersøgelse, 
IL. Række, Nr. 29. 1915). 


Maj 1915. Dr. phil. A. C. Johansen gav en Meddelelse om de 
af ham og EDER Løfting foretagne Undersøgelser angaaende 
Laksen og Ørreden i Gudenaa, særlig med Hensyn til Væksten eg 
de unge Individer Mg disse Arter. 

I Efteraaret og ved Vinterens Begyndelse, navnlig i November 
og December, lægger Laksen og Ørreden deres Æg i Gudenaa. 
Ørreden yngler paa mangfoldige Lokaliteter, dels i selve Gudenaa, 
or der er nogenlunde stærk Strøm og gruset Bund, dels i de til- 
tødende Aaer og Bække. Laksen er mere kræsen i sit Valg af 
mer pladser. Den fordrer ogsaa stærk Strøm og gruset Bund, men 
gaar næppe op i meget smaa Aaer og Bække. 

Ved Foraarets Begyndelse udklækkes Ungerne af baade Ørred 
og Laks. Ved en Række Maalinger af Fisken til forskellige Aars- 
tider i Forbindelse med Undersøgelse af Skællene har vi kunnet 
konstatere, hvor hurtigt Individerne af begge Arter vokser. 

. I den Tid de unge Laks og de unge Havørreder opholder sig i 
Gudenaa, er deres Vækst omtrent lige hurtig. For Ørredens Ved- 
kommende er Væksten af de unge Individer fulgt fra Maaned til 
Maaned i Sommerens Løb. 1 Foraaret og Forsommeren andrager 


=g 
< 


ke; da en Længde fra ca. 14 til ca: 25 cm, 

I Randers Fjord findes der i mænd mange blanke Hav- 
ørreder, der delvis er indvandrede fra Havet, men der kendes fra 
Gudenaa ikke med Sikkerhed et Eksempel paa, at nogen. af 


gang til Gydepladserne foregaar i Tiden fra Juni til December. Kun 
ganske enkelte gaar op allerede i Maj. Laksens Opgang til Gydeplad- 
serne foregaar som bekendt baade i Vintertiden og i Sommertiden. De 
Laks, der gaar op i Vintertiden, har næsten alle tilbragt 2!/2 til hen- 
imod 3 Aar i Havet uden Afbrydelse. De har en sølvblank 
Farve og i Reglen en Længde fra ca. 85 til ca. 105 cm. Blandt 28 Vinter- 
laks har vi kun fundet 1 Individ, der for anden Gang søger ind fra 
Havet for at gyde, Det var en Laks paa 102 cm Længde, der fangedes 
i Gudenaa ved Randers d. 1. April 1914. Dens Skæl viser tydeligt det 
af Johnston først paaviste Gydemærke, der fremkommer ved, at 
Skællets Rand, naar Gydetiden nærmer sig, resorberes stærkt. Dens 
Alder var ca. 6 Aar, medens Alderen hos de øvrige Vinterlaks har været 
4 eller 5 Aar, alt eftersom de har tilbragt et eller to Aar i Ferskvånd. 


' 


XI 


De Laks, der kun har tilbragt 2 å 2'/2 Aar i Havet, søger op 
til Gydepladserne fra Slutningen af April til November. De har 
en Længde fra ca. 68 til ca. 95 cm, i Gennemsnit ca. 80 cm. 

De Laks, der kun har tilbragt godt 1 Aar i Havet, søger op til 
Gydepladserne i Sommertiden, særlig i Juni, Juli og August. De 
har en Længde fra ca. 47—71 cm, i Gennemsnit ca. 60 cm. (Se 
iøvrigt A. C.Johansen &J. Chr. Løfting: ,,Uber den Gudenaa- 
Lachsf i Henkings Il. Lachsbericht. Rapports et Procés-Verbaux. 
Cons. perm. internat. Vol. 23. 1916). 

Professor Jungersen ne hvorledes man lettest kunde skelne 
de unge Laks og Ørred fra hinanden.  Føoredragsholderen anførte 
som et praktisk Kendetegn, at lg Laks af 10—25 cm Længde var 
Brystfinnen mere end dobbelt saa lang som den udvendigt synlige 
Del af Overkæben, medens hos Ørred af tilsvarende Størrelse Bryst- 
finnen ikke var dobbelt saa lang som Overkæben. Ogsaa hos Indi- 
vider af mindre Størrelse udgjorde Overkæbens Længde en mindre 
Procentdel af Brystfinnens Længde hos Laksen end hos Ørreden. 

Stud. mag. Richard Ege holdt Foredrag om: Den respiratoriske 

'orraad. 


Luftforsyningen hos Dytiscidae, Corixidae og Notonecta fremhævede 
Foredragsholderen, at Luftforsyningen hos disse Insekter har re- 
spiratorisk Betydning, og det ikke alene derved, at de ud- 
gør et Reserveforraad, fra hvilket Dyret faar sin Ilt, medens det 
opholder sig i Vandet, men det fungerer desuden — i det mindste 
os de fleste Former — som et Aandedrætsapparat, ved Hjælp af 
hvilket Dyret bliver i Stand til at udnytte den [It, der findes opløst 
i Vandet. 
renee. Luftforraad er nemlig — ved en større eller mindre 
Overflade i Berøring med det omgivende Vand; naar [Itspæn- 
dingen i Ka Luftforsyning paa Grund af Dyrets Forbrug bliver 
mindre end Iltspændingen i det omgivende Vand, maa der diffundere 
Ilt fra Vandet ind i Dyrets Luftforsyning, 
Berøringsfladen mellem Vandet og Dyrenes Luftforsyning er saa 

stor, at den inddiffunderende Iltmængde er Bikeekkelig til at opret- 
olde Dyrenes Liv, selv en Temperatur af 15— un de store og 
middelstore Dytiscidae som f. Eks. Dytiscus, Cobynibeles og Ilybius 
danner en Undtagelse herfra 

. Det lader sig beregne, at en Corixa Geoffroyi f. Eks. faar lige 
saa meget Ilt ved Diffusion fra Vandet, som den bruger i Hvile og |w 
ved en Temperatur af 15—20", saasnart Iltspændingen i Dyrets Luft- 
forsyning er ca. 5 ”/o lavere" end Iltspændingen i det omgivende 
Vand. Iltspændingen i almindeligt Vand er ca. 21 ”/o; saasnart Ilt- 
procenten i Dyrets Luftforsyning er sunket til ca. 16 Yo, vil Dyret 
altsaa modtage lige saa meget Ilt fra Vandet, som det bruger, o 
fra det Øjeblik vil Iltprocenten i Luftforsyningen ikke forandre sig. 


y 


Den 29. 


XII 


u den Kuldioxydmængde, som Dyret udaander i Stedet for 
den Saale Ilt, er saa letopløselig i Vand, at den saa at sige 
HV i 


ed andre Ord: Samtidig med at der tilvejebringes en Spæn- 
ler SED Ilten i Vandet og Ilten i Dyrets Luftforsyning, 
en Spændingsforskel, der foraarsager en Inddiffusion af Ilt, tilveje- 
bringes der en lige saa stor Spændingsdifferens mellem Kvæl- 
stoffet i Luftforsyningen og Kvælstoffet i Vandet, en Spændings- 
forskel, dei vil foraarsage en Uddiffusion af Kvælstoffet i Dyrets 
Luftforraad. 

Under Dyrets Ophold i Vandet vil dets Luftforsyning derfor 
stadig mindskes og sluttelig forsvinde. 

Vi har her den væsenligste Aarsag til, at disse Dyr trods det, at 
de kan faa den nødvendige Ilt fra Ilten i Vandet, dog vil kvæles, 
hvis de opholder sig for længe under Vandets Overflade. 

Saasnart som Dyrets Luftforsyning er forsvunden ved Diffusion 
ud i Vandet, er det respiratoriske Apparat ødelagt. og Dyret er nu 
ikke længere i Stand til at faa Ilt fra Vandet... Om Sommeren er 
Dyrenes Stofskifte saa stort, at de kun kan faa den fornødne Ilt- 
mængde ved Diffusion, saalænge de holder sig i Ro, Hyphydris og 
Corixa dog undtagne. Om Vinteren derimod er Iltdiffusionen, takket 

ære det rcin e Stofskifte ved den lave Temperatur, tilstrækkelig 
endogsaa ssder Aktivitet. 

Da de undersøgte Dyr jo kun kan faa Ilt fra Vandet, saalænge 
dens Luftmasse endnu er i Behold, er de ikke, saaledes som Dyr, 
der har Hudaandedræt eller som aander v æller, uafhængig af 


Luftforsyning som Aandedrætsapparat. idet de jo faar Ilt fra Vandet, 
indtil Kvælstoffet i deres Luftforsyning er diffunderet ud. 

Den Iltmængde, Dyret modtager i denne Tid, er lig Dyrets Kvæl- 
stofmængde multipliceret med Forholdet mellem Invasionscoefficien- 
terne for Ilt og Kvælstof, hvilket kommer til at udgøre 10—15 Gange 
saa stor en Iltmængde som den, Dyret dykker ned med fra Over- 
fladen. (Afhandlingen er trykt i Zeitschr. f. allgem. Physiologie. 
17. Bd., 1. Heft, 1915, p. 81—124, under Titel: ,On the respiratory 
finclion of the air stores carried by some aquatic insects (Corixidae, 
Dytiscidae and Notonecta” 


Oktøber 1915 Dr. NL I. C. Nielsen = en Meddelelse om 
Snyltefluer hos Tæger. (Se dette Bind, S. 1 


z 


Inspector Ad. S. Jensen foredrog: Bidrag ye Rødfiskens Biologi. 


XIII 


Den 6. rat se bed 1915. Docent, Dr. Thorild Wulff fra Stockholm holdt 


Den 12. 


Den 26. 


t Fællesmøde med Dansk Botanisk Forening — et af Lys- 
billeder gan Foredrag: Skildringer fra Java og Bali. 


November 1915. Dr, phil. V. Nordmann holdt et Foredrag om 
Rensdyr og Bæver i Begyndelsen af den postglaciale Skovtid i Dan- 
mark. (Se Danmarks geologiske Undersøgelse, II. Række, Nr. 28, 1915). 


November 1915. Prof. V. A. Poulsen gav et Par histologiske 
Meddelelser, : (Se dette Bind; S: 137); 

Stud. mag. P. Jespersen gav en Meddelelse om Slægterne Argy- 
ropelecus og Sternoptyx. 

et ved de danske Undersøgelser i Atlanterhavet og Middel- 

havet indsamlede Materiale af Slægterne Argyropelecus og Sternoptyx 
omfatter ialt 1677 Individer, der fordeler sig saaledes: Argyropelecus 
affinis, Garman 7 Stkr., Arg. hemigymnus, Cocco 1559 Stkr., Arg. 
olfersi, Cuvier 62 Stkr. og Sternoptyx diaphana, Hermann 49 Stkr. 
Af disse Arter er kun Arg. hemigymnus fundet saavel i Atlanter- 
havet som i Middelhavet; de øvrige Arter, der alle er truffet i Cadix- 
Bugten, men ikke indenfor Gibraltarstrædet, kan øjensynlig ikke 
trives under den i Middelhavet herskende højere Saltholdighed. 

Argyropelecus affinis, Garman er kun truffet i Cadix- Bugten, 
der er det nordligste af alle i Atlanterhavet hidtil kendte Findesteder. 
De danske Fund betegner saaledes formodenlig Nordgrænsen for 
denne sydlige Art. 

Argyropelecus hemigymnus, Cocco er fundet næsten overalt i 
Middelhavet. Den lever kun over store Dybder, idet intet Eksemplar 
er fanget indenfor 300 Meter Kurven, og det er kun ganske und- 
tagelsesvis, at den er truffet indenfor 500 Meter Kurven. Maximum 
for deres vertikale Udbredelse ligger formentlig mellem 300 og 600 
Meters Dybde (600—1000 Meter Wirelængde). Medens den om 
Natten kan fanges ret nær Overfladen, gaar den tilsyneladende 

= 


Gydetid synes at ligge omkring April Maaned. — I Atlanterhavet ligger 
Artens nordlige Ynglegrænse omkring 51” N. Br., medens dens al- 
mindelige Forekomst-Grænse ligger betydeligt længere mod Nord 
(62? N. Br.). Rent undtagelsesvis driver den i Land paa Islands og 
Norges Kyster. Den er truffet tværs over Atlanterhavet mellem 
20? og 40" N. Br. I den nordlige Del af == i NEDRE Omraade 
har den en bestemt Gydetid, formentlig s t paa Foraaret eller i 


ikk hav 
nogen skarpt aner Helen ligesom det er Tilfældet for Mid- 
delhavets Vedkommen 


XIV 


Argyropelecus olfersi, Cuvier er udpræget mere oceanisk end 
Årg. hemigymnus, idet den ikke er taget indenfor 1200 Meter Kurven. 
Det største hidtil kendte Eksemplar, 96 mm (exclusiv Caudalfinne), 
er fanget af Havundersøgelsesdamperen , Thorf i Biscaya-Bugten. 
Dens Nordgrænse for almindelig Forekomst ligger tilsyneladende 
omkring 51" N. Br., Grænsen for dens Yngleomraade lidt sydligere. 
Mere undtagelsesvis føres Eksemplarer til Islands og Norges Kyster. 
Dens vertikale Udbredelse falder i alt væsentlig sammen med Årg. 
hemigymnus. Efter det foreliggende Materiale at dømme synes 
dens Forekomst om Dagen at ligge 3—400 Meter (6 —800 M. Wire) 
under Overfladen. 

Sternoptyx diaphana, Hermann er en ret sydlig Form. Det 


8 
Den er se fra eee tværs over Atlanterhavet 
eg" 


elle 20" og 40"? N. Br. 58" V. L. Materialet V. for , 
der stammer fra aeg srnle udelukkende smaa Størrelser. 
(Afhandlingen er i sin He rykt i: Report on the Danish oceano 


saksen Expeditions 1908—10 to the Mediterranean and adjacent 
0.3, Vol. 1: (Biology), A. 2.1915). 

on i Dan. Richard Ege sa en foreløbig Meddelelse om: Mindre 
kendte respiratoriske Medi 

Den atmosfæriske Lufts EL bnaietalig er forbavsende konstant. 
Meget indgaaende Analyser har vist, at den indeholder 

20,93 %/o Ilt, 
0,03 ”/o Kuldioxyd, 
79,04 ”/o Kvælstof (og lign. Luftarter). 

Denne Sammensætning vil man finde overalt i den fri Luft, hvad 
enten Analyserne hidrører fra Midten af en Storby, hvor det stadige 
Iltforbrug maa være uhyre, eller fra Luften over de store Oceaner, 
hvor SE et maa være minimalt. 
iationer, der kan findes, beløber sig højst til nogle faa 
Hundredodeles rocent. 

De Midler, hvorved Forbruget udjævnes — ved Diffusion, men 
navnlig ved HU ka kainde nger — maa altsaa være saa kraftige og 
saa fuldstændige, at der saa at sige ikke er Mulighed for, at Atmos- 
færens Sammensætning kan variere fra Sted til Sted 

Men dette gælder naturligvis kun om Forholdene i den fri At- 
mosfære. Ganske anderledes stiller Sagen sig, hvor Talen er om 
smaa — mere eller mindre isolerede — Luftmængder. Saadanne 
isolerede Luftmængder finder vi først og fremmest i Jorden; Jord- 
bunden er porøs, og i dens talrige Porer og Hulrum findes der Luft. 
Det er udelukkende takket være denne Luft, at vi træffer saa rigt 
et aerobt Dyreliv i Jordskorpen, som Tilfældet er. 

Men hvorledes er Jordluften sammensat? Hvad er det for en 
Atmosfære disse Dyr lever i? 

For at faa Svar paa dette Spørgsmaal har jeg foretaget Analyser 


XV 


af Jordluften. Foreløbig raader jeg kun over ganske faa; men de 
giver dog enkelte interessante Oplysninger. 

Analyserne stammer alle fra den øverste Jordskorpe. I Reglen 
er de tagne fra en Dybde af ca, 30 cm. Luften er suget ud gennem 
et tyndt Metalbor og analyseret i Kroghs Mikroluftanalyseapparat 

Paa forskellig Maade er der skaffet Garanti for, at Boret og til- 
hørende ren var tæt, saaledes at Luften virkelig stammer fra 
Jorden. Analysefejlen overstiger ikke "/2 "/ 

Resultatet af Analyserne var, at Jordluftens Sammensætning ikke 
afveg væsenlig fra den atmosfæriske Lufts, vel at mærke saalænge 


maa finde Sted i Jorden, udlignes næsten fuldstændigt — ved Dif- 
fusion eller maaske væsenligst ved Massestrømninger fremkaldte af 
Vinden eller ved Forandringer i Barometerstanden. 

Helt anderledes gaar det, naar Jorden er fugtig. Der vil da staa 
Vand i en Mængde af Porerne, saaledes at der kun bliver ringe 
Forbindelse mellem Jordluften og den fri Atmosfære. Betydningen 
af dette illustreres ganske godt ved følgende Analyseserie: 


11/6 1915: Analyse af Jordluften fra en Korn- 
mark; 30 em Byble 50 RENE NNE 20,7 %/0 O2 


C 
Natten mellem den 21. og 22. faldt der en ret kraftig Regnbyge, 
Regnen hørte op ca. Kl. 4—5 om Morgenen. 


nl ne ri El re ERE REN ESME ES RER eg 12,8 ”/o O2 
0,3 ”/0o CO2 
RE BR EEN mee eee On 
28/0 CO2 
ERE RR EL EN EN 3,5 Yo Os 
5,6 70 CO: 
ag LE så BR SST 12 RE DÅ nn sen 1 ERE REN 2 RD 14 '/e Di 
2,8 "oa CO: 


Medens Jordluften altsaa ikke afviger væsentlig fra den atmos- 
færiske Lufts Sammensætning, saalænge Jorden er tør, kan Iltpro- 
centen synke meget stærkt, saasnart der sker en Tilstopning af 
Porerne som Følge af Regnen. 

" I det nævnte Tilfælde var Jorden kun fugtig ca. 1 Døgn, og dog 
sank Iltprocenten til 3,5. Der kan næppe være Tvivl om, at Ilten 
til andre Tider maa kunne blive brugt fuldstændigt op. De aerobe 
Dyr kan derfor blive meget ilde stedte under saadanne Forhold. 
Naar Regnormen saaledes kryber op til Overfladen efter Regnskyl, 
da er det sikkert for at undgaa Kvælning og ikke, saaledes som den 
almindelige Forklaring lyder, for at undgaa Drukning. Luft er der 
nemlig nok af under disse Omstændigheder; men den er blot ilt- 
fattig eller iltfri. Jeg skal her ikke trætte med flere Tal, men blot 


Den 10. 


XVI 


nævne, at ganske samme Forhold naturligvis gælder for andre Jord- 
bundsformer (f. Eks. Skovbund). 

Endelig skal jeg nævne nogle Analyser fra Steder, hvor man 
maa antage, at der findes særlig rigt Dyreliv, frønnede Træstubbe 
og Myretuer; navnlig i Myretuen maa der finde et meget betydeligt 
Iltforbrug Sted. 

I Myretuen fandtes der ca. 20 ”/o IIt. I Stubben fra ca. Klan 20 

a 


ce sand, men Spørgsmaalet har i det mindste for Vandplanternes 

ende foruden den rent plantefysiologiske Interesse en vis 
fr Betpin tr: da det har vist sig, at en Række Vandinsekter 
paa forskellig Maade udnytter denne Luft respiratorisk. 

Intercellularluften i Vandplanters Rødder: og Rhizomer kan være 
meget iltfattig (ned til et Par Procent om Sommeren, om Vinteren 
endog under 1 ”/o O2). 

For de assimilerende Plantedeles Vedkommende maa man skelne 
mellem submerse Planter og Planter, der naar op over Vandet, og 
som har deres Spalteaabninger i Luften. For de sidstes Vedkom- 
mende kan man ikke vente, at Iltprocenten skal stige væsenligt 
over Luftens, hvad der derimod er meget vel tænkeligt for de sub- 
merse Planter. 

enne Forskel vises tydeligt af følgende Analyse: 


Submers Potamogeton- "Art: 
Stængellukt es ce KL po 1.0 02/0 CO2 


45,4 %%0 Os 
Potamogeton natans: 


Stensen re KS 0,1 %o CO2 


21,5 "/0 Ox: 
December 1915. Stud. mag. P. Bovien gav en foreløbig Med- 
delelse om Forekomst og Hyppighed af Trematoder hos Rana pla- 
tyrrhinus og Rana esculenta. i 
Foredragsholderen havde hos. R. platyrrhinus fundet. følgende 
rter: 


F Lungen, 
Haplometra cylindracea (Zed.) 
Meget hyppig, indtil 15 Eksemplarer i samme Frø. 
. Iagttaget vandrende ud gennem Frøets Næsebor. 


I Tyndtarmen, 
Opii: stoglyphe rastellus (Olss. 
Muligvis den hyppigste Tarmdistom hos R. platyrrhinus. 


XVII 


Pleurogenes claviger (R ud.) 
Ret hyppig. 

Pleurogenes medians (Olss.) 
Ret hyppig. 


LT Endetarmen 
Diplodikges subclavatus (G ze.) 
Sjælden 


IUrinblæren,;, 
olystomum integerrimum (Frøl.) 
Lokalt meget hyppig. 


Hos R. esculenta: 
LLungen, 
Pneumonoeces variegatus (R ud.) 
Hyppig 
ITyndtarmen, 
Opistoglyphe ranae (Frøl.) 
Hyppig. 
Prosotocus confusus. (Lss.) 
Ret hyppig. 
Pleurogenes medians (Olss.) 
Ret hyppig. 
Brandesia turgida (Brandes.) 
I en Frø fandtes 5 Cyster. 


I Urinblæren, 
Gorgodera cygnoides (Zed.) 
Hyppig. 
leesneeene integerrimum (Frøl.) 
sjælden. 

Opm ekeomheden henledtes især paå den ejendommelige Bran- 

desia turgida, som ikke før er fundet i Danmark. 
or isme et ledsagedes af Lysbilleder og Forevisning af Præparater. 
ag. scient. P. L. Kramp gav en Meddelelse om Formering ved 

Deling hos vr fle Laomedea. (Se dette Bind, S. 211). 

annat mæ K. Jessen holdt Foredrag om et Urokse-Fund paa 
Lørup H 

Na ing Sintalie en Aflejring af Kildekalk ved Lørup, SØ for 
Ringe paa Fyn, hvori der ved Mergelgravning var fundet en Pande- 
skal med Hornstejlerne af en ualmindelig stor Urokse.  Finderen 
havde indsendt Pandeskallen til Zoologisk Museum, a Best! 
reren for dettes 1. Afdeling, Professor Jungersen, Sk kr aigt 
havde underrettet Danmarks geologiske Undersøgelse 
derom, besluttedes det, at Taleren skulde undersøge Stedet nærmere. 

II 


XVIII 


Kildekalken findes i em snæver, senglacial Erosionsdal og er 
paa et begrænset Omraade afsat paa begge Sider af denne. Dels ved 
Opmaaling i forhaandenværende Grave og dels ved Boringer frem- 
stilledes et Tværprofil af Dalen. Dette forevistes tillige med Prøver 
af de forskellige Lag. Stedet, hvor Pandeskallen fandtes, blev nøje 
udpeget af Finderen, der tillige opgav Dybden, hvori den var fundet, 
til 130 cm u. O. Paa Findestedet opmaaltes følgende Profil, der 
viser Aflejringens Lagfølge. 

En sortbrun, amorf Humusmasse, til Dels 
muldet, med Rester af El (en Stub, Pinde og 
Bark) samt Spiræa ulmaria, Ranunculus re- 
pens og ÅAnthriscus silvestris. 

HH. 590-170 em, enes graahvid, grynet Kildekalk (,Tuf- 


III. 170—270 cm. eg Kaberks brunsort, amorf Humusmasse. Nær 


et af Stachys silvatica, Geum sp. og 


orylu 
IV. 270—-400 cm. Gulhviavgruatvidt Feed Betula alba, 
Camptothecium 
V. 400—430 cm. Graagult Kaliivnd uren Laget tiltog i 


Senglacial eller tidlig postglacial Alder. Der 
fandtes: Betula nana, Empetrum, Hippuris, 
Menyanthus, Potamogeton sp., Sparganium 
cf. affine samt Phacotus lenticularis. 

VI. Diluvium. i 

Ved den Tid, da Søen var udfyldt, indfandt Fyrren sig, medens 
kote aklnes for Fyrrepollenet fandtes i omtrent samme Hori- . 

ont søm Resterne af Uroksen og i den tilsvarende Horisont paa 
malbek modsatte Side. Rester af Eg og Bøg er ikke fundet. 

D rdmann meddelte om de i de forskellige Lag fundne 
Mollusker, ke de tydede paa Tilstedeværelsen af fugtig Bund over 
et egentligt Vandspejl, idet der hovedsagelig fandtes Landsnegle 
samt enkelte Dyr, der foretrækker fugtig Jord ved Søbredder eller 
paa Skraaninger med Kildevæld (Carychium, smaa Pisidier, 
Limnæa truncatula). Kun i Lag V fandtes Mollusker, der tyder 
paa en Søaflejring (Limnæa peregra, Planorbis albus, Sphærium 
corneum, Pisidium sp.) 

aleren nævnte en Række Lokaliteter i andre Egne, særlig fra 
Sverige, hvor der er fundet en lignende Vekselaflejring af Kalk- og 
Humuslag i Kildekalkaflejringer. I dette Tilfælde som i visse andre 


Den 21. 


XIX 


kan man af Molluskfaunaen intet slutte med Hensyn til Forandringer 
i Kildens Vandføring gennem Tiderne; men den Vegetation, der 


som mindre hydrophil end de Vegetationer, der kan træffes paa 
Overfladen af recente Kildekalkaflejringer i Dannelse [Sernander: 
Svenske Kalktuffer. Geolog. Fåren. Fårhandl. 1916]. I det hele er 
dog Kendskabet til saavel de fysiske som de biologiske Forhold ved 


uldt. 
nder Forudsætning af, at de humøse Lag i Kildekalkaflejrin-, 
gerne betegnede Tider med en meder mand relativ ringe Vand- 
føring i Kilderne, mente Taleren at kunne hefføre Lag III til den 
boreale Periode og Lagene II og I til henholdsvis den atlantiske 
og subboreale Tid. Urokseresterne stammede da fra den atlantiske 
Tid (9: Litorina-Tidens første Halvdel). 


Januar 1916. Forevisnings- og Referatmøde. Dr. phil. 
V. Nordmann foreviste et Eksemplar af vor store Salamander, 
Triton cristatus, som har levet i hans Akvarium i 22"/2 Aar. Han 
havde fanget den den 28. April 1893 i en lille Dam ved Skodsborg; 
den var da fuldvoksen, og Taleren havde ikke iagttaget nogen yder- 


"ligere Vækst hos den i alle de mange Aar, den havde levet hos 


am. Hvor ga 
Den døde 13. Oktbr. 1915 efter i nogen Tid (c. 14 Dage) at have 
været stærkt opsvulmet paa Krop og Lemmer og navnlig omkring 
Halsen og den bageste Del af Hovedet. Hvad der var Aarsag til 
denne Opsvulmning, vidste Taleren ikke, men han havde en Gang 
tidligere iagttaget Fænomenet hos et Eksemplar af Triton tæniatus, 
hvor Sygdommen efter en meget kort Tid ligeledes havde Døden 
til Følge. Docent Stamm, der mente at kende det samme Fænomen 
fra flere af sine Akvariedyr, formodede, at det skyldtes et Angreb 
af Saprolegnia. Taleren foreviste samtidig et paa Studiesalen op- 
bevaret Eksemplar af Triton cristatus, som havde levet 12/2 Aar 
hos Prof. Jungersen, men som kom ulykkeligt af Dage. [I Til- 
slutning hertil skal meddeles, at en endnu levende Staalorm, Anguis 
fragilis, som ikke længere befinder sig hos Taleren, i udvokset Til- 
stand har levet over 20 Aar i Fangenskab, og i ,,Zoolog. Anzeiger", 
46. Bd. Nr. 8, S. 240 (1916) omtales et Eksemplar, som levede 33 
Aar i Fangenska! 

tud. rsen foreviste en Saccopharynx fra M. S. 

ett D: 


Mag. scient. C. Petersen foredrøg Fobettrek af Molluskskallens 
Morfologi og Anatomi. 


Den 4. Februar 1916. Prof. H. Jungersen holdt Foredrag om Grønlands 


Køraldyr. (Se Meddelelser om Grønland, XXIII, S. 1153. 1915. 
Conspectus Faunæ Groenlandicæ. Alcyonaria, Antipatharia og 


Madreporaria). Øe 


XX 


"Den 18. Februar 1916. Prof. C. 0. Jensen holdt et af Demonstrationer 


ledsaget Foredrag om: Ved Thyreoidea-Præparater frem- 
kaldt Forvandling hos Padder. 

De Fåktorer, der fremkalder Metamorfosen hos Padderne, har 
hidtil været ukendte; ydre Livsvilkaar og Paavirkninger kan frem 
skynde eller forhale Forvandlingen, men er sikkert ikke i Stand til 

i rve b 


let Adgang til Lungeaanding skulde kunne tvinge Dyret til Forvand- 
ling. Ved Gennemgang af Litteraturen viser det sig imidlertid, at 
Forvandlingsforsøg af denne Art i Reglen ikke lykkes, og af for- 
skellige Iagttagelser (f. Eks. Hans Geyer) synes det bestemt at 
fremgaa, at Forvandlingen hos Axolotl'en kun indtræder, naar særlige 
indre Forhold er til Stede, samt at Virkningen af den paatvungne 
Lungeaanding kun kan være beguns tigende, men ikke afgørende. 


forhalede Forvandlingen og i høj Grad fremmede Væksten. Denne 
lagttagelse, der maatte lede Tanken hen paa, at Forvandlingen stod 
i Forbindelse med Gland. thyreoideas Virksomhed, blev bekræftet 
af andre Forskere, saaledes af Bendgen (Alytes-Larver), Leo 
Adler rene Larver)ogBrennoRomeis(Rana- og Bufo-Larver). 

aleren havde gentaget Forsøgene og fremviste Larver af Rana 
don var. RE der, skønt de kun var nogle faa Uger 
gamle og næppe m lange, dog havde 4 veludviklede Lemmer, 
samt en hyle "rt der efter en 8 Dage tidligere stedfunden 
Thyreoidea-Fodring var i fuld Forvandlin 

Ogsaa nylig fødte Larver af Salamandra maculosa gennemførte 
efter Thyreoidea-Fodring Forvandlingen meget hurtigt og forlod Vandet 
efter ca. 14 Dages Forløb, medens den spontane Metamorfose hos 
ca. 100 Kontroldyr først indtraadte i 4//2>—10 Ugers Alderen. 

Disse forskellige lagttagelser kunde ikke Far om Thyreoidea- 
Virkningen var direkte metamorfose-fremtvingende eller indirekte 
ved f. Eks. afkorte visse Udviklingsstadier. Dette Spørgsmaal 
maatte En mel ved Forsøg med Axolotl'er, der kun rent undtagel- 
sesvis spontant forvandles, og af hvilke baade halvvoksne og fuld- 
voksne Individer kunde tilvejebringes. 

Der anstilledes Fodringsforsøg med 4 halvvoksne og 5 fuldvoksne 
(indtil 6—7 Aar gamle) yngledygtige Dyr. Hos dem alle indtraadte 
efter faa Dages Forløb de første Tegn til Forvandling, og efter ca. 20 
Dages, for de gamle Dyrs Vedkommende efter 27—31 Dages Forløb, 
forlod Dyrene Vandet fuldt forvandlede, 

For et Dyrs Vedkommende forøgedes Vandstanden under Forsøget 


EJ 


XXI 


til det 3-dobbelte: den fuldførte trods dette Forvandlingen paa sæd- 
vanlig Tid. 

Det virksomme Stof i Thyreoidea-Vævet viste sig at være Jod o- 
thyrin, idet Opslemninger af dette Stof injiceret i Bughulen hos 
Axolot'er konstant fremtvang Forvandlingen; der anvendtes hertil 
10 halvvoksne Dyr, der alle tilendebragte Forvandlingen paa ca. 3 
Uger 


et lykkedes ikke — af Mangel paa Dyr — at fastslaa, hvor 
ringe en Mængde Jodothyrin, der var nødvendig for at fremtvinge 
Forvandlingen; den mindste anvendte Dosis var 1 milligram, og de! 
paagældende Dyr omdannedes lige saa hurtig til Landformen, som 
de øvrige, der havde faaet større Mængder. 

Under Forvandlingen befandt nogle af Dyrene sig vel og aad som 
sædvanligt; andre viste kendelige Sygdomstegn (Appetitløshed, Sløv- 
hed, pludselig Skræk, Exophthalmus), der utvivlsomt maatte opfattes 
som Følger af en Jodothyrinforgiftning 

Efter det foreliggende er det sfirnsat ål at Forvandlingen skyldes 
en indtrædende sekretorisk Virksomhed i Glandula thyreoidea ( Jodo- 
thyrindannelse), og at Neotenien: maa opfattes som en Følge af 
Mangel paa en saadan Sekretion, altsaa som en Form af Athyreosis. 
Der fattes dog en Række Kendsgerninger, inden denne Anskuelse 
kan anses for bevist. 

Der anstilledes endvidere Forsøg med et Eksempiar af Necturus 
-maculatus, der ikke paavirkedes af Jodothyrinbehandlingen, og med 
4 Eksemplarer af Proteus anguineus, hos hvilke der formentlig 
iagttoges nogen Atrofi af Halebræmmen, men ingen andre af de 
iøjnefaldende Forandringer, der hos Halepadderne ledsager For- 
vandlingen 

Da det vilde have Interesse at undersøge, om Jodothyrinet ogsaa 
formaaede at fremtvinge Metamorfosen hos Dyr henhørende til andre 
Grupper af Hvirveldyr end Padderne, foretoges Forsøg med Larver 
af Petromyzon Planeri (Høraal), dog med negativt Resultat; hos de 
behandlede Individer indtraadte ikke Forvandling, medens denne 
iagttoges hos et af Kontroldyre 

Stud. mag. Lauge Koch Sen Foredrag om Mullerup-Kulturens 
geologiske Alder. 

Efter en kor Omtale af de tidligere Undersøgelser i Mullerup 
Mose beskrev Taleren en arkæologisk Udgravning, som var fore- 
taget sammen med Stud. mag. Therkel Mathiassen. En 
af de fundne Oldsagtyper, særlig af Sten, vistes i Lysbilleder. I 
Modsætning til de tidligere gjorte Fund laa Oldsagerne i eller over 


et 
enkelte Lag paavistes det, at Mosens Bund (Morænen) og dermed 
de andre Lag paa 4 Steder laa særlig højt, og at Oldsagerne særlig 
fandtes paa to af disse Forhøjninger, der dengang har været Holme 
i en Sø. Ved at følge Kulturlaget fra et højt Punkt ud, hvor det 


XXII 


blev lavere, lykkedes det Hr. K. Jessen at finde en Kystgrænse 
for Kultur- og Skovlandet, saaledes at man nogenlunde kunde an- 
give de der beboede Holmes Størrelse og Beliggenhed under Be- 
byggelsen. Endvidere var det lykkedes at paavise, at der efter Be- 
yggelsen var foregaaet en Udtørring af Mosen: denne Udtørring, 
mente Taleren, maa henføres til den boreale Periode, da 
den anden postglaciale Tørperiode, den subboreale, falder sammen 
med Bronzealderen. Mullerup-Kulturen maa altsaa henføres til den 
boreale Periode. Fornyede Indsamlinger af Molluskfaunaen i Lag 
lige under Kulturlagene bekræfter ifølge Dr. Nordmanns Under- 
søgelser i. høj Grad dette Resultat. 


Den 3. Marts 1916. Museumsinspektør, Dr. phil. C. Ostenfeld holdt et 
af Lysbilleder ledsaget Foredrag om: Kulturmenneskets Udnyttelse 
af Vest-Australiens Natur (særlig Skovrydning og Agerbrug 


Den'31 Marts 1916 Forevisnings- og Referatmøde., - Docent 
R. H. Stamm gav ved Hjælp af en Række Lysbilleder en Skildring 
af Naturforholdene ved Lønstrup og Bulbjerg; derpaa fremvistes en 


bød Lenk (Flora og orne 1910, pag 36), men som senere 


a 

omtaltes Sneglefaunaen paa Bulbjerg. (Se dette Bin 
ærer ). P. Kryger foreviste den mærkelige Vandtæge Aphelocheirus 
Montandoni fra Varde Aa og knyttede hertil følgende Bemærkninger: 
I Aaret 1907 opdagede H. Ussing, at den indtil da i Danmark 
ukendte Tæge, Aphelocheirus Montandoni Horv., fandtes i Gudenaaen. 
Tægen fandtes paa meget dybt Vand midt i Strømlejet, hvor den 
kravlede rundt mellem Stene, Muslingeskaller m. m. Ussing antager, 
at den lever af forskellige Snegle. Da der paa den Dybde, hvor 
Dyret lever, neppe er Tale om store Forskelligheder paa Aarstiderne, 
forplanter Tægen sig hele Aaret rundt, idet man til Stadighed finder 
g, smaa og store Larver og Imagines. Æggene afsættes paa Stene 
og Muslingeskaller (Afb. i Wesenberg-Lund: Insektlivet i 
ferske Vande, Side 114). Der angives, at Slægten Aphelocheirus 
nu alt for 


Jensen-Haarup mener (Danmarks Tæger, Side 38), at vi lkenedin 
her 


har endnu én Art: A. æstivalis Fabr. her i Landet. Den er fundet 
i Brakvand ved Kiel. Beskrivelsen af Arten synes ANESAN Medd. 
saa vag, at det vil være meget vanskeligt at skelne den . Mon- 


tandoni. Medd. har ved Besøg ved Varde Aa i Sommeren 1915 
og Foraaret 1916 haft Lejlighed til at gøre nogle Iagttagelser over 
Aph. Montandoni. Arten fandtes i to Sideaaer til Varde Aa, nemlig 


XXIII 


Aaen, der løber forbi Letbæk Mølle, og Aaen, der løber under Lin- 
ding Bro gennem Nørholm Skov til Varde Aa. Dyret levede paa 
ganske lavt Vand paa stærkt stenet Bund med sparsom eller ingen 
Plantevækst og rivende Strøm. Ved Letbæk Mølle var Strømmen 
f. Eks. saa stærk, at Medd. havde Vanskelighed ved at staa oprejst 
i Strømmen. Strømlejet var her opfyldt af ret store Sten med kun 
faa Tommer Vand over, saa Catchning var umulig, men Aph. fan- 
gedes, naar Catcheren blev stillet op seng Stenene, og der blev 
raget grundigt op 1 disse, idet Strø 

Mellem 


S 
været let at løse for Arten paa dette Sted. Det andet Sted, hvor 
Arten fandtes, var i Aaen paa Engene nedenfor Thorstrup By. Hvor 
Aaen løb langs med Bakkerne, og af disse havde vasket Sand og 
Jord bort, saa kun Stenene var tilbage i Bunden af Strømmen, 
fandtes talrige Aph. Paa en Strækning af ca. 500 m fandtes tre 
Steder, der gav rigeligt Udbytte. En af de Ting i Haarups Bog, der 
var mig mest paafaldende, var dette, at Aph. skulde være en daarlig 


Fald, naar Strømmen var saa stærk som af mig iagttaget. Jeg 
havde flere Gange levende Dyr med hjem -og anbragte Dyrene i 
mit Vandfad, og det viste sig her, at de svømmede meget godt, 
baade Rygsvømning og Bugsvømning, og at deres Bagben var for- 
synede med Svømmehaar. Med disse Meddelelser skal ikke være 


t a 

efter Forholdene. Reuter?) omtaler Aphelocheirus' Aandedræt og 
siger, at Dyret aldrig er set ved Overfladen for at aande. Dette er 
sikkert rigtigt; thi hvis Dyret vilde forsøge paa regelmæssigt at fore- 
tage Rejser mellem Bunden og Overfladen, vilde den hurtig rives 
med af Strømmen. Forøvrigt kan det sikkert ikke være vanskeligt 
at skaffe sig Ilt i det stærkt luftblandede Vand, der bruser hen over 
Stenene paa de fladvandede Lokaliteter, hvor jeg iagttog Dyret. 
Men dette Forhold saavelsom Forholdet med Aphelocheirus-Arterne 

er det Fremtiden forbeholdt at klare. 

Meddeleren foreviste derpaa nogle sjeldne danske Guldsmede: 
Ophiogomphus serpentinus Charp. fra Nørholm Skov og Cordule- 
gaster annulatus Latr. fra samme Lokalitet. 

Inspector Ad. Jensen refererede Prof., Dr. Heinrich Stauffacher's 
Afhandling: Der Erreger der Maul- und Klauenseuche. [Zeitschrift 


i) KER Fagre Rev. ges. Hydrob. u. Hydrog. II, 1910, p. lis: 
O.M. Re e inom Østersjåbåckenet funna Aphelocheirus- 
arterna. fis Societas Faun. & Fl. Fennica, 1911, p. 140, 


XXIV 


fur wissenschaftliche Loolopie; BA:CXV. K Helt S: 1557 TA 1--1L 


er ikke nogen Bakterie, men et éncellet Dyr, en Protozo, der hører 
til Euflagellaterne og indenfor dem atter til Monadinerne; Dr. S. kal- 
der denne nye Protozo: Aphthomonas infestans. Hos syge Kreaturer 
fandt Dr. S. Snylteren bl. a. i Blodet og i de Blærer, som dannes 
i Munden og mellem Klovene, og han søgte forgæves Snylteren 
hos et sundt Kontroldyr. Ved at indpode den rendyrkede Parasit 
påa et sundt Dyr bibragte han det Sygdommen med alle dens 
typiske Fænomener. 


Stud. mag. F.J. Mathiesen refererede nyere Undersøgelser over 
Værdien af Aksens anatomiske Bygning til Belysning af Phylogenien 
indenfor. Frøplanterne. 

De refererede Arbejder falder i to Grupper, af hvilke den første 
omfatter saadanne, hvor Variationerne i et enkelt Vævelements Byg- 
ning hos en Række Former er anvendt til Belysning af disses ind- 
byrdes genetiske Sammenhæng. Gothans og Penhallows 
Undersøgelser over nulevende og fossile ae Vedanatomi 

r Typer paa saadanne Forsøg. (J. P. sy: Bot. Stammes- 
geschichte, "Bd. III, 1.) 

Efter disse Forfattere er der med Hensyn til Anordningen af 
Ringporerne paa Tracheidevæggen en ret stor Forskel imellem 
Araucariaceerne paa den ene og de andre nulevende Coniferer paa 
den anden Side, idet de hos førstnævnte typisk viger sig at vær- 
samlede i større, flerrækkede Grupper, modsat den spredte Op- 
træden hos de øvrige. Da den gruppevise Anordning, ved Under- 
søgelser af Naaletræsved fra den paleozoiske og mesozoiske Tid, 


er ke 

uddøde Cordaitaceer, vil der formentlig ad denne Vej være bragt 
en Støtte tilveje for den Antagelse, at Araucariaceerne imellem de 
nulevende Naaletræer repræsenterer den mere primitive Type. 

Den anden Gruppe bestaar af en Række Arbejder udført i Åarene 
1911—1914 af Jeffrey, Eames Thompson, Bailey og 
Sinnot, gennem hvilke den urteagtige Stængeltypes Dannelses- 
historie søges opklaret. De nævnte Forskere er enige om, at de først 
optrædende Angiospermer har været Træer, og at den urteagtige Vækst- 
form oprindelig, som en Tilpasning til ugunstige Kaar, maa afledes 
fra den træagtige, hvilken Anskuelse støttes ved Beviser hentede 
fra Paleobotaniken og den sammenlignende Anatomi. Om hvordan 
Udviklingen fra den træagtige til den urteartige Stængel i Enkelt- 
hederne maa tænkes at være gaaet for sig, synes Meningerne dog 
endnu at være ret delte; (A. ]. Eames, W. P. Thompson dg 


XXV 


J.V. Bailey i Ann; of Bot. Vol. 2551911. "KW Bailey & 
E. W. Sinnot i Bot. Gazette, Vol. 58, 1914 og Ann. of Bot., Vol 
28, 1914.). 


Beretning om de i Aaret 1915 af Dansk naturhistorisk Forening 
foretagne Ekskursioner. 


Den 18. April 1915. Ekskursion til Amagers Sydkyst, særlig 
i ornithologisk Øjemed. Ledere: Docent R. H. Stamm og stud. mag. 
P. lespersen. Deltagernes Antal c. 27. 


eltagerne samledes paa Amagerbanens Station og kørte med Toget til 


uden de helt almindelige Arter: Lærke, Engpiber, Hvid Vipstjært, Vibe, 
Rødben, Strandskade, Præstekrave og Ryle, som tildels var til Stede i stort 
Antal, traf man adskillige Eksemplarer, formentlig af Dværgryle, samt navnlig 
en anselig Flok af Kobbersnepper, som fulgte med — foran Ekskursionen — 
helt ned mod Aflandshage. Paa lavt Vand i Strandkanten eller paa Sten 
længere ude iagttoges dernæst talrige Gravænder og andre Ænder, delvis Stok- 


det ret kølige Vejr, gjorde Holdt og spiste Frok r laa, tæt v and, 
en enkelt Bramgaas — ens anskudt eller forvildet Fugl; desuden saas 
paa Stene og i Strandkanten adskillige Hejrer og Svart foruden Mængder 


af de allerede nævnte Arter. Da her en Militærpatrulje forbød Selskabet at 
opholde sig i Strandkanten, drejede man ind til Kongelunden, hvor man bl. a. 
saa nogle Halemejser. Under Hjemturen ad Landevejen til Tømmerup Station 
havde endelig en Del af Deltagerne Lejlighed til at se 5 trækkende Muse- 
vaager, 
Den 5.—6. Juni 1915 'Ekskursion til Tissø. Leder: Dr. phil. C. 
Wesenherg-Lund. Antallet af Deltagere var 16. 
Deltagerne ankom om Eftermiddagen til Kalundborg og tilbragte Aftenen 
med en Spadseretur til Raklev Kæmpehøje, hvor man nød den smukke Udsigt. 
Næste Morgen afrejste man med Vogn til Halleby be hvor bl. a. smukke 
Spind af Larver til Vaarfluen Neureclipsis bimaculata iagttoges; dernæst 
langs Tissøs østlige Bred, hvor en Flskoudklækningsanstalt forevistes og nogle 
Aflejringer af Molluskskaller undersøgtes, og videre til ausdal, hvor man 
fik Lejlighed til, i Bark af Skovfyr, at se raden og ae smukke Gang- 
m Eftermidd 


Vedby, hvor Deltagerne paa Vedbygaard var Fru Bispinde Madsens Gæster; 
derfra om Aftenen til København. 


XXVI 


Den 14.—18. Juli 1915. Ekskursion til Midtjylland, hovedsagelig 
for at studere de kolde Kilders. Fauna. Leder: Dr. phil. C. Wesen- 
i. 20 1 


berg-Lund. edlemmer DM i: Turen, 
Deltagerne samledes den 14. Aftenen i Viborg og afrejste næste 
Morgen, efter et kort Besøg i SK til Skelhøje Station, hvor Lederen 
gav en kort Fremstilling af Haldsøterrænet og Karupfladens geologiske Ud- 


og 

vikling. Derfra gik man over Dollerup Bakker til Haldsø, ved hvis Tilløb 
forskellige Insekter (Simulier og Døgnfluer) samt sjældnere Planter (Abeblomst 
og Mentha longifolia) forevistes. Kl. 1 ankom Deltagerne til Bækkelund, 
hvorfra de med Banen rejste til Karup; derefter gennem Karup Dalen, hvor 
man, desværre i Regnvejr, studerede Aaens Fauna (Elritser og Dværglampretter). 
Om Aftenen til Herning, hvor der overnattedes. Den 16. om Morgenen gik 
Turen med Banen til Be Station og derfra med Vogn til seats 
Tinnetkrat og Rørbæksøerne. Under Ledelse af Statskonsulent, mag. sc. 


ne (hvor man i et t af Vintereg havde Lejlighed til at se Bladruller 
af Snudebillen inte RER til Dynddalen og derfra til Tinnetkær, 
hvor Vandskellet em Gudenaa og Skernaa er beliggende, og hvor adskillige 


sjældnere Planter Fr 0 DE mir Sk hederaceum og Utricularia minor) 
forefandtes. Desuden paavistes en Del af de kolde Kilders Fauna; dog var 
Tiden, paa Grund af den lange Fodtur, der iøvrigt gik gennem et meget smukt 
Landskab, saa fremrykket, at man snart maatte stige til Vogns for at naa 
tilbage til Tyregod. 

7T. om Morgenen rejste man med Toget til Farre, hvor en Fersk- 
eee og Dværglampretter fangedes i Omme Aa; derpaa med Vogne — 

egn -—- gennem Lindeballe Skov til Randbøl Dal (de to Former af 
KKG Her iagttoges de fleste af Koldtvandsformerne (Fladorme, Vaar- 
fluer og Døgnfluer); endvidere fandtes store Klumper af Hunnerne til Fluen 
Atherix ibis, hvis Larve Lederen forrige Aar havde paavist i Aaen. Den 18. 
om Morgenen rejste man til Vejle, hvorfra en Tur foretoges til Grejsdalen, 
hvor f. Eks. ,,Vandmyreløvenf (Osmylus chrysops) fandtes i Mængde under 
en Bro. Her sluttede Ekskursionen. 


Den Schibbye”ske Præmie. 
Præmien for Aaret 1915 tildeltes Cand. mag. E. Nørregaard med 300 Kr. 
for hans Arbejde: Mellem-miocæne Blokke fra Esbjerg og Mag. scient. K 
Henriksen med 200 Kr. for hans Arbejde: Den senglaciale og JOE Insekt- 
fauna i Femsølyng Mose i Nordsjælland. 


Dansk Naturhistorisk Forenings Bestyrelse 


og Udvalg. 
Bestyrelsen. 
Pro HH. egu stpltre Formand. 
Prof. V. A. Poulse 


Dr DBI RKC; Riden besørger de litterære Bytteforbindelser. 
Dr. phil. V. Nordmann 
Inspector Ad. S. Jensen; redigerer de Videnskabelige Meddelelser. 


Kasserer: Mag. scient. R. Hørring. 
ommunalrevisor Emil Olsen. 
ftin 


Revisorer: | Mag. scient. Chr. Lø 


Ekskursionsudvalget. 
Dr. phil. C. Wesenberg-Lund, Formand. 
Vekselerer E. Lehn Schiøler 
Docent R. H. Stamm. 
Mag. scient. K. Henriksen. 
Stud. mag. O. Hagerup. 


Udvalget for Udgivelse af ,,Danmarks Fauna'f. 
Benene rpm Jul. Wulff. 
phil. V. Nøordmann. 
: ERR mag. K. Stephen 
Inspector Ad. S. erne Baner af Fauna'en. 


Delegerede til Udvalget for Naturfredning. 
Viceinspector H. Winge. 
Doc cent R. H. Stamm. 


Medlemsliste 
1. April 1916. 
ER Indtraadt i 
Foreningen 


Andersen, Edm. A., Cand. mag., Lærer, Nordre Frihavnsg. 14%. Ø.. 1896. 


Anthon, E., Frk., een RR 0 1907. 
Arnason, [a Stud. z Ore Sthrspade F.K ES EVER eee 1915. 
Bangert,; C.G, Ebniekher R:; Henningsens" Allé: 10. "Hellerup: 1915. 
Bårdarson, G., Bonde, Kjdeseyri, Bordevrn ISland 0 ERE 1909. 
Bardenfleth KS, Masse; Hillerød 0 ES LE MEN EO REE 1905 
Bartholin, C. T.,,Mag.sc., Uranisv: KOEN ED SDS SE NER 1869. 
Bartholin, FF, Stud. ar, Urania TOV SSI NNE, 1913. 
Blegvad, H., Can d. mag, Åss. v. d. biol. Stat., Willemoesg. 6. Ø.. 1977. 
Bloch, O; Livlæge, Prof, Dr med., K. DMS "Ny Toldbod. 57 K: 1904. 
Borch k S. Bk: Distriktets, ron Er 1870. 
Bornemann, A., Generallæge, Dr. med., mes DM, Toldbodg. 18”. K.. 1909. 
Bovien, PP; Sd. mar, Classens 48 ER NNE. 1913. 
Breitung, AÅ., Lærer, Skt. Andreas Kollegiet, Charlottenlund ....... 1897. 
Brinkmann, Å., Professor, Dr. phil., Museumsbestyrer, Bergen ..… 1899. 
Brændegaard, IR |, Komminelæerer; Ø Sør: 30. KE SNEG 1915. 
Brøndsted, H., Stud: mag, Gruths Allé 7, Hellerap 2 1911. 
Bøggild, O.BS5 Prokv UA, LE 18 BED FERM E ENE  Er 1890. 
Bøggild, O. Ek K, Cand: mar, Korsør FU FS SEER TEEN 1912 
Børgesen, CF. DEPEE Bibel Rosenvængets Hovedv. 19.Ø. 1887. 
Bøving, A., Dr. phil, Smithsonian Institution, Washington.......... 1902. 
Bøving- Petersen, J: 0; Mag sc, Redaktør Gi Kotgev: 157; V: 1913. 
Christensen, E, Frk, Østerbros BD NL 1916. 
Christiani A, Ingeniør, mis ie maler BER ER RE Er Es 1906. 
Clément, Ad., ingen er; Ceres BM RE 1907. 
Dahl, S., Underbibliothekar, fiokb pi PN ER ENE E SEE ENE REE SEER 1906. 
Déichmann, E, Prk; ud. m DE 5. Juni been Sa REE RER 1915. 
Didrichsen, A., Mag. sc., Assist. v. d. Frøkontrol, Biilowsv. 30!. V ene 
Ditlevsen, Å., Ma. SE; Hind, mn 8. Heller 0: 


p 7. 
Ditlevsen, Hj., Mag. sc., Museumsamanuensis, Annasv. 14. Hellerup el 
Dreyer, W., Direktør, R., Zoologisk Have PB. 1911 

Ege, EFV. R,, Mag. sc., Hollænder 1 VO I 1915. 
Ege, hk hard, Stud. mag., Øster Farimagsg. 937. Øø HR RE RE ER 1914. 


XXIX 


Indtraadt i 

Foreningen 
Elberling, C:,. Bibliothekar; R. DM. ; Forchamimersv. 6. V 15.705 1854 
Elinger, T5 "Stud-Mmag:; Mårlelidalav. ing HER NERE Pr MES NEGER SEE 1913 
Engelhart, Be Ingeniør, Helsingørsg. 49. Hillerød .............. 1908 
FabenPetersen P3 bærer, SKKEDOE FS ES RSS IN NE 1906 
Ferdinand, ]Johs:, Adjunkt Herlufsholm, Næstveds 2:10, 1907. 
Fløystrup, A:,: Professor, Dr. med: R, Stockholms. 41.0... 1905. 
Gandrup, Johs., Lærer, Stud. mag.; Godthaabsv. 287 F. 005; 1915. 
Gemzøe, K. J., Adjunkt, M. f. D. R., Hestetorvet 5. Roskilde....... 1902. 
CGarmsen, G:G9 Bøteueer en Biønehøj Rss DEER sne DR EN 4 19099. 
Gram, E, Cand. måg., Jembanev, 10. byngbys0 E E RAGE] 1915. 
Gram, | Bulle Professor, Nem BRET KO REE ENG 1905. 
Grøntved, |, Stud: mag, Falkoneralis 317 FE Rom, 1914. 
Hagertp, O.,-Stud. mag. Gammeltokse SR NAT 1914. 
Hase Pr ra 1915. 
Hansen, E., Frk, Batinegaard, Gentofte ss ET ES 1912. 
Hansen, Søren, Politilæge, Sølve; 201 Koss ir ER, 1878. 
Harder, P., De phil; Docent GE Kongey: [57 MOSEN EL SER: 1902. 
Helms, O., Overlæge, Nakkebølle Sanatorium, Pejrup ...........….. 1892 
Heise, A, Frk, Gi Kongers 112 3 ED EN REN ANER 1905 


Henriksen K. 1, Mag. se, Musen mi heh ele, Voldmesterg. 9, Ø. GS: 
Hessel, ÅH. Kasserer, Gl. Kongev. SBV ss es eN ER 


Hints vv Masenkolnspoklur Valby Lane: 7 Valby ii: DA IE SØG 
Holten, AR Skovrider, Maarumlund; Kagerup. 6. 3701040 us 1905. 
Hornung, Sove. Fabrikant, Frederiksborge. 44. KK... 34300040 1907. 
Hør iig DSE, Lære Haba SO ME 1914. 
Hørring, R., Mag. sc., Museumsamanuensis, Rahbeks Allé 32. V.... 1896. 
Haver J, Frk, Minstersy: IV suse ei. 1912. 
Isager, K., Dr. med., er 1915. 
Jacebsen Q. Sparekassedirektør, Carit Etlarsv. 6%. V.….…..........….. 1910. 
Jensen, Ad. S., Cand. mag., Museumsinspector, R., Strandv. 170, Char- 
BST be RR NER BER ER RE SEE RE ER 1887. 
Jensen, A, Assistent, Ellersv. 16. Hellerup... ENN: 1912. 
tesen, CO Are eken HE 1880. 
Jensen, C. O., Prof. v. Landbohøjsk., Dr. med., MVS., R., Biilowsv.27.V. 1883. 
Jensens], Skid. art Ny 27 Gentohe NT 0103. 1914 
Fehsen KL Å Ingeniør. Cand: polyt, Heinidalsg 41. 1... 1912. 
Jensen, M., Stud. mag, Østersør 104 BE EU NT: 1915. 
Jensen, Vilh., Dr. med., Juliane Marlesv 22 0. 1905. 
Jespersen, P., Stud) mag, Marstrandsø 23 0. 1910 
Jessen, A. H., Statsgeolog, Cand. polyt., Halls Allé 108, V. ......... 1893 
Jessen, K. send mag., Ass. v. Danm.geol. eee; Thorvaldsensv. 10".V 1912. 
Johannsen, W., Professor, Dr. med, MVS., R., Gothersg. 140. K.... 1881. 
Johansen, A. C. J., Dr. phil., Duntzfeldts ne 10. Hellerup... : 1894. 
Jungersen, H.F. E, Prof., Dr. phil., MVS. R. DM., Nørreg. 10. K. 1875. 
50. 


Jørgensen, Chr., br. phil., Museumsinspektør, R., Tranegaardsv. 
rr 1878. 


XXX 


Indtraadt i 
Jørgensen, N. R., Mag. sc., Løvbjerggaard, Hørsholm ............. 1912: 
Kel Baver Hob und Staatsbibliothek Minchen EEN DASE 1913. 
Klåcker, A., Laboratorieforstander, Kronprinsensv. 13%. F......…... 1909. 
Koch E Stud. mass Mae da SEE SE SES USE 1914. 
Kost ånd £. L., Mag. s0;; Norges Fiskerisivrelse; Bergen 2304. 1897 
Kråbbe, H,, Prof: Dr: med; MVS.,, K- DM, Monradsv. 19.514 1849. 
Krabbe, Th. NER Læge, Dr. Elisabeths Allé 7. SR SSRI KNAS 1881. 
Krems PE; Mar. sc,” Museumsassistent, Sagasv. GV. ss Ls: 1904. 
KER PS AGRE ES IE STRESS ØR RAR ak 1903. 
Kristiansen OR, Vekseletrer: Classens 17 ØL SS ARE, 1906. 
Krogh, S: A; Dr. phil; Docenf, Ny Vester 1: BL LS us. 1894. 
Kryger- Jend es: Kes Lærer, Rosenv: 14 Gentofte SAS: 1908. 
Cakjer 1 Stud. Bee ng BSU NE MS SR RR EN ANE 1914. 
Lieberkind, ]., ou Nørrehrer, 12 ESS SD SEE 1916. 
Lund, J5 Frk. stel orrces FLARR  Bde, SNE SSD SEBBER ves Tet AE est Bee 1912. 
Lund, M.M. Ca nd. phil., Assistent, Bøtontedse i ØD SS 1893. 
Cundager, A Cand, Phik Nåksko 1 DN 78 2 1909. 
Lundbeck, w, Musenmsirspector; Nyvej BAN V 50 45130 1891 
Lynge, HH Antikvarboghandier, Rathsåcksv: 328 VV SSL DIV NES 881. 
Løfting, Chr., Mag. sc., Statskonsulent, Lykkesholms Allé 3A?. V.. 1893. 
Lonnberg E; ike RE phil, Riksmuseet, Stockholm .......- 1904. 
Maar, SV Dr. sn Docent, Sk Kammikesr 1 RA 1902. 
Madsen 5% Ingeniør, Konsulent, Harsdortfev 130 VEL NE. 1912. 
Madsen, PB; Læge, P Svendborg... SE SR AE SALE 1914 
Madsen, V., ion DE phil, R/, Kastaniev IV 1890. 
Malling, C., Læge, Kastelsv 21, 1 BER REE SA RR SAR FEE 1906. 
Maltbæk, J. S., Stud. mag., Valkendorfs Kollegium, Skt. Pederstr., K. 1914. 
Manniche, AL. V; Konservator, Nyelandsv. GO Fr 1910. 
Mathiesen, F. J., Cand. pharm , Ass. v. pharm. Læreanst., Ø-Søg. 10", K. 1916. 
Mortensen, HE) Overlærer Vibore El 1879. 
Mortensen, R. C., Skoleinspektør Enghaveplads 21 BB... 1910. 

Mormensen, Th. J., Dr. phil., Museumsamanuensis, Holmegaardsv., 
rr RER RE Se he NE I REE SENSE Aker SD RS ES RESEN 9 1891. 

Miller, P. E., Kammerh., Hofjægerm., Dr. phil., MVS., K. DM., Vester- 
voldgade 109, Be EN URE DON PRES 1857. 
Maler, P.,, Stud: att; Seminarist N-Sor PER Ke ESG 1915. 
Møller, JA, Frk, Østerbro MS 8 01 BEN RE SE TE RED 1915. 
Møller, J. M, Mag. sc., Adjunkt, Pontoppidansg., Aarhus........... 1890. 


Nielsen, J. C., Dr. phil., Assist. v. Skattedep., N. Farimagsg. 547. K.…. 1900. 
Nielsen, K. Brinnich, Overlæge, Dr. phil., Amagerbrog. 129". S. 1909. 
Nielsen, H.V. C., Cand. mag., Kommunelærer, Lykkesh. Allé 4 B",V. 1901. 
Nordmann, hk J. H., Dr. phil, Assist. v. Danm. geol. Unders., Melchiors- 


Plads SE Øg ss ER 1898 
age E. M., Cand. mag., Holmens Kaul vængded SA BER RE SN 1899. 
Nørregaard, K., sæ Nørrevoldg: 207 KE RS. 1907. 


Ofsern, CC. Stud. mag. Nøtrebrog, S3B; NO Seere EN 1914. 


XXXI 


Indtraadt i 

i , Foreningen 

Olsen, E,, Kommunaljrevisor; Nørresøg. 237 Ki 10 1909. 
Ostenfeld, C. Hansen, Museumsinspektør, Dr. phil., Sortedams- 

Hosserime 63 AN ØE 1 SA Eee SENERE ERE er RR 1896 


Otterstrøm, A., Cand. mag., Højskoleforstander, Snoghøj, Fredericia 1902. 
Otterstrøm, C.V, Mag: sc, Frederiksdal, Lynebv 0101 1902. 


Pedersen, HH Frk. Seminarielærerinde, Museumgsg. 2%, Aarhus .... 1915. 
Pedérsen, É Stud. mag:, Nørre Farimapseade 55. KG. 005 1910. 
Petersen, Chr., Skoleinspektør, Mag. sc., Reventlowsg 24". B. .... 1915. 


Petersen, C. G. Joh, Dr. phil., Direktør for dansk biolog. Station, 

SØ i 
Petersen, H.E, Dr: phil; Nørre Farimagsp: 15. KOEN mes NES 1899. 
Petersen, sg nie; Frk., Cand. mag., roadie Østervoldg. 7. K.... 1908. 
Perers50n, Vagn, Cand. far, Ar SIE NS SDN RK NE ER ; 


Poesild, M PS Mag: sc; Diséo. Grønland 0. ANDY SE « 907 
Poulsen, V, A., Professor, Dr. phil., Rosenvængets Hovedv. 29. Ø 1872 
Raunkiær, C. C., Prof. v. Univ., MVS, Gothersgade 140. K........ 1882 
Ravn, J. P. J., Docent, Museumsinspektør, Brandes Allé 11”, V. . 1900. 
Riise, Fr., Cand. phil., Generalkommissær, R., Nybrog. 16, K...…. 1882. 
Riscahern E. C., Bogtrykker, Herluf TProtfeag, BER 03 LS 1907. 


Rosenvinge, L. Kolderup, Dr. phil, Docent, MVS., Odenseg. 11". Ø. 1876. 
Rørdam, K., Professor, ad phil., R., Hambros Allé 6 Hellerup . 
Sslomadsen. CJ Prof, Dr: med: se MVSS KK DMY Juliape 


Minhesv 2 ØL ERE SR TEE REDER RS OG 1865. 
Saxtorph, S. M., Stud. med. Marstrandse 2 SON OR: 1916. 
Schiøler, E. ek S'ekstlerer, Uramav: 19 —8EVE ske ne ea br, 1904. 
Schmidt, Johs., Dr. phil., Direktør, R., Carlsbergv. 10. Valby ...... 1909. 
Schmit-Jensen, H. 0, Dyrlæge; Bilowsyv, 27, Vi, 2.204 ve 1912. 
Schåffer, W., Ingeniør; Ahlmanns Allé 1. Hellerup. 217... 1904. 
Skotgaard, R. Std. må£., Rørholmse 16. KE 1915. 
Spårck, R., Stud. mag., Strandboulevarden 14. fesgmimesegn BEDE MENE 1915. 
Spåth, J. v., Cand. phil., Fuldmægtig, Gl. Kongev. 125? V. .......... 1912. 
Stamm, R. H., Mag. sc., Docent, Larslejstr se X eN ER 1896. 
Steenberg, C. M., Mag. sc., Observatoriet, Østervoldg. K. ........- 1902. 
Steensby, H.P. Prof., i Bk Stockholms 21 ØR 010070 liker 1915. 
Stegvillon, O. As Grueserer, Scheels AH BE LM ak 1909 
Stephånsson, S., Skolebestyrer, Akureyri, Island ...-.....--..-.- 1887. 
Stephensen, K., Cand. mag., Museumsamanuensis, ringene 55t.Ø: 1903: 
Strubberg, A. Cc. Cand. mag., Havneg. 49% K.….…....is0000220 . 1900. 
Sæmundsson, B., Adjunkt, Reykjavik 5. ars kr beer, 1892. 
Sørensen, W., De phil, MYS: Nørresøp 250 K 0 02 r 1870. 
Tåning, Aa. V., Stud. mas, Nørresøg 412 KO Essi esse 1914. 
Teilmann- Friis A. C., Apotheker, Onsgaardsv. 27. Hellerup.....- 1879. 
Thomsen, M., Stud. mag, |. E. Oblsensg, 100 Øs 1916. 
Thoroddsen. TH Prok/ DE phil, MVS> R. , ERE, V. .1889. 
Troen'segaard, N., Dampmøller, Ny foldbedg. 25 KB... 1911. 


åryde BEC. Overlerer Bane 1893. 


Indtraadt i 


Foreningen 
BUSSE BH Uhrmarer Randers ENE MESS SEES SLØR GN 1902. 
NA DE NE Dr: Bb Brandes AH SEM ESSEN GRENE ER 1897. 
Nara RTE JS Ove ære Normen PS KODE SE UA SSR beg 1906. 
Warming, E. B., Prof. emer., Dr. phil, MVS., K. DM., Bjerregaardsv. 5. 
DEL SLS BRS EORSET SES HE SE KT EN SNE SE SKS EEK SES BÅDE SSR SEER 1859. 
Medel AKA; Skoleinspektør, Gruths Alle 5 Hellerup: ODD 302: 1899. 
MERE HC Ser Gasværk 0 AF BRUDE NAG ES ESS DEG 1870. 
Nesenbere- binds CC Dr pE Hera ss NE AN 1888. 
West, A:, Ekspeditionssekretær, ,,Gudrunf,. Geelsv., Holte. ....:..2. 1914. 
vest, MS Froe; 5 GudrinS, Geelsv.; Holte. i SE SUE 1914. 
MH LEE BF Frue: Plsterbroe BØ SIN RE GRO RE HERRE 1916. 
Winge, A. H., Viceinspector, MVS., Lembckesv. 21. Hellerup ...... 1874. 
With, C., Læge, mye mar, Frederiksborge: 25 KS SDS AE 1899. 
Worm-Hansen, J. ssist: i Fihansm.,Holmbladsg. 31 8.55 1915. 
NM UREE Jul DE ag Konsulent, R., Hyldegaardsv. 34. Charlottenl. 1892. 
LOGlogisk Have København FE AE LASSES DEG 1911. 


Ialt 178 Medlemmer. 


Rettelser og Forandring af Bopæl bedes indtrængende meddelt til Kas- 
sereren, Mag. sc. R. Hørring, Zoologisk Museum, Krystalg., 


On some misinterpreted markings in the skin of the 
Caaing Whale. 
(The: Fjelstrup "Pore Fizores".) 
By 


Inspector at the Zoological Museum of the University, Copenhagen. 


(Communicated at the meeting of 27th March 1914.) 


In the annual report of the present journal for 1887 the lately 
deceased zoologist August Fjelstrup has described the structure 
of the skin of the "Grindehvalf or Caaing Whale (Globiocephalus 
melas). The material for this treatise he had procured during a 
stay on the Faroe Islands, where he had witnessed the killing 
of a Caaing Whale-shoal of about 370 whales "). 

More than ten years ago, with a view to my zoological tea- 
ching, I sought information as regards the structure of the skin of 
whales, and thus became acquainted with the Fjelstrup treatise. I 
thereby noticed that the author had not understood the correct 
nature of some peculiar markings in the skin of whales examined 
by him. I have waited since in the expectation that some cetolo- 
gist would notice the mistake and correct it, but this has not hap- 
pened; Fjelstrup is still being quoted, and the true interpretation 
is not approached any nearer. I am, therefore, of the opinion that 
I ought no longer to retain the correct explanation. 

The markings to which I refer are described by Fjelstrup in 
the following manner (1. c., p. 233): "In practically all the Caaing 
Whales killed in Midvaag I noticed on the skin, especially in the 
region of the lower and upper jaw, a number of circular pore 


” Aug. Fjelstrup: Hudens Bygning hos Globiocephalus-melas Viden- 
skabel. Meddel. Naturhist. Forening i Kjøbenhavn for 1887, p. 227 (1888). 
Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 67. 

1 


2 


figures, the size, number and arrangement of which were, how- 
ever, very different in various individuals. The vast majority of 
these circles had a diameter of 0.5—1 centim. (fig. 10), many 
were, however, considerably larger, some even up to 1.5 centim. 
The number of pores in each circle varies, according to the size, 
from about 20 to 50, and the diameter of the pores is on the 
average 0.16 mm. Most of the circles are unbroken, but incomplete 
circles are also found, likewise circles which transect each other or 
are almost concentric, and, furthermore, isolated pores here and 
there. If the stratum corneum be drawn off, which is very easily 
done, one sees on its under-surface conical elevations placed in a 
circle (fig. 11) which elevations correspond to the pores on the sur- 
face of the skin and have been sunk into the softer stratum muco- 
sum, on the upper side of which one finds the grooves from which 
they have been drawn out.” 
Similar circular-placed pores are mentioned by Bennett") in 
e "Blackfish" of the South Seas, which is also a Caaing Whale 
(Globiocephalus sp.)”). Bennett describes these formations in the 
following manner: "On the head and chiefly around the lips the 
skin is marked with many scattered circles, each the size of a six- 
pence and composed of a single row of small, depressed dots which 
would appear to mark a disposition to the formation of vibrissae.” 
Regarding the significance of these markings Fjelstrup states as 
follows: "How far these pores as already suggested by Bennett 
and møre closely precised by Weber?), may really be taken as a 
kind of hair rudiments or empty hair follicles, I am, in any case 
at the present moment, unable to determine." 
Van Bambeke?) approves of Fjelstrup's caution: "Je ne puis 
qu'approuver cette réserve, tout en faisant remarquer que, dans 


”) F. D. Bennett: Narrative of a whaling voyage round the globe, from 
the year 1833 to 1836. London, 1840. 

?) This Caaing Whale from the southern hemisphere is possibly identical 
with the Globiocephalus melas; any case they are closely related. 

”) Fjelstrup is of the opinion ide the indentations in the skin arranged 
in rows at the angle of the mouth of an adult Balænoptera Sibbaldii, 
mentioned by Max Weber (Studien iber Såugethiere, 1886, p. 38), are 
the same as his circular pore figures in the Globiocephalus melas. 

") Van Bambeke: Sur des follicules rencontrés dans Pépiderme de la 
machoire supérieure chez le Tursiops tursio. Bruxelles 1888 


3 


les faits observés par auteur chez le Globiocephale on peut ex- 
clure trés probablement Vhypothése d'aprés laquelle il s'agiraitv de 
follicules ayant renfermé les poils foetaux." 


FR 


Å: 
Skin of the Caaing Whale, with the Fjelstrup »Pore Figures«. 


Figs. 1 and 2. 
Natural size. — After Fjelstrup. 


». 


Fig. 3. A sucker of a large squid (Ar chitenthns), showing the serrate margin. Figs. 4 
and 5. The horny ring, border view and half side view. — After Jap. Steenstrup. 


6. 
Figs. 6 and 7. The surface of paste against which are pressed nel rings from 
suckers of a large squid (Architeuthus). Nat.s 


This statement is agreed to by W. Kikenthal who—after having 
dealt with and discussed the question minutely in his wellknown: 
£Vergleichend-anatomische und entwickelungsgeschichtliche Unter- 
suchungen an Wahlthieren" ") — ends by declaring: fEtwas sicheres 


") Denkschr. d. medicin.-naturwiss. Gesellschaft zu Jena, III, 1889—93 (p. 


13-14 & p. 15—16). 
1? 


4 


uber die Bedeutung dieser Gebilde låsst sich also vor der Hand 
nicht aussagen." 

As far as I am aware no author has later discussed the ques- 
tion: the Fjelstrup pore figures. And yet one only need to cast a 
glance at Fjelstrup's sketches (l. c. tab. 8, figs. 10a and b) to rea- 
lize their true nature. Such was the case to me at least when, 
as mentioned above, I became acquainted with the said treatise ten 
years ago. 

I here give (figs. 1 & 2) a copy of Fjelstrup's figures and I 
think it will be admitted that they represent impressions in 
the whales' skin caused by the suckers of ten-armed 
cuttlefish. 

The suckers of the ten-armed Cephalopods (Decapoda) are, as 
is wellknown, furnished along the inner edge with a horny ring 
serrated at the edge (see figs. 3, 4 & 5). When the sucker of the 
cuttlefish is pressed against a yielding surface it will leave a cir- 
cular row of pores, marks of the teeth of the horny ring. Any 
one may produce similar figures by pressing the horny ring against 
paste or a similar substance. Figs. 6 & 7 are copies from a pho- 
tograph of the surface of a lump of paste against which I have 
pressed horny rings of cuttlefish suckers; it will be seen that the 
marks thus produced correspond to Fjelstrup's sketches of the pore 
figures in the skin of the Caaing Whale. 

It is pretty well known that the Caaing Whale consumes cuttle- 
fish, as remains of these are often found in its stomach, viz. the 
indigestible horny jaws and crystalline lenses. That the cuttlefish, 
when it is seized by the whale, tries to protect itself with its ten- 
tacles, is obvious, and thereby "the circular pore figures" are pro- 
duced in the surface of the skin as observed by Fjelstrup; and 
that these are especially found at the entrance to the whale's 
mouth (fin the region of the lower and upper jaw") is quite as 
comprehensible. 

Also the microscopic "structure" of the pores as it is described 
by Fjelstrup shows that they are nothing but indentations pro- 
duced by a pressure from without on the whale-skin. Fjelstrup 
writes as follows: "Thin vertical cuts through the pores show 
when examined under the microscope (fig, 12) that the indentations 
only sink about 0.3 mm. into the stratum corneum, and that the 


5 


hollow cones which are noticed on the under-surface of the horn 
layer drawn off, are constituted by the pigment-containing, flat and 
stratified cells of this stratum. The deepest lying cells of the horn 
layer are thus sunk somewhat into the upper surface of the stra- 
tum mucosum, but under these hollows there cannot be discove- 
red any disturbance whatever in the structure of this layer. At the 
bottom of each of the conical indentations there is only found a 
collection of non-flattened epidermis cells irregularly' put together.” 

For the sake of completeness it must further be stated that 
"Fjelstrup expressly calls attention to the fact that fan examination 
of the same parts of the skin of the head of the foetus shows no 
trace of anything that might correspond to these pore figures” — 
for obvious reasons, as is now comprehended. 


Regarding the species of those cuttlefish which have left the 
marks referred to, one can judge partly from the size of the rings 
and partly from the number of the pores. 

Fjelstrup states that the rings had a diameter of 5—15 mm. 
and that the number of pores in each circle varied, according to 
the size, from about 20 to 50. Suckers of such considerable size 
are, however, only found on the so-called ,big squids" (Architeu- 
thus), and the number of pores also correspond well enough, as 
I have counted on Architeuthus-suckers of various sizes (3—18 
mm. in diameter) 20 to 55 horny points. 

Jap. Steenstrup has called attention to the fact that it is.a 
mistake to believe that it is the cuttlefish known from the coasts 
which serve as food for the Caaing Whale. In the stomach of this 
species of whale, it is horny jaws of Ommatostrephes species 
that are frequently found, together with those of Onychoteuthidæ 
and similar forms; that is to say, not the jaws of littoral, but of 
Oceanic cuttlefish 1). 

Now the Architeuthus is just a genus of oceanic cuttlefish. 
And that it has its home in the seas frequented by the Caaing 
Whale is apparent from the fact that several specimens have stran- 
ded on the coasts of Iceland and the Faroe Islands, and that a 


”) Vidensk. Meddel. Naturhist. Forea. i Kjøbenhavn, 1867, p. 102—103. 


6 


specimen has been found drifting in the sea between Shetland and 
the Faroe Islands"). 

That the Architeuthus is really seized by denticete whales is 
well known, not exactly as regards the Caaing Whale, but as regards 
the Cachalot”). One of the excellent chapters in the interesting book 
by the English esthetic author Frank T. Bullen: "The cruise of 
the Cachalot"f — an account based upon the author's own experi- 
ences as a seaman onboard a whaleship—depicts with the trustworthy 
stamp of personal experience the despairing struggle of a gigantic 
squid to free itself from the attack of the Cachalot. I shall extract 
from it thé following lines: "A very large sperm whale was locked 
in deadly conflict with a cuttle-fish, or squid, almost as large as 
himself, whose interminable tentacles seemed to enlace the whole 
of his great body. The head of the whale especially seemed a 
perfect net-work of writhing arms — naturally, I suppose, for it 
appeared as if the whale had the tail part of the mollusc in his 
jaws, and, in a business-like, methodical way, was sawing through 
ib All around the combatants were numerous sharks, like 
jackals around a lion, ready to share the feast, and apparently 
assisting in the destruction of the huge cephalopod. So the titanic 
struggle went on ……. say, 

Thus it is here described how the cuttlefish encircles the whale's 
body, and especially its head, with its tentacles, naturally leaving 
impressions of the horny points of the suckers in the skin of the 
whale. 


") The author assisted in taking on board this specimen while taking part 
in the Atlantic cruise of the "Michael Sars" in the summer of 1902. It 
was found dead but quite fresh, floating on the surface of the sea in 62? 
31" N. Lat. 3” 38” W. Long. The length of the body along the back was 


of the body was about 5 meters. The specimen was handed over to 

Bergen's Museum. 

See for instance: ”Notes sur un cachalot" par S. A. S. le prince Albert 
e Monaco in Bulletin du Muséum. d'histoire naturelle, 1, 1895, p. 

305; F.T. Bullen: "The sperm whale and its food" in Nature, vol. 54, 

1896, p. 102; and the papers of Koefoed and Hjort cited in the fol- 

lowing. 

”) The cruise of the "Cachalot" round the world after sperm whales, by 
Frank T. Bullen. 10. impr. London 1902 (pp. 143—144). 


bå 
— 


The marks themselves have also been observed and interpreted 
correctly by Jules Richard, a zoologist appointed to the research 
yacht of the Prince of Monaco. Prince Albert was present at 
the catching of a sperm whale near the Azores in 1895 and has 
given an animated and biologically interesting account of the inci- 
dent)), an account from which I quote the following to elucidate 
my subject. 

«M. Richard me signala ensuite certaines empreintes d'origine ac- 
cidentelle, de forme ronde et couv- 
rant plusieurs centimétres, que le 
cétacé portait aux lévres. Rappro- 
chées des ventouses qui ornaient 
les énormes bras de poulpe trou- 
vés dans Vestomac du cachalot, 
elles apparaissaient nettement com- 
me une trace laissée par la suc- 


8, 9; 
Figs. 8 and 9. Pieces of the skin of a sperm whale with rer marks left by t 
suckers of a giant orale (Architeuthu rig About. half nat. size. — After a manier 
by E. Koefoed. 


cion puissante de ces appareils, et j'eus aussitåt comme une vision 

des luttes colossales dont les abimes de la mer sont le théåtre 

quand le terrible mammifére descend y chercher une proie." 
Since then the Danish zoologist Einar Koefoed, appointed to 


') Albert Iér Prince de Monaco: La carriére d'un navigateur. La 
mort dun Cachalot. La- Nouvelle Revue, Paris, avril I 


8 


the Norwegian research steamer "Michael Sarsf has mentioned 
similar marks, which he saw on a sperm whale after it was killed 
in August 1903 and towed in to the whaling-station of Mjofifjårdr . 
on the east coast of Iceland. He speaks of "marks which clearly 
evidenced as to the resistance made by the squid against being 
eaten; numerous impressions of its suckers were present around 


the whale's mouth — such marks as the Prince of Monaco also 
speaks of regarding the sperm whale he caught on his expedition 
in 1895 -— indeed, the lower jaw was completely covered with 


such marks, the largest of which measured 27 mm. in diameter. "JF" 

In the excellent work "The Depths of the Ocean Johan 
Hjort mentions the same sperm whale and likewise interprets the 
circular impressions around the mouth of the whale as being pro- 
duced by the suckers of a giant squid ?), 

A drawing of a piece of the skin of the whale, bearing these 
marks, is reproduced in Hjort's book (fig. 486). Mr. Koefoed 
photographed the same object, and upon request has kindly lent 
me the negative, a part of which is reproduced in my figs. 8 and 
9. No one can possibly be blind to the striking resemblance of 
the photographic reproduction to Fjelstrup's drawings of the "Pore 
Figures". 


1) Naturen, 1905, p: 56. 
”) The Depths of the Ocean, by SirJohn Murray and Dr. Johan Hjort, 
1912, p. 651. . 


2.—12.—1915. 


Undersøgelser over entoparasitiske Muscidelarver 
hos Arthropoder. V!). 
Af 
J. C. Nielsen. 


Phorocera caesifrons Macaq. 
Udvikling. 

Æ ggeskallen (Fig. 1 og 2) c. ”Z/4 mm lang og noget under ”/2 
mm bred, hvid, uden Skulptur; Oversiden hvælvet, Undersiden flad. 
Den aabnes i den forreste Pol ved en vandret Spalte, der paa hver 
Side fortsættes op paa Oversiden, saaledes at der dannes et Laag, 
der i Reglen delvis dækker Larvens Indboringshul i Værten. 


Fr 


f. ”R 
Phorocera caesifrons Macq. Fig. 1. Tom Æggeskal X c. 45 
Fig. 2. Ægget og Larvens Indboringshul med inn elser X c. 45. 


Larven i iIste Stadium: L. //2—1 mm. Tornbælterne fin- 
des paa Forrandene af 2.—11. Led, stærkest fremtrædende paa de 
forreste; paa 2.—3. Led breder Tornvæbningen sig ud over hele 
Leddet, og paa Undersiden af 7.—10. Led findes der enkelte sær- 
"gl fremtrædende større Torne i Bælterne. Bagrandene af 5. eller 


y I—IV. Videnskabelige Meddelelser, Naturhistorisk Forening. Bd. 63 
(1912) p. 1, Bd. 64 (1913) p. 215, Bd. 65 (1913) p. 301, Bd. 66 (1915) p. 211. 


10 


6.—11. Led med Tornbælter; 12. Led helt besat med Torne af 
ulige Størrelse og desuden med enkelte Kitinstave. Svælgskelettets 
forreste Del udgør lidt mindre end Halvdelen af hele Svælgske- 
lettets Længde, Spidsen er jævnt krummet, den øverste Rand fint 
takket (Fig. 3). Bagspiraklernes Atrium noget krummet, 4—5 Gange 
længere end bredt, hvert Spirakel omgivet af to smaa Plader. 

2det Stadium: L. 3—6 mm. Tornbælterne findes paa For- 
randene af 2.—11. Led og paa Bagrandene af 5.11. Led, paa 5te 
Led dog kun paa Bugsiden; 12te Led med et bredt Bælte. Mund- 
krogene for og bagtil udtrukne i korte Forlængelser. Rygsiden 
paa Midten med en Tak, Spidsen slank, svagt bøjet. Svælgske- 
lettet lidt mindre end dobbelt saa langt som Mundkrogene (Fig. 4). 
Forspiraklernes Atrium (Fig. 5) slankt, tendannet, fortil omtrent 
halvt saa bredt som bagtil, endende med 6 korte Knopper. Bag- 
spiraklernes Atrium kort, med to dybt adskilte, aflange Knopper. 
unde. Stadium: £..8—10 mm.-: Huden hos de undersøgte 
Eksemplarer uden Tornvæbning. Mundkrogenes Rod fortil udtruk- 
ket i en tilspidset Knude, bagtil afrundet. Spidsen kun ubetydeligt 
krummet; Inderranden paa Midten indbugtet; de forreste Svælg- 
plader omtrent halvt saa lange som Mundkrogene, de bagerste 
lidt længere end disse (Fig. 6). Forspiraklernes Atrier langstrakte, 
indsnævrede lidt bag Midten, endende med 5 Knopper (Fig. 7). 
Bagspiraklernes indbyrdes Afstand omtrent saa stor som deres 
længste Diameter. Rammen aaben ud for Trachéaabningen. Aande- 
felterne ikke bøjede, korte og brede (Fig. 8). 

Tøndepuppen (Fig. 9). Længde 5—8 mm. Bredde 2!/2—3 
mm. Langstrakt, bredest noget foran Midten, derefter jævnt af- 
smalnende bagtil og mere brat tilspidset fortil. Over- og Under- 
siden omtrent lige stærkt hvælvede.  Forspiraklerne svagt, Bag- 
spiraklerne og Gattet ikke fremstaaende. Puppespiraklerne derimod 
meget fremtrædende som et Par lange, smalle, svagt krummede og 
fremadrettede Horn. Overfladen mat brunlig. Ledgrænserne utyde- 
lige. 


Biologi. 
Phorocera caesifrons forekommer, saa vidt mine lagttagelser 
rækker, udelukkende hos Maalerlarver. Den snylter hos Larverne 
til en Række forskellige Maalere, der om Foraaret lever paa Eg, 


Phorocera caesifrons mug. Fig. 3. Stadium, sgl gns AE get Fig. 4. 

Stad., Sy æ "mm »€ mag Fig. 5. 2. Stad., samen lx Fig. 6. 3. Stad., Svæ Fa 

skelet x 65. Fig. 7. 3. Stad., Forspirakel x 350, irer de " prik Koss x 150. 
Fig. » AD; 


(5) 
2 


9. Tøndepuppe X 


12 


Birk og Tjørn, og synes bl. a. at være en ret betydningsfuld 
Fjende af Frostmaalerne og Hibernia defoliaria L. 

Æggene afsættes i Reglen fortil paa Værtlarverne, Antallet af 
Æggene paa hver Værtlarve varierer fra ét til en halv Snes Styk- 
ker. Efter Snylternes Indboring ses der omkring Æggets og Ind- 
boringshullets Rande mørktfarvede Pletter (Fig. 2). Værten for- 
pupper sig undertiden med Snylteren i sig, og i saa Fald ses det 
Sted, hvorfra Tragten udgaar, som en mørk Plet paa Puppen. For- 
pupningen foregaar hyppigst udenfor Værten. Pupperne overvintrer, 
og Fluerne kommer frem næste Foraar. Arten har altsaa kun én 
Generation om Aaret. I hver Værtlarve kommer kun en Snylter 
til fuld Udvikling. 

Klækningen af denne Art har voldet meget store Vanskeligheder; 
flere Aar i Træk døde alle Pupperne under Overvintringen, og 
først i Foraaret 1915 lykkedes det Lærer J. P. Kryger at faa 
Snyltefluen bragt til Udvikling. 


Pelatachina tibialis Fl. 
Udvikling. 

Larven 1 ISte og Z2Zdet Stadium: Ukendt 

3die Stad.: Længde indtil 16 mm. Paa Forrandene af 2.—1 1. 
Led og Bagrandene af. 4.—11. Led Rækker af smaa Torne; 12. 
Led med et Bælte Torne. Mundkrogene korte, Spidsen slank og 
bøjet, Roden meget plump, for og bagtil med brede Udvækster. 
Inderranden med en afrundet Tand. Mundkrogene og de forreste 
Svælgplader omtrent lige lange; de bagerste Svælgplader omtrent 
tre Gange saa lange som Mundkrogene (Fig. 10).  Forspirakler 
mangler. Bagspiraklerne stærkt fremstaaende og tæt sammenstil- 
lede. Rammen er sort og omslutter et større Antal noget frem- 
staaende Felter, der hver indeholder nogle meget smaa Knopper. 
Disse er afrundede og hyppigt samlede i smaa Grupper (Fig. 11). 

Tøndepuppen (Fig. 12): Længde 6'/2-—9 mm, Bredde 3!/2—4 
mm. Omridset omvendt ægformet, Forenden afrundet, Bagenden 
trukket ud i en Tap, der paa Spidsen bærer de stærkt fremstaa- 
ende og divergerende Bagspirakler. Oversiden flad, Undersiden 
stærkt hvælvet. De forreste Leds Sider svagt kølede. Forspirakler 


13 


mangler. Gattet ikke fremstaaende. Ydre Puppespirakler mangler. 
Overfladen glinsende sort, groft ridset. 


Pelatachina tibialis Fall. Fig. 10. £ ne sbryr enn Fig. 11. 3. Stad. 
Baser se x 100. Fig. 12. Normal Tøndepuppe X c 
13. Larv mid stlsreideern xe 


Nogle Larver naar ved Forpupningen ikke til at danne fuldt 
færdige Tøndepupper, men Udviklingen af Tøndepuppens ydre 
Form standser paa et saa tidligt Tidspunkt, at Larvens Form 


14 


bevares, dog noget indtrukket (Fig. 13). Andre Individer standser 
paa et Trin imellem Larveformen og Tøndepuppens normale Form. 
Af disse larveformede Tøndepupper fremkom Fluerne til samme 
Tid som af de normale Pupper, men Fluerne var ikke helt normale, 
idet Benene var noget forkrøblede. 


Biologi. 

Jeg har ofte fundet denne Arts Larver i Larverne af Vanessa 
Io L. og urlicæ L., men i de af mig undersøgte Vanessa-Kolo- 
nier var Snylteren kun tilstede enkeltvis, og jeg havde derfor 
ikke kunnet faa Snyltefluen klækket. Først da Lærer J. P. Kryger 
i Juni 1914 fandt en Koloni Larver af Vanessa Io L. i Grib 
Skov, i hvilken et Flertal af Larverne var angrebne af Snylteren, 
lykkedes det at faa denne bragt til fuld Udvikling. 

I de undersøgte Vanessalarver var Snylterne næsten fuldvoksne 
og sad fæstede til Værten ved en Tragt, der udgik fra en Trachee; 
Tragten var kort, bred og af sort Farve. I Reglen var der kun én 
Snylter i hver Vanessa-Larve, men i enkelte fandtes to ligestore 
Fluelarver. De fuldvoksne Fluelarver borede sig ud af Værterne 
og forpuppede sig i Jorden. Pupperne overvintrede, hvorefter Flu- 
erne kom frem næste Aar i Juni. Hvorledes Infectionen sker, 
kan ikke afgøres paa det foreliggende Materiale; kun er det sikkert, 
at Fluen ikke lægger Æg paa Værterne. 


Cistogaster globosa F. 
Udvikling. 


Æggeskallen er c. ”/2—/4 mm lang og noget under !/» mm 
bred. Omridset ægformet ovalt, Oversiden fladt hvælvet, Under- 
siden flad. Farven hvid. 

Larven i iste Stadium: Længde c. /2 mm... Ledran- 
dene noget indskaarne og Bagenden indtrukket. Leddenes For- 
rande besat med Rækker af meget fine Torne, der afløses af 
uregelmæssigt stillede, store, afrundede, skælformede Torne (Fig. 14). 
Bagenden besat med meget langstrakte, bagudrettede Torne. Svælg- 
skelettet (Fig. 15) er langstrakt og lige, i Spidsen ender det med 


20. 


as dhasber globosa F. Fig. 14. 1, Stad. Stykke Hud med ledn de anes 15. 
2. Stad. DN open; et X 180. Fig. 17. 3. Stad ælg- 
maelk sner ein 

Bet JK 


1. Stad. mar meg Ep, Fig. i. 
Fig. 18. Fuldyoksen larve ig. 1 . Stad. 
fare x 50. Fig. 20 Tøndepuppe efter Fine Udvikling x c 
en lille stump Tand, nedenfor hvilken Spidsen er afrundet; denne 
Runding afsluttes med et Par smaa Knuder. Foran Svælgskelettet fin- 
des et Par smaa Kitinstave og under det den sædvanlige buede Plade. 


skelet 


16 


2det Stad.: Længde c. 2—3 mm. Tornvæbningen indskræn- 
ket til .et Bælte af langstrakte, spidse Torne paa Bagranden af 
næstsidste og sidste Led. Mundkrogene slanke og stærkt bøjede; 
Roden bagtil med en slank bagudrettet Tand og fortil med en 
stump Forlængelse. Svælgpladerne omtrent en halv Gang længere 
end Mundkrogene (Fig. 16). Forspiraklerne mangler.  Bagspirak- 
lernes Atrier korte, med to dybt adskilte Knopper. 

3die Stad.: Længde indtil 8 mm. Tornvæbningen bestaar 
kun af .et Bælte bagtil paa sidste Led. Mundkrogene svagere 
bøjede og plumpere end i 2det Stadium. Bagtil er Roden udtruk- 
ket i en meget svagt udviklet Torn og fortil i en tilspidset Knude. 
Mundkrogene saa lange som de forreste Svælgplader, de bagerste 
. Svælgplader lidt længere end de forreste og Mundkrogene tilsam- 
men (Fig. 17). Forspirakler mangler. Bagspiraklerne sidder lidt 
oppe paa Rygsiden af sidste Led, og Leddet rager bagtil saa langt 
tilbage som til Spidsen af Spiraklerne. Spiraklernes Rammer dan- 
ner et Par langstrakte cylindriske Rør, der omslutter Atrierne. 
Paa Spidsen findes fine Spalter ud for Aandefelterne, og Spidsen 
bærer tillige et Par Knipper af fine Haar (Fig 19). 

Tøndepuppen (Fig. 20): Længde 3!/2—5 mm. Bredde 
11/9—2 mm. Brunlig, lige stærkt hvælvet paa Ryg- og Bugside. 
Segmentgrænserne utydelige. Ingen Forspirakler eller ydre Puppe- 
spirakler. Gattet ikke fremstaaende.  Bagspiraklerne rager frem 
som et Par store, divergerende, glinsende sorte Tappe. 


Biologi. 

Opdagelsen af Cistogaster globosa's hidtil ukendte Vært skyldes 
Lærer J P Kruger. 

I Forsommeren 1915 optraadte den her i Landet ellers ret 
sjældne Snylteflueart Heliozeta pellucens Fall. i usædvanligt stort 
Antal i Nordsjælland, og var bl. a. almindelig paa Lundtofte Bakker 
udenfor Dyrehaven. Da jeg kort Tid iforvejen havde klækket en 
nærstaaende Art, Subclytia rotundiventris Fll. af en Tæge (se 
nedenfor), ventede jeg, at ogsaa H. pellucens vilde vise sig at snylte 
hos Tæger. I denne Anledning undersøgtes et stort Antal Tæger 
fra Lundtofte Bakker, og bl. a. indsamlede Lærer Kryger i Slut- 
ningen af Juni og Begyndelsen af Juli en Del Eksemplarer af en 


(5 ul series RE VESERK 


17 


Pentatom, Ælia acuminata L., der bar Flueæg hæftede paa et 
ganske usædvanligt Sted, nemlig paa Bagkroppens Overside, skjulte 
under Vingerne (Fig. 21). Æggene sad i Antal fra ét til tre fast- 
hæftede til Bagkropsleddenes Hud, 
ikke langt fra Bagkroppens Rande, 
hvilket tyder paa, at Æggene fra 
Siden er skudt ind under Vin- 
gerne. 

Af disse Tæger klækkedes i 
Juli ikke den ventede Heliozeta, 
men derimod Cislogaster globosa 
Fall 

En nærmere Undersøgelse af 
Materialet viste, at den lille Cisto- 
gaster-Larve gennemborer Ægge- 
skallens Bund og gennem denne 
trænger ind i Værtens Krop, samt sæ 
at Snylteren ikke var fasthæftet til Fig. 21. Ælia acuminata L med Æg 

af Cistogaster globosa F, Følehornene, 
Værtens Hudskelet. I det mindste Benene og Bagvingerne fjernede X c. 8. 
kunde der ikke opdages Spor af en 
Tragtdannelse, men det bør dog fremhæves, at Materialet ikke var 
stort, saa Tragten kan muligvis have undgaaet min Opmærksomhed. 
Imidlertid tyder den Omstændighed, at jeg fandt iIste Stadiums 
Svælgskeletter liggende inde i Muskelknipper i Tægens Krop, paa, 
at der i Virkeligheden ikke dannes nogen Tragt. Hos alle de Snylte- 
fluearter, hvis Larver giver Anledning til Dannelse af Tragte, fin- 
des nemlig Iste Stadiums Svælgskeletter indlejrede i Tragtens Vægge. 
I Ælierne fandtes Larver i 2det og 3die Stadium, og i nogle af 
Æggene var Embryonerne endnu ikke fuldt udviklede. 

De fuldvoksne Snylteflnelarver borede sig ud af Tægerne gennem 
disses Bagkropspids og forpuppede sig i Jorden. 

Værten døde efter Snylterens Udboring.  Puppetiden varede 
kun kort, ca. 14 Dage. 

De Fluer, der kommer frem i Juli, lægger Æg paa Tægerne, 
og allerede i August findes atter Cistogaster-Larver i 3die Stadium 
inde i disse. 

Om disse Larver overvintrer i Tægerne, eller om de borer sig ud 
og forpupper sig om Efteraaret, er endnu ikke sikkert oplyst. Den 

Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 67. 2 


18 
Mulighed er ikke udelukket, at Cistogaster har to Generationer 
om Åaret. 
Gymnosoma rotundatum L. 
Udvikling. 
Æggeskallen: Længde ca. ”/2—1 mm, Bredde ca. "/» mm, 
hvid, oval eller ægformet-oval, Oversiden fladt hvælvet, Under- 


Gymnosoma rotundatum L. Fig, 22, Stykke Hud med Torne Xx 600. : 23: 
stad. Svælgskelet X 425. Fig. 24. 2. Stad. Svælgskelet X 170. Fig. 25. Forvinge af 
en Chlorochroa juniperina L. med Æg af Gymnosoma rotundatum X c. 8. 
siden flad. Larvens Udboring foregaar gennem et Hul i Ægge- 
skallens Bund. 
Larven i Iste Stadium: Af dette Stadium kender jeg kun 
et Stykke af en Larvehud med vedhængende Svælgskelet (Fig. 23). 
Dette stemmer i høj Grad overens med Cistogaster-Larvens, men 


19 


afviger i særlig Grad fra dennes ved, at der nedenfor Tanden i 
Spidsen findes en Række mindre Tænder, der danner en Sav. 
Huden er ligesom hos Cistogaster-Larven besat med større skæl- 
formede Torne og med Smaatorne, disse er dog hos nærværende 
Art større i Forhold til de store Torne og ikke skarpt afsondrede 
fra disse (Fig. 22). Der findes ogsaa Steder, hvor de smaa Torne 
helt mangler. 

2det Stadium: Længde indtil 6 mm. Tornvæbningen be- 
staar kun af et Bælte fremadrettede Torne paa Bagranden af Ilte 
Led og et Bælte af lignende Torne paa den bageste Halvdel af 
12te Led. Mundkrogene er meget slanke og forholdsvis stærkt 
bøjede (Fig. 24), Roden fortil udtrukket i en stump Forlængelse 
og bagtil i en lang og slank bagudrettet Torn. Svælgskelettet er 
en halv Gang saa langt som Mundkrogene. Forspirakler mangler. 
Bagspiraklernes Atrier ikke længere end brede, med to dybt ad- 
skilte, aflange og noget indbugtede Knopper. 

3ådie Stadium og Tøndepuppen har jeg ikke undersøgt. 
Efter den Tegning og Beskrivelse, som J. Kånckeld'Herculais 
giver af den sidstnævnte, synes den ikke at afvige væsentligt fra 
Cistogaster globosa's Tøndepuppe, maaske er "den dog noget bredere 
i Forhold til Længden end Cistogasters. 


Biologi. 

Hos et Par ældre Forfattere (Bremi i Isis 1846, Robineau 
Desvoidu) findes Meddelelser om, at Gymnosoma rotundatum 
er klækket af Pentatomer; J. Kinckel d'Herculais!) er den 
første, der sammen med en Beskrivelse af det tredie Larvestadium 
og Tøndepuppen giver udførligere Oplysninger om Larvens Biologi. 
Et Referat heraf findes i Iagttagelser over entoparasitiske Muscide- 
larver hos Arthropoder 1909, p. 67 

Senere har J. Pantel?) fundet Arten snyltende hos en Penta- 
tom, Piezodorus lituratus Pz.; af hans lagttagelser fremgaar, at 
Æggene fæstes udvendig paa Værten, at Larverne borer sig ind 


)) J. Kånckel d”Herculais: Observations sur les moeurs et méta- 
morphoses du Gymnosoma rotundatum Lin. (Ann d. I. Société Entomolo- 
gique de France, 5 Sér., Tome X, 1879, p. 349.) 

”) J. Pantel: Recherches sur les Diptéres å larves entomobies I (La Cel- 
lule XXVI, 1910.) 

27 


20 


gennem et Hul i Æggeskallens Bund, og at den lille Larve i nogen 
Tid vandrer omkring i Værtens Legeme, hvorefter den hæfter sig 
fast til en Trachee i Værtens Thorax; Udboringen foregaar gennem 
en Ledhud, sædvanlig i Bagkropsspidsen, og Tægen overlever Ud- 
boringen. 

I Midten af Juli 1914 fandt jeg nogle Eksemplarer af Gymno- 
soma'en paa Tibirke Bakker, og paa en Excursion til samme Lo- 
kalitet den 15. September s. A. lykkedes det at finde et Antal 
Pentatomer, Chlorochroa juniperina L., paa hvilke Fluen havde 
lagt Æg!). Disse var anbragt paa de forskelligste Steder af Tæ- 
gens Legeme; i de fleste Tilfælde paa Undersiden af Prothorax, 
lidt foran Forhofterne, men ogsaa paa Scutellen, paa Vingerne (Fig. 
25) og påa Benene. En nærmere Undersøgelse viste, at Æggene 
var tomme, og naar Tægerne aabnedes, fandtes Gymnosoma-Larver 
i 2det Stadium ved en langstrakt Tragt fasthæftede til en stor 
Tracheestamme i Tægens Thorax. 

De Larver, der var kommen ud af Æggene paa Benene og 
Vingerne, er formentlig gaaet til Grunde under Udviklingen, men 
paa hvilket Tidspunkt har jeg ingen Mening om; det var forøvrigt 
ikke sjældent at træffe Tæger med tomme Æg, der var anbragt 
paa Steder, hvor Indboringen ingen Vanskeligheder kunde volde, 
men som alligevel ikke indeholdt Larver. 

Gymnosoma-Larverne overvintrede i 2det Stadium. 


Subclytia rotundiventris Fil. 
Udvikling. 
Æggeskallen er knap '/2 mm lang, oval, hvid og uden 
Skulptur, flad paa Undersiden og hvælvet paa Oversiden. 
Larven ukendt. 


1) Paa maner syne levede en anden Pentatom, Dolychoris baccarum 
L. i betydeligt Antal, men ingen af disse Tæger var tachiniserede. Jeg 
finder I til udtrykkelig at gøre opmærksom paa, at jeg ikke har 
klækket Snyltefluen af Chlorochroa'en. Bestemmelsen af Æggene og 
Larverne støtter jeg paa Gymnosoma'ens Forekomst paa samme Sted tid- 
ligere paa Aaret og paa Larvernes Forhold til Værten, der ganske stem- 
mer overens med, hvad der er kendt m. H. til Gymnosma-Larv en. 


2l 


Tøndepuppen ligner i høj Grad Cistogaster globosa's og 
afviger kun fra denne ved, at Siderne er noget mere afrundede, og 
ved, at Bagspiraklerne er forholdsvis 
større og mere divergerende (Fig. 26). 


Biologi. 
Hidtil var intet kendt om denne 96. 
Årts eller nærstaaende Arters Biologi. 
Den 1. Maj 1915 nedbankede jeg 
i Tisvilde Hegn et Eksemplar af en 
Tæge, Elasmucha griseus Linn., 
der paa højre Side af Thorax bar 
et lille hvidt Æs (Fis 20. jeg 
holdt Tægen levende, indtil den d. 
10. s. M. laa død paa Bunden af 
Klækkeglasset, dræbt af en Snylte- 
fluelarve, der efter at have boret 
sig ud af Tægen havde forpuppet 
sig udenfor sin Vært. Den 31. 
Maj kom en Han af Subclytia 
rotundiventris ud af Puppen. 
Arten har 2 Generationer om 
Aaret, en om Foraaret og en om 


Subclytia rotundiventris Fll. 
Fig, 26. Bagenden af Tøndepuppen 
Efteraaret. x c. 10. Fig 27. En Elasmucha griseus 
L. med Æg af Subclytia rotundiventris 


Summary. 


Phorocera caesifrons Macq. 


This species is a parasite of the caterpillars of many species 
of Geometridæ, which in the spring occur on oaks, birches and 
thorn-bushes. After the penetration of the maggot into the host, 
the egg-shell and the hole, through which the maggot has penetrated, 
are surrounded by dark spots. The funnel originates from the 
borders of this hole. The pupation takes in most cases place out- 
side the dead host; the pupa hibernates whereafter the fly emerges 
in the next spring; the species thus is single-brooded. 


22 


Pelatachina tibialis FlIl. 


The maggot is parasitic in the caterpillars of Vanessa Io L. and 
urticæ L. I have only seen the maggots in the 3rd stage; these 
were connected with the host by means of funnels originating from 
the tracheae. In most cases the caterpillars contained only one single 
maggot, but in a few cases I have found two parasites in the same 
host. The maggots pupate in the earth, and the puparia hibernate. 
The fly is single-brooded. 

At the pupation some maggots did not obtain the normal shape 
of the puparia, but retained their larval shape. The flies which were 
reared from these maggot-like puparia had the legs somewhat deform. 


Cistogaster globosa Fal. 


The host of this fly is a hemipteron, Ælia acuminata L. The 
eggs were found deposited on the skin of the dorsal side of the 
abdomen beneath the wings. The maggot had penetrated into the 
host through a hole in the bottom of the egg-shell. I have not suc- 
ceeded in finding a funnel connecting the parasite with its host. 
The fullgrown maggots leave the host through its anal end. The 
host dies and the maggot pupates in the earth. I June—July mag- 
gots in 2nd and 3ård stages are found in the bugs and at the same 
time eggs, from which the maggots have not emerged. These mag- 
gots are full-grown in July and the flies emerge in the same 
month. The emerged flies deposit their eggs on the bugs and in 
August fullgrown maggots again are found in the hosts. 


Gymnosoma rotundatum L. 


I have found the Gymnosoma infesting full-grown specimens 
of a hemipteron, Chlorochroa juniperina L. As to the habits of 
the maggots my investigations have confirmed those of J. Kinckel 
d'Herculais and |. Pantel 


Subclytia rotundiventris FIl. 
On the Ist of May I took on birch a specimen of Elasmucha 
griseus Linn, bearing on the upper side of the thorax a minute 
white egg. On May 10 the hemipteron died and a small brownish 


23 


puparium was lying at the side of it. From this puparium a specimen 
of the above species was reared on 3lst of May. The species is 
double-brooded, the first generation occuring in the spring, the second 
in the autumn. 


'Explanation of the figures. 


Phorocera caesifrons Maca. 
Fig. Empty eggshell. 
— 2. Eggshell and the hole through which the maggot has penetrated 
into ØE host. 
First stage. Pharyngeal skeleton. 
Second stage. Pharyngeal skeleton. 
— — Anterior spiracles. 
Third stage. Pharyngeal skeleton. 
4 4 Anterior spirac 
Fr POoSteror base 
Puparium. 


== 
. 


| 
omdame 


Pelatachina tibialis Fl. 
0. Third stage. Pharyngeal skeleton. 
—. ll == Posterior spiracle. 
— 12. Normal puparium. 
— 13. Maggot-like puparium. 


il 
oe 
ks 


Cistogaster globosa F. 
Fig. 14. First stage. Spines on the skin. 
— 15. — —  Pharyngeal skeleton. 
— 16. Second stage. Pharyngeal skeleton. 
T.… — BE &e gg 


mu me — Full grown maggot 

0 — Anal end with the sslltertde spiracles. 

ma ad Poparitc; after the emergence of the fly. 

— 21. Ælia acuminata L. with three eggs of Cistogaster globosa on 
the dorsal surface of the abdomen. The antennæ, the legs and 
the posterior wings are removed. 


24 


Gymnosoma rotundatum L. 
Fig. 22. First stage. 'Spines on the skin. 
et —  Pharyngeal skeleton. 
—… 24. Sécond stage,  — 
. Anterior wing of a tkloroekrod Juniperina L. with an egg of 
Gymnosoma rotundatum. 


SON rotundiventris Fll. 
Fig. 26. Anal end of the pu 
rr aL 


.. Elasmucha griseus ve an egg of Subclytia rotundiventris on 
the thorax. 


2.—12.—1915. 


On the Anatomy and Physiology of the Air-Sacs 
of the Larva of Corethra plumicornis. 
By 
K. S. Bardenfleth and R. Ege. 


ik the Laboratories of Biological fresh water research at Hilleråd 
of Zoophysiology at the earn of Copenhagen.) 


L 
Form and Structure.” 
By mag. sc. K. S. Bardenfleth. 


Since the first descriptions of the larva of Corethra") by Réau- 
mur and Lyonet the attention of the naturalists has been attrac- 
ted by the peculiar "phantom-like" appearence (Miall) of the totally 
transparent animal — so unlike the larvæ of the other Culicidæ —-, 
by its life-habits and no less by the curious air-sacs in its body. And 

") The name Corethra Meigen is in more recent works frequently substi- 
tuted by Sayomyia Coq., Corethra Meigen in its turn becoming a substi- 
tute for Mochlonyx Loew. The type species of Corethra Meigen is 

Tipula culiciformis of de Geer; but this species' being later on referred 

to the genus Mochlonyx of Loew, the genus-name Corethra Meigen 


international rules of nomenclature, to follow its type species, and a new 
or a still earlier name ought to be given to the remaining ci-devant 
Corethra-species; and consequently Coquillet has formed the new name 
Sayomyia. But setting aside that those names of hybrid nature (in a phi'o- 
logical respect) rather were to be avoided, and in this case easily can 


venient to exchange one well known name (in this case Mochlonyx) for 
another name formerly used in a differént sense. (Cfr. A. Handlirsch in 
Chr. Schråder: Handb. d. Entomologie, Bd. II, 1914.) In this paper, there- 
fore, Corethra will be used -in its old signification, including the species 
plumicornis and its allies. 


26 


living as it does in considerable abundance in many small lakes 
and pools, it has been made an object of several important stu- 
dies and monographies dealing with its anatomy, metamorphosis and 
physiology (Leydig, Weismann, Pouchet, Krogh etc.). 

Until the year 1898 this larva was only known to live in rather 
shallow lakes and ponds, inhabiting the upper strata of the water, 
living under a pressure of water not exceeding 1 atm., as a rule 
barely reching "/> atm. And as Krogh has shown, this pond-form 
is seriously injured or even killed by a higher pressure than I 
atm. (10 meter below the surface), its air-sacs which are exclu- 
sively of hydrostatic function, being then compressed. — In that 
year however C. Wesenberg-Lund found the larvæ living near 
the bottom at the greatest depths (30—40 m.) of some of the 
Danish lakes, thus enduring a pressure of 3—4 atm., and what 
is still more astonishing, when taken to the surface, after a couple 
of hours they again acquired the perfect equilibrium with the water 
at a depth of only a few ctm.s, showing absolutely no sign of any 
suffering from the highly altered condition of water pressure. 

Later on, this lake form was found also in German lakes (Se- 
ligo) and in lakes of Switzerland (Jak. Schneider, F. Zschokke), 
in some cases living at a depth of 70 m.!) — Seligo indicates 
that the breathing tubes of the pupa differ from those of the pond 
form in being longer and petiolate; this does not hold good of the 
Danish form. 

In the year 1914 C. Wesenberg-Lund compared the larvæ 
of the lake form with those of the pond form and found the for- 
mer differing from the latter in several characters which he sum- 
marizes as follows: 

»1.. As lesser average size. 

2. A greater slenderness in the bodily structure. 

3. A far greater transparency (perfectly hyaline, newer yellow). 

4. A considerably smaller eye. 

5. A less developed tail-fin. 


") Schneiderl.c The writer only indicates that he found the larva in 


a net taken from this depth, but as the animal seems always to live near 
the bottom, I think there can hardly be any doubt that this specimen 
really was taken about 70 m. under the surface. It lived for some days 
in an aquarium. Cfr, pag. 37. 


27 


6. A different, more slender shape of the tail-bristles. 
7. The faculty of being able to stand a pressure of 3—4 atmo- 


spheres and of being in- 
sensible to any pressure 
from ca. O to at least ca. 
4 atm.s.f 

The larvæ thus appa- 
rently belong to two di- 
stinct varieties or even 
species, nevertheless the 
flies of the two forms seem 
to be exactly identical. 

It would be desirable 
to submit the air-bladders 
to a closer examination 
fo make out the differen- 
ces in physiological and 
anatomical respect be- 
tween the pond form and 
the lake form. By request 
of Dr. Krogh and Dr. We- 
senberg-Lund Mr. Ege 
undertook the physiologi- 
cal examination, while the 
present writer tried to stu- 
dy the anatomical struc- 
ture of the bladders of the 
two forms. 


The air-vesicles of the ? 


pond form are generally 


described as reniform, and ” 


this is the case with the 


H.B 


Fig. 1. 


Different types of the air-sacs of the pond 
form. In th 
y 


e uppermost series are shown sacs of a 


average type; but there are many variations and transitions from 


this form to a nearly spiral shape. 


There are two pairs of them, 


one pair situated in the second thoracic (Meinert) and one pair 
in the seventh abdominal segment. The anterior bladders are always 
a little larger than the posterior ones (the average sizes åre about 


28 


0,75—0,8 mm. to 0,5—0,6 mm. respectively in adult larvæ). The 
dorsal surface of the air-sacs is strongly convex, the ventral surface 
is slightly concave; the two surfaces meet in two somewhat in- 
wardly curved, slightly conical or rounded ends. The anterior end 
of the anterior sac and the posterior end of the posterior sac are 
always the more inwardly turned, so that the sacs in side view do 
not look symmetrical, they always seem somewhat distorted. This 
inward flexion of the one end of the bladder may increase, pointing 
towards the other end, the concave ventral surface thus becoming 
a rather deep but narrow sloping interspace between the ends of 
the now spiral-shaped air-bladder. (Fig. 1). 

Until the last larval moult; these four air-sacs are almost the 
only representatives of the tracheal system, the rest of the two 
main trunks being only represented by small incoherent cellular 
strings "), but -in the last larval stage they coalesce and become 
tubular and partly filled with air. In the pupation the whole intima 
of both vesicles and trunks is removed. But as the vesicles do 
not seem to be removed with the skin in the preceeding moultings, 
they evidently grow with the animal, as I will try to explain later 
on. Ås a rule, the form of the bladders of young larvæ seem to 
be kidney-shaped (fig. 1), the spiral curvature of the one end ap- 
parently increases during growth. Towards the pupation they become 
more slender (Pouchet). 

As remainders of the tracheal system these air-sacs are enve- 
loped in sacs of epithelial tissue which is rather thick at the con- 
cave side, thinner at the convex sides. In the dorsal parts and 
frequently at the ends, these epitheliai sacs are covered with black, 
or brownish black, generally rounded or irregularly polygonal pig- 
ment-cells, placed in a very thin peritoneal membrane; the nucleus 


") Meinert I. c. pag. 415; Weismann Il. c. p. 12. According to Palmén 
(1. c. p. 56-—57) the whole tracheal system is present even in the newly 
hatched larva as very tiny cellular strings. In half-grown as well as in 


ther they are really rudimentary tracheal tubes, sensitive nerves or strings 
of connective tissue. 


osse 


29 


can often be distinguished as a brighter spot in the middle of them. 
Not unfrequently a smaller or a greater number of these cells have 
coalesced. They make the air-sacs very conspicuous in the living 
hyaline animal, in which 
these pigment-cells to- 
gether with those of the 
eyes and a few slightly 
brownish cells in the 
muzzle are the only co- 
loured parts. 

The air-sacs of the 
lake form are present 
in the same number and 
in the same segments as 
those of the pond form; 
but their typical shape 
is a different one. If the 
shape of those of the 
pond form can be descri- 
bed as that of a distor- 
ted kidney, the form of 
the sacs of the lake larva 
might perhaps better be 
compared with that of a 
sausage the one end of 
which is turned down- 
wards and the other cur- HF VE 
ved inwards to form the Fig. 2. Air-sacs of the ike - hente irer 
beginning of a spirale. ne eee Earle as rå fig. 1. Ca. 

It is an exaggeration of 

the extreme curved forms of the sacs of the pond larva described 
above; the inwardly flexed ends are the same as in that larva 
(Fig. 2). Tne posterior sacs are always a little shorter than the 
anterior ones, but the absolute size of both pairs is greater than 
that of the corresponding sacs of the pond larva. The average 
length of the anterior pair is about 0,85—0,9 mm., of the poste- 
rior pair about 0,8—0,85 mm. As it will be seen, the upper limit 
of variation, both as to form and to size, of the sacs of the pond 


30 


larva nearly reaches the lower limit of the lake larva; but even 
while comparing two sacs from the two larval forms respectively 
of the same length and curvature, I have always found a diffe- 
rence in the general shape, the sac of the lake form being more 
slender than the other. The greatest transversal diameter in pro- 
portion to the greatest length (measured from one end of the sac 
to the other along the curved longitudinal axis, as it ought to be 
measured, if the sacs were straight), I have found to be, in full- 
grown larvæ of the pond form, varying from 1: 2,3 to 1: 2,5, in 
the lake larvæ from 1 : 4,4 to 1: 6,6. 

As I have not been able to examine young larvæ of the lake 
form, I cannot say for certain if their air-sacs are of another shape 
than that of the fullgrown larvæ; but as the curved sausage form 
is so marked and, so far as my experience goes, relatively unva- 
ried in the adult larvæ, it seems not likely that the form of the 
sacs of the young specimens should differ in a very marked de- 
gree from it. — The bladders of the lake larva seem to be nearly 
of the same shape as those in the larva of C. /Sayomyiaj fusca 
Staeg. described by de Meijere; here the bladders of young larvæ 
are somewhat more reniform, but not as much as the typical form 
of C. plumicornis. 

The pigment cells are generally larger and more regular in 
outline, penta- or hexagonal, in the lake larva than in the pond 
larva, and as a rule more regularly placed like the squares in a 
mosaic, exceptions are however not rarely met with. 

As it appears from this description of the air bladders of the 
two kinds of larvæ, there is a marked difference in the outer form 
and general aspect of them. A still more characteristic difference 
is to be found in the anatomical structure, especially in the thick- 
ness of the walls in adaptation to the different pressure to be en- 
dured. : 

If we examine a sagittal section of an airbladder, we will find 
that the wall is of very different thickness in the various parts. 
The thickest part is that of the concave ventral wall, next to it 
comes the wall of the dorsal convex surfåce, the thinnest parts 
being the rounded ends (Fig. 3). The bladders present, when viewed 
from outside, a similar transversal striping as the ordinary tracheæ 
of other insects; but in section the walls show a somewhat diffe- 


Fig. 3.  Longitudinal sections of the walls of the sacs of the pond larva, 
a young larva (5 mm.), E—G of a full grown larva. Å is a section of the rlrlbel 
wall, the dimensions are the follow ” a 
length of the «heads» 1,8 4, breath of the dark stripes 1,4 4, of the grey stripes 
0,5 i p É: 


layer 1,8 4, chitine 4,2 4. «heads» 0,8 4, dark stri 5, grey strip Cc 
of the ventral side an he one end. D part of the lateral surface, the ends of 
str others, stri- 


r 
side: dimensions: Total 21,8 44, chitine 
side; dimen 


w. All figure ucida, 
Winkel complan. oc.5 5 (entarged ca. diam.). the mu anes with L. 8, W, compl. 
5 (ca 


. 1200 dia 


32 


rent aspect. Instead of a thin continuous chitine layer with the 
spiral ribs (tænidia) presenting themselves in cross section as square 
or semicircular outgrowths from it we find here the chitine wall 
with unbroken parallel sides, the section of the wall itself presen- 
ting a transversal striping. Stained 
with hematoxyline and eosine some 
of the stripes appear with a deep 
purple tint, absorbing both colouring 
matters equally well, the remaining 
stripes show only a very faint pink 
tinge from the eosine. By exami- 
nation with high power we find this 
pink part forming not only rather 
narrow stripes alternating with the 
broader purple ones, but also an 
apparently continuous outer (distal) 
layer of the whole air-bladder. But 
in reality this layer is not quite 
continuous, it is formed by the wide- 
ning of each of the narrow stripes 
Fig. 4 arr omen sections ofthe walls beyond the distal end of the purple 
dt => NERE So wall; mmgn ok LG Stripes so as to form a mare gf 
thickness 38,0 ,;, chitine 21,1 ,/4, outer dark less rounded head which generally 
ne SS Se. Sek el RE abuts against the two neighbouring 
2,1 u, grey stripes 0.7 4. B: section of the heads; the limit between them is 
male be sene ran bb: SE W always seen as a faint dark line, 
dark line 0,3 4, «heads> 1,8 1, dark stri- and not unfrequently they are sepa- 
SAR sl us ig nei ve inleege ig rated from each other by a narron 
narrowing and the «heads» diminishing interspace; but perhaps this is only 
und Br ere ig Cam. luc. an artificial product due to a shri- 
velling of the tissues in alcohol. The 
distal ends of these heads together form an undulating line bor- 
dering on the epithelial sac. — The purple stripes are 17/2——3 times 
as broad as the pink ones, their distal end is convex, the proximal 
end slightly convex or straight, forming together with the proximal 
end of the pink stripes a slightly undulating or straight line. 
These stripes are broadest and most distinct in the ventral wall 
of the air-bladder, somewhat narrower, but still very distinct in the 


sr TT DEERE 
gg mm lid; 7 £ 


ge 
ar 


ma, 


åg MAR VV HAN HE 


Sacs of A: pond 
ale: er rnpeg thickness of the different 
(Leitz obj. 6, oc. 1 


ca 
indicate the sinds of the tracheal trunks originating from the sacs. 


larva (young, 5 mm.) and B lake melde > eo to show 
parts of the walls. A €e ed ca. 250 dia 


diam, (L. obj. 3, oc. 4); camera er here AA! Akd B! myg B 


idensk. Meddel. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 67. 3 


34 


dorsal wall, very narrow in the ends, where they run parallel with 
the cutting plane in a sagittal section, consequently they must be 
examined on a transverse section of the bladder. The heads of the 
pink stripes diminish and so far as I can see finally disappear at 
the ends of the bladder, however they are distinct both in the ven- 
tral and the dorsal wall. For details and measures of the various 
parts vide the accompanying figures. 

In the lake form the differences between the various thicknesses 
of the wall are still more marked than in the pond form, although 
the general structure is the same, still it must be noted that there 
are two dark layers, thin but distinct, the one at the distal side, the 
other at the proximal side of the chitine wall (Fig. 4). Apparently they 
are not of any chitinous matter; in the pond form. I have found no 
trace of them, and their nature seems rather puzzling. But about 
the nature of the other parts of the chitine wall there can hardly 
be any doubt; the pink "heads" correspond to the thin continuous 
wall in normal tracheæ, the purple stripes are homologous with 
the spiral ribs, and the narrow pink stripes are merely outgrowths 
from the original thin wall to unite the very long spiral ribs in 
order to give the wall sufficient strength. And it is very easy to 
understand why these changes have taken place; the air-bladders 
need a certain strength to stand a varying pressure without col- 
lapsing, consequently their walls must be thick and massive. And 
as the slightly curved sides are more exposed to attacks from the 
pressure than the strongly curved, hemispherical or conical ends, 
their walls must be thicker; and the concave ventral wall being 
still more exposed than the convex lateral and dorsal walls con- 
sequently must be still more massive (Fig. 5). Thus we see that 
the structure of the air-sacs is in perfect harmony with the phy- 
sical claims of the surroundings. And in correspondence with this 
harmony between milieu and structure we find that the thickness 
of the walls of the lake form is on an average twice as great as 
that of the pond form, as we were entitled to expect. The thick- 
ness of the lateral walls of the air-sac of a full-grown pond larva, 
measured on a transverse section, is about 8 u, but of a lake 
larva it is about 16 w (Fig. 6). This gives the explanation of the 
different resisting power of the two kinds of larvæ against increa- 
sed water pressure, The different surroundings have developed 


i "UMOUS Å[4U9[9 SI uw g ”e9 slem) g put v qHÆA pozedwuo9 q puu 1 
ur 10jourelp Jopeas put (/” gf 23) sige soon &qr "pogsejua Æenbo syde1gojoyd 1Iv  'sas zorzojsod oq) (| pue gg 'sorsajun 94) g 
Juosordar > put v (q—0) vane oye ou) pur (g—v) vase puod ayj Jo sous 94) Jo su0oH99s os10aAsuEn Jo syde1gojoydomrk "9 31, må 


36 


two races of larvæ differing as well in morphological as in physio- 
logical and biological respect. 

It is an interesting fact that while the air-sacs of the land insects 
have very thin walls without any spiral ribs, the air-sacs of the 
aquatic larvæ -— at least those of the Culicidæ — have particu- 
larly thickened walls with highly developed spiral ribs. The sacs 
of land insects must be distensible and capable of holding a good 
deal of air, when the insect fills its tracheal system, no matter if 
they collapse when emptied again; whereas the sacs of the aquatic 
larvæ must be able to stand an outer pressure of the water with- 
out being compressed. 

There is still one problem left about the air-sacs of Corethra. 
Being only connected with the cuticle by very tiny cellular strings 
(and in the young larva perhaps with no connection at all), through 
which — even if they become tubular towards the moulting — it 
seems quite impossible for the stout and strong air-sacs to be re- 
moved at the moulting, they evidently must increase within the 
larva during its growth”); the bladders of a full grown larva are 
several times larger than that of a newly hatched one, as it also 
might be expected. But how do they increase? The chitine being 
a dead product of the epithelial cells, can grow no more, when 
once it is formed. — No doubt there are four possibilities for the 
increasing of the chitine wall of the bladder. 

1% As in the Vertebrata the osteoclasts are constantly eating 
some parts of the bones away during the growth, the chitine in the 
air-bladders might be removed by some destructive cell elements, 
while the epithelial cells constantly formed new layers of chitine 
of increasing size. But evidences of a destruction like this are 
never found,. either in the epithelial cells or in the chitinous intima. 

2%.  While' the chitine wall is being constantly formed by the 
activity of the epithelial cells its free surface might constantly moul- 
der away, the wall thus keeping always nearly the same only slightly 


Y According to Palmén (Il. c. pag. 57) the intima (of the bladders?) break 


seen several larval moults, he has never found the sacs re- 
moved with the exuvia. Also my own experiences lead to the same 
supposition that they are not removed until the pupa change. 


37 


increasing thickness, the size of the bladder consequently keeps 
pace with the growing epithelial sac. But no traces of such a 
mouldering can be found in the interior of the bladder; and as the 
chitine evidently can not be dissolved in the air contained in the 
bladder, no doubt we must also drop this hypothesis. 

3%… Humid chitine is somewhat elastic; it seems not impos- 
sible that the different elements might be somewhat widened during 
the growth of the epithelial sac. In adult larvæ both the dark 
and the bright stripes are broader than in young ones, especially 
in the dorsal and the ventral walls; towards the ends they become 
narrower and narrower, and it seems not unlikely that these nar- 
row stripes might widen and thus make the surface larger (Fig. 3 
A—E, B—F). : 

49 New stripes might be intercalated between the old ones. 
Very often we see either a dark or a bright stripe divide into two 
with a new stripe of the different kind originating between the 
branches, as the figures will clearly show (Fig. 3 D). This can very 
well be explicated by the fact that there are far more stripes on 
the convex than on the concave sides; but it seems not impos- 
sible that their number also can increase during growth. 

However, as it is impossible either to follow any of these ap- 
pearances with the microscope or to count all the stripes in a young 
and an adult larva respectively, we are unable to decide which of 
the two last suppositions is the correct one, or if they perhaps 
are equally correct, so that the air-bladder increases in either way. 


Postscript. In the month of July 1915 when I made some 
Observations in the lake Esrom in North Zealand with the appara- 
tus of Dr. Petersen for quantitative examination of the bottom fauna 
(vide Rep. from the Dan. Biol. Stat. XX, 1911), I always found the 
lake form of the Corethra larva abundant in the bottom proofs 
from the deeper parts of the lake (the proofs were taken in depths 
from 20 to 25 m) the number of the larvæ varying from 1500 to 
about 9000 per m?, In order to decide whether these larvæ were 
Caught by the apparatus on its way down through the water, or 
if they really were living in the mud of the bottom, I let the ap- 
Påratus go down to a depth of 1 m above the bottom where I set 


38 


the closing mechanism in function. When closing the apparatus 
will sink I m more, and it contained when taken up 40 larvæ to- 
gether with a small quantity of mud, thus having just touched the 
surface of the bottom. On the same station, however, when totally 
filled with mud it contained 931 larvæ. This seems to me to indi- 
cate that these larvæ, as distinct from the pond form, are not 
swimming freely in the water, but living in or immediately above 
the muddy surface of the bottom. 


The Function of the Air-Sacs. 
By Richard Ege. 


The function of the air-sacs has been examined by Krogh. They 
act as a hydrostatic apparatus and have surely no respiratory im- 
portance. 

The real function of the air-sacs is to diminish the specific 
gravity of the animal in order to keep the larva in equilibrium 
with the water. 

There is however the inconvenience by using air as a hydro- 
static apparatus that the volume of the air alters as soon as the 
pressure changes. 

Only under the supposition that the air is contained in a per- 
fect rigid reservoir is it possible for the animal to be in equili- 
brium with the water in different levels. 

Therefore if an air-sac shall act as a hydrostatic apparatus it 
is necessary either to make its walls so rigid that the volume of 
the bladder does not alter when the pressure alters, or the air-sac 
must be provided with a regulating mechanism the function of 
which should be to counteract the alteration in volume of the air- 
sac caused by alteration in the pressure. 

We can of course also have a combination of these two prin- 
ciples. The more rigid the air-sac is the smaller is the use of the 
mechanism, and the better will the air-sac fill its function as a 
hydrostatic apparatus. 

In the swimming bladder of the fish the walls are not rigid 
at all, its volume must therefore change in the inverse ratio with 


39 


the pressure. The alteration in the volume can be compensated 
by means of a secretion or absorption of gas. 

In the Corethra larva the regulation is of another nature. 

Krogh has shown that a larva sinks to the bottom when the 
pressure in the experimental vessel is raised. By direct measuring 
it was shown that the volume of the air-sacs was diminished, the 
specific gravity of the larva became greater and the animal will 
therefore sink whenever it keeps quiet. 

But the change in the volume was far from being in the in- 
verse ratio to the pressure. 

The wall of the air-sacs is in other words able to make a cer- 
tain resistance against the augmented pressure, but this resistance 
is far from being complete; when the pressure is raised the volume 
of the air-sac will diminish, but not in the same degree as if the 
wall had been only a thin membrane. 

Krogh has shown that when the pressure is augmented with 
one atmosphere the volume of the air-sac will diminish, but only to 
0,8—0,9 of its normal size, whereas the volume of an air-bubble 
will be diminished to half its size. 

When the pressure has been augmented the equilibrium of the 
larva must be disturbed, the larva — when not swimming —— will 
sink. But after a certain time the animal will again have obtained 
the equilibrium. 

The function is consequently analogous to the swimming bladder 
of fishes, the mechanism however a different one. 

By means of microscopical gas analyses it was shown that the 
regulating mechanism was not of the nature of a gas secretion. 

According to Krogh the mechanism is the following: When the 
volume of the air-sac has been diminished, as a consequence of 
the augmented pressure, water — which must be supposed to be 
in the bladder — will be secreted out from the bladder until the 
air in the sac has its original volume and pressure. 

In this way the animal attains equilibrium under the new pres- 
Sure. But the experiments show moreover that the larva only was 
able to endure an alteration in pressure inside rather narrow limits. 
When the pressure was raised more than one atmosphere the blad- 
der became filled with a fluid and the animal died in a few days. 

Therefore it is of great interest that Wesenberg-Lund has 


40 


shown that Corethra plumicornis lives in our larger lakes 30—40 
m. below the surface, under a total pressure of 4—5 atm. 

It is obvious that the lake form must be another phenotype than 
the pond form; it would namely be quite impossible for the pond 
form to live under the same pressure as the lake form. Whether 
it is another biotype or not future experiments must solve. 

Wesenberg-Lund writes that the larva seems to be quite 
uninfluenced by changes of pressure from 1 to 5 atm.; when the 
larva taken on a depth of c. 40 m comes to the surface the bladder 
is still filled with air and the animals behave well in an aquarium. 

The tracheal bladder of the lake form consequently reacts against 
the pressuré in quite another way than the pond form. 

I have made a few experiments in order to examine the diffe- 
rences between the air-sacs in the lake form and in the pond form. 
Firstly I measured the alteration of the volume under different 
pressure on a detached bladder. !) 

The result of my measurings was that the air-sac of the lake 
form was not completely uninfluenced by alteration in pressure, 
but that it was so rigid, that even considerable change of pressure 
only effected a very small alteration in the volume. In the table 
I have given the changes under different pressures in the volume 
of the air-sac of the lake form of Corethra plumicornis compared 
with those of a pond form and with a common air bubble. 

The table shows that in order to effect the same change in 
volume it is necessary to expose the air-sac of a lake form to three 
times as great a pressure as necessary for the pond form. (Com- 
pare 3 with 4.) 

The air-sacs of the lake form however are not completely rigid; 
we must therefore expect that the equilibrium of the animal must 
be disturbed when exposed to considerable alterations in pressure. 

In order to examine this I exposed the larva to sudden and 
considerable change of pressure. The method employed was the 
same as described by Krogh. 

It was shown that the equilibrium of a larva was not disturbed 
in any perceivable degree by pressure between one and two at- 

) The bladder was enclosed in a pressure chamber consisting of a glass 
tube placed in water between two plates of plane glass. 


41 


mospheres. When the pressure however was augmented to 4,7— 
4,8 atm., total pressure, (corresponding to the pressure 37—-38 m. 
below the surface) the larva when not swimming sinks to the bot- 
tom. By examination with lens it was visible that the air-sac had 
kept its normal form and that it was still filled with air. 

The tracheal bladder can in other words support sudden alte- 
rations in pressure on about 4 atm. 

After 2—-2"/2 hours the larva had attained the equilibrium again. 
The proper mechanism of this compensation had not been exa- 
mined but we can surely conclude that it is of the same nature 
as that of the pond form. 

The result of this investigation is that there seems to be no 
essential difference between the function of the air-sacs of the lake 
form and the pond form. 

The difference which is observed is only caused by the fact 
that the air-sacs of the lake form are much more rigid and there- 
fore much more resistent against pressure than those of the pond 
form, a circumstance on which the above mentioned anatomical 
and histological facts give a clear explanation. 


25 Eva så. | =Z (så |gs 
sk — |SS8s eu! så | PBE | påg 
SAS Segr! så tSs$s| mæs 
"le 398 58 | == 23180 n 
W …. KR g za s S A | Å 
se RE SE GØ 
1 76 1 | 1 
RR BE ØER rue | 
2 (viz. | 
pressure of | 
saturated 1,04 38,0 |! 0,026 | 0,959 
Alteration in the vo water | 
lume of the air-sac vapour.) | 
—| from the lake form ——|— 
under sorger res- | 
i 192 0,964 0,40 | 2,53 | 1,035 
ER RAN Re Be 
 Kllertilon in the vo- 
ni of the air-sac of | | 
el ken ED | 1,54 | 1,035 
lated from Krogh, table mm Mn E | nen I ude |) 
X, p. 198 in the same | 
| Way as the former. | | 


) len alterations ve diameter of the air-sac of the lake form were so small 
hat they were inside the limits of errors. Therefore I have calculated 
tie volume of be air-sac as if it was a cylinder with constant diameter. 


1907. 
1866. 


1904—08. 


42 


List of literature. 

A. Handlirsch: Nomenklatur, Typen und ra (Chapter V in 
Chr. Schréder: Handb. d. Entomologie Ill, Jen 
Aug. Krogh: Om skjgrteren Forhold i en Biol. Selsk. 
Forh. 1900—-01. Kbh 
Aug. Krogh: On Se hydrostatic mechanism of the Corethra 
Larva etc. (Skand. Arch. fir Physiologie XXV). 
Leydig: Anatomisches und histologisches iiber d. Larve v. Cor. 
plum. (Zeitschr. f. wiss. Zool. II). 
Lichtenstein: Beschreibung eines neu entdeckten Wasser- 
insects (Weidemanns Arch. f. Zool. u. Zootomie I). 
L'yonnet: Recherches sur Panat. S a6g métamorph. de diff. ésp. 
d”Ins. (Mém. du Mus. d'Hist. Nat. t. 
J. C.H de Meyere: zur SEN Niederlnd. Culiciden (Tijd- 
schrift voor Entom. Deel IV). 

r. Meinert: De euceph. Myggelarver (Videnskab. Selsk. Skr., 
Kbhvn. 3). 
L. C. Miall: The natural history of the aquatic insects, London. 
J. A.Palmén: Zur Morphologie d. Tracheensystems, Helsingfors. 
G. Pouchet: Développement du Syst. Trachéen de 1”'Anophéle 
(Corethra plum.) Arch. de Zool. Exp. een TD 

umur: Mémoires p. servir å Vhist. des Insectes (Tome V 

p. 54). 
Jak. Schneider: Unters. iber die Tiefseefauna d. Biebersces 
(Inaug. Diss. Bero). 
A.Seligo: Hydrobiologische Untersuchungen Ill, Danzig. 
Aug. Weismann: Die Metamorph. d. Cor. plumic, (Zeitschr. fir 
wiss. Zool. XVI). 
C. Wesenberg-Lund: Plankton Investigations of the Danish 
lakes, I—II (København). 
C. Wesenberg-Lund: Culex- SEE eine Ar 
passungsreihe (Int. Rev. d. ges. Hydrobiol. etc. I). 
C. Wesenberg-Lund: Bidrag til nogle Nelson Biologi 
(Mindeskr. f. Jap. Steenstrup, II. Halvbd., Kbhv). 
F.Zschokke: Die Tiefseefauna d. Sen Mittel-Europas (Internat. 
Rev. d. ges. Hydrobiol. etc, Monogr. u. Abhandl. IV). 


28.—1.—1916; 


Om Angreb af Hønselopper /Pulex gallinæ) 
paa Mennesker. 
Af 
Chr. Strodtmann, 


Læge i Everdrup pr. Rønnede. 


F ølgende lIagttagelse vil formentlig paa Grund af sin Sjælden- 
hed kunne gøre Krav paa Interesse i zoologisk interesserede Kredse. 

Paa et Udhusloft i Sydsjælland, hvor nogle Høns havde ruget 
i Juni, optraadte, ca. 2 Maaneder efter at Hønsene var fjernede, 
en Hærskare af Lopper; de sprang ikke, men løb overordentlig 
hurtigt. Loftet var, fraregnet noget Brændselsmateriale, tomt; der 
fandtes hverken Svale- eller Spurvereder, og der var ikke iagttaget 
Mus. Det viste sig nu, at disse Lopper energisk angreb Menne- 
sker, der passerede Loftet, endog i en saadan Grad, at en Pige, 
der med blottede Underarme samlede Brænde i en Kurv, kunde 
iagttage, at 5—6 Stykker paa en Gang hurtigt løb op paa Armene, 
hvor de straks stak. Foruden Pigen blev tillige et Par Børn og 
et andet voksent Individ angrebne. Hos dette sidste, der habituelt 
reagerer voldsomt mod Stik af Menneskelopper (Pulew irritans L.), 
idet der efter Stikket fremkommer indtil Tokrone-store, Urticaria- 
lignende Plaques, fremkom ganske lignende Tilfælde efter Stik af 
de paa Loftet værende Lopper. 

Nogle Eksemplarer, der blev indfangede, medens de stak, 
blev af Hr. Inspector ved Zoologisk Museum i København W. Lund- 
beck bestemte som Pulex gallinæ Schrank. Lopperne forsvandt 
ret pludseligt efter i ca. 2 Maaneder at have været en sand Plage. 

Det synes altsaa, at Hønseloppen, i hvert Fald under Nøds- 
tilstand, tager til Takke med en i Forhold til dens sædvanlige Vært 
Saa fjerntstaaende Art som Mennesket. 


28.—1.—1916. 


Fuglene ved de danske Fyr i 1914. 
32te Aarsberetning om danske Fugle. 
Ved 
R. Hørring. 

I 1914 indsendtes fra 37 af de danske Fyr og Fyrskibe til 
Universitetets zoologiske Museum ialt 2567 Fugle af 80 Arter, 
faldne om Natten i Træktiderne. Sikker Efterretning haves om c. 
7300 artsbestemte faldne Fugle, idet Prøver af disse ere indsendte. 
Ifølge Fyrmestrenes nøjere Opgivelser er yderligere opsamlet c. 
950 Fugle, hvoraf c. 800 vare Lærker, c. 75 Drosler. Nøjere Efter- 
retning haves saaledes om c. 8250 Fugles Død ved Fyrene. I det 
hele synes der mindst at være faldet 10.000 Fugle. 

De Fyr, hvorfra Fugle indsendtes, vare: 

Graadyb Fyrskib, R. M. Nielsen, Fyrskibsfører (317 Fugle fra 

49 Nætter). 

Sædenstrand Fyr, P. Larsen, Fyrmester (1 fra 1 Nat). 
Blaavands Huk Fyr, S. Ross, Fyrmester (497 fra 38 Nætter). 
Vyl Fyrskib, J. S. Jensen, Fyrskibsfører (204 fra 64 Nætter). 
Horns Rev Fyrskib, J. S. Ibsen, Fyrskibsfører (142 fra 36 Nætter). 
Lyngvig Fyr, C. A. Hansen, Fyrmester (148 fra 16 Nætter). 
Bovbjerg Fyr, C. J. R. Rude, Fyrmester (2 fra 1 Nat). 
Lodbjerg Fyr, P, S. Pedersen og L. F. Madsen, Fyrmestre (23 
fra 10 Nætter). 
Hanstholm Fyr, H. Roed, Fyrmester (59 fra 2 Nætter). 
Rubjerg Knude Fyr, J. C. Boysen, Fyrmester (24 fra 3 Nætter). 
Hirtshals Fyr, H. Hinrichsen, Fyrmester (8 fra 1 Nat). 
Skagen Fyr, E. Wielandt, Fyrmester (14 fra 7 Nætter). 
Skagens Rev Fyrskib, H.S. Jensen, Fyrskibsfører (1 fra 1 Nat). 
Læsø Trindel Fyrskib, H. Sonnichsen, Fyrskibsfører (44 fra 19 
Nætter). 


16 
(1914.) 


Læsø Rende Fyrskib, I. C. Andersen, Fyrskibsfører (16 fra 4 
Nætter). 

Østre Flak Fyrskib, A. P. Jensen, Fyrskibsfører (59 fra 28 Nætter). 

Hals Barre Fyr, M. L. Jørgensen, Fyrmester (9 fra 3 Nætter). 

Anholt Knob Fyrskib, P. V. Eriksen, Fyrskibsfører (25 fra 24 
Nætter). 

Anholt Fyr, I. M. C. Bang, Fyrmester (134 fra 11 Nætter). 

Hesselø Fyr, K. A. Jensen, Fyrmester (123 fra 6 Nætter). 

Schultz's Grund Fyrskib, P. Larsen, Fyrskibsfører (41 fra 8 
Nætter). 

Fornæs Fyr, A. Kruse, Fyrmester (1 fra 1 Nat). 

Hjelm Fyr, A.Jensen, Fyrmester (17 fra 4 Nætter). 

Sejrø Fyr, N.J. Z. Nielsen, Fyrmester (100 fra 7 Nætter). 

Vestborg Fyr, P. W. Westborg, Fyrmester (1 fra 1 Nat). 

Nakkehoved Fyr, W. Schultz, Fyrmester (1 fra 1 Nat). 

Lappegrundens Fyrskib, J. C. Jensen, Fyrskibsfører (1 fra 1 Nat). 

Stevns Fyr, L. D. A. Wedén, Fyrmester (24 fra 1 Nat). 

Sprogø Fyr, A. V. Hansen, Fyrmester (18 fra 6 Nætter). 

Omø Fyr, P. F. Kohler, Fyrmester (2 fra 2 Nætter). 

Kjels Nor Fyr, J. C. Ryder, Fyrmester (352 fra 22 Nætter). 

Helnæs Fyr, A. C. G. G. Stephensen og A. Jacobsen, Fyr- 
mestre (8 fra 6 Nætter). 

Skjoldnæs Fyr, H. J. S. Deichmann, Fyrmester (1 fra 1 Nat). 

Hammeren Fyr, A. M. Dam, Fyrmester (4 fra 4 Nætter). 

Møen Fyr, H. P. jensen, Fyrmester (15 fra 6 Nætter). 

Gedser Rev Fyrskib, T. A. M. Andresen, Fyrskibsfører 43 fra 
34 Nætter). 

Hyllekrog Fyr, I. N. B. Håeg, Fyrmester (52 fra 4 Nætter). 
De Fugle, der indkom til Zoologisk Museum som faldne i 

1914, vare: 
Fuligula marila 1. 

2. Pagonelta glacialis 1. 

3. Oedemia nigra 5. 

4. Somateria mollissima 1. 

5. Podicipes nigricollis 2. 

6.  Procellaria pelagica 1. 

7... Procellaria leucorrhoa 2. 

8. Rallus aquaticus 15. 


47 


”) 
Gallinula chloropus 6. 


Fulica atra 5. 

Vanellus cristatus 11 (12 faldt). 
Charadrius squatarola 1. 
Charadrius pluvialis 3. 
Eudromias morinellus 1 (6 faldt). 
Ægialitis hiaticula 2. 
Ægialitis cantiana 1. 
Strepsilas interpres 1. 
Hæmatopus ostreologus 1. 
Actitis hypoleuca 1. 
Tringa minuta 1. 

Tringa canutus 12. 
Tringa alpina 10. 

Tringa subarquatla 1. 
Calidris arenaria 2. 
Limnocryptes gallinula 6. 
Gallinago scolopacina 7. 
Scolopax rusticula 3. 
Sterna hirundo 1. 

Sterna macrura 1. 
Mergulus alle 1. 

Alca torda 1. 

Falco subbuteo 1. 
Columba palumbus 12. 
lynx torquilla 5 (6 faldt). 
Lanius collyrio 2. 
Hirundo rustica 2. 
Alauda arborea 2. 


Ålauda arvensis 906 (c. 5200 faldt). 


Alauda alpestris 1. 

Sturnus vulgaris 325 (510 faldt). 
Troglodytes parvulus 26 (31 faldt). 
Parus major 7. 
Parus Ccoeruleus 1. 
Sylvia cinerea 10. 
Sylvia curruca 4. 
Sylvia atricapilla 11. 


48 


47. Sylvia hortensis 50 (61 faldt). 
48.  Acrocephalus arundinaceus 1. 
49. Locustella nævia 1. 

50. Phyllopseustes trochilus 26. 

51.  Phyllopseustes rufus 5. 

52. Regulus cristatus 92 (123 faldt). 
53. Anthus pratensis 19. 

54.  Anthus obscurus 1. 


57: Turdus iliåcus 216 (313 faldt). 
58. Turdus musicus 190 (262 faldt). 
59. Turdus viscivorus 3. 

60: Turduis pilaris 15 

61, Turdus lorgqualus 1: 

62. Turdus merula 97 (104 faldt). 
63. Saæicola oenanthe 37 (40 faldt). 
64. Praticola rubelra 3. 

65.  Ruticilla phoenicura 34. 

66. Erithacus rubecula 204 (227 faldt). 
67. Muscicapa atricapilla 51. 

68. Muscicapa grisola 1. 

69. Passer montanus 1. 

70. Fringula coelebs 15. 

71. Fringilla montifringilla 28. 

72. Coccothraustes vulgaris 2. 

73. Chrysomitris spinus 1. 

74... Cannabina linota 4. 

75... Cannabina flavirostris 3. 

76. Emberiza schoeniclus 27. 

77. Emberiza hortulana 2. 

78... Emberiza citrinella 2. 

79. Emberiza miliaria 2. 

80. Emberiza nivalis 5. 

Af de faldne Arter vare to, nemlig Podicipes nigricollis og 
Falco subbuteo, ikke faldne ved Fyrene i Løbet af de foregaaende 
28 Aar. Tallet paa de Arter, der ere faldne i Løbet af de sidste 
29 Aar, er dermed naaet op til 169. 


(1914.) 


Fortegnelse over de Fugle, der ere indsendte fra Fyrene 
som faldne om Natten. 


(Hver Nat henregnes til den følgende Dag.) 


Fuligula marila. Bjergand. 
November: 21de Schultz's Grund 1.2. 
Pagonetta glacialis. Havlit. 

Februar: 3dje Østre Flak 1 gad. 
Oedemia nigra. Sortand. 

Januar: 17de Hals Barre 1 ad. 

Februar: iIste Østre Flak 19. 

September: 2den Lyngvig 1 gad. 
2lde Gedser Rev IJ. 

November: 1Ode Gedser Rev 19. 

Somateria mollissima.  Ederfugl. 

Februar: 4de Sædenstrand 19. 

Podicipes nigricollis. Sorthalset Lappedykker. 
April: 2den Vyl 1 2 ad. 

August: 29de Blaavands Huk 1. i 
Procellaria pelagica. Stormsvale. 
November: 9de Horns Rev 1. 

Procellaria leucorrhoa. Stor Stormsvale. 
November: 12te Skjoldnæs 1. 
December: 17de Horns Rev 17. 
Rallus aquaticus. Vandrikse. 
Marts: 22de Hyllekrog 19 ad. 
23de Skagen 19 ad. 
25de Kjels Nor 1. 
3lte Kjels Nor. 1. 
August: 29de Vyl I Jjun. 
Oktober: 17de Kjels Nor 19, Hyllekrog 1. 
19de Lyngvig 27. 
20de Blaavands Huk IJ. 
22de Hesselø 19 jun. 
23de Blaavands Huk 1. ! 
24de Blaavands Huk 2 (1 g, !$jun.). 
25de Lyngvig IØ. 


Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. Føren.… Bd. 67. 4 


ed 


za 


Si 


mt 


gg 


az 


% 


50 
(1914. 
9. Gallinula chloropus. Rørhøne. 
Marts: IS5de. Skagen 19%: 
20de Hesselø 1 JF. 
2lde Rubjerg Knude 19. 
22de Schultz's Grund 1? ad. 
23de Sejrø 19. 
November: 22de Blaavands Huk 19 jun. 
10. Fulica atra. Blishøne. 
Marts: 23de Hesselø 1. 
24de Sprogø 1. 
Oktober: 26de Gedser Rev. 1: 
November: 7de Horns Rev ig. 
8de Gedser Rev 1. 
[i Kanellus cristatus. Vibe. 
Februar: 2lde Graadyb 1g'. 
24de Vvl 28, 
Maris: Ste Lodbjerg :1 2. 
23de Hesselø 1 Yad. (2 faldt)”), Sejrø 2 3; Gedser 
i tad 
25de Anholt 17. 
3lte Møen L9ad. 
September: 18de Sejrø 19 jun. 
12. Charadrius squatarola. Strandhjejle. 
September: 24de Hammeren 1 9 jun. 
13. Charadrius pluvialis. Hjejle. 
Marts: IS5de Blaavands Huk 1. 
18de Lyngvig lg. 
September: 19de Lodbjerg 19 jun. 
14. Eudromias morinellus. Pomeransfugl. 
August: 30te Lyngvig 19 jun. (6 faldt). 
15. Ægialitis hiaticula. Præstekrave. 
Marts: 20de Lyngvig 19 ad. 
August: 20de Lyngvig 1. 
16. Æsgialitis cantiana. Hvidbrystet Præstekrave. 


1) I Klammer er, efter Fyrmestrenes Oplysninger, vedføjet Tallet paa de 
faldne Fugle, naar dette er et andet end Tallet”paa de indsendte; paa 
samme Maade anføres efter Fyrmestrenes Oplysninger Stære, selv om 
intet er indsendt. 


» 
(1914.) 
August: 29de Hirtshals 1. 
17. Strepsilas interpres. Stenvender. 
August: 27de Lyngvig 1. 
18... Hæmatopus ostreologus. Strandskade. 
Marts: 22de Omø 1$%ad. 
19. Actitis hypoleuca. Mudderklire. 
August: 30te Vyk f£3; 
20. Tringa minuta. Dvergryle. 
August: 30te Lodbjerg 1. 
21. Tringa canutus. Islandsk Ryle. 
Maj: 24de Blaavands Huk 2 (I Jad., 12 ad.). 
August: 20de Blaavands Huk 1 gjun. 
2 Kjels Nor 1 jun. 
25de Lyngvis 15. 
27de Blaavands Huk 1 gjun., Lyngvig 3. 
30te Blaavands Huk 2 jun. 
September: 20de Blaavands Huk 1 gjun. 
22. Tringa alpina. Ryle. 
Marts: 19de Blaavands Huk 1. 
20de Anholt 1. 
22de Kjels Nor 1. 
23de Lyngvig 19 ad., Skagen 13, Anholt 1 jun. 
25de Nakkehoved 1. 
April: 2den Vyl 1. 
September: 20de Lyngvig 1 Øg. 
28de Kjels Nor 1. 
23. Tringa subarquata. Krumnæbet Ryle. 
Oktober: 22de Blaavands Huk 17. 
24. Calidris arenaria. Selning. 
August: 20de Lyngvig 19 jun. 
30te Lyngvig 1. 
25. Limnocryptes gallinula. Enkelt Bekkasin. 
Marts: 24de Bovbjerg 1. 
April: 2den Sprogø 1 g 
September: 23de Blaavands Huk 19 jun. 
Oktober: 22de Lyngvig 19 jun. 
28de Rubjerg Knude I 2 ad. 
November: 6te Sejrø 1. 


rn 
Cu 
(go 


52 
(1914.) 


26. Gallinago scolopacina. Horsegøg. 
Marts: 18de Lyngvig 1 gg. 
19de Blaavands Huk 1. 
23de Sejrø. 13: 
Maj: 7de Omø 1% ad. 
September: 18de Sejrø 12 jun. 
28de Skagen 1. 
Oktober: 22de Lynovis 19 åd: 
Scolopax rusticula. Skovsneppe. 
Marts: :22de Schultz's Grund 19 ad. 
Oktober: 23de Blaavands Huk 1. 
28de Lodbjerg 1. 
28. Sterna hirundo. Terne. 
juli: 15de Graadyb Fjon: 
29. Sterna macrura. Havterne. 
August: 3dje Graadyb 1 jun. 
30. Mergulus alle. Søkonge. 
December: /de Vyl 19 jun. 
31. Alca forda. AIK 
Oktober: 2den Graadyb 1 jun. 
Falco subbuteo. Lærkefalk. 
September: 18de Sejrø 19 jun. 
33. Columba palumbus. Ringdue. 
Marts: 3lte Kjels Nor (1. 
April: Iste Hammeren 1. 
34. Iynx torquilla. Vendehals. 
August: 20de Blaavands Huk 1. 
27de Lyngvig 1 3(2 faldt), Vestborg 17. 
29de Lyngvig 1. 
30te Lodbjerg 12 jun. 
Lanius collyrio. Tornskade. 
August: 22de Kjels Nor 1 jun. 
27Tde Kjels Nor 1 jun. 
Hirundo rustica. Landsvale. 
Maj: 17de Horns Rev 1. 
2lde Graadyb 1; 
7. Alauda arborea. Hedelærke. 
Oktober: 27de Kjels Nor 2. 


Do 
"Ea 


(3) 
D 


Os 
1 


W 
[sy 


[3 


(1914.) 


53 


38. Alauda arvensis. Lærke. 


Januar: 


Februar: 


Marts: 


24de Vyl 27. 

30te Graadyb I g, Horns Rev 1. 

lste Læsø Trindel 17. 

3dje Læsø Trindel 87. 

4de Læsø Trindel 33, Læsø Rende 73, Sprogø 
1 3(2 faldt). 

S5te Læsø Trindel I! g. 

Gte Sprogø f2. 

bte Vyk rø: 

12te Anholt Knob 1. 

14de Gedser Rev 1 JF. 

17de Gedser Rev Få: 

19de' Læsø Trindel 25, Anholt 3 (13; 29%ad), 
Sejrø 25 (ILF/ 119jun; 3% ad;), Kjels Nor 
13, Gedser Rev LÆ: 

20de Graadyb 19jun., Læsø Rende 4 (3, 12 
jun.), Østre Flak 23 

2lde Horns Rev 17, Kjels Nor 429 jun. 

22de Vyl 19 ad., Gedser Rev 1'(2 faldt). 

23de Graadyb 19 ad. 

24de Graadyb 2 (19 ad., 1 9 jun.), Horns Rev 12 
jun. 

25de Østre Flak 1: 

26de Horns Rev 12jun., Vyl 19 ad., Østre Flak 
9 jun. 

28de Læsø Trindel 13, Helnæs 2 (17, 19 jun.). 

Iste Skagen 3 (23; 10 jun.) 

2den Skagen IJ. 

3dje Gedser Rev 12 jun. (2 faldt). 

4de Graadyb I g, Læsø Trindel I $, Østre Flak 1 g. 

Ge VyE 13, 

l4de Graadyb 19 ad. 

I5de Gedser Rev 19 jun. 

18de Læsø Trindel 19 jun. 

l9de Blaavands Huk 1 gg, Horns Rev 19 ad., Hals 
Barre 13, Læsø Trindel I $, Anholt Knob 19 
(4 faldt). 


(1914.) 


April: 


Oktober: 


54 


20de Læsø Trindel 2 9jun., Østre Flak 29 jun., 
Anholt Knob 129 (7 faldt), Anholt 3 (19 ad., 2 
Øjun.), Hesselø 2 (13,12 jun). 

2lde Graadyb 129, Læsø Trindel 1. 

22de Læsø Trindel 13, Østre Flak 1 9 ad., Sprogø 
329 (4 faldt), Kjels Nor 6 (17,482 ad., 1 2 jun.), 
Gedser Rev 19ad. (2 faldt), Hyllekrog 2 (12 
ad, 12: 7 faldt). 

23de Læsø Trindel 19ad., Østre Flak 19 jun., 
Anholt 1 2 jun., Schultz's Grund 19 jun., Sejrø 

: 2413; 19ad.), Sprogø 19, Hyllekrog 2 (18 
ad., 1gjun.; 5 faldt), Gedser 19 jun., Gedser 
Rev 12 jun. (2 faldt). 

24de Østre Flak 2 9 ad., Anholt Knob 19 (4 faldt), 
Anholt 89, Hammeren 1. 

25de VyE 19, Østre Flak 1. 

26de Gedsér Rev 19 jun. 

28de Lodbjerg 19 ad. 

3lte Anholt Knob 19 (3 faldt), Kjels Nor 1 2 jun. 

iste Gedser Rev [ad (2 faldt). 

2den Sprogø 12 jun. 

l4de Læsø Trindel 39, Anholt 129. 

fsde VyL 18. 

l4de Horns Rev 129 jun., Blaavands Huk 2 9 jun. 

15de Blaavands Huk 2 9jun., Vyl 5 (33, 22 jun.; 
15 faldt), Horns Rev 10 (47, 29ad., 49 jun:; 
39 faldt), Østre Flak 19 jun., Anholt 9 (55, ! 
Lad, 39). 

l6de Graadyb 2 (1, 19 jun.), Blaavands Huk 14 
(49, 79 ad., 39 jun.), Vyl 5 (29, 39 jun.; 24 
faldt), Horns Rey 4 (13, 19ad., 29 jun, 2 
faldt). 

17de Anholt 2 (13, 12 ad.), Gedser Rev 1. 

18de Blaavands Huk 1g,Vyl 47, Anholt3(1d, 
I2ad., 12 jun), Hesselø 8 (637, 1 $ad., 18 
jun.), Sejrø 13, Stevns 19, Gedser Rev 1 9 jun. 

i9de Graadyb 1g, Blaavands Huk 3 (27, 12 
jun.), Vyl 17, Østre Flak 27, Hesselø 67 (435 


(1914.) 


November: 


55 


d, 62ad, 189 jun), Hjelm 18; Sejrs 7 (43, 
Pad, 1 OJ0n): 

20de Blaavands Huk 292 jun., Schultz's Grund 14 
(87; 39 ad, 395) Kjels Nor 1, Gedser 


23de Kjels Nor 2 (19; 148) 

24de Kjels Nor 13, Gedser Rev 13: 

25de Vyl 13, Østre Flak 19ad, Kjels Nor 8 
(33, 29ad, 39 jun) Gedser: Rev 1. 

26de Graadyb 22 (183,29 ad., 22 jun. ; 44 faldt), 
Blaavands Huk 13 (103; 12 ad, 29 jun); Vyl 
6 (47, 229ad.; 216 faldt), Horns Rev 10 (87, 
sad, LY jun ; 1740 hit) . 

2lde Graadyb 170. 4172; 1I$ad, 42 9un), 
Blaavands Huk 47 (35, 69ad., 62 jun.), Vyl 
4(1$,29nd; 19un 76. 200 faldt), Horns 
Rev 10 (93, 12jun.; c. 2000 faldt), Lyngvig 27 
(Q38 19ad; 360; 36 fhkt) Kjels Nof 117 
(723;:129ad., 339 jun), Gedser Rev 14 (c. 
400 faldt), Hyllekrog 3 (23, 19jun.; 24 faldt). 

28de Vyl 17, Rubjerg Knude 1 7, Østre Flak 47, 
Hjelm 12, Kjels Nor 4 (27, 229 ad.), Gedser 
Rev 12. 

29de Vyl 17 (3 faldt), Horns Rev 17, Helnæs 1 


un: 

30te Blaavands Huk 1. 

3dje Blaavands Huk 27, Vyl 3 (2, 19 jun.). 

4de Graadyb 129 jun., Vyl 12 jun. 

Ste Blaavands Huk 4, Horns Rev 1. 

Ste Sejr 7 Ad, Fad; 29 jun). 

ide Vyl 19 jun. 

Sde Vi 27. 

9de Horns Rev 1 7, Gedser Rev 1g' (6 faldt). 

lade Vyl 2 (TF, 19 jun.) 

Ilte Gedser Rev 1g. 

léde Graadyb 27, Blaavands Huk 29 (207,2 
ad, 79jun), Vyl 19, Horns Rev 1 (9, 5 


56 
(1914.) 
2 jun); Lyngvig 15 (93, 19ad., 59 jun.; 48 
faldt), Gedser Rev ig (2 faldt). 
17de Blaavands Huk 5 (4, 129 jun.). 
elde Vyl TØ. 
22de Blaavands Huk 27. 
24de Graadyb 1, Vyl 19 jun. 
25de Vylg. 
39. Alauda alpestris. Bjerglærke. 
Oktober: 26de Østre Flak I. 
40. Sturnus vulgaris. Stær. 
Februar: 4de Helnæs IJ. 
8de Horns Rev ig. 
19de Vyl 1. 
Både Horns Rey 2 (13, had) 
23de (Lyngvig 1). 
2ade Vi 2 (3 19 åd). 
25de Graadyb 1, Anholt 1. 
2lde Horns Rev [1 J: 
28de Helnæs 1. 
Marts: 4de Graadyb 1! gg. 
8de Skagen i. 
I3de Graadyb 27. 
l4de Vyl 1. 
I5de Graadyb 22 jun., Blaavands Huk 77, Vyl 3 
(13, 1?ad., 19 jun.), Horns Rev 23, (Lyng 
vig 1), Gedser Rev 17. 
l6de Østre Flak 19 jun. 9 
18de Blaavands Huk 20 (123, 79ad., 12 jun.), 
Lyngvig 2 (17, 19 ad.; 19 faldt), Læsø Trindel 
bb. 


SÆDE DENE En FESD ENES He Re SER DEA SDE: 
RE STEN EN HALSSAE spis aa eD eg Fat - me kdinåkds 


19de Graadyb 2 (1g, 19ad.), Blaavands Huk 21 
(128, 79ad, 29 jun.), Vy15 (239,29 ad., 19 
jun.), Horns Rev I g, (Skagen 5), Hals Barre 5 
(437, 12), Østre Flak 23, Gedser Rev lå 
(2 faldt). : 

20de Vyl 19ad., Rubjerg Knude 4 (39, 19 ad.) 
Anholt 13, (Omø 1), Kjels Nor 7 (57, 2 9 ad.), 
(Dueodde N. 2). 


(1914.) 


97 


2lde" (Lodbjere 1), Hals Bårre-1 Cad., Hjelm 19 
jun. 
22de Rubjerg Knude 2 (F3; 12 ad), Østre: Flak 
13, Sprogø 1 9jun. (2 faldt), Schultz's Grund 6 
(43, 292 ad.), Kjels Nor 5 (44, 19 ad.), Ged- 
ser Rey 1 2ad. (2 faldt), Hvilekrog 2(13, 189 
ad.; 31 faldt). 
2åde (Lyngvig :c. 15); (Skagen: 1); Hesselø 33; 
Schultz's Grund 5 (43, 12ad), Sejrø 6 (23, 
22 ad., 2 2 jun.), Sprogø I 3, (Omø 14), Kjels Nor 
OS, 2080 32 jun), (Æbelø: 1) Møn 3 
(23,.:19ad.; 4 faldt), Hyllekrog 23 (20 faldt), 
Gedser 7. (237; 39% ad., 2970), Gedser Rev I 
od (14 faldt). | 
24de Bovbjerg 1 g, (Skagen 1), Læsø Trindel 29 
ad, Anholt 13. 
25de Gråadyb 2 (13, 1700), Vyl 39, Horns 
Rev 3 (23, 12 ad.), Østre Flak 2 9 ad., Anholt 
JS: Sad IP Un) 
26de Graadyb 2 (13, 19 ad), Vyl 23, Horns 
Rev 4 (13, 2Yad, 129708)). 
27de Graadyb 13; Vyl 2 (13; 19jun), Horns 
"Rev foSjun., Hjelm 2 (13, 19jun). 
28deVyl 2 (13, 19 jun), Lodbjerg 13. 
29de Gedser Rev 12 ad: 
30te Læsø Trindel 13, (Omø 1). 


. 3lte Graadyb 17, Vyl 2 (13, 12 ad.), Horns Rev 


April: 


Oktober: 


1 g, (Skagen 2), Lappegrunden I g, Kjels Nor 
7 (237, 32ad, 22300). 

Iste Læsø Trindel 1 9 ad., Kjels Nor 1 2 jun., (Due- 
odde Nord. 2), Gedser 12 ad. (10 faldt). 


6te Vyl 29, Anholt Knob 18. 


"Tde Vyl 19. 


l4de Anholt 2 (13, 1 9jun)). 
Ilte Vyk KØN 
l3de Horns Rev 22 jun. 


(1914.) 


41. 


November: 


58 


l4de Blaavands Huk 19 jun. 

låde Vyk 3 (kfn. I Vad: 49 jun: ; 20 RE 
Horns Rev 5 (39 ad., 29 jun.; 7 faldt), (Skagen 
1) Østre Flak HZ: 

16de Graadyb 19 ad., Vyl 29 jun., (Lyngvig 3). 

17de Anholt 1 gg, Hesselø 17, Sejrø 13, (Due- 
odde N. 12), Hyllekrog 1 jun. 

18de (Lyngvig 2), Østre Flak 17, Stevns 1, 
Gedser Rev 12ad. 

19de Graadyb 1 ?jun., Blaavands Huk 2 (Id, I! 
2 jun.), Østre Flak 19, (Anholt 1), Hesselø 1 
dg, Kjels Nor 2 (Lg, 19jun.), (Dueodde. N. 1 

20de Graadyb 199 jun., Schultz's Grund 1 g, Kjels 
Nor Yad. 

22de (Dueodde Syd 1.) 

23de Blaavands Huk 17, Horns Rev 19 jun. 

24de Graadyb 4 (3g, 12 ad.), Vyl 17, Horns Rev 
3(288, b2jun.), Kjels Nor 2 (I Pad. 19k 

25de Graadyb 1g, Blaavands Huk 1, Kjels Nor 
1:2 ad 

26de Graadyb 1 g', Vyl 29 jun., Horns Rev 1 2 jun. 

27de Graadyb 10 (4, 199 ad., 5 2 jun.), Blaavands 
Huk 13, Hors Rev 3 (19, 19ad… 107 
8 faldt), Anholt Knob 13, Kjels Nor 13, Ged- 
ser' Rev I Pad. 

28de Vyl 12 ad., Rubjerg Knude 1, (Anholt 3), 
Hjelm 13, Kjels Nor 5. 

29de Vyl 12jun., Horns Rev 18 jun. 

30te Blaavands Huk 19 ad. 

ålte Horns Rev 1. 

Iste Blaavands Huk 1. 

3dje Blaavands Huk 19 ad. 

5te Blaavands Huk 19 jun. 

6te Graadyb 2 (ig, 19 jun.), Sejrø 2 (19, 19 ad.). 

Tde Vyl 19 jun. 

9de Horns Rev 1g. 

1l6de Graadyb 17, Blaavands Huk 289 jun. 


Troglodytes parvulus. Gærdesmutte. 


(1914.) 
Marts: 


April: 
Oktober: 


November: 


59 


22de Kjels Nor 1. 

2dde Hyllekrog 1. 

14de Læsø Trindel 17, Østre Flak 1. 
ide Vyl 2. 

16de Graadyb 1, Blaavands Huk 1. 
18de Blaavands Huk 1. 

19de Hesselø 1, Sejrø 1. 

24de Gedser Rev 1. 

26de Anholt Knob 1. 


27de Graadyb 3, Kjels Nor 2, Hyllekrog 5 (2, 


39 jun: 12 faldt) 
28de Kjels Nor 19 jun, 
29de Vyl 1. 
9de Horns Rev. 1. 


42. Parus major. Musvit. 


Oktober: 


15de Vyl 3 (17, 12 jun.), Horns Rev 12 jun. 


lé6éde Graadyb 13, Vyl 1 2jun. 
20de Graadyb 19 jun. 


43. Parus coeruleus. Blaamejse. 


Oktober: 


l6de Vyl 1. 


44. Sylvia cinerea. Tornsanger. 


Maj: 
August: 


24de Skagen 2. 
30te Lyngvig 1. 


September: 20de Graadyb 1, Blaavands Huk 3 (23, 19 jun.). 
Lyngvig 12jun., Hanstholm 2 (1, 12 ad.). 


gs 
nm 


Sylvia curruca. Gærdesanger. 
Maj: 14de Lyngvig 19. 
August: 27de Blaavands Huk 12 jun. 
ålte Gedser Rev 1. 
September: 20de Lyngvig 17. 
- Sylvia atricapilla. Munk. 


== 
[=>] 


September: 


Oktober: 


19de Lodbjerg lg. 
20de Blaavands Huk 1 gjun., Lyngvig Id. 
2lde Blaavands Huk id. 

19de Hesselø 17, Kjels Nor I gjun. 
23de Blaavands Huk 1 gjun., Vyl Id. 
25de Kjels Nor 1. 

27de Horns Rev 19 jun., Gedser Rev Id. 


60 
(1914.) 
47. Sylvia hortensis. Havesanger. 
Maj: 2lde Blaavands Huk 1, Sprogø Id. 
24de Skagen Id. 
Juni: 24de Vyl 1. 
August: 20de Blaavands Huk 5 (47, 19 jun.), Lyngvig 3 
(23, 189 ads; 14 faldt): 
23de Anholt Knob 1. 
27de Blaavands Huk IJ. 
29de Rubjerg Knude 3 (27, 19jun.), Hirtshals I 
2 jun. 
30te Blaavands Huk 1, Hanstholm 1 2 jun. 
September: 4de Blaavands Huk 1. 
20de Blaavands Huk 10 (83, 29 jun.), Lyngvig 
11 (43, 79 jun.), Hanstholm 5 (33, 29 jun.) 
2lde Blaavands Huk 32?jun. 
48. Acrocephalus arundinaceus. Rørsanger. 
Oktober: 27de Kjels Nor ig. 
49. Locustella nævia. (Græshoppesanger. 
April: 10de Graadyb 1 jun. 
50. Phyllopseustes trochilus. Løvsanger. 
April: 29de Kjels Nor 3 23, T2). 
Maj: 14de Lyngvig 19. 
2lde Sprogø 1. i 
24de Skagen 1 2, Østre Flak 1. 
August: 23de Lodbjerg 12 jun. 
29de Rubjerg Knude 6, Hirtshals 3 (2Jjun., 
jun.). 
30te Hanstholm 4 (13, 129ad., 2 9 jun.). 
September: 20de Lyngvig 3 (1, 19ad., 1 9 jun.), Hanstholm 
2 9 fan, 
51. Phyllopseustes rufus. Gransanger. 
April: 14de Østre Flak 1 7. 
29de Kjels Nor 1. 
September: 20de Hanstholm 1 2 jun. 
Oktober: 17de Anholt 19 jun. 
19de Lyngvig 1. 
52. Regulus cristatus. Fuglekonge. 
April: Iste Gedser Rev 19 (3 faldt). 


ÆG) 


(1914.) 


Oktober: 


November: 


4de Møen 19. 

14de Læsø Trindel 19. 

l5de Graadyb 3 (27, 12), Vyl 17, Østre Flak 
ZL, LON 

16de Blaavands Huk 17, Vyl19, Læsø Rende 2 9 
Østre Flak 17. 

17de Vyl 19, Gedser Rey 172, Hyllekrog As 
(3 faldt). 

18de Graadyb 1 gg, Horns Rev 12, Hesselø 1, 
Stevns 2 (15:12), Møen:3 (14 29) 

19de Blaavands Huk 1g, Lyngvig 13, Læsø 
Rende 13, Østre Flak 33, Hesselø 2 (17, 
193, Hjelm 2 (14; 19); Sejrø 1 2 Kjels Nør 
35 (13,:29); Gedser Rev [IS 

2Ode Vyl 282. 

23de Kjels Nor 1 2. 

25de Anholt Knob 12, Kjels Nor 1. 

26de Graadyb 19, Helnæs 12. 

27de Graadyb 5 (23,39), Blaavands Huk 2 (I 
dd, FYad.), Anholt Knob 192. Kjek Nor 7 Må 
åd, 39), Gedser 2 (14, 19), Hyllekrog 9 
(1$;29 ; 37 faldt). 

28de Østre Flak 13, Anholt Knob id, Kjels Nor 
Sid 22); 

ådje Graadyb 2 (13, LØN VyL 1: 

4de Graadyb 19, Gedser Rev 2 (13, 129). 

Ste Blaavands Huk 292. 


53. Anthus pratensis. Engpiber. 


Februar: 
Oktober: 


24de Horns Rev ig. 

l0de Vyl 27. 

l4de Graadyb 1. 

16de Horns Rev 1. 

18de Anholt 1. 

l9de Vyl: 1, Horns Rev. i. 
2lde Graadyb 1. 

26de Vyl 22 jun., Horns Rev 1. 
2ide Graadyb 13, Vyl 1. 

28de Vyl 12 ad. 


Sj za eee 


62 
(1914.) 
November: 3dje Blaavands Huk 1 2jun. 
5te Blaavands Huk 189jun. 
9de Vyl 17. 
17de Blaavands Huk 18jun. 
54. Anthus obscurus. Skærpiber. 
Oktober: 18de Vyl 1 gjun. 
55, Anthus årboreus. Træpiber. 
August: 29de Blaavands Huk 1. 
September: 20de Blaavands: Huk 2 (1, 19 jun.). 
23de Blaavands Huk 1. 
56. Motacilla alba. Hvid Vipstjert. 
April: 2den Vyl 19 jun. 
Oktober: 25de Horns Rev. I: 
57. Turdus iliacus. Vindrossel. 
Marts: 18de Lyngvig 1. 
22de Hjelm 189: 


3lte Kjels Nor 2. 
April: Ste Horns Rev 1. 
14de Læsø Trindel 192 ad. 
Oktober: 16de Blaavands Huk 3 (23, 19 jun.), Vyl 1 2 jun. 
(5 faldt), Horns Rev 29 jun. 
17de Anholt 2 (1, 19jun.), Hesselø 7 (4, 3 
2 jun.), Sejfrø 14, Kjels Nor 23. 
18de Blaavands Huk 3 (ig, 29 jun.), Vyl 1 9 jun, 
Lodbjerg 12 ad., Anholt 1 g, Hesselø 27, Sejrø 
2 (19ad, 19jun), Stevns 3 (27, 19003 
Kjels Nor 22 ad. 
l9de Graadyb 12 ad., Blaavands Huk 26 (16Ø, 
5g2ad., 59 jun.), Horns Rev 2 (5 faldt), Lyng 
vig II (79, 29 ad., 29 jun ; e. 50 faldt), HER 
selø Ig (33 faldt), Sejrø 19jun., Hjelm 18. 
20de Blaavands Huk 5 (33, 19ad., 19 jun.). 
2lde Blaavands Huk 19 jun. 
22de Blaavands Huk 6 (1g, 39 ad., 2 9 jun.) 
Lyngvig 6 (19ad., 59jun.; 12 faldt), Lodbjerg 
22 jun., Hesselø 17. 


63 
(1914.) 
23de Graadyb 12ad., Blaavands Huk 5 (1 g, 4 
e7un.),-Vyl 18; Horns Rev 3 (247, 12ad) 
Kjels Nor 23: 
24de Blaavands Huk 1 gg, Kjels Nor 1 2 jun. 
25de Graadyb 19 jun., Blaavands Huk 3 (17, 2 
2 jun.), Vyl 19 ad., Kjels Nor 12jun., Møen 


ræ 

2Zøde Blaavands Huk 13. Vyl 2 (17, 1 UA C; 
11 faldt), Horns Rev 28. 

27de Blaavands Huk 6, Vyl 1g', Horns Rev 2 
(12ad, 19 jun.), Hyllekrog 12 ad. 

28de Lodbjerg 1 9 jun., Hjelm 1 9 jun., Kjels Nor 12. 

29de Blaavands Huk 23 (11 3, 69ad., 69 jun.), 
Vyl 17 (4 faldt), Anholt Knob 1. 

30te Blaavands Huk 2? jun., Helnæs |! fg. 

November: Iste Blaavands Huk 7 (53, 29jun.). 

3dje Blaavands Huk 11 (10g, 12 ad.). 

5te Blaavands Huk 4 (24, 19ad., 19 jun.) 

6te Blaavands Huk 19 jun., Sejrø 9 (43, 292 ad., 
32 jun.). 

8de Anholt Knob 1-9 jun. 

58. Turdus musicus. Sangdrossel. 
Februar: 19de Kjels Nor 17. 
Marts: 17de Helnæs 17. 

20de Østre Flak 17. 

22de Gedser Rev 1. 

"23de Læsø Trindel 19jun, Schultz's Grund 27. 

24de Østre Flak 1. 

e5sde Anholt 13: 

æbde Vyl 1. 

Ilte Kjels Nor 10 (43, 49 ad.). 

April: Iste Gedser Rev 17 (3 faldt). 
2den Sprogø 2 (12 ad., 12 jun.). 
14de Læsø Trindel 13, Anholt 4 (33, 19). 


29de Anholt 30 (173, 139), Kjels Nor 32. 
30te Gedser Rev 182. 


(1914.) 
September: 


Oktober: 


November: 


64 


19de Lodbjerg 1 2 jun. 

20de Blaavands Huk 1 92 jun. 

2lde Blaavands Huk 1 gg, Gedser Rev 12 jun. 
23de Blaavands Huk I jun. 

14de Blaavands Huk IJ. 


gg 
oa 


Anholt 2 (I gjun., 1 2 jun.). 


léde Blaavands Huk 1g', Vyl 12 ad., Horns Rev 


1gjun. 


17de Anholt Knob 1, Anholt 7 (47, 39 ad.), Hes- É 
selø 8 (SJ, 32jun.), Kjels Nor 19 jun; Ged- 
ser Rev 17, Hyllekrog 3 (23, 12 ad.; 55 faldt). 

18de Horns Rev 3 (27, 19ad.; 6 faldt), Loa 
bjerg 19 ad., Østre Flak 19jun., Anholt 14, 
Hesselø 3 (23, 19 ad.), Sejrø 19, Stevns 10 


(3, 19ad., 69jun.),. Kjels Nor 4 (19; 27 
ad., 19 jun.), Gedser Rev 19 ad. 


19de Blaavands Huk 10 (53, 329ad., 229 jun.) 
Vyl 129 ad., Lyngvig 2(1g,19$jun.; c. 10 faldt) 4 


Sejrø 22 ad. 
20de Blaavands, Huk 19jun. 
2lde Blaavands Huk 1 g, Horns Rev 19 ad. 
22de Blaavands Huk 1 gg, Lodbjerg 19 jun. 
2åde Vyl 19 ad. 
24de Kjels Nor 129 ad., Gedser Rev 19 jun. 


25de Blaavands Huk 14, Vyl 17, Kjels Nor 3 


(dead, HØ ja. 
26de Vyl 4 (23, 1Sad, 1Øjun; ec: 11 faldt 


27Tde Graadyb 19 jun., Blaavands Huk 12, Vyl 


ad. 


28de Graadyb 12 ad., Hjelm 19 ad., Kjels Nor 3, : 


Gedser Rev 2 (12, 1 990n). 


29de Gråadyb 1 9 ad., Blaavands Huk 4 9 jun., Horns i 


Rev 19 jun: 
3lte Blaavands Huk 1. 
Iste Blaavands Huk 19 ad. 
3dje Blaavands Huk 6 (37, 12 ad., 22 jun.). 
Ste Blaavands Huk 129jun., Horns Rev 1. 


e Horns Rev 2 (ig, 19 ad.), Anholt Knob BØ Å 


SA 


(1914.) 


65 


6te Blaavands Huk 3, Sejrø 5 (33, 29 jun.). 


59. Turdus viscivorus. Misteldrossel. 
Marts: 20de Fornæs 1? ad. 


22de Anholt Knob 1. 


Oktober: 20de Schultz's Grund 1 ? jun. 
60. Turdus pilaris. Sjagger. 


Januar: 
Marts: 


April: 


Oktober: 


November: 


4de Østre Flak IJ. 

alde VyE EJ. 

22de Schultz's Grund 17. 

26de Graadyb 17. 

l4de Blaavands Huk 1. 

29de Østre Flak 197 Anholt 2 (13, 12), 
2sde Vyl 24 SE) 

26de Blaavands Huk 182jun., Horns Rev 1. 
27de Vyl HØ ; 

3dje Blaavands Huk 12 jun. 

16de Blaavands Huk 1. 


61. Turdus torquatus. Ringdrossel. 


Oktober: 


l5de Anholt I. 


62. Turdus merula. Solsort. 
Januar: 8de Vyl 19. 
Februar: 21de Kjels Nor 19 jun. 


27de Horns Rev 192 ad. 


Marts: 4de Graadyb 19 jun. 


Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 67. 


Ste Horns Rev 1gad. 

14de Læsø Trindel I gad. 

18de Blaavands Huk 6 (43, 29 jun.), Lyngvig 3 
(23; 1980: 10 faldt): 

føde Blaavands Huk 2 (13, 19 jun). 

2ode Anholt 2 (lg, I Yad) 

2lde Hals Barre 1 gad. 

22de Læsø Trindel 12 jun., Schultz's Grund I 2 ad. 

23de Læsø Trindel 2 (19 ad., 1 9 jun.), Østre Flak 
13, Anholt Knob i 9ad., Anholt 5 (3g, 12 
ad., 1 2 jun.), Hjelm 2 (1 2 ad., 1 $ jun.), Schultz's 
Grund 3 (1, 29 åd), Sejr 8 (SJ, 1280, 
2 jun) i 

24de Anholt 5 (33, 28 ad.) 


(1914.) 


April: 
Oktober: 


November: 


66 


25de Vel 120 Anbok 2 (13, 19 ad): 

26de Graadyb 12ad., Vyl 2 (13, 19 ad.), Kjels 
Nor 12 ad. 

27de Horns Rev 1 ad. 

3lte Kjels Nor 1Ø: 

2den Graadyb 1 2 jun. 

i5sde Ve 2 (13, EFP mn): 

16de Blaavands Huk 1 29jun., Vyl I g jun. 

17de Hesselø 1 gjun. 

18de Anholt 2 9 ad., Hesselø 1 9 jun., Stevns 1 g'ad. 

19de Horns Rev 1. 

24de Horns Rev 1 Jjun., Gedser Rev 1 g'jun. 

25de Horns Rev 1g'jun. 

26de Vyl 2 gad. 

27de Graadyb 4 (1 g'jun., 3 2 jun.), Blaavands Huk 
2 jun VE jun Horns Rev 12: 


3lte Blaavands Huk 12 jun. 

Iste Blaavands Huk 2 jun. 

Ste Bidavatids Huk 2 (IJlad, 1Pad) 
6te Blaavands Huk 1g'jun., Sejrø 1 2 jun. 
14de Graadyb 12 jun. 

i6de Graadyb 3 (IJ jun. 29 jun). 

lyde Schultz's Grund 2 (19ad, FJ). 
2lde Gedser Rev 12 jun. 


63. Saxicola oenanthe. Stenpikker. 


Marts: 
April: 


Maj: 


mme 


Juni: 
August: 


September: 


3kte Kjels Nor 12 

l4de Anholt 19. 

30te Vyl 129; 

låde Lyngvis 2 (13, 129) 

2åde Østre Flak 13, Sprogø 13. 

i6de Vyl 1: 

20de Blaavands Huk 19 jun., Lyngvig 13 (4 faldt). 
27Tde Blaavands Huk 2 (17, 12 ad.). 

29de Lodbjerg 1. 

30te Blaavands Huk 3, Lyngvig 1, Hanstholm Id. 
Ilte Gedser Rev 17. 

4de Blaavands Huk ig. 


67 
(1914,) 
18de Gedser Rev 1 Yad. 
19de Lodbjerg. 192 åd. 
20de Blaavands Huk 4 (1, 32 jun.), Lyngvig 8 
(lad: 3 jun; 29 ad; 29700), Hanstholm 2 
(1, 19 jun.). 
Oktober: 19de Lyngvig 1. 
64. Praticola rubetra. Bynkefugl. 
Maj: 21lde Sprogø 1. 
August: 24de Kjels Nor 1. i 
2lde Krels Nor FRE 
65. Ruticilla phoenicura.  Rødstjert. 
April: 29de Kjels Nor 1. 
Maj: 21ds Sprogø 2 (13, FØY 
24de Skagen 192. 
August: 29de Lodbjerg 1 2 jun., Rubjerg Knude 1. 
30te Hanstholm 2 (13, 1%) 

September: 20de Graadyb 1 9jun., Blaavands Huk 7 (1g. 2 
ad 49 jun), Veb 13, Lynevig 5 (23, 58 
jun.); Hanstholm 11 (647 5970n). 

November: 5te Blaavands Huk 19 jun. 

66. Erithacus rubecula. Rødkælk. 
Marts: 26de Gedser Rev 1. 
dte Kjels Nor Få, 
April: Iste Kjels Nor 2 gjun., Gedser Rev Id. 
l14de Læsø Trindel 19 jun., Østre Flak 3 (23, I 
un), Anholt 7 (52, 29%) 
19de Skagens Rev 1 g'jun. 

September: 20de Graadyb 1 gjun., Blaavands Huk 4 (IJ, 3 
2 jun.), Lyngvig 2 ork, Hanstholm 10 (5 &jun., 
5? jun) 

in Blaavande Huk 2 (13, ile 
de VE 1 ea 

Oktober: bom Graadyb 1, Blaavands Huk 2 (19 jun.), 

Vyl 2 (1 gjun., 19jun.), Læsø Rende Ig'jun., 
Østre Flak 1g'ad. 

17de Anholt 19jun., Sejrø 2g'ad., Hyllekrog 8 
13; 19ad.; 15 faldt). 

18de Graadyb 1 2 jun., Blaavands Huk 7 (I dJad., 5 


(1914.) 


November: 


68 


Jjun., 19jun.), Vyl 3, Lyngvig 2 gjun., Lod: 
bjerg 2 (1 jun. 1 9jun.), Østre Flak 1 gjuns 
Anholt I gjun., Hesselø 2 (13, 19ad), Sgrø 
3 (1Jad., 19%ad., 1-9 jun.), Stevns 6 (LAM 
2 $jun., 19ad., 29 jun.), Kjels Nor 2 (135 | 
2 ad.), Møen 3 (2 gjun.. 1 9 jun.), Gedser Rev Il Øg. 

19de Blaavands Huk 12jun., Vyl 1, Lyngvig 5 
(2Fjun., 29 ad., 1 gjun.), Hesselø 3 (2Jjun., 
1gjun), Hjelm 2 (12ad., 19 jun.), Sejrø FA 
gjun., 29 jun.), Kjels Nor 8 (1 gad., I djun, 
6? jun.) Gedser Rev 13. 

20de Blaavands Huk 29jun., Vyl 1, Gedser Rev 
1, Schultz's Grund 19 ad., Kjels Nor 7 (4 jun., 
lead. 2 jUm] 

2ide Graadyb 2 Fjun. 

23de Blaavands Huk 2 (I gjun., 129 jun.). 

24de Graadyb 19jun., Blaavands Huk 1 g jun. 
Gedser Rev 1: 

25de Horns Rev 1gad., Kjels Nor 9 (I gad, 4d 
jun., 42 ]un.); Gedser Rev 1.9 ad: 

26de Graadyb 1 gad., Blaavands Huk 3 (23,1 
2 jun.), Vyl 3 (1 Zad., 2 jun.), Horns Rev f 

27de Graadyb 6 (5 gjun., 19 ad.), Blaavands Huk 
i $jun., Vyl4 (2Jjun., 19% ad., 1 9 jun.), HorR 
Rev 12jun., Kjels Nor 8 (3gjun., 29 ad., 3% 
jun.), Gedser Rev 12 jun., Hyllekrog 7 (6 jun, 
19 jun. ; 19: faldt): 

28de Rubjerg Knude 1 gjun., Kjels Nor 9 (2 Jjun.. 
T 2 jun). 

Iste Blaavands Huk 19 jun, 

3dje Horns Rev 1g'jun. 

4de Gedser Rev 1 jun. 

6te Blaavands Huk 2. 

Tde Graadyb 1 gjun., Vyl 1 gjun. 

8de Graadyb 1 jun. 

9de Gedser Rev 1 gjun. (4 faldt). 

lode Vyl 19jun., Østre Flak 1 gjun. 

l6de Blaavands Huk 2, Lyngvig 19 jun. 


69 


(1914.) 
67. Muscicapa atricapilla. Broget Fluesnapper. 


(s7] 


AI 
2 


April: 29de Kjels Nor 3. 
Maj: 21de Blaavands Hik PS, TY 
August: 20de Blaavands Huk 3 (2gjun., 1 2 ad.), Lyngvig 
2900: 
23de Lodbjerg 1 jun. 
29de Blaavands Huk 1 gjun., Hirtshals 3 (2 2 ad., 
1 gjun.), Rubjerg Knude 3. 
30te Blaavands Huk 6, Hanstholm 17. 
ålte Gedser Rev 1. 
September: 4de Blaavands Huk 6 (37, 39 jun.). 
20de Blaavands Huk 129ad., Lyngvig 2 (1 gjun., 
1 jun) 
2lde Gedser Rev IJ. 
Muscicapa grisola. Graa Fluesnapper. 
Maj: 22de Vyl 1. 
Passer montanus. Skovspurv. 
April: 14de Vyl 1. 
Fringilla coelebs. Bogfinke. 
April: Iste Læsø Trindel 1. 
3dje Vyl 2 (13,182). 
åde Vyl 19, Anholt Knob 1% 
12te Anholt Knob 18%. 
19de Anholt Knob Id. 
Oktober: Ilte Vyl 12 ad. 
17de Horns Rev 1. 
2Ode Graadyb 15: 
23de Graadyb 19. 
24de Graadyb 1, Vyl 129 ad. 
26de Horns Rev 19. 
zide Kjels Nor 18. 
Fringilla montifringilla. Kvækerfinke. 
April: 2den Læsø Trindel 17. 
4åde Anholt Knob Id. 
Oktober: Ilte Vyl 19 jun. 
17de Hyllekrog 1. 
18de Blaavands Huk 1 2 jun., Horns Rev I 9, Lyng- 
vig 2 2 jun., Anholt 2 (1,19 jun.), Hesselø I J'. 


70 
(1914.) 
19de Blaavands Huk 1 g, Lyngvig 2 2 lad., Hes- 
selø 12%ad. 
25de Møen 27. 
Zéde Vyl 2 (1 2ad., 1.9 jun), Horns Rev Fa : 
27Tde Vyl 2 (17, 12ad.), Horns Rev 19, Kjels 
Nof 3 23, 19 ad); Gedser Rev 18: 
November: 3dje Vyl 1.2 jun, 
72... Coccothraustes vulgaris. Kernebider. 
Oktober: 23de Blaavands Huk 19 ad. 
November: 30te Hammeren 1 92 ad. 
73. Chrysomitris spinus. Sisken. 
Arnt ISde Vyk ty. 
74. Cannabina linota. Irisk. 
Marts: 8de VYE IØ. 
s4de Vyl id. 
April: 2lde Graadyb 19. 
Oktober: 13de Vyl 19 jun; 
75. Cannabina flavirostris. Bjergirisk. 
November: 3dje Østre Flak 1 Ø. 
l0de Østre Flak 12 ad., Anholt Knob 1 jun. 
76. Emberiza schoeniclus. Rørspurv. 
Marts: 22de Hyllekrog 1. 
Oktober: 17de Østre Flak 129 ad: 
I8de Anholt 2 (13, 129). 
19de Læsø Rende 1829ad. 
20de Møen 19 jun., Kjels Nor 19 jun. 
Zéde Graadyb 2 (1g, 19jun), Vyl 4 (1 gad.” 2 
2 ad.), Horns Rev 1. 
27de Graadyb 2 (1 gjun., 1 9 jun.), Blaavands Huk 
1, Vyl 33, Kjels Nor 3 (23, 19 jun.), Gedstt 
Rev 1. ; 
November: 3dje Blaavands Huk 27. 
Ste Blaavands Huk 1. 
77. Emberiza hortulana. Hortulan. 
April: 29de Anholt 1g. 
August: 30te Hanstholm 1 gjun. 
78. Emberiza citrinella. Gulspurv. 
Oktober: 27de Kjels Nor 19 jun. 


TI 
(1914.) 


November: 2den Graadyb 1. 
79. Emberiza miliaria. Bomlærke. 

Marts: 2den Skagen 1. 
December: 10de Anholt Knob 1. 

80. Emberiza nivalis. Snespurv. 

Februar: i9de Østre Flak f 9. 
Marts: 20de Hesselø 19. 
November; 8de Graadyb 1. 
9de Graadyb 1 2jun., Vyl IJ. 


Oversigt over de Nætter, da Fugle ere komne til Fyrene. 


r Nat henregnes til den følgende DE: — Tallet efter Vindretningen betegner 
vildere efter Beauforts Skala (0—12), h 


1 betyder : Let Bri 7 betyder : Trerebet Merssejlskuling. 
så — : Laber "Bl BRED Ek 8 — : Klosrebet spinner yernsd 

3. —. : Bramsejlskuling. 9 —… : Undersejlskuling el. Storm. 

4. — : Merssejlskuling. 10 —'… : Haard mt 

5 Sms : Rebet Merssejlskuling. 11 — : Elske Sionm. 

6 —… : Torebet Merssejlskuling. 12 —… : Orkan 


4de Januar. 
Østre Flak. N.N.V. 3. Skyet. Regn. 1 Sjagger faldt. 
Turdus pilaris 1. 
Sde Jannår 
Vyl. S.S.Ø. 3. Snebyger. 1 Solsort faldt. 
Turdus merula 1. 
17de Januar. 
Hals Barre. N.V. 2. Rimtaage. 1 Sortand faldt. 
Oedemia nigra 1. 
24de Januar. ; 
Vyl. S.V. 3. Graat. Enkelte Smaafugle ved Skibet; 2 Lær- 
ker faldt. 
Alauda arvensis 2. 
30te Januar. 
Graadyb. S.V. 3. Taage. Mindre Flokke Lærker om Skibet; 
1 faldt. 
Vyl. S.V. 4. Taage. Mange Lærker ved Fyret. 


ke 
(1914.) 
Horns Rev. V.S.V. 3. Regn. Dis. Enkelte Smaafugle ved 
Skibet; 1 Lærke faldt. 
Alauda arvensis. Graadyb 1, Horns Rev 1. 
ate Jantar: 
Horns Rev. V.S.V. 3. Regn. Enkelte Smaafugle ved Fyret. 
Lodbjerg. V.S.V. 6. Overtr. Dis. Nogle Stære ved Ruderne 
om Morgenen. 
Lappegrunden. V.S.V. Regn. En Fugl. ved Fyret. 
Iste Februar: 
Læsø Trindel. S.V. 4. Regnbyger. Enkelte Lærker om Fyret; 
faldt. 
Østre Flak. S.V. 4. Skyet. 1 Sortand faldt. 
Oedemia nigra. Østre Flak 1. 
Alauda arvensis. Læsø Trindel 1. 
3dje Februar. 
Hanstholm. S.V. 6. Dis. 1 Stær ved Ruderne Kl. 5. 
Læsø Trindel. S.V. 2. Taage. Mange Lærker om Fyret; 8 faldt. 
Østre: Flak. SV. 2. Dis T Havlit faldt 
Pagonetta glacialis. Østre Flak 1. 
Alauda arvensis. Læsø Trindel 8. 
i 4de Februår: 
Sædenstrand. S.V. 2. Dis. Overtr. 1 Ederfugl faldt. 
Lodbjerg. S. V. 3. Overtr. Dis. Endel Stære og 1 Drossel 
ved Ruderne efter Midnat. 
Hanstholm. V.S.V. 4. Overtr. Dis. Vindrosler hørtes Kl. 4. 
Læsø Trindel. S. V. 3. Taage. Endel Smaafugle ved Fyret; 
3 Lærker faldt. 
Læsø Rende. S.V. 2. Taage. 7 Lærker faldt. 
Sprogø. S. V. 4. Taage. Mange Lærker og Drosler paa Ru- 
derne; 2 Lærker faldt 
Helnæs. V. 1. Dis. 1 Stær faldt. 
Hammeren. S.V. 2. 1 Stær saas paa Ruderne. 
Dueodde Nord. V.S.V. 3. Enkelte Stære paa Ruderne. 
Somateria mollissima. Sædenstrand 1. 
Alauda arvensis. Læsø Trindel 3, Læsø Rende 7, Sprogø 1 (2 faldt). 
Sturnus vulgaris. Helnæs 1. 
Ste Februaår. 
Lyngvig. S.S.V. 3. Dis. 1 Stær paa Ruderne om Morgenen. 


73 
(1914.) 
Læsø Trindel. V.S.V. 3. Dis. Taage. Enkelte Smaafugle om 
Fyret; I Lærke faldt. 
AÅlauda arvensis. Læsø Trindel 1. 
6te Februar. 
Sprogø. S.V. 3. Taage. 1 Lærke faldt. 
Vejrø. 1 Stær ved Fyret om Natten. 
Alauda arvensis. Sprogø 1. 
8de Februar: 
Horns Rev. S.S.V. 4. Regn. Endel Smaafugle ved Fyret; 1 
Stær faldt. 
Sturnus vulgaris 1. 
9de Februar. 
Omø. S.V. Regn. Dis. 1 Lærke faldt (ikke indsendt). 
ilte Februar. 
Vyl. S. 3. Letskyet. 1 Lærke faldt. 
Ålauda arvensis |. 
I2te Februar. 
Anholt Knob. S.S.Ø. 3. Dis. Store Flokke Fugle omkredsede 
Skibet hele Natten; 1 Lærke faldt. 
Alauda arvensis 1. ' 
13de Februar. 
Anholt Knob. S.S.Ø. 3. Taage. Mange Smaafugle, særlig Lær- 
ker om Fyret. 
14de Februar. 3 
Gedser Rev. S.V. 2. Skyet. 1 Lærke faldt. 
Alauda arvensis 1. 
17de Februar. 
Gedser Rev. V.S.V. 2. Overtr. 1 Lærke faldt. 
Ålauda arvensis 1. 
18de Februar. 
Lodbjerg. S.S.Ø. 4. Overtr. Regn. Dis. Nogle Stære og I 
Drossel ved Ruderne om Morgenen. 
<æbele. SV. 3. Regn. Dis. Endel Stære og Lærker paa Ru- 
derne; 3 Lærker faldt (ikke indsendte). 
19de Februar. 
PYE VV 3. Regn. 1 Stær faldt. 
Hanstholm. S.S.V. 3. Regn. Enkelte Stære omkring Fyret. 
kagen. S.S.V. 4. Regndis. 1 Lærke faldt (ikke indsendt). 


74 
(1914.) i 
Læsø Trindel. V.3.V.: 3. Overtr. Nogle Smaafugle om Fyret; 
2: Lærker faldt. | 
Østce Flak. S.V. 2. Overtr. 1 Snespurv faldt. 
Anholt. S:5. Dis 3 Lætker faldt: 
Sejrø. S SV. 3. OQvertr.… Bis: Endel Lærker- om Lanternen 
hele Natten; 25 faldt. 
Kiels Nor. SV. 2. Skyet. Regn. 1 Lærke og 1 Sangdrossel 


paa Ruderne; 4 Lærker faldt (ikke indsendie). 
Dueodde Nord. S.S.V. 2. Enkelte Lærker paa Ruderne. 
Gedser Rev. S. 3. Overtr. 1 Lærke faldt. 
Alauda arvensis. Læsø Trindel 2, Anholt 3, Sejrø 25, Kjels Nor 1, 
edser Rev 1. 


Sturnus vulgaris. Vyl 1. 
Turdus musicus. Kjels Nor 1. 
Emberiza nivalis. Østre Flak 1. 
20de Februar, 
Graadyb. V.S.V. 1. Overtr. Mindre Flokke Lærker ved Ski- 
bet: 1 faldt: 
Skagen. N.N.Ø. 2. Skyet. Endel Stære paa Ruderne; 1 Lærke 
faldt (ikke indsendt). 
Læsø Rende. SV 2. Taage. 4 Lærker faldt. 
Østre Flak. S. V. 2. Taage. Flere Smaafugle ved Fyret; 2 
Lærker faldt. 
Sprogø. S.V. 3. Taage. 1 Lærke faldt (ikke indsendt). 
Alauda arvensis. Graadyb 1, Læsø Rende 4, Østre Flak 2. 
2ide Februar: 
Graadyb. S.S.Ø. 2. Taage. Forskellige Smaafugle ved Fyret; 
1 Vibe faldt. 
Horns Rev. S.Ø. 4. Regn. Enkelte Smaafugle ved Fyret; I 
Lærke faldt. 
Kjels Nor. V.S.V., fra Midnat S. Ø. 0—5. Overtr. Dis. Taage. 
Mange Stære ved Ruderne; 4 Lærker og 1 Solsort faldt. 
Gedser Rev. Vind 0. Dis. 1 Havlit fløj mod Ruderne og faldt, 
men fløj senere bort igen. 
Vanellus eristatus. Graadyb 1. 
Alauda arvensis. Horns Rev 1, Kjels Nor 4. 
Turdus merula. Kjels Nor 1. 


78 
(1914.) 
22de Februar. ; 

Vyl. S.S.V. 4. Skyet. Viber og Strandskader hørtes; 1 Lærke 
faldt. 

Horns Rev. S. 3. Skyet. Endel Smaafugle ved Fyret; 2 Stære 
faldt. 

Anholt. S.Ø. 8. Regn. Dis. Enkelte Stære og Drosler ved 
Ruderne; ingen faldt. 

Gedser Rev. S.S.Ø. 3. Dis. Endel Smaafugle om Fyret; 2 
Lærker faldt. 

Ålauda arvensis. Vyl 1, Gedser Rev 1 (2 faldt). 
Sturnus vulgaris. Horns Rev 2. 
23de Februar. 

Graadyb. S. Ø. 3. Overtr. Flokke af Viber trak mod N. Ø.; 
enkelte Stære og Lærker om Skibet; 1 Lærke faldt. 

Horns Rev. S.S.Ø. 4. Regn. Enkelte Viber ved Fyret. 

Lyngvig. S.Ø. 4. Overtr. Regn. 1 Vibe og 1 Stær faldt (ikke 
indsendte). 

Lodbjerg. S.Ø. 8. Overtr. Regn. Dis. Nogle Stære ved Ru- 
derne; enkelte Viber ved Fyret efter Midnat. 

Dueodde Nord. Ø.S.Ø. 5. 1 Sjagger faldt (ikke indsendt). 
AÅlauda arvensis. Graadyb 1. ; 

Sturnus vulgaris. (Lyngvig 1.) 
aåde Februar 

Graadyb. S.Ø. 1. Overtr. 2 Lærker faldt. ; 

Vyl. Ø. 1. Graat. En Mængde Viber, Stære, Raager og Lær- 
ker fløj om Skibet; 2 Viber og 2 Stære faldt; 4 Raager sad 
i Riggen om Morgenen; de fløj senere bort mod Ø. 

Horns Rev. Ø. 2. Regn. Omkr. 100 Smaafugle ved Fyret; 
endel faldt i Vandet, da Vinden var tværs; I Lærke og I 
Engpiber faldt paa Dækket. 

Vanellus cristatus. Vyl 2. ; 
Ålauda arvensis. Graadyb 2, Horns Rev 1. 
Sturnus vulgaris. Vyl 2." 
Anthus pratensis. Horns Rev 1. 

25de Februar. 

Graadyb. S. Ø. 6. Sne. Regn. Enkelte Stære om Skibet; 1 
Stær faldt. 

Hanstholm. Ø.S.Ø. 5. Sne. En Flok Knortegæs om Fyret Kl. 
12; 1 faldt (ikke indsendt). i 


76 


(1914.) 
Østre Flak. S.Ø. 4. Overtr. 1 Lærke faldt. 
Anholt. Ø. S. Ø. 8.  Graat. Flere Stære og Drosler flagrede 
mod Ruderne; 1 Stær faldt. 
Alauda arvensis. Østre Flak 1. 
Sturnus vulgaris. Graadyb 1, Anholt 1. 
26de Februar. 
VyL "SØ. 2: Skyef. 1 Lærke faldt. 
Horns Rev. S.Ø. 3. Regn. Enkelte Smaafugle ved Fyret; 1 
Lærke faldt. 
Bovbjerg. S.S.V. 5. Regndis. Enkelte Stære ved Lanternen. 
Østre Flak. Vind 0 og omløb. Overtr. 1 Lærke faldt. 
Alauda arvensis. Vyl 1, Horns Rev 1, Østre Flak 1. 
elde Februar. 
Vyl. S. 2. Graat. Endel Lærker og Stære ved Fyret. 
Horns Rev. S. 3. Graat. Nogle Viber og Smaafugle ved Fyret; 
1 Sølsort og 1 Stær faldt. 
Sturnus vulgaris. Horns Rev 1. 
Turdus merula. Horns Rev 1. 
28de Februar. 
Bovbjerg. S.V. 1. Overtr. Dis. Enkelte Stære ved Lanternen. 
Læsø Trindel. S.S.V. 3. Overtr. Enkelte Fugle om Fyret; 1 
Lærke faldt. 
Helnæs. S. Bygevejr. 2 Lærker og 1 Stær faldt. 
Alauda arvensis. Læsø Trindel 1, Helnæs 2. 
Sturnus vulgaris. Helnæs 1. 


Skagen: SV, 5: - Overtr. Dis: 3 Lærker faldt. 

Nordre Rønner. S.V. 4. Overtr. Dis. 1 Bogfinke faldt (ikke 
indsendt). 

Hammeren. V.S.V., 2. 1 Stær saas paa Ruderne. 
Alauda arvensis. Skagen 3. 


Skagen. V.S.V. 4. Halvklart. 1 Lærke og 1 Bomlærke faldt. 
Alauda arvensis 1. 
Emberiza miliaria 1. 
3dje Marts. 
Dueodde Nord. V. 1. Endel Stære ved Ruderne. 
Gedser Rev. V.S.V. 2. Taage. Endel Smaafugle ved Fyret; 
2 Lærker faldt. 
Alauda arvensis. Gedser Rev 1 (2 faldt). 


gf 
(1914.) 
4de Marts. 
Graadyb. V.S.V. 3. Regn.: Enkelte - Fugle ved Skibet; 1 Lærke, 
sk stær og TF Solsort faldt, 
Læsø Trindel. S.S.V. 3. Regn. Sne. Enkelte Fugle om Fy- 
ret; I Lærke faldt. 
Østre Flak. V SV. 2. Overtr,. Regn. Sne I. Lærke Taldt 
Gedser Rev, SV, 4. ØOvertr. 1 Stær ved Fyret. 
Alauda arvensis. Graadyb 1, Læsø Trindel 1, Østre Flak 1. 
Sturnus vulgaris. Graadyb 1. 
Turdus merula. Graadyb 1. 
sie Marts: 
Horns Rev. S.S V. 3. Regn. Enkelte Smaafugle ved Fyret; 
1 Solsort faldt. 
Lodbjer,g., S.S V 3 Overtr. Sne. Regn, 2 Stære ved Kh 
derne; 1 Vibe faldt. 
Møen. S., N.V. 6. Regndis. Flere Fugle omkredsede Fyret ; 
Nattens Løb, men ingen faldt. 
Vanellus cristatus. Lodbjerg 1. 
Turdus merula. Horns Rev 1. 
bGte Marts. 
FE SS Ø 3 Regn. 1 Lærke faldt 
Møen. N.V.og V.S.V. 3. Taage. Flere Fugle, deriblandt Stære, 
omkredsede Fyret; ingen faldt. 
Alauda arvensis. Vyl 1 
8de Marts. 
Vel BB. 1. Genat 1 lrisk MH 
Skagen. N.N.Ø. 2. Overtr. 1 Stær faldt. 
Cannabina linota. Vyl 1. . 
Sturnus vulgaris. Skagen 1. 
Øde Marts 
Vyl. S.Ø. 2. Regn. Endel Smaafugle ved Fyret. 
l3de Marts. 
Graadyb. S.S. Ø. 6. Regn. Træk af Solsorter mod S. V.; 2 
Stære faldt. 
Sturnus vulgaris 2. 
l4de Marts. 
Graadyb. S.Ø.t. S. 6. Regn. Endel Smaafugle ved Skibet; I 
Lærke faldt. 
ii SØ se. Regn. 1 Stær faldt. 


78 

(1914.) 

Hanstholm. S.4. Regn. Dis. Enkelte Viber, Hjejler og Strand- 
skader flagrede om Fyret fra Kl. 10 til Kl. 12; endel Stære 
ved Ruderne fra Kl. 10 til 5; 1 Hjejle faldt (ikke indsendt). 

Nordre Rønner. S. SS. Ø. 6. Overtr. 14 Viber fløj omkring 
Fyret. 

Læsø Trindel. S.S.Ø. 6. Regn. Overtr. Nogle Smaafugle om 
Fyret; I Solsort- faldt, 

Alauda arrensis. Graadyb 1. 
Sturnus vulgaris. Vyl 1. 
Turdus merula. Læsø Trindel 1. 


I5de Marts. 
Graadyb. S.4. Regn. Enkelte Smaafugle om Skibet; 2 Stære 
faldt. 


Blaavands Huk. V.S.V. Regn. Dis. Mange Fugle ved Fyret; 
1 Hjejle og 7 Stære faldt. 

Vyk S3  Rén. 3 Stære hit 

Horns Rev, V.S.V. 3. Regn. Enkelte Smaafugle ved Fyret; 
2 Stære faldt. 

Lyngvig. S.S.V. 5. Overtr. Regn. Mange Stære paa Ruderne; 
1 faldt (ikke indsendt). ; 

Lodbjerg. S.Ø.7. Overtr. Regn. Mange'Stære paa Ruderne 
før Midnat. 

Skagen. S. 8. Overtr. Dis. 1 Rørhøne faldt. 

Nordre Rønner. S.S.Ø. 6. Overtr. 1 Solsort faldt (ikke ind- 
sendt). 

Læsø Trindel. V.S.V. 5. Regnbyger. Enkelte Fugle om Fyret. 

Lappegrunden. S.S.Ø. Regn. Smaafugle ved Fyret. 

Gedser Rev. S.S.V. 5. Overtr. Mange Fugle ved Fyret; I 
Lærke og 1 Stær faldt. 


Alauda arvensis. Gedser Rev 1. 
Sturnus vulgaris. (Graadyb 2, Blaavands Huk 7, Vyl 3, Horns Rev 2, 
(Lyngvig 1), Gedser Rev 1. 
16de Marts. 
Skagen. V. 7. Overtr. Dis. 2 Skovsnepper paa Ruderne. 
Østre Flak. S.V. 3. Skyet. Overtr. Enkelte Stære og andre 
Smaafugle ved Fyret; 1 Stær faldt. 
Sturnus vulgaris. Østre Flak 1 


(1914.) 
Irde Marts: 
Helnæs. 1 Sangdrossel faldt. 
Turdus musicus 1. 
18de Marts. 

Blaavands. Huk. V. 3. Dis. Mange Fugle ved Fyret; 20 Stære 
og 6 Solsorter faldt. 

Lyngvig. N.V.7—V.—S. V. 1. Skyet, senere klart; efter Mid- 
nat overtr. Regn Kl. 3. Efter Regnen en stor Mængde Stære 
og mange Solsorter ved Ruderne til henimod Daggry; 1 Hjejle, 
1 Dobbelt Bekkasin, 19 Stære, 1 Vindrossel og 10 Solsorter 


faldt. 
Bovbjerg. S. V. 2. Regndis. Masser af Stære og endel Sol- 
sorter ved Lanternen; 1 Solsort og 1 Bekkasin indsendte, men 


ikke modtaget i Museet. 
Lodbjerg. S. V. 3. Overtr. Regn. Dis. Nogle Stære og 1 
Lærke ved Ruderne efter Midnat. 
Læsø Trindel. S.S.Ø. 4. Skyet. Fugle om Fyret; 1 Lærke 
og I Stær faldt. 
Charadrius pluvialis. Lyngvig 1. 
Gallinago scolopacina. Lyngvig 1. 
Alauda arvensis. Læsø Trindel 1. 
Sturnus vulgaris. Blaavands Huk 20, Lyngvig 2 (19 faldt), Læsø Trin- 
del 1 


Turdus iliacus. Lyngvig 1 
Turdus merula. Blaavands Huk 6, Lyngvig 3 (10 faldt). 
19de Marts. 

Graadyb. S.S.Ø. 3. Regn. Enkelte Smaafugle ved Skibet; 2 
Stære faldt. 

Blaavands Huk. S. V. 3. Mange Fugle ved Fyret; 1 Ryle, 1 
Dobbelt Bekkasin, 1 Lærke, 21 Stære og 2 Solsorter faldt. 

Vyl. S.S. Ø. 4. Regn. Endel Smaafugle om Fyret; 5 Stære faldt. 

Horns Rey SV. 3. Regn. Enkelte Smaafugle ved Fyret; 1 
Lærke og 1 Stær faldt. 

Hanstholm. Ø.S.Ø. 3. Overtr. Endel Viber, Sjaggere, Sol- 
Sorter og Stære om Fyret fra Kl. 10 til Daggry; 1 Sneppe 
faldt me indsendt). 

Skaksen S53, Overtr Regn. En stor Flok Stære og nogle 
Solsorter paa Ruderne. 1 Vibe, I Brokfugl og 5 Stære faldt 
(ikke indsendte). 


80 

(1914.) 

Læsø Trindel. S.Ø. 4. Regn. Fugle om Fyret; 1 Lærke faldt. 

Østre Flak. S.Ø. 3. Overtr. Regnbyger. Flere Smaafugle og 
enkelte Viber ved Fyret; 2 Stære: faldt. 

Anholt Knob. S.S.Ø. 4. Dis. Store Flokke af Viber og Lær- 
ker om Fyret; 4 Lærker faldt. 

Hals Barre. S.4. 1 Lærke og 5 Stære faldt. 

Æbelg. S: 3. Regn. Endel Smaafugle paa Ruderne; 3 Lærker 
faldt (ikke indsendte). 

Hammeren. S. 3. 1 Lærke saas død paa Lanternen. 

Gedser Rev. S. Ø. 3. Skyet. Endel Smaafugle ved Fyret; 2 
Stære faldt. 
Tringa alpina. Blaavands druk 1. 
Gallinago scolopacina. Blaavands Huk 1. 
Alauda arvensis. Blaavands Huk 1, Horns Rev 1, Læsø Trindel I, 

Anholt Knob 1 (4 faldt), Hals Barre 1. 
Sturnus vulgaris.  Graadyb 2, Blaavands Huk 21, Vyl 5, Horn Rev 1, 
(Skagen 5), Østre Flak 2, Hals Barre 5, Gedser Rev 1 (2 faldt). 

Turdus merula. Blaavands Huk 2. 


20de Marts. 
Graadyb. S.S.Ø. 3. Letskyet. Enkelte Stære og Drosler om 
Skibet. 
Vyl. S.Ø. 3. Skyet. Nogle Stære og Lærker om Fyret; I Stær 
faldt. 


Lyngvig. S.Ø. 4. Taage. 1 Præstekrave faldt. 

Lodbjerg. S. Ø. 3. Overtr. Dis. . Endel Stære og 2 Drosler 
ved Ruderne efter Midnat. 

Rubjerg Knude. Ø. S. Ø. 6. Regn. Endel Stære ved Fyret; 
4 faldt. 

Læsø Irindel. Ø.S.Ø., 5. Overtr. Fugle om Fyret; 2 Lær 
ker faldt. 

Østre Flak. S.Ø. 4. Skyet. Regnbyger. Flere Fugle ved Fyret; 
2 Lærker og 1 Sangdrossel faldt. 

Anholt Knob. S.S.Ø. 5. Overtr. Mange Smaafugle hele Nat- 
ten ved Fyret; 7 Lærker faldt. ; 

Anholt. S. Ø. 6. Regn. Sne. 1 Ryle, 1 Stær, 3 Lærker og 
2 Solsorter faldt. 

Hesselø. S. Ø. 1. Dis. 1 Rørhøne, 2 Lærker og 1 Snespurv 
faldt. 

Fornæs. Ø. S. Ø. 2. Regn. Flere hundredé Stære om Lan- 


81 
(1914.) 
ternen; 3 Solsorter, 1 Sneppe (ikke indsendte) og 1 Mistel- 
drossel faldt. 
Omø. S.Ø. Regndis. 1 Lærke og 1 Stær faldt (intet indsendt). 
Kjels Nor. S.S.Ø. 4. Overtr. Regn. 7 Stære faldt. 
Dueodde Nord. S.S.Ø. 4. Endel Stære ved Ruderne; 2 faldt 
(ikke indsendte). 
Gallinula chloropus. Hesselø 1. 
Tringa alpina. ho 
Ægialitis hiaticula. Lyna ig 1 
Alauda arvensis. Læsø Trindel 2, Østre Flak 2, Anholt Knob 1 (7 
faldt), Anholt 3, Hesselø 2. 
Sturnus vulgaris. Vyl 1, Rubjerg Knude 4, Anholt 1, (Omø 1 
N nm 


A 


ør 
== 


Kjels 


E 
ES 
2 
E 
(97 
3 
Rn 
bær ; 
S 
lm 
S 
= 
= 


Emberiza nivalis. Hesselø 1. 


2lde Marts. 

Graadyb. S.Ø. 4. Skyet. Enkelte Stære og mindre Fugle om 
Skibet; 1 Lærke faldt. 

Vyl. S.Ø. 4. Regn. En større Flok Strandskader fløj skrigende 
om Fyret om Aftenen Kl. 11; 1 Sjagger faldt. 

Lodbjerg. S.Ø. 6. Regn. Dis. Flere Stære ved Ruderne efter 
Midnat; 1 faldt (ikke indsendt). 

Rubjerg Knude. Ø.S.Ø. 3. Regn. Dis. Mange Stære ved 
Fyret; 1 Rørhøne faldt. : 

Skagen. S. Ø. 4. Overtr. Dis. En stor Flok Stære paa Ru- 


Læsø Trindel. Ø.S.Ø. 3. Regn. Overtr. Enkelte Smaafugle 
; 1 Lærke faldt. ; 
Hals Barre. S.Ø. 4. 1 Stær og 1 Solsort faldt. . 
Hjelm. S.Ø. 6. Regn. Endel Stære ved Ruderne; 1 faldt. 
Gedser SØS. Over. Regn. Endel Stære og Lærker ved 

Ruderne; ingen faldt. | 

Gallinula chloropus. Rubjerg Knude 1. 

lauda arvensis. Graadyb 1, Læsø Trindel 1. 

Sturnus vulgaris. (Lodbjerg 1), Hals Barre 1, Hjelm 1. 

Turdus pilaris. Vyl I: 

Turdus merula. Hals Barre 1. 

Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 67. 6 


(1914.) 
s2de Marts: 

Hanstholm. Ø. 2. Regn. Endel Stære, Fuglekonger og. Sol- 
sorter ved: Fyret. 

Rubjerg Knude. Ø. 2. Sne. Dis. Endel Stære ved Fyret; 2 faldt 

Skagen. Ø. S. Ø. 4. Overtr. 1 Stokand faldt (ikke indsendt). 

Læsø Trindel. S.$.V. 3. Regn. Enkelte Fugle ved Fyret; I 
Lærke og 1! Solsort faldt. 

Østre Flak. S.Ø. 3. Overtr. Regn. Nogle Smaafugle og enkelte 
Viber ved Fyret; 1 Lærke og 1 Stær faldt. 

Anholt Knob. Ø.S.Ø. 3. Regn. Endel Smaafugle ved Fyret; 
I Misteldrossel faldt. 

Fornæs. Ø. 2. Regn. Flere hundrede Stære om Lanternen; :0- 
Solsorter og 1 Drossel faldt (ikke indsendte). 

Schultz's Grund. 1 Rørhøne, 1 Skovsneppe, 6 Stære, 1 Sjagger 
og 1 Solsort faldt. 

Hjelm. S.Ø. 3. Regn. Dis. Mange Stære og Solsorter ved 
Ruderne; 1 Vindrossel faldt. 

Sprogø. . Vind 0. Regn. Dis. 4 Lærker og 2 Stære faldt. 

Omø. N.V. 1. Regn. 1 Strandskade faldt. 

Kjels Nor. Vind 0. Overtr. 1 Ryle, 6 Lærker, 5 Stære og ! 
Gærdesmutte faldt. | 

Æbelø. N.V. Regn. Omkr. 50 Stære paa Ruderne; ingen faldt. 

Møen. N.N.V. 3. Regndis. Flere Stære paa Ruderne i Nat- 
tens Løb; ingen faldt. 

Gedser Rev. N.2. Taage. Regn. Mange Fugle ved Fyret; 2 
Lærker, 2 Stære og 1 Sangdrossel faldt. 

Hyllekrog. Vind 0. Regndis. Ved Midnatstid trak en Hlok Regn- 
spover fra S. V. mod N. Ø. forbi Fyret; 1 Vandrikse, 7 Lær- 
ker, 31 Stære og 1 Rørspurv faldt. 

Rallus aquaticus. Hyllekrog 1. 
Gallinula chloropus. Schultz”s Grund 1. 
Hæmatopus ostreologus. Omø 1. 
Tringa alpina. Kjels Nor 1. 
Scolopax rusticula. Schultz's Grund 1. 
Alauda arvensis. Læsø Trindel 1, Østre Flak 1, Sprogø 3 (4 faldt), 
Kjels Nor 6, Gedser Rev 1 (2 faldt), Hyllekrog 2 (7 faldt). 
Sturnus vulgaris. Rubjerg Knude 2, Østre Flak 1, Schultz's Grund 6, 


Sprogø 1 (2 faldt), Kjels Nor 5, Gedser Rev 1 (2 faldt), Hyllekrog 2 
(31 faldt". 


83 
(1914.) 
Troglodytes parvulus. Kjels Nor 1. 
Turdus iliacus. Hjelm 1 
Turdus musicus. Gedser Rev 1. 
Turdus viscivorus. Anholt Knob 1. 
Turdus pilaris. Schultz's Grund 1. 
Turdus merula. Læsø Trindel 1, Schultz”s Grund 1. 
Emberiza schoeniclus. Hyllekrog 1. 
2åde Marts. 

Lyngvig. S.S.V.3. Dis. En Mængde Stære paa Ruderne; c. 
15 faldt (ikke indsendte); 1 Ryle faldt. så 

Bovbjerg. S.V. 2. Enkelte Lærker og Solsorter ved Fyret. 

Lodbjerg. S. V. 1. Overtr. Dis. Mange Stære paa Ruderne 
efter Midnat. 

Skagen. S. 5. Overtr. Regn. Mængder af Stære, Solsorter, 
Sjaggere og Vindrosler paa Ruderne; 1 Vandrikse og 1 Ryle 
faldt; tillige faldt 2 Sjaggere, 1 Lærke, 1 Stær og 4 Solsorter, 
men indsendtes ikke. 

Læsø Trindel, S. S.V. 4. Overtr. Regnbyger; 1 Lærke, 1 Sang- 
drossel og 2 Solsorter faldt. 

Østre Flak. S. S. V. 2. Overtr. Sne. Regn. Enkelte Fugle 
ved Fyret om Natten; 1 Lærke og 1 Solsort faldt. 

Anholt Knob. S.S.V. 3. Sne. Regn. En Flok Stære ved Fy- 
ret; 1 Solsort faldt. 

Ånholt. S. S. V. 4. Regn. Sne. 1 Ryle, 1 Lærke og 5 Sol- 
sorter faldt. | 

Hesselø. S.V. 1. Dis. 1 Blishøne, 2 Viber og 3 Stære faldt; 
endvidere 2 Bekkasiner og 1 Hjejle, der ikke indsendtes. 

Schultz's Grund. 1 Lærke, 5 Stære, 2 Sangdrosler og 3 Sol- 
Sorter faldt. 

Hjelm. S.V. 3. Dis. Endel Fugle ved Ruderne; 2 Solsorter faldt. 

Sejrø. Ø. 2. senere 0. Overtr. Dis. Regn. Flere hundrede 
Stære og andre Fugle om Lanternen hele Natten; 1 Rørhøne, 
2 Viber, 1 Dobbelt Bekkasin, 2 Lærker, 6 Stære og 8 Sol- 
Sorter faldt. 

See SV 3. 1 Lærke og I Stær faldt. . 

Us SV. Dis 14 Stære og 2 Lærker faldt (intet indsendt). 

Kjels Nor. S.V.3. Dis. 10 Stære faldt. 

sAbele SV. Dis. "Enkelte Stære paa Ruderne; 1 faldt (ikke 
indsendt). 

e+ 


84 
(1914.) 
Møen. S.4. Regn. Taage. Mange Stære om Fyret; 4 faldt. 
Gedser. S.S.V. 2. Overtr. Dis. Mange Stære og Lærker ved 
Ruderne; 1 Vibe, 1 Lærke 'og 7 Stære faldt. 

Gedser Rev. S.V. 2. Overtr. Dis. Hundreder af Stære, Lær- 
ker og Viber ved Fyret; 2 Lærker og 14 Stære faldt. 
Hyllekrog. S. 3. Dis. 5 Lærker, 20 Stære og 1 Gærdesmutte 

faldt 


Rållus aquaticus. Skagen 1. 

Fulica atra. Hesselø 1. 

Gallinula chloropus. Sejrø 1. 

Vanellus cristatus. Hesselø 2, Sejrø 2, Gedser 1. 

Tringa alpina. Lyngvig 1. Beige Anholt 1. 

Gallinago scolopacina. Sejr 

Alauda arvensis. Læsø Sui 1, Østre Flak 1, Anholt 1, Schultz's 
Grund 1, Sejrø 2, Sprogø 1, Gedser 1, Gedser Rev 2, Hyllekrog 2 
(5 faldt). 

Sturnus vulgaris. (Lyngvig c. 15), (Skagen 1), Hesselø 3, Schultz's 
Grund 5, Sejrø 6, Sprogø 1, (Omø 14), Kjels Nor 10, (Æbelø 1), 
Møen 4, Gedser 7, Gedser Rev 14, Hyllekrog 2 (10 faldt). 

Troglodytes parvulus. Hyllekrog 1. 

Turdus musicus. Læsø Trindel 1, Schultz”s Grund 2. 

Turdus merula. Læsø Trindel 2, Østre Flak 1, Anholt Knob 1, An- 
holt 5, Schultz”s Grund 3, Hjelm 2, Sejrø 8. 


adde Marts 
Vyl. S.S.Ø. 3. Skyet. Enkelte Smaafugle ved Fyret; 1 Irisk 
faldt. 


Bovbjerg. S.V. 1. Regndis. 1 Enkelt Bekkasin og 1 Stær faldt. 

Lodbjerg. S.3. Overtr. Dis. Enkelte Stære ved Ruderne efter 
Midnat. i 

Skagen. S. Ø. 5. Regn. Dis. Mængder af Stære, Solsorter, 
Sjaggere og Vindrosler paa Ruderne; 1 Stær, 2 Sjaggere, 2 
Sølsorter og 1 Drossel faldt (intet indsendt). 

Læsø Trindel. Ø.S.Ø. 4. Skyet. Enkelte Fugle om Fyret: 2 
Stære faldt. | 

Østre Flak. S. S. V, 2. Skyet. Enkelte Fugle ved Fyret; 2 

" Lærker og Sangdrossel faldt. 

Anholt Knob. S. 3. Overtr. Regn. Store Flokke Smaafugle 
paa Fyrskibet; 5 Lærker. faldt. 

Anholt. S. 5. Dis. 8 Lærker, 1 Stær, 2 Vindrosler og 5 Sol- 
sorter faldt. 


85 
(1914.) 
Sprogø. : S/S.V. 3: Dis. 1 Blishøne faldt 
Hammeren. S.V. 2. Overtr. Dis. Omkr. 30 Stære, 50 Konge-' 
fugle og 50 Rødkælke saas paa Ruderne; 1 Lærke faldt. 
Gedser Rev. S 2. mest Enkelte Fugle ved Fyret. 
Fulica atra. Sprogø 
Limnocryptes SLK Bovbjerg 1 
Alauda arvensis. Østre Flak in Åaholi Knob 1 (5 faldt), Anholt 8, 
Hammeren 1. 
Sturnus vulgaris. Bovbjerg 1. (Skagen 1), Læsø Trindel 2, Anholt 1. 
Turdus iliacus. Anholt 2 
Turdus musicus. Østre Flak 1. 
Turdus merula.. Anholt 5. 
Cannabina linota. Vyl 1. 


25de Marts. 

Graadyb. S. Ø. 4. Regn. Overtr. Mindre Flokke Stære ved 
Fyret; Træk af enkelte Flokke Viber mod Ø.; 2 Stære og I 
Lærke (ikke inds.) faldt. 

Vyl. S.Ø. 4. Regn. Endel Smaafugle ved Fyret; 1 Høg kred- 
sede en Tid om Skibet; 1 Lærke, 3 Stære og 1 Solsort faldt. 

Horns Rev. S.Ø. 4. Regn. Enkelte Stære ved Fyret; 3 faldt. 

Østre Flak. S. Ø. 4. Overtr. Nogle Fugle ved Fyret; endel 
faldt i Vandet, 1 Lærke og 2 Stære paa Dækket. 

Anholt. Ø. 7. Graat. 1 Vibe, 7 Stære, 2 Vindrosler, 1 Sang- 
drossel og 2 Solsorter faldt. 

Nakkehoved. Ø. 5. Regn. Dis. 1 Ryle faldt. 

Kjels Nor. S.Ø. 8. Skyet. 1 Vandrikse faldt. 

Dueodde Nord. Ø. S. Ø. 4. Enkelte Lærker ved Ruderne; 3 
faldt (ikke indsendte). 

Rallus aquaticus. Kjels Nor 1. 

Vanellus cristatus. Anholt 1. 

Tringa alpina. Nakkehoved 1. 

Alauda arvensis. Vyl 1, Østre Flak 1. 

Sturnus vulgaris. Graadyb 2, Vyl 3, Horns Rev 3, Østre Fiak 2, An- 
holt 7 


Turdus iliacus. Anholt 2 
Turdus musicus. Anholt i: 
Turdus merula. Vyl 1. Anholt 2. 


26de Marts. 


Graadyb. Ø.S.Ø. 4. Regn. Overtr. 2 Stære, 1 Sjagger og 
! Solsort faldt. 


86 
(1914.) 
Vyl. Ø. 4. Regn. Endel Smaafugle om Fyret; 2 Stære, 1.Sang- 
drossel og 2 Solsorter faldt. 
Horns Rev. Ø. 5. Regn. Enkelte Fugle ved Fyret; 4 Stære faldt. 
Kjels Nor. Ø..7. Regn. Dis. 1 Solsort faldt. 

Æbelø. S.S.Ø. i. Dis. Nogle Lærker og mindre Fugle paa 
Ruderne; ingen faldt. i . 
Gedser Rev. Ø.2. Overtr. Dis. Endel Smaafugle ved Fyret; 

1 Lærke og 1 Rødkælk faldt. 

AÅlauda arvensis. Gedser Rev 1. 

Sturnus vulgåris. Graadyb 2, Vyl 2, Horns Rev 4. 
urdu ICUS. Sk T: 

Turdus pilaris. Graadyb 1. 

Turdus merula. Graadyb 1, Vyl 2, Kjels Nor 1. 
Erithacus rubecula. Gedser Rev 1. 


2lide Marts, 
Graadyb. Ø.N.Ø. 4. Regn. Sne. Enkelte Stære ved Skibet; 
1 faldt. 


"Horns Rev. Ø. N. Ø. 4. Graat. Enkelte Fugle ved Fyret; I 
Stær og 1 Solsort faldt. 

Anholt Knob. Ø. 6. Sne. Mange Stære og Viber ved Fyret; 
1 Stær faldt. 

Hjelm. Ø.N.Ø. 4. Enkelte Fugle ved Ruderne; 2 Stære faldt. 

Møen. Mange Fugle ved Fyret om Natten; ingen faldt. 
Sturnus vulgaris. Graadyb 1, Horns Rev 1, Anholt Knob 1, Hjelm 2. 
Turdus merula. Horns Rev 1. 


28de Marts. 
Vyl. N.3. Regnbyger. Enkelte Smaafugle ved Fyret; 2 Stære 
faldt, 


Lodbjerg. N.N.Ø. 4. Overtr. Sne. Dis. Endel Stære og 2 
Solsorter ved Ruderne; 1 Lærke 1 Stær faldt. 
Æbelø. S.Ø. 2. Regn. Dis. Nogle Smaafugle paa Ruderne; 
1 Lærke faldt (ikke indsendt). 
Alauda arvensis. Lodbjerg 1. 
Sturnus vulgaris. Vyl 2, Lodbjerg 1. 
29de Marts. 
Gedser Rev. N.N.V. 2. Skyet. 1 Stær faldt. 
Sturnus vulgaris 1. 
30te Marts. 
Graadyb. S.Ø, 1. Letskyet. 5 Alliker ombord om Natten. 


87 
(1914.) 
Skagen. S.S.V. 3. Letskyet. Et Par Stære paa Ruderne. 
Læsø Trindel. S. 4. Regn. Overtr. Enkelte Smaafugle om Fy- 
ret; 1 Stær faldt. 
Omø. S. 1. 1 Lærke og 1 Stær faldt (ikke indsendte). 
Sturnus vulgaris. Læsø Trindel 1, (Omø 1). 
Ilte Marts. 
Graadyb. S.V. 2. Regn. Taage. Enkelte mindre Fugle ved 
Skibet; 1 Stær faldt. 
Vyl. S.S.V. 2. Taage og Regn. Endel Smaafugle ved Fyret; 
2 Stære faldt. 
Horns Rev. S. V. 3. Regn. Taage. Endel Fugle ved Fyret; 
1 Stær faldt. 
Skagen. S SV 6. Overtr. Regndis. Endel Stære paa Ru- 
derne; 2 faldt (ikke indsendte). 
Anholt Knob. S. V. 3. Skyet. Mange Lærker ved Fyret; 3 faldt. 
Lappegrunden. S.S. Ø. Regn. Nogle Fugle ved Fyret; 1 Stær 
faldt. ; 
Kjels Nor. S. Ø.—S. V. 3—4. Overtr. Regndis. 1 Vandrikse, 
11 Ringduer, 1 Lærke, 7 Stære, 10 Sangdrosler, 2 Vindrosler, 
1 Solsort, I Rødkælk og 1 Stenpikker faldt. 
Møen. S.V., 2. Regn. Dis. 1 Vibe faldt. 
Rallus aquaticus. Kjels Nor 1. 
Vanellus cristatus. Møen 1. 
Columba palumbus. Kjels Nor 11. 
Alauda arvensis. Anholt Knob 3, Kjels Nor 1 
Sturnus vulgaris. Graadyb 1, Vyl 2, Horns Rev 1, (Skagen 2), Lappe 


Erithacus rubecula. Kjel Nor 1. 
axicola oenanthe. Kjels Nor 1. 
iste April 
Læsø Trindel. S.Ø. 2. Overtr. Enkelte Smaafugle om Fyret; 
! Stær og 1 Bogfinke faldt. 
Sprogø. S. 4. Regn. Taage. 1 Fuglekonge og 1 Drossel faldt 
(intet indsendt). 
"Kjels Nor. S. 5. Overtr. Dis. 1 Stær og 2 Rødkælke faldt. 
Hammeren. V. 7. 1 Ringdue faldt (ikke indsendt). 


88 


(1914.) : 

Dueodde Nord. V. 4. Dis. Endel Stære ved Ruderne; 2 faldt 
(ikke indsendte). 

- Møen. V. 3. Mange Stære ved Fyret; ingen faldt. 

Gedser Rev. V.S.V.2. Overtr. 2 Lærker, 10 Stære, 3 Fugle- 
konger, 3 Sangdrosler og 1 igen faldt. 
Columba palumbus. Hammere 
Alauda arvensis. Gedser Rev f E faldt). ; 
Sturnus vulgaris. Læsø Trindel 1, Kjels Nor 1, (Dueodde Nord 2), 

dser 0 faldt). 


Regulus cristatus. Gedser Rev 1 (3 faldt). 
Turdus musicus. Gedser Rev 1 (3 faldt). 
Erithacus rubecula. Kjels Nor 2, Gedser Rev 1. 
Fringilla coelebs. Læsø Trindel 1. 

2den April. 


Graadyb. S. 2. Dis. Enkelte Bogfinker og Lærker om Skibet; 
1 Solsort faldt. 

Vyl. S. Ø. 1. Skyet. En Mængde Smaafugle ved Fyret, deri- 
blandt Stære, Drosler og Rødkælke; en Flok Regnspover kred- 
sede c. 1!'/» Time skrigende om Skibet; en Flok Ænder kredsede 
"/2 Time om Skibet; Viber hørtes; 1 Sorthalset Lappedykker, 
1 Ryle, 1 Stær og 1 Hvid Vipstjert faldt. 

Lodbjerg. S.Ø. 2. Overtr. Regn. Dis. Nogle Stære ved Ru- 
derne; I faldt. 

Læsø Irindel. ØSØ ? Regn. Overtr. Enkelte Fugle om 
Fyret; 1 Kvækerfinke faldt. 

Hesselø. Ø.S.Ø. 1. Dis. 2 Skovduer og 1 Solsort faldt (intet 
indsendt); mange Stære paa Ruderne. 

Sprogø. S.Ø. 3. Sigtbart. 1 Enkelt Bekkasin, 1 Lærke og 2 
Sangdrosler faldt. 

Podicipes nigricollis. Vyl 1. 
Tringa alpina. Vyl 1. 
Limnocryptes Ende une HE 


rogø 
Sturnus vulgaris. Vy i; Lodbjerg L. 
Turdus musicus. Sprogø I 
Turdus merula. len L. 
Motacilla alba. ER 
Fringilla DES ege Læsø Trindel 1. 
3dje April. 


Vyl. Vind 0. Taage. 2 Bogfinker faldt. 


89 
(1914.) 
Hanstholm. N.Ø. 2. Overtr. Dis. Enkelte Solsorter, Rødkælke 
og Regnspover om Fyret. 
Skagen. S.Ø. 2. Overtr. Nogle Rødkælke paa Ruderne. 
Lappegrunden. S. Ø. Fugle ved Fyret. 
Fringilla coelebs. Vyl 2. 
4åde April. 
Vyl Vind 0 Taage. 1 Bogfinke faldt. 
Anholt Knob. S.S.V. 1. Regn. Mange Smaafugle ved Fyret; 
1 Bogfinke og 1 "Kvækerfinke faldt. 
Hammeren. N.Ø. 1. En Stær saas paa Ruderne. 
Dueodde Nord. N. 1. Endel Rødkælke ved Ruderne. 
Møen. Vind 0. Dis. Mange Fugle om Fyret; 1 Fuglekonge faldt. 
Regulus cristatus. Møen 1. 
Fringilla coelebs. Vyl 1, Anholt Knob 1. 
Fringilla montifringilla. Anholt Knob 1. 
te Aprik: 
Vyl S. 2. Graat. Endel Stære, Drosler og Krager ved Skibet: 
Il Stær faldt. 
Ilbrns Rev S 3 Regn. Endel Fugle ved Fyret; ! Stær og 1 
Vindrossel faldt. 


Sturnus vulgaris. Vyl 1, Horns Rev 1. 
Turdus iliacus. Horns Rev 1. 
bfe April 


Fpl SS v> Regn. 2 Stære faldt. 

Lodbjerg. S. 3. Overtr. Regn. Dis. Enkelte Stære ved Ru- 
derne efter Midnat. 

Anholt Knob. S.S.Ø. 7. Regn. Enkelte Stære ved Fyret; I 
faldt 


Sturnus vulgaris. Vyl 2, Anholt Knob 2 
7de April. 
YE V.SV. 2. Skyet. 1 Stær faldt. 
Læsø Trindel. S. 2. Regn. Fugle om Fyret; ingen faldt. 
Sturnus vulgaris. Vyl 1. ; 
lOode April. 
Graadyb. S.t.V. Regn. 1 Græshoppesanger faldt. 
. Locustella nævia 1. 
I2te April. 
Skagen. Vind 0. Overtr. Regn. Stære, Stenpikkere, Rødkælke, 


90 
(1914.) 


Vindrosler, Solsorter og Gule Vipstjerte paa Ruderne; I Lærke 
og I Rødkælk faldt (ikke indsendte). 

Anholt Knob. S.S.V. 3. Regn. Taage. Mange Smaafugle ved 
Fyret; 1 Bogfinke faldt. 

Lappegrunden. S. Regn. Fugle ved Fyret. 

Fringilla coelebs. Anholt Knob 1. 
14de April. 

Blaavands Huk. S. V. 2. Graat. Mange Fugle ved Fyret; I 
Sjagger faldt. 

Vyl. V.S.V. 2. Skyet. Enkelte Smaafugle samt Ryler og Regn: 
spover ved Fyret; 1 Skovspurv faldt. 

Lodbjerg. S.V, 5. Overtr. Dis. 2 lyse Fiuesnappere ved Ru- 
derne før Midnat; 1 Ringdrossel og nogle Stære ved Ruderne 
efter Midnat. ; 

Læsø Trindel. S. V. 3. Overtr. 3 Lærker, 1 Gærdesmutte, | 
Fuglekonge, 1 Vindrossel, 1 Sangdrossel og 1 Rødkælk faldt. 

Østre Flak. S.V. 3. Skyet. 1 Gærdesmutte, 1 Gransanger og 
3 Rødkælke faldt. 

Anholt: S. V. 5: Graat. 1 Lærke, 2 Stære, 4 Sanpdrosler, | 
Stenpikker og 7 Rødkælke faldt. 

Alauda arvensis. Læsø Trindel 3, Anholt 1. 
Sturnus vulgaris. Anholt 2. 
Troglodytes parvulus. Læsø Trindel 1, Østre Flak 1. 
Phyllopseustes rufus. Østre Flak 1. 
Regulus cristatus. Læsø Trindel 1. 
Turdus iliacus. Læsø Trindel 1. 
Turdus musicus. Læsø Trindel 1, Anholt 4. 
Turdus pilaris. Blaavands Huk 1. 
Saxicola oenanthe. Anholt 1. 
Erithacus rubecula. Læsø Trindel 1, Østre Flak 3, Anholt 7. 
Passer montanus  Vyl 1. 
ide Apr 

Vyl.… N. 5, Halvklart " 1 Lærke faldt. 

Anholt Knob. V. 3. Skyet. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Sang- 
drossel faldt. 

Alauda arvensis. Vyl 1. 
Turdus musicus. Anholt Knob 1. 
18de April. 
Vyl Ø.S Ø: 3. Klart: 1 Sisken faldt. 


Chrysomitris spinus 1. 


91 
(1914.) 
19de April. 
Anholt Knob. V. 1. Klart. 1 Bogfinke faldt. 
Fringilla coelebs 1. 
årde April 
Graadyb. Vind 0.  Letskyet. 2 Irisker ombord; den ene faldt. 
Cannabina linota 1. 
23de April. 
Gedser Rev. V. 3. Skyet. 3 Kramsfugle ved Fyret; 1 Sang- 
drossel faldt. 
Turdus musicus 1. 
25de April. 
Møen. N.V. 1 Rødkælk faldt (ikke indsendt). 
29de April. 
Østre Flak. V.4. Overtr. Dis. Mange Smaafugle ved Fyret; 
enkelte faldt i Vandet; 1 Sjagger faldt paa Dækket. 
Anholt. V. 6. Dis. 30 Sangdrosler, 2 Sjaggere og 1 Hortulan 
faldt. 
Kjels Nor. V. 2. Overtr. Dis. 3 Løvsangere, 1 Gransanger, 
3 Sangdrosler, 1 Rødstjert og 3 Brogede Fluesnappere faldt. 
Phyllopseustes trochilus. … Kjels Nor 3 


Nor 1. 
urdus musicus. Anholt 30, Kjels Nor 3. 
Turdus pilaris. Østre Flak 1, Anholt 2. 
Ruticilla phoenicura. Kjels Nor 1. 
Muscicapa atricapilla. Kjels Nor 1. 
Emberiza hortulana. Anholt 1. 
30te April. 
FYEL N. 3. Skyet. 1 Stenpikker faldt. Ingen Fugle saas ved 
Fyret; 1 Sangdrossel faldt. 
Gedser Rev. N.V. 2. Skyet. 
Turdus musicus. Gedser Rev 1. 
Saxicola oenanthe. Vyl i 
4de Maj 
Læsø Trindel. S. S. V. 3. Taage. Regn. Enkelte Fugle om Fyret. 


Skagen. V.S.V. 3. Dis. Endel Smaafugle paa Ruderne og om- 
kring Fyret. 
7de Maj. 
Skagen. N.Ø. 2. Taage. 1 Havesanger faldt (ikke indsendt). 
Omø. V. Byger. 1 Dobbelt Bekkasin faldt. 


92 

(1914.) 

Gallinaga scolopacina. Omø 1. 
9de Maj. 

Skagen. V. SV. 4. Overtr. Dis. Endel. Stenpikkere, Have) 
sangere og Rødkælke paa Ruderne; 1 Havesanger og 5' andre 
Smaafugle faldt (ikke indsendte). 

14de Maj. 

Lyngvig. V.—N.V. 2. Overtr. Let Dis. Endel Smaafugle omkring 
Fyret. 1 Gærdesmutte, 1 Løvsanger og 2 Stenpikkere faldt. 

Lodbjerg. V.3. Overtr. Dis. 2 lyse Brogede Fluesnappere ved 
Ruderne før Midnat. 

Sylvia curruca. Lyngvig 1. 

Phyllopseustes trochilus. Lyngvig 1. 

Saxicola oenanthe. Lyngvig 2. 
l6de Maj. 

Lodbjerg. V.S.V. 3. Overtr. Dis. En lys Broget Fluesnapper 
ved Ruderne før Midnat. 

17de Maj. 

Horns Rev. 1 Landsvale faldt. 

Lodbjerg. V.N.V. 1. Overtr. Dis. Nogle lyse Fluesnappereé 
paa Ruderne før og efter Midnat. 

Hirundo rustica. Horns Rev 1. 
elde Måfj. 

Graadyb. SV. 2. Overtr. 1 Landsvale faldt. 

Blaavands Huk. V.S.V. 3. Regn. Dis. 1 Havesanger og 2 
Munke faldt. 

Sprogø. V.S.V. 4. Regn. Dis. 1 Havesanger, 1 Løvsanger, 
2 Rødstjerte og 1 Bynkefugl faldt. 

Hirundo rustica. Graadyb 1. 

Sylvia hortensis. Sprogø 1, Blaavands Huk 1. 

Phyllopseustes trochilus. 

Ruticilla phoenicura. Sprogø 2. 

Praticola rubetra. Sprogø 1. 

Muscicapa atricapilla. Blaavands Huk 2 
Zåde Maj 

Vyl. S.V. 2. Skyet. En Graa Fluesnapper faldt. 
Muscicapa grisola |. : 

24de Mai. 

Blaavands Huk. N. N.V. 4. Regn. Dis. 2 Islandske Ryler 
faldt. 

Skagen. V. 2. Regn. Dis. Store Mængder Havesangere, Rød- 


93 
(1914.) 
kælke, Rødstjerte og Stenpikkere paa Ruderne; i Havesanger, 
2 Tornsangere, 1 Løvsanger og 1 Rødstjert faldt. 
Østre Flak. V.S V. 2. Overtr. Regn. Flere Smaafugle ved 
Fyret; 1 Løvsanger og 1 Stenpikker faldt. 
Sprogø. V.S.V. 4. 1 Stenpikker faldt. 
Tringa canutus. Blaavands Huk 2. 
Sylvia hortensis. Skagen 1. 
; ek 


agen 2. 

Phyllopseustes trochilus. Skagen 1, Østre her IL. 
Saxicola oenanthe. Østre fe 1, Sprogø 
Ruticilla phoenicura. Skagen 

åbde Maj. 

Lappegrunden. N.Ø. Regn. Fugle ved Fyret og i Rigningen. 

28de Maj. 

Dueodde Nord. N.N.Ø. 4. Regn. Dis. Enkelte Smaafugle 
ved Ruderne; 2 Kærsangere faldt (ikke indsendte). 

l6de Juni. 

Vyl. N.Ø. 1. Tætskyet. 1 Stenpikker faldt. 

Saxicola ocenanthe 1. 
24de Juni. 

VVE N.N-Ø. 2. "Skyet. 1 Havesanger faldt. 

Sylvia hortensis 1. 
8de Juni. 
Anholt Knob. V. 5. Skyet. Endel Smaafugle ved Fyret; | 
faldt (ikke modtaget). | 
lSde Juli. 
Graadyb. Vind 0. 1 Terne faldt. 
Sterna hirundo 1. 
3dje August. ; 

Graadyb. S. V. 2. Halvklart. 1 Havterne faldt. 

Sterna macrura 1. 
20de August. 

Blaavands Huk. N.V. 3. Graat. Dis. Mange Fugle ved Fyret; 
! Islandsk Ryle, 1 Vendehals, 5 Havesangere, 1 Stenpikker 
0g 3 Brogede Fluesnappere faldt. 

Lyngvig. N, V. 2. Overtr. Lummert. Mange Fugle i Luften 
om Taarnet; kun faa stødte mod og faldt; 1 Præstekrave, I 
Selning, 14 Havesangere, 4 Stenpikkere og 1 Broget Flue- 
Snapper faldt. 


94 

(1914.) 

Ægialitis hiaticula. Lyngvig 1 
Tringa canutus. Blaavands Huk I: 
Calidris arenaria. Lyngvig 1 

Iynx torquilla. Blaavands Ha E 

Sylvia hortensis. Blaavands Huk 5, Lyngvig 3 (14 faldt). 
Saxicola oenanthe. Blaavands Huk 1, Lyngvig 1 (4 faldt). 
Muscicapa atricapilla. Blaavands Huk 3, Lyngvig 1. 

2ade August. 

Lodbjerg. N.V. 1. Overtr. Dis. Nogle Brogede Fluesnappere 
ved Ruderne efter Midnat. 

Kjels Nor. S. V.—N. V. 2. Skyet. 1 Tornskade faldt. 

Lanius collyrio 1. 
23de August. 

Lodbjerg. N.V. 2. Overtr. Regn. Dis. Fluesnappere og Rød- 
stjerte ved Ruderne omkring Midnat; 1 Løvsanger og 1 Broget 
Fluesnapper faldt. 

Østre Flak. S. V. 2. Overtr. Flere Smaafugle ved Fyret om 
Aftenen; 2 faldt (ikke modtaget). 

Anholt Knob. 1 Havesanger faldt. 

Lappegrunden. S. Skyet. 1 lille Fugl ved Fyret. 

Sylvia hortensis. Anholt Knob 1. 
Phyllopseustes trochilus. Lodbjerg 1. 
Muscicapa atricapilla. Lodbjerg 1. 
24de August. 

Hanstholm. S.S.V. 2. Overtr. Endel Terner og enkelte Regn- 
spover om Fyret fra KL If til 3 

Skagen. S.V. 2. Dis. 1 Mursvale faldt; ikke indsendt; 1 Islandsk 
Ryle og 1 Bynkefugl faldt. 

Kiels Not. S.V. 2. Over Dis. 

Tringa canutus. Kjels Nor 1. 
Praticola rubetra. Kjels Nor 1. 
25de August 

Lyngvig. S.—S.S.Ø. 2. Dis. Endel Smaafugle og en Flok Is- 
landske Ryler om Fyret; disse fløj forvildede om, udstødende 
monotone Fløjtelyd; af og til fløj Flokken lige mod Fyret, dog 
ikke med Fart; ved en saadan Lejlighed faldt et Exemplar- 

Skagen. S.V. 2. Skyet. 1 Mursvale faldt (ikke indsendt). 
Tringa canutus. Lyngvig 1. 

27de Au me 

Blaavands Huk. Ø. 1. Taage. 1 Islandsk Ryle, 1 Gærdesanger, 

1 Havesanger og 2 Stenpikkere faldt, 


95 

(1914.) 

Lyngvig. Vind 0. Overtr. Dis. Fugle om Fyret paa samme 
Maade som d. 25de. 1 Stenvender, 3 Islandske Ryler og 2 
Vendehalse faldt. 

Vestborg. S. Ø. Dis. Endel Smaafugle flagrende om Ruderne; 
1 Vendehals faldt. 

Lappegrunden. Ø.S.Ø. Skyet. Flere Smaafugle om Fyret. 

Kjels Nor. Vind 0. Dis. 1 Tornskade og 1 Bynkefugl faldt. 
Strepsilas interpres. Lyngvig 1. 

Tringa canutus. Blaavands Huk 1,/ Lyngvig 3. 
lynx torquilla. Lyngvig 1 (2 faldt?, Vestborg 1. 
Lanius collyrio. Kjels Nor 1. 
Sylvia curruca. Blaavands Huk 1. 
Sylvia hortensis. Blaavands Huk 1. 
Saxicola oenanthe. Blaavands Huk 2. 
Praticola rubetra. Kjels Nor 1. 

28de August. 

Sejrø. Ø. 3. Ø. 3. Dis. Endel Smaafugle om Lanternen fra Kl. 
12 til 4; 3 Smaafugle faldt (ikke indsendte). 

29de August. 

Blaavands Huk. N.N.V. 1. Taage. Mange Fugle ved Fyret; 
! Sorthalset Lappedykker, 1 Træpiber og 1 Broget Fluesnapper 
faldt 

Vyl Vind 0. Skyet. 2 Flokke Strandfugle fløj i flere Timer 
skrigende om Fyret; 1 Vandrikse faldt. 

Klit VINV 2 1 Vendehals hide, 

Lodbjere. V. i. Overtr. Dis. Nogle Stenpikkere ved Ruden 
efter Midnat; 1 Stenpikker og 1 Rødstjert faldt. 

KAR HAolm BSV 3 Over Dis Fold Smaafugle og Regn- 
Spover om Fyret hele Natten; enkelte faldt, men intet ind- 
sendtes. 

Rubjerg Knude. S.V. 3. Dis. Taage. Mange Smaafugle ved 
Fyret; 3 Havesangere, 6 Løvsangere, 1 Rødstjert og 2 Bro- 
gede Fluesnappere faldt. 

Hirtshals. S. 3. Graat. Dis. 1 Hvidbrystet Præstekrave, ! 
Havesanger, 3 Løvsangere og 3 Brogede Fluesnappere faldt. 
Podicipes nigricollis. Blaavands Huk 1. 


l : 
Ægialitis cantiana. Hirtshals 1. 
lynx torquilla. Lyngvig 1. 
Sylvia hortensis. Rubjerg Knude 3, Hirtshals 1. 


96 
)1914.) 
Phyllopseustes trochilus. Rubjerg Knude 6, Hirtshals 3. 
Anthus arboreus. Blaavands Huk 1 
Saxicola oenanthe. Lodbjerg i. 
Ruticilla phoenicura. Lodbjerg 1, Rubjerg Knude 1. 
Muscicapa atricapilla. Blaavands Huk 1, Rubjerg Knude 3, Hirtshals 3 
30te August. 

Blaavands Huk. V. 2. Dis. Mange Fugle ved Fyret; 2 Is- 
landske Ryler, 1 Havesanger, 3 Stenpikkere og 6 Brogede 
Fluesnappere faldt. 

Vyl. V. 3. Skyet. Endel Smaafugle ved Fyret; 1 Mudderklire 
faldt. ; 

Lyngvig. V.senere N.V. 2. En eller maaske flere Flokke Po- 
meransfugle fløj forvildede om Fyret; af og til kom Flokkeneé 
mod Ruderne, hvorved 1 eller 2 faldt ned paa Platformen; 
nogle kunde da overleve Sammenstødet, andre ikke; 6 Pome- 
ransfugle, 1 Selning, 1 Tornsanger og 1 Stenpikker faldt. 

Lodbjerg. V. 3. Overtr. Dis. Mange Digesmutter, Brogede 
Fluesnappere og Rødkælke ved Ruderne efter Midnat; I Dværg” 
ryle og I Vendehals faldt. 

Hanstholm. V. 3. Graat. 1 Havesanger, 4 Løvsangere, I! Sten- 
pikker, 2 Rødstjerte, 17 Brogede Fluesnappere og I Hortulan 
faldt. 

Eudromias morinellus. Lyngvig 1 (6 faldt). 
Tringa minuta. Lodbjerg 1. 
Tringa canutus. Blaavands Huk 2. 
Calidris arenaria. Lyngvig 1 
Actitis hypoleuca. Vyl 1. 
lynx torquilla. Lodbjerg 1. 
Sylvia hortensis. Blaavands Huk 1, Hanstholm 1. 
cinerea. gvi 
Phyllopseustes trochilus. Hanstholm 4. 
Saxicola oenanthe. jprakenn Huk,3, Lyngvig 1, Hanstholm 1. 
Ruticilla phoenicura. Hanstholm 
Muscicapa atricapilla, avner Huk 6, Hanstholm 17. 
Emberiza hortulana. Hanstholm 
3lte August. 

Gedser Rev. N.V.3. Regn. c. 15 Fugle ved Fyret; 1 Gærde- 
sanger, 1 Stenpikker og 1 Broget Fluesnapper faldt. 
Sylvia curruca 1. 

x 


anth 
Muscicapa re dti« 1: 


97 
(1914.) 
2Zden September; 
Lyngvig. V. N.V. 3. "Regndis.' 1 Sortand. faldt. 
Oedemia nigra 1. 
4de September. 
Blaavands Huk. N.V. 2. Dis. 1 Havesanger, 1 Stenpikker 
og 6 Brogede Fluesnappere faldt. 
Sylvia hortensis 1. 
axicola oenanthe 1. 
Muscicapa atricapilla 6. 
18de September. 
Sejrø. S.V. 4. Regntykning. Endel Fugle ved Fyret fra 12—4. 
1 Vibe, 1 Dobbelt Bekkasin og 1 Lærkefalk faldt. 
Gedser Rev. S.V. 8. Overtr. Regn. 1 Stenpikker faldt. 


Vanellus cristatus. 


19de September. 

Lodbjerg. N.Ø. 5. Overtr. Regn. Dis. Endel Stenpikkere og 
Rødstjerte ved Ruderne; 1 Hjejle, 1 Munk, 1 Sangdrossel og 
1 Stenpikker faldt. 

Skagens Rev. Vind 0. Skyet. 1 Rødkælk faldt. 

Charadrius pluvialis. Lodbjerg 1. 

Sylvia atricapilla. Lodbjerg 1. 
urdus musicus. Lodbjerg I. 

Saxicola oenanthe. Lodbjerg 1. 

Erithacus rubecula. Skagens Rev 1. 
20de September. 

Graadyb. N. N.V. 3. Regn. 1 Tornsanger, 1 Rødstjert og I 
Rødkælk faldt. 

Blaavands Huk. N. 1. Regn. Mange Fugle ved Fyret; 1 Is- 
landsk Ryle, 10 Havesangere, 1 Munk, 3 Tornsangere, 2 Træ- 
pibere, 1 Sangdrossel, 4 Stenpikkere, 7 Rødstjerte, 4 Rødkælke 
og 1 Broget Fluesnapper faldt. 

FU N2 Halvkkr 1 Rødstjert faldt. 

Lyngvig. N.—N. N. Ø. 2. Overtr. Regnbyger. En stor Mængde 
Smaafugle om Fyret hele Natten; 1 Ryle, 1 Tornsanger, I 
Gærdesanger, 11 Havesangere, 1 Munk, 3 Løvsangere, 8 Sten- 
Pikkere, 5 Rødstjerte, 2 Rødkælke og 2 Brogede Fluesnappere 
faldt. 

Vidensk. Meddel. fra Den naturh. Foren. Bd. 67. 7 


(191 


98 


ne S. S. Ø. 2. Regn. Endel Smaafugle om Fyret fra 


Kl. 10 til 4; 2 Tornsangere, 5 Havesangere, 2 Løvsangere, 
1 Gransanger, 2 Stenpikkere, 11 Rødstjerte og 10 Rødkælke faldt. 


Gedser Ree NNV 2 REJER En lille Fugl ved Fyret. 


Tringa soen vig I 

Tringa canutus. Hlkavends Huk 1. 

Sylvia Bie Graadyb 1, Blaavands Huk 3, Lyngvig 1, Hanstholm 2. 
Sylvia currucca. Lyngvig 1 

Sylvia atricapilla. Blaavands Huk 1, Lyngvig 1 

Sylvia hortensis. Blaavands Huk 10, Lyngvig 11, Hanstholm 5. 
Phyllopseustes trochilus. Lyngvig 3, Hanstholm 2 

Phyllopseustes rufus. Hanstholm 1 


us MUS 
Saxicola oenanthe. Blaavands NOE 4, Lyngvig 8, Hanstholm 2. 
Ruticilla phoenicura. Graadyb 1, Blaavands Huk 7, Vyl 1, Lyngvig 5, 
Hanstholm 11. 
Erithacus rubecula.. Graadyb 1, Blaavands Huk 4, Lyngvig 2, Hanst- 
holm 10 


- Muscicapa atricapilla. Blaavands Huk 1, Lyngvig 2. 


ålde September. 


Blaavands Huk. N.V. 1. Dis. 3 Havesangere, 1 Munk, ! 


Sangdrossel og 2 Rødkælke faldt. 


Gedser Rev. Ø.N.Ø. 2. Skyet. Nogle Smaafugle ved Fyret; 


1 Sortand, I Sangdrossel og 1 Broget Fluesnapper faldt. 
Oedemia nigra. Gedser Rev 1. 

Sylvia hortensis. Blaavands Huk 3. 

Sylvia atricapilla. Blaavands Huk 1 

Turdus musicus. Blaavands Huk 1, Gedser Rev 1. 

Erithacus rubecula. Blaavands Huk 

Muscicapa atricapilla. (Gedser Rev g 


22de September, 


Østre Flak. S.V. 2. Skyet. Enkelte Fugle ved Fyret; I faldt 


(ikke indsendt). 
23dde September. 


Blaavands Huk. V.2. Smaaregn. 1 Enkelt Bekkasin, 1 Træ- 


piber og I Sangdrossel faldt. 

l. V. 1. Skyet. 1 Rødkælk faldt. 
Limnocryptes gallinula. Blaavands Huk 1. 
enn: arboreus: Blaavands Huk 

musicus. Blaavands Huk É 

kuskacle rubecula. Vyl 1 


(1914.) 
24de September. . 
Skagen. V. 4. Overtr. Rødstjerte og Rødkælke paa Ruderne. 
Østre Flak. V. S. V. 3. Skyet. Enkelte Fugle. ved Fyret; 1 
Bogfinke faldt (ikke indsendt). 
Hammeren. V.N.V. 2. Klart. 1 Strandhjejle faldt. 
Charadrius squatarola. Hammeren 1 
28de September. 
Vyl. V. 8. Regnbyger. 1 Engpiber faldt. 
Skagen. V.N.V. 9. Overtr. 1 Dobbelt Bekkasin faldt. 
Gallinago scolopacina. Skagen 1. 
Anthus pratensis, Vyl 1. | 
2den Oktober. 
Graadyb. N.N.V. 5. Skyet. 1 Alk faldt. 
Alca torda 1. 
Iådje Oktober. 
Lappegrunden. S.S.V. Regn. Fugle ved Fyret. 
4de Oktober. 
Skagen. N. N.V. 6. Skyet. 1 Musvit faldt (ikke indsendt). 
9de Oktober. 
Gedser Rev. N.N.V. 2. Overtr. Nogle Smaafugle ved Fyret. 
i0de Oktober. 
Vyl. Ø. 2. Skyet. 2 Engpibere faldt. 
Anthus pratensis 2. 
Ilte Oktober. 
Vyl. Ø. 2. Skyet. Enkelte Smaafugle ved Fyret om Aftenen; 
I Stær, | Bogfinke og 1 Kvæker faldt. 


Fringilla montifringilla 1. 

ulsde Oktober. 
Graadyb. S.S. Ø. 2. Regn. Træk af store Flokke Stære; enkelte 

Bogfinker og Rødkælke ved Skibet; ingen faldt. 
FE SSØøØ > Skyet. 2 Gærdesmutter og 1 Irisk faldt. 
Horns Rev. S. 3. Graat. Enkelte Stære ved Fyret; 2 faldt. 
Hammeren. S.S.V. Omkr. 20 Kongefugle paa Ruderne. 
Gedser Rev. S: 2. Overtr. Nogle enkelte Gærdesmutter ved DERER 

Troglodytes parvulus. Vyl 2. 

turnus vulgaris. Horns Rev 2. 
Cannabina linota. Vyl. 1: 7 


100 

(1914.) 

lade Oktober 

Graadyb. Ø.S.Ø. 2: Skyet. 1 Engpiber faldt. 

Blaavands Huk. Ø. 2. Taage. 2 Lærker, 1 Stær og 1 Sang- 
drossel faldt. 

Horns Rev. S.Ø. 3. Skyet. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Lærke 
faldt. 

Dueodde Syd. S.S.Ø. 3. Skyet. Dis. Endel Fuglekonger om 
Skibet; 2 faldt (ikke indsendte). 

Alauda arvensis. Blaavands Huk 2, Horns Rev 1. 
Sturnus vulgaris. Blaavands Huk 1 
Anthus pratensis. Graadyb 1. 
Turdus musicus. Blaavands Huk 1. 
Lo5de Oktober. 

Graadyb. Ø. 2. Dis. Taage. 3 Fuglekonger faldt. 

Blaavands Huk. Ø. 2. Taage. 2 Lærker faldt. 

Vyl Ø.S.Ø. 2. Skyet. En Mængde Smaafugle ved Fyret; 15 
Lærker, 20 Stære, 3 Musvitter, 1 Fuglekonge og 2 Solsorter 
faldt. 

Horns Rev. S.Ø. 1. Graat. Mange Fugle ved Fyret; 39 Lær- 
ker, 1 Musvit, 7 Stære og 2 Sangdrosler faldt. 

Lodbjerg. Ø. 3.. Overtr. Dis. Nogle Stære, Lærker samt ! 
Drossel ved Ruderne om Natten. 

Skagen. Ø.S.Ø. 2. Overtr. Dis. Endel Fugle paa Ruderne; 
I Stær og 3 Vindrosler faldt. 

Nordre Rønner. S.S.Ø., 2. Overtr. Dis. Nogle Rødkælke ved 
Ruderne efter Midnat. 

Østre Flak. S. Ø. 2. Overtr. Flere Smaafugle ved Fyret: | 
Lærke, 1 Stær og 2 Fuglekonger faldt. 

Anholt Knob. S.Ø. 2. Skyet. Enkelte Fugle om Fyret; 1 Sang- 
drossel faldt. 

Anholt. Ø.S.Ø. 3. Dis. 9 Lærker, 2 Sangdrosler og 1 Ring- 
drossel faldt. 

Alauda arvensis. Blaavands Huk 2, Vyl 5 (15 faldt), Horns Rev 10 
(39 faldt), Østre Flak 1, Anholt 9. 

Sturnus vulgaris. Vyl 3 (20 faldt, Horns Rev 5 (7 faldt), (Skagen 1), 
Østre Flak 1. 

Parus major. Vyl 3, Horns Rev 1. 

Régulus cristatus. Graadyb 3, Vyl 1, Østre Flak 2. 

Turdus musicus. Horns Rev 2, Anholt Knob 1, Anholt 2. 

Turdus merula. Vyl 2. 


(1904.) 
Turdus torquatus. Anholt 1. 
I6Gde Oktober. 

Graadyb. Ø.S. Ø. 3. Overtr. 2 Lærker, 1 Stær, 1 Gærde- 
smutte, I Musvit og 1 Rødkælk faldt. 

Blaavands Huk. Ø. 2. Dis. 14 Lærker, 1 Gærdesmutte, 1 Fugle- 
konge, 3 Vindrosler, 1 Sangdrossel, 1 Solsort og 2 Rødkælke 
faldt. 

Vyl. Ø.S.Ø. 2. Skyet. En Mængde Smaafugle ved Fyret; en- 
del faldt i Vandet. 24 Lærker, 2 Stære, 1 Musvit, 1 Blaa- 
mejse, 1 Fuglekonge, 5 Vindrosler, 1 Sangdrossel, 1 Solsort 
og 2 Rødkælke faldt paa Dækket. 

Horns Rev. Ø.S.Ø. 3. Graat. Nogle Fugle ved Fyret; 8 Lær- 
ker, 1 Engpiber, 2 Vindrosler og 1 Sangdrossel faldt. 

Lyngvig. N.Ø. 3. Overtr. Endel Stære og Drosler om Fyret; 
3 Stære og 7 Drosler faldt (ikke indsendte). 

Nordre Rønner. Ø. 3. Overtr. Dis. 1 Rødkælk ved Ruderne 
efter Midnat. 

Læsø Trindel. Ø.S.Ø. 3. Skyet. Enkelte Fugle ved Fyret; 
ingen faldt. 

Læsø Rende. Ø.S. Ø. 2 Overtr 2 Fuglekonger og 1 Rød- 
kælk faldt. 

Østre Flak. S.Ø. 2. Overtr. Enkelte Smaafugle ved Fyret; 1 
Fuglekonge og 1 Rødkælk faldt (intet indsendt). 

Lappegrunden. Ø.N.Ø. Klart. Smaafugle ved Skibet. 

Hammeren. S.Ø. 1. Omkr. 40 Stære og 1 Ugle ved Ruderne. 

Dueodde Nord. Ø.S.Ø. 3. Kongefugle og Rødkælke paa Ru- 
derne. 

Gelser Rev. Ø. 3. Overtr, Endel Lærker, Musvitter og Gærde- 
Smutter ved Fyret. 

Ålauda arvensis. Graadyb 2, Blaavands Huk 14, Vyl 5 (24 faldt), Horns 
Rev 4 (8 faldt). 

Sturnus vulgaris. Graadyb 1, sn: 2, (Lyngvig 3). 

Troglodytes parvulus. Graa dyb 1, Blaavands Huk 

Parus major. Graadyb 1, Vyl 1 

Parus coeruleus. y 

Regulus cristatus. Blkavande Huk 1, Vyl 1, Læsø Rende 2, Østre 
Flak 1. 


Anthus pratensis. Horns Rev 1. 
Turdus iliacus. Blaavands Huk 3, Vyl 1 (5 faldt), føre hes. 
- Turdus musicus. Blaavands Huk 1, Vyl 1, Horns 


792 

(1904.) 

Turdus merula. Blaavands Huk 1, Vyl 1. 

ager rubecula. Graadyb 1, Blavinds Huk 2, Vyl 2, Læsø Rende 
1, Østre Flak 1. 
I7de Oktober 

Vyl Ø:N. Ø. 3. Skyet. Enkelte Fugle ved Fyret om Aftenen; 
I Fuglekonge faldt. 

Horns Rev. N.Ø. 3. Skyet. 1 Bogfinke faldt. 

Lyngvig. N.Ø. 3. Overtr. Nogle enkelte Drosler og Stære om 
Fyret. 

Østre Flak. ø: N. Ø. 3. Overtr. Enkelte Smaafugle om Fyret; 
l Rørspurv ! faldt. 

Anholt Knob. S. Ø. 3. Overtr. Enkelte Fugle ved Fyret; I 
Sangdrossel faldt. | 

Ånholkt. N. Ø: 5 Graat. 2 Lærker, I Stær, 1 Gransanger; 2 
Vindrosler, 7 Sangdrosler og 1 Rødkælk faldt. 

Hesselø. Ø. 2. Dis. 1 Stær, 7 Vindrosler, 8 Sangdrosler og I 
Solsort faldt. 

Sejrø. Ø.N.Ø. 4. Overtr. Dis. Endel Smaafugle ved Fyret; 
I Stær, 1 Vindrossel og 2 Rødkælke faldt. 

Kjels Nor. N. Ø. 3. Overtr. Dis. 1 Vandrikse, 2 Vindroslet 
og 1 Sangdrossel faldt. 

Helnæs. Ø. 2. Overtr. 1 Bekkasin faldt (ikke indsendt). 

Hammeren. Ø. 4. Omkr. 30 Kongefugle, 6 Rødkælke og < 
20 Stære paa Ruderne. . 

Dueodde Nord. Ø.S.Ø. 2. Regn. Dis. Mange Stære, enkelte 
Kongefugle, Gærdesmutter, Rødkælke, Bogfinker samt 4 Ugler 
paa Ruderne; 12 Stære og 1 Vandrikse faldt (intet indsendt). 

Gedser Rev. S. Ø. 2. Overtr. Omkr. 200 Kramsfugle, Rød- 
kælke og Fuglekonger samt 2 Ugler ved Fyret; 16 Fugle faldt; 
I af hver Art indsendt, nemlig 1 Lærke, 1 Fuglekonge og ! 
Sangdrossel. 

Hyllekrog. Vind 0. Regndis. 1 Vandrikse, 1 Stær, 3 Fugle- 
konger, 55 Sangdrosler, 15 Rødkælke og 1 Kvækerfinke faldt. 
Rallus aquaticus. Kjels Nor 1, Hyllekrog 1. 

AÅlauda arvensis. Anholt 2, Gedser Rev 1. 
Sturnus vulgaris. Anholt 1, Hesselø 1, Sejrø 1, (Dueodde Nord 12), 
irere 5 


Regulus cri ; orme; Rev 1, Hyllekrog 2 (3 faldt). 
HE opsenrdl mity gun . 


103 

(1914.) 

Turdus iliacus. Anholt 2, Hesselø 7, Sejrø 1, Kjels Nor 2. 

urdus musicus. Anholt Knob 1, Anholt 7, Hesselø 8, Kjels Nor 1, 
Gedser Rev 1, Hyllekrog 3 (55 faldt). 

Turdus merula. Hesselø 1. 

Erithacus rubecula. Anholt 1, Sejrø 2, Hyllekrog 8 (15 faldt). 

Fringilla coelebs. Horns Rev 1. 

Fringilla montifringilla. Hyllekrog 1. 

Emberiza schoeniclus. Østre Flak 1. 
18de Oktober. 

Graadyb. N.Ø. 3. Overtr. Flere Fugle ved Skibet; 1 Fugle- 
konge og 1 Rødkælk faldt. 

Blåavands Huk. N.Ø. 2. Dis. Mange Smaafugle ved Fyret: 
I Lærke, 1 Gærdesmutte, 3 Vindrosler, 7 Rødkælke og 1 
Kvækerfinke faldt. ; 

Vyl. Ø. N.Ø. 3. Skyet. Endel Smaafugle ved Fyret; 4 Lær- 
ker, 1 Vindrossel, 1 Skærpiber og 3 Rødkælke faldt. 

Horns Rev. Ø.N.Ø. 3. Graat. Nogle Fugle ved Fyret; 1 Fugle- 
konge, 6 Sangdrosler og 1 Kvækerfinke faldt. 

Lyngvig. N. Ø. 2. Mange Stære og-Drosler om Skibet; 50 Dros- 
ler, 2 Stære (ikke indsendte), 2 Rødkælke og 2 Kvækerfinker 
faldt. 

Lodbjerg. N. Ø. 3. Overtr. Dis. Stære, Drosler, Rødstjerte, 
Solsorter, Fuglekonger og Lærker ved Ruderne; 1 Vindrossel, 
I Sangdrossel og 2 Rødkælke faldt. 

Hanstholm. Ø.N.Ø. 3. Overtr. Endel Stære, Drosler og Smaa- 
fugle flagrede om Fyret. 

Nordre Rønner. Ø.N.Ø. 4. Overtr. Dis. 2 Stære ved Ru- 


Læsø Trindel. Ø.N.Ø. 3. Overtr. Fugle ved Fyret det meste 
af Natten; ingen faldt. 

Østre Flak. Ø.N.Ø. 3. Overt. 1 Stær, i Sangdrossel og I 
Rødkælk faldt. 

Hahok ØN. Ø. 5. Graat 3 Lærker, I Engpiber, 1 Vindrossel, 
! Sangdrossel, 2 Solsorter, 1 Rødkælk, 2 Kvækerfinker og 2 
Rørspurve faldt. 

Hitsels Ø2 Di 8 Lærker, 1 Fuglekonge, 2 Vindrosler, 3 
Sangdrosler, 1 Sølsort, 2 Rødkælke og 1 Kvækerfinke faldt. 

Sejrø. Ø.N. Ø. 3. Overtr. 1 Lærke, 2 Vindrosler, 1 Sangdrossel 
0g 3 Rødkælke faldt. 


104 
(1914.) 


Stevns. Ø. 3. Overtr. Regntykning. Mange Smaafugle omkring 
Ruderne; 1 Lærke, 1 Stær, 2 Fuglekonger, 3 Vindrosler, 10 
Sangdrosler, 1 Solsort og 6 Rødkælke faldt. 

Kjels Nor. N.Ø. 4. Overtr. Regn. 2 Vindrosler, 4 Sangdrosler 
og 2 Rødkælke faldt. 

Hammeren. ØS. 4. Endel Kongefugle og Stære paa Ruderne. 

Møen. N.Ø. Regndis. 3 Fuglekonger og 3 Rødkælke faldt. 

Gedser Rev. Ø.: 2. Overtr. Flere hundrede Fugle ved Fyret; 
24 faldt; 1 af hver Art indsendt, nemlig 1 Lærke, 1 Stær, I 
Sangdrossel og 1 Rødkælkk. 

Alauda arvensis. Blaavands Huk 1, Vyl 4, Anholt 3, Hesselø 8, Sejrø 
1, Stevns 1, Gedser Rey 1 

Sturnus vulgaris. (Lyngvig 2), Østre Flak 1, Stevns 1, Gedser Rev 1. 

Troglodytes parvulus. Blaavands 
egulus cristatus. (Graadyb 1, Horns Rav I, Hesselø 1. Stevns 2, 
Møen 3 


£ 
== 


Anthus pratensis. Anholt 1. 
Anthus obscurus. Vyl 1. 
Turdus iliacus. Blaavands Huk 3, Vyl 1, Lodbjerg 1, Anholt 1, Hes- 
selø 2, Sejrø 2, Stevns 3, Kjels Nor 2. 
Turdus musicus. Horns Rev 3 (6 faldt), Lodbjerg 1, Østre Flak 1, An- 
olt 1, Hesselø 3, Sejrø 1, Stevns 10, sn Nor 4, Gedser Rev 1. 
Turdus merula. Anholt 2, Hesselø Ii, Stevn 
Erithacus rubecula. Graadyb 1, Blaavands ne FJ; Nyk 3; Lyngvig 2, 
Lodbjerg 2, Østre Flak 1, Anholt 1, Hesselø 2, Sejrø 3, Stevns 6, 
Kjels Nor 2, Møen 3, Gedser Rev 1. 
Fringilla montifringilla. Blaavands Huk 1, Horns Rev 1, Lyngvig 2. 
Anholt 2, He å 
Emberiza schoeniclus. Anholt 2. 
19de Oktober. 
Graadyb. Ø. 2. Overtr. 1 Lærke, 1 Stær og i Vindrossel faldt. 
Blaavands Huk. Ø. 1. Dis. Mange Fugle ved Fyret; 3 Lær- 
ker, 2 Stære, 1 Fuglekonge, 26 Vindrosler, 10 Sangdrosler, I 
Rødkælk og I Kvækerfinke faldt. 

Vyl. Ø.S.Ø. 1. Graat. Endel Fugle ved Fyret; 1 Lærke, I 
Engpiber, 1 Sangdrossel og 1 Rødkælk faldt. 
Horns Rev. Ø. 1. Graat. Nogle Fugle ved Fyret; 

5 Vindrosler og 1 Solsort faldt. 
Lyngvig. Ø. 1. 2 Vandrikse, 1 Gransanger, 1 Fuglekonge, c. 50 
Vindrosler, c. 10 Sangdrosler, 1 Stenpikker, 5 Rødkælke og 2 
Kvækerfinker faldt. 


I Engpiber, 


105 

(1914.) 

Lodbjerg. Ø.N.Ø. 2. Overtr. Dis. Enkelte Stære, Drosler og 
Rødkælke ved Ruderne om Natten. | 
Hanstholm. Ø. N. Ø. 2. Overtr. Endel Drosler, Solsorter og Rød- 

kælke og andre Smaafugle om Fyret. 

Nordre Rønner. S.Ø. 3. Overtr. Nogle Rødkælke ved Ruderne 
efter Midnat. 

Læsø Rende. Ø. 3. Overtr. Mange Lærker om Fyret, mange 
faldt udenbords; 1 Fuglekonge og 1 Rørspurv faldt paa Dækket. 

Østre Flak. Ø.S.Ø. 2. Overtr. 2 Lærker, 1 Stær og 3 Fugle- 
konger faldt. 

Anholt. Ø.N.Ø. 3. Graat. 3 Drosler, 1 Stær og 5 Lærker faldt 
(ikke indsendte). 

Hesselø. Ø.S.Ø. 1. Dis. 67 Lærker, 1 Stær, 1 Gærdesmutte, 
1. Munk, 2 Fuglekonger, 33 Vindrosler, 3 Rødkælke og I 
Kvækerfinke faldt. 

Hjelm. S. Ø. 3. Overtr. Endel Fugle, særlig Stære, ved Ru- 
derne; 1 Lærke, 2 Fuglekonger, 1 Vindrossel og 2 Rødkælke faldt. 

Sejrø. Ø.S. Ø. 3. Overtr. 7 Lærker, 1 Gærdesmutte, 1 Fugle- 


Kjels Nor. Ø. 2. Overtr. 2 Stære, 1 Munk, 3 Fuglekonger og 
8 Rødkælke faldt. 

Hammeren. Ø. 3. 10 Stære, 21 Kongefugle og 5 Rødkælke paa 
Ruderne; endel Ugler sværmede om Fyret. 

Dueodde Nord. Ø. 3. Mange Kongefugle og enkelte Stære ved 
Ruderne; 1 Stær og 1 Kongefugl faldt (ikke indsendte). 
Gedser Rev. Ø. 2. Overtr. Enkelte Rødkælke og Fuglekonger 

ved Fyret; 5 faldt. 

Rallus aquaticus. Lyngvig 2. 

Alauda arvensis. Graadyb 1, Blaavands Huk 3, Vyl 1, Østre Flak 2, 
Hesselø 67, Hjelm 1, Sejrø 7. 

Sturnus vulgaris. Graadyb 1, Blaavands Huk 2. Østre Flak 1, (Anholt 
D, Hesselø 1, Kjels Nor 2, (Dueodde Nord 1). 

Troglodytes parvulus. Hesselø 1, Sejrø 1. 

Sylvia atricapilla. Hesselø 1, Kjels Nor 1. 

Regulus cristatus. Blaavands Huk 1, Lyngvig 1, Læsø Rende 1, Østre 
Flak 3, Hesselø 2, Hjelm 2, Sejrø 1, Kjels Nor 3, Gedser Rev 1. 

Phyllopseustes rufus. Lyngvig 1. 

nthus pratensis. Vyl 1, Horns Rev I. 

Turdus iliacus. Graadyb 1, Blaavands Huk 26. Horns Rev 2 (5 faldt), 

Lyngvig 11 (c. 50 faldt), Hesselø 1 (33 faldt), Hjelm 1, Sejrø 1. 


106 
(1914.) 
Turdus musicus. Blaavands Huk 10, Vyl 1, Lyngvig 2 (c. 10 faldt), 


ejrø 2. 
Turdus merula. Horns Rev 1. 
axicola oenanthe. Lyngvig 1. ; 
Erithacus rubecula. Blaavands Huk 1, Vyl !, Lyngvig 5, Hesselø 3, 
Hjelm 2, Sejrø 4, Kjels Nor 8; Gedser Rev 1. 
Fringilla montifringilla. Blaavands Huk 1, Lyngvig 2, Hesselø 1. 
Emberiza schoeniclus. Læsø Rende 1. 


20Dde Oktober. 

Graadyb. Ø. 2. Overtr. Træk af Smaafugle mod S.; 1 Stær, 
1 Musvit og 1 Bogfinke faldt. 

Blaavands Huk. N.Ø. 2. Graat. Skyet. 1 Vandrikse, 2 Lær- 
ker, 5 Vindrosler, 1 'Sangdrossel og 2 Rødkælke faldt. 

Vyl. Ø.N.Ø. 3. Halvklart. 2 Fuglekonger og 1 Rødkælk faldt. 

Lodbjerg. Ø.N.Ø. 2. Overtr. Mange Fuglekonger paa Ruderné 
ud paa Efternatten. 

Hanstholm. Ø.N.Ø. 2. Overtr. Nogle Rødkælke, Fuglekonger, 
Lærker, Stære og Drosler om Fyret. 

Skagen. Ø. 4. Overtr. Kvækere og Fuglekonger paa Ruderneé; 
I Kvæker faldt (ikke indsendt). 

Nordre Rønner. Ø.N.Ø. 3. Overtr. Dis. Nogle Fuglekonger 
og Rødkælke paa Ruderne efter Midnat. 

Læsø Trindel. Ø.N.Ø. 4. Overtr. Enkelte Fugle ved Fyret; 
ingen faldt. 

Schultz's Grund. Overtr. 14 Lærker, 1 Misteldrossel, 1 Stær 
og I Rødkælk faldt 

Kjels Nor. N.Ø. 3. Overtr. 1 Lærke, 1 Stær, 7 Rødkælke 08 
1 Rørspurv faldt. : 

Møen. Ø. 3. 1 Rødkælk faldt. 

Gedser Rev. Ø.N.Ø. 4. Regn. Enkelte Lærker og Rødkælke 
ved Fyret: I af hver Art faldt. 
Rallus aquaticus. Blaavands Huk 1. 


Alauda arvensis. Blaavands Huk 2, Schultz”s Grund 14, Kjels Nor 1; 
Gedser Rev 1. 

Sturnus vulgaris. Graadyb 1, Schultz?s Grund 1, Kjels Nor 1. 

Parus major. Graadyb 1. 

Regulus cristatus. Vyl 2. 

Turdus iliacus. Blaavands Huk 5. 
dus musicus. Blaavands Huk 1. 

Turdus viscivorus. Schultz's Grund 1. 


107 
(1914.) ; 
Erithacus rubecula. Blaavands Huk 2, Vyl. 1, Schultz”s Grund 1, Kjels 
Nor 7, Gedser É 
Fringilla coelebs. Graadyb 1. 
Emberiza schoeniclus. Kjels Nor 1, Møen 1. 
2lde Oktober. 
Graadyb. Ø. 5. Regn. Træk af Ænder mod S. 1 Engpiber og 
2 Rødkælke faldt. 
Blaavands Huk. Ø. 4. Graat. Smaaregn. 1 Vindrossel og 1 
Sangdrossel faldt. ; 
Horns Rev. Ø. 6. Graat. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Sang- 
drossel faldt. 
Anthus pratensis. Graadyb 1. 
Turdus iliacus. Blaavands Huk 1. 
Turdus musicus. Blaavands Huk 1, Horns Rev 1. 
Erithacus rubecula. Graadyb 2. 
22de Oktober. 
Graadyb. S. Ø. 6. Overtr. Enkelte Smaafugle ved Skibet; 1 
Lærke faldt. 
Blaavands Huk. Ø. 4. Graat. Smaaregn. ! Krumnæbet Ryle, 
I Lærke, 6 Vindrosler og 1 Sangdrossel faldt. 
lyngrie Ø BØ Sø 8 Regn. Endel Fugle om Fyret; de 
havde Møje med at holde sig paa Vingerne i den stærke Blæst; 
nogle tørnede mod ligesom slyngede ud af Kurs; 1 Dobbelt 
Bekkasin, 1 Enkelt Bekkasin og 12 Vindrosler. faldt. 
Lodbjerg. Ø. S. Ø. 7. Overtr. Regn. 2 Vindrosler og 1 Sang- 
drossel faldt. 
Hesselø. Ø.S.Ø. 2. Regndis. 1 Vandrikse og 1 Vindrossel faldt. 
Dueodde Syd. S. Ø. 2. Overtr. Dis. Mange Fuglekonger og enkelte 
Stære paa Lanterneruderne; 2 Fuglekonger og 1 Stær faldt 
(ikke indsendte); flere Ugler saas i Straalerne fra Fyret, jagende 
Smaafugle, 
Rallis aquaticus. Hesselø 1. 
Tringa subarquata. Blaavands Huk 1. 
Gallinago scolopacina. Lyngvig 1. 
Limnocryptes gallinula. Lyngvig 1, 
Alauda arvensis. Graadyb 1, Blaavands Huk 1. 
Sturnus vulgaris. (Dueodde Syd 1 
Turdus iliacus. Blaavands Huk 6, Lyngvig 6 (12 faldt), Lodbjerg 2, 
esse'ø 1. ; 
Turdus musicus. Blaavands Huk 1, Lodbjerg 1. 


108 
(1914.) 
gåde Oktober 

 Graadyb. S. Ø. 3. Overtr. Træk af mange Ænder og Gæs mod 
S.; 1 Vindrossel og 1 Bogfinke faldt. 

Blaavands Huk. S.Ø. 4. Graat. 1 Vandrikse, 1 Skovsneppe, 
I Stær, 1 Munk, 5 Vindrosler, 2 Rødkælke og 1 Kernebider faldt. 

Vyl: SØ: 4 Tætskyet  Endel Fugle ved Fyret; 1 Musk 
Vindrossel og 1 Sangdrossel faldt. 

Horns Rev. S: Ø. 4. Graat. Nogle Fugle om Fyret; 1 Stel 
og 3 Vindrosler faldt. 

Lynsviz S. Ø. 3. Overtr. Dis. Regn. Nogle faa Stære 98 
Drosler om Fyret; 6 Drosler og 1 Knortegaas faldt (ikke ind- 


Kjels Nor. Ø. S.Ø. 4. Overtr: Dis: 2 Lærker, 1 Fuglekonge 
og 2 Vindrosler faldt. 

Helnæs. S. S. Ø. 3. Overtr. Endel Lærker og nogle Fugle- 
konger om Fyret fra Kl. 11 til 5. 2 Lærker faldt (ikke ind- 
sendte). 

Gedser Rev. S.Ø. 3. Overtr. c. 25 Lærker og Rødkælke ved Fyret. 
Rallus aquaticus. Blaavands Huk 1. 

Scolopax rusticula. Blaavands Huk 1. 
AÅlauda arvensis. Kjels Nor 2. 
Sturnus vulgaris. Blaavands Huk 1, Horns Rev 1. 
Sylvia atricapilla. Vyl 1. 
egulus cristatus. Kjels Nor 1. 
li 


Turdus musicus. Vyl 1. 

Erithacus rubecula. Blaavands Huk 2. 
Fringilla coelebs. Graadyb 1. 
Coccothraustes vulgaris. Blaavands Huk 1. 


24de Oktober. 

Graadyb. S.S.Ø. 2. Regn. Flere Fugle ved Skibet, nogle faldt 
overbord; 4 Stære, 1 Rødkælk og 1 Bogfinke faldt paa Dækket. 

Blaavands Huk. S.Ø. 3. Dis. Taage. 2 Vandrikse, 1 Vin- 
drossel og 1 Rødkælk faldt. 

Vyl. S.S.Ø. 3. Graat. Endel Fugle, især Stære, ved Fyret; | 
Stær og 1 Bogfinke faldt. 

Horns Rev. S.S.Ø. 3. Graat. Regn. Enkelte Fugle ved Fyret; 
3 Stære og 1 Solsort faldt. 


109 

(1914.) 

Lyngvig. S: Ø: 3. Overtr. "Regndis.. 1 Skøvsnéppe og I Såk 
sort faldt (ikke indsendte). 

Skagen. S.Ø. 4. Regn. Flere Fugle paa Ruderne; 1 Fløjlsand 
og 1 Bekkasin faldt (ikke indsendte). 

Læsø Trindel. S. Ø. 3. Regn. Fugle ved Fyret hele Natten; 
ingen faldt. 

Fornæs. S.S.Ø. Overtr. Flere Drosler omkring Lanternen. 

Kiels Nor. S. Ø.—S. 5, Overtr. Dis. 1 Lærke, 2 Stære, | 
Sangdrossel og 1 Vindrossel faldt. 

Gedser Rev. S.Ø. 3. Dis. Flere hundrede Fugle ved Fyret; 
70 faldt; 1 Lærke, 1 Gærdesmutte, 1 Sangdrossel, 1 Solsort 
og 1 Rødkælk indsendte som Prøver. 

Rallus aquaticus. Blaavands Huk 2. 
Alauda arvensis. Kjels Nor 1, Gedser Rev 
Sturnus vulgaris. Graadyb 4, Vyl 1, Horns 5 3, Kiels Not 2: 
Troglodytes parvulus. Gedser Rev 1. 
Turdus iliacus. Blaavands Huk 1, Kjels Nor 1. 
Turdus musicus. Kjels Nor 1, Gedser Rev 1. 
Turdus merula. Horns Rev 1, Gedser Rev 1. 
Erithacus rubecula. Graadyb 1, Blaavands Huk 1, Gedser Rev 1. 
Fringilla coelebs. Graadyb 1, Vyl 1. 
25de Oktober. 

Graadyb. S. 1. Regn. Enkelte Smaafugle ved Skibet; Træk af 
Ænder mod S. 1 Stær og 1 Vindrossel faldt. 

Blaavands Huk. S. 2. Regn. Taage. 1 Stær, 3 Vindrosler og 
1 Sangdrossel faldt. 

Mek Sk. Grast 1 Lærke, 1 Vindrossel, 1 Sangdrossel og 2 
Sjaggere faldt. 

Horns Rev. Vind 0. Graat. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Hvid 
Vipstjert, 1 Solsort og 1 Rødkælk faldt. 

Lyngvig. Ø. 3. Taage. Dis. Enkelte Drosler om Fyret; 5 faldt; 
tillige faldt 1 Vandrikse. 

Lodbjerg. Ø.S.Ø. 2. T aage. Enkelte Lærker og Drosler ved 
Ruderne; 1 Drossel og 3 Lærker faldt (ikke indsendte). 
Skagen. Ø.S.Ø. 3. Overtr. Flere Fugle paa Ruderne; 1 Fløjls- 

and. faldt (ikke indsendt). 

Østre Flak. Ø.S.Ø. 2. Regn. Overtr. Flere Smaafugle ved 
Fyret; 1 Lærke faldt. 

Anholt Knob. S.Ø. 3. Regn. Endel Fugle ombord ; 1 Fuglekonge faldt. 


110 
(1914.) 
Kjels Nor: S: 2... Overtr, Dis. 8 Lærker, 1 Stær, 1 Munks 
Fuglekonge, 1 Vindrossel, 3 Sangdrosler og 9 Rødkælke faldt. 
Hammeren. S. Ø. 2. Utallige Stære, Kongefugle og Rødkælke 
paa Ruderne; Ugler svævede om Fyret. 
Dueodde Nord. Mange Kongefugle, enkelte Stære og Lærker 
ved Ruderne; 1 Lærke og 1 Kongefugl faldt (ikke indsendte). 
Møen. Mange Fugle ved Fyret; 1 Vindrossel og 2 Kvækerfinker 
d 


Gedser. S. 2. Regn. Taage. Mange Smaafugle ved Ruderne; 
ingen faldt. 

Gedser Rev. S.Ø. 2. Taage. Endel Lærker og Kramsfugle om 
Fyret; I Lærke og 1 Rødkælk faldt. 
Rallus aquaticus. Lyngvig 1. 
Alauda arvensis. Vyl 1, Østre Flak 1, Kjels Nor 8, Gedser Rev 1. 
Sturnus vulgaris. Graadyb 1, Blaavands Huk 1, Kjels Nor 1. 
Sylvia atricapilla. Kjels Nor 1 
Regulus cristatus. Anholt epe FoRjels Nor 1. 
Motacilla alba. Horns Rev 1. 
Turdus me Graadyb 1, Karel Huk 3, Vyl 1, Kjels Nor I, 

Møen 1. 


Turdus lir NYE Z 
Turdus musicus. Blaavands Huk 1, Vyl 1, Kjels Nor 3. 
Turdus merula. Horns Rev 1 
Erithacus rubecula. Horns Rev 1, Kjels Nor 9, Gedser Rev 1. 
Fringilla montifringilla. Møen 2. 

26de Oktober. 

Graadyb. S.Ø. 1. Taage. 44 Lærker, 1 Stær, 1 Fuglekonge, 
1 Rødkælk og 2 Rørspurve faldt paa Dækket; mange gik over- 
bord, da Vinden var tværs. 

Blaavands Huk. Ø. 2. Taage. Mange Fugle ved Fyret; 13 
Lærker, 1 Vindrossel, 1 Sjagger og 3 Rødkælke faldt. 

Vyl. Ø.S.Ø. 3. Regn. 216 Lærker, 2 Stære, 3 Engpibere, !! 
Vindrosler, 11 Sangdrosler, 2 Solsorte, 3 Rødkælke, 2 Kvæker- 
finker og 4 Rørspurve faldt; en Mængde Fugle ved Fyret om 
Morgenen. 

Horns Rev. Ø.S.Ø. 3. Taage. Graat. Mange Fugle ved Fyret; 
140 Lærker, 1 Stær, 1 Engpiber, 2 Vindrosler, 1 Sjagger, ! 
Rødkælk, 1 Kvækerfinke, 1 Bogfinke og 1 Rørspurv faldt pad 
Dækket, men flere faldt i Vandet. 

Lodbjerg. Ø. 2. Taage. Drosler, Lærker, Fuglekonger og Rød- 


Fr Bl 

(1914.) 
kælke ved Ruderne; 5 Lærker og 1 Drossel faldt (intet ind- 
sendt). 

Hanstholm. Ø. 2. Overtr. Nogle Drosler, Kvækerfinker, Stære 
og andre Smaafugle om Fyret; endel Fuglekonger saas i Dag- 
ningen. 

Nordre Rønner. Ø. 3. Overtr. Dis. En Rødkælk ved Ruderne 
efter Midnat. 

Læsø Trindel. Ø. S. Ø. 3. Regn. Enkelte Fugle ved Fyret; 
ingen faldt. 

Østre Flak. Ø.S.Ø. 3. Overtr. Regn. Enkelte Smaafugle ved 
Fyret; 1 Bjerglærke faldt. 

Anholt Knob. S.Ø. 3. Overtr. 1 Gærdesmutte faldt. 

Helnæs. S.Ø. 2. Overtr. Dis. 1 Fuglekonge faldt. 

Hammeren. S.Ø. 2. Utallige Stære, Kongefugle og Rødkælke 
om Fyret; Ugler svævede om Lanternen. 

Dueodde Nord. S. 2. Dis. Enkelte Stære, Lærker samt 1 
Ugle ved Ruderne. 

Gedser Rev. S. 2. Taage. Endel Lærker og 1 Ugle ved Fyret; 
1 Blishøne faldt. 

Fulica atra. Gedser Rev 1. 

Alauda arvensis. Graadyb 22 (44 faldt), Blaavands Huk 13, Vyl 6 (216 
faldt), Horns Rev 10 (140 faldt). 

Alauda alpestris. Østre Flak 1. 


egulus cristatus. Graadyb 1, Mn is I: 
Anthus pratensis. Vyl 3, Horns Rev 1 
Turdus iliacus. Blaavands Huk 1, Vyl 2 (11 faldt), Horns Rev 2. 
Turdus musicus. Vyl 4 (11 faldt). 
Turdus pilaris.. Blaavands Huk I, Hoftas Rev 1: 
Vyl 2: 


Erithacus rubecula. Graadyb 1, titanerne mak 3, Vyl 3, Horns Rev 1. 
Fringilla montifringilla. Vyl 2, Hor 
Fringilla coelebs. Horns Rev 1. 
Emberiza schoeniclus. Graadyb 2, Vyl 4, Horns Rev I. 
27de Oktober. 

Graadyb. Ø.S:Ø. 2, Overtr. Hele Natten meget store Træk 
af mindre Fugle, særlig Lærker mod S.; store Masser faldt 
Overbord efter at være tørnede mod Lygten; Luften genlød 
ustandselig af Lyd fra de mange Fugle; 170 Lærker, 10 Stære, 


1E2 

(1914.) 

3 Gærdesmutter, 5 Fuglekonger, 1 Engpiber, 1 Sangdrossel, 
4 Solsorter, 6 Rødkælke og 2 Rørspurve faldt paa Dækket. 

Blaavands Huk. Ø. 2. Taage. Store Flokke Smaafugle ved 
Fyret; 47 Lærker, 1 Stær, 2 Fuglekonger, 6 Vindrosler, I 
Sangdrossel, 2 Solsorter, 1 Rødkælk og 1 Rørspurv faldt. 

Vyl ØS Øø 2. Graat. En uhyre Mængde Fugle ved Fyret 
578 Lærker, 2 Stære, 1 Engpiber, 1 Vindrossel, 1 Sangdrossel, 
1 Sjagger, 1 Solsort, 4 Rødkælke, 2 Kvækerfinker og 3 Rør- 
spurve faldt paa Dækket, mindst lige saa mange faldt uden- 
bords. 

Horns Rev. Ø.S.Ø. 3. Graat. Tusinder af Fugle ved Fyret, 
650 Lærker, 8 Stære, 1 Munk. 2 Vindrosler, 1 Solsort, 1 Rød- 
kælk og 1 Kvækerfinke faldt paa Dækket, men over dobbelt 
saa mange faldt udenbords. 

Lyngvig. Ø. 2. Taage. Mange Lærker om Fyret; 36 faldt 

Anholt Knob. Ø.N.Ø. 3. Overtr. 1 Fuglekonge faldt. 

Sejrø. Ø. 2. Overtr. Dis. 5 Lærker, 2 Vindrosler og 2 Snepper 
faldt (intet indsendt). : 

Kjels Nor. N.Ø. 2. Dis. 2 Hedelærker, 117 Lærker, 1 Stær, 
2 Gærdesmutter, 1 Rørsanger, 7 Fuglekonger, 8 Rødkælke, I 
Bogfinke, 3 Kvækerfinker, 3 Rørspurve og 1 Gulspurv faldt. 

Helnæs. Ø.S.Ø. 2. Overtr. Dis. Mange Lærker og Rødkælke 
om Ruderne. 

Hammeren. Ø. 4. c. 20 Kongefugle, 2 Rødkælke og 8 Stære 
paa Ruderne; Ugler sværmede om Lanternen. 

Gedser Rev. Ø. 2. Overtr. Flere tusinde Fugle om Fyret; 465 
faldt paa Dækket, deraf c. 400 Lærker; 1 Lærke, 1 Stær, | 
Munk, 2: Fuglekonger, 1 Rødkælk, 1 Kvækerfinke og ! Rør- 
spurv indsendtes som Prøver. 

Hyllekrog. N. 2. Overtr. Dis. 24 Lærker, 12 Gærdesmutter. 
37 Fuglekonger, 1 Vindrossel og 19 Rødkælke faldt. 

Alauda arborea. Kjels Nor 2. 

Alauda arvensis. Graadyb 170, Blaavands Huk 47, Vyl 4 (c. 1200 faldt). 
Horns Rev 10 (c. 2000 faldt), Lyngvig 27 (36 eg Kjels Nor 117, 
Gedser Rev 1 (c. 400 faldt), Hyllekrog 3 (24 fa 

Sturnus vulgaris. Graadyb 10, Blaavands Huk 1, Mi 2, Horns Rev 3 
(8 faldt), Kjels Nor 1, Gedser Rev 1. 

Troglodytes parvulus, Graadyb 3, Kjels Nor 2, Hyllekrog 5 (12 faldt. 

Sylvia atricapilla. Horns Rev 1, Gedser Rev 1. 


113 
(1914.) 
Acrocephalus arundinaceus. Kjels Nor 1. 
Sorte) cristatus. Graadyb 5, Blaavands GE 2, Anholt Knob 1, Kjels 
, Gedser Rev 2, Hyllekrog 9 (37 faldt). 
ns KDE Graadyb f, Vyl 1. 
Turdus iliacus. Blaavands Huk 6, Vyl 1, Horns Rev 2, Hyllekrog 1. 
Turdus musicus. Soul: 1, Blaavands Huk 1, Vyl 1 
Turdus pilaris. Vyl 1. 
Turdus merula. Sjaien 4, Blaavands Huk 2, Vyl 1, Horns Rev 1. 
Erithacus rubecula. Graadyb 6, Blaavands Huk 1, Vyl 4, Horns Rev 
jels Nor 8, Gedser Rev 1, Hyllekrog 7 (19 faldt). 
Fiinellla coelebs. Kjels Nor 1. 
Fringilla montifringilla. Vyl 2, Horns Rev 1, Kjels Nor 3, Gedser Rev 1. 
Emberiza schoeniclus. Graadyb 2, Blaavands Huk 1, Vyl 3, Kjels Nor 
3, Gedser Rev 1. 
Emberiza citrinella. Kjels Nor 1. 
28de Oktober. 
Graadyb. V. S. V. 2. Letskyet. Enkelte Fugle ved Skibet; 1 
Sangdrossel faldt. 

FL VS. 1 Hateklat 1 Lærke og 1 Stær faldt. 
Lodbjerg. S. S. Ø. 5. Overtr. Regn. ”Drosler og Stære ved 
Ruderne om Natten; 1 Skovsneppe og 1 Vindrossel faldt. 
Hanstholm. S.Ø. 3. Regn. En Mængde Vindrosler om Fyret. 
Rubjerg Knude. S.Ø. 2. Regn. Dis Ende Fugle ved Fyret; 
! Enkelt Bekkasin, 1 Lærke, 1 Stær og 1 Rødkælk faldt. 
Nordre Rønner. S. Ø. 5. Overtr. 2 Stære og 1 Vindrossel 

ved Ruderne. 
Østre Flak SØ 4. Osen. Regn. Flere Fugle ved Fyret; 
enkelte faldt i Vander; 4 Lærker og 1 Fuglekonge faldt paa 
ækket. 
Anholt Knob. S.Ø. 6. Skyet. 1 Fuglekonge faldt. 
Anholt. S.Ø. 6. Regn. 16 Drosler, 29 Lærker og 3 Stære faldt 
(ikke indsendte). 
Hesselø. S. Ø. 2. Regn. 8 Lærker og 12 Vindrosler faldt (intet 
indsendt). 
Heks SØS Regn. Endel Fugle ved Ruderne; 1 Lærke, I 
Stær, 1 Vindrossel, 1 Sangdrossel og 1 Solsort faldt. 
Siø SØ 4 Overtr Dis Regn. Mange Fugle ved Fyret. 
Kjels Nor. S. 3. Overtr. Regn. 1 Ryle, 4 Lærker, 5 Stære, 
! Gærdesmutte, 8 Fuglekonger, 12 Vindrosler, 3 Sangdrosler 
og 9 Rødkælke faldt. 
Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 67 3 


114 

(1914,) 

Gedser Rev. S.Ø. 2. Overtr. Flere hundrede Fugle ved Fyret; 
37 faldt; som Prøver indsendtes 1 Lærke og 2 Sangdrosler. 
Tringa alpina. Kjels Nor 1. 

Scolopax rusticula. Lodbjerg 1. 

Limnocryptes gallinula. Rubjerg Knude 1 

Alauda arvensis. Vyl 1, Rubjerg Knude f. Østre” Flak 4, Hjelm 1, 
Kjels Nor 4, Gedser Rev E 

Sturnus Br Vyl !, Rubjerg .Knude 1, (Anholt 3), Hjelm 1, Kjels 
Nor 


Froelodste parvulus. Kjels Nor væ 
Regulus cristatus. Østre Flak 1, Anholt Knob 1, Kjels Nor 8. 
Turdus iliacus. Lodbjerg 1, Hjelm 1, Kjels Nor 12: 
Turdus musicus. Graadyb 1, Hjelm 1, Kjels Nor 3, Gedser Rev 2. 
Turdus merula. Hjelm 
Erithacus rubecula. Rubjerg Knude 1, Kjels Nor 9. 
29de Oktober. 
Graadyb. S.Ø. 4. Regn. Enkelte Fugle ved Skibet; 1 Sang- 
drossel faldt. 
Blaavands Huk. Ø. S. Ø. 5. Regn. Mange Fugle ved Fyret; 
23 Vindrosler og 4 Sangdrosler faldt. 
Vyl S. Ø. 4. Graat. 3 Lærker, 1 Stær, 1 Gærdesmutte og % 
Vindrosler faldt. 
Horns Rev. S.Ø. 5. Regn. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Lærke, 
1 Stær og 1 Sangdrossel faldt. 
Anholt Knob. Ø.S.Ø. 7. Skyet. 1 Vindrossel faldt. 
Helnæs. Ø.S.Ø. 4. Overtr. 1 Lærke faldt. 
Alauda arvensis. Vyl 1 (4 nem be: Rev 1, Helnæs 1. 
Sturnus vulgaris. Vyl 1, Hor 
Troglodytes parvulus. Vyl 1 
Turdus iliacus. Blaavands Huk 23, Vyl 1 (4 faldt), Anholt Knob |. 
Turdus musicus. Graadyb 1, Blaavands Huk 4, Horns Rev I 
3ote Oktober 
Blaavands Huk. Ø.8. Regn. 1 Lærke, 1 Stær og 1 Vindrossel faldt. 
Helnæs. Ø. 8. Overtr. Regn. 1 Vindrossel faldt. 
Alauda arvensis. Blaavands Huk 1 
Sturnus vulgaris. Blaavands Huk 1. 
Turdus iliacus. Blaavands Huk 1, Helnæs 1. 
3lte Oktober. i 
Blaavands Huk. Ø. 7. Dis. 1 Sangdrossel og 1 Solsort faldt. 
Turdus musicus 1. 
Turdus merula 1. 


(1914.) 
fste November: 
Blååvands Huk. S. Ø. 3. Regn. Dis. 1 Stær, 7 Vindrosler, 
1 Sangdrossel, 2 Solsorter og 1 Rødkælk met, 
Sfturnus vulgaris 1. 
Turdus iliacus 7. 


KS rula 2. 
Erithacus rubecula 1. 
2den November. . 

Graadyb. S.Ø. 3. Overtr. Enkelte Fuglekonger ved Skibet; 
1 Gulspurv faldt. i 

Hammeren. Ø.S.Ø. 1. 5 Ugler svævede om Lanternen. 
Emberiza citrinella. Graadyb 1. 

3å3dje November. 

Graadyb. S. Ø. t. Ø. 3. Regn. Mange Fugle ved Skibet; 2 
Fuglekonger faldt. 

Blaavands Huk. Ø. S. Ø. 3. Taage. Regn. 2 Lærker, 1 Stær, 
! 'Engpiber, 11 Vindrosler, 6 Sangdrosler, 1 Sjagger og 2 Rør- 
spurve faldt. 

Vyl. S. Ø. 3. Graat. Endel Lærker, Bogfinker og Rødkælke paa 
Skibet om Natten; 3 Lærker, 1 Fuglekonge og 1 Kvækerfinke 
faldt. 

Horns Rev. S.Ø. 3. Graat. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Rød- 
kælk faldt. 

Østre Flak. Ø. 2. Overtr. 1 Bjergirisk faldt. 

Gedser Rev. S.Ø. 2. Taage. Enkelte Fugle ved Fyret. 
Alauda arvensis. Blaavands Huk Én ok Så 
Sturnus vulgaris. Blaavands Huk 


Anthus pratensis. Blaavands Huk 1. 
Turdus iliacus.. Blaavands Huk 11. 
Turdus musicus. Blaavands Huk 6. 


Erithacus rubecula. Horns Rev 1. 
Fringilla montifringilla. Vyl 1. 
Cannabina flavirostris.. Østre Flak 1. 
mberiza schoeniclus. Blaavands Huk 2. 
4de November. 
Graadyb. Ø. S. Ø: 2. Overtr. Enkelte Fugle ved Skibet; I 


Lærke og 1 Fuglekonge faldt. st 


116 
(1914.) 


Vyl. Ø.S.Ø. 3. Graat. Endel Lærker og Rødkælke ved Fyret; 
1; Lærke. faldt. 
Gedser Rev. S.Ø. 2. Overtr. Enkelte Smaafugle ved Fyret; 
2 Fuglekonger og 1 Rødkælk faldt. 
Alauda arvensis. Graadyb 1, Vyl 1. 
Regulus cristatus. (Graadyb 1, Gedser Rev 2. 
Erithacus rubecula. Gedser Rev 1. 


ste November: 
Blaavands Huk: Ø: 3. Graat. Dis. 4 Lærker, 1. Stær, 2 Fugle. 
konger, 1 Engpiber, 4 Vindrosler, 1 Sangdrossel, 2 Solsorter, 
1 Rødstjert og 1 Rørspurv faldt. 
Horns Rev. Ø. 3. Graat. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Lærke 
og 1 Sangdrossel faldt. 
Alauda arvensis. Blaavands Huk 4, Horns Rev 1. 


Anthus pratensis. Blaavands Huk 1. 
Turdus iliacus. Blaavands Huk 4. 
Turdus tere Blaavands Huk 1, Horns Rev 1. 
Turdus merula. Blaavands Huk 2. 
Prize 4 Male icura. Blaavands Huk 1 
Emberiza schoeniclus. Blaavands Huk 1. 
6Gte November. 


Graadyb. SØ. 3, Regn. Enkelte Fugle ved Skibet; 2 Stære 
faldt. 
Blaavands Huk. Ø.S.Ø. 3. Regn. Dis. 1 Vindrossel, 3 Sang- 
drosler, 1 Solsort og 2 Rødkælke faldt. 
Bovbjerg. Ø.S.Ø. 1. Regndis. Masser af Smaafugle ved Fyret; 
1 Graaand faldt (ikke indsendt). 
Nordre Rønner. Ø. 3. Overtr. Regn. Dis. 1 Stær ved Ru- 
dorne før Midnat. 
Sejrø. 1 Enkelt Bekkasin, 7 Lærker, 2 Stære, 9 Vindrosler, 5 
Sangdrosler og 1 Solsort faldt. 
: Limnocryptes gallinula. Sejrø 1. 
Alauda arvensis. Sejrø 7. 
turnus vulgaris. Graadyb 2, Sejrø 2. 


Erithacus rubecula. fries Huk 2 


(1914.) 
ide November. 
Graadyk: SØ. 1: Overtr. "Regir. Flokkesal Stære mbd S; 
mange Fuglekonger saas. 1 Rødkælk faldt. 
Blaavånds Huk. S. Ø. 3. - Taage. "Regn. 4 Fugle faldt (ikke 
modtagne i Museet). 
Vyl: Sø. 2. Regn: … Endel Smaafugle véd Fyret; 1 Lærke, I 
Stær og 1 Rødkælk faldt. 
Horns Rev. S. Ø. 1. Graat:  Omkr. 100 Fugle ved: Fyret; I 
Blishøne faldt. 
Fulica atra. Horns Rev 1. 
Alauda arvensis. Vyl 1: 
Sturnus vulgaris. Vyl 1. 
Erithacus rubecula. Graadyb 1, Vyl 1. 
8de November. 
Graadyb. Ø. S. Ø. 1. Dis. Flokke af Stære trak mod S.; I 
Rødkælk og 1 Snespurv faldt. 
Vyl. S.S.Ø. 2. Regn. Lærker, Stære, Drosler, Rødkælke og 
Fuglekonger om Fyret; 2 Lærker faldt. 
Læsø Trindel. V. 3. Regn. Fugle ved Fyret; ingen faldt. 
Anholt Knob. V.S.V. 4. Overtr. Regn. Endel Fugle ved Fyret; 
1 Vindrossel faldt. 
Gedser Rev. S. Ø. 2. Regn. Flere Smaafugle ved Skibet; 1 
Blishøne faldt. 
Fulica atra. Gedser Rev 1. 
Alauda arvensis. Vyl 2. 
Turdus iliacus. Anholt Knob 1. 
Erithacus rubecula. Graadyb 1. 
Emberiza nivalis. Graadyb 1. 
9de November. 
Graadyb. S.V. 2-—3. Overtr. Regn. Enkelte Fugle ved Skibet, 
deriblandt 1 Krage og 1 Taarnfalk; 1 Snespurv faldt. 
Vyl. V.S.V. 2. Regn. 1 Engpiber og 1 Snespurv faldt. 
Horns Rev. V. 3. Graat. Regn. Omkr. 50 Fugle ved Fyret; 
I Søsvale, 1 Lærke, 1 Stær og 1 Gærdesmutte faldt. 
Nordre Rønner. V. 3. Overtr. Dis. 1 Solsort ved Ruderne 
før Midnat. 
Læsø Trindel. V. S. V. 5. Overtr. Regn. Fugle ved Fyret; 
ingen faldt. 


118 
(1914.) 
Gedser Rev. V.2. Overtr. Regn. Mange Fugle ved Fyret indtil 
Midnat; 6 Lærker og 4 Rødkælke faldt. 
Procellaria pelagica. Horns Rev 1. 
AÅlauda arvensis. Horns Rev 1, Gedser Rev 1 (6 faldt). 
Sturnus vulgaris. Horns Rev 1. 
Troglodytes parvulus. Horns Rev 1. 
Anthus pratensis. Vyl 1. 
Erithacus rubecula. Gedser Rev 1 (4 faldt). 
Emberiza nivalis. Graadyb 1, Vyl 1. 
1l0de November. 
Vyl. V.S.V. £. Graat. 2 Lærker og 1 Rødkælk faldt. 
Østre Flak. Vi S.V. 4. Overtr. Endel Smaafugle ved Fyret; 
1 Rødkælk og 1 Bjergirisk faldt. 
Anholt Knob. V.S.V. 4. Overtr. Smaafugle ved Fyret; 1 Bjerg- 
irisk faldt. 
Gedser Rev. V.S.V. 3. Taage. 1 Sortand faldt. 
Oedemia nigra. Gedser Rev 1. 
Alauda arvensis. Vyl 2 
Erithacus rubecula. Vyl 1, Østre Flak 1. 
Cannabina flavirostris. Østre Flak 1, Anholt Knob 1. 
Ilte November. 
Gedser Rev, V.N.V. 5. Klart. 1 Lærke faldt. 
Alauda arvensis 1. 
12te November. 
Skjoldnæs. V.N.V. 5. 1 Stor Søsvale faldt. 
Procellaria leucorrhoa 1. 
l4de November. 
Graadyb. N.V. 4. Regn. Hagl. 1 Solsort faldt. 
Turdus merula 1. 
15de November. 
Anholt Knob. V.S.V. 7. Skyet. Smaafugle ved Fyret. 
léde November. 
Graadyb. Ø. 3. Overtr. Mange Fugle ved Skibet; 2 Lærker, 
I Stær og 3 Solsørter faldt. ! 
Blaavands Huk. S.Ø. 2. Dis. 29 Lærker, 2 Stære, 1 Sjagger 
og 2 Rødkælke faldt. 
Vyl. Ø. S. Ø. 3. Graat. Endel Smaafugle ved Fyret, særlig 
Solsorter, Stære og Lærker; endel faldt i Vandet, da Vinden 
var tværs; 1 Lærke faldt paa Dækket. 


119 

(1914.) 

Horns Rev. S.Ø. 2. Graat. Omkr. 50 Fugle ved Fyret; 14 
Lærker faldt. 

Lyngvig. S. Ø.—Ø.—N. Ø. 2. Overtr. Henad Morgen skyet 
med let Frost; mange Lærker, enkelte Stære og Rødkælke 
om Fyret; flere sloge imod; 15 Lærker og 1 Rødkælk faldt. 

Bovbjerg. Ø.N.Ø. 2. Masser af Stære ved Fyret. 

Gedser Rev. S.S.V. 3. Overtr. 2 Lærker faldt. 

AÅlauda arvensis. Graadyb 2, Blaavands Huk 29, Vyl 1, Horns Rev 
14, Lyngvig 15, Gedser Rev 1 (2 faldt). 

Sturnus vulgaris. Graadyb 1, Blaavands Huk 2. 

Turdus pilaris. einen Huk 1 

Turdus merula. Graadyb 

Erithacus rubecula. visa Huk 2, Lyngvig 1. 
17de November. 

Blaavands Huk. N.N. Ø. 1. Dis. 5 Lærker og 1 Engpiber 
faldt. 

Schultz's Grund. N.N. Ø. 4. Skyet. En Flok Solsorter ved 
Fyret; 2 faldt. 

Ålauda arvensis. Blaavands Huk 5 

Anthus pratensis. Blaavands Huk 1. 

Turdus merula. Schultz's Grund 2. 
20de November. 

Bovbjerg. NØ 2: Klart En nens fangedes paa Ruderne 
i Lanternen. 

2lde November. 

VyL SØ 3: Skyer 1 Lærke faldt 

Schultz's Grund. Ø. 3. Overtr. .1 Bjergand faldt. 

Gedser Rev. V. 2. Overtr. 1 Solsort faldt. 

Fuligula marila. Schultz's Grund 1. 

Alauda arvensis. 

Turdus merula. Gedser Rev 1. 
22de November. 

Blaavands Huk. Ø. 2. Smaaregn. 1 Rørhøne og 2 Lærker faldt. 
Gallinula chloropus 1. 

Alauda arvensis 2. 
24de November. 

Graadyb. Ø. 1. Overtr. Regn. Enkelte Fugle ved Skibet; I 
Lærke faldt. 

FBE SSØø Lr Tætskyet. Endel Lærker om Fyret; 1 faldt. 
Alauda arvensis. Graadyb 1, Vyl 1. 


(1914.) 
5Sde November. 
Pøl SYV, 3. Regi 1 Lærke hldt 
Alauda arvensis 1. 
30te November. 
Hammeren. S.V. 8. Taage. 1 Kernebider faldt. 
Coccothraustes vulgaris 1. 
6Gte December. 
Lappegrunden. V. Smaafugle ved Fyret. 
7de December. 
Vyk: VIS V' 4 Skyet: 1 Søkonge faldt. 
Mergulus alle 1. 
løde December. 
Anholt Knob. S. 1. Regn. 1 Bomlærke faldt. 
Helnæs. Ø.N.Ø. 2. Overtr. Dis. Regnspover omkring Fyret. 
Emberiza miliaria. Anholt Knob 1. 
14de December. i 
Østre Flak. Ø.S.Ø. 4. Overtr. Regn. Endel Smaafugle vare 
ved Fyret om Natten. 
17de December. 
Horns Rev. N.N.V. 4. Regnbyger. 1 Stor Søsvale faldt. 
Procellaria leucorrhoa 1. 


Forskellige Iagttagelser fra Fyrene. 


Graadyb Fyrskib. Juni: 9de Ø. 4. Torden. Regn. Mange 
Svaler ved Skibet. — August: 15de Ø. Træk af Ænder mod 
S.V. 19de kom en Taarnfalk ombord om Eftermiddagen. — Sep- 
tember: 6te Træk af Ænder mod S., — Oktober: 5te kom I 
Krage og enkelte Smaafugle ombord. 7de saas Træk af Stære 
mod S. IOde Ø. 2. Flokke af Krager fløj fra V. mod Ø.; mange 
Smaafugle ved Skibet. 12te Ø. 2. Flokke af Stære og Krager 
trak mod S. 14de kom en Gærdesmutte ombord. 15de kom 2 
Stillitser til Skibet. I6de kom enkelte Bogfinker til Skibet. — 
December: 21de saas Træk af Ænder mod S. 26de saas Træk 


12l 
(1914.) 
af Ænder mod S. .29de Træk af Viber mod S —— Aa Ras- 
mussen. 

Sædenstrand Fyr. Januar: 10de opholdt store Flokke Knorte- 
gæs sig her paa Grundene. — Februar: 24de saas Strandskaden. 
— Marts: 6te saas Præstekraven. 9de saas 45 Svaner mod S. 
— April: 2den saas c. 100 Svaner mod N. — September: 
I6de; store Flokke Knortegæs opholder sig her paa Flakket; lige- 
ledes ses endel Regnspover; begge disse Arter saas daglig til 
Aarets Slutning. — P. Larsen. 

Vyl Fyrskib. Januar: &de saas enkelte Smaafugle om Dagen. 
23de saas ligeledes enkelte Smaafugle ved Skibet. 26de opholdt 
en Stær sig kort Tid paa Skibet. — Februar: Ste S. V. 2. Nogle 
Lærker saas idag om Skibet. Ilte saas enkelte Lærker. — Marts: 
l0de saas endel Stære og Lærker. 13de saas 1 Stær, 1 Solsort 
og I Graaspurv paa Skibet; en Flok Sortænder saas svømme i 
Nærheden af Skibet. 14de saas endel Stære flyve udmattede om i 
paa Skibet. 25de fløj nogle Stære udmattede om paa Skibet. 28de 
Saas Stære og Solsorte jævnligt, flyvende mod Ø. 29de opholdt 
en Fuglekonge sig paa Skibet. 30te opholdt Stære og Lærker sig 
paa Skibet. — April: Iste fløj 1 Vibe og 1 Krage ved Solned- 
sang mod Ø.; en Bogfinke opholdt sig paa Dækket. 2den opholdt 
nogle Bogfinker sig paa Skibet om Formiddagen. 5te opholdt en 
Snes Stære sig paa Skibet. 22de fløj enkelte Krager mod N. Ø. 
2 Alliker opholdt sig i Rigningen om Eftermiddagen og fløj ved 
Sølnedgang bort mod Ø. 30te saas de første Terner. — Maj: 
Øde saas en Fluesnapper paa Dækket. 14de saas en Kjove for- 
følge 2 Maager nær Skibet; den fløj derpaa bort mod N.V. 20de 
Saas en Landsvale (med rød Hals) om Eftermiddagen ved Skibet. 
2lde opholdt en Graa Fluesnapper sig paa Skibet (indsendt). 22de 
opholdt ligeledes en Graa Fluesnapper sig hele Eftermiddagen paa 
Skibet, ivrigt beskæftiget med at fange Fluer. — Juni: Ilte saas 
en Flok Svaler flyve rundt om Skibet. 12te kom 1 Fluesnapper 
Ombord, hvor den hele Dagen gjorde Jagt paa Fluerne, der i stort 
Tal var komne ud med den østlige Vind. l6de kom en Sten- 
Pikker flyvende fra Ø. ved Solnedgang, men faldt i Vandet lige før 
den naaede Skibet; en Matros fiskede den op, men den døde i 
Løbet af Natten (indsendt); en Stær 'saas. 24de kom en Have- 
Sanger flyvende fra Ø. og opholdt sig meget udmattet paa Dækket; 


122 

(1914.) 

pludselig faldt den om paa Ryggen og døde (indsendt). — Au- 
gust: I6de N. 2. 3 Regnspover saas flyve mod Ø. 27de op- 
holdt en Blodstjert sig paa Dækket om Morgenen. — September: 
15de V. 7. Endel Suler saas idag om Skibet. — Oktober: 
7de opholdt en Fuglekonge sig paa Dækket. &de opholdt flere 
Krager sig i Rigningen. Yde opholdt en Engpiber og 1 Skov- 
spurv sig en Tid paa Skibet. IOde kom endel Smaafugle af og 
til i Løbet af Dagen og opholdt sig kort Tid paa Skibet; deriblandt 
kendtes: Stære, Bogfinker, Engpibere, Fuglekonger og Skovspurve; 
endel fløj i store Flokke mod S.V. 12te opholdt to Gærdesmutter 
sig paa Dækket; de fandtes døde næste Morgen (indsendte). 13de 
. opholdt en Raage sig i Rigningen; 3 Musvitter opholdt sig hele 
Dagen paa Dækket; de fandtes døde næste Morgen (indsendte). 
19de. En Stormsvale og en Fuglekonge have et Par Dage opholdt 
sig paa Skibet; Fuglekongen i Kabyssen, hvor den var tam 08 
madedes med Fluer af Matroserne; den blev uforvarende traadt 
ihjel; Stormsvalen fløj bort. 24de sad en Raage og endel Bog- 
finker og Stære i Rigningen. 28de. En Krage har i et Par Dage 
opholdt sig paa Skibet, hvor den har levet af Smaafugle; Krager 
fløj mod Ø. om Morgenen. — November: 7de saas Rødkælke 
og Lærker om Morgenen paa Skibet. &de opholdt en Høg sig i 
Rigningen. Øde fangede en Krage en Snespurv, der fløj omkring 
paa Skibet, og fløj bort med den. -— December: 7de kom en 
Lille Krabbedyrker flyvende over Lønningen og fløj imod Dæks- 
huset Kl. 3 Eftm. 29de kom en Due flyvende fra Ø.; en Sne- 
spurv saas paa Dækket om Morgenen. 30fe saas nogle Snespurve. 
— A. H.Schmidt. 

Horns Rev Fyrskib. Januar: Ilte V, S. V. 2. Graat. c., 50 
Lærker fløj om Formiddagen mod N.Ø. — Februar: IIte S. 4. 
2 Viber fløj mod Ø. — Marts: Il4de S.S.Ø. 4. 8 Viber fløj 
mod Ø.N.Ø. — April: 21de fløj flere Flokke Krager mod N.Ø. 
— J.S. Ibsen. 

Lyngvig Fyr. Februar: 22de saas Viben. —- C.A.Hansen. 

Bovbjerg Fyr. Februar: 4de saas de første Stære ved Fy- 
ret. 19de og følgende Dage hørtes Lærken synge. 20de ankom 
Viben. — April: 24de saas den første Svale. — C. Rude. 

Thyborøn Fyr. Februar: 2den saas en stor Flok Strand- 
skader paa Stranden. — Maj: 29de trak store Flokke Vildgæs 


123 
(1914.) 
mod N. — September: 2den trak store Flokke Vildgæs mod S. 
6te ligeledes. Ilte ligeledes. — Oktober: 5te var en stor Flok 
Krager paa Fjordstranden. 21de saas 5 Svaner paa Fjordstranden. 
-- S. Nielsen. 

Lodbjerg Fyr. April: 13de fløj 18 Graagæs i Flok mod N. 
Kl. 5 Morgen. — Maj: 15de hørtes Gøgen om Morgenen. —- P. 
S. Pedersen. 

Højen Fyr. Intet Fuglefald. — A. T. Friis. 

Skagen Fyr. Januar: 23de var endel Stære samlet paa 
Taarnet om Morgenen. — April; 6te saas den første Gule Vip- 
stjert. -— Maj: 4de saas de første Mursvaler. 23de hørtes Gøgen 
første Gang. — E. Wielandt. 

Skagens Rev Fyrskib. April: 5te fløj flere Flokke Krager 
mod V. 23de saas stort Træk af Alke, Ænder og Gæs i østlig 
Retning. 30te fløj store Flokke Ederfugle, Ænder og Krager i øst- 
lig Retning. — Maj: 17de fløj en Høg mod S. V. — H. S. Jensen. 

Nordre Rønner Fyr. Januar: 4de saas 4 Svaner fra S.Ø. 
12te saas 10 Svaner fra N. Ø. 16de fløj 8 Svaner tæt forbi 
Fyret. 21de saas 20 Svaner paa Søen N. for Fyret. 22de saas 
5 Svaner paa Søen N. for Fyret... IT januar er af og: til set store 
Flokke Aalekrager paa Bofeldt. 23de og 24de saas 8 Svaner 
omkring Holmene. 25de saas 9 Svaner S. V. for Fyret. — Fe- 
bruar: 23de saas 4 Strandskader paa Holmene. — Marts: 2den 
Saas nogle Præstekraver paa Holmene. 15de saas 5 Gravænder 
ved Fyret. — November: 5te kom 4 Svaner fra N. V og satte 
sig N. Ø. for Fyret. — P.S. Pedersen. 

Læsø Trindel Fyrskib. Marts: 19de fløj en Flok Krager 
mod N. Ø. 23de fløj flere Flokke Krager mod N.Ø. — April: 
2den opholdt nogle Bogfinker sig paa Skibet. 19de fløj c. 30 
Krager mod N. Ø. — August: 12te fløj 4 Knortegæs mod S.V. 
— Oktober: 7de fløj 10 Krager mod S. V. Ilte fløj en Flok 
Krager mod. S V. 23de fløj en lille Allike mod Rigningen og 
faldt død ned paa Dækket. 25de fløj en stor Flok Krager paa 
flere Hundrede mod V. — December: 17de fløj 6 Svaner mod 

V. — H. Sonnichsen. 

Østre Flak Fyrskib. Februar: 4de var en Lærke ved Ski- 
bet. — Marts: Idje fløj en Flok Krager mod V.; enkelte Lærker 
vare ved Skibet. &de fløj nogle Flokke Krager i Ø. 15de vare 


124 
(1914.) 
enkelte Lærker ved Skibet; Krager fløj mod V. — Maj: 4Åde blev 
en Falk skudt; indsendt (Falco peregrinus 3). — December: 
22de vare nogle Lærker og Gulspurve ved Skibet. — A. P. Jensen. 

Hals Barre Fyr. Den 7de August blev Fyret slukket paa 
Grund af Krigen. — M. L. Jørgensen. & 

Anholt Knob Fyrskib. Januar: 26de passerede en Flok 
Ænder Skibet fra V. til Ø. 3Ite Smaafugle paa Dækket fra Kl. 10 
til 12 Midg. — Februar: I6de trak store Flokke af Gæs og 
Ænder fra Ø. mod V. 21lde vare enkelte Smaafugle ved Skibet. 
22de fløj en Flok Ænder fra Ø. mod V. — Marts: 12te fløj en 
en Flok Ænder fra N. Ø. mod S. V. — I&de hvilede en Brevdue 
paa Skibet et Øjeblik; 2 Svaner fløj forbi Skibet fra S. til N.; 
nogle Lærker opholdt sig paa Skibet i længere Tid. 30£te opholdt 
en Flok Bogfinker sig længere Tid ombord. — April: 2den op- 
holdt Lærker, Spurve, Bogfinker og Gærdesmutter sig ombord hele 
Dagen. — Juni: 25de kredsede en Due om Skibet nogle Gange 
og fløj derpaa mod S. — Oktober: 5fe opholdt en Fuglekonge sig 
ombord. Ilte trak en Flok Krager mod S. V. 14de opholdt 
enkelte Smaafugle sig ombord. 18de vare endel Fugle ombord; 
nogle Ænder trak mod V. 25de trak en Fuglekonge og flere Flokke 
Ænder mod V. — November: IIte trak Gæs og Ænder i Flokke 
fra Ø. til V. 15de trak en Flok Gæs fra Ø. mod V. I1ådde til 
30te trak daglig Flokke af Ænder og Gæs fra Ø. mod V. —- De- 
cember: 21de fløj en Flok Krager fra Ø. mod V. — Krogs- 
bæk. 

Hesselø Fyr. Februar: Ste saas de første Stære. 19de 
saas de første Strandskader. — Marts: 17de ankom Gravanden. 
— E. Sonne. 

Spodsbjerg Fyr. Intet Fuglefald. I November og December 
fiskedes der i Fjorden med Garn en Mængde Ederfugle, Graa" 
ænder, Havlitter 0. m. a. — P. Christensen. 

Fornæs Fyr. Januar: 10de fløj 11 Vildgæs forbi Fyret fra 
N. til S. 12te fløj c. 100 Knortegæs fra S. til N. 19de kom 7 
Svaner fra N. og kastede sig i Havet ret ud for Fyret; de lettede 
kort efter og fløj mod S. — Februar: Ilte saas de første Viber 
og Præstekraver. — Marts: 22de passerede 3 Svaner Fyret fra 
S. til N. — Oktober: 7de fløj 4 Aalekrager mod N. &de fløj 
50 Aalekrager mod V. Øde fløj flere store Flokke Ederfugle mod 


F285 

(1914.) 

N.; Hundreder af Bogfinker fløj omkring i Haverne-ved Fyret. 
Ilte kom 2—3 store Flokke Skovskader, hver paa omkring 100 
Stkr., flyvende fra V.; da de naaede Stranden fløj de atter tilbage 
mod V. I2fte saas hele Dagen store Flokke Ederfugle mod N. 
20de fløj 3 Svaner mod S. 23de fløj store Flokke Ederfugle mod 
N. — Intet Fuglefald om Efteraaret. — A. Kruse. 

Hjelm Fyr. April 5te fløj en Stork rundt om Øen. &de 
fløj 4 Svaler mod Nord. 14de saas 4 Gravænder paa Marken; i 
de to sidste Aar har her ikke været Gravænder. 21de endel Skov- 
skader opholder sig for Tiden paa Øen; de have aldrig været her 
før. — Maagerne tager kendeligt af Aar for Aar, dog har det været 
særlig at mærke iaar; Grunden er vistnok den rationelle Opsam- 
ling af Æg. I Efteraaret har her ligeledes været færre Ederfugle 
og Havlitter end her plejer at være. — Axel Jensen. 

Lappegrunden Fyrskib. Januar: 24de fløj 6 Ederfugle mod 
N. Ø. 27de fløj Sortænder mod N. — Marts: &de fløj Sort- 
ænder i Flok mod S. 18de trak en Mængde Krager mod N. Ø. 
24de fløj Flokke af Krager mod N. Ø. — April: 10de opholdt 
mange AÅlke sig rundt om Skibet. 21de fløj 19 Vildgæs i Flok 
mod N. Ø. — August: 24de blev en Blishøne (indsendt) skudt 
ved Skibet, — September: 24de fløj 2 store Flokke Vildgæs 
mod N. 30te fløj Flokke af Vildgæs og Ederfugle mod N. — Ok- 
tober: Ste saas Træk af Ederfugle mod N. Ø. 15de fløj Eder- 
fugle i Flok mod N. 23de fløj en Flok Svaner mod S. Ø.; en 
Flok Gæs fløj mod N.V. 27de fløj flere store Flokke Vildænder 
mod S. Ø. 29de fløj en Flok Svaner mod N. V. — November: 
7de fløj en Flok Svaner mod S.; ligeledes fløj flere Flokke Vild- 
ænder mod S. 18de fløj en Flok Svaner mod S. 24de fløj flere 
Flokke Alke mod N. 28de fløj flere Svaner mod N. — De- 
cember: 10de fløj Sortænder i forskellige Retninger. 22de fløj 
en stor Flok Vildænder mod N.Ø. — I. C. Jensen. 

Kronborg Fyr. Intet Fuglefald. — H. P.J. Reinwald. 

Middelgrundens Fyr. Intet. 

Trekroner Fyr. Intet Fuglefald. H. Andresen. 

Nordre Røse Fyr. Intet Fuglefald. Oktober: 23de fløj om- 
kring 100 Ænder i Flok mod N. — H.S. L. Madsen. 

Drogden Fyr. Januar: 6te fløj Alkefugle i Flok mod N. Ø. 
låde fløj en stor Flok Ederfugle mod N. Ø. — Februar: IIte 


126 


(1914.) 
fløj en stor. Flok Vildænder mod Ø. 26de fløj en Flok Ederfugle 
" mod N. Ø. — Marts: I3de vare 2 Lærker ved Skibet. 24de 
fløj en Flok Krager mod Ø. 30te fløj 2 store Flokke Ederfugle 
mod N. Ø. — Maj: 21de fløj en Flok Ænder mod S. V. — Ok- 
tober: 27de N. Ø.2. Dis. Endel Smaafugle opholdt sig Dagen 
igennem paa Skibet. 28de fløj Gæs i Flok fra S. V. til N. Ø. 
30te fløj Alkefugle i Flok fra N. Ø. til S. V. Ilte fløj Ænder i 
Flok fra V. til Ø. — November: Yde fløj Ænder i Flok fra N.Ø. 
til S. V. 17de fløj Ederfugle og Alkefugle i Flokke fra S. V. til 
N. Ø. 23de fløj Ederfugle i Flok fra V.S.V. til N. Ø. — De- 
cember: 2den fløj Vildænder i Flok mod Ø. og N. Ø. Åde fløj 
Alkefugle i Flok mod V. 15de opholdt forskellige Smaafugle sig 
ved Skibet Dagen gennem. 20de fløj Graagæs i Flok mod N. Ø. 
23de fløj Alkefugle og Ederfugle i forskellige Retninger. — Intet 
Fuglefald. Fyret slukket siden Midten af November. — N. J. Kro- 
mann. 

Revsnæs Fyr. Intet Fuglefald. I Januar opholdt store Flokke 
Ederfugle, Sortænder, Havlitter og Alke sig ved Fyret. I Slut- 
ningen af Februar kom endel Skovkrager fra V. og fløj mod Ø.; 
i Marts fløj store Flokke Skovkrager mod Ø. Marts: &de saas 
en Gravand og en Præstekrave her ved Stranden. April: 14de 
opholdt en Stork sig ved Fyret. — Juli: 2den saas en mindre 
Flok Sortænder og Ederfugle-Hunner paa Revet. — September: 
vare endel Ederfugle paa Revet. 27de fløj en Flok Graagæs i S.V. 
29de fløj en stor Fiok Graagæs i S.V. 29de fløj en stor Flok Graa- 
gæs mod V. — Oktober: fra den Iste til den 4de fløj store 
Flokke Skovkrager fra Ø. mod V. — I November og Decem- 
ber opholdt store Flokke Ederfugle,- Sortænder, Havlitter, Alke 
samt enkelte Graaænder og Aalekrager sig paa Revet. 

Romsø Fyr. Intet Fuglefald. Fyret har været slukket siden 
6te August og er ikke tændt siden. — H. Wirtz. 

Halskov Fyr. Intet Fuglefald. — C.P. Henningsen. 

Sprogø Fyr. Februar: 24de saas Viben første Gang iaar. 
— Marts: I5de ankom de første Par Maager til Rugeplads, ialt 
c. 10 Stkr.; i Løbet af Dagen og indtil den 20de ankom Resten, 
ialt c. 3000 Par; der samles c. 80 Snese Æg om Dagen; i samme 
Tidsrum ankom enkelte Par Strandskader og Skalleslugere. Fra den 
29de til den 30te saas daglig mange Krager og Raager flyve fra 


127 


V. til Ø. -— April: 2den fløj en stor samlet Flok Krager fra V. 
til Ø.; daglig. ses enkelte store rødbrune Høge. 5te kvækkede " 
Frøerne første Gang iaar, omend ganske lidt. 7de kvækkede Grøn- 
broget Tudse og Strandtudsen stærkt. &de fløj store Flokke Ænder 
i alle Retninger. — Maj: 26de saas den første Flok Gravande- 
ællinger. — Juni: 20de saas de første Stormmaageunger; paa 
Øen rugede, sammen med Maagerne, Skalleslugere, Strandskader, 
Gravænder, Graaænder og Viber. — Den 6. August slukkedes Fy- 
ret. — August: 20de havde alle Maager med deres Unger for- 
ladt Øen. September: Ilte kom flere Flokke Stære til Øen 
efter at have været borte i nogen Tid. 28de saas Svalen for sidste 
Gang. -— Oktober: 3dje, 4de og Ste saas stort Kragetræk fra 
Sjælland til Fyen. 20de saas Stæren for sidste Gang; 11 Graa- 
gæs fløj mod S. 28de vare flere store Flokke Ederfugle ankomne. 
— November: 4de saas en Flok Stære paa Gennemrejse. te 
saas Kragetræk fra Sjælland til Fyen. — A. V. Hansen. 

Helleholm Fyr. Intet Fuglefald. Først i Januar iagttoges en 
usædvanlig Mængde Ederfugle fra Fyret. — Februar: 2den saas 
Stæren. 4de saas Strandskaden. — Som sædvanlig rugede Grav- 
anden, Graaanden, Skalleslugeren, Viben, Strandmaagen, Ternen 
og Strandskaden. — P. Larsen. 

Omø Fyr. Februar: 7de saas Stæren første Gang. — Marts: 
Ste saas Viben første Gang. — Maj: 5te saas Storken. Endel 
Strandskader yngler nær ved Fyret. — P. F. Køhler. 

Vejrø Fyr. Februar: 2den ankom Lærken. &de saas flere 
Stære og Viber i Haven og paa Marken. — Marts:. 12te saas 
Gravanden og Hættemaager ved Stranden. — C. Madsen. 

Taars Fyr. Intet Fuglefald. — W. Pedersen. 

Albuen Fyr. Intet Fuglefald. — H. C. Mogensen. 

Strib Fyr. Intet Fuglefald. — Februar: 7de saas Stæren 
ved Fyrtaarnet. 28de trak flere Flokke Graagæs mod N. — Au- 
Sust: 28de og 29de trak mange store Flokke Graagæs mod S. 
— September: 24de trak mange og store Flokke Graagæs mod 
S. 25de trak flere store Flokke Graagæs mod S. — A. H. An- 
dersen. 

Baagø Fyr. Intet Fuglefald. — N. Hansen. 

Åssens Fyr. Intet Fuglefald. — N. Lund. 

Helnæs Fyr. Januar: 7de saas Blaakrager omkring Fyr- 


128 


(1914.) 
stationen. 20de saas store Flokke Ænder i Farvandet udfor Sta- 


tionen. -— Februar: 12te saas en Flok Stære. 27de saas Viberne 
paa Marken. — April: IOde saas den første Stork. 19de vare 
Svalerne ankomne til Fyrstationen. — A. Jacobsen. 


Hammeren Fyr. Marts: 12te V. N. V.3. 3 Svaner trak mod 
N. Ø. 30te saas en stor Flok Svaner flyve i N. Ø. — April: 
Ste trak 2 Svaner mod N.Ø. I7de trak c. 200 unge Svaner mod 
N. Ø. — Oktober: 21de trak 12 Graagæs mod V. — A. M. 
Dam. : 

Dueodde Nord-Fyr. Februar: 27de saas lidt efter Solop- 
gang 4 Graagæs, trækkende mod N. Ø. — Marts: Ilte saas ved 
Solopgang en Flok Graagæs, trækkende mod N. Ø.; Viber hørtes 
i Fyrets Nærhed. — Oktober: 18de trak en Flok Graagæs mod 
S. V.; sidste Halvdel af Oktober saas hver Nat endel Ugler om- 
kring Fyret, enkelte Gange 6 til 8 Stkr.; de kom af og til lydløst 
svævende og snappede en af Kongefuglene eller Gærdesmutterne, 
som de fløj bort med. — O. Liisberg-Poulsen. 

Dueodde Syd-Fyr. Februar: 13de trak 6 Graagæs mod 
S. Ø. Kl 2/5 Efrm. — Marts: 30fe trak 12 Storke mod S. Ø: & 
KI. 5 Efim — Maj: 18de trak 3 Storke mod N.V. Kl. 11 Fork: 
— Edw. Lund. 

Møen Fyr. Januar: &de omkredsede 3 Svaner Fyret og for- 
svandt i vestlig Retning Kl. 9%” Form. — Februar: 4de saas for 
første Gang 2 Stære. 6te hørtes Lærken synge. &de omkredsede 
en Flok Stære Fyret Kl. 8 Morg. — April: 28de saas de første 
2 Storke, kommende fra S. — H. P. Jensen. 

Harbølle Pynt Fyr. Intet Fuglefald. — Olsen. 

Hestehoved Fyr. Intet Fuglefald. — N. E. F. Christensen. 

Gedser Rev Fyrskib. Marts: 23de saas mange Flokke Hav- 
litter; 20 til 30 Stkr. jafede effer kun i Hug, — April: 13de 
opholdt en Brevdue sig en Timestid ved Fyrskibet og fløj derpåå 
mod S. Ø. -— September: I3de vare nogle Smaafugle omkring 
paa Dækket. — Oktober: 6te vare Smaafugle omkring Skibet. 
13de vare Gærdesmutter hele Dagen paa Skibet. I4de vare C. 10 
Musvitter og Vipstjerte ved Skibet hele Dagen gennem. — No- 
vember: 3dje kom nogle Krager fra N.; en Ugle kom fra v. 
satte sig paa Storbaaden og fløj senere bort. Yde kom en Ugle 


129 
(1914.) 
fra N. V., hvilede sig lidt og fløj senere bort mod S. Ø. — Th. 
Andresen K.G.T. Hald: 
Hyllekrog Fyr. Januar: Ilte N. N. Ø. 4. c. 150 Svaner 
saas fra Fyret, flyvende i forskellige Retninger; i en enkelt Flok 
taltes 27 Stkr. — I. N. B. Høeg. 


Meddelelser om mindre almindelige danske Fugle. 


Tadorna casarca. 

En Rustand, udvoksen Han, blev skudt i Slutningen af Juni i 
Limfjorden ; meddelt af Hr. Conservator H. P. Hansen, der mod- 
tog Fuglen til Udstopning. 

Fuligula rufina. 

En Rødhovedet And, udvoksen Han i Pragtdragt, blev skudt 
d. I5de November 1914 i en Inddæmning paa Taasinge, kaldet 
Vejlen, af Hr. Tandlæge Joh. Møhl, der forærede dens opstillede 
- Skind til Zoologisk Museum. 

Fulmarus glacialis. 

En Stormfugl, Han, blev funden frisk død ved Nørre Lyngby 
pr. Vittrup d. 20de Maj 1914 af Hr. Dr. phil. V. Nordmann, der 
forærede den til Zoologisk Museum. 

Otis tetrax. 

To Dvergtrapper, en Han og en udvoksen Hun, bleve skudte 
omkring d. 27de November 1914 ved Nørre Nebel; Hunnen blev 
købt af Malmø Museum, der atter overlod Københavns Zoologiske 
Museum Kropskelettet; Hannen blev afgivet som opstillet Skind, 
med Kropskelet, til Zoologisk Museum af Hr. Conservator HAr 
Hansen. 

Phalaropus hyperboreus. 

En Odinshane, Han, blev skudt d. 7de Juni 1913 i Oxholm 
Vejler, N. for Limfjorden, meddeler Hr. Conserv. H. P. Hansen, 
i hvis Samling den findes. 

Fratercula arctica. 

En ung Lunde blev skudt i Januar 1914 ved Nymindegab af 
Hr. N. Bloch, der indsendte den til Zoologisk Museum. 

Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 67. 


130 
(1914.) 

Turtur auritus. 

En Turteldue blev skudt midt i August 1912 ved Krabbesholm 
Skov, Skive, af Hr. S. Johnsen; Skindet kom gennem Hr. Conserv. 
H. P. Hansen til Zoologisk Museum. 

Merops apiaster. 

En Biæder, Hun, blev skudt ved Lunderskov d. 6te Oktober 
1914, meddeler Hr, Conserv. H. P. Hansen, i hvis Samling den 
findes. 

Upupa epops. 

En Hærfugl, Hun, blev skudt d. 28de August 1913 ved Borre 
paa Møen; ligeledes en Hun blev skudt d. 4de Maj 1914 i Om- 
egnen af Svaneke; meddelt af Hr. Conserv. H. P. Hansen, i hvis 
Samling begge Fuglene findes. 

Oriolus galbula. 

En Pirol, Hun, blev skudt d. 7de August 1914 ved Rudkøbing; 
i Maven fandtes bl. a. Ribs; meddelt af Hr. Conserv. H. P. Hansen. 

Acredula caudata v. rosea. 

En Halemejse, der bl. a. ved en ret bred mørk Stribe over 
Øjet stemmede overens med Racen rosea erholdt Museet fra Hr. 
Reservelæge K. Schåffer, der d. 15de Januar 1914 havde iagt- 
taget den sammen med 2—3 andre med samme Tegning i en 
større Flok typisk tegnede Halemejser. — Museet besidder en Hale- 
mejse, skudt Foraaret 1899 i Horsens Egnen, helt stemmende med 
Beskrivelserne af den engelske Varitet rosea. 

Locustella nævia. 

En Græshoppesanger faldt d. 1Ode April 1914 ved Graadyb. 
Se Side 89. | 

Emberiza lapponica. 

En Laplandsverling, Han, blev skudt d. 12te April 1914 ved 
Sønderho paa Fanø; den blev som udstoppet Skind foræret Mu- 
seet af Hr. Conserv. H. P. Hansen. 


(1914,) 


Fra Færøerne. 


Iveraa Fyr. Intet Fuglefald. — E.B. Jacobsen. 

Sumbø Fyr. Marts: 1 Bogfinke og 2 Siskener opholdt sig 
det meste af Maaneden i Haven; i den sidste Halvdel af Maaneden 
opholdt en Flok paa 20 Snespurve sig flere Gange i Fyrets Nær- 
hed April: 22de V. SS V. 6: Regn. En Flok påa c. 100 
Hjejler saas fra Fyret i nordlig Retning. 28de S. V. 4. Byget. 
En Flok paa c. 200 Hjejler og 1 Bjergfalk kredsede hele Dagen 
N. for Fyret. — Maj: Flere Tusinde Brokfugle! opholdt sig paa 
Marken N. for Fyret det meste af Maaneden. — I Juni og Juli 
saas ualmindelig mange Stære ved Fyrstationen. — August: Idje 
N. Ø. 6. Regn. Taage. 1 Stenpikker faldt (indsendt Sawicola 
oenanthe 9). — J. Jacobsen. 

Nolsø Fyr. August: 17de faldt 37 Søsvaler. 20de faldt 
28 Søsvaler. [Alle 65 Søsvaler indsendtes til Zoologisk Museum 


i Spiritus og hørte alle til Arten Procellaria pelagica). — C. 
Larsen. 
Tofte Fyr. Intet Fuglefald. — Simon Thorkildshøj. 
Kalsø Fyr. Intet Fuglefald. — Joen Clementsen. 


Myggenes Fyr. Oktober: 19de S. 4. Regnbyger. 1 Vin- 
drossel faldt (inds. 1 Turdus iliacus). 23de S. Ø. 3. Dis. 1 Sne- 
Spurv faldt (inds. 1 Emberiza nivalis)J. — November: Iste op- 
holdt ualmindelig mange Smaafugle, særlig Snespurve sig ved Fyret 
om Natten; 6 Snespurve faldt (6 Emberiza nivalis 33 og 39 
indsendte). — D. Olsen. 


20—11—1915. 


Om Gymnopeza-Arternes Biologi. 
(Dipt. Tachin.) 
Af 
J. C. Nielsen. 


Snylteflueslægten Gymnopeza er opstillet af Zetterstedt, der 
i 3die Bind af Diptera Scandinaviæ (1844) beskrev de to Arter 
denudata og albipennis. Disse synes overalt at være særdeles 
sjældne, og medens der af denudata kun kendes Hunner, er alle 
de kendte Eksemplarer af albipennis Hanner. Allerede Zetter- 
stedt fremsatte den nærliggende Formodning, at de to Arter trods 
deres iøjnefaldende Forskellighed kun repræsenterer de to Køn af 
samme Art, og Katalog der paliarktischen Dipteren III (1907) hen- 
fører, om end med Tvivl, albipennis som Synonym til denudata. 
Zetterstedt's Formodning er sandsynligvis rigtig, men noget af- 
gørende Bevis herfor foreligger endnu ikke. 

Gymnopeza og beslægtede Former — Phaninæ caudatæ Brauer 
& Bergenstamm — indordnes i det ovennævnte Katalog i Gruppen 
Phasiinæ, der tillige omfatter andre Former, bl.a. Gymnosoma og de 
Allophora-agtige Arter, med hvilke deres Slægtskab formentlig er 
fjernt... Phaninæ caudatæ udgør imidlertid en særdeles naturlig 
Gruppe. Fælles for Arterne er bl. a., at Hunnernes. Bagkrop er 
langstrakt og slank, de sidste Led forlængede og bøjede ind under 
Bugen; Endeleddet bærer i Spidsen Tornapparater, der antagelig 
benyttes til i ikke for stærke Kitindannelser, f. Eks. Ledhude, at 
frembringe Aabninger, hvorigennem Yngelen bringes ind i Værten. 

Vort Kendskab til Arternes Biologi er endnu mangelfuldt; dets 
Kilder indskrænker sig til to Iagttagelser. I 1828 klækkede C. 
H. Boheman Weberia curvicauda Fil. af Harpalus ruficornis 
Fabr. (Observationer rårande några Insecters Metamorphose, i Ve- 
tenskaps Academiens Handlingar 1828, p. 164), og i 1862 angav 
J. R. Schiner (Fauna Austriaca I, p. 422), at et Eksemplar af 
Gymnopeza denudata Zett. var fremkommet af en anden Løbebille, 
Carabus Scheidleri Fabr., der var fundet liggende død paa en Vej: 


134 


I den danske Fauna er 
Gruppen, foruden ved de to 
Gymnopeza-AÅrter, repræsen- 
teret ved nogle faa andre 
Arter, af hvilke ingen er 
hyppigt forekommende og de 
fleste særdeles sjældne.” 

Af Gymnopeza denudata 
Zett. kendes endnu kun ét 
dansk Eksemplar, som jeg den 
9. Juli 1914 fandt paa en Lan- 
devej ved Tisvilde. Jeg iagt- 
tog Dyret i ikke saa kort 
Tid, medens det løb omkring 
med Bevægelser, der lignede 
en af de mindre Pompiliders, 
og bemærkede, at skønt det 
havde god Lejlighed til at 
flyve bort, benyttede det sig 
ikke heraf, men søgte åt 
redde sig ved Løb. Denne 


Er Utilbøjelighed til at flyve, 
Ej som ellers er fremmed for 


Snyltefluerne, staar forment- 


uld i lig i Forbindelse med, at 

ig. agkrop af Harpalus ruficornis med Pup- 

per af Gymnopeza albipennis. Fig. 2. Tønde- Værterne færdes nede pe 

puppe af Gymnopeza albipennis. Fig. 3. Bag- Jorden. By 

enden af Tøndepuppen, visende Gattet, Bagspi- 2 
raklerne og Tornvæbningen. I Foraaret 1903 fandt gl 


rer J.P. Kryger i sin Have 


") Weberia curvicauda Fll… der er den hyppigst Sr gerne Art, er 
fundet flere Steder i Nordsjælland i i Tiden April— Juli; W. thoracica Meig. 
er i ældre Tid fundet et Par Steder paa Sjælland; af SINE obscuri- 
pennis Meig. kendes her fra Landet endnu kun det af Zetterstedt om 
talte Eksemplar, der er fanget ved Sorø i September 1845; derimod er 
Besseria melanura Meig., af hvilken Art Zetterstedt ogsaa kun omtalte 
ét dansk Stykke, for nylig fundet igen ved Tisvilde. . 


”) En anden Snylteflueart, Catharosia pygmæa Fil., har lignende Vaner- Da 


Dens Hunner, som kan iagttages løbende omkring paa svagt bevoksede 
Sandmarker, er det aldrig lykkedes mig at faa til at flyve op. Den Om 


135 


i Gentofte en død Harpalus ruficornis Fabr., af hvilken han i 
Juni s. A. klækkede et fuldstændigt udviklet Stykke af Gymno- 
peza albipennis Zett. og et, der ikke fik Vingerne udfoldede. 

Løbebillens Bagkrop (Fig. 1) er opsvulmet henimod Spidsen; 
Ledhudene mellem Ryg- og Bugskinnerne er stærkt udspilede og 
sprængte i den bageste Halvdel, medens Ledhudene mellem de 
enkelte Bagkropsled ikke er udvidede. Imellem de udspilede Ryg- 
og Bugskinner i Bagkropsspidsen rager to Tøndepupper frem, af 
hvilke kun en er tom. Længere tilbage i Bagkroppen ligger fire 
andre Tøndepupper, af disse er der kun kommet en Flue ud af 
den ene. Tøndepupperne ligger parallelt med Bagkroppens Længde- 
akse, tæt pressede op til hinanden, og udfylder fuldstændigt de 
bageste to Trediedele af Bagkroppen. 

Tøndepupperne (Fig. 2Y er Tyst brunlige, omtrent 5—=6: mm 
lange, deres største Bredde, c. 17/4 mm, falder lidt foran Midten. 
Formen er noget uregelmæssig, formentlig paa Grund af, at Lar- 
verne laa tæt sammenpressede inde i Værtens Bagkrop, da de for- 
puppede sig. Det afbildede Eksemplar er det mest regelmæssige. 
Ryg- og Bugsiderne er kun svagt hvælvede, Grænserne mellem 
Leddene utydelige. Ledgrænserne forsynede med Bælter af Torne, 
hvis Udstrækning ikke er helt ens paa alle Tøndepupperne.  For- 
Sspiraklerne svagt fremstaaende, ydre Puppespirakler mangler. Gattet 
ikke fremstaaende. Den bageste Del af sidste Led, bagved Gattet, 
er adskilligt smallere end den forreste Del og mere eller mindre 
indtrukket i denne. Bagspiraklerne findes i Leddets Bagende. 

Til Brug ved Bestemmelser af Snyltefluelarver i Løbebiller hid- 
Sættes en Afbildning (Fig. 3) af Bagenden af en klorbehandlet 
pre, visende Gataabningen, Tornvæbningen og Bagspirak- 
erne, 


Summary. 


From a dead specimen of Harpalus ruficornis F., found in 
Spring 1903, two specimens of Gymnopeza albipennis emerged 
FREE emner es SNEEN 

Stændighed, at deres Vinger er forholdsvis smaa, kunde maaske tyde paa, 

at de overhovedet ikke benyttes til Flugt. Catharosiaens endnu ukendte 

Vært beg derfor maaske søges blandt Insekter, der færdes nede ved 


Jorde 


136 


in June. The abdomen of the beetle contained altogether 6 pupa- 
ria, two of which were somewhat protruding at the end of the 
abdomen. | 
Explanation of the Figures. 
Gymnopeza albipennis Zett. 
Fig. 1. Abdomen of Harpalus ruficornis with puparia of 
G. albipennis Zett. 
Puparium. 
— 3. Anal end. of the puparium. 


| 
» 


16—2—1916. 


DNF VEMSBE 67: Tab. I. 


V. 4. P. ad nat. del. 


Om Spalteaabningerne hos Griselinia littoralis Raoul 
og Campanula Vidalii Wats. 
Af 
V. A. Poulsen. 
(Meddelt i Mødet d. 26de Nåv. 1915.) 
Hertil Tab. I. 

Hos en Del Planter kendes den Ejendommelighed, at Spalte- 
aabningerne paa Bladene til et vist Tidspunkt, nemlig naar de have 
naaet en vis Alder, i det mindste delvis lukkes. Hvor vidt dette 
kan ske paa den naturligste og simpleste Maade, nemlig ved lige- 
frem Sammenslutning af Lukkecellerne, vides ikke; derimod kendes 
to andre, tilsyneladende mere vidtløftige Tilluknings- eller rettere 
Tilstopningsmaader: enten forstoppes selve Spalten ved et i For- 
Saarden udskilt, harpiks- eller voksagtigt, noget grumset Sekret "), 
eller visse Celler indenfor Spalten, altsaa i Aandehulen, vokse saa- 
ledes til, at de afspærre Baggaarden eller rettere Opisthialspalten 
fra Aandehulen, der herved mere eller mindre udfyldes; denne 
Sidste Lukkemaade har man kaldt den thylloide?). 

Af denne haves atter tvende Former, idet den ,thylloide" Celle- 
vækst enten kan skrive sig fra Epidermis, naar Spalteaabningens 
Nabo- (eventuelt Bi- )Celler træde i Virksomhed, eller fra de Aande- 
hulen begrænsende Luftvævsceller; meget almindelige synes disse 
Lukningsmaader mig imidlertid ikke at være, til Trods for, at der 
Paa forskellige Steder i Litteraturen anføres Eksempler derpaa. I 
de fleste Tilfælde drejer det sig, saa vidt jeg har kunnet erfare, 

DD Cfr. Wilhelm: Eine Eigenthiimlichkeit d. Spaltéffn. d. Coniferen (Ber. 

d. deu. bot. Ges., I, 1883). Th. Wulff: Studien ueber verstopfte Spalt- 

åffn. (Oesterr. bot. Ztsch., 48. Jabrg., 1898, pag. 201). 

”) Haberlandt: Physiologische Pflanzenanatomie, IV. Aufl., 1909; p. 423, 

Fig, 181. Kister: Pathologische Pflanzenanatomie, 1916, p. 84. 


138 


om et Fænomen, der optræder halvt pathologisk og kun undtagelses- 
vis, om end just ikke sjældent. Den første Gang, det omtales i 
Litteraturen, er, saa vidt mig bekendt, i 1881, da Schwendener") 
finder saadanne thylloirde Lukninger af nogle Spalteaabninger paa" 
ældre Blade af Camellia japonica og Prunus (Cerasus) Lauroce- 
rasus; i 1887 finder Haberlandt noget lignende hos Trades- 
cantia viridis; her er det Lukkecellernes Naboceller, som besårge 
Afspærringen (se Figuren, pag. 84 hos Kister, Pathologische 
Pflanzenanatomie, 1916, som er en Kopi af Billedet i Haberlandts 
»Funktion u. Lage des Zellkerns bei den Pfl.”, Jena, 1887). Hos 
Pilea elegans er det derimod enkelte af Bladkødets Celler, som ifølge 
samme Forsker?) lukke Spalten, og lignende har Mobius?) i 1887 
paavist hos Ficus og Molisch") et Par Aar efter hos Trades- 
cantia og Begonia. 1 1891 offentliggjorde Briosi et stårre AÅr- 
bejde%) om Bladets Anatomi hos Eucalyptus globulus Lab., og 
heri omtaler og afbilder han ganske det samme Forhold, dog med 
den Forskel, at medens de Spalteaabningens Inderside afspærrende 
Mesofylcelier hos Pilea, Tradescantia, Ficus ikke med Hensyn til 
deres Indhold afvige fra de øvrige, med hvilke de staa i Forbin- 
delse, ere de her hos Eucalyptus klorofylløse og krystalførende, »il 
che evidentemente dimostra, che esse compiono tuttora una fun- 
zione attiva e che questa non é quella del assimilatione clorofil- 
liana." Jeg kan her bemærke, at det næppe er meget hyppigt, 
at slige Celledannelser. forekomme; jeg har hidtil trods megen 
Søgen') dels paa Materiale fra vor botaniske Haves Væksthuse, 
dels paa Materiale, som er sendt mig fra Nizza, kun en enkelt 
Gang kunnet finde Fænomenet. Naar Briosi imidlertid i en Ån- 


7) Bau u. Mechanik d. Spaltåffnungen (Monatsber. d. kgl. Akad. d. Wiss. 
Berlin, 1881, p. 861, Fig. 1634). 


?) Beitr. z. Anat. d. Ficus-Blåtter (Ber. d. Senckenb. naturf. Ges., 1887, p. 117). 
") Zur Kenntniss d. Thyllen (Sitzber. d. Wiener-Akad., Bd. 97, Abt. I, 1888; 
264 


p. 264). 

5) Intorno alla Anat. delie Foglie SS Eucalyptus globulus Lab., Milano, 
1801; pag 217; Tab. 16; Fie 10 

fS) Da jeg ofte sabeer »Folia Fe som Paradigma ved min plante- 
anatomiske Undervisning af en Masse farmacevtiske Elever, er det et 
ikke ringe Antal Præparater, som i Tidens Løb har passeret Revué 
for mig. 


139 


mærkning) siger: ,,Per quanto mi sappia, nulla di simile & stato 
finora altrove rinvenuto" (altsaa i 1891), kan jeg ifølge de oven- 
for anførte Citater, som han for Resten ikke nævner og altsaa ikke 
har bemærket, ikke give ham Ret heri; Fænomenet havde været 
kendt i ti Aar, — i det mindste. Hos Cephalotus forekommer 
der ifølge Goebel)) (1893) i de kandeformede Blades af ham som 
2den Region betegnede Parti (paa Indersiden) Spalteaabninger (d. 
v. S. Vandspalter), som afspærres ved Mesofylceller, der skyde sig 
temmelig langt frem i den vide Spalte, -— et Fænomen, som kan 
nævnes her i denne Sammenhæng. 

Hvorvidt Geiger?) har Ret i at tale om Spalteaabningslukning 
ved Hjælp af de Celler, han i 1898 afbilder i Aandehulen hos 
Pilocarpus, skal jeg lade staa hen; vi have i al Fald ikke det 
samme Fænomen her, som ovenfor skildret hos de dér anførte 
Planter. I 1904 finde vi i en interessant Studie af Billings?) over 
Tillandsia derimod aabenbart et herhen hørende Eksempel, hvor 
Spalteaabningerne paa Grund af denne mærkelige Plantes ganske 
særegne biologiske Forhold bestandig holdes afspærrede indadtil af 
udvoksende Mesofylceller. Hermed bør ogsaa sammenlignes de 
meget lignende Fænomener, som omtales og afbildes af Lins- 
bauer!) hos nogle Bromeliaceer; men en ganske utvivlsom thyl- 
loid Udfyldning af Aandehulerne har Bukviw>) paavist hos en Del 
Cactaceer, (hvor denne Ejendommelighed efter hans Mening endda 
hører til de hyppigere Fremtoninger hos ældre Individer) og Vouk?ø) 
Omtaler og afbilder et lignende Forhold paa nogle ejendommelige, 
af ham som Pneumathoder tydede Organer paa Begonia vitifolia's 
Stængel. 

I et vilhygbehgt og temmelig detailleret Arbejde”) over Spalte- 


y Pflanzenbiolog. Schilderungen, II, pag. 114 og Tab. XXIII, Fig. 10. 
) Beitrå råge z. pharmakogn. u. bot. Kenntniss der Jaborandiblitter; Diss. Zu- 


» P- 
E Botan. Car, Vol. 38, ; p- 9 
) Physiol. Anat. d. ne, u. d. sa d. Bromeliaceen, (Sitzb. d. 
Wiener Akad., Bd. 120, I, 1911; p. 31 eg. 


” Hryniewieckt: An at. Studien ber die Spaholfnungen bei den DiKo- 
tylen (Bulletin de ”Acad. des Sciences de Cracovie, Sér. B, 1912, p. 585; 
Tab. XXVIII, Figg. 27 og 28 


140 


aabningerne hos de tokimbladede Planter har Hryniewiecki i 1812 
paavist en lignende Spalteaabningsafspærring hos Meryla Denhamii 
fra den botaniske Have i Palermo, og Rehfous!) noterer i en lille 
Artikel i 1914 samme Fænomens Forekomst hos Euonymus og Catha. 

"Her kan ogsaa mindes om Forholdet paa Rhizomet af Polygo- 
natum officinale, hvor Aandehulerne i al Fald paa de. ældre Dele 
opfyldes af Parenkym, saa at Spalteaabningerne ganske sættes ud 
af Funktion, og der opstaar smaa, lenticelagtige Vorter paa den 
underjordiske Stængels Overflade [cfr. Warncke: Neue Beitråge 
zur Kenntniss der Spaltåffnungen (Pringsheims Jahrbicher, vol. 50, 
1911—12, p. 34 ff.)] samt den thylloide Udfyldning af Aandehulen 
Tradescantia pulchella [cfr. Holden: Occlusion of. the stomata 
in rad pulch. (Ann. of Bot; vol: 27, 1913, pp: 369) 

Endelig have vi i 1915”) et Tilfælde af Aandehulens delvise 
thyllojide Udfyldning ved Udvækst af Spalteaabningsnaboceller hos 
Hakea suaveolens; jeg formoder, at det her omtalte Tilfælde lige- 
som flere af de ovenfor nævnte er mere undtagelsesvis forekom- 
mende, ti ogsaa denne Art har jeg selv hyppig undersøgt, ganske 
vist som Væksthusmateriale, uden endnu at have iagttaget Fæno- 
menet. Den Interesse, der særlig knytter sig til dette Paradigma, 
skulle vi senere omtale. 

Ved at undersøge Bladene af Griselinia litoralis Raoul, en stedse- 
græn, nyzeelandsk Busk af Cornaceernes Familie, som dyrkes i vor 
botaniske Haves Væksthuse, og som udmærker sig ved sine læder- 
agtige, glatte, helrandede Blade, blev jeg opmærksom paa et Fæ- 
nomen, der optraadte paa de (hidtil alle af mig undersøgte) ældre 
Blade, hvis friskgrånne Farve havde veget Pladsen for en lidt 
falmet, gullig Tone, men som dog alle endnu vare langt fra at 
blive afkastede og sikkerlig endnu gjorde fuld Tjeneste, et Fæno- 
men, som for denne Arts Vedkommende synes mig hidtil ukendt 
øg i al Fald ikke omtales af Solereder?) eller af hans Kilde, 
Sertorius!). Et Tværsnit af Bladpladen viser os en dorsiven- 


") Bulletin de la Soc. Bot. de Genéve, 2éme Sér., Vol. VI, 1914; p. 16. 
”) Vischer: Experimentelle Beitr. z. Kenntn. d. Jugend- u. Folgeformen xero- 
philer Pl. (Flora, Bd. 108, 1915, p. 13). 
”) System. Anat. d. Dicotyledonen, 1899, 88. 
y sm d. Cornaceen, Diss., Minchen, 1893, og Bull. de ”Herbier Boiss., 
LE 


141 


tral, udpræget xeromorf Struktur. Oversidens Epidermisceller ere 
noget stårre end Undersidens, men Kutikulaen er meget tyk og 
stærkt gul paa begge Flader, Ydervæggene ere som sædvanlig de 
tykkeste, og der findes kun Spalteaabninger paa Undersiden. Paa 
Bladoversiden findes en ret tykvægget, klorofylløs Hypoderm, rime- 
ligvis et Vandvæv, af et Cellelags Tykkelse, og derunder Mesofyllet 
udviklet som et Palissadevæv af ret korte Celler, liggende i et 
eller to Lag; det temmelig vel udviklede, meget lakunøse Luftvæv, 
som findes derunder, bestaar af et mere tyndvægget Armparenkym, 
hvori Aandehulerne danne smaa, paa Fladesnit gennem Vævet kreds- 
runde Kamre lige indenfor Spalteaabningerne. I dette Luftvæv 
findes talrige, meget tyndvæggede, klorofylløse Krystalstjerneceller, 
hvis Vægge ofte med Alderen opløses. Sklerenkymatiske Idioblaster, 
som findes hos visse Griselinia-Arter og andre Cornaceer, fore- 
komme ikke her. Paa Karstrængenes Beskrivelse skal jeg her 
ikke gaa nærmere ind; de frembyde intet af særlig Interesse og 
vedkomme os i al Fald ikke i denne Forbindelse; de iødsages ikke 
af Styrkevæv. 

Spalteaabningerne, som ere af Helleborus-Typen, omgives, naar 
de ses paa Fladesnit af Bladet, ikke af særegne Biceller; men de 
fire å seks Epidermisceller, som omgive dem, springe indvendig 
Som smaa, tyndvæggede Udposninger frem over Lukkecellernes 
Inderside, naturligvis dog uden at lukke for Spaltens Opisthial- 
aabning; dette falder lettest i Ojnene paa et tyndt Bladtværsnit, 
og et Blik paa Figuren (Tab. I, Fig. I) viser det bedre end mange 
Ord. Ses Epidermis fra Indersiden paa et Fladesnit (Fig. II), faas 
et Billede, der ligner noget det tilsvarende af Buxus, saaledes som 
Figuren hos Chodat') viser. Men nu er det, at den Ejendomme- 
lighed, som har bragt mig til at undersøge Griseliniabladet nærmere, 
viser sig saa hyppig paa de lidt ældre Blade: Disse indre Udpos- 
ninger vokse til, saa at de mødes midt under Spalten; de støde 
her sammen j en lang Kant, og Siderne afflades ved Trykket; idet 

) Frinapes de Botanique, 1907, p. 292, hed 325. Sammenlign for øvrigt 

hermed Forholdet hos Preissia, Goebel: Organographie, II. Aufl , Bd. II, 

Be pp GVA Fig 579: dej ogsaa Tværsnitsfiguren 8 D, pag. 

20 i: sen og Ove Paulsen: Om Vegetationen paa de dansk- 

Skllodiske der Kbhvn. 1898, samt enkelte andre i samme Arbejde. Se 

Ogsaa mange af Figurerne hos Hryniewiecki og Rehfous (Il. c.) 


142 


de nu vokse yderligere (Figg. III —IV) indefter og endogsaa efter 
nogen Tids Forløb dele sig ved Tværvægge i 2 til 4 Celler, op- 
staar der et helt lille Vævlegeme i Aandehulen, hvorved Spalte- 
aabningen afspærres fra denne og lukkes. Dette Vævlegeme er 
klorofylfrit i Modsætning til det omgivende, lakunøse Mesofyl; men 
dette kan ikke undre, da det nedstammer fra Epidermis. Ved denne 
thylloide Tilstopningsmaade sættes mange Spalteaabninger ud af 
Funktion, og det xeromorfe Blads Luftskifte og Transpiration ned- 
stemmes aabenbart væsentlig. Da Planten anvender saa stort et 
Apparat for at naa dette Maal, tår det formodes, at en simpel 
Lukning af Spalten i dette og lignende Tilfælde er bleven umulig 
for Bladet at udføre. 

Den anden Art af thylloid Spalteaabningslukning, den, som skriver 
sig fra Aandehulevævets, altsaa fra det lakunøse Luftvævs Virk- 
somhed, har jeg fundet i de noget ældre Blade af Campanula 
Vidalii Wats. Da jeg tidligere!) har beskrevet deres anatomiske 
Forhold i Anledning af deres Mælkebeholdere, skal jeg ikke gen- 
tage det her, men kun minde om, at de ere meget tykke, læder- 
agtige og blanke; deres stærkt dorsiventralt udviklede Mesofyl er 
omsluttet af en især paa Oversiden meget storcellet og med en 
Kutikula bedækket Overhud. Spalteaabningerne ere af samme Type 
som hos Griselinia, og Tværsnittene ligne meget det, vi fandt 
hos denne Plante; dog ere de saavel som Overhudens andre Ele- 
menter stårre, Lukkecellernes Naboceller pose sig ikke frem inden- 
for dem, og det saakaldte Hængsel er noget tydeligere end hos 
Griselinia (Tab. I, Fig. XI). Som det ses af Figg., vokse nogle 
af Luftvævscellerne ind i Aandehulen og trænge ofte frem til selve 
Lukkecellernes Inderflade, saa at vi se Spalten lukket paa samme 
Maade, som fremstillet hos Haberlandt i hans fysiologiske Anatomi 
for Pilea's Vedkommende. Den fri Endeflade af disse thylloide, 
her (i Modsætning til Griselinia) klorofylførende Aandehuleceller 
er meget stærkt fortykket (Figg. XI—XI), et Forhold, som ogsåa 
Hryniewiecki har fundet og afbildet paa én af sine Figurer, 08 
som tiltager med Alderen, saa at der tilsidst, især naar flere Cel- 
ler have deltaget i den thylloide Vækst, er dannet temmelig svære, 
te Cellulosepropper lige under (el. indenfor) Spalteaabningerne. 

1 Sé: V.A. Poulsen: Anatomiske Studier (Oversigt over det kgl. danske 

Vidensk. Selskabs Forhandlinger 1915, Nr. 2). 


143 


Som et lille Bidrag til Aandehulens Histologi har jeg tænkt mig, 
at disse tvende her beskrevne Tilfælde, der ikke synes mig hidtil 
noterede, kunde have nogen Interesse. 


Universitetets botaniske Laboratorium i Januar 1916. 


Figurforklaring. 


Alle Figurerne ere tegnede med Abbe's Camera Clara efter Zeiss's Mi- 
kroskop, Ocul. 4 Comp. samt Obj. 3 mm Apochr., og bagefter reducerede til 
den halve Stårrelse. 


Fig. I: 


us SE, 
Al: 


Eee littoralis: Tværsnit af normal Spalteaabning. Undersidens 
Epidermi 
Samme: SRaeGER af syren Epidermis; Indersiden ven- 
der opad. Normal ale: eaab 

Samme: Tværsn. af e a AARESNRA LEE. de fremvoksende Biceller 
have lukket for Opisthialspalten. 

Samme: Lignende Tilstand; Snit som Fig. Il. 

Samme: Lignende som Fig. III; de thylloide Celler have delt sig. 
Samme: Som Fig. IV. 


:… Samme: Som Fig. V, 
: Samme: Som Fig. VII; de thylloide Celler danne et lille Væv- 
k 


mpleks. 
Campanula Vidalii: Tværsnit af Bladundersidens Overhud; Læng- 
desnit af en Spalteaabning; Aandehulens Celler ere voksede ud og 
have fortykket Endevæggene. 
Samme: Lignende Tilstand. 
Samme: Tværsnit af en Spalteaabning, indenfor hvilken en af Aande- 
hulens Celler viser lignende Forhold som i Figg. IX og 


"apgqÅqT S19)9W. 0006€—000F 1 ("7 "SÅ: 99 ore AN CC (cd) 
ABUIOJUBNY 981pJ0u Jap I ,, 9403" USJJOUUOYSIOJOW BJJ SIGT Jo8uej 
ejdwosygq J8ue[| Wo cQJ 19 

"POOMmIeJt] sSnooe)yndue xuAaeydodes "Jop Wu pv unoyævg "Y[ 


X re ER å 


ju BE SEES 
KØ ne byæns g 


mi 


nd 


ES. 
KS 
ba ” 


HURLAR LO PH WAQJSN( 


Saccopharynx ampullaceus, Harwood. 


En Oversigt over de tidligere gjorte 5 Fund og en Redegørelse 
for et nyt Eksemplar, fanget 1913 fra Motorskonnerten 
» Margrethe" i det nordlige Atlanterhav i 
2000—3000 Meters Dybde. 


Af 
P, Jespersen. 
(Meddelt i Mødet d. 21. Januar 1916.) 
Hertil Tab, II. 


Paa M/S , Margrethes Atlanterhavstogt i 1913 indfangedes af 
Dybhavsfisk tilhørende Familierne Eurypharyngidæ og Saccopha- 
ryngidæ 3 Individer af Slægterne Gastrostomus og Saccopharynx. 
Medens de to Eksemplarer af disse, tilhørende Arten Gastrostomus 
Bairdii Gill & Ryder, gik tabt ved Skibets Forlis i Vestindien i 
December 1913, reddedes et indfanget Eksemplar af Saccopharynx 
ampullaceus, Harwood. 


Inden jeg gaar over til at give en nærmere Beskrivelse af 
nævnte Saccopharynæx, skal jeg meddele nogle Oplysninger om 
Fangsten, der foregik den 29. Juli 1913 paa 52" 22" N. Br.—24? 
56' W. Lød. (St. 1005). Vedkommende Fisk blev fanget i et grovt 
masket Redskab — saakaldt Rejebindspose — med en Diameter af 
2 Meter, der blev slæbt i 4000 Meter Wire (2000—3000 Meters 
virkelig Dybde). Trækket, der paabegyndtes Kl. 1 Nat, varede 4 

imer, og ialt slæbtes samtidig forskellige Redskaber i følgende 
Wirelængder: 25, 65, 300, 1000, 3500 og 4000 Meter samt en 
pelagisk Pose i Overfladen. Efterhaanden som Redskaberne ved 
Indhivningen kom indenbords, blev Indholdet af disse som sædvan- 
lig Straks hældt ud i Baljer paa Dækket. Det sidste Redskab 
Indeholdt da den foreliggende Saccopharynw, der har en Total- 
længde paa 105 cm. I Begyndelsen forholdt den sig stille paa 
Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 67. 10 


146 


Bunden af Baljen, men da jeg kort efter tilsatte en svag Opløsning 
Formol for at bevare det indfiskede Materiale, blev den yderst liv-… 
lig. Den bugtede sig kraftigt paa Bunden af Baljen og aabnede 
vedholdende det mægtige Gab saa stærkt, at Kæberne dannede en 
Vinkel paa over 120". 

Alt, hvad vedkommende Redskab ellers indeholdt, kom op i død 
Tilstand. Af andre Fisk fangedes: 3 Stomiatider, 1 Scopelin (Myc- 
tophum sp.) og 29 Cyclothone microdon. Endvidere fandtes i 
Materialet flere store Gopler (bl. a. Sl. Periphylla), en Del røde 
Krebsdyr (Acanthephyra 0. lign.), enkelte ejendommelige Dybhavs- 
krebs, mindende om Slægten Eryoneicus, samt 1 octopod og 4% 
decapode Cephalopoder. 

Da hele Materialet fra nævnte Træk senere gik tabt — Sacco- 
pharynx undtaget — ved Skibets Forlis i Vestindien, har det ikke 
været mig muligt senere at foretage en nøjere Bestemmelse af 
dette. Ovenstaaende Oplysninger skyldes alene den Journal, hvori 
jeg om Bord paa ,, Margrethe" indførte en rent foreløbig Bestem- 
melse af det indfiskede Materiale. 


Saccopharynx ampullaceus, Harwood. 


Saccopharynæ, Mitchill, Ann. Lyc. Nat. Hist. New York I, 1824, 
p. 82. 
Ophiognathus ampullaceus, Harwood, Phil. Trans. Royal Soc. Lon- 
don 1, 1827, p: 49, pl 7. 
Saccopharynæx flagellam, Cuvier, Réægne animal, 2d. ed., II., 1829, 
p: 355. 
Ginther, Cat. Fish. Brit. Mus. VIIL, 1870, p. 22. 
Johnson, Ann. Mag. Nat. Hist., Ser. 3, X, 1862, p. 27. 
Gill, Arr: Fam. Fish, (No. 205), 1872. 
Goode and Bean, "Oceanic Ichthyology", 1896, pag. 157, 
fig. 179— 180. 
Saccopharynx ampullaceus, Richardson, Fauna Boreali-Americana, 
IL, 1836, p. 271. 
Ginther, Challenger Report, XXII, 1887; p. 256, pl 66. 
Regan, Ann. and Mag. Nat. Hist., London, Ser. 8, X, 1912, 
p. 349. : 


147 


Beskrivelse. Idet jeg nedenstaaende giver en kort Beskri- 
velse af Eksemplaret fra ,,Margrethe's Atlanterhavstogt, skal jeg 
indskrænke mig til de ydre Karakterer, idet jeg har afholdt mig 
fra enhver anatomisk og osteologisk Undersøgelse. Jeg henviser 
til den medfølgende Skitse, der er tegnet, efter at Dyret har været 
konserveret i 4 "/o Formalin-Opløsning i 2!/2 Aar, og lægger i Be- 
skrivelsen særlig Vægt paa de Karakterer, om hvilke der foreligger 
Uoverensstemmelse i tidligere Beskrivelser. 

Dyrets Totallængde maaler 105 cm, hvoraf den;præanale Længde 
udgør 23 cm, saaledes at Kroppen kun indtager /4—"/5 af Dyrets 
samlede Længde. Huden, der er skælløs og særdeles blød, var 
oprindelig kulsort. Det foreliggende Eksemplar har næppe noget 
Indhold i Maven, hvorfor Huden er stærkt foldet, og det er ganske 
øjensynligt, at Abdomens Hud har kunnet udspændes ganske be- 
tydeligt. Anus er beliggende ved den skarpe Overgang mellem 
Krop og Hale. Den præanale Del af Legemet er ret stærkt sammen- 
trykt, hvorimod den proximale Del af Halen er cylinderformet. 
Denne aftager jævnt i Tykkelse, samtidig med at den mere og 
mere antager en sammentrykt Form, og ender i en lang, traadfin 
Spids, der ved en nøjere Undersøgelse viser sig at være stærkt 
Sammentrykt. Den yderste Del af Halen er saa godt som blottet 
for Pigment og næsten gennemsigtig. 

Jeg har undersøgt den upigmenterede Halespids under Mikro- 
Skopet, men det har ikke været mig muligt at opdage det af Zug- 
mayer (1911) omtalte Organ paa Halespidsen. Zugmayer, der 
beskriver det tilsvarende Organ hos Gastrostomus Bairdii, Gill & 
Ryder, skriver: »Cet organe caudal existe du reste également chez 
Saccopharynæ, comme j'ai pu le constater en examinant les spé- 
Cimens du British Museum; toutefois on ne l'a pas remarqué 
Jusqu'ici, car il est træs petit et beaucoup plus plat que chez Gastro- 
stomus Bairdii.« Halespidsen paa det foreliggende Eksemplar synes 
at være fuldstændig, men det er naturligvis tænkeligt, at det nævnte 
Organ kan være slidt af. 

Saavel langs Krop som Hale findes lateralt en Række af ejen- 
dommeligt formede, kortstilkede og knoplignende Udvækster, der 
formodentlig repræsenterer Sideliniesystemet. Tilsvarende Organer 
findes lateralt paa Hovedet, men synes ikke der at dele sig i flere 
Grene. De er overordentlig smaa og meget lidt iøjnefaldende, hvad 

1 


148 


der formodentlig er Aarsag til, at jeg ikke har fundet dem omtalt 
i tidligere Beskrivelser. 

Dyrets Gab er stort, Kæberne ca. 4.5 cm lange, tynde og 
buede. Dette sidste gælder især Underkæben, hvis Grene er for- 
bundet med en stærkt udvidelig Membran. Som tidligere anført, 
havde jeg om Bord paa ,, Margrethe" Lejlighed til at iagttage Dyret 
i levende Tilstand og bemærkede da, at Gabet kan aabnes saa 
stærkt, at Underkæben næsten gaar i Forlængelse af Overkæben. 
Saavel Under- som Over- og Mellemkæbe er besat med Tænder, 
der er tynde og buede, saaledes at Spidsen bøjer ind mod Svæl- 
get. Tænderne, der er uens store, sidder i Overkæben i 2—3, i 
Underkæben i 1--2 uregelmæssige Rækker, saaledes at der mellem 
de større Tænder findes spredte mindre. De største Tænder i den 
øvre Kæbe maaler 4 mm, i Underkæben 2—3 mm i Længden. 
Saavel Palatinum som Vomer er tandløs. Der findes ingen Tunge. 
Øjnene er smaa (Diameter 3 mm) og sidder ret dorsalt. Umiddel- 
bart foran Øjet findes et Næsebor, men mellem dette og Øjets 
forreste Rand en lille Spalte, som jeg ikke kan tyde som andet 
end et bageste Næsebor. Forreste Næsebor, der kun maaler I 
mm i Tværmaal, sidder 3.5 mm foran Øjets forreste Rand, medens 
bageste Næseaabning, der har Form som en Spalte af tilsvarende 
» Størrelse, er anbragt 1.5 mm foran Øjet. Jeg omtaler dette For- 
hold ret udførligt, idet det almindeligt anføres, at disse Fisk kun 
har et Næsebor. 

Gælleapparatet sidder langt tilbage og har ingen Forbindeli 
med Kraniet. Forbenet Operculum findes ikke, og saavel Gælle- 
buer som Radii branchiostegi er meget lidt udviklede. Gælle- 
spalterne er adskilte og ligger ventralt som to tæt samlede ca. 15 
mm lange parallelt løbende Spalter. 

Tæt ovenfor Gællespalterne findes Pectoralfinnerne, der er sær” 
deles korte og brede. De bærer hver ca. 30 korte og bløde Straaler. 
Ventralfinner mangler. Saavel Dorsal- som Anaålfinne er veludvik- 
lede, men besat med ganske korte, bløde Straaler.  Dorsalfinnen 
løber paa en lys median Linie, der paa hver Side er begrænset 
af en sort Stribe. Udenfor denne Stribe løber igen paa hver Side 
en ganske smal lys Linie. Noget tilsvarende, om end i mindré 
udpræget Grad, ses tildels for Analfinnens Vedkommende. Dorsal- 
finnen begynder ca. 8 cm foran Anus, og Straalerne kan følges 


149 


indtil ca. 33 cm fra Halespidsen (Længde ca. 57 cm). Analfinnen 
begynder umiddelbart bag Anus og ender omtrent 21 cm fra Halens 
yderste Spids (Længde ca. 61 cm). 

Tæt op ad Rygfinnen sidder paa begge Sider af denne nogle 
ejendommelige traadformede Forlængelser. De nævnes først af 
Mitchill (op. cit.), der beskriver dem saaledes: ,Filiform pro- 
cesses, or excrescences, about an inch in length, depended on each 
side of the whitish stripe all the way from the head down the back 
to the tail. The space between them is nearly an inch, so that 
they probably amounted to fifty pairs. These cirrhi, or threads, 
have no expansion or enlargement at their extremities.” Paa det 
foreliggende Eksemplar findes ialt ca. 30 saadanne Vedhæng paa 
hver Side i gennemsnitlig Afstand af 2—3 cm. Oftest sidder de 
parvis lige overfor hinanden. Den forreste, der sidder dorsalt 4 
cm fra Snudespidsen, maaler kun 3 mm, men de tiltager nogen- 
lunde jævnt caudalt, og den største Længde (30 mm) maaler et 
Par, der sidder omtrent midt paa Halen. Derefter aftager de atter 
jævnt i Længde og ophører ganske ca. 23 cm fra Halespidsen. 
Disse Vedhæng afrives eller beskadiges øjensynlig ret let, hvad der 
maaske er Aarsag til, at de ikke er fundet hos et enkelt tidligere 
kendt Eksempiar, der er beskrevet af Ginther i Challenger- 
Report (1887). Giinther beskriver i nævnte Arbejde to Eksem- 
plarer, der findes i British Museum, og bemærker da om det ene: 
»These filaments are certainly not to be seen in the Madeiran fish.” 


Historiske Oplysninger om Slægten Saccopharynæ. 
Allerede i Aaret 1824 blev Slægten beskrevet af S. L. Mitchill 
(op. cit.) i Afhandlingen: "Description of an extraordinary Fish, 
résembling the Stylephorus of Shaw.” Mitchill opfører ikke det 
beskrevne Eksemplar til Årt, men giver følgende Diagnose: 

»Genus Saccopharynw. 

Jaws capable of great dilatation. Throat wide like a bag. Tail 
Hagelliform, tapering away to a point, and beset with many pairs 
of cirrhi. Dorsal, caudal and anal fins united.” 

Det sidstnævnte Forhold strider mod alle de senere fundne 
Eksemplarer, men da Dyret ikke er opbevaret, er en Kontrol af 
det anførte Forhold udelukket. ' 


150 


Kun tre Aar senere fandtes et andet Eksemplar, der blev be- 
skrevet 1827 af I. Harwood (op. cit.) i en Afhandling: "On a 
newly discovered genus of Serpentiform Fishes."” Harwood, der 
øjensynlig ikke har kendt Mitchilf's Beskrivelse, opstiller Dyret 
under Navnet Ophiognathus ampullaceus med følgende Beskri- 
velse: 

«£ Ophiognatus. Corpus nudum, lubricum, colubriforme, com- 
pressum, sacco amplo abdominali. Caput antice depressum, maxilla 
superiore (paulo) longiore. Dentes, in maxilla inferiore, et ossibus 
intermaxillaribus, subulati, retroflexi.  Maxillæ elongatæ, patulæ, 
dilatabiles, (serpentium instar). Lingua vix conspicua. Spiracula 
ante et sub pinnas pectorales, magna. Pinnæ pectorales, dorsales, 
analesque radiis mollibus; ventrales nullæ. Oculi minimi, propé 
extremitatem maxillæ superioris positi. Cauda elongata, in fila- 
mentum apterum productaf. 

Ginther sammenfatter i Bind VIII af "Catalogue of the Fishes 
in the British Museum" (1870) de kendte Eksemplarer under Nav- 
net Saccopharynæ flagellum med Syn. Saccopharynx ampulla- 
ceus. Goode og Bean giver senere (1896) i ,,Oceanic Ichthyo- 
logy" en Liste over de indtil da kendte Eksemplarer under Navnét 
Saccopharynæ flagellum, Mitchill, men anfører dog, at det ikke 
er udelukket, at Listen omfatter mere end en Art. Af nyeste Dato 
(1912) foreligger imidlertid et Arbejde af Regan: "The Anatomy 
and Classification of the Teleostean Fishes of the Order Lyomeri", 
hvor der kun opføres en Art: Saccopharynx ampullaceus, Har- 
wood 1827. Det foreliggende Eksemplar fra ,, Margrethes Atlanter- 
havstogt stemmer i alt væsentligt med Regan's Beskrivelse, hvor” 
for jeg har benyttet dennes Artsbenævnelse. 


Systematik. Slægten Saccopharynx har sammen med dé 
ret nærstaaende Slægter: Eurypharynx, Macropharynæ og Gastro- 
stomus i systematisk Henseende ført en ret omtumlet Tilværelse, 
og som man af nedenstaaende vil erfare, er Meningerne om deres 
systematiske Plads vedblivende delte. 

De ældre Forfattere som Cuvier og Ginnther ansaa Sacco”- 
pharyngiderne for at staa Muræniderne nær, d. v. s. tilhørende den 
nuværende Orden Apodes. Dette Synspunkt hævdes endnu af en 
Kreds af Ichthyologer, hvoraf kan nævnes Brauer (1906), Bow 


151 


lenger (1904) og Zugmayer (1911). I Aaret 1883 stillede 
Gill og Ryder (Proc. Unit. Stat. Nat. Mus. Vol. VI.) imidlertid 
Saccopharyngiderne i videste Forstand i en særlig Orden: Lyomeri. 
Sidstnævnte Standpunkt er vedblivende holdt i Hævd af en Del 
Forfattere, bl. a. Regan, der i Afhandlingen fra 1912 fastholder 
Ordenen Lyomeri som naturlig. Medens Regan hævder, at Sacco- 
pharyngiderne har deres nærmeste Slægtskab med Synodontidæ 
indenfor Ordenen Iniomi, mener Zugmayer (1913), at de er 
nærmere beslægtede med Sl. Alabes. indenfor Symbranchidæ. 

Jeg skal vedrørende denne Sag indskrænke mig — idet jeg 
iøvrigt henviser til Regan's Arbejde — til at referere Zugmayer's 
sammenfattende Udtalelser i "Bulletin de VInstitut Océanographique" 
Nr. 254 (1913): fLe fait que les canaux des organes de génération 
Sont bien développés, est, en effet, en faveur d'une séparation, 
mais beaucoup de traits caractéristiques chez les Lyomeri rapellent 
les Apodes. C'est surtout le fait que Iappareil operculaire est 
trés reduit et le 'squelette branchial tout å fait rudimentaire et træs 
Ééloigné de la téte; de plus que les intermaxillaires ne sont point 
développés, que 1'appareil hyopalatin est reduit å 2 os, que les os 
du frocher" (opisthoticum) et le sphénoide antérieur (basisphenoi- 
deum) font défaut ainsi que le surscapulaire (post temporale), qu'un 
condyle exoccipital n'existe pas, et enfin le fait que les nageoires 
Ventrales et les appendices pyloriques sont également absents.” 

Der er saaledes adskillige Forhold, der taler pro et contra de to 
forskellige Anskuelser. Medens Meningerne om disse Fisks nær- 
meste Slægtninge er delte, staar det imidlertid fast, at de danner 
en ret isoleret og skarpt afgrænset Gruppe. Det nyeste samlede 
Arbejde, der foreligger om denne lille Gruppe Dybhavsfisk, stam- 
mer fra Regan (1912), der fastholder Ordenen Lyomeri med 
følgende Familier og Slægter: 

Saccopharyngidæ: Gen. Saccopharynæ. 

Eurypharyngidæ: Gen. Eurypharynwx, Macropharynæ, Gastro- 
stomus. 
Slægten Macropharynzæ, der er opstillet af Brauer (Zoologi- 
scher Anzeiger XXV, 1902) paa et enkelt Eksemplar fra Valdivia- 
Ekspeditionen, kan imidlertid næppe opretholdes som selvstændig 
Slægt. Zugmayer (1913) hævder nemlig, at vedkommende Eks- 
emplar er et ungt Individ af Gastrostomus Bairdii, Gill & Ryder. 


152 


Tidligere Fund. Ser vi endelig til Slut lidt paa, hvad der 


hidtil foreligger af Eksemplarer af Saccopharynx ampullaceus, 
vil en Gennemgang af Litteraturen vise, at der ialt kendes 4 Fund 
af denne Fisk!). Af disse er imidlertid kun de 2 Eksemplarer op- 
bevaret; begge findes i British Museum i London. Goode og 
Bean (1896) opfører i ,Oceanic Ichthyology" 5 Fund, men det 
har vist sig, at det fra Blake St. 331 noterede Individ tilhører 
Slægten Gastrostomus. 


De fire sikre Fund, der hidtil kendes, er følgende: 


1) 1824 blev et Eksemplar taget drivende i Havoverfladen paa 


52? N. Br.—30% W. Lød. Dyrets Længde angives til ca. 72 
Tommer. I Maven fandtes en 10 Tommer lang Fisk. Eks- 
emplaret er formodentlig paa Grund af særlige Forhold blevet 
tvunget op til Overfladen. Det blev beskrevet af Mitchill, 
men findes ikke opbevaret. 


2) 1826 fandtes et andet Eksemplar under lignende Forhold påa 


ey 
sø 


62" N. Br.—57? W. Løgd. Dyrets Længde ca. 54 Tommer. 
Det fandtes drivende i hjælpeløs Tilstand "almost worn out 
by unavailing efforts to gorge a fish about 7 inches in cir- 
cumference". (Harwood 1827). Eksemplaret er ikke opbe- 
varet. 

Et lille (Længde 11.5 Tommer) stærkt indtørret Eksemplar, 
hvis Historie er ganske ukendt, findes i British Museum, hvor 
det har været opbevaret i mange Aar. Omtales første Gang 
af Ginther i Catalogue of Fishes VIII. (1870). 


4) Ligeledes i British Museum findes et Eksemplar fra Madeira, 


der 1862 blev beskrevet af Johnson (op. cit.). Længde 31.5 
Tommer. Der foreligger ikke nærmere Oplysninger om Fun- 
det, men det er rimeligvis fundet drivende i Overfladen. Det 
havde slugt en anden Dybhavsfisk (Halargyreus Johnsonii, 
Giinther) "the stomach of which was forced up into the mouth 
by the distended air bladder, showing how rapidly both fishes 
must have ascended to the surface." 


Det foreliggende nye Fund af Saccopharynæ har da af flere 


Grunde betydelig Interesse. Det er saaledes det første Eksemplar, 


1) jfr. dog Efterskriften. 


153 


der med Sikkerhed er fanget i de Dybdeforhold, hvor disse Fisk 
hører hjemme. Endvidere er det foreliggende Eksemplar det største, 
der saavidt vides findes opbevaret, og det eneste, der findes i ube- 
skadiget Tilstand. Begge Eksemplarerne i British Museum skal 
være ret defekte. 

Det er saaledes over 50 Aar, siden det sidste Fund blev gjort, 
og det er ret forbavsende, at ingen af de mange store Dybhavs- 
ekspeditioner, der netop er udført i det sidste halve Hundrede 
Aar, aldrig har draget denne ejendommelige Fisk frem for Dagens 
Lys"). Man kan formodentlig af denne Grund være berettiget til 
at slutte, at Saccopharynæ tilhører en af de sjældneste Dybhavs- 
former i Atlanterhavet. 


y M/S ,, Margrethe" var ikke særlig udrustet til virkelige Dybhavsunder- 
søgelser, idet Togtets væsentligste Opgave var at fiske i de intermediære 
og øvre Vandlag, og der blev af den Grund kun rent undtagelsesvis ud- 
ført Træk i virkelig store Dybder. 


Litteratur. 


Boulenger (1904). "A Synopsis of the Suborders and Families of Teleostean 
Fishes.” Ann. Mag. Nat. Hist. Ser. 7. Vol. XIII. London. 
Brauer eg Macropharynx. gen. nov. Zool. Anzeiger XXV. 
906). sigttserø Tiefsee-Expedition 1898—99. Bd. XV. »Die Tiefsee- 
Jen 


å 
Cuvier (1829). Le SF Animal. 2d. ed. II. Par 
Gill & Ryder ( (1883). On i: RER and Kg of the Eurypharyngidæ. 
Proceed. U.S.N us. Vol. 6. Washington. 
Goode & Bean (1896). Artie Ichthyologyf Bull. U.S. Nat. Mus. Wa- 
ington. ; 
Giinther "Mos ).. Catalogue of the Fishes in the Collection of the British 
Museum. Vol. VI 
—… (1887). Report on le Nasalike results of the voyage of H. M.S. 
Smag] eg the years 1873—-76 Zoology Vol. 22. ,,Deep- 
a Fishe 
Harwood (1827, Sn a newly discovered påtlus of moren eee Fishes. Phil. 
. s. Royal Society of London I n 
Johnson 1862) Notes on rare and little-known Fishes taken at Madeira. 
n. Mag. Nat. Hist. Ser. 3. Vol. X. London. 
Jordan & ene, (1896). The fishes of North and Middle America I. Wa- 
Shington. 


eg 
oa 


154 


Mitchill 1824. Description of an extraordinary Fish, resembling the Sftyle- 

phorus of Shaw. Ann. Lyc. Nat. Hist. I. New Yo 

Murray & Hjort (1912). The Depths of the Ocean. anden 

Regan (1912). The Anatomy and Classification of the Teleostean Fishes of 
the order Lyomeri. Ann. Mag. Nat. Hist. Ser. 8. Vol. X. London, 

Vaillant (1888). Expéditions scientifiques du Travailleur et du Talisman pen- 
dant les années 1880—83. Pøissons. Paris. 

Zugmayer (1911). Poissons provenant des campagne du yacht Princesse Alice 
(1901—10). Resultats camp. scient. Prince Monaco. Fascicule XXXV. 


— (1911). Diagnoses des Poissons nouveaux provenant des Campagnes 
du Yacht Princesse Alice. Bull. Inst. Océan. Monaco. Nr. 193. 

—. (1913). Le Cråne de Gastrostomus Bairdii, Gill & Ryder. Bull. Inst. 
Océan. Monaco. No. 254 


Efterskrift. 

Efterat ovenstaaende var sat, har Hr. Museumsinspector Ad. S. 
Jensen gjort mig opmærksom paa nedennævnte Fund, som vår 
undgaaet min Opmærksomhed. 

Et 950 mm langt Eksemplar af Saccopharynx ampullaceus 
blev i 1894 taget flydende i Havfladen af Fiskere udfor Portugals 
Kyst ("9 milles environ au S. S. O. de Yembouchure du Tage"). 
Det blev beskrevet og afbildet af A. A. Girard i "Boletim da S0o- 
ciedade de Geographia de Lisboa, Sér. 15, No. 2, Lisbonne 1895, 
i et Arbejde betitlet: "Mémoire sur un Poisson des grandes pro- 
fondeurs de I'Atlantique le Saccopharynx ampullaceus" (avec trois 
planches). Beskrivelsen afviger paa et væsentligt Punkt fra oven” 
staaende, idet Girard's Eksemplar mangler de forannævnte traad- 
formige Forlængelser langs Dorsalfinnen. Forfatteren fremsætter 
den Formodning, at de voksne Eksemplarer af Saccopharynx skulde 
mangle nævnte Vedhæng. Da Eksemplaret fra ,,Margrethe" er 
større end det omtalte portugisiske Individ, bortfalder en saadan 
Forklaring. 


Det sidst refererede Fund synes ganske at være undgaaet Ich- | 
thyologernes Opmærksomhed, idet hverken Jordan & Evermann 
(1896), Brauer (1906) eller Zugmayer (191 1) anfører det. 


23—3—16. : 


Foreløbig Fortegnelse over danske Apterygoter. 


Af 
Thomas Bartholin. 
(Communications from the Department of Arthropods of the Zoological Museum. 
Copenhagen. — No. 1.) 


Det er med velberaad Hu, at jeg har kaldt denne Fortegnelse 
foreløbig, thi den vil at dømme efter vore Nabolandes Fauna kunne 
forøges betydeligt. 

Naar jeg alligevel har dristet mig til at offentliggøre den, er 
det dels, fordi den giver et lille Indblik i et for os Danske ret 
nyt Arbejdsfelt og maaske derigennem kan faa en og anden til at 
interessere sig for denne lille Del af vor Fauna, som alt for længe 
har undgaaet Undersøgelse, dels fordi jeg i det første Aarstid ikke 
" vil faa Tid til at sysle med dette Emne og ikke har ment, at Lej- 
ligheden til at opmuntre andre til Indsamling burde ligge hen saa 
længe. 

Jeg skylder Inspector Lundbeck ved Zoologisk Museum megen 
Tak for den Beredvillighed, hvormed han har. stillet Museets Ma- 
teriale og Hjælpekilder til min Raadighed. Ligeledes maa jeg 
takke Mag. scient. K. Henriksen, hvis elskværdige Hjælpsomhed 
Saa ofte har været mig til Nytte. 


Hvad den tidligere Literatur angaar, synes Apterygoterne langt 
fra at have vakt den Interesse her i Landet som (navnlig i den 
nyere Tid) i vore Nabolande, og Listen over de i Følge Literaturen 
fra Danmark kendte Arter er derfor endnu mangelfuld. 

I 1761 opgiver Briinnich i Prodr. Insectologiae Siaellandicae 
(under Insecta aptera p. 22) af Podurer kun to Arter: Podura fime- 
taria (— Folsomia fimetaria (L.)) og Podura ambulans (= Ony- 
Chiurus ambulans (LY). 


156 


I Pontoppidans Danske Atlas Hafn. 1763 (Tom. I, Bog II, Cap. 
XII, p. 698) nævnes igen kun to, men to andre Arter, nemlig Le- 
pisma saccharina, Den forsølvede Møl og Podura aquatica, Vand- 
loppen. Hvad denne sidste angaar, synes det dog, at Forfatteren 
ikke har været ganske sikker i sin Bestemmelse, idet han hen- 
viser til en Afbildning af Dyret i Joh. Chr. Lange: Lære om de 
naturlige Vande [D. Lange i hans Bog om Vandene ved Kbh., Tab. 
I, Fig. 2—4], hvor Afbildningen viser sig at forestille en Copepod 
(Cyclops), der jo ganske vist ogsaa kaldes Vandloppe, hvilket maa- 
ske er Grunden til Forfatterens Henvisning. Vi maa altsaa her 
lade Podura aquatica ude af Betragtning. 

Mærkeligt nok har jeg ikke kunnet finde den igen som dansk 
Art i Literaturen førend i Wesenberg Lunds Bog: »Insektlivet i 
ferske Varde” "Kbhå 1915 

Det næste Sted, hvor danske Collemboler nævnes, er i O. Fr. 
Miiller: Fauna insectorum Fridrichsdalina 1764, hvor Forf, under 
Aptera p. 89 nævner to Slægter og ialt 4 Arter: 

Lepisma terrestris (umulig at identificere). 

Podura atra (— Ptenothrix atra L.) in fungis. 

Podura plumbea (— Pogonognatus plumbeus Templ.) in fungis. 

Podura ambulans (= Onychiurus ambulans L.) in terra. 

I A. D. Imms Anurida [Liverpool Marine Biology Committeé 
Memoirs etc. XIII, London 1906, p. 5] skriver Forfatteren om Anu- 
rida maritima: ,,According to Plateau [o: Felix Aug. Joseph Plateau] 
it was first discovered in Denmark by Stråm, who named it Po- 
dura ambulatoria cauda carens."” Hermed maa sigtes til Hans 
Strøm: ,Beskrivelse over ti norske Insecter”,.p. 582: ,En gåa- 
ende Søe Loppe af mørkeblaa Farve, og uden Bag-Spidser, Po- 
dura ambulatoria ac coerulea, cauda carens". [Skr. i Kbh. Selsk. 
etc., Del IX, Kbh. 1765.]. Da Forf. ikke angiver nogen Lokalitet, 
har jeg hverken medregnet denne eller de andre Arter, som næv” 
nes sammen med den, gaaende ud fra, at Citatet maa gælde Dan- 
mark i ældre, videre Forstand. 

Hvor mærkeligt det end lyder, synes dette at være de enesté 
Lister over danske Apterygoter, som hidtil er trykte. 

Ganske vist har J. C. Fabricius i Systema Entomologiæ (1775) 
nævnt 16 Apterygoter,,men kun med Tilføjelsen: ,,Habitat in Eu 
ropa", og O.F. Miller har i ,Zoologia Danica Prodromus", Kbh. 


157 


1776, givet en Fortegnelse, søm omfattér 21: Arter, for en stor 
Del opstillede af ham selv. Men da han ikke har angivet Finde- 
sted, og Størsteparten maa anses for at være tagne i Norge, da 
Forf. opholdt sig der netop i Aarene før Arbejdet udkom, og da 
han desuden har medtaget islandske Arter, maa man ogsaa se bort 
fra hans Arbejde, naar Talen er om danske Arter, selv om det 
maaske nok kan indeholde saadanne. 

I Aaret 1783 udkom Otto Fabricius”'s: ,Beskrivelse over 
nogle Podurer og en besynderlig Loppe", hvori der nævnes 7 Po- 
durer, som alle paa én nær er fundne i Norge — og denne ene, 
der angives at være fundet i Jylland, ,Kæmpepoduren", Podura 
gigas, som han kalder den, har det ikke været mig muligt at iden- 
tificere. 

Listen over hidtil kendte danske Apterygoter synes saaledes, 
hvis Bestemmelserne er rigtigt identificerede, at indeholde 6 Arter, 


nemlig: ; i 
8 Lepisma saccharina L. 


"Podura aquatica L. 

Onychiurus åmbulans (L.) 
Folsomia fimetaria (L.) 
Pogonognatus plumbeus (Templ.) 
Ptenothrix atra (L.) 


Nærværende Fortegnelse omfatter 79 Former, som er fordelt 
Paa 63 Arter og 16 Variationer, deri indbefattet de ovennævnte 
Årter paa een nær, nemlig Onychiurus ambulans (L.), som det 
ikke er lykkedes mig at genfinde. Foruden denne nævner jeg kun 
en Collembol til, som jeg ikke selv har fundet, nemlig Orchesella 
bifasciata Nic., som fandtes i Zoologisk Museums Materiale. At 
Listen endnu, navnlig for Collembolernes Vedkommende, er meget 
ufuldkommen, fremgaar maaske bedst af, at: Wahlgren 1907 op- 
giver de i Sverige fundne Arters Antal til 129. 

Selv om flere svenske Arter ikke vil findes her, vil vi sikkert 
til Gengæld have mellemeuropæiske Former, som ikke er kendte 
1 Sverige, Entomobrya orcheselloides Schåff. er allerede et Eks- 
Empel herpaa. 

i Destoværre har mine Indsamlinger hidtil hovedsageligt været 
Indskrænkede til Norsjælland, Lolland og Falster, naar enkelte Eks- 
kursioner til Vest- og Midtsjælland samt Bornholm undtages. Fra 


158 


Jylland kendes kun nogle faa Arter igennem Museets Materiale, 
og fra Fyn ingen, saa det vilde være heldigt, om Undersøgelser 
af denne Del af Faunaen ogsaa kunde blive foretaget der. 

Hvad en saadan Undersøgelse angaar, ligger Vanskeligheden 
ikke i at finde Dyrene — thi de findes saa at sige alle Vegne — 
men i at variere Eftersøgelsesmetoderne saaledes, at intet af deres 
Opholdssteder bliver overset, thi man finder undertiden disse Dyr 
paa de mærkeligste Lokaliteter. 

Den eneste. Faktor, som i højere Grad synes at kunne ind- 
skrænke Apterygoternes Omraade, er Mangel paa Fugtighed. Tager 
man dem op i en Tube, som lukkes med Vatprop, indtørrer de 
og dør i Løbet af faa Timer. Kulde taaler de derimod godt, såå 
at man undertiden kan finde dem paa Sneen saa talrigt samlede, 
at de farver denne sort (hvoraf jo ogsaa Navnet Gletscherloppe, 
Sneloppe). Efter en enkelt Forfatter skal en Art endog kunneé 
være agil i en Kulde af indtil — 8? Réaumur. Deres Føde synes 
hovedsageligt at være indskrænket til raadnende Plantedele. J. 
Guthrie nævner dog nogle Eks. paa, at Collemboler havde ædt 
Huller i Bladene paa Agurker og angrebet Kimplanter af Turnips 
og Kaal, eller gnavet videre i Planter, hvor andre Insekter (Hal- 
tica) først havde gnavet Hul. 

Jeg har ikke haft Lejlighed til at gøre saadanne Iagttagelser 08 
kan derfor kun dømme efter, hvad jeg har fundet i deres Mave- 
indhold. Dette bestaar som Regel af en ubestemmelig Blanding 
af Planterester, f. Eks. Dele af Algetraade, men af og til fandt jeg 
Dyr, hvis Tarmindhold næsten udelukkende bestod af Sporer, oftest 
af Autobasidiomyceter (hvad der er rimeligt, da Collemboler ofte 
opholder sig paa disse), men undertiden de oftest let kendelige 
Teleutosporer hos Uredinales. 

At Collemboler ogsaa søger dyrisk Føde, synes at fremgaa af 
den overordentlige Mængde, hvori jeg fandt dem i forraadnende 
Rester af nedfaldne Unger og Æg under en Hejrekoloni paa Lolland. 

Hvad Indsamlingen angaar, faar man ved Kætsning i Græs 08 
deslige navnlig Entomobryider og Sminthurider. Til saadant Brug 
maa man naturligvis benytte et meget fint Net, for at Dyrene ikke 
skal gaa igennem. (En Art Megalothorax minimus, som sikkert 
vil kunne træffes her i Landet, er kun 0,25 mm lang). Oftest er 
det i alt Fald i Begyndelsen nødvendigt at undersøge Kætserens 


159 


Indhold med en stærk Lupe, da mange Arter er saa smaa, at man 
let ellers overser dem, naar de ikke rører sig. 

Fra Kætseren opsamler man dem nemmest ved Hjælp af en 
Pensel anbragt i Proppen paa et Glas med 70 /o Alkohol. 

Ved Sigtning af vissent Løv og i det Hele raadnende Plante- 
dele, Træspaaner, Mos, Gødning, Tang, Myretuer og mange Slags 
Affald ved Huse etc, vil man hovedsageligt faa Achorutider og 
Isotomer. Under Træstykker og Sten, der ligger paa Jorden, saa- 
velsom paa Svampe under Bark og paa stillestaaende Vand, kan 
man ofte faa Arter, som ikke findes paa ovennævnte Maader. Man 
vil tidt lettest faa dem fat ved at vende den Side af Genstanden, 
hvorpaa de sidder, nedad og sætte et lille Glas med Alkohol for- 
sigtigt nedenfra op omkring dem, hvorpaa man let kan faa dem til 
at springe ned i Glasset. 

Er man kommen hjem fra en Ekskursion, er det bedst saa 
Snart som muligt at overføre de Eksemplarer, som skal opbevares (de 
almindeligste kan man jo nøjes med åt notere) i ny Alkohol, idet 
den, de er indsamlede i, selv om den ikke altid er uren, oftest 
er blevet fortyndet af Fugtighed fra de Steder, hvor Dyrene op- 
holdt sig. 

Af Hensyn til Bestemmelsen, som maa udføres ved Hjælp af 
Mikroskop, forekommer det mig at være det nemmeste, at have 
nogle Dauerpræparater i Glyceringelatine, (der er de hurtigste at 
fremstille og hvori Dyrene bedst ses), af hver Art, saa at man 
let kan tage dem frem igen for at se paa dem, hvis man er i Tvivl 
om noget ved senere Bestemmelse. 

Saadanne fremstilles bedst ved at lægge Dyrene fra den Alko- 
hol, hvori de er, over i en Blanding af Glycerin og Alkohol og 
lade dem blive 'deri en Ugestid. Alkoholen vil saa være fordampet, 
og man kan da lægge lidt Glyceringelatine paa et Objektglas, varme 
det forsigtigt (saa at det ikke kommer i Kog), lægge Dyrene deri 
og Dækglas paa, og Præparatet vil være stift i Løbet af nogle 
Minuter. Undertiden kan det være nødvendigt at klare Dyrene i 
Kali (bedst Eau de Javel) f. Eks. for at se Øjnenes Antal (hvad 
dog ikke maa gøres, før man har mærket sig Dyrets Farve); man 
kan saa ved at opvarme Præparatet let faa Dyret ud af dette igen 
08 behandle det paany. | 


0 HILIS, 2. 


i 
' 

15 ' 
on I i 
KN 

KE ng 

HÆR 
BoGR 


2 13 14 


eg 


Fig. 1. Tre Collemboltyper. A. 
Hypogastrura sp. B. Ent 
å É 


"ENTEN 
Abd. 


strakte Ventralsæ 
papil med Analtorn. 


160 


Thysanurer og Collemboler, som tid- 
ligere opfattedes som en Underafdeling 
af Insekterne, er først af Brauer og 
Oudemanns blevne udskilte og stilles 
nu almindeligt som en særlig Underorden 
sideordnet med disse, Dette er blandt 
andet begrundet paa deres oprindelige 
Mangel paa Vinger, paa Tilstedeværelsen 
af et Par Munddele mellem Mandibler 
og første Maxille: Maxilulerne og paa Til- 
stedeværelsen af Rudimenter af Ben påa 
Bagkroppen. 

Thysanura , Børstehalerne", som man 
kunde kalde dem med en Oversættelse 
af det engelske , bristletails” eller det 
svenske ,Borstsvanser", er forsynede med 
2—3 mangeleddede Børster påa Bag- 
kropsspidsen og har et forskelligt Antal 
rudimentære Bagkropslemmer.  Mundde- 
lene, der er bidende, sidder frit som hos 
Insekterne (ectognath), naar undtages Cam- 
podea, hvor de, ligesom hos Collemboler- 
ne, er trukne tilbage i et Hulrum, der er 
lukket til begge Sider (entognath), Såå- 
ledes at kun lidt af dem kan strækkes 
frem.  Malpighi'ske Kar er ofte tilstede. 

Collembola, Springhalerne, viser en 
tilsyneladende meget varierende Bygning» 
idet det Bagkropsled (Abd. IV eller V), 
hvorpaa Springgaffelen er anbragt, 08 


0- hvori Musklerne, som tjener til dennes 
3, Udstrækning, har deres Leje, fra at være 


af samme Størrelse som Naboleddene (hos 
Poduridae) ved Forlængelse (Entomobry 
dae) eller Sammensmeltning (Symphyple- 


0. 
1 ona) kan komme til at optage en størré 


Del af eller næsten hele Kroppen i For- 
hold til den forøgede Springeevne (Fig. !)- 


161 


Selve Springgaffelen (Furca) er dannet af et ved Grunden sam- 
mensmeltet Benpar, som i sin saaledes omformede Skikkelse be- 
staar af 5 Dele. Inderst det fælles Stykke: 
Manubrium. Derfra udgaar de to Gaffel- 
grene (Dentes), og i Spidsen af hver af 
disse findes en Kitinfortykkelse (Mucro), 
som kan være af meget forskellig Form, 
idet den navnlig paa Oversiden (naar Furca 
er udstrakt som paa Fig. 5) er forsynet 
med Tænder eller Lister, som er af Be- 
tydning i Systematikken. Paa Abd. Ill 
findes et oftest med smaa kitinøse Ujevn- 
heder forsynet Apparat (Tenaculum) (Fig. 

1, 11), som tjener til Befæstelse af Furca 


naar denne i si i <TD EN nella myrmecophila 
CA Hvilestilling er slaaet Reut., den distale Del af et Ba 


ind under Bugen,. ben med Klo (der har Tænder 


Fig 2. si 
cake Arter Vent, of Sage lanne 
gt Organ, der (Efter W. M. (Axelson) Linnani- 
ligesom ogsaa Tenaculum embryonalt vi- mm 
Ser sig at være et omdannet Benpar. Den bestaar af et rørformet 
Stykke (Fig. 1, 10), der er forsynet med to i forskellig Grad ud- 
skydelige Blærer, som hos de forskellige Familier 
i udskudt Tilstand kan være fra næsten kugle- 
formede til smalt rørformede. Deres Betydning 
er ret gaadefuld; kun ved man, at de kan tjene 
som Fasthæftningsredskab efter Springet. 

Tibia og Tarsus er oftest smeltede sammen 
nr Poesstrura og bærer distalt en Klo, som ved sin Grund kan 
Le RR være ledsaget af Pseudonychier, og ligeoverfor 
KE Øferer pen hvilken, der oftest findes et noget mindre, klo- 
M (Axelson) fem, lignende Empodialvedhæng (Fig. 2). Tibiotarsen er 

iemi, hos de fleste Slægter ofte lige overfor Kloen for- 
synet med i Spidsen fortykkede Køllehaar eller 
Med en spalelformet Følebørste (Fig. 2). 

Hovedet er forsynet med et Par 4—6-leddede Antenner. Nogle 

nå de yderste Led af disse kan dog hos enkelte Slægter (f. Eks. 
>MOCcerus, Sminthurus (Fig. 1 C, 16) være sekundært leddelte. 

Øjnene er hos de fleste Arter i et Antal af 8 paa hver Side af 
Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. Foren. BåÅ. 67. 1 


162 


Hovedet anbragte i en Pigmentplet. Deres indbyrdes Stilling kan 
have systematisk Betydning. i 

Mellem Øjne og Antenner findes oftest et Sanseorgan, Post- 
" antennalorganet, bestaaende ng et forskelligt Antal meget smaa For 
højninger (Fig. 

Kroppens ol RR er udformet i meget 
forskellig Grad. Undertiden bestaar den kun af glatte 
Børster, men den kan ogsaa bestaa af savtakkede, 
ensidigt eller alsidigt eller kun mod Spidsen fjed- 
rede Børster, eller disse kan være uddannede til 
Skæl (f. Eks. hos Tomocerus og Lepidocyrtus), som 
igen kan være forskellige hos de forskellige Arter, 
navnlig i Struktur: forsynede med Længdelister (To- 
(Tullb.),sidste  mocerus) eller Længderækker af kommaformede 
' Fordybninger (Sira) etc. 

Hagebørster. (Et- Sidste Bagkropsled kan være forsynet med Kitin- 
nudvækster af forskellig Art. 

Saaledes findes hos mange Produrider yderst påa 
Dorsalsiden af dette to smaa For- 
højninger, Analpapillerne (Fig. 1. 
A.18.), som hver bærer en Anal- 
torn, der kan være af forskellig 
Størrelse og Form hos de forskel- 
lige Arter. 

Hos Symphypleona findes un- 


Fig. 4. Bourleti- 


soplih Aa ntenD. 


hos g en ejendommelig stærk 
Haarvækst (Fig. 4), oftere findes  Fig.5. Sminthurus marginatus schmlt, 
g bageste Del af Kroppen med Spare 
i denne Gruppe paa Analsystemet  felen. Ap. a. Appendix analis. Ås. ge 
(undertiden kun hos det ene Køn) segment. D. Dens. M. Fy Bude 

Wg å Mucro. (T.B 
en Kitinudvækst, Appendix ana- 
lis (Fig. 5. Ap. a), som paa Grund af sin mangeartede Udformning 
har systematisk Værdi. 


163 


Subclassis Apterygota Oudemanns. 
Oversigt over Ordenerne. 

Antenner lange og mangeledede. Abdomen 10-leddet, endende 
med 2 eller 3 lange leddede Vedhæng.  Palper large. Ventraltube 
mgl. 1 Ordo Thysanura Latr. 

Ant. 4—6-leddede. Abd. højest 6-leddet uden leddede Vedhæng. 
Palper korte, ikke udvendig synlige. Ventraltube oftest tilstede paa 
(paa Abd. I). 2 Ordo Collembola Lubb. 


1 Ordo Fhysanura Latr. 
Oversigt over Familierne: 

1) Munddele entotrofe. Kroppen slank, dens Sider paralelle. 
Sidste Bagkropsled med to lange Vedhæng. Skæl og Øjne mgl. 
1. Fam. Campodeadae Lubb. 
Munddele ectotrofe. Kroppen bredere, dens Sider ikke paral- 
lelle. Sidste Bagkropsled med 3 Børster. Skæl og Øjne tilstede. 2. 
2) Krop cylindrisk. Coxa paa II og III Benpar med Sftyli. 
Kæbefølere T-leddede. Øjne sammensatte af forholdsvis mange 

Smaa Ommatidier. Udkrængelige Blærer paa Abd. I—VII. 
2 Fam. Machilidae Grassi. 
Krop affladet. Coxa paa II og III Benpar uden Styli. Kæbe- 
følere 5-leddede. Øjne sammensatte af forholdsvis faa store Om- 
Mmatidier. Udkrængelige Blærer mgl. 3 Fam. Lepismidae Grassi. 


1 Fam. Campodeadae Lubb. 
Her i Landet kun én Art: 
Hvidgul. Længde 5—6 mm. 1 Campodea fragilis Meinert. 


2 Fam. Machilidae Grassi. 
Oversigt over Gen. 
Ant. ikke længere end ?/4 af Kroppen. Terminalfilum saa lang 
Som Kroppen. Sidebørsterne omtrent halvt saa lange. 
1 Gen. Machilis Latr. 
10 


164 


Ant. og Terminalfilum længere end Kroppen. 
2 Gen. Petrobius Leach. 


1 Gen. Machilis Latr. 
Kun én Art i Danmark: 
Metalglindsende, brun med sorte Pletter. Længde c. 10 mm. 
2 Machilis polypoda L. 


2 Gen. Petrobius Leach. 
Kun én Art: 
Mørkebrun metalglindsende. Længde 8—14 mm. 
3 Petrobius maritimus Leach. 


3 Fam. Lepismidae Grassi. 

Alle Børster nøgne, altid enkle, ikke forenede i Knipper eller 
Kamme. Kun de sidste Segmenter paa Abd. med højest 4—6 
Dorsalbørster. 1 Gen. Lepisma L. 

De større Børster paa Abd. og Pande fjedrede. Børsterne påå 
Tergi bestaaende af 1—2 Knipper eller Kamme. Tergit X kort, 
kun med een Børstekam paa hver Side. 

2 Gen. Thermobia Bergroth. 


1 Gen. Lepisma L. 
Kun én Art: 
Termialfilum saa lang som Abd. Ventralbehaaring fin. Sølv- 
glindsende. Længde c. 10 mm. 4 Lepisma saccharina L, 


2 Gen. Thermobia Bergroth. 
Kun én Art: 


Abd.tergit II— VII med kun 2 Børstekamme hver.  Maxillar- 
taster med 6 Led. Gul. Længde c. 7 mm. 
' 5 Thermobia domestica Pach. 


II. Ordo Collembola Lubb. 
Oversigt over Subordines. 
Krop langstrakt. Abd. oftest 6-leddet. (Se Fig. 1. A. B.). Ant. 
indleddede paa dettes forreste Del. Ventralsække korte. 
1 Subordo. Arthropleona Bårn. 
Krop kort. Abd. omtrent kugleformet, tilsyneladende kun be- 


165 


staaende af to Segmenter. (Se Fig. 1 C.). Ant. indleddede paa 
Hovedets øverste Del. Ventralsække lange. 
II Subordo. Symphypleona. Børn. 


1. Subordo Arthropleona Bårn. 
Oversigt over Fam. i 
Naar Furca (Springgaffel) er tilstede, er den indleddet paa Abd. 
IV. Ant. korte, 4-leddede. - Pronotum synlig fra Rygsiden. (Se 
Fig. 1. A.). Skæl mgl. Postantennalorgan oftest tilstede, ret kom- 
pliceret i Bygning. Analtorne oftest tilstede. iIntegument kornet. 
Fam. Poduridae. Born. 
Naar Furca er tilstede er den indleddet paa Abd. V (undtagen 
hos enkelte Isotomer). Pronotum ikke eller neppe synligt fra Ryg- 
siden (Se Fig. 1. B.) Skæl kan findes. Postantennalorgan, naar 
det er tilstede, enkelt bygget. Analtorne mgl. Integument glat. 
I Fam. Entomobryidae Dalla Torre. 


I. Fam. Poduridaåae Lubb. Born. 
Oversigt over Subfam. 
1) Furca naaende til Ventraltuben. Dentes (Fig. 1. 13.) krum- 


mede, i Spidsen ringdelte. 1. Subfam. Podurinae Bårn. 
: Furca, naar den er tilstede, ikke naaende Ventraltuben. Dentes 
lige, ikke ringdelte i Spidsen. ; 


: 2) Munddele tyggende eller stikkende-sugende. Mandibler rela- 
Uv smaa uden egentlig (tandet) Tyggeflade, mod Spidsen oftest 

tandede, sjældent ganske manglende. 
: 3. Subfam. Achorutinae Born. 

Munddele normale, tyggende. Mandibler med en med talrige 
Tænder forsynet Tyggeflade, som er forlænget i en tre- til fem- 
tandet Spids. 

3) Pseudoceller ") tilstede. Ant. III med et Lugteorgan som 
bestaar af 3 Sansekolber, ofte med ydre Papiller og Børster. Øjne 
mgl. Postantennalorgan veludviklet (hos de her nævnte Arter be- 
Staaende af mindst 12 Knuder). 4. Subfam. Onychiurinae Bårn. 

Pseudoceller mgl. Ant. III uden Lugteorgan.  Postantennal- 


”) Øjeagtige hvælvede Fremspring, der findes paa inderste Antenneled og 
i Tværrækker paa Bagkropsleddene. 


166 


organ, om det er tilstede, bestaaende af faa Knuder (Fig. 3). Øjne 
og Furca tilstede. 2. Subfam. Hypgastrurinae Bårn. 


1. Subfam. Podurinae Born. 
"Kun én Art: 
Egentligt Postantennalorgan, Empodialvedhæng og Analtorne mgl. 
Øjne nær Bagranden af Hovedet. Mørkeblaa med rødgule Eks- 
tremiteter. Længde 1 mm. 6. Podura aquatica L. 


2. Subfam. Hypogastrurina2 Born. 
"…… JOVversigt over Gen. 
5 Øjne paa "hver Side. Postantennalorgan og Empodialved- 


hæng mgl. 2. Gen. Xenylla Tullb. 
8 Øjne paa hver Side. Postantennalorgan, Empodialvedhæng 
og Analtorne tilstede. 1. Gen. Hypogastrura. Bourl. 


1. Gen. Hypogastrura. 

1) Analtorne ligesaa lange som eller længere end Kloen. Anal- 
papiller ved Grunden sammenstødende. Empodialvedhæng knapt 
halvt saa langt som Kloen. Behaaring lang. Farven ulige fordelt, 
plettet graa-rødlig-violet.. Længe 1 mm. 

7. Hypogastrura armata (Nic.). 

Analtorne kortere end !/2 Klo. Analpapiller ikke sammenstø- 
dende ved Grunden. 2. 

2) Skinneben med 1 Køllehaar. Empodialvedhæng haarformet. 
Ant. IV med 9—10 tykke Lugtehaar. Mucro næsten lige. Ma- 
nubrium lige saa lang som Dentes. Graarød til blaa, ofte plettet. 
Længde 1,5 mm. 10. Hypogastrura manubrialis (Tullb-)- 

Skinneben med 2—4 Køllehaar. Empodialvedhæng med en 
tydelig indre Lamel. Dentes i Spidsen ikke tykkere end ved 
Grunden. 3. 

3) Mucro stump, bøjet, med bred indre Lamel. 

9. Hypogastrura viatica (Tullb.)- 

Mucro næsten lige, slank, med smal indre Lamel. 

11. Hypogastrura purpurascens (Lubb.)- 


2. Gen. Xenylla Tullb. 
Mucro og Dens større end Kloen. Mucro lang og spids, lej 
Led skilt fra Dens. Huden ikke tavlet. Mørkeblaa. Længde !" 
—2 MM. 12. Xenylla humicola (O. Fe 


167 


3. Subfam. Achorutinae Born. 
Kun én Art i Danmark: 
Abd. VI ret stor. Maxiller naaleformede. 3 Øjne paa hver 
Side af Hovedet. Farve lyseblaa. Længde 2 mm. 
13. Achorutes muscorum Templ. 


4. Subfam. Onychiurinae Born. 
Kun én Slægt i Danmark: 
Hoved bredere end Pronotum. Krop plump. Empodialvedhæng 
tilstede (hos de her nævnte Arter) traadformet, ?/4 af Kloen. Anal- 
torne kraftige, krummede. 1. Gen.” Onychiurus Gerv. 


I. Gen. Onychiurus Gerv. 
Oversigt over Arterne. ; 
Postantennalorgan med 12—14 uregelmæssigt formede Knuder. 
Antennebasis med 2 Pseudoceller. Længde 2 mm. 
15. Onychiurus ambulans (L. Nic.). 
Postantennalorgan med 25 —44 regelmæssigt ovale Knuder. An- 
tennebasis med 3 Pseudoceller. Furca mgl. Længde 1!/2—4 mm. 
14. Onychiurus armatus Tullb. 


II. Fam. Entomobryidae Dalla Torre. 
Overs. over Subfam. 

1) Furca paa Abd. IV eller V. Abd. III og IV omtrent lige 
lange. Alsidig fjedrede Børster, Skæl og (hos vore Arter) Anal- 
forne mgl. Mesonotum ikke ragende ud over Hovedet. 

1. Subfam. Isotominae (Schåff., Bérn.) 
… Furca paa Abd. V. Abd. III og IV tydeligt ulige lange. Al- 
Sidigt fjedrede Børster, Skæl og Køllehaar ofte tilstede. Mesonotum 
ofte ragende frem over Hovedet. 2. 

2). Abd. III længre end IV. Ægte Køllehaar mgl., men Tibio- 
tarsen distalt med en i Enden tragtformet Børste. Skæl tilstede, 
længderibbede. Empodialvedhæng tredelt. Ant. III, meget læn- 
Sere end IV, begge ringdelte. 2. Subfam. Tomocerinae Schåff. 

Abd. IV længere end III. - Køllehaar og Skæl tilstede el. mgl. 
Empodialvedhæng oftest 4-delt. Ant. III kortere end, sjældent 
lige saa lang som IV, begge glatte. Tibiotarsen distalt med en i 
Enden spatelformet Børste. 

3. Subfam. Entomobryinae Schåff. Børn. 


168 


1. Underfam. Isotominae (Schåff. Børn). 
Overs. over Gen. 
1) Furca mgl. Anus ventralt ne 

. Gen. Anurophorus Nic. 

Furca tilstede. Anus (nærmest) in te beliggende. 
bd. IV——VI sammensmeltede. Øjne 2—3 paa hver Side. 
Tibiotarsale Køllehaar mgl. Furca oftest kort, 2-tandet. Pigment 
svagt udviklet eller manglende. 2. Gen. Folsomia. Willem. 
Abd. I—V altid frie. Abd. IV saa lang som eller kortere end 
II. Ant. IV oftest tydelig længere end III. Mucronalbørster mgl. 
Dentes ringdelte paa Dorsalsiden. 3. Gen. Isotoma Bourl. 


1 Gen. Anurophorus Nic. 
Kun én Art: 


Empodialvedhæng tilstede el. mgl. Blaa. Længde 1 mm. 
16. Anurophorus laricis (Nic.). 


2. Gen. Folsomia Willem. 
Overs. over Arterne. 
1) Øjne mgli. Mucro med 2 Tænder. Farve hvid. Længde 
ce L.mm 19. Folsomia fimetaria (L. Tullb.). 
Øjne tilstede. 2. 
2) Øjne, paa hver Side 2, et forreste større og et bageste 
mindre. Farve uregelmæssig smudsiggraa. Længde c. I mm. 
17. Folsomia quadrioculata (Tullb.). 
Øjne paa hver Side 3, de to forreste tæt ved hinanden .0$ ét 
længere bagtil. Farve uregelmæssig graa til graasort med lyse 
Pletter. Længde indtil c, 2 mm. 
18. Folsomia sexoculata (Tullb.) 


3. Gen. Isotoma Bourl. Børn. 
Overs. over Arterne. 

1) Tibiotarserne distalt med Køllehaar; to (paa første) eller si 
(paa andet til tredie Benpar). 

Tibiotarserne uden Køllehaar. 3. 

2) Mucro lige, slank, med 4 Tænder. Ant. 1/2 Gange Ho- 
vedets Længde. Dentes stærkt konvergerende. Klør og Empodial- 
vedhæng uden Tænder. Farve graa til blaa. Længde c. 1 MM 


20. Isotoma cinerea Nit- 


169 


Mucro buet, plump, med 4 Tænder. Klo med lille og Empo- 
dialvedhæng med stor Tand. Mørkeblaa. Længde c. 1 mm. 
21. Isotoma arborea L. 
3) Mucro med 3 Tænder. E 
Mucro med 4 Tænder. 5; 
4) De to inderste Mucronaltænder staar ved Siden af hin- 
anden. Klo med 2 Indertænder. Kroppen med lange, ensidigt 
fjedrede Børster. Farve varierende. Længde indtil 5 mm. 
25. Isotoma viridis Bourl. Schått. 
De inderste Mucronaltænder ikke ved Siden af hinanden. Krop- 
pens Børster enkle, ret korte. Dens i Spidsen med en Børste, 
Som naar udenfor Mucro. Klo med lille Indertand. Graa. Længde 
c. 2 mm. 28. Isotoma maritima Tullb. 
5) Mucros Apicaltand kortere end Anteapicaltanden. Furca 
ikke naaende helt til Ventraltuben. Farve gul til mørkebrun. An- 
tenner mørkere. Længde c. 2 mm. 
23. Isotoma fennica (Reut.) Axels. 
Mucros Apicaltand længere end Anteapicaltanden. 6. 
6) Postantennalorgan omtrent lig 1 Øjediameter.  Behaaring 
ret lang med enkelte længere Børster. Klo og Empodialvedhæng 
med tydelig Tand. Violet med lysere Ekstremiteter. Længde c. 
2 mm. 24. Isotoma violacea (Tullb.). 
Postantennalorgan lig 1!/2—3"/2 Øjediameter. Behaaring kor- 
tere, alle Børster ens. Klo og Empodialvedhæng med lille eller 
uden Tand. Gulbrun til violet. c. 1,5 mm 
22. Isotoma olivacea (Tullb.). 


2. Subfam. Tomocerinae (Schåff. Bårn). 
1) Klør med 4—6 Tænder. Dentes med 5 trespidsede Torne. 
Længde c. 2 mm. Tomocerus minor (Lubb.). 
Klør med højest 3 Tænder. 2. 
2) Ant. længere end Kroppen. Empodialvedhæng sylformet 
forlænget. Grundfarve ret Længde c. 4 mm. 
0. Pogonognathus longicornis (Mull.). 
Ant. højest saa lange som Kroppen. ruenreere ikke 
Sylspids. Grundfarve gul. Længde c. 4 m 
30. Pogonognathus alpben (Templ. Ågr.). 


170 
3. Subfam. Entomobryinae. Schåff. Born. 
Overs over Tribus. 

1) Abd. III og IV næsten lige lange. Køllehaar og Skæl mgl. 

Kloens Ventralkant enkelt. Tibiotarser uden Spatelbørste. 
1. Tribus Isotomurini Bårn. 
Abd. III meget kortere end IV. Køllehaar og Skæl ofte tilstede. 
Kloens Ventralkant spaltet. Tibiotarsal Spaltebørste oftest tilstede. 2. 
2) Mucro lang, c. 7/3 Dens. Øjne og Pigment mgl. Skæl til- 


stede. 4. Tribus Cyphoderini Bårn. 
Mucro meget lille. Øjne og Pigment tilstede. 3. 
3) Ant. 4-leddede. 2. Tribus Entomobryini Bårn. 
Ant. 5—6-leddede. (Ant. I eller baade I og II sekundært delte 
i to). 3. Tribus Orchesellini Born. 


1. Tribus. Isotomurini Born. 
Kun én Art: 
Mucro med 4 Tænder. Farve gul med variabel Tegning. 
32. Isotomurus palustris (Mill.) Bårn. 


2. Tribus Entomobryini Børn. 
Overs. over Gen. 

1) Skæl tilstede. - 
Skæl mgl. 3. 
2) Dentes uden Skæl. Mesonorum ikke el. neppe ragende ud 
over Hovedet. Ant. IV med Endekolber. Abd. IV—V oftest med 
lange, paa Midten knæbøjede Haar. 3. Gen. Sira Lubb. 
Dentes ventralt beklædte med Skæl. Mesonotum oftest tydeligt 

fremskydende. Ant. IV uden Endekolber. 
4. Gen. Lepidocyrtus Bourl. 
3) Mesonotum tydeligt fremskydende. Ant. lige saa lange som 
Kroppen eller i det mindste %/; af dens Længde. Klo med langeé, 
tornformede Lateraltænder. Abd. IV 7 Gange saa lang som Abd. III. 
2. Gen. Calistella Reut. 
Mesonotum ikke fremskydende. Ant. højst saa lange som Halv- 
delen af Kroppen. (Undtagen Entomobrya orcheselloides). Klo uden 
tornformede Lateraltænder. 4. 
4) Tibiotarsus kun paa 3dje Benpar med en glat Børste (for- 
uden de fjedrede) lige overfor den spatelformede Følebørste. Krop- 


171 


pen oftest med afgrænset mørk Tegning paa lys Bund. Ant. III med 
Endekolber. 1 Gen. Ertomobrya Rond. 
Tibiotarsus paa alle Benpar med en Dobbeltrække af glatte Bør- 
ster paa Indersiden (foruden den glatte Børste ligeoverfor Følebørsten 

paa 3dje Benpar) (Fig. 2). Ant. IV uden Endekolber. 
3. Gen. Sinella Brook. 


1. Gen. Entomobrya Rond. 
Overs. over Arterne. 

1) Ant. mindst "/5 af Kroppen. Abd. IV mindst 7 Gange Abd. 
II. Kun 6 Øjne paa hver Side. Mesonotum til Abd. III med 4 
oftest uafbrudte Længdestriber, som i Abd. IV smelter sammen til 
2 store Dorsalpletter. Længde c. 3,5 mm. 

43. Entomobrya orcheselloides Schå ff. 

Ant. højst "/> Kropslængde. Abd. IV kun 4-—5 Gange saa ank 
Som Abd. III. 8 Øjne paa hver Side. 

2) Kroppens Grundfarve blaalig uden hvidlige eller jutiige 
Partier. ; & 

Kroppen med hvide eller gule Partier. 4: 

3) Violet til graabrun, Segmenternes Bagrande mørkere. Længde 
c, 1,5 mm. 35. Entomobrya marginata (Tullb.). 

Graaviolet. Segmenternes Bagrande ikke mørke. Ant. III og 
IV mørkviolette. Ant. I med mørk Ring, II med violette Rande. 
Ekstremiteter farveløse. Længde c. 1,5 mm. 

42. Entomobrya maritima Reut. 

4) Kun den bageste Del af Hovedet, Mesonotum og den for- 
reste Del af Abd. IV og Abd. V —VI hvidlige. Længde 1,5 mm. 

34. Entomobrya albocincta Templ. 

Større Dele af Kroppen hvid- eller gullige. 5, 

5) Abd. III mørkebrun, undtagen en smal Stribe langs For- 
randen. Abd. IV med Tværbaand, Meso- og Metanotum med mørk 
Kant helt rundt. Abd. V--VI mørke. Længde c. I mm. 

36. Entomobrya corticalis Nic. 

Åbd. III uden mørkt Tværhbaand eller højst med en smal Tvær- 
Stribe j Bagranden. 

6) Lateralpletter oftest tydelige. Tværbaand oftest fuldstæn- 


72 


dige, særlig paa Abd. IV, hvor dette ofte er forbundet med tre- 
kantede Spidser paa Bagrandsbaandet. Længde 1,5—2 mm. 
37. Entomobrya lanuginosa Nic. 

Lateralpletter utydelige. Abd. IV mangler. Tværbaand og plet- 
agtige Udvidelser af Striben i Bagranden, men har oftest to kraf- 
tige, fortil kløftede Længdebaand. Længde c. 1,5 mm. 

40. Entomobrya nivalis L. 
2. Gen: Calistella Rent. 

Kun én Art: 

Farve gul undtagen Mesonotum fortil, et Baand paa Mesonotum, 
Abd. II, II og de bageste /4 af Abd. IV og en fin Ring yderst 
paa Ant. III og IV og paa Femur paa 3dje Benpar — som er brun- 
gule til mørkebrune efter Dyrets Alder. Længde c. 3,5 mm. 

44. Calistella superba Reut. 
3. Gen. Sinella Brook. 

Kun én Årt: 

8 Øjne paa hver Side. Blaalig med lysere Pletter og Led- 
grænser. Længde c. 3 mm. 45. Sinella myrmecophila (Reut.). 


4 Gen. Sitra Lubb. 
Overs. over Arterne. 

Abd. IV 4—7 Gange saa lang som Abd. Ill. Bundfarve hvid 
eller graa. For- og Siderand af Mesonotum, Side- og Bagrand 
af Abd. III, Bagrand af Abd. IV og V—VI sorte. To sorte Plet- 
ter i Midten af Abd. IV. Længde c. 1,5 mm. 

46. Sira nigromaculata Lubb. 

Abd. IV 3—4 Gange saa langt som Abd. III. Tegning omtrent 
som hos foregaaende, men paa gul Bund. Længde c. 1,5 mm. 

47. Sifå flava Ågr. 
4. Gen. Lepidocyrtus Bourl. 
Overs. over Arterne. 

1) Grundfarve violet eller mørkeblaa. Ant. IV ligesaa lang 
som eller kortere end II + Ill. Pronotum kort, helt dækket af 
Mesonotum. Længde c. I mm. 50. Lepidocyrtus cyaneus Tullb. 

Grundfarve hvidgullig eller brunlig. 2. 

2) Ant. III saa lang som eller kun lidt kortere end Ant. II. 
Dentes længere end Manubrium. Mesonotum temmelig stærkt 


173 


fremskydende. Abd. IV bagtil og Hofteleddene undertiden violette. 
Længde 1%/75—2 mm. 
49. Lepidocyrtus lanuginosus var. fucatus Uzel. 
Ant. III i det mindste ”/4 kortere end II. Dentes næppe læn- 
gere end Manubrium. Mesonotum kun lidt fremskydende. Lysere 
end L. fucatus. Længde c. 1 mm. 
48. Lepidocyrtus lanuginosus (Gmel.) Tullb. 


3. Trib. Orchesellini Born. 
Ovérs. over Arterne: 
1) Ant. ikke længere end Halvdelen af Kroppen. Abd. Il og 
IIl med sort Tværbaand og Abd. IV med Tværbaand i Forkanten. 
Farven iøvrigt gul. Klo med 1 Tand. Længde c. 2 mm 
57. Orchesella bifasciata Nic. 
Ant. længere end Halvdelen af Kroppen. 2. 
2) Abd. Ill helt sort eller med bredt sort Tværbaand. Længde 
c, 4 mm. 53. Orchesellu cincta (L.) Lubb. 
Abd. III lystfarvet eller i det højeste med ufuldstændigt sort 
Tværbaand. Abd. Il uden Tværbaand. Længde c. 4 mm. 
55. Orchesella flavescens (Bourl.) 
4. Trib. Cyphoderini Born. 
Kun én Art: 
Hvid, skinnende næsten porcellænsagtig. Længde c. I mm. 
57. Cyphoderus crystallinus (O. Fabr.). 


2. Subordo Symphypleona Børn. 

I Danmark hidtil kun fundet Repræsentanter for: 

Fam. Sminthuridae Lubb. 
Overs. over Subfam. 

De fra Ventraltuben udgaaende, oftest lange Ventralsække glatte, 
uden Vorter. Segmentering af Thorax antydet ved Integumentfurer. 
Integument granuleret. Tracheer tilstede. 

1. Subfam. Sminthuridinae Børn. 

Ventralsække ialtfald hos det voksne Dyr med i forskellig Grad 
Vortede Vægge. Ant. med tydeligt Knæ. Segmentering af Thorax 
Sanske udvisket, sjeldent antydet. 2. 

2?) Knæ mellem Ant. III og IV. Ant. IV længere end III, ofte 


174 


sekundært leddelt. Ant. III aldrig sekundært leddelt. Tracheer 
tilstede. 2. Subfam. Sminthurinae Born. 
Knæ mellem Ant. II og I. Ant. IV kortere end III, begge 
eller kun Ant. III undertiden sekundært leddelte. Tracheer mgl. 
3. Subfam. Dicyrtominae Born. 


1. Subfam. Sminthuridinae Born. 
Overs. over Arterne. 

Abd. V—-VI sammenvoksne. Ventralsække kortere end Basal- 
stykket. Ant. hos 3 uddannet til Klamreorgan. g uden Appen- 
dices anales. 1. Gen. Sminthurides Born. 

Abd. V og VI tydeligt adskilte. Ventralsækkene længere end 
Basalstykket. Ant. ens hos 3 og 9. Appendix analis (Fig. 5 Ap. a) 
tilstede hos 2. Ant. IV ikke sekundært leddelt. 

2. Gen. Sminthurinus Born. 


1. Gen. Sminthurides Born. 

Hidtil kun én Art fundet i Danmark:. 

Ant. IV svagt sekundært leddelt, højst 1'/> Gange Hovedets 
Længde. Empodialvedhæng traadformede. Mucroner mindst halv 
saa brede som lange. Farve gul-grøn. Længde c. 1 mm. 

59. Sminthurides aquaticus (Bour!l.). 


2. Gen. Sminthurinus Bårn. 
Hidtil kun én Art fundet i Danmark: 
Mucronaltænder tydelige. Farve gulhvid hos unge Eks., hos 
voksne sort med en hvid Plet paa Indersiden af Øjnene. Længde 
e 1 mm. 60. Sminthurinus niger (Lubb.). 


2. Subfam. Sminthurinae Born. 
Overs. over Gen. 

1) Tibiotarser distalt med 2—-3 ret tilliggende korte Køllehaar. 
Klør uden Tunica. Dorsale Mucronalkanter ens.  Mucronalbørste 
mgl. 2. 

Tibiotarser distalt ikke med tilliggende Køllehaar, undertiden med 
udad strittende Køllehaar. Klør med eller uden Tunica, oftest med 
bladformede Pseudonychier. 3. 


2) Genitalsegment hos g dorsalt med et Klamreorgan af Ha- 


175 


ger og krumme Børster (Fig. 4). Øvre Klo uden Tunica. Empo- 
dialvedhæng ens paa alle Ben. 1. Gen, Bourletiella (Banks.). 

Genitalsegment hos 3 ikke morphologisk forskellig fra 2. 

2. Gen. Deuterosminthurus Born. 

3) Ant. III i sin proximale Halvdel med 4 i en Firkant inse- 
rerede særligt lange og kraftige Børster, til hvilke en femte noget 
kortere slutter sig. 

De ovenfor nævnte Børster paa Ant. III ikke de kraftigste og 
længste paa Leddet. Dorsale Mucronalkanter forskellige. Mucro- 
nalbørste. og Køllehaar mgl. Klo med Tunica,. 

3. Gen. Sphyrotheca Bårn. 

4)  Furcalsegment uden Dorsalkirtler. Dorsale Mucronalkanter 
oftest ens. Mucronalbørste tilstede el. mgl. 

4. Gen. Sminthurus Latr. Born. 

Furcalsegment (tæt foran Genitalsegmentet) dorsalt med 2 runde, 
fintporede Kirtelaabninger. Dorsale Mucronalkanter uens. Mucro- 
nalbørste tilstede. 5. Gen. AÅllacma Børn. 


1. Gen. Bourletiella (Banks) Linnaniemi. 
Overs over Arterne. 

Kropfarve gulgrøn til sort, bagtil med fine, lysere Punkter. Nedre 
Klo bred. Appendix analis 4—6 Gange saa lang som bred, mod 
Spidsen stærkere fryndset. Længde c. 1 mm. 

61. Bourletiella pruinosa (Tullb. Ågr.). 

Kropfarve gul. Appendix analis c. 2'/2 Gange saa sb som 

bred, med meget fint frynsede Rande. Længde 1,5 m 
62. Bourletiella lutea abb, Ågr.). 


2. Gen. Deuterosminthurus (Born) Linnaniemi. 
Oversigt øver Arterne. 

1) Empodialvedhæng ens paa alle Benpar uden Lameller knap 
halv saa lang som Kloens Ventralkanter. Længde højst c. I mm. 
63. Deutherosminthurus bicinctus (Koch). 

Empodialvedhæng paa I. Benpar med kort Lamelafsnit. Lameller 
Smalle, Terminalbørste krummet hen imod Kloen og ragende ud 
Over denne. Empodialvedhæng paa Il. og Ill. Benpar med bred 


176 


Inder- og 2 smalle Yderlameller. " Terminalbørste paa II. og III, 
Par stedse naaende ud over Kloen. 2, 
2) Behaaring af Dentes temmelig fin, deres Dorsalside ind- 
vendig med noget længere, men dog ikke særlig lange Børster, 
som aldrig er længere end ”/2 Mucronallængde. Appendix analis 
hos 2 næsten lige. Farve gul med to mørke Længdebaand. Længde 
e 1 mm. 65. Deuterosminthurus bilineatus (Bourl!.). 
Behaaring af Dentes ret grov, deres Dorsalside indvendig med 
meget lange og kraftige Børster; de entodorsale Børster noget kor- 
tere, lige saa lange som eller endog betydelig længere end Mu- 
crones. 3. 
Appendix analis hos 2 svagt og ensartet krummet, dens 
Længde forholder sig til Mucronallængden som 1: 1,8—2,7 a: om- 
trent kun det halve. Farve gul undtagen Øjnenes mørke Pigment. 


Længde c. 1,5 mm. 66. Deuterosminthurus insignis Reut. 
Appendix analis hos 9 stærkt krummet i den basale Halvdel; 
dens Længde forholder sig til Mucronernes som 1 : 1,3—1,5. 


Kroppen mer eller mindre mørkt farvet. Længde c. 1,5 mm. 
67. Deuterosminthurus novemlineatus (Tullb.)- 


3. Gen. Sphyrotheca Børn. 
Kun én Art: 


Behaaring bestaaende af tykke, lige, afstumpede Børster. Farvé 
sortviolet. Længde c. I mm. 
68. Sphyrotheca lubbocki (Tullb.)- 


4. Gen. Sminthurus Latr. Bårn. 
Overs. over Arterne. 

1) Tibiotarserne med et kraftigt strittende Køllehaar. Klo med 
udstaaende Tunica. Appendix analis kortere end Mucro distalt 
ensidigt fingret. Farve brunsort. Hovedet (helt) hvidgult. Længde 
c. 1 mm. 71. Sminthurus flaviceps Tullb. 

Tibiotarser uden Køllehaar. Klo med utydelig eller uden TU" 
nica. 2. 

2) Mucronernes Dorsalkanter glatte. Appendix analis lang” 
strakt, kegleformet, mod Spidsen let buet. Farve gulgrøn. Længde 
ce 2 mm 69. Sminthurus viridis (L.) Lubb- 

Mucronernes Dorsalkanter tandede. Appendix analis distalt, 


127 


vifteformet, fingret. Farve rødbrun med lysere Pletter. Hoved 
lysere. Længde c. 1,5 mm. 
70. Sminthurus marginatus Schått. 


5: -Gen: Allacma Bol. 
Kun én Art: 
Klo med udstaaende Tunica. Farve brun. Længde c. 2 mm. 
72. Allacma fusca (L.). 


3. Subfam. Dicyrtominae Bårn. 
Overs. over Gen. 


1) Klo. med Tunica. Dentes uden savtakkede Børster. Ant. 
III og IV ikke sekundært leddelte. 1. Gen. Dicyrtomina (B&rn). 


Klo med Tunica. Ø 
2) Ant. III og IV- ikke sekundært leddelte, højst med Antyd- 
ning deraf. 2. Gen, Dicyrioma Bourl. Born. 


Ant. III og IV (el. kun III distalt) tydeligt sekundært leddelte. 
3. Gen. Plenothrix Born. 


1. ,Gen. Dicyrtomina Born. 
Kun én Art funden i Danmark: 
Behaaring kort. Appendix analis hos 9 længere end !/2 Mucro. 
Længde c. 1,5 mm. 74. Dicyrtomina minuta (O. Fabr.). 


2. Gen. Dicyrtoma Bourl. Bårn. 
Kun én Art funden i Danmark: 
Appendix analis hos 2 ikke saa lang som ”/2 Mucro, kun krum- 
Met i Spidsen. Farve mørkviolet. Længde c. 1,5 mm. 
78. Dicyrtoma fusca (Luc. Lubb.). 


3. Gen. Ptenothrix Born. 
Kun én Art funden i Danmark: 
… Appendix analis omtrent %/s af Mucronallængden. Farve mørk- 
Violet med hvidspidsede Ant. Længde c. 1,7 mm. ; 
79. Ptenotrix atra (L.). 


Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 67. 12 


178 


Subclassis Apterygota. Oudemanns. 
1 Ordo. Thysanura. Latr. 
1 Fam. Campodeadae. Lubb. 


1 Gen. Campodea Westw. 
1. Campodea fragilis. Mein. 

Syn: 1865. Campodea fragilis Meinert. — 1873. C. staphy- 
linus Lubbock. 

Lever paa fugtige Steder under Sten og Træstykker oftest i 
Nærheden af eller sammen med Myrer uden at den dog kan anses 
for at være myrmecophil. 

Findesteder: Botanisk Have (H. J. Hansen). — I Formica 
pratensis Tue, Hillerød (J. P. Johansen). — Hellebæk (Th. Morten- 
sen). — Rø (Løvendahl). — Almindingen (H. J. Hansen). — Klinte- 
borg, Møen (H. J. Hansen). 

Videre Udbredelse: hele Europa. 


2. Fam. Machilidae Grassi. 
1. Gen. Machilis Latr. 
2. Machilis polypoda. L. 
Syn: 1766. Lepisma polypoda Linné. — 1873. Machilis poly- 
poda Lubbock. — 1912 M. p. W. M. (Axelson) Linnaniemi. 
Under nedfaldent Løv og i gamle Ris- og Stengærder plejer 
denne Art at opholde sig. Den er truffet adskillige Steder rundt 
i Landet, men den er hyppigst i dets sydlige Dele. 
Findesteder: Lolland (Løvendahl). — Roden Skov, Risgærde 
(Løvendal). 
Videre Udbredelse: Europa, Nordafrika. 


2. Gen. Petrobius Leach. 
3. Petrobius maritimus Leach. 

Syn: c. 1814. Pætrobius maritimus Leach. 1834. P. m. Tem- 
pleton. P. M, 1847. Nicolet. i 

Synes ikke at være særlig sjelden ved vore Kyster, baade i 
Klipperevner (paa Bornholm) og under Sten, der ligger fugtigt ! 
Strandkanten. 

Findesteder: Grenaa (Johs. Petersen). — Frederikshavn 


178 


(Schiødte). — Samsø (G. Winther). — Rø og Hammeren (Løven- 
dal). — Johns Kapel (V. Koch). 
3. Fam. Lepismidae Grassi. 
. Gen. Lepisma Linné. 
4. hine saccharina L. 

Syn: 1776. Lepisma saccharina Linné. — 1763. L.s Briinnich. 
1/75: ES J.C. Pabricius: -— 1776; L.s OQ/E Miller. — 1873. L 8 
Lubbock. 

Vor almindeligste Thysanur. 
af Europa meget hyppig, navnlig i Beboelseshuse og Oplagsrum, 
men træffes ogsaa udenfor Huse under vissent Løv og lignende 
Steder, om end dette er sjeldnere. 

Kendt fra hele Landet. 

Udenfor Beboelsessteder er den f. Eks. fundet: 

Selchausdal Skov 6—6—15. 1) 

Hornbæk Plantage Juni 1915. 

Desuden flere Gange i Bistader Lolland August 1915. 

Videre Udbredelse: Hele Europa, Nordamerika, Nordafrika. 

2. Gen. Thermobia Bergroth. 
5. Thermobia domestica Pack. 
Syn: 1884. Lepisma furnorum Rovelli. — 1890. Thermobia do- 


mestica Bergroth,. 
Synes kun at være truffet 2 Gange her i Landet, rimeligvis 


indført. 
I en Risladning fra Rangoon (Løvendal) — og i et Bageri i 
København (Lundbeck). 
II. Ordo. Collembola Lubb. 
1. Subordo. Arthropleona Born. 
1. Fam. Poduridae Lubb. 
1. Subfam. Podurinae Born. 
1. Gen. Podura L. 
6. Podura aquatica L. 
Syn: 1746. Podura Mauatica nigra Linné, — 1912. P. a. W. M. 
Axelson) Linnaniemi. 


Den er her som i Størstedelen 


u . , 
) Naar intet Samlernavn er angivet, er Forfatteren Finder. 


180 


Almindelig. Optræder oftest i større Mængder paa ét Sted. I 
Reglen opholder den sig paa eller ved stillestaaende Vand, oftest 
paa Skovsøer, hvor den springer livligt omkring, idet den kan sætte 
af og springe op fra selve Vandfladen. Undertiden kan den træffes 
under Træstykker eller i Mos. Saaledes fandt Forf. en Gang påa 
Lolland flere Eks. af den, uden at der var Vandhuller i Nærheden. 

Naar man finder dem i større Mængder, ser man ofte deres 
aflagte Hud ligge paa Vandet, som smaa hvide Podurer. 

Findesteder: Donse Dam 7—5—I15 etc. 

Kendt fra hele Europa, Nordvestsibirien, Nordamerika. 


2. Subfam. Hypogastrurinae Born. 


1. Gen. Hypogastrura Bourl. 


7. Hypogastrura armata (Nic.). 
f. principalis. 


Syn: 1841. Podura armata Nicolet. —- 1871. Achoruties armatus 
Tullberg. -—— 1912. Hypogastrura armata W. M. (Axelson) Linna- 
niemi ) 


Ikke sjælden under fugtige Træstykker og Bark og i Plante- 
dele, der ligger raadnende paa Jorden. Man finder den ofte ved 
Sigtning af fugtige, forraadnede Planterester i Møddinger og lig- 
nende Steder. Flere Gange er den fundet i Planter, som endnu 
voksede, men var angrebne af Fluelarver (Finland, Reuter). Bin 
naniemi mener "endogsaa, at den maaske kan være skadelig for 
spirende Frø, Planterødder og Knolde. 

Forf. har en Gang i det raadne, slimede Indre af en Kartoffel 
fundet en Mængde Repræsentanter for denne Art, men om de var 
Aarsag til Kartoflens Sygdom, tør jeg ikke afgøre. 

Arten findes ogsaa hyppig paa Svampe, særlig naar disse er i 
halvraadden Tilstand. Svampene (baade Agaricaceer og Polypo- 
raceer) synes at yde dem et behageligt Tilflugtssted og samtidigt 
tjener Sporerne dem til Føde. Arten angives at kunne optræde 
paa meget fugtige Steder, som f. Eks. paa Sphagnum ja endogsåå 
"paa Smaapytter efter Regn. Ofte i Nærheden af Stalde. 

Findesteder: Under Bark, Forsthaven, Charlottenlund 5—4 
—15. Under Bark paa en væltet Træstamme, Dyrehaven 9—4 
—15. Under Bark, Ermelunden 11—4—15. Ved Sigtning af tør 


181 


Kogødning, Korporalsmosen, Lolland 26—7—15. Mellem Lamel- 
lerne paa Agaricaceer, Fuglsang Storskov, Lolland 28—7—15. 


8. var. inermis Axels. 

Syn: 1905. Achorutes armatus var. inermis Axelson. — 1912. 
Hypogastrura armata var. inermis W. M. (Axelson) Linnaniemi. 

Som Hovedformen, men Analtorne mgl 

Forekommer af og til sammen med Hovedformen. ; 

Findested: Et Eks. ved Kætsning i Græs, Nagelsti Strand, 
Kolland 23 ——7—75 

Videre Udbredelse af Hovedformen: Kosmopolitisk. 


9. Hypogastrura viatica (Tullb.). 

Syn: 1872. Achorutes viaticus Tullberg. — 1896. A. humicola 
Meinert — 1012 Hypogastrura viatica W. M. (Axelson) Linnaniemi. 

Ikke almindelig, men naar den forekommer, er det oftest i 
endogsaa meget stor Mængde. Saaledes fandt Forf. ved Hornbæk 
Plantage en lang Strækning af Strandkanten næsten bedækket med 
disse Dyr, som hoppede livligt omkring paa Sandet, hvor det laa 
blot paa Overgangen mellem Land og Vand. Arten synes i det 
hele at være en littoral Form. | 

Findesteder: Zool. Mus. har Eks. fra Ringkøbing Fjord og 
Kolding (Thau). Paa Stranden ved Hornbæk Plantage 21—7—15; 

Videre Udbredelse: Europa, Sibirien, Grønland, Amerika. 


10. Hypogastrura manubrialis (Tullb.). 

Syn: 1869. Achorutes manubrialis Tullberg. -— 1895. A. Schåtti. 
Reuter. — 1912. Achorutes manubrialis W. M. (Axelson) Linnaniemi 
f. principalis. 

Almindeligere end foregaaende. Findes paa lignende Steder, 
Som Hypogastrura armata, tidt i Nærheden af Beboelseshuse. Den 
lever oftest selskabeligt. Er en udpræget Sommerform. 

Findesteder: Under Træstykker paa Syd- og Østkysten af 
Amager 18—11— 15. Ved Sigtning af Mødding, Sundby Færgegaard, 
Lolland 3—8—15, 

Videre Udbredelse: Nord- og Mellemeuropa og Nord- og Syd 
aåmerika, 


182 


11. Hypogastrura purpurascens (Lubb.) 
(Fig 33) 

Syn: 1886. Achorutes purpurescens Lubbock. — 1872. Å. pur- 
purascens Tullberg. -—— 1911. Hypogastrura purpurascens (Axelson) 
Linnaniemi. — 1912 H.p. W. M. (Axelson) Linnaniemi. 

Angives at være den almindeligste Art af Slægten i Finland; 
heller ikke i Tyskland synes den at være sjælden, saa man maa 
formode, at den vil vise sig almindelig ogsaa her i Landet. 

Hidtil er der kun fundet tre Eksemplarer af den. Det ene af disse 
har 2 fine Tænder paa den øvre Klo, som jeg ikke har fundet 
omtalte i tidligere Angivelser af Karakterer. 

Ved Sigtning af Løv og Affald fra en Hejrekoloni, Hestehaven, 
Fuglsang Storskov, Lolland 18—7—15. 

Videre Udbredelse: Hele Europa, sydlige Sydamerika. 


2. Gen. Xenylla Tullb. 


12. Xenylla humicola (O. Fabr.) Tullb. 

Syn: 1780. Podura humicola O. Fabricius. — 1873. Acharutes 
humicola Lubbock. — 1866. Xenylla maritima Meinert. — 1900. 
X. h. Skorikow. — 1912. X. h. W. M. (Axelson) Linnaniemi. 

f. principalis. 

En litoral Form, som træffes under Tang, mest i de Partier af 
Tangen, der ligger lidt oppe paa Kysten, saa at de er tørre påa 
Oversiden. ; 

Mine Eksemplarer har ikke det lille Hak i Spidsen af Mucro, som 
er angivet af andre Forfattere; men Enden af Mucronerne er jevnt 
kegledannede, ligesom hos X. mucronata Axels.; men de er ikke 
korte, som hos denne Art. Da jeg ikke har fundet Eksemplarér 
af X. humicola, som svarede mere nøjagtig til Beskrivelserne af 
Arten og derfor ikke ret kan afgøre, hvor stor Forskellen er mellem 
mine Eksemplarer og den omtalte Art, har jeg foreløbig opført dem 
under denne. ? 

Findested: I stor Mængde under Tang og ved Sigtning af 
samme, Tromnæs, Falster 2—8—15. 

Videre Udbredelse: Nord- og Mellemeuropa, Grønland, Nord- 
amerika. 

3. Subfam. Achorutinae Born. 


1. Gen. Achorutes Templ. Børn. 


183 


13. Achorutes muscorum Templ. 

Syn: 1834. Achorutes muscorum Templeton. — 1872. Neanura 
muscorum Tullberg. — 1873. Anura Gibbosa Packard. — 1893. Ne- 
anura muscorum Mac Gillivray. — 1912. Achorutes muscorum W. 
M. (Axelson) Linnaniemi. 

En af vore almindeligste Collemboler. Dens hyppigste Opholds- 
sted synes at være under Bark, som er faldet ned paa Jorden 
eller som er løsnet fra Stammen saaledes, som man finder det paa 
gamle Stubbe. 

Er sikkert udbredt over hele Landet. 

Findesteder: Under Træ, Dyrehaven 24—4—15. Under 
Træstykke, Taaderup, Falster (G. A. Schwårter) 3-—4—15. Under 
Bark, som laa under en Hejrekoloni, Hestehaven, Fuglsang Stor- 
skov, Lolland 18-—7-—15 etc. 

Videre Udbredelse: Europa, Sibirien, Grønland, Nordamerika. 


4. Subfam. Onychiurinae Born. 
1. Gen. Onychiurus Gerv. Børn. 
14. Onychiurus armatus Tullb. 

Syn: 1869. Lipura armata Tullberg. — 1896. Aphorura armata 
Schåffer. — 1901. Onychiurus armatus Bårner. — 1912. O. a. W. 
M. (Axelson) Linnaniemi. 

En af vore almindeligste Collemboler, som træffes næsten over- 
alt paa fugtige, mørke Steder, oftest i Nærheden af Beboelse og 
i Drivhuse, hvor den kan forekomme i Mængde, ellers træffer man 
kun faa Eksemplarer i umiddelbar Nærhed af hinanden. 

Findesteder: Under halvraaddent Træ, Dyrehaven 9—4— 
15. Under affaldende Bark, Dyrehaven 24—4—15. Under Bræd- 
der, Som laa halvt i Jorden, Sundby, Lolland 30—7—15. Ved 
Sigtning af Tang, Østlolland 6—8—15. 

Videre Udbredelse: Nordl. Skandinavien, Nordrusland, Spitz- 
bergen, Novoja Semjla, Sibirien. 


15. Onychiurus ambulans (L. Nic.). 

Syn: 1758? Podura ambulans Linné. — 1764. P. a. O. F. 
Miilller. — 1847. Anurophorus a. Nicolet. — 1862. Lipura a. Lub- 
bock. — 1893. Aphorura a. Mac Gillivray. — 1903. Onychiurus 
armatus Ågren. — 1912. O. a. W. M. (Axelson) Linnaniemi. 


184 


I Følge O. Fr. Millers Angivelse i Fauna insectorum Fridrichs- 
dalina, Kbh. 1764, skal denne Art være funden i Danmark. Selv 
har jeg ikke været saa heldig at finde den. 

Findested: In terra Frederiksdal (O. Fr. Miller). 

Videre Udbredelse: Europa (med Undtagelse af det nordligste 
Nordeuropa), Nordamerika. 


2. Fam. Entomobryidae Dalla Torre. 
1. Subfam. Isotominae (Schåff,, Born.) 


1. Gen. Anurophorus (Nic.) 
16. Anurophorus laricis Nic. 

Syn: 1841. Anurophorus laricis Nicolet. — 1873. Lipura corticina 
Lubbock. — 1912. Anurophorus laricis W. M. (Axelson) Linnaniemi. 

Børner skriver om denne Art: ,,Empodialanhang und Furca 
vorhanden oder fehlend"; Linnaniemi afbilder en Fod med et lille 
Empodialvedhæng. Baade Tullberg og Schått paastaar, at et Saa- 
dant mangler og heller ikke findes det paa mine Eksemplarer såa 
jeg maa formode, at Bårner har Ret, naar han mener, at Forholdet 
varierer. 

Efter Angivelserne fra vore Nabolande synes Arten ikke at 
være sjælden. Man finder den under løs Bark eller i Revner uden- 
paa samme. Linnaniemi angiver, at den kan findes paa Vand- 
fladen paa smaa Vandhuller i Klipperne, medens Schåffer skriver, 
at den kan leve paa overordentlig tørre Steder. Den synes saå- 
ledes at være mindre kræsen i Valget af Opholdssted end de fleste 
andre Collemboler. 

Findested: Under Bark, Landbohøjskolens Have 31—12—14. 

Videre Udbredelse: Hele Europa, (Sibirien), Nordamerika. 


2. Gen. Folsomia Willem. 
17. Folsomia quadrioculala (Tullb.). 

Syn: 1871. Isotoma quadrioculata Tullberg. — 1912. Folsomia 

quadrioculata W. M. (Axelson) Linnaniemi. 
f, principalis. 

Almindelig i Skov i halvraadne Blade og under Mos og ved 
Stranden under Tang og under Sten; i det Hele forekommer den 
næsten paa alle de Lokaliteter, som Collemboler ynder. 


185 


Findesteder: Under nedfaldent Træ, Dyrehaven 9—4—15. 
Under Bark, Dyrehaven 24—4—15. Ved Sigtning af Løv, Fugl- 
sang Storskov, Lolland 30—7—15 etc. 

Videre Udbredelse: Arktiske Egne, Nord- og Mellemeuropa, 
Nordamerika. 


18. Folsomia sexoculata Tullb. 

Syn: 1891. Isotoma sexoculata Tullberg. 1912. Folsomia sexo- 
culata. W. M. (Axelson) Linnaniemi. 

En ret sjælden, udelukkende litoral Art, som dog undertiden 
kan optræde i Mængde. 

Findested: Et Eks. under et Stykke Træ ved Stranden paa 
Sydøstspidsen af Amager 18—4—15 

Videre Udbredelse: Sverige, Norge, Nordtyskland, Skotland, 
Østgrønland. 


19. Folsomia fimetaria (L. Tullb.). 

Syn: 1758. Podura fimetaria Linné. — 1871. Isotoma alba 
Tullberg. — 1900. Isotoma fimetaria Wahlgren. — 1902. Folsomia 
candida Willem. — 1912. Folsomia fimetaria W. M. (Axelson) Lin- 
naniemi. 

Efter Linnaniemis Resultater at dømme, findes denne Art kun 
i beboede Egne, hvad der dog ikke kan indskrænke dens Omraade 
meget hos os. Men den synes i Overensstemmelse med oven- 
nævnte Paastand virkelig at være lettere at træffe i umiddelbar 
Nærhed af Vaaningshuse end f. Eks. dybere inde i en Skov, hvor 
jeg kun har truffet. den 1 Gang. Arten holder oftest til under 
Genstande, som ligger paa blød Jord. 

Findesteder: Under Træ, Studehaven, Lolland 10—8—15. 
Under Træ ved Beboelseshus, Lolland 30—7—15. Under Urte- 
Potter, København. (R. H. Stamm.) 20-——4—16 etc. 

Videre Udbredelse: Nord- og Midteuropa, Nordvestsibirien, Grøn- 
land, Spitzbergen, Frantz- -Josephs Land, Nordamerika. 


3. Gen. Isotoma Bourl., Børn. 
20. Isotoma cinerea (Nic.) 
Syn: . Desoria cinerea Nicolet. — 1871. Isotoma quadri- 
bien Aaen — 1896. I. lateraria Mac Gillivray. — 1912. 
Isotoma cinerea W. M. (Axelson) Linnaniemi. 


186 


Ikke sjælden i vore Nabolande, navnlig under Bark, særlig af 
Naale- og Birketræer. 

Her kun fundet to Gange: Under Bark, Dyrehaven 24—4—15. 
Hellebæk 25—6—98 (Th. Mortensen). 

Videre Udbredelse: Hele Europa, Nordamerika. 


21. Isotoma arborea L. 

Syn: 1758. Podura arborea Linné. — 1896. Isotoma denticu- 
lata Schåffer. — 1907. Isotoma arborea Wahlgren. 

Synes, skønt den er en udpræget Vinterform, at være en mere 
sydlig Art, idet den ikke findes i Finland og det nordlige Sverige. 

Arten er ikke sjælden hos os. Træffes oftest under Bark, men 
kan ogsaa findes under løst liggende Træstykker etc., den optræder 
for det meste selskabeligt, samlet i smaa Grupper. 

Findesteder: Hellebæk 25—6—98 (Th. Mortensen). Under 
Bark, Damhussøen 5—12—14. Under Bark, Bot. Have 8—12—14. 
Under Træstumper, Landbohøjskolens Have 2—4—15. Under Træ- 
stykker, Amager 18—4—15. 


22. Isotoma olivacea (Tullb.). 
vår. gerisescens (Schall) 

Syn: 1841?, Desoria tigrina Nicolet. — 1871. Isotoma tigrina 
Tullberg. — 1896. 1. grisescens Schåffer. — 1912. Isotoma oliva- 
cea var. grisescens W. M. (Axelson) Linnaniemi. 

Forekommer ofte i Nærheden af Udhuse under Frække og 
under raadnende Plantedele, hvor den skal kunne træffes i Mængde. 

Findested: 2 Eks. under Løv, Forsthåven, Charlottenlund 
5—4—-7/15. 

Videre Udbredelse: Nord- og Mellemeuropa. 


23. Isotoma fennica (Reut.) Axels. 
Syn: 1895. Isotoma hiemalis var. fennica Reut. — 1912. Iso- 
toma fennica W. M. (Axelson) Linnaniemi. 
En udpræget Vinterart, som oftest er taget paa snedækket Jord, 
men dog ogsaa paa raadnende Træ. 
Findested: Under Bark. Bot. Have 29—11-—14. 
Videre Udbredelse: Skandinavien. 


187 


24. Isotoma violacea (Tullb.) 
Syn: 1876. Isotoma violacea Tullberg. — 1912. I. v. W. M. 
(Axelson) Linnaniemi. 
Er fundet under Mos i Sphagnum og i visne Blade. 
Findested: Et Eksemplar under Mos, Forsthaven, Charlotten- 
lund 5—4—15. 
Videre Udbredelse: Nordeuropa. 


25. Isotoma viridis Bourl. Schått. 

Syn: 1839. Isotoma viridis Bourlet. — 1873. I. viatica Lub- 
bock. — 1873. I. annulata Lubbock. — 1873. I. Belfragei Packard. 
— 1873. I. purpurascens Packard. — 1873. I. plumbea Packard. — 
1873. I. tricolor Packard. — 1912. I. viridis W. M. (Axelson) Lin- 
naniemi. 

Er maaske vor almindeligste Collembol og er som Følge heraf 
og paa Grund af sin Størrelse og sine livlige Bevægelser en af 
de Arter, man lettest faar Øje paa. Paa alle Slags fugtige Loka- 
liteter under fugtigt Løv, under og i Revner i raadnende Træ 
baade i Skov og ved Stranden. Særlig synes den mørkviolette 
Form af f. princip. (var. violacea Lie Pett.) at være en Strandform. 
Ialt Fald har Forf. kun fundet denne ved Sigtn. af Tang, Østkysten 
af Lolland, og under Træstykker, Bøtø Nor, Falster, 27—8—135. 
Det er. den plettede Hovedform (var. annulata Nic.), som er almin- 
deligst hos os. 

Findesteder: Gjøden, Ringkøbing Fjord (Th. Mortensen). — 
Under Træstykke, Taaderup, Falster 3—-4—15 (G. A. Schwårter). 
— Under Bark, Landbohøjskolens Have 2—4—15. — Under Træ, 
Amagers Østkyst 18—4—15. 

Videre Udbredelse: Europa, iøvrigt arktiske Egne. 


26. var. pallida Nic. 
Hele Kroppen lysegul eller gulgrøn. Paa særlig fugtig Bund, 
f. Eks. ofte paa Sphagnum. 
Findested: Gjøden, Ringkøbing Fjord (Th. Mortensen). 


27. var. riparia Nic. 
De mørke Pletter danner kun et Længdebaand midt henad Ryggen. 
Syn: 1841. Desoria riparia Nicolet. -—— 1891. Isotoma viridis var. 
2quatilis Schétt, — 1912. I. v. var. riparia W. M. (Axelson) Linnaniemi. 


188 


Noget sjældnere end Hovedformen. "Den synes at foretrække 
fugtigere Steder end denne. 

Findesteder: Gjøden, Ringkøbing Fjord (Th. Mortensen). — 
Under Træ, Bøtø Nor, Falster 27—8—15. — Under Sten, Ama- 
gers Sydspids 18—4——15. 


28. Isotoma maritima Tullb. 

Syn: 1871. Isotoma maritima Tullberg. — 1912. I. m. W. M. 
(Axelson) Linnaniemi. 

Angives at være en sjælden Art i vore Nabolande. Den træf- 
fes under opskyllet Tang ved Kysten, oftest kun i enkelte Eksem- 
plarer. 

Findested: 1 Eks. ved Sigtning af Tang, Tromnæs, Falster 
3818. 

Videre Udbredelse: Skandinavien, Rusland, Storbritanien, Hol- 
land. 

2. Subfam. Tomocerinae (Schåff., Born.) 
1. Gen. Tomocerus (Nic., Børn.) 

29. Tomocerus minor Lubb. 

Syn: 1862. Macrotoma minor Lubbock. — 1896. Tomocerus nor- 
vegicus Lie-Pettersen. — 1912. Tomocerus minor W. M. (Axelson) 
Linnaniemi ad. p. 

Ofte varierer Dentaltornenes Antal paa en saadan Maade, at 
man kunde være tilbøjelig til med tidligere Forfattere at adskille 
T. minor og tridentifer (i Modsætning til Linnaniemi), idet det 
synes, i alt Fald paa mine Eks., at Grænsetallene er sjældnere 
end et Antal af omkring 5 og omkring 10. 

Ret almindelig under Træstumper og vissent Løv, undertiden 
paa særligt fugtig Lokalitet, saaledes i Sigtegods af Vandplanter i 
Dyrehaven 24—4-—15. 

Findesteder: Under Træ, Dyrehaven 24—4—15. — Ved 
Kætsning i Græs, Gribskov 23—5—15. 

Videre Udbredelse: Skandinavien, Tyskland, England, Schweiz. 


2. Gen. Pogonognathus Bårn. 
20. Pogonognathus longicornis (Miill., Lubb.) 
Syn: 1776. Podura longicornis Miiller. — 1896. Tomoceus plum- 


189 


beus Schåffer. — 1912. Pogonognathus longicornis W. M. (Axel- 
son) Linnaniemi ad. p. 

Ved Undersøgelse af halvraaddent Løv og Svampe finder man 
undertiden denne, af en Collembol at være, store Art. 

Findesteder: Granskov, Bøllemosen 23—2—08 (K. L. Hen- 
riksen). — Ved Sigtning af Løv, Fuglsang Storskov, Lolland 30 
=—7-—15 etc. 

Videre Udbredelse: Europa, Nordamerika? 


31. Pogonognathus plumbeus (Templ. Ågr.) 

Syn: 1834. Podura plumbea Templeton. — 1873. Tomocerus 
niger Lubbock. — 1912. Pogonognathus plumbeus W. M. (Axelson) 
Linnaniemi ad. p. 

Et af mine Eksemplarer har en Mucro, som svarer fuldstændig 
til Skorikows Tegning af Mucro hos T. flavescens med et utandet 
proximalt Stykke i Modsætning til T. plumbeus, der har Tænderne 
fordelt med lige Mellemrum over hele Mucro. Ligeledes har øvre 
Klo kun to Tænder, hvad der jo ogsaa stemmer med Tullbergs 
Diagnose af T. flavescens. Maaske der kunde være Grund til at 
opretholde denne Art. Da jeg kun har 1 Eks., har jeg desværre 
været nødt til at nøjes med, foreløbig at opføre T. flavescens Tullb. 
under P. plumbeus som Linnaniemi. 

En af vore almindeligste Collemboler, som man træffer paa 
næsten overalt i Skovbunden. 

Findesteder: Glostrup 13—4—08 (K. L. Henriksen). — 
Under Træ, Dyrehaven 9—4—15. — Under Træstykke, Taade- 
rup, Falster 3—4—.15, — Under Bark, Fuglsang Storskov 22—7 
—15. — Ved Sigtning af Mos, Fuglsang Storskov. 8—8—15. — 
I Granskov ved Bøllemosen 23—2-—08 (K. L. Henriksen). 

Videre Udbredelse: Europa, Nordamerika? 


3. Subfam. Entomobryinae Schåff., Børn. 
1. Trib. Isotomurini Børn. 
1. Gen. Isotomurus Bårn. 
32. Isotomurus palustris (Mill.) Børn. 
Syn: 1776. Podura palustris Miller. — 1872. Isotoma palustris 
Tullberg. — 1873. 1. aquatilis Lubbock. — 1876. I. Struxbergi 


190 


Tullberg. — 1903. Isotomurus palustris Bårner (a). — 1912. I. p. 
W. M. (Axelson) Linnaniemi. 

F. principalis er den almindeligste Repræsentant for Arten hos 
os, hvilket synes at passe med, at den ikke gaar saa højt op mod 
Nord, som var. prasina Reut., der er den almindeligste i Finland. 

Blandt mine Eksemplarer er der to, som, da de ikke har anden 
Tegning end to Lateralpletter paa sidste Bagkropsled, synes at 
maatte betegnes som var. bimaculata Ågr., navnlig, da de andre 
Eksemplarer, jeg har set af Hovedformen, er ret konstante i deres 
Farvetegning, og ikke danner nogen Overgang til denne Form. 

Denne Art findes oftest i Nærheden af Vand, baade fersk og 
salt, paa de af Collemboler almindeligt yndede Opholdssteder, skjult 
under Genstande, der ligger paa Jorden. 

Findesteder: Under Træ ved Stranden, Fuglsang Storskov, 
Lolland 16—7—-15. — I Sigtegods af Vandplanter, Dyrehaven 
24—4—15. 

Videre Udbredelse: Europa, Sibirien, Nordamerika. 


33. var prasina Reut. 

Syn: 1891. Isotoma Struxbergi var prasina Reuter. — 1896. Iso- 
toma palustris var. pallida Schåffer. — 1912. Istomurus palustris var. 
pallida W. M. (Axelson) Linnaniemi. 

Paa lignende Lokaliteter som foregaaende, men ikke saa alminde- 
lig, uden derfor paa nogen Maade at kunne kaldes sjælden. 

Findesteder: Under Træ, Fuglsang Storskov, Lolland 17— 
7—15. — Under Træstykke, Amagers Sydøstkyst 18--4—15 etc. 

Videre Udbredelse: Nord- og Mellemeuropa, Sibirien. 


2. Trib. Entomobryinae Born. 


1. Gen. Entomobrya Rond. 

Ved Adskillelsen af Arterne i Slægten Entomobrya har jeg ikke 
ment at kunne følge Linnaniemi, saaledes, som jeg ellers paa de 
fleste Steder har gjort, idet Udseendet af de danske Eksemplarer 
synes mig bedre at passe med de andre Opfattelser desangaaende 
(Schåffer, Wahlgren). 


34. Entomobrya albocincta Templ. 
Syn: 1834. Podura albocincta Templeton. — 1896. Entomo- 
brya albocincta Schåffer. 


191 


En almindelig letkendelig, iøjnefaldende Art, en af vore smuk- 
keste, hvis Yndlingsopholdssted er under affaldende Bark; saaledes 
finder man den næsten altid under Barken paa Platantræer, som 
løvrigt tidt er et Eldorado for Collembolsamlere. Arten synes at 
være udbredt, da jeg har fundet den paa alle mine Lokaliteter. 

Findesteder: Hellebæk 26—6—1898 (Th. Mortensen). — 
Damsholte, Møen, Jan. 1912 (0. Hagerup). — Under Bark, Erme- 
lunden 28—3—15. — Under Platanbark, Bot. Have 14—12—15. 
Under Platanbark, Forsthaven, Charlottenlund 5—4—15 etc. 

Videre Udbredelse: Mellemeuropa, Sverige. 


35. Entomobrya marginata (Tullb.) 

Syn: 1871. Degeera marginata Tullberg. — 1896. E. marginata 
Schåffer. 

Linnaniemi angiver, at denne Art er en af de almindeligste 
Collemboler i Barkfaunaen, navnlig i Naaleskove, og at den kun 
af og til træffes i Løvskov under Bark og en enkelt Gang i Mos. 
Det kan maaske forklare, at jeg hidtil kun har fundet et Eks. af 
Arten, skønt den er almindelig i Sverige. 

Findested: Ved Kætsning i Græs, Boserup 13—5—15. 

Videre Udbredelse: Skandinavien, Rusland, Holland, Storbri- 
tannien, Tyskland, Østrig, Nordamerika. 


36. Entomobrya corticalis Nic. 

Syn: 1841. Degeeria corticalis Nicolet. — 1912. Entomobrya 
Corticalis W. M. (Axelson) Linnaniemi. 

Ligesom E. albocincta en iøjnefaldende, smukt farvet Art, som 
man let kender med blotte Øjne og hvis Hyppighed man derfor 
lettere opfatter. Findes undertiden i større Mængder paa eet Sted, 
f. Eks, paa gamle Træstubbe og lignende Steder. 

Findesteder: Hellebæk, Juni 1898 (Th. Mortensen). — Paa 
Træstub, Teglstrup Hegn, Juni 1915. — Under Træ, Dyrehaven 
AE Under Bark, Ermelunden 28—3—15. — Under 
Bark, Ermelunden 29—5—15. — Sigtning af Løv, Fuglsang Stor- 
0 75 Under Bark, Fuglsang Storskov 9—8—15. 
Da Under Træstykke, Bøtø Nor 27—8—15. 

Videre Udbredelse: Nord- og Mellemeuropa. 


192 


37. Entomobrya lanuginosa Nic. 
var. nicoleti Lubb. 

Helt lys, kun med mørke Pletter i Bagkanten af Abd. IV. 

Ikke saa almindelig, som var. multifasciata, men paa samme 
Lokaliteter. ' 

Findesteder: Under Træ, Holte 30—4 —15. — Under Træ, 
Dyrehaven 9—4—15. Ved Kætsning i Græs, Skoven ,Indelukket", 
Lolland 25—7—15. 

38; var. multifåsciata Tullb. 

Fjerde Bagkropsled med 4 Pletter, hvoraf ingen er forenede 
med Bagkropsbaandet. 

Almindelig og udbredt. Under Træspaaner, vissent Løv og i 
Mos finder man denne Varietet. ; 

Findesteder: Damsholte, Møen, Jan. 1911 (O. Hagerup). — 


Sjørup, August 1898 (Th. Mortensen). — Under Platanbark, Bot. 
Have 14—12—14. — Under Træstumper, Landbohøjskolens Have 
2—4—15, 


I det hele paa næsten alle de af mig undersøgte Lokaliteter. 


39. var. cincta Ågr. 

Abd. IV med 4 Pletter, som ofte er forenede til et zigzagformet 
Tværbaand, som staar i Forbindelse med Bagkantbaandet. Findes 
af og til sammen med foregaaende. 

Findesteder: Under Bark ved Damhussøen 5—12—14. — 
Under Træ ved Beboelseshus, Østlolland 30—7—15. 


40. Entomobrya nivalis L. 

Syn: 1758. Podura nivalis Linné. -— 1896. Entomobrya f 
Schåffer. 

Maaske vor almindeligste Collembol. Man træffer den overalt 
paa fugtige Steder, tilsyneladende uanfægtet af Aarstiden. 

Selv om denne Art, som Navnet angiver, adskillige Gange ET 
funden hoppende om paa Sneen, er den langtfra en Vinterart. 

Man finder den Sommeren igennem næsten overalt talrig ved 
Kætsning i Græs og lave Vækster, ja op til Mandshøjde kan man 
se den sidde paa Blade og navnlig Stammer, der yder den Skjul 
i Ujevnhederne i Barken. 

I Nærheden af Beboelseshuse finder man den under Brædder 
og i Brændebunker og i Højskov i det visne Løv paa Jorden. 


193 


Findesteder: Damsholte, Møen, Jan. 1912 (O. Hagerup). — 
Under Træstykke, Dyrehaven 9—4—15. — Sjørup, August 1898 
(Th.-Mortensen). — Hellebæk Juni 1898 (Th. Mortensen). — Hel- 
singør Juni 1898 (Th. Mortensen). — Granskov, Bøllemosen 23— 
2—08 (K. L. Henriksen). — Under Træ, Amager 18—4—15. — 


I Sigtegods af Træsmuld, Donse Dam 7—5—15. — Under Løv, 
Fuglsang Storskov, Lolland 29—7—15. — Under Pinusbark, Bot. 
Have 21—11—14. — Under Platanbark, Bot. Have 18—12—14. 


Videre Udbredelse: Europa, Nordamerika. 


41. var. dorsalis Ågr. 
De gaffelformede Tegninger paa Abd. IV staar i Forbindelse 
med hinanden. 
Findested: 1 Eks. under Bark, Bot. Have 29—11—14. 
Videre Udbredelse: Skandinavien. 


42. Entomobrya maritima Reut. 
Syn: 1890. — Ent. maritima Reut. — 1912. E. lanuginosa var. 
maritima W. M. (Axelson) Linnaniemi. 
En udelukkende litoral Art. 
Findested: 1 Eks. ved Sigtning af Tang paa Skrænten udfor 
Granbakkerne i Fuglsang Storskov, Lollands Østkyst 6—8—15. 
Videre Udbredelse: Norge, Finland. 


43. Entomobrya orcheselloides Schåff. 

Syn: 1896. Entomobrya orcheselloides Schåffer. 

Denne Årt, som er mere sydlig end vore andre, idet den er 
kendt i Tyskland, men saa vidt jeg har kunnet se ikke i Sverige, 
Synes ogsaa hos os at være mere almindelig i de sydlige Dele af 
Landet eller maaske kun at findes der, idet den hidtil kun er kendt 
fra Lolland og Møen. 

Arten opholder sig paa lignende Steder som Ent. nivalis, med 
hvilken den har en flygtig Lighed. I Græs i Skovlysninger og i 
det visne Løv i Skovbunden fandt jeg den hyppigst. 

Findesteder: Damsholte, Møen, Jan. 1912 (O. Hagerup). — 
Ved Kætsning i Skovbund, Frejlev Skov, Lolland 20—8—15. — 
Under Løv og Træstumper, Fuglsang Storskov, Lolland 28—7—15. 
— Ved Kætsning i Græs, Fuglsang Storskov, Lolland 9—8—15. 

Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 67. 


194 


2. Gen. Calistella Reut. 
44. Calistella superba Reut. 

Syn: 1876. Degeeria? superba Reuter. — 1893. Calistella s. 
Schått. — 1899. Calistella Reinhardi Skorikow 1899. 

Det lepidocyrtusagtigt fremragende Mesonotum, Antennernes 
Længde, deres yderste Leds Tilbøjelighed til Leddeling, Pseudo- 
nychierne og i det hele Dyrets overordentlige Slankhed, som viser 
sig mest udpræget i det strakte Abd. IV og den dertil svarende 
lange Springgaffel, synes mig at være Grund nok til at opretholde 
Reuters Genus Calistella. 

Kendt fra Rusland og Tyskland, men ikke fra Sverige. Kun 
ved én Lejlighed har jeg taget (7 Eks.) af denne smukke store 
Art. Kun to af disse var voksne og udfarvede, de andre var yngre, 
blegere Individer. 

Ved Kætsning i Græs (og Carex) og Urter omkring en Mergel- 
grav lige udenfor et Hjørne af Fuglsang Storskov, Lolland 9—8—15. 


3. Gen. Sinella Brook. 
45. Sinela myrmecophila (Reut.) 
Fis. 2 

Syn: 1886. Entomobrya (Degeeria) myrmecophila Reuter. —. 
Sinella myrmecophila Schått. — 1912. S. m. W. M. (Axelson) Lin- 
naniemi. 

En af vore faa, virkeligt myrmecophile Collemboler; den an- 
gives kun at forekomme sammen med Myrer. Den synes at være 
en sjælden Art. 

Det Eksemplar, jeg har taget paa Lolland, afveg fra den almin- 
delige Type ved næsten fuldstændigt at mangle Tegning. 

Findested: 2 Eks. under Træstumper, Landbohøjskolens Have 
2—4—15. — 1 Eks. under Træ, Fuglsang Storskov, Lolland 
19—8—-15. 

4. Gen. Sira Lubb. 
46. Sira nigromaculata Lubb. 

Syn: 1871. Sira elongata Tullberg. — 1873. Seira nigromaculatå 
Lubbock. — 1912. Sira nigromaculata W. M. (Axelson) Linnaniemi. 

Synes at være en af de sjældnere Arter, i alt Fald i Følge 
Angivelser fra vore Nabolande. 

Maaske dette beror paa dens store Lighed i habitus med voré 
almindeligere Entomobryider (Ent. lanuginosa), fra hvilke den først 


195 


kan skelnes ved Mikroskopets Hjælp og dette gør, at man er til- 
bøjelig til at anse den for en af disse og lade den løbe. 

Findesteder: Sigtning af Mos, Fuglsang Storskov, Lolland 
8—8—15. — Sigtning af Løv fra et Hegn, Fuglsang, Lolland 21—- 
8:15.:— Under Tang, Tromnæs, Falster 25—8—15: 

Videre Udbredelse: Nord- og Mellemeuropa, Nordasien, Nord- 
amerika. 

47. Sira flava Ågr. 

Syn: 1903. Sira flava Ågren. — 1912. S. fz W. M. (Axelson) 
Linnaniemi. É 

Om denne Art gælder maaske noget lignende'som om S. nigro- 
maculata, idet ogsaa her Skælklædningen, som er et af de Kende- 
tegn, som skal adskille den fra Entomobrya Slægten, ikke har 
nogen Glans, som saa ofte ellers, og som Følge deraf er vanskelig 
at skelne makroskopisk. Man maa derfor passe paa, for at ikke 
disse Arter skal undgaa ens Opmærksomhed. 

Findesteder: Under Træ, Dyrehaven 24—4—15. — Under 
Træ, Fuglsang Storskov, Lolland 17—7—15. — Ved Kætsning i 
Græs, Gribskov 23—5—15. | 

Videre Udbredelse: Sverige, Norge? 

Foruden disse Arter maa sikkert Sira buski Lubb. ogsaa findes 
her i Landet, da den er vidt udbredt i vore Nabolande og dér 
angives at være den almindeligste Art af Slægten. 


4. Gen. Lepidocyrtus Bourl. 
48. Lepidocyrtus lanuginosus Tullb. 

Syn: 1872, L. lanuginosus Tullberg. — 1891. L. pusillus Mac 
Gillivray. — 1912. — L. lanuginosus W. M. (Axelson) Linnaniemi 
ad. p. 

En af vore almindelige Collembolarter. Saa almindelig, at man, 
hvis man søger efter disse Dyr, ikke kan undgaa at se den paa 
nogen Ekskursion. Som Følge deraf har jeg den da ogsaa fra alle 
Mine Lokaliteter. 

Arten synes her at variere mere i Størrelse end angivet andet- 
Stedsfra, idet jeg har voksne Eks. fra under 1 til omtrent 3 mw's 

ængde, 


Findesteder: Rosenborg, Champignon (Løvendahl). — Under 
Træstumper, Frederiksberg Have 24—3—15. -— Under Bark, Forst- 


196 


haven, Charlottenlund 5—4—15. — I Sigtegods af Træsmuld, 
Donse 7—5—15. — I Sigtegods af Løv under en Hejrekoloni, 
Hestehaven, Lolland 18—-7—15. — Under Træ, Fuglsang Stor- 


skov, Lolland 21—7—15 etc. 
Videre Udbredelse: Europa, Nordamerika. 


49" var. fucatus Uzel. 

Syn: 1890. Lepidocyrtus fucatus Uzel. — 1896. L. fucatus 
Schåffer. — 1912. L. langinosus W. M. (Axelson) Linnaniemi ad. p. 

Uzels Beskrivelse af Antennernes Form passer udmærket paa 
mine Eks., idet de adskiller sig ret tydeligt fra L. lanuginosus ved 
mere strakte og næsten lige lange Led. Ogsaa Reuter synes at 
have fundet saadanne Eks. 

Schåffer og Wahlgren er tilbøjelige til at anse L. fucatus for 
Varietet af L. lanuginosus. Da jeg kun har to Eks. foruden Mu- 
seets, kan jeg naturligvis ikke udtale mig afgørende herom; men 
da de, afvigende fra alle de andre, jeg har set, stemmer overens 
med Uzels Beskrivelse, har jeg ment at burde holde dem her som 
Varietet i Modsætning til (Axelson) Linnaniemi, som slaar den helt 
sammen med L. lanuginosus. 

Findesteder: Haver ved Kbh. (Løvendal). — Under Træ, 
Ermelunden 11—4— 15. 


50. Lepidocyrtus cyaneus Tullb. 

Syn: 1871. L. cyaneus Tullberg. — 1873. L. purpureus Lub- 
bock. — 1873. L. metallicus Pachard. — 1896. L. elegantulus 
Meinert. — 1912. W. M. (Axelson) Linnaniemi. 

Synes at være omtrent lige saa alm. som L. lanuginosus, om 
jeg end har fundet den sjældnere paa de sydlige Øer i Modsætning 
til Forholdet i Finland, hvor Linnaniemi angiver at have truffet 
den almindeligst mod Syd. 

Findesteder: Gurre (Th. Mortensen). — Under Bark, Forst- 
haven, Charlottenlund 5—4—15. — Under Bark, Ermelunden 
11—4—15 etc. 

Videre Udbredelse: Europa, Sibirien, Grønland, Nordamerika, 
Afrika. 

51. var. assimilis Reut. 

Har lyse Ledgrænser, Ant. I—III. Denne Varietet, som jeg 

i Overensstemmelse med Wahlgren mener at maatte bibeholde, 


197 


synes sjældnere end foregaaende, men modsat den ikke at fore- 
komme mindre almindeligt mod Syd, hvad der ogsaa taler for, at 
det er en særlig Variation. 

Findesteder:!) Under Sten, Nørrefælled 19—4—15. — Paa 
Træ i Studehaven, Lolland 10—8—15 etc. 


3. Frib. Orcheselline Bom, 
1. Gen. Heteromurus Wank. 
52. Heteromurus nitidus (Templ.) 

Syn: 1834. Podura nitida Templeton. — 1862.- Templetonia 
nitida Lubbock. -— 1873. Templetonia crystallina Lubbock. —- 1901. 
Heteromurus nitidus Absolon. — 1912. H. n. W. M. (Axelson) Lin- 
naniemi. 

Ikke sjælden, undertiden endogsaa paa særdeles fugtige Steder. 

Saaledes har jeg en Gang fundet den paa Undersiden af et 
Stykke Træ, som laa saa fugtigt i en Grøft, at Vandet løb sammen 
og dannede en Pyt i den Fordybning, Træstykket havde dannet. 

Findesteder: Under Træ, Dyrehaven 24—4—15. — I Sigte- 
gods af opskyllet Træsmuld, Donse Dam 7—5—15. — Under Træ, 
Sundby, Lolland 30—7—15. — Under Løv, Fuglsang Storskov, 
Lolland 22—7—15. 

Videre Udbredelse: Europa. 


2. Gen. Orchesella Templ. 
53. Orchesella cincta (L.) Lubb. 

Syn: 1758. Podura cincta Linné. — 1912. Orchesella cincta 

W. M. (Axelson) Linnaniemi. 
F. principalis. 

Brun eller gullig. Kun Abd. III, undertiden ogsaa Abd. IV med 
bredt mørkt Tværbaand. 

En meget almindelig Art, som let gør sig gældende ved sin 
Størrelse og Livlighed. 

Den er truffet paa næsten alle de af mig undersøgte Lokali- 
teter, Den opholder sig fortrinsvis under Løv og trøsket Træ, 
derfor oftest i Skov. 


FEBER arsen ser ng eee NERE 
”) Naar jeg angiver disse faa Findesteder, betyder det naturligvis ikke, at 
Jeg af dem alene har sluttet mig til ovennævnte Arters Udbredelse, hver- 
ken i dette eller tidligere Tilfælde, men kun, at jeg har benyttet et Ud- 
valg af mine Lokaliteter saaledes, at jeg ved nogle faa Eksempler giver 
en Oversigt over Lokaliteter og Aarstider. | 


198 


Findesteder: Hillerød (J. P. Johannsen). — Under Bark,- 
Forsthaven, Charlottenlund 5—4—15. — Hellebæk, Juni 1898 (Th. 
Mortensen). ——- Under Bark, Damhussøen 5—12—15. — Teglstrup 
Hegn, paa Træstammer 22 —7—15. -— Selchausdal Skov 6—6—15. 
— Damsholte, Møen, Jan. 1912 (O. Hagerup). -— Helsingør, Juni 
1898 (Th. Mortensen). 

Videre Udbredelse: Europa, Nordvestsibirien, Nordamerika. 


54. var. vaga (L.) 
Hele Kroppen sort, undtagen Bagkanten af Abd. Il. 
Noget sjældnere end foregaaende, men paa lignende Lokaliteter. 
Findesteder: Under Bark, Hejrekolonien, Hestehaven, Lol- 
land 18—7—15. — Under Platanbark, Bot. Have 14—12—14. 
— Hellebæk, Juni 1898 (Th. Mortensen) etc. 


55. Orchesella flavescens (Bourl.) 
Syn: 1839. Heterotoma flavescens Bourlet. — 1871. Orchesella 
rufescens Tullberg. — 1912. O. f. W. M. (Axelson) Linnaniemi. 


var. pallida (Reut.) 

Har fire, af brune Pletter dannede, Længdestriber langs Ryg 
og Sider, i øvrigt lyst farvet. 

Almindelig paa forskellig Lokalitet, ofte forekommer den sam- 
men med O. cincta; men man kan ogsaa finde den paa Steder, 
hvor denne sjældnere forekommer, f. Eks. i Græs og Urter, ofte 
paa fugtig Bund. 

Findesteder: Langebæk 7—8—1893 (F. Meinert). — Helle- 
bæk 20—6—1898 (Th. Mortensen). — Under Træ, Holte 30—4 
—15. — I Sigtegods af opskyllet Træsmuld, Donse Dam 7—5—!5. 
— Kætsning i Græs, Fuglsang Storskov, Lolland 28 —7—15. —— 
Kætsning i Græs, Studehaven, Lolland 10—8-—15. -— Liselund 
(J. M. Levinsen). 

Videre Udbredelse: Europa, Sibirien, Nordamerika. 


56. var. melanocephala (Nic.) 
Hoved, Metanotum og Abd. IV med sort Tværbaand; mørke 
Længdestriber paa Kroppens Sider. 
Sjældnere end foregaaende. Ofte oppe paa Planter i Skov- 
bunden, men ogsaa under vissent Løv, nedfaldne Grene og Mos. 
Findesteder: I Løv, Ermelunden 11-—4—15. — I Sigtegods 


199 


af Træsmuld (Donse Dam) 7—5-—15. — I Granskov, Bøllemosen 
23—2—08 (K. L. Henriksen). — Grejsdalen (Meinert). —- Helle- 
bæk, Juni (Th. Mortensen). 


57. Orchesella bifasciata Nic. 

Syn: 1841. Orchesella bifasciata Nicolet. —— 1912. O. b. (Axel- 
son) Linnaniemi. 

Linnaniemi angiver, at denne Art særlig holder til i Skove, 
mellem Mos, særligt paa store Sten. Ogsaa Schåffer har sine Eks. 
fra Skov. Selv har jeg ikke fundet denne store og ved sin Farve 
ret iøjnefaldende Art, men Zoologisk Museum besidder nogle Eks. 

Findested: Hellebæk 26—6—98 (Th. Mortensen). 

Videre Udbredelse: Nord- og Mellemeuropa. ; 

4. Trib. Cyphoderini Born. 
1. Gen. Cyphoderus (Nic.) 
58. Cyphoderus crystallinus (O. Fabr. Nic.) 

Syn: 1783. Podura crystallina O. Fabricius. — 1841. Cyphodeirus 
albinos Nicolet. — 1873. Beckia albinos Lubbock. — 1912. Cy- 
phoderus albinus W. M. (Axelson) Linnaniemi. 

n af vore ægte, myrmecophile Collemboler. Da jeg desto- 
værre hverken kendte Dyret eller denne interessante Side af dets 
Biologi, da jeg fandt det, lagde jeg kun Mærke til, at der var 
Myrer sammen med den i Sigtegodset, men undlod at bestemme 
disse. 

Nogle faa Eksemplarer ved Sigtning af halvtør Kogødning, Kor- 
Poralsmosen, Lolland 26—7—15. 


2. Subordo Symphypleona Born. 
1. Subfam. Sminthuridinae Bårn. 


1. Gen. Sminthurides Born. 
59. Sminthurides aquaticus (Bourl.) 

' Syn: 1843, Smynthurus aquaticus Bourlet. — 1880. Sminthurus 
Apicalis Reuter. — 1912. Sminthurides aquaticus W. M. (Axelson) 
Linnaniemi. 

— sP. principalis: 
' Ér i Følge lagttagelser fra vore Nabolande temmelig hyppig 
I Nærheden af og paa fersk Vand. Jeg har kun taget den een 


200 


Gang ved Kætsning af Græs i en Lavning, Fuglsang Storskov 
17—7— 15. 
Videre Udbredelse: Europa. 


2. Gen. Sminthurinus Born. 
60. Sminthurinus niger (Lubb.) 

Syn: 1867. Smynthurus niger Lubbock. -— 1912. Sminthurinus 
n. W. M. (Axelson) Linnaniemi. 

Af denne, som det synes, paa Friland ret sjældne Art, fore- 
ligger kun 1 Eksemplar, og mærkeligt nok er det ikke taget under 
Træstumper, som den angives at foretrække, men i højt Græs. 

Findested: Ved Kætsning i Græs, Fuglsang Storskov 19— 
8—15. 

Videre Udbredelse: Europa, Sibirien. 


2. Subfam. Sminthurinae Born. 


1. Gen. Bourletiella (Banks) Linnaniemi. 
(Fig. 4). 
61. Bourletiella pruinosa (Tullb.) 

Syn: 1872. Smynthurus pruinosus Tullberg? — 1912. Bourle- 
tiella pruinosa W. M. (Axelson) Linnaniemi. 

Denne Art forekommer paa Græs og lave Planter, mest påå 
mere tørre Steder end Collemboler ellers plejer at ynde, men kan 
ogsaa findes under Træ og mellem Mos og Løv. 

Findested: Ved Kætsning i Græs, Fuglsang Storskov 9—8 
—15. 

Videre Udbredelse: Skandinavien, Mellemeuropa? 


62. Bourletiella lutea (Lubb., Ågr.) 

Syn: 1867. Smynthurus luteus Lubbock. --- 1896. Sminthurus 
fulvus Lie-Pettersen. — 1912. Bourletiella lutea W. M. (Axelson) 
Linnaniemi. 

Lever paa lignende Steder som foregaaende, omend paa fugti- 
gere Bund, hvad ogsaa den Lokalitet, hvor jeg fandt 1 Eks. af 
Arten, viser. 

Findested: Ved Kætsning i fugtigt Græs paa Strandenge ved 
Fuglsang, Østlolland 4—8—15. 

Videre Udbredelse: Skandinavien, England. 


201 


2. Gen. Deuterosminthurus (Bårn.) 
63. Deuterosminthurus bicinctus (Koch). 

Syn: 1840. Smynthurus bicinctus Koch. — 1871. Sminthurus 
cinctus Tullberg. — 1872. S. pallipes Tullberg. — 1872. S. luteus 
Tullberg. — 1903. S. repandus Ågren. — 1907. Bourletiella bicincta 
Linnaniemi. — 1912. Deuterosminthurus bicinctus W. M. (Axelson) 
Linnaniemi. 

var. repanda Ågr. 

Gul med orangegul Ryg. 

En af vore almindeligste Symphypleoner. Naar man først har 
faaet Øje paa den, træffer man den alle Vegne, Sommermaanederne 
igennem, særligt ved Kætsning i Græs og Urter. 

Findesteder: Ved Kætsning i Græs, Nagelsti Strand, Østlol- 
fårid 23—7-——75, —" Ved Kætsning i Græs, Hellebæk, Juni 1915 etc. 


64. f. principalis. 

Gul paa Ryggen med to sorte Pletter afgrænsede fra hinanden 
ved et skarpt gult Tværbaand. 

Et under Mikroskopet ganske henrivende lille Dyr, som man 
imidlertid ligesom det forrige ogsaa helst skal have set nogle Gange 
før man lægger Mærke til det. Dyrets Længde er kun 0,5 mm. 
Efter at jeg først havde faaet Øje paa den, fandt jeg den ofte i 
Løbet af Sommeren. 

Findesteder: Ved Kætsning i Græs, Indelukket Skov, Lol- 
Mid 25—7—15. — Ved Kætsning i Græs, Fuglsang Storskov, 
Lolland 30—7—15. | 

Videre Udbredelse: Nord- og Mellemeuropa, Sibirien. 


65. Deuterosminthurus bilineatus (Bourl.) 

Syn: 1842. Sminthurus bilineatus Bourlet. — 1873. Sminthurus 
Bourletii Lubbock. — 1912. Deuterosminthurus bilineatus W. M. 
(Axelson) Linnaniemi. 

Angives at være almindelig paa fugtige Enge, paa Græs, men 
Ogsaa i Sumpe, ja endog paa Vandfladen i Smaapytter er den taget. 
Dog kan den ogsaa findes paa tørre Lokaliteter. 

Saaledes tog jeg den i Mængde ved Kætsning i en calluna- 
bevokset tør Strækning i Frejlev Mose, Lolland 12—8—15 og 
Ree i Græs paa en Strandeng, Fuglsang, Lolland 4—8 


202 
Videre Udbredelse: Nord- og Mellemeuropa. 


66. Deuterosminthurus insignis Reut. 

Syn: 1876. Sminthurus insignis Reuter. -— 1893. S. novemline- . 
atus var. insignis Schått. — 1912. Deuterosminthurus insignis W. 
M. (Axelson) Linnaniemi. 

En ret hyppig Art, som opholder sig i fugtigt Græs, oftest paa 
Strandenge og findes som Følge deraf lettest ved Kætsning påa 
saadanne Steder. 

Findesteder: Sjørup (Th. Mortensen). — Kætsning i Græs, 
Fuglsang Storskov 28—7—15 etc. 

Videre Udbredelse: Skandinavien, Rusland, Tyskland, Storbri- 
tannien. 

67. Deuterosminthurus novemlineatus (Tullb.) 

Syn: 1871. Sminthurus novemlineatus Tullberg. — 1912. Deute- 

rosminthurus novemlineatus W. M. (Axelson) Linnaniemi. 


var. pilosicauda Reut. 

I Overensstemmelse med Reuters Angivelse, at denne Aft kan 
findes paa Strandenge, ofte i stor Mængde, har jeg fundet den 
almindelig langs Bredden af Guldborgsund i Sommerens Løb. 

Findesteder: Ved Kætsning i Græs, Nagelsti Strand, Lol- 
land 27—7—15. — Ved Kætsning i Padderokker, Frejlev Mose, 
Lolland 12—8—15 etc. 

Videre Udbredelse: Skandinavien, Rusland, Tyskland. 


3. Gen. Sphyroteca Born. 
68. Sphyroteca lubbocki (Tullb.) 

Syn: 1872. Sminthurus Lubbocki Tullberg. — 1885. S. Poppei, 
Reuter. -— 1912. Sphyrotheca lubbocki W. M. (Axelson) Linna- 
niemi. : 

F principalis. 

Findes mest i Skov, paa raadnende Stammer og under ned- 
faldne Grene og løsnet Bark. Den bevæger sig meget langsomt! 
og er ikke saa tilbøjelig til at springe, som Collemboler ellers 
oftest er. : 

Linnaniemi sammenligner træffende dens Udseende med en 
Middes. 

Findesteder: Under nedfaldne Grene, Ermelunden 3—4—15. 
Ved Kætsning i Græs, Bromme, Sorø 19—9—15 etc. 


203 


Videre Udbredelse: Skandinavien, Rusland, England, Tyskland. 


Gen. 4. Sminthurus Latr. Born. 
69. Sminthurus viridis (L ) Lubb. 

Syn: 1758. Podura viridis Linné. — 1912. Sminthurus v. W. 

M. (Axelson) . Linnaniemi. 
var, cinero-virides (Tullb.) 

Graagrøn, undertiden med lidt mørkere Schatteringer, uden sort 
Analplet. 

Træffes tidt, endogsaa i stor Mængde, i Græs og andre lave 
Planter, f. Eks. Kløver, oftest paa fugtig Jordbund. Den maa for- 
modes at være den almindeligste Varietet af Arten hos os, da jeg 
hidtil kun har fundet den. Schåffer angiver fra Tyskland og Reuter 
fra Finland, at det er. den almindeligste Form, medens Linnaniemi 
auser den for at være sjelden sammesteds og mener, at det er en 
Foraarsform. De Eksemplarer, jeg har set, fandt jeg i Juli-August 
Maaned. 

Findesteder: Ved Kætsning i Græs paa Strandeng, Øst- 
lolland 4—8—75 — Ved Kætsning i Padderokker i en Grusgrav, 
Lolland 25—7—15. — Ved Kætsning i Græs, Aars Mose, Fugl- 
Sang Storskov 16—7—15. — Middelfart, Aug. 1915 (O. Hagerup). 
— Nykøbing F. (F. Meinert). — Frerslev Hegn (Th. Mortensen). 
— Haslev (Løvendal). 

Videre Udbredelse: Skandinavien, Rusland, England, Tyskland, 
Schweiz, Italien. 

70. Sminthurus marginatus Schått. 
; (Pig: 5 

Syn; 1893. Sminthurus marginatus Schått. — 1896. S. m. 
Schåffer. 

! Eks. under en Paddehat, Fuglsang Storskov 8—8— 15. 

71. Sminthurus flaviceps Tullb. 

Syn: 1871. Sminthurus flaviceps Tullberg. 

f. principalis. 

Sjælden, kun kendt fra Sverige, forekommer paa Urter, Me- 
lampyrum, Geranium etc. 

Findesteder: 1 Eks. ved Kætsning i Græs og ovennævnte 
Planter, Fuglsang Storskov 8 —8—15. — Frerslev Hegn (Th. Mor- 
fensen). | 


204 


5; Gen. Allacma: Born. 
72. Allacma fusca (L.) 

Syn: 1758. Podura fusca Linné. — 1871. Sminthurus fuscus 
Tullberg. — 1906. Allacma fusca Børner. — 1912. A. f. W. M. 
(Axelson) Linnaniemi. 

f£. principalis. 

Brunfarvet, glinsende. De lange Dorsalbørster paa Dentes med 
en Udvidelse paa Spidsen. 

Alm. og udbredt. Mest i Skove, paa Vækster i Skovbunden 
og nedfaldne Grene, ofte i stort Antal. Af og til finder man dem 
ogsaa i Græsset paa mere aabne Strækninger. Undertiden kan 
man finde dem krøbne op Træstammer, hvor de kan sidde ret tæt 
og i enormt Antal. Dette er fortrinsvis i fugtige Lavninger, sær- 
paa Ask. 

Findesteder: Helsingør (Tn. Mortensen). — Hellebæk Skov, 
i stor Mængde paa Asketræer, 22—7—15. — Bromme (F. Mei- 
nert). — Ved Kætsning i Græs, Bromme, Sorø 19—9—15. — 
Frerslev Hegn (Th. Mortensen). — Paa Træstamme, Indelukket 
Skov, Lolland 25—7—-15. —- Liselund (J. M. Levinsen). — Ham- 
mershus (H. J. Hansen). — Kætsning i Græs paa Strandeng ved 
Fuglsang, Lolland (4—8—15). — Middelfart August 1915 (O. Ha- 
gerup). — Langebæk (F. Meinert). — Hellebæk (Th. Mortensen). 


73. f. pustulata Krausb. 
"Som f. princip. men med skarpttegnede Ringpletter paa Bugen 
og undertiden ogsaa paa Siderne. 
Findes af og til sammen med Hovedformen. ; 
Findesteder: Ved Kætsning i Græs, Bøtø Nor, Falster 
27—8—15. — Helsingør (Th. Mortensen). — Paa Træstammer, 
Fuglsang Storskov 19—8—--15 etc. 


74. var. purpurascens Reut. 
Purpurrød, kun ca. '/» saa stor som f. princip., de lange Dorsal- 
børster paa Dentes med en Udvidelse i Spidsen. 
Findested: Under nedfaldne Grene, Ermelunden 8—4—15. 
Videre Udbredelse: Europa, Afrika? 
3. Subfam. Dicyrtominae Bårn. 
I. Gen. Dicyrtomina (Bårn). 


205 


75. Dicyrtomina minuta (O. Fabr.) 

Syn: 1783. Podura minuta O: Fabricius. — 1871. Papirius 
nigromaculatus Tullberg. — 1872. P. flavosignatus Tullberg. — 
1912. Dicyrtomina minuta W. M. (Axelson) Linnaniemi. 

Ret almindelig i Græs paa fugtige Enge, særligt Skovenge, 
hvor man let faar den ved Kætsning. 

Det er en af de faa Collemboler, som først er beskrevet af en 
Dansk, idet Otho Fabricius allerede 1783 omtaler den under Navnet 
Dvergpoduren Podura minuta. . 

Findesteder: Langebæk (F. Meinert). — Frerslev Hegn (Th. 
Mortensen). — Hellebæk (Th. Mortensen) 25—6—1898. — Ved 
Kætsning i Græs, Hornbæk Plantage 22—7—15. — Ved Kæts- 
ning i Græs, Fuglsang Storskov 26—7—15. — Ved Kætsning i 
Græs, Studehaven, Lolland 10—8—15. — I Sigtegods, Damhussøen 
13——11—15. — Under nedfaldne Grene, Ermelunden 8—4—15. 


76. var. flavosignata (Tullb.) 

Har ikke som Hovedformen en sort firkantet Plet paa Abd. men 
har i Modsætning til den brunlige Tegninger paa Siderne. 

Lever paa Græs, særlig paa fugtig Bund og under halvraadne 
Træstykker, men den er ikke nær saa almindelig som Hoved- 
formen. 

Findested: Under Jræstykke, Holte 304-175, 


77. var. pulchella Krausb. 

Er saa mørk, at den gule Grundfarve kun viser sig i et zig- 
zagformet Baand midt ned ad Ryggen. 

Forekommer af og til sammen med Hovedformen, men kun 
enkeltvis, 

Findesteder: Ved Kætsning i Græs, Boserup 13—5—15. — 
Hellebæk 26—6—1898 (Th. Mortensen). 

Videre Udbredelse: Europa. 

2. Gen. Dicyrtoma Bourl. 
78. Dicyrtoma fusca (Luc. Lubb.) 

Syn: 1849. Sminthurus fuscus Lucas. — 1862. Papirius cursor 
Lubbock. — 1871. Papirius silvaticus Tullberg. — 1906. Dicyrtoma 
albella Wahlgren. 

f. principalis. 

Lysviolet, Øjnene paa gule Pletter. 


206 


Lever i Følge Linnaniemi mest i Nærheden af beboede Steder 
under Træstumper og Brædder i fugtig Jord. Desuden finder man 
den i Skove, særligt mellem løsnet Bark paa gamle Træstubbe og 
i Efteraaret paa Svampe. 

— Findesteder: Kun nogle faa Eksemplarer ved Sigtning af 
Løv, Fuglsang Storskov 21—8—15. — Under nedfaldne Grene, 
Ermelunden 8—4-—15. 

Mærkeligt nok angives Hovedformen at være sjældnere i Fin- 
land end f. silvatica Tullb., som jeg slet ikke har fundet her. 

Videre Udbredelse: Europa, Sibirien. 


3. Gen. Ptenothrix Born. 
79. Plenothrix atra (L.) 

Syn: 1758. Podura. atra Linné — 1871. Papirius ater Tal 
berg. — 1876. Papirius dorsalis Reuter. — 1873. Papirius poly- 
podus Lubbock. — 1906. Ptenothrix atra Bårner. — 1912. P. a. W. 
M. (Axelson) Linnaniemi. 

En Form, som træffes i fugtige Løv- og Naaleskove paa Bark, 
raadnende Træstykker og om Efteraaret hyppigt paa Svampe. 

Findesteder: Ved Sigtning af Mos, Fuglsang Storskov, Lol- 
land 8—8—15. — Paa Paddehatte, Fuglsang Storskov 8—8—15. 
— Frerslev Hegn (Th. Mortensen). —- Langebæk (F. Meinert) etc. 


Literaturfortegnelse. 


Ågren, Hugo: Zur Kenatnis der Apterygoten-Fauna Siid-Schwedens. (Stettiner 
Ent. Zeitung, 64. Jahrg. 1903.) 
— Lapplåndische Collembola (Arkiv f. Zoologi, utg. af K. Sv. Vet. Akad. 
Bd. Il Sthlm. 1905.) 
Absolon, Karl: Beitråge zur Kenntnis der måhrischen Håhlenfauna. (Verhdl. 
d. Naturforsch. Ver. Briinn. Bd. 39. 1901.) 
Bergroth, E.: Note on Lepisma domestica. (Pack. Ent. Americ. VI. 1890.) 
Bourlet, M.: Mémoire sur les Podures. (Mém. Soc. des Scienc. de VAgricult. 
e Lille. 1839). 
—  Mémoire sur les Podurelles. (Mém. Soc. roy. et centr. d'Agricult., Sci- 
ence et Art du dép. du Nord. Douai 1843.) 


207 


Bårner, C.: Neue Collembolenformen und zur Nomenclatur der Collembola 
Lubb. iZool. Anz 1901.) 
=—" Neue asltueltliche Eoltsalbolen nebst Bemerkungen zur Systematik der 
re und Entomobryinen. (Sitzungs-Br. der Gesellschaft naturf. 
unde zu Berlin, Jahrg. 1903.) 

Rriilsche Bemerkungen iber einige skgrenee pile: Unter- 

suchungen K. W. Verhoeffs. ugen Anzeiger, Bd. 26, 1903.) 

Das System der Collembolen nebst Bes Bryne neuer Collembolen 

des Hamburger NGrib job dREk Museums. Mitt. aus dem Naturh. 

Museum in Hamb. 23. Jahrg. 1906) 

Davenport, C. B.: Cold Spring Harbor Monographs. Il. The Collembola of 
Cold Spring beach, with special reference to the movements of the 
Poduridae. (Brooklyn Inst. of Arts and Sciences 1903.) 

Eschericht, K.: Das System der Lepismatiden. Pade Bd. 18. 1905.) 

Fabricius, J. C.: Systema Entomologiæ. Flensb. et Lips 1775. 

Fabricius, Otto: Fauna Groenlandica. Kbh. 1780. 

Beskrivelser over nogle lidet kendte Podurer og en besønderlig Loppe. 
(Nye Saml. af d. kgl. Danske Vidsk. Selsk. Skr. II. Deel. Kbh. 1783.) 

Guthrie, Joseph E : The Collembola of Minnesota. (Geol. and Nat. Surv. Min- 
nesota Zool. Ser. IV. Minneapolis 1903.) 

Heymons, R. "ja aL und Th. Kuhlgatz: Die Siiswasserfauna Deutschlands. 
Heft VII, 

KR KE A KER Sele og F. Forster: Fauna Ratisbonnensis oder 
Uebersicht der in der Gegend um Regens urg einheimischen Thiere. 
(Na ore Topographie von Regensburg III. Regensb. I 

Lachlan, Rob : Thermobia furnorum Rovelli etc. (The Ent. mibtitlil. Ma- 
8az i 8u NØ Ek V3 

Leach: Edinb. Eneyel, IX Afsn. Entomology p. 77, 

Lie-Pettersen, O. ie Apterygogoned in Sogn und urne (Bergens Mus. 
Be 1898. 

Norges Collembola. (Berg. Mus. Aarb. 1896.) 

laeent | (Axelson), W. M. Verzeichniss einiger bei Golaa, im stdåstlichen 
Norwegen eingesammelten Collembolen. (Ent. Tidsskr. Årg. 25, Stockh. 
1904.) 


| 


— 


Einige neue Collembolen aus Finnland. (Zool. Anz. Bd. 28. 

Die Apterygotenfauna Finlands II. Spezieller Theil. (Act. soc mt 
.… Fennicæ, Tom 40. No. 5. Helsingfors 1912.) 

Linné, C. v.: Systema lnigg Ed. XII, Holmiæ 1766. 

Lubbock, Johs.: Notes on the Hide Part. I--III. Transactions of Linn. 
i ver XXIII—XXVII 1862— 


— 


. D,: A Catalogue of the Thysehure of North-America. (Ca- 
nad. Byt. Vol. 23. 1891.) 

North American Thysanura. (Canad. Entom. Vol. 25. 1893.) 

The American Species of Isotoma (Canad. Entom. Vol. 28, 1896.) 


208 


Meinert, Fr.: Campodeadae, En Familie af Thysanurernes Orden (Naturhist. 
Tidsskr. 3. Ræk. 3. Bind. Kbh. 1865. 
— io age Groenlandica. . (Vidsk. Medd. naturh. Foren. i Kbh. Kb 


896.) 
maner, Go Fr., Fauna Insestorum Fridrichsdalina Hafn. et Lips. 1764. 
a Danica Prodromus. Kbh. i 

Nicolet, im: Reg es pour servir å Vhistoire des Podurelles. (Nouv. mém. 
Soc. Helv. Eels Zurich 1841.) 

— Essay sur une classification des insectes aptéres de Pordre des Thy- 
sanures. (Ann. Soc. Ent. Fr. Sér. II, 1847.) 

Oudemanns, J. Th.: Beitråge zur Kenntniss der Thysanura und Collembola 
(Bijdragen tot de Dierkunde, Amsterdam.) 

Packard, A. S.: Synopsis of the Fole ra of Essex county, Mass., with 
Descriptions of a few extralimital forms. (Fift. Ann. Rep. Peabody 
Acad. Science 1873.) 

des epe Erik: Den danske Atlas (Tom I, Il Bog, Cap. XII. Kbh 1763.) 

Poppe, . und Schåffer C.: Die Collembola der Umgegend vom Bremen. 
50 nderabdruck a. d. Abh. d. Naturw. Vereins zu Bremen. Bd. 14. 1897.) 

Reuter, O. M.: Catalogus praecursorius Poduridarum Fennica. (Med. Soc. pro 
Faun. et Fl. Fennica. Heft. I. Helsingfors 1876.) 

—-.. Etudes sea Collemboles. I—IIL. (Acta Soc. Scient. Fenn. XIII, Hel- 
singfors J 

— srt ke Poppei n. sp. (Abhandl. Naturw. Ver. Bremen, Bd. 9. 1885.) 

— Får finska faunan nya Podurider. (Med. Soc. pro Faun. et Fl. Fennica. 
Heft. 13. Helsingfors 1886.) 

— Collembola in caldariis viventia etc. (Medd. af Soc. pro Faun. et Fl. 
Heft. 17. 1890.) 

—  Podurider från nordvestra Sibirien. (Ofv. Finska Vet. Soc. Forh. Bd. 33; 
Helsingfors 1891.) 

— Notitser om finske Collembola. (Med. Soc. pro Faun. et Fl. Fennica. 
Heft. 18. Helsingfors 1891.) 

—  Tvenne Arter Podurider. (Medd. Soc. pro Faun. et Fl. Fennica. Heft. 18. 
Helsingfors 1891.) 
Apterygo: sgen Fennica. (Acta Soc. Faun. et Fl. Fennica. 11. No. 4. 
Helsingfors 18 

Schåffer, C.:. Die Collembola der Umgebung von Hamburg und benachbarteé 
Gebiete. (Mitth. aus d. Naturhist. Mus. 13. Hamburg 1896.) 

Schått, e: Nya nordiska Collembola. (Ent. Tidskr. Årg. 12. Stockholm 

891.) 


-- me Systematik und Verbreitung BEER gine (Kgl. Sv. 
Vet.-Akad. Handl. Bd. 19. Afd. IV. No. 2. Sto 


i 93. 
— Érdes sur les Collemboles du Nord. (Bihang E ig Vet. Akad. Handl. | 
1902. 


Bd. 28. Afd. IV, No. II, Stkh. 

Skorikow, A. S.: ”Zoologische Ergebnisse der russischen Expedition nach 
Spitzbergen im Jahre. 1899. Collembola. (Ann. du Mus. Zool. de PAcad. 
Imp. des Sc. de St.- »Piterbboure 1900.) 


209 


Skorikow, A. S.: Eine neue Tomocerus-Art (Collembola) aus Ost-Russland. 
(Ann, du Mus. Zool. de rn: Imp. des 7 de St.-Pétersbourg. 1900.) 
fanslton R.: Thysanurae Hibernicae. (Transact. Ent. Soc. London. 1834.) 
Tullberg, Tycho: Om skandin Sag Podurider i, Underfamilien Lisa. 
(Akad. afhandl. Upbeale 4 69. 
- 1 esapy åfver Svenska Podurider. (Ofv. Kongl. Vet.-Akad. Fårhandl. 
» Stockholm 1871.) 
Fr ike Podurider. (Kongl. Sv. Vet.-Akad. Handl. Bd. 10. No. 10. Stock- 
holm 1872. 
— Collembola borealia. Nordiska Collembola. (Ofv. af Kongl. Sv. Vet.- 
kad. Fårhandl. Årg. 33. No. 5. Stockholm 1876 
Uzel, I.: Thysanura Bohemiae. (Sitzber. Båhm. Ges. Wiss. Math.-Naturwiss. 
Classe. Jhrg. 1890. Bd. II. 1891). 
Wahlgren, Einar: Beitrag zur Kenntnis der me Fauna der åusseren 
Schåren. (Ent. Tidskr. Årg. 20. Sthlm 
—… Collembola wåhrend der sobwedischen ae 1899 auf 
Jan Mayen und Ost-Grånland eingesammelt (Ofv. af Kgl. Vet.-Akad. - 
Fårhandl. 1900. No. 3. Sthlm. 1900.) 
— Beitråge zur Fauna der Båren-Insel. (Bih. t. Kgl. Sv. Vet.-Akad. Handl. 
Bd. 26. Afd. IV, No. 6, Sthlm. 1900.) 
—… Collembola från Torne Lapibark och angrånsande Trakter. (Ent. Tidskr. 
thim. 1906. 
— Svensk Insektfauna 1. Apterygogenea. (Entom Tidskr. Årg. 27. Håft. 4. 
Uppsala 1907.) 
Willem, V.: "Note préliminaire sur les Collemboles des grottes de Han et de 
Rochefort. (Ann. Soc. Entom. Belgique I. 46. Bruxelles 1902.) 


De 3 med % mærkede Skrifter har jeg kun kunnet citere paa anden Haand. 


12—5—1916. 


Vidensk. Medd. fra Dansk Naturh. Foren. Bd. 67. M 


Spontaneous Fission in Hydroids. 


By 
P. L. Kramp. 
(Communicated at the meeting of December 10th 1915.) 
With Plate III. 


ls J. Allman was the first observer of spontaneous fission in 
hydroids (Allman 1871). Some colonies of a Laomedea had 
been placed in a glas jar; some of the branches did not develope 
into hydranths, but prolonged themselves rapidly into long cylin- 
drical threads with an extremely fine chitinous cover. At some 
distance below the distal end the coenosarc narrowed, and a small 
Sausage-shaped body was isolated and emitted into the water. This 
body attached itself to the wall of the jar and became a kind of 
Stolon, from which a hydranth was developed by budding. A new 
Colony was founded. 

In his monograph (1872) Allman quoted his original note on 
the matter, and added as a fact of special interest, that the colo- 
nies, in which the phenomenon was observed, did not possess gono- 
Somes, and he expressed the opinion, that spontaneous fission does 
not occur at the same time as the sexual individuals are devel- 

ped. 


Allman considered the spontaneous fission to be a specific 
Peculiarity of the hydroid in which "he had observed it, and he 
described this form as a new genus and new species, Schizocla- 
dium ramosum. There can be no doubt but that it has been a 
SPecies of Laomedea, probably of the subgenus Obelia. Allman 
himself remarks, that it bears a great likeness to L. dichotoma. 
His figures are, however, not sufficiently clear as to serve as base 
for a reliable identification. ; i 

u Hincks (1872) observed a similar phenomenon in a colony 
of Laomedea neglecta. He presumed it to be a phenomenon of 

: ; REN 


212 


wide distribution within the class of the hydroids and therefore to 
be a character without any systematic value. 

Mereschkowsky (1878) has seen the spontaneous fission 
in "Obelia flabellata" (—= Laomedea longissima) and describes 
the process in accordance with Allman. 

During the following 26 years nothing has been published about 
the matter, until Billard (1904) wrote his large and interesting 
paper on stolonisation, fission, regeneration, grafting etc. in hydroids. 
— At this occasion I shall only mention the phenomenon, which 
he designates as "scissiparité sécondaire avec propagules simples", 
observed by Billard in the following species: Laomedea longissima, 
Laomedea geniculata, and Leptoscyphus tenuis (fscissiparité avec 
propagules complexes" was observed in Laomedea angulata, Hal- 
ecium sessile and Plumularia halecioides). — In a later note 
(Billard 1911) the same author has described a case of spont- 
aneous fission in Perigonimus repens. 

"One more case has been mentioned in the litterature by Hal- 
lez (1905) who saw the formation of frustules of the usual shape 
as one of the various results of some experiments carried out with 
«Obelia flabellata". These experiments will be further mentioned 
below. 

For the sake of completeness I must still mention that two 
German authors, Miller (1913) and Joseph (1913) have obs- 
erved double hydranths in various athecate hydroids. They are of 
the opinion, that such duplication may result in a complete longi- 
tudinal fission as known in Hydra. However this has to be under- 
stood it is, in any case, a phenomenon quite distinct from the 
kind of fission which shall be mentioned on the following pages. 

The present writer has observed the spontaneous fission at two 
occasions. 

During the months of May and June 1914 I worked at the 
marine laboratory at Plymouth in England, carrying out somé oil 
periments of hatching and rearing medusæ and hydroids in aquar!å 
provided with "plungers" as constructed and described by E. !- 
Browne (1897). At the beginning of May some colonies of 
Laomedea longissima were placed in one of the jars. Very soon 
a number of medusæ were deliberated. Two days later I observed 
— a large number of small hydroid polyps on the plunger-plate and 


213 


on the sides of the jar. The attendant, Mr. Smith, told me, that 
this phenomenon was quite familiar to him; he had seen it sever- 
al times, just in the case of the same species, and it occurred 
when the hydroids were starving. — I left it all untouched for a 
few days more and then placed the glass-plate and the colonies 
in bottles with formalin. 

On the 27th of May 1915 I collected some colonies of Laome- 
dea geniculata in the harbour of Frederikshavn on the east coast 
of Jutland. When later on I examined those colonies in Copen- 
hagen, I saw on some of them a large number of frustules in vari- 
Ous stages of development. Then I brought forward the plunger- 
plate and the colonies from Plymouth and undertook a closer 
examination of the whole question. — The following is an account 
of the formation, deliberation and further development of the frust- 
ules as far as I have been able to follow up the progression of 
the process by means of the examples in my possession. At the 
whole my observations are in accordance with the statements of 
Billard, but I may add a few facts unobserved by this author. 

A bud, founded in the usual way at the base of a hydranth, 
STOWS Out as a thread, covered with a perisarc annulated near the 
base but elsewhere thin and smooth. At the beginning the tube is 
filled by the coenosarc, but when the thread has reached a certain 
length the coenosarc is seen to become thinner in its middle part, 
redrawing itself from the perisarc (fig. 1, a). Somewhat later the 
thread has the appearance of a proximal and a distal mass of coen- 
oOSarc connected by a thin string, all covered by the perisarc (fig. 
Il, b and fig. 3). The two masses of coenosarc remove more and 
more from one another, at the same time as the growth is con- 
tinued at the distal end. At last the string is cut over, and the 
tissues are closed in the remaining proximal part as well as in the 
isolated portion, the frustule. At first this is provided with a point- 
ed "tail" (fig. 1, c), but this tail is withdrawn, and before the 
frustule is deliberated it has the shape of a small cylinder, round- 
ed in both ends (fig. 2). By the power of the waves or the current 
In the water the thin chitinous tube is broken below the frustule, 
Which swarms out into the surrounding water, still covered with a 
layer of perisarc. — According to Billard the length of the frust- 
ule at the time of liberation is 0.4—0.9 mm in L. longissima, 


214 


as much as 2.5 mm in L. geniculata. The frustule of L. genicul- 
ata figured in the present paper (fig. 2) has a length of 0.87 mm; in 
my material of L. longissima I have seen frustules of 0.43—0.48 
mm in length. 

The frustule sticks to any solid object and creeps forwards over 
the support, secreting new chitin and leaving behind itself an ex- 
tremely delicate, empty tube, open behind. After some time (some 
minutes, according to Billard) this movement is ceased, and there 
is a resting period during which a vertical chitinous wall is devel- 
oped from the hind part of the coenosarc, separating a closed 
chamber containing the coenosarc from the open, empty tube. Some 
of Allman's figures (7 and 8) might indicate, that he has observ- 
ed this limitation, though it is not clearly shown in the figures 
and not mentioned in the text. Billard, in any case, has failed 
to see this wall; according to his figures the stolon is continually 
open behind. The transversal wall is shown in figs. 4, 5 and 6. 
At the front end the chamber is obliquely rounded. During the 
resting period the walls ef the chamber are consolidated all over. 
When examining the polyps on the above-mentioned glass-plate I saw 
in some cases, that the fine empty tube had disappeared, leaving 
on the glass a track as two very fine parallel lines, while the 
chamber which is more capable of resistance remains, limited be- 
hind by the vertical wall. 

On the upper side of this primary stolon a bud is developed, 
growing up to form a pedicel and developing a hydranth with its 
hydrotheca (fig. 4). The developing hydranth consumes a great 
deal of the substance contained in the frustule, as no nutrition 
can take place, until the first hydranth is fully developed. The 
coenosarc of the stolon, therefore, shrinks and becomes thinner 
and shorter, releasing the walls of the chamber, and is partly drawn 
up into the pedicel of the hydranth (fig. 5). According to Billard 
the stolon and the lowest part of the pedicel may even be quité 
emptied. 

When the development of the primary hydranth is completed, 
the new little colony is able to take nourishment and make further 
progresses in its development. — From the primary hydranth new 
hydranths are formed by budding. Among my small colonies which 
are 4 or 5 days old, I have found one or two with two hydranths 


215 


on the same stem. — From the primary stolon frequently another 
hydranth is developed, being the primary hydranth of another stem. 
— The primary stolon may grow further ahead; in a couple of 
examples from .the glass-plate the stolon, which bears two hydranths, 
has a comparatively considerable length and has undoubtedly in- 
creased after the formation of the first hydranth. — Billard states 
(p. 46) that the primary stolon does not send out lateral stolons. 
This is not correct. I have seen two examples of development of 
lateral stolons, one of which is represented in fig. 6. 

In opposition to Allman who was of the opinion, that the 
spontaneous fission did not occur at the same time as sexual indiv- 
iduals were produced by the colonies, Billard states that the 
formation of frustules is specially intense at the same time as med- 
usæ are dismissed from the colonies. — As far as my own obs- 
ervations in this respect are concerned, the facts are as follows: 
The colonies of L. longissima which I observed at Plymouth sent 
out frustules and medusæ at one and the same time. The material 
of L. geniculata from Frederikshavn, on the other hand, shows 
the interesting fact, that some colonies have developed large num- 
bers of frustules but have no traces of gonothecæ, while other 
Colonies, collected at the same place and on the same day, pos- 
Sess abundance of gonothecæ- filled by medusa-buds, but in these 
Colonies no frustules are present. 

If we ask of the cause, why such fission takes place, we will 
find that the opinions are very different. — As mentioned above 
Allman thought, that the ability of producing frustules by fission 
Was a specific character of the species in which it was observed 
by him, — Mereschkowsky saw the formation of frustules on 
a branch, placed under a cover in very little water; he sought 
the cause in the circumstance that the water became more and 
MOre salt owing to the evaporation, or in the lack of oxygen. 

Billard gives another explanation. He calls attention to the 
facts 1) that all the species in which the reproduction by fission 
is known are found in abundance at localities, where there is a 
Strong movement in the water (except in the case of Leptoscyphus 
tenuis in which special circumstances play a part); 2) that if a 
Colony is placed in a jar, to which there is carried a current of 
air, but in which the water is kept quiet, frustules may well be 


216 


developed, but not dismissed; they remain within the fine chitinous 
tubes, which grow continually in their distal end and may reach 
a considerable length. 

It is very probable that a certain amount of movement ef the 
water is necessary in order that the chitinous tube may be torn 
asunder and the frustule deliberated. But it seems to me to be a 
somewhat hasty inference, when Billard finds the direct cause 
of the occurence of the phenomenon in the current or other move- 
ments of the water. Moreover this theory is contradicted by his 
own experiments: in the case mentioned above, where the hydroids 
were kept in unmoved water, frustules were developed nevertheless, 
only not deliberatéd. Billard confirms the same opinion in his 
note on spontaneous fission in Perigonimus (Billard 1911), and 
in a foot-note in the same paper he appeals to a paper of H al- 
lez (1905), whose experiments have given a corresponding result. 

The experiments of Hallez, however, are so brutal, and the 
conditions under which he placed his colonies so far from any nat- 
ural condition, that no proof may be taken from his results. Hallez 
placed some colonies of "Obelia flabellata" in a jar provided with 
a system of tubes by which the water in the jar might be moved 
in various directions and at various speeds, and moreover he whirl- 
ed round the colonies with a velocity of 30—160 turnings in the 
minute. As a matter of course several peculiar things happened 
to the unfortunate colonies, and one of the results was the  form- 
ation and, deliberation of frustules which were able to stick to 
solid objects, when they found a quiet spot. I won't deny that such 
experiments may have some interest, though I impute more import- 
ance to experiments, in which natural conditions are imitated In 
the aquarium. In any case the experiments of Hallez yield 10 
proof of the theory of Billard, that the development of frustules 
should be a direct result of the movement of the water. I would 
rather explain the formation of frustules on the colonies in question 
as the result, not of the strong movement itself, but of other ab- 
normal conditions, caused by the movement, starvation for instance. 

The colonies of Laomedea longissima in which I observed the 
spontaneous fission during my stay at Plymouth, had been placed 
in a jar in which the water was kept moving, that is true. But it 
was not at all a strong movement. The diameter of the plunger” 


217 


plate was ”/5 of that of the jar, and one movement 35 cm up- 
wards and as much downwards occupied 2 minutes. It was a move- 
ment much more gentle than the ripple for which the colonies are 
exposed when growing on a bulwark or a breackwater, and no 
traces of frustules were observed in colonies preserved directly 
after coming on shore. — It is a matter of fact, that the colonies 
were starving, as I did not know how to find suitable food for 
them, and it seems to me to be very probable that the fission 
was the result of the starvation. 

During the year 1915 I have examined a very large material 
of Laomedea geniculata collected at different seasons in Middelfart 
Sound (Lille Belt), where as a rule there is a very heavy current and 
frequently a considerable ripple at the bulwarks on which a great 
part of the material was collected, and not a single case of fission 
has been observed in this material. — On the other hand, the 
frustules of L. geniculata described above were found on colonies 
collected on the inner side of the pier at Frederikshavn, where 
the water is comparatively quiet. Various facts indicate, that these 
colonies lived under unfavourable conditions. The faune in the 
Waters at and round Frederikshavn was remarkably poor at the 
time in question, when compared with what I have seen at pre- 
vious times. Laomedea geniculata was rare everywhere, except in 
deeper Water, where I dredged some badly looking colonies growing 
on Halidrys. Tubularia and Clava, which use to be common on 
the stone reefs, were totally absent, and Mylilus was absent inside 
"the piers and rare outside. 

The development of a hydranth with its many tentacles demands 
a larger amount of energy than the continual growth of a simple 
thread. This circumstance seems to me to make it reasonable, that 
Starvation may cause some of the buds on a colony to continue 
their growth and become thread-like in stead of developing into 
hydranths. 

The ability of reproduction by spontaneous fission is undoubt- 
edly a factor of importance for the species in which it occurs, 
aS under unfavourable conditions (lack of food?) they are able to 
develope and deliberate, within a short-space of time, a consider- 
able number of frustules with the possibility of being carried med 
to more favourable localities. 


218 


The phenomenon here described seems to me to have a con- 
siderable biological interest, especially the question of the causes, 
a question which might probably be solved by means of experim- 
ents. — Starvation-experiments with certain species of athecate 
hydroids have been carried out by Will (1913). His paper about 
the matter contains some interesting observations but it is extremely 
speculatory. Phenomenons like the fission here described were not 
observed. — If I get an opportunity I will try to carry out a series 
of experiments respecting this matter, and if the present pages 
might direct the attention of other zoologists towards the matter, 
I think it would be' possible to reach a satisfactory explanation of 
an interesting example of adjustment in the nature. 


List of litterature. 


1871. Allman, G.J. — On a mode of reproduction by spontaneous fission 
in the Hydroida. — Quarterly Journ. of microscop. Science. 
New Ser. Vol. XI. — London 1871. pp. 18- 21. Pl. Il. 

1872. —  A Monograph on the Gymnoblastic or Tubularian Hydroids. 

1904. Billard, A. — Contribution å Pétude des Hydroides (multiplication, 
régénération, greffes, variation). —- Annales des Sciences 
naturelles. Zool. Sér. 8. Tome XX. Paris 1904. pp. 1—282. 

I—I 

1911. — Note sur un nouveau cas de scissiparité chez les 'Hydroides. 
— Bull. Mus. Heer naturelle. 

1897. Browne, E. T. — On keeping Medusæ alive in Aquarium. — Jour. 
Marine Biol. eg Vor I. V. 1897—99. pp. 176—180. 

1905. Hallez, P. — Rhéotropisme de quelques Hydroides monosiphonés 
et des Bugula. — riet Rendus des Séances de ”Acad. 
des Sciences. — Tome 141. Paris 1905. pp. 

1872. Hincks, Th. — Contrililiahs to DE History of the Hydroida. 
Ann. Mag. Nat. Hist. Ser. 4, Vol. X. — London 1872. P- 
Pl. XX (IIL. Reproduction Ar Fission in Campanularia mg 
léecta, pp: 390—-301, PL XX RÅ 

1913. Joseph, H. — Zur Frage der Långsteilung beim Siisswasserpolypé?- 
Zoologischer Anzeiger, Bd. 43. pp. 74—78. 

1878. Mereschkowsky, C. — Studies on the Hydroida. — Ann. Mag. 
Nat. Hist. ss 5, Vol. I. London 1878. — pp. 239—256. Pl. 
XIIL, XIV: 


— 


219 


RS: Måler, C. — Einige Fålle von Doppelbildung und Concrescenz bei 
2. 


Hydroiden. — Zoolog. Anzeiger. Bd. 42. pp. 104—11 


1913. Will, L. — Der Einfluss des Hungers auf die Hydroiden und seine 


Fig. 


Fig. 


Fig. 


Fig. 


Fig. 


Fig, 


ma 
. 


N 


% 


beg 


kausale Beziehung zum Polymorphismus. — Sitzungsber. u. 
dl. E Naturforsch. Gesellsch. zu Rostock. Bd. V. 
pp: 33—56. af. 


Explanation of Plate III. 


Branch of Laomedea geniculata with three frustules in various stages 
of development. — In a the coenosarc nearly fills out the perisarc. 
— In b the thread is somewhat longer, and the middle part of re 
Coenosarc is thin and not connected with the perisarc. — In e 
distal part of the coenosarc is sS separated from the proximal mM ke 
frustule has still a thin proximal part, a tail. 

A frustule of L. geniculata men before the moment of deliberation, 
rounded in both ends, but still resting within the unbroken tube 

20 


A frustule of Laomedea longissima, still connected with the coenosarc 
of the branch. X 48. 

Å frustule of S. Iongissima with a young hydranth. Showing the 
vertical wall separating the "chamberf from the open chitinous tube. 
x 48 


Another frustule of the same species. — The coenosarc of the cham- 
ber has partly been drawn up into the pedicel of the developing 
h 48 


Å primary stolon of a frustule of L. longissima with the marks of 
two pedicels of hydranths (cut off) and with a secondary lateral 
stolon. x 48. 


Addendum to my paper: On some misinterpreted 
markings in the skin of the Caaing Whale. 
By 
Ad. S. Jensen. 

When I published my paper on the above subject!) I was 
"unacquainted with a treatise by Arnold Japha M. D., Ph. D:: "Die 
Haare der Waltiere"?) in which the author mentions the Fjel- 
Strup "pore figures", 

During a visit to the Faroe Islands in the summer of 1906 Dr. 
Japha had twice the opportunity of witnessing a catch of Caaing 
Whales, and thereby observing the same formations that Fjelstrup 
had described. 

Regarding this, Dr. Japha writes as follows (1. c. p. 26): 

" "Auch mir fielen diese Gebilde sofort, schon bei Betrachtung 
der ersten Grindwale, auf, doch zuerst wusste ich sie auch nicht 
Zu deuten, nur dasz es sich nicht um Haare oder Haarrudimente 
handeln kånne, sondern um Verletzungen handeln misse, war mir 
klar. Aber was war die Ursache? Der Umstand, dasz sich diese 
Gebilde am dichtesten um das Maul herum fanden, am ibrigen 
Kårper in abnehmender Håufigkeit, wies darauf hin, dasz die Nah- 
rungsaufnahme irgendwie beteiligt sein miisse. Die Nahrung der 
Grindwale aber sind Cephalopoden, und die Porenfiguren entpuppten 
Sich als — Saugnapfmale der Nahrungstiere, Ommastrephes usw., 
die augenscheinlich dem Verschlungenwerden einen lebhaften Wider- 
Stand entgegensetzen, indem sie sich mit den Såugnåpfen der Fangten- 
takel an dem Kårper ihrer Feinde — am håufigsten in der Umbegung 
des Maules — festklammern: "die Poren' sind die Spuren der ein- 
Sedriickten Chitinzåhnchen der Saugnapfrånder.” 

) Vidensk. Meddel. fra Dansk naturhist. Forening, Bd. 67, p.p. 1—8. 1916. 

”) Zoologische Jahrbicher, Abteilung fir Anatomie u. Ontogenie der Tiere, 

XXXII Bd., 1. Heft. 1911. 


222 


I much regret that Dr. Japha's treatise had escaped my attention 
when I decided to publish my note, for notwithstanding the fact that 
I had clearly understood before Dr. Japha what kind of markings 
the Fjelstrup pore figures were, there was, of course, after the 
appearance of Dr. Japha's treatise, no reason for me to publish my 
interpretation, which coincided with his. 

Dr. Japha's treatise, however, gives me occasion for the following 
remark: 

Against Fjelstrup's statement that the number of pores in each 
ring varies from about 20 to-50 Dr. Japha raises the objection that 
the number of pores hardly exceeds 20. There is, however, no 
reason to doubt the correctness of the number given by Fjelstrup. 
The fact is, as I have already mentioned, that the large rings with 
numerous pores are produced by giant squids (Architeuthus). The 
smaller rings with comparatively few pores must be produced by 
another species of cuttlefish. I have examined those cuttlefish which 
at all must be taken into consideration in this connection, and have 
stopped at Todarodes sagittatus Lamarck. In a 436 mm long specimen 
of this cephalopod the greatest diameter of whose suckers was 5 mm 
there were found on the suckers of the right tentacle 17—20 (23) 
and on that of the left tentacle 16—21 horny points; and in a very 
large specimen (total lenght 993 mm, greatest diameter of suckers 
10 mm) 16—20 points were found on the suckers of the right ten- 
tacle, and 17—19 on that of the left. Only on 2 out of 75 suckers 
there were found 23 points, on 5 were found 21 points, on the re- 
mainder 20—16 points. These figures accord extremely well with 
Japha's statement fdasz die Zahl der Poren 20 kaum iberschreitet.” 
There can be no question of other North Atlantic cephalopods, and 
that Todarodes sagittatus is particularly common in the open Ar 
lantic, and comes at certain periods in incredibly large shaoals In 
to the Faroe Islands, is well-known. 

The "pore figures" found in the skin of the Caaing Whale con- 
sequently are impressions produced by the suckers of two species of 
ten-armed cuttlefish, namely, Architeuthus and Todarodes sagittatus. 


22—6—1916. 


Sneglefaunaen paa Bulbjerg. 
Af 
R. H. Stamm. 
Med 1 Tekstfigur. 
(Meddelt ved Mødet den 31. Marts 1916.) 


1. Helix nemoralis, Miller. 

Saavel paa selve Bulbjerg som i de tilstødende Klitstrækninger 
træffer man, noget uventet, denne Årt, som ganske vist ingenlunde 
er sjælden i de jydske Hedekrat, men dog i Almindelighed ikke 
plejer at findes i rene Flyvesandsegne. Antallet, hvori den op- 
træder, er tilmed usædvanlig stort, kun sjældent har jeg, endog i 
de frugtbareste sjællandske Egne, fundet den i tilsvarende Mængde. 
Samtidig har hele Bestanden et ualmindeligt ensartet Præg; ikke 
alene er hos alle Eksemplarer Skallens Bundfarve gul, men yder- 
Mere synes de typiske fem Baand saa at sige altid at være til- 
Stede; trods Undersøgelse af ikke saa faa hundrede Individer er 
det saaledes af andre Varieteter kun lykkedes mig at opspore to 
ensfarvede Stykker. ; 

Medens Skallen hos en Del af de levende Individer har den 
Sædvanlige Glans og livlige Farve, udmærker paa den anden Side 
ét meget stort Procenttal sig ved et ganske ejendommeligt, mere 
eller mindre afslidt eller forvitret Udseende. Til en Begyndelse 
slog jeg mig til Taals med, at dette alene havde sin Grund i det 
Overalt velkendte Fænomen, at Skaloverhuden ofte, under Indvirk- 
ning af Vind og Vejr, løsner sig paa de ældste Vindinger, og Kalk- 
laget derved kommer til at ligge blottet — en Opfattelse, som i 
Betragtning af Stedets barske Klima og den stadige Sandflugt 
maatte synes fuldt forsvarlig; en nærmere Undersøgelse viste dog, 
at i al Fald den stærke »Forvitring" af de her omtalte Skaller 
havde en ganske anden Aarsag. | 

Det traf sig nemlig saa heldigt, at der, den første Nat, jeg til- 


224 


bragte paa Bulbjerg, efter længere Tids Varme og Tørke faldt en 
Del Regn; som Følge heraf var Sneglene den næste Morgen paa 
Færde i stort Tal. Jeg bemærkede nu først, hvorledes et Par Snegle 
ivrigt begnavede en tom Skal, af hvilken store Dele allerede var 
bortædte, og blev derefter hurtigt klar over, at naar Dyrene ofte 
fandtes samlede i Klumper paa flere Individer, var dette ikke i Al- 
mindelighed at opfatte som Indledningen til en Parring; hvad jeg 
havde for mig, var derimod det for lange Tider siden af Japetus 
Steenstrup?) beskrevne, men, saavidt jeg ved, aldrig senere iagt- 
tagne Fænomen, at Helix nemoralis i kalkfattige Egne stundom 
skaffer sig den nødvendige Kalkmængde ved at begnave andre Indi- 
viders Skaller. 

Steenstrup, som gjorde sin lagttagelse påa de sandede Bakker 
»Mulebjergene" nær lille Vildmose, skildrer meget levende, hvor- 
ledes han traf Dyrene ,sammenhobede i runde Bolde, 3, 4, 5 
Stykker sammen", og hvorledes de, med deres faste Kalkkæber, 
paa hinandens Skaller skrabede alle Vindingerne eller enkelte Punkter 
af dem saa tynde som Silkepapir; undertiden gnavede de ogsåå 
Hul, især i den yderste Vinding, og afgnavede, fra Randen af denne 
Aabning, Skallen, saaledes at der af de to yderste Vindinger under- 
tiden kun var Mundrand og Skalstøtte tilbage. 

Rigtigheden af denne Beskrivelse kan jeg kun bekræfte, ihvorvel 
jeg maa tilføje, at jeg næppe har set levende Eksemplarer, Ppåå 
hvilke Skallen var helt gennemgnavet; at noget saadant kan ind- 
træffe, ser jeg dog, navnlig med Henblik, dels paa adskillige døde 
Individer med. stærkt ødelagt Skal, dels paa de ikke sjældne, ré& 
genererede Skaller, ingen Grund til at betvivle. j 

Steenstrup's Formodning, at det ikke var for at opæde hin- 
anden, men kun for at skaffe sig Kalk, at Dyrene gensidigt begnå" 
vede hverandres Skaller, er utvivlsomt rigtig; herfor taler saavel, 
at tomme Skaller syntes at være lige saa efterstræbte som beboede, 
som at man, naar man fandt en tilfældigt henslængt Limstensblok ' 
i Klitterne, kunde være temmelig sikker paa at finde den besåf 
med Snegle, som begnavede den og derved efterlod tydelige hvide 
Mærker i den vejrslaaede Overflade. 


7) ,Optegnelser om danske Dyrs Forekomst og Levemaade". Naturhistorisk 
Tidsskrift, 2. Bd., 1838—39, pag. 539 


220 


Det almindelige Udseende af Sneglene fra Bulbjerg fremgaar af 
hosstaaende Figurgruppe, i hvilken der til venstre er fremstillet et 
uskadt Eksemplar samt en tom og stærkt begnavet Skal, i Midten 
og til højre derimod begnavede Skaller, som, da de indsamledes, 
indeholdt levende Dyr. Som det let ses, er Ligheden med de al- 
mindelige, forvitrede Skaller meget betydelig; ved nærmere Efter- 
syn opdager man dog snart, at Angrebet dels gaar meget dybere 
end sædvanligt — det ydre Skallag med den mørke Baandtegning 
er ofte stedvis fuldstændig afslebet — dels kan være meget uensartet 


Skaller af Helix nemoralis i uskadt og begnavet Tilstand. 


Over Skallens forskellige Dele. Er Skallen meget tyndgnavet, træder 
desuden Mærkerne af de enkelte Angreb ofte meget tydeligt frem 
ved Siden af hinanden, saaledes at Skallen faar et ejendommeligt 
Skjoldet eller pletvis ætset Udseende. Regeneration af Skallen fore- 
kommer ikke saa sjældent; til højre er saaledes afbildet to Skaller, 
af hvilke den ene er repareret forneden, den anden i de ældste 
Vindinger. 

De stærkt begnavede Skaller, gennem hvilke man, især naar 
de er vaade, tydeligt skimter Dyrets forskellige Organer, navnlig 
Lungehulen med dens Kar, indeholder selvfølgelig en langt ringere 
Kalkmasse end de uskadte; ved Vejning af et Antal omhyggeligt 


Vidensk. Medd. fra Dansk Naturh. Foren. Bd. 67. 15 


226 


rensede Skaller, ti uskadte og ti begnavede af saavidt muligt samme 
Størrelse, viste det sig, at medens de førstnævntes Vægt var c. 5.5 gr, 
vejede de sidste kun c. 3.9 gr; over en Fjerdedel af Sker 
Kalkmasse er saaledes ,stjaalet" bort. 

En Omstændighed, som mulig vil forbavse, er, at Sneglene 
netop paa et udpræget Kalkstensomraade som Bulbjerg kan have 
svært ved at skaffe sig det nødvendige Skalmateriale; Forklaringen 
er imidlertid ganske simpelt den, at Bulbjerg og Omegn netop hører 
til de Egne, som Flyvesandet ganske særligt har hærget; overalt er 
den oprindelige Jordbund dækket af et anseligt Lag Kvartssand, 
som Stormen har hidført fra Vesterhavets Kyst. 


2. Hyalinia alliaria, Miller, Clausilia bidentata, Strøm, 
og Buliminus obscurus, Miiller. 

Maatte, som nævnt, Fundet af Helix nemoralis i en saa ud- 
præget Hede- og Klitegn allerede synes noget forbavsende, maa 
jeg dog tilstaa, at min Opmærksomhed i endnu højere Grad blev 
vakt, da jeg, paa Bulbjergs vestlige Skrænt, under løse Kalksten 
og imellem Grus og Planterødder, fandt et ikke helt ringe Antal 
af Hyalinia alliaria, en enkelt Clausilia bidentata og navnlig 
talrige Buliminus obscurus, alle i levende Eksemplarer. 

I Betragtning af, at Jyllands Molluskfauna, selv i Henseende 
til de her i Landet ellers almindelige Former, til hvilke i hvert 
Fald de to sidste maa regnes, er meget ufuldstændigt bekendt, har 
dette Fund allerede en vis Betydning; hvad der dog fremfor alt 
gør det interessant, er den Omstændighed, at alle de nævnte Arter, 
saavel efter mine egne Erfaringer som efter Litteraturen, i deres 
Forekomst plejer at være knyttede til Skov. Hyalinia alliarta 
træffes saaledes navnlig i Skovbundens Løvtæppe eller i trøsket 
Træ, Clausilia bidentata og Buliminus obscurus findes dels skjult 
under Løv og Mos ved Træernes Rødder, dels siddende paa Stam" 
mernes nedre Del. 

Overvejer man nu, hvad Grunden vel kan være til, at disse 
Former her lever under saa ganske forandrede Forhold, kan efter 
min Formening kun een Forklaring tænkes mulig, nemlig at de op” 
træder som Relikter fra et Tidspunkt, da Bulbjerg var bedække! 
med Skov eller i al Fald med Krat. 

Man vil herimod maaske indvende, at disse Arter ogsaa kunde 


221. 


tænkes tilfældigt at være bragte til Stedet i nyere Tid. Skønt jeg 
nu langtfra tør benægte, at Snegle ved Menneskets Hjælp kan 
slæbes vidt omkring — jeg vilde i denne Sammenhæng særligt 
tænke paa saadanne Arter som Helix nemoralis og hortensis") samt 
Succinea putris, af hvilke der aarligt med Græsset eller Kornet 
indbjerges Masser af unge Individer ——, synes denne Forklaring 
mig alligevel kun lidet sandsynlig for de her omtalte Skovformers 
Vedkommende. Ganske bortset fra, at jeg anser det for mere end 
tvivlsomt, om virkelig nogle faa indførte Eksemplarer skulde have 
været i Stand til i den Grad at ,slaa an" under saa ganske frem- 
medartede Betingelser, forekommer det mig nemlig ganske over- 
ordentlig svært at tænke sig en Maade, paa hvilken disse Dyr 
ufrivilligt kan være transporterede til Bulbjerg. Og endelig, hvorfra 
skulde de være hidførte? Der findes jo i Nutiden indenfor en Om- 
kreds af mange Kilometer omkring Bulbjerg ikke Antydning af 
Skovstrækninger, fra hvilke de med nogen Rimelighed kan tænkes 
at være bragte. 

I Modsætning hertil synes den først fremsatte Forklaring langt 
mere tilfredsstillende. Den Omstændighed, at Egnen nu er ganske 
træløs, tør nemlig aldeles ikke tages som et Vidnesbyrd om, at det 
Samme altid har været Tilfældet. Vilde man hævde en saadan An- 
skuelse, kunde man med lige saa god Ret paastaa, at f. Eks. Egnen 
omkring Lønstrup aldrig havde baaret Skov. Dette er dog urigtigt; 
af V. Nordmann's smukke Undersøgelser over Fauna og Flora 
i Ferskvandslagene ved Nørre Lyngby”) fremgaar det tværtimod, 
at disse, ligeledes umiddelbart ved Vesterhavet liggende Egne, en- 
sang i fjerne Tider maa have været dækket af Bevoksninger, som 
kun kan betegnes som Skov; Fundet alene af et Dyr som Bæveren - 
viser dette med uomtvistelig Sikkerhed. 

Er der saaledes i og for sig intet i Vejen for, at Bulbjerg, der, 
Som bekendt, bestaar af Kalklag, overlejrede af Morænemateriale, 
Bane nNeN 

”) Som et utvivlsomt Eksempel paa en saadan Transport kan jeg nævne den 

Bestand af Helix hortensis, som findes paa den lille. tidligere beboede Ø, 

Deget, udfor Frederikshavn; ligeledes har jeg, for et Par Aar siden, i 

Lundeborg paa Fyens Betkyn , ved den gamle Kalkovn, fundet nogle 

Stykker af Helicella intersecta, som me alt at dømme maa være hidførte 

med Kalksten 

”) Danmarks geologiske Beder II. Række, Nr. 29, 1915. 


15? 


228 


kan have baaret Skov, afgiver paa den anden Side de arkæologiske 
Forhold paa Stedet en væsentlig Støtte for en saadan Antagelse. 
Medens nemlig i Nutiden saavel selve Bulbjerg som hele det Højde- 
drag, der i Forlængelse deraf fra Kysten strækker sig sydpaa, ligger 
hen uden nogensomhelst Beboelse, har Forholdet i fjerne Tider 
været helt anderledes; der er her, saåledes som man fra National- 
museets Side velvilligst har meddelt mig — i hvilken Anledning 
jeg tillader mig at rette en hjertelig Tak til Direktør, Dr. phil. 
Soph. Miiller, til Inspektør H. Kjær og Inspektør Th. Thom- 
sen — fundet talrige Bopladser, saavel fra Sten- som fra Bronce- 
alderen. 

Under Forhold som de nuværende vilde en saadan Beboelse 
næppe kunde tænkes mulig; selv om nemlig de flade Strækninger 
vest for Højdedraget i de Tider har været et Sund, som har hindret 
Sandflugt i at naa op paa Højderne, vilde der dog, oppe paa disse, 
hvor netop Bopladserne ligger, have været altfor lidt Læ. Dertil 
kommer, at det vilde have været altfor vanskeligt for Beboerne åt 
skaffe sig Brændsel til deres Ildsteder. Af saadanne er der imid- 
lertid ogsaa fundet Levninger, bl. a. en Smule Trækul, utvivlsomt 
af Eg; dog foreligger dette kun i saa ringe Mængde, at der iog 
for sig ikke tør bygges noget særligt derpaa. 

Tænker man sig derimod Højdedraget bevokset med Skov eller 
Krat — langs hvis Udkant mod Havet det endnu eksisterende Krat 
af Klintepil (Hippophae rhamnoides, L.) kan have dannet en smal 
Bræmme, saaledes som man kender det fra Møens Klint eller 
fra Østersøens Skærgaarde — vil man let forstaa, at Stedet, hvor 
der tilmed var rigelig Adgang til Flint, har kunnet indbyde til Be- 
boelse. Skoven har givet Læ for Boligerne og samtidig det nød- 
vendige Materiale af Træ; tilmed har den vel huset en Del Vildt, 


som har tjent til Føde sammen med Fisk og Bløddyr — et enkelt 
af Fundene indeholder saaledes talrige Strandsnegle (Littorind 
littorea, L.) — der har levet i de nu forsvundne Sunde til beg8? 
Sider. 


Hvad Grunden er til, at Skoven i senere Tider er forsvunden, 
og navnlig, hvorvidt dette fornemmelig skyldes Menneskets Ind- 
griben eller rent naturlige Aarsager, lader sig ikke uden videre 
afgøre; mest tilbøjelig vilde jeg dog være til at tro, at det hænge" 
sammen med, at Sundet vest for Højdedraget i Tidens Løb er ble- 


229 


vet først Mose og saa tørt Land, saaledes at Flyvesandet, muligvis 
endda først i forholdsvis sen Tid, har faaet fri Bane hen over den 
derved fremkomne flade Slette og derfra har kunnet flyve op paa 
Højdedraget og kvæle Skoven eller i al Fald dens sidste Rester. 

Et Forhold, der utvivlsomt fortjener nærmere Undersøgelse, er, 
om det ikke skulde være muligt f. Eks. i Klintepilkrattet at finde 
Rester af en Skovflora, navnlig af de karakteristiske Foraarsplanter; 
i Eftersommeren, da jeg besøgte Stedet, var en saadan Undersøgelse 
selvfølgelig allerede paa Forhaand ret haabløs. 

Alt i alt betragter jeg det saaledes som det sandsynligste, at 
de her omtalte tre Arter — og rimeligvis ogsaa Helix nemoralis — 
oprindelig er kommet til Bulbjerg sammen med et tidligere Skov- 
dække, og at de, eftersom dette svandt bort, lidt efter lidt har til- 
passet sig til at leve under Forhold, der er saa vidt forskellige fra 
dem, hvorunder de sædvanligt træffes. 

Rigtigheden af en saadan Opfattelse vilde selvfølgelig i høj Grad 
bekræftes, saafremt det skulde lykkes andetsteds at gøre Fund af 
lignende Art; ikke mindst af den Grund har jeg ønsket gennem 
denne lille Meddelelse at henlede Sneglesamlernes Opmærksomhed 
paa, at Former som de her nævnte i Jylland kan optræde paa 
Steder, hvor man paa Forhaand mindst vilde ane det. 


22—6—1916. 


Videnskabelige Meddelelser 


fra 


Dansk naturhistorisk Forening i Kjøbenhavn 


sm 


Bind 68. 
Udgivne af Selskabets Bestyrelse. 


Med 1 Portræt, 2 Tavler og 40 Figurer i Teksten. 


Syvende Aartis ottende Aargang. 


Odense 
Andelsbogtrvkkeriet i Odense 
1917 


Indhold. 


Mindeord om Dansk Naturhistorisk Forenings afdøde Formand Pro- 
fessor, Dr. phil. Hector Jungersen. Af Ad. S.Jensen........…. 
Oversigt over de videnskabelige Møder i Dansk naturhistorisk Forening 
rat. April 1916 HI 3E Maris Os 
De i Aaret 1916 af Foreningen foretagne Ekskursioner ..........…. 
Meddelelse om den Schibbye'ske Præmie muser. 


X 
Fortegnelse over Dansk naturhistorisk Forenings Bestyrelse, Udvalg og 
X 


SEE eN I GE 

P. Esben-Petersen : New and little-known Australian Osmylidae. (Med 

SEER EF TERRE 

Hector F. E. Jungersen : Two cases of Pseudohermaphroditism in male 
Pigeons (Columba domestica %). (Med 2 Figurer i Teksten). 

J. C. Nielsen : Undersøgelser over Meelnlen Muscidelarver ble 

Arthropoder. VI. (Med 20 Figurer i Teksten)................... 

K. Stephensen: On a collection of Gammarus from Randers Fjord, Den- 

mark. (Med 9 Figurer i Teksten) 4.2.2 RE er NNE 

Harald Muchardt: Några bidrag till onekerke utbredning i Oresund 

C. M. Steenberg: Om Margaritana margaritifera L. fra Varde Aa samt 

om ét lille Mollusksamfund fra Ribe Marsk ....:......,......: 

C. V. Otterstrøm : REDE. om een polymorpha Pall.) i 


Furesø. (Med 2 Figurer i Teksten ss EGE 
Herluf Winge: Udsigt over hver derkes indbyrdes Slægtskab...... 
Th. Mortensen : Notocrinus virilis n. g., n. sp., a new viviparous Cri- 


noid ge the Antarctic Sea. Preliminary notice. (Med 2 Figurer 


ET 
ilter) mee Hvorledes fortærer en Muldvarp sine Regn- 
HE EN NR AE ENN 
R. Hørring : Fuglene ved de danske Fyr i 1915. 33te Aarsberetning 


Bis GANSKE Big EEN 
V. A. Poulsen: San anatomiske Bidrag. Anatomiske Bemærkninger 
om realisme 0: nogle Apocynaceer. Bladkirtlerne hos Acti- 
nostemma. (Hertil Tavle I—II og 1 Figur i Teksten) ....-...-- 
Aug. Krogh: era Hine rn of the tracheal system of insects. 
iMed 2 Figurer i Teksten). eee ENN NNE 


Side 


Mindeord om 
Dansk Naturhistorisk Forenings afdøde Formand 
Professor, Dr. phil. Hector Jungersen. 
Tale holdt ved Foreningens Møde den 16. Marts 1917 af Ad. S. Jensen. 


Ærede Forsamling! 

Siden vi sidst var samlede til Møde, har vi lidt et smerteligt 
Tab, idet vor Forenings Formand er afgaaet ved Døden den 6. Marts. 

Hector Jungersen hørte vel ikke til Foreningens aller ældste 
Medlemmer, men han var dog blandt dens Veteraner, idet han ind- 
traadte i Foreningen i 1875. Allerede 1883 blev hans Evner taget 
i Brug af Foreningen, idet han indvalgtes i Redaktionen af de , Viden- 
Skabelige Meddelelser"; paa den Tid talte Bestyrelsen endnu kun 
3 Medlemmer, hvoraf det ene deltog i Redaktionen sammen med 
et Medlem udenfor Bestyrelsens snevre Kreds, i foreliggende Til- 
fælde altsaa Jungersen. I Aaret 1887 blev Bestyrelsesmedlemmer- 
nes Antal forøget til 5, og et af de nyvalgte var Hector Jungersen. 
I Bestyrelsen havde Jungersen siden hen uafbrudt Sæde indtil sin 
Død, altsaa i samfulde 30 Aar, og siden 1899 har han fungeret 
Som Bestyrelsens Formand. 

I disse mange Aar har Jungersen udført et overordentlig stort 
08 værdifuldt Arbejde for Naturhistorisk Forening. 

Først og fremmest maa nævnes hans Andel i Redaktionen af 
Foreningens ,Videnskabelige Meddelelser"; i Aarene 1883—89 
Sad han i Redaktionen sammen med Prof. Grønlund, i 1890—97 
Sammen med Prof. Warming, i 1898 var han Eneredaktør, og i 
1899—1900 havde han til Medredaktør Prof. Poulsen. Det er 
altsaa en statelig Række Bind (18), i hvis Udgivelse Jungersen 
har taget væsenlig Del; hvilken Sum af Arbejde der er præsteret, 
inden et saadant Bind er færdigt til Distribution, forstaar kun den, 
der selv har prøvet det. 


VI 


Ogsaa Stillingen som Formand, hvilken Jungersen altsaa over- 
tog samtidig med, at han nedlagde sit Mandat i Redaktionsudvalget, 
har i høj Grad lagt Beslag paa hans Tid. Det er jo mangfoldige 
Opgaver, der paahviler Formanden for en livskraftig Forening. Han 
skal skaffe Foredragsholdere til Møderne og præsidere ved disse, 
holde Møder med Bestyrelse og Udvalg og stadig have Tilseende 
med, at Foreningens Interesser varetages i enhver Henseende, ind- 
adtil saavel som udadtil, kort sagt forene alle Traadene i sin Haand. 

Naar vi saa i Aften ser tilbage paa de Aar, Jungersen viede 
vor Forening sime Evner og Kræfter, da har vi ham overordentlig 
meget at takke for. Naar vort Tidsskrift nationalt som internatio- 
nalt hævder sig en smuk og anset Plads blandt de naturviden- 
skabelige Annaler, da tilkommer en væsentlig Del af Æren herfor 
Jungersen. Og under Jungersens Formandskab har Foreningen ikke 
alene formaaet at holde Traditionen i Ære — hvilket kunde være 
vanskeligt nok i en Forening, hvis Oprindelse gaar saa langt til- 
bage som til Aaret 1833, og som i de svundne Aar har haft til For- 
mænd de udmærkede Naturforskere Joakim Frederik Schouw, Ja- 
petus Steenstrup, Frederik Johnstrup, Christian Liutken og Eugen 
Warming — men Foreningen har endda under Jungersens For- 
mandskab udvidet sine Rammer og taget nye, betydningsfulde 
Opgaver op. Man kan saaledes minde om, at der i Jungersens 
Formandstid er bleven nedsat et særligt Udvalg til at foranstalte 
Afholdelse af Ekskursioner; disse har været til megen Glæde 08 
Belæring, navnlig for Foreningens yngre Medlemmer. Dernæst kan 


til enhver naturhistorisk interesseret Person Landet over, tildels 
ogsaa i vore skandinaviske Brødrelande, og som mere end nogen 
anden Virksomhed har gjort Naturhistorisk Forenings Navn kendt 
og skattet i vide Kredse. For dette Værk, som Jungersen ind- 
ledede med det fortræffelige Skrift om , Krybdyr og Padder", 
nærede han lige til det sidste den varmeste Interesse, og han har 
mange Gange lagt sig i Selen for at bjerge de til Udgivelsen nød- 
vendige Pengemidler. Kun paa et Felt syntes Foreningen åt have 
tabt Terræn under Jungersens Ledelse, idet den maatte opgive de 
populære Forelæsninger, som afholdtes hver 14. Dag i Vinterhalv- 
aaret, og hvortil Almenheden havde gratis Adgang; den af Regering 


VII 


og Rigsdag i sin Tid nedsatte ,Sparekommission" reducerede nem- 
lig den af Foreningen oppebaarne Statsunderstøttelse til et Mini- 
mum. Tvungen af den indtraadte Nødstilstand maatte Foreningen 
stryge de populære Forelæsninger, hvor nødig man end vilde, da 
de var meget skattede og stærkt besøgte af Publikum; deres Af- 
holdelse var imidlertid forbunden med betydelige Omkostninger, og 
Foreningens smaa Midler maatte nu først og fremmest anvendes 
til at holde Publikationen af de Videnskabelige Meddelelser gaa- 
ende. Ved atter og atter at henvende sig skriftligt og mundtligt 
til de bevilgende Myndigheder lykkedes det Jungersen at faa Til- 
skudet forhøjet lidt efter lidt, og paa indeværende Aars Finanslovs- 
forslag har det endelig naaet sin oprindelige Størrelse, og For- 
eningen vil derfor se sig istand til i det kommende Forsamlings- 
aar at genoptage de for Almenheden beregnede populære Foredrag. 

Sin Interesse for Foreningen lagde Jungersen ogsaa for Dagen 
derved, at han gerne overlod den at publicere de af hans viden- 
skabelige Afhandlinger, som Foreningen saa sig istand til at bekoste 
udgivet, og der er derved tilført de Videnskabelige Meddelelser 
et meget værdifuldt og alsidigt Stof. Det ligger udenfor vor Op- 
gave iaften, hvor vi vil begrænse os til at mindes Jungersens Virk- 
somhed for , Naturhistorisk Forening", at komme ind paa hans 
Virksomhed som Lærer og Videnskabsmand. Men det er jo .kendt 
nok, at Jungersen i ualmindelig Grad beherskede sin Videnskab, 
og denne hans Alsidighed gjorde ham til den fortrinlige Leder af 
Vore videnskabelige Møder, som han ubestridt var. Naar Fore- 
dragsholderen havde sluttet af og en og anden Tilhører haft Ordet, 
kunde man næsten med Vished vide, at Formanden som sidste 
Mand havde et Ord at sige, og hans Bemærkninger — hvad enten 
de nu var kritiske eller supplerende eller formede som Spørgs- 
maal — vidnede altid om hans omfattende Viden, glimrende Hu- 
kommelse og skarpe Forstand. Og altid optraadte Jungersen hen- 
Synsfuldt, ofte med en ham egen stilfærdig Humor, saa at de smaa 
afsluttende Episoder ikke blev det mindste Udbytte, man tog med 
sig fra Møderne. 


Vor Formands Død er kommen over os som en Katastrofe. 
Endnu den 5. Januar dette Aar præsiderede han ved Mødet, og 
Ingen skulde da ane, at han var syg. Først bagefter har vi faaet 


VIII 


at vide, at han bar paa en Lidelse, som i mange Aar havde be- 
sværet ham, og for hvilken han søgte Helbredelse ved den Ope- 


ration, der førte til Døden. Da Jungersen tog Afsked med sine 


Kolleger, videnskabelige Medarbejdere og nærmeste Venner, var 
han og vi alle overbeviste om, at det kun var en Asskillelse for 
Uger. Det er derfor forfærdelig svært, ja næsten umuligt at skulle 
vænne sig til den Tanke, at Jungersen ikke mere skal færdes 
mellem os. Stor og stærk og tilsyneladende en Personifikation af 


Sundheden selv kunde han efter menneskelig Beregning endnu 


have mange gode Arbejdsaar foran sig, og at han ogsaa selv ven- 
tede saadanne, fremgaar af den Tilstand, hvori han har efterladt 
sit Arbejdsværelse her paa Zoologisk Studiesal: paa hans Bord 
staar endnu Skaalene med Flynderhoveder, hvis anatomiske Fyn 
hold han ivrigt undersøgte med sikker Haand og øvet Øje lige til 
den Dag, han spadserede ud til Kliniken for at lade sig indlægge 
til Operation — stærkt interesseret for videnskabelig Forskning 
havde Jungersen flere Undersøgelser igang lige til det sidste, 08 
deriblandt det gamle og stærkt debatterede Spørgsmaal om Flyn- 
dernes Asymmetri. Skade at disse hans sidste Arbejder nu vil 
forblive ufuldendt ! 

Hvor stærkt vi end ønskede det skete usket, fordi vi synes, 
at vi slet ikke kan undvære Jungersen, maa vi bøje os for en 
stærkere Kraft, som ikke spørger efter vore Ønsker og Forhaab- 
ninger. Vi kan kun i Tanken bringe Jungersen en inderlig Tak 
for alt, hvad han har været for os, og forene os i et: 

! Ære være hans Minde! 


Biografiske Data. 

Hector Frederik Estrup Jungersen tilhørte en oppe i Vend- 
syssel gammelkendt Slægt, som i det 17. Aarhundrede har været 
Gaardejere og Husmænd paa Øen Gjøl i Limfjorden, men i de fre 
sidste Generationer var hans Forfædre Præster. 

Hector Jungersen selv var født d. 13. Januar 1854 i Dejbjerg 
(Ringkøbing Amt), som Søn af Provst A..C. Jungersen og Hustru 
f. Bang. Han blev Student 1871 fra Odense, Mag. scient. 1877 
og ansattes 1879 som Adjunkt ved Metropolitanskolen i Køben- 
havn, hvor han virkede til 1899. 1889 disputerede han for Dok- 


7 tee 


IX 


torgraden. 1886—1901 var Jungersen Docent i Zoologi ved Poly- 
teknisk Læreanstalt. Til Universitetet knyttedes Jungersen allerede 
i 1874 af Jap. Steenstrup, der antog ham til at assistere ved de 
medicinske Studenters Øvelser paa den zoologiske Studiesamling, 
og han vedblev at være Assistent ved denne Undervisningssamling 
i 25 Aar, indtil 1899, da han efterfulgte Chr. Litken som Profes- 
sor i Zoologi ved Universitetet og Bestyrer af Zoologisk Museums 
I. Afdeling (Hvirveldyrene) ; samtidig blev J. Formand for Museums- 
raadet for Zoologisk Museum. Iøvrigt havde Jungersen allerede 
fungeret som Docent i Zoologi ved Universitetet i Aarene 1883 
—85, som Vikar først for Prof. Steenstrup og derefter for Prof. 
Liitken. 

1895 og 1896 deltog Jungersen i den danske Dybhavsekspe- 
dition med Orlogskrydseren ,Ingolff til Havene omkring Færøerne, 
Island og Grønland. Foruden talrige Rejser i Europa foretog han 
i 1909 en Rejse gennem Kanada og de Forenede Stater og be- 
søgte Bermudas Øerne; 1914 var han i Australien, paa Ceylon 
og i Ægypten. 

Jungersen blev Medlem af Zoological Society i London 1900, 
af det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab 1901, af Kgl. Fysiogra- 
fiska Sållskapet i Lund 1907, Æresmedlem af British Association - 
for the Advancement of Science 1913, Medlem af Videnskabernes 
Selskab i Kristiania 1914, i Uppsala 1915. Han var Æresdoktor 
(Dr. sc.) ved Harvard Universitetet i Cambridge, Mass. (1909) og 
ved Universitetet i Adelaide, S. Australia (1914) samt Dr. jur. ved 
St. Andrews Universitetet (1912). 

… Jungersen var Formand for Dansk Naturhistorisk Forening, 
Medlem af det Kgl. Danske Geografiske Selskabs Bestyrelse og af 
Bestyrelsen for de nordiske Naturforskermøder. 1912—13 var han 
Universitetets Rektor, 1914 blev han Medlem af Carlsbergfondets 

Irektion. 

: I November 1913 repræsenterede Jungersen Danmark paa den 
Internationale Naturfredningskongres i Bern. : 

Jungersen døde d. 6. Marts 1917; han efterlader sig Hustru, 

Anna Margrethe, f. Volqvartz, hvem han ægtede den 26. Maj 1887. 


1881. 


1885. 


1887. 


1888. 


1889. 


1892. 


1892. 


1893. 


1894, 


1894, 


1895. 


X 


Fortegnelse over Hector Jungersens Skrifter. 
Bidrag til Kundskaben om det Jacobsonske Organ hos 
Hvirveldyrene. Indbydelsesskrift til de offentlige Examiner 
i Metropolitanskolen i Juni og Juli 1881. Kbh., p. 1-37. 
Eine Berichtigung (til W. Haacke: Uber eine neue Årt 
uterinaler Brutpflege bei -Wirbelthieren. Zool. Anz., Jhg. 
8,'p. 488). Zool. Anz. Jhg. 8, p. 560-561. 

Kara-Havets Alcyonider. Dijmphna-Togtets zool.-bot. Ud- 
bytte, 373-380: 

Om Bygningen og Udviklingen af Kolonien hos Pennatula 
phosphorea L. Vidensk. Meddel. Nat. Foren. 1888, p. 154 
-181. — Overs.: Uber Bau und Entwicklung der Kolonie 
von Pennatula phosphorea L. Zeitschr. f. wiss. Zool., Bd. 
47, p. 626-649. 

Bidrag til Kundskaben om Kjønsorganernes Udvikling hos 
Benfiskene. Vidensk. Medd. Naturh. Foren. 1889, 1890, 
p. 101-237. — Overs.: Beitråge zur Kenntniss der Ent- 
wickelung der Geschlechtsorgane bei den Knochenfischen. 
Arb. Zoolog.-zootom. Inst. in Wirzburg, Bd. 9, 1889, P- 
89-219 : 
Nogle Bomterboimger om Bygningen af Haanden hos Pipå 
og Xenopus. Vidensk. Meddel. Naturhist. Foren. 1891, P- 
1-19. — Overs.: Remarks on the Structure of the Hand 
in Pipa and Xenopus. Ann. Mag. Nat. Hist., Ser. 6, Vol. 
8, 1891, pp. 193-206. 

Om Udviklingen af den Miillerske Gang, særlig hos Am- 
fibierne. Forhandl. skandin. Naturf. 14. Møde i Kbhvn., P: 
496-504. 

Om Udviklingen af den Miillerske Gang (Æggelederen) hos 
Padderne. Vidensk. Meddel. Naturh. Foren. 1892, p. 32-72. 
Die Embryonalniere von Amia rive. Zool. Anz., Jhg. 17, 
p. 246-252. : 
Om Embryonalnyren hos Støren (Accipenser sturio). VE 
densk. Medd. Naturh. Foren. 1893, p. 188-203. — Uddår.: 
Die Embryonalniere des Stårs (Acipenser sturio). Zo00l. 
Anz., Jhg. 16, 1893, p. 464-467, 469-472. 

Kritik af J. Lebedinsky: Uber die Embryonalniere von 


1898. 


1898. 


1899. 


1900. 


1904. 


XI 


Calamoichthys calabaricus (Smith). Zool. Centralbl., Jhg. 2, 
Nr 2: 

Fra ,Ingolf-Expeditionen". Bemærkninger om Dybhavs- 
faunaen og dens Fordeling i de nordlige Have. Geografisk 
Tidsskrift. Bd. 14, p. 36-44. 

On the Appendices genitales (Claspers) in the Greenland- 
Shark, Somniosus microcephalus (Bl. Schn.) and other Se- 
lachians. The Dan. ,Ingolf"-Exped., Vol. 2, Part"2, 1899, 
pp. 92. — Uddr.: Ueber die Bauchflossenanhånge (Co- 
pulationsorgane) der Selachiermånnchen. Anat. Anz., Bd. 
14, 1898, p. 498-513. 

Fra den danske Ingolfexpedition: Bemærkninger om Ud- | 
bredelsen af Dybets Dyreverden i de nordlige Have. Får- 
handl. vid 15. skandin. Naturf.-måtet i Stockholm 1898, p. 
271-274. 

Uber die Urogenitalorgane von Polypterus und Amia. (Vor- 
låufige Mittheilung). Zool. Anz., Bd. 23, p. 328-334. 
Pennatulida. The Dan. Ingolf-Exped., Vol 5544; pp: 108. 


1905-06. Ved Forelæggelsen af to Hefter af Værket om Ingolf- 


1906. 


1906. 


1907. 
1907. 


1908. 


1910. 


Expeditionen. Overs. Vidensk. Selsk. 1905, p. 127-135. 
Om dyrs angreb paa telegrafkabler. Vidensk. Meddel. Na- 
turh. Foren. 1906, p. V-VI. 

Om 5 tilfælde af fluelarver som snyltere hos mennesket. 
Vidensk. Medd. Naturh. Foren. 1906, p. VI. 

Krybdyr og Padder. Danmarks Fauna. 1. 

Pennatuliden. Expédition Antarctique Belge. Résultats du 
voyage du S. Y. Belgica en 1897—98—99 sous le com- 
mandement de A. de Gerlache de Gomery. Anvers 1907. 
Ichthyotomical Contributions. I. The structure of the ge- 
nera Amphisile and Centriscus. D. Kgl. Danske Vidensk. 
Selsk. Skrifter, 7. Række, Naturvidensk. og Mathem. Afd. 
VI 2941110, pk 19IE 

Ichthyotomical Contributions. II. The structure of the Au- 
lostomidæ, Syngnathidæ and Solenostomidæ. D. Kgl. Danske 
Vidensk. Selsk. Skrifter, 7. Række, Naturvidensk. og Mathem. 
Afd. VIII, 5, p. 269—364, pl. I—VII. — Uddr.: On the 
osteology of the Lophøbranchii. Rep. Brit. Assoc. 1909, p. 
50304 


XII 


1910. .Umitengu oyobi kinji no zoku Solenostomus-zoku ni tsuite 
nisan no chyni subeki ten. Dobutsugaku Zasshi, 22, 1910, 
p. 471—76. Tokyo. [Bemærkninger om Pegasus og Sole- 
nostemus; Oversættelse til Japansk af et Brev fra Junger- 
sen til S. Tanaka). 

1913. Zur Ausbreitung des Springfrosches (Rana agilis) im nård- 
lichen Europa. 2Zool. Anz., Bd. 41, p. 188—190. 

1913. On a new Gymnoblastic Hydroid (Ichthyocodium sarcotre- 
tis) epizoic on a new Parasitic Copepod (Sarcotretes sco- 
peli) infesting Scopelus glacialis. Vidensk. Medd. Dansk 
naturh. Foren., Bd. 64, p. 1—34, pl. I—II. 

1914. Tale høldt ved Naturhistorisk Forenings Mindefest den 8. 

i Marts 1913 i Anledning af Hundredaaret for Japetus Steen- 
strups Fødsel. Mindeskrift for Japetus Steenstrup, I, P- 
1—11. 

1914... Chordeuma obesum, a new Parasitic Copepod endoparasitic 
in Asteronyx loveni M. Tr. Mindeskrift for Japetus Steen- 
strup, XVI, ps 119, pl. I—H. — Uddr.: Chordeuma 
obesum, a New Parasitic Copepod endoparasitic in Aster= 
onyx loveni. Report Brit. Assoc. 82d Meeting 1912. 

1915. En ,Perle" udtaget af en Hval. Vidensk. Medd. Dansk 
naåturh. Foren. Bd. 66, p. IX, 

1915.  Alcyonaria, Antipatharia og Madreporaria. Conspectus Faun& 

"… Groenlandicæ. Meddel. om Grønland, XXIII, p. 1153—1212. 

1915. Some Facts regarding the Anatomy of the Genus Pegasus. 
Rep. Brit. Assoc. 1914, Australia, p. 420—22. 

1915—16, Alcyonarian and Madreporarian Corals in the Museum 
of Bergen, collected by the Fram-Expedition 1898—1902 
and by the , Michael Sars" 1900—1906. Bergens Muse- 
ums Aarbok 1915—16. Naturvidenskabelig række. Nr. 6, 


p. 1—44. 
1916. The Alcyonaria of East-Greenland. Meddel. om Grønland, 
ALE 


1917- Two cases of Pseudohermaphroditism in male Pigeons (Co- 
lumba domestica 3). Vidensk. Medd. Dansk naturh. Foren., 

Bd. 68, p. 7—22. 

i Ad. S: Jensen. 


Oversigt 
over 
de videnskabelige Møder 
i 
Dansk naturhistorisk Forening 
fra 1. April 1916 til 31. Marts 1917. 


Den 14. April 1916. Professor i Zoologi vid Lunds Universitet, Dr. Os- 
kar Carlgren håll ett fåredrag åfver yngelvård och larval kåns- 
mognad hos Actinier. Efter att hafva meddelat en samm 


dragaren, att han nyligen observerat larval kånsmognad hos några 
Actiniarielarver, tagna af den tyska djuphafsexpeditionen 18 

Larvarne voro bher seen: i nårheten af Diego Garcia och tillhårde 
2 arter. I d a larven, som befann sig i Edwardsiastadium och 
hvars enke entoderm på tvårsnitt bildade stora tunglika ut- 
skott in i gastrovascularhålan, funnos 9 larver i olika re den 
yngste i gastrulation, den åldste i samma stadium som m arven. 
Mesenterierna buro dock ej några Barkan: hvilka hår mk efter 
larvens kånsmognad vål reducerats. A andra larven funnos 
flera exemplar. Kroppsvåggan och kirke poi ui var hår af 
ringa mågtighet, mesenterierna voro till antalet 24, af hvilka den 
andra cykeln bar vål utvecklade kånsorgan (ågg). I en af dessa 
larver funnos dessutom ett rått stort antal larver i olika stadier (de 
yngsta i gastrulation). Fåredragaren håll får troligt, att denna lar- 
vala kånsmognad år att hånfåra till en dissogoni. Féredragaren på- 
pekade vidare, att de af v. Beneden 1897 hos en Zoanthidlarv, 
Zoanthina nationalis, funna ,larves emboitées" helt såkert uppstått 
på samma sått, ehuru v. Beneden misstolkat fåreteelsen. Det- 
samma gåller åfven om en Actiniarielarv, som Edith Bemford 
1912 beskrifvit från Mauritius (får åfrigt sannolikt identisk med 
den Ista hår nåmnade larven). Fåred en kritiserade hennes 
uppfattning af att larverna lågo i entodermet och vidare, att vissa 
celler, som funnos åfveralt i entodermet, skulle vara reproduktion- 


Den 28. 


Den 13. 


XIV 


celler. Føredragaren Sin till slut en paralell mellan yngel- 
vården hos Echinodermer och Actinier samt redogjorde får de dlika 
tolkningar som "strain angående yngelvårdens uppkomst hos dessa 
bågge djurgrupper. 
April 1916. Stud. mag. Thomas Bartholin holdt Foredrag om 
Danmarks fritlevende Apterygoter. (Se Vidensk. Meddel. fra Dansk 
Naturh. åse 

Dr. phil. A. C. Johansen holdt Foredrag om Østersøens Mollusk- 
fauna, (Bliver i udvidet Form trykt i Forhandl. ved det skandin. 
Naturforskermøde i Kristiania 1916) 
Oktober 1916. Museumsamanuensis K. Henriksen gav en Med- 
delelse om Bygningen af Prothorax hos Rhynchoterne. (Bliver trykt 
i hbdienrs ved det skandin. Naturforskermøde i Kristiania 1916). 
of. Sag røgh gav en Meddelelse om Traché-Respirationens 
Mekanism 

Maadalaren fremhævede de store Vanskeligheder, som hos mangé 
trachéaandende Dyr (Insektlarver) stiller sig i Vejen for en effektiv 
myte Moren af Trachéernes Luft. En effektiv Luftfornyelse 

meget snævre Rør er kun mulig, hvis de komprimeres saa at 
i: Naade ig ved hver Expiration, og dette er praktisk umulig- 
gjort ved deres Bygning (cirkulært Tværsnit og forstærkende Spiral- 


gg 
mg 


mulig kunde opnaas ved Diffusion, istedet for ved Massestrømning. 
En Diffusionsformel varenr ifølge hvilken den i Tidsenheden 
diffunderede Iltmængde er proportional med Differensen mellem 
Iktrykkene henholdsvis i Atmosfæren og i Bunden af Trachéerne, 
omvendt inner med deres gennemsnitlige Længde og ligefrem 
proportional med deres samlede Tværsnitsareal. Paa en Insektlarve, 
FE ens kan den i Tidsenheden faktisk forbrugte Iltmængde 
bestemmes ved Respirationsforsøg, og til Bestemmelse af Traché- 
ernes sokdeikkn HAGE Længde og samlede Tværsnit havde Med- 
deleren foretaget Maalinger paa Præparater, hvor Trachéerne var 
injiceret med farvet Fedtstof, medens alt det øvrige Væv var fjær- 
net ved kunstig Fordøjelse med Pepsin-Saltsyre”). Saadanne Præpa- 
rater demonstreredes. Maalingerne paa forskellige Larver hav de 
givet til Resultat, at en Ilttrykdifferens paa ca. 2 "/0 gennemsnitlig 
vilde være tilstrækkelig til Dyrenes Iltforsyning ved Diffusion alene. 
Denne var altsaa fuldt tilstrækkelig og vilde ogsaa være det under 
Forhold, hvor Organismens Iltkrav var betydelig forøged 
Resultatet bekræftedes ved direkte Maalinger af nfidiffusionen 
i Trachéer (hos Cossus), ligesom det ved særlige Forsøg paavis 


7) Metoden er nærmere beskrevet i nærværende Bind S. 319. 


XV 


at egentlige Respirationsbevægelser manglede, medens selv kraftige 
Kontraktioner af Kropvæggens Muskulatur (Cossus) kun frembragte 
en ringe og betydningsløs Expiration af Luft. 

De fundne Resultater generaliseredes til at have Gyldighed for 
de allerfleste Larver, vistnok alle Pupper, næsten alle ganske smaa 
Insekter, alle Arachnider og Myriapoder. De særlige Vanskelig-' 
heder ved Luftfornyelse ved Diffusion i lange Ben paapegedes, og 
der henvistes til H. J. Hansens Opdagelse af Spirakler paa Tibiæ 
hos Er 

større Imagines med relativt lange Diffusionsveje og ofte 
ike SENER bliver Diffusion alene utilstrækkelig, og der fore- 
gaar en mekanisk Ventilation af større Trachéer eller særlige Luft- 
sække, hvorimod Luftfornyelsen i de fineste Trachéer altid foregaar 
ved Diffusion. Ventilationstrachéernes Bygning er tydelig forskellig 
fra Diffusionstrachéernes derved, at de er let kompressible. Ofte 


et enkelt Spirakelpar i Bigender. Af saadanne havde Meddeleren 
ærmere undersøgt Forholdene hos de store sirnenk eg) Ved 
simple Metoder, som tildels demonstreredes, maalte 1) det nor- 


mulige Expirationsvolumen og 4) Trachésystemets Totalvolumen i 
den normale Inspirations- eller Hvilestilling. Hos en saadan Larve, 
der vejede 1,7 se fandtes f. Ex., at olgn totale Rumfang 
udgjorde 107 m Af disse fandtes 86 mm i Ventilationstraché- 


ved dyb Respiration in Ventilationen af de dertil byggede 
Trachéer var derfor yderst fuldstændig, saaledes som Meddeleren 
havde fremhævet, at væ t være effektiv. Fra 


avde 
Ventilationstrachéerne, der strækker sig gennem hele Dyrets Længde, 
foregaar den yderligere Ilttransport alene ved Diffusion. 

eddeleren endvidere Trachégællernes Forhold. Her 


ao 
oa 
- 
(4) 


de forskellige Væv ved Diffusion gennem det helt lukkede Traché- 
system. Diffusion igennem Vævene selv vilde i Sammenligning 
hermed blive en meget langsom Proces. 

Forholdet hos Æschnalarver var studeret lidt nærmere. Traché- 
systemet fandtes at være næsten ukompressibelt ved Tryk op til "/2 
Atmosfære. Heherbnlinlen for Ilten i de lukkede Trachéer er meget 
lange, men Hovedstammerne er til Gengæld overordentlig vide, 
saa at Ea EPE mellem Trachégællerne og Legemets For- 
ende kun bliver af moderat Størrelse — antagelig ca. 6 Yo. 


XVI 


Til Slutning henviste Meddeleren til den bioiogiske Sammenhæng 
mellem Insekternes ringe Størrelse og deres Trachérespiration. Ved 
voxende Dimensioner maa Vanskelighederne ved Lufttilførsel væsen- 
dn gennem Diffusion i Trachéer og uden effektivt Kredsløb blive 

e og større, saa at man kan sige, at meget store Dyr af denne 
Sae Type ikke vil kunne existere 


Den 27.Oktober 1916; Lærer LP: slovgl halen en for Fauna'en ny 
Gravehveps. (Se Entomol. Medd. ; 33, Pelle, 
Mag. scient. C. V. Otterstrøm gav en drink om Dreissensia's 
Optræden i Furesøen. (Se dette Bind, S. 73). 
Stud. mag. Elisabeth Deichmann meddelte en lIagttagelse over, 
hvorledes Muldvarpen fortærer sine Regnorme. (Se dette Bind, 
S. 209). 


Mag. scient. C. M. Steenberg foreviste Flodperlemulinger fra Varde 
Aa samt nøgle andre malacologiske Sjældenheder fra Danmark. (Se 
dette Bind, S. 65) 

I Anledning af denne Meddelelse henledte Inspector Ad. Jen- 
sen Foredragsholderens ft orale paa, at de danske Malaco" 
logers Nestor, Apoteker mann-Friis, allerede for en Snes 
Aar siden var vidende om pre rebel sd, Forekomst i Varde 

a og besad EDEN derfra; naar Hr. Teilmann-Friis ikke 
havde offenliggjort sin Viden, saa var det begrundet i en berettiget 
Frygt for, at Emre skulde Se Dyret saa stærkt, a t det 
blev "udryddet. Da Artens Opholdssted nu var røbet, ended 
nsp. Jensen til arie at faa den fredet gennem en 
Henvendelse til Udvalget for Naturfredning; da det Omraade, hvor- 
paa Flodperlemuslingen findes, er ret lille, og Individantallet gr 
er videre stort, er der Fare for, at den kan blive udryddet, V 

Efterstræbelse fra Samlere eller ved en Regulering af Aaløbet. PIO, 
Jungersen Mean dette Forslag, og Mag. Steenberg lovede 
derefter at indsende en Meddelelse om den interessante Forekomst 
af "skelet bensennede her i Landet til nævnte Udvalg, med An- 
modning om at faa den fredet, hvis dette er muligt. 


Den 8. November 1916. Prof. H. Jungersen rav en Meddelelse om to 
Tilfælde af Pseudohermafroditisme hos Duen. (Se dette Bind, S- 7) 
Stud. mag. Å. V. Tåning gav en Medsalelee om Storkens Ud- 

bredelse og Aftagen i Danmark. 

1911 udsendte Privatforeningen »Ornithologia" Spørgeskemaer 
til fugleinteresserede Mennesker her i Landet for bl. a. at faa OP- 
lysninger om den las Storks Udbredelse og Aftagen. Der oe 
kom ca. 200 Steder i Landet med en Omtale af ca. 
1200 forskellige re umnsg 

'Storken findes endnu ynglende overalt i Landet, naar undtagesS 
Bornholm, Læsø, Anholt, Taasinge, Fanø og vist alle mindre ner, 
Nordgrænsen fandtes 1911 ved Gaardbogaard (20 km Syd me 
Skagen), tidligere ved Bunken (12 km Syd for Skagen). 


Den 24, 


XVII 


Tætheden af ynglende Storkepar er meget varierende i de for- 
skellige Egne af Landet; tættest forekommer Rederne i Jylland, 
derpaa kommer Fyn, saa Sjælland og sidst Lolland-Falster, hvor 
der kun yngler yderst faa Par. I Jylland findes der flest i Vend- 
syssel, Øst-Hanherred, enkelte Steder i Østjylland og i den syd- 
vestligste Del af Halvøen. Af Kolonier (d: et større Antal Reder 
paa et snævert begrænset Omraade, f. Eks. en Landsby) findes der 
kun én paa Øerne (Fyn), nogle i Jylland. 

Storken er aftaget særdeles stærkt i de sidste halvhundrede Aar, 
og særlig i Løbet af de sidste 20 Aar. Som nævnt omtales der i 
de indsendte brian ca. 1200 Meder, hvoraf der i 1911 og 1915 
kun var ca. 600 beb 

Af Meddelerne angiver de ca. 85 ”/o Aftagen i deres Egn, kun 
et Par Meddelere angiver en svag Tiltagen i Antallet af ynglende 
Par. Af Meddelelserne fremgaar det, at Storkens Aftagen er størst 
paa Øerne, mindre i Jylland. Medens der f. Eks. kun er én Koloni 
tilbage paa Øerne, hvor der tidligere har været flere, er der endnu 
nogle i Jylland, hvor den hvide Stork vel vil holde sig længst som 
Ynglefugl her i Landet, ligesom den sorte Stork (Ciconia nigra). 
Af Kolonier kan fra Jylland nævnes: Veddum med 19 beboede 
Reder i 1915 (tidligere ca. 50 beboede Reder), Dronninglund med 9 
(tidligere ca. 25), Vissing med 11, Ølholm med 8 (tidligere ca. 35) 
og enkelte andre med omkring 10 beboede Reder (Varde skal dog 
endnu have ca. 25 beboede Reder); en hel Del Steder har der tid- 
ligere været baade 10 og 20, ja flere Reder, men der er nu kun 
en enkelt eller et Par Reder beboet. Paa Øerne findes kun Kolo- 
nien i Allested (paa Fyn) med 16 beboede Reder i 1915 

Af Aarsager til Storkens Aftagen her i Landet maa bl. a. frem- 
hæves Forfølgelse her og særlig paa dens Trækveje, Forgiftning 
ved Vandregræshopper, der dræbes ved Arsenikpræparater, lige- 
ledes paa dens Trækveje og i Vinteropholdsstederne, og endeli 
de omfattende Kulturarbejder med Enge og Moser; den sidste 
Aarsag er dog vist ikke af saa omfattende Betydning, som man 


November 1916. Forevisnings- og Referataften. Adjunkt, 
Cand. mag. Sofie breke gav følgende Meddelelse om Istidsrelikter 
idet kaspiske 

Ved Relikter ne man i Plante- og Dyregeografien saadanne 
isolerede Planter og Dyr, som er blevet tilbage inden for en Del af 
deres gamle Omraade, efter at Arten ellers er forsvundet rundt om 


Sverrig, og der foreligger nu følgende om denne eee, 


XVIII 


Den bestaar især af en Del Krebseformer: Mysis relicta, Ido- 
thea entomon, Gammaracanthus lacustris, Pontoporeia affinis, 
Limnocalanus grimaldii ; hertil slutter sig Hornulken (Cottus qua- 
dricornis) og Ringsælen pine hispida), som dog ikke findes i 
nogen svensk Indsø, men derimod i Østersøen, den botniske Bugt 
Saima og Ladoga. Ålle disse EAEDANS har deres Hovedudbre- 
delse mod Nord og Øst, men er .sjældne eller savnes helt mod 
Vest; de opfattedes af Sven Lovén og opfattes stadigt som ind- 
vandrede til det skandinaviske Omraade fra Hvidehavet, da dette i 


ind gennem det brede mellemsvenske Sund. Saltindholdet har 
sikkert ikke været stort, ialffald ikke i de østlige Dele af 
Ishav, og det har været let for Formerne at afpasse sig til de For" 
hold, som blev budt dem under Ancylustiden, og de findes nu til- 
age som Relikter fra Ishavstiden 

I sine Undersøgelser over der: kasp. Havs Fauna omtaler G. O. 
Sars 1893 en Del Former som nær beslægtede med disse glacial- 
ma arine Relikter, men mener, at der dog er saa store Afvigelser, at 


vist, at de enkelte Arters Variationsvidde er langt større, end man 

tidligere antog, saa at den hidtidige Opfattelse af de kaspiske Dyre- 
ormers systematiske Stilling maa ændres noget. Han gennemgaar 

i sin Afhandling de enkelte af de i det kasp. Hav fundne Relikt- 
rimer: 


Af Idothea.entomon havde Sars opstillet en særlig Art for det 
kasp. Hav p. Gr. Dyrenes smalle Kropform. Ekman har nu 
EDSer Idothea”er Re Vånern, Våttern, Nordishavet og det kasp. 

v og viser, at Dyrene varierer meget stærkt, men de forskellige 
ane synes at gaa jævnt over i hinanden, og der er ingen 
Grund til at betragte Formen fra det kasp. Hav som en særlig Art. 

Den Gammaracanthus loricatus, som fandtes i det kasp. Hav, 


mm, for det kasp. Havs Flrmer 36—40 mm og for Former fra 
Nordishavet 56—58 mm. Ogsaa andre Forskelligheder synes at 
vise, at Formen er en Mellemform mellem den marine Hovedart 
og den fra Indsøerne, netop hvad man kan vente sig af en Brak- 
vandsform 

Sars fienkrør en Portopnnig fra det kasp. Hav, som han mente 
" var beslægtet med Pontoporeia affinis, men dog maatte sager som 
en særlig Årt; han fremhæver især, at Øjenstørrelsen €e saa for- 
skellig. Ekman har undersøgt en Mængde Former af eller oe) 
affinis fra Våttern og fundet, at Øjenstørrelsen altid varierer stærkt. 


XIX 


Den kan hos Dyr taget paa dybt Vand være halvt saa stor som hos 
Kystformen, noget, der maaske er en ne af an formindskede 
Lysmængde paa Dybet. Naar Formen fra det kasp. Hav h ar Saa 
meget smaa Øjne, er det sadvvatigt > at det skyldes de langt større 
Dybder, den færdes paa. Foruden disse Dyr lever i det kasp. Hav 
ogsaa andre, som er nær beslægtede med de arktisk-marine. Fra 
den stakes ere culata kan de to kasp. Former: Mysis caspia 
og microphthalm fore endvidere er ER Copepoden Limnocala- 
nus grimaldii id højere Dyr Fisken Luciotrutta leucichtys samt 
Sælen Phoca hispida i de nordlige Have, men dog maa opstilles 
som en Underart. 

Østersøbækkenet og det kasp. Hav rummer Å klemt gepii den 
samme Række Reliktdyr, og aen er i flere lde, ikke saa om- 
dannede i det kasp. Hav som i Østersøen og de nordeuropæiske 
Indsøer, men ligner mere Saale fra Nordishavet, nogét, der 
sikkert skyldes det kasp. Havs større Saltindhold. 

Da det har vist sig, at ialtfald én af Formerne: Limnocalanus 
grimaldi, ikke er i Stand til at brede sig gennem Flodløb eller ved 
passiv Transport, er der efter Ekmans Mening ingen Grund til 
at antage, at noget saadant har fundet Sted. 

Han drager derfor følgende Slutning af sine Undersøgelser: Paa 
Grund afOverensstemmelsen mellemReliktfaunaen 
idet kasp. Hav og Østersøbækkenet kan man, set fra 
et zoogeografisk Synspunkt, ikke afvise den Slut- 
ning, at det kasp. Hav engang har staaet i direkte For- 
bindelse med Ishavet, og at denne Forbindelse maa 
henlægges til en AFG set ie sen Tid, et interglacialt 
eller senglacialtTids 

Dr. phil. J. C. Nielsen rødrkd en lagttagelse over Helicobosca 
muscaria's Forplantning og refererede i Forbindelse hermed nogle 
nyere Arbejder over Muscidernes Biologi 

Helicobosca muscaria Meig. er en Sarcøphaga Form, hvis Larv 
lever i Snegle (Helix arbustorum L., H. pisana L., H. nemoralis Mill. 
og H. pomatia L.). Arten .er' vidt udbredt i Europa, men er intet- 
steds hyppig, og dens Udvikling og Biologi er derfor endnu kun 
lidet kendt; det maa dog efter H. Schmitz's Undersøgelser (Zeit- 
schrift fir wiss. Insektenbiologie, VI, 1910, S. 107) anses for givet, 
at Larven ikke er Snylter, men udvikles i døde Snegle. 

Den 13. August 1915 fandt Lærer J. P. Kryger i Grib Skov 
en Helicobosca-Hun, som han anbragte i et Samleglas; her fødte 
den, forinden den døde, en enkelt Larve, der udmærkede sig ved 
sin Størrelse. Fluen var c. 11 mm lang, hvoraf Halvdelen faldt paa 
Bagkroppen, og Larven maalte c. 7 mm. Efter Fødslen faldt Fluens 
Bagkrop tuldstændig sammen og re eg som Papir, saaledes at 
den havde været helt udfyldt af Larv 

Det er bekendt, at rs url seleg er levendefødende, pe at de 


XX 


fleste af dem føder et betydeligt Antal smaa Larver ad Gangen, S. 
carnaria saaledes fra 40—60. Helicobosca afviger derfor fra sine 
Slægtninge ved at føde kun én Larve ad Gangen, og ved at denne 


før den fødes. Artens Forplantning har tid- 
ligere været Genstand for Undersøgelse af N. 

olodkowsky (Uber den weiblichen Ge- 
schlechtsapparat einiger viviparen Fliegen, i 
Zool. Anzeiger, 33. Bd., 1908, S. 367). Han 
fandt, at Ovarferne mee bestaar af ét enkelt 
Æggerør. Æggerørene gaar over i den upar- 


rede 
ligt Uterus. 1 en Flue fandt han i Ægge- 
gangen et stort Æg, i en anden en stor, 
allerede fuldt udviklet Larve. Paa den dor- 
sale Side af Æggegangen, særligt ved Ud- 
mundingen af Receptaculum seminis og i min- 
dre Grad paa den ventrale Side, var Epithelet 
stærkt foldet og beklædt med en tyk Cuticula, 
i Folderne fandtes en rig Trachéforgrening 08 
imellem dem en me som antages at tjene 


e 
naturlige Størrelse. til Næring for Larv 
et er velkendt, at it Glossina-Arterne, lige- 
som onde kun føder e 
kelt Larve ad Gangen, der opnaar 
den ell Størrelse inde i Moderens 
ggegang, og som forpupper sig 
straks efter ser Mindre kendt 
er det, at tilsvarende Forhold ogsaa 


rp 
hviler saa godt som udelukkende 
paa I. Portschinskys Undersø- 
gelser, der paa Grund af, at de er 
publicerede paa Russisk, kun har 
ringe Udbredelse. C. R. Osten- 
Sacken har i 1887 i Berliner En- 
tomol. Zeitschr., XAXE S: 17; givet 


Fig. 2. 
Larvens Forende, stærkere før- 
størret. 


de 
der en Larve i Iste Stadium, og Daryphora pratorum, hvis Lar" 
ver fødes i 3dje Stad. og straks efter Fødslen forpupper sig. Føtrsn 
Interesse har P.s Undersøgelser: over Musca corvina. Ved S 
første Undersøgelser fandt han, at denne Art i Nordeuropa og om 


XXI 


Foraaret paa Krim lagde omtrent c. 24 Æg, der hver var forsynet 
med et tornformet Vedhæng i den ene Pol, medens den om Som- 
meren paa Krim fødte en enkelt stor Larve ad Gangen. Herefter 
mente han, at M. corvina forplantede sig paa 2 forskellige Maader. 
Senere har P. ændret sine Anskuelser og mener nu, at der fore- 
ligger to Arter, Musca ovipara og M. larvipara, der a. skel- 
nes ved, at den førstnævntes Tøndepupper er hvide, mede larvi- 
pard's er brunlige som hus Stuefluen. 

Studiet af de tropiske Muscider har i senere Aar taget et stort 
Opsving som Følge af Erkendelsen af disse Dyrs store sanitære 
Betydning. Her skal særlig fremhæves et Arbejde af W.S. Pa 
og F. W. Cragg: On certain hæmatophagous species of the genus 
Musca with descriptions of two new species (The Indian journal of 
medical research, Vol. I, 1913, p. 11). Forfatterne behandler 4 in- 
diske Musca-Arter, M. gibsoni, M. pattoni, M. convexifrons og M. 
bezzi. Disse Arter ligner alle hinanden i høj Grad og er vist vanske- 
skelige at adskille. Det mærkelige ved dem er, at de er Blod- 
Ssugere, men mangler ethvert af de Redskaber, hvormed andre Blod- 
sugere skaffer sig Adgang til Blod. De to engelske Forfattere lagde 

ærke til, at de 4 Arter saa godt som aldrig forekom i Huse, men 

altid fandtes i Nærheden af Kvæg, og de opdagede saa, at Mu- 

scarerne fulgte efter andre Blodsugere som Tabaner, Stomoxys 0. I 
h k 


at den anden Flue havde gjort sig færdig, eller efter at de havde 
fordrevet den. 

Af disse Musca-Arter forholder en, M. convexifrons sig ganske 
som Portschinskys M. ovipara, idet den har tornede Æg og 
hvid Tøndepuppe, medens M. bezzi forplanter sig som M. larvipara. 

enne Arts Hunkønsorganer ligner Helicobosca's, idet der kun fin- 
des 2 Æggerør, der udmunder i Æggegangen, i hvilken Larven ud- 
vikles 

Stud. m mag. R. Spårck foreviste Minersee Chironomide-Larver og 
knyttede hertil følgende Bemærkninger. 

ønt minerende Cblssakisb krker synes at være overordent- 
lig ir overalt, har de dog først i de sidste Aar været Gen- 
stand for Dipterologernes Undersøgelser. De omtales første Gang 
i Litteraturen af Brauer (Fr. Brauer: Die Zweifligler des kaiserl. 
Museums zu Wien. Denkschr. d. Wiener Akademie, 1883); han 
skriver her p. 50: ,,Chironomidæ. Genus? Larve minirend in den 
Blåttern von Stratiotes frem im Winter. F. Léw — Miindl. Mitth.” 
Endvidere nævnes de i Miall and Hammond: The structure and 
life-history of the harlequin fly, Oxford 1900; her findes p. 11 en 
Bemærkning om om, at en grøn og en mindre rød renen er 
funden minerende i Flydebladene af Potamoge 

Først i 1908 bliver de grundigere opstarter og klækkede, og 


XXII 


der offentliggøres en Afhandling derom; dette udførtes af den bel- 
giske Zoolog V. Willem, der i Bulletin de Académie belgique 
publicerede en lille Afhandling: Larves de Chironomides vivant 
dans des feuilles; heri nævnes flere Arter, der alle betegnes som 


n 

ganium, Stratiotes og Nuphar; sammesteds offentliggøres en Be- 
skrivelse af de klækkede /magines, der af Dr. Kieffer opstilledes 
som nye find Senere har Dr. Thienemann i sin MER 

e Bauten der Chironomidenlarven (Zeitschr. f. d. Ausb. d. Ent- 
Ken eilree IIN) beskrevet disse og nærstaaende Former, og i 
1910 klækker og beskriver Willem (i Bull. d. ”Académie belgique) 
en i Limnanthemum minerende Larve. 

Endelig i 1913 offentliggjordes i Miinster en Disputats: Minie- 
rende Tendipediden af en af Dr.Thienemanns Elever Her- 
mann Gripekoven; dette Arbejde er senere optaget i det af 
Thienemann redigerede Arbejde: Vorarbeiten fiir eine Mono- 
graphie der Chironomidenmetamorphose, der udkommer som Supple- 
mentsbind til Archiv fir Hydrobiologie und Planktonkunde. Gripe- 
koven beskriver her et stort Antal Arter, fundne i forskellige 

i e e 


" lykkedes ham at faa ækket, derimod har han desværre ikke selv 
beskrevet /magines, men sendt dem til Dr. Kieffer; dette at én 
bearbejder Larverne, en anden /magines, er en Uskik, der ide 
senere Aar hår vundet Indpas, og dette har atter bevirket, foruden 
en beklagelig "here: at de to Zoologer i Stedet for at kontrol- 
lere og kritisere hinandens Arbejde hersker uden Kritik hver påå 
sit specielle Omraade. Gripekoven omtaler en Række Planter, 
hvori Larver er fundne, nemlig: Stratiotes, Phragmites, Potamo- 
geton, Sparganium, Scirpus, Iris, Glyceria, Oenanthe, Catabrosaå, 
Nuphar, Sagittaria, Ålisma, Limnånthemum og Polygonum. Ende- 
lig har han forsøgt at udarbejde Bestemmelsestabeller over Larver 
og Pupper; da Artskaraktererne dog ofte er meget ubetydelige, ve 
det sikkert som Regel være vanskeligt at bestemme til Art €& 
disse Tabeller. 

Blandt Chironomiderne er det kun i Underfamilien Chironoming, 
at de minerende Former findes, og indenfor denne er det navnlig 
Slægten SEE hk nv er rig paa saadanne Former. I Bygnins 


af Ilte Led; der findes dog den smukkeste Overgang, idet Chir. 
polytomus Kieff., der dels salnteg minerende, dels fritilevende, 
kun nl to af de omtalte Ved 


de omtalte Planter, hvor de danner sig paralelle Rør; Rørené fin- 
des som oftest lige under Plantens Epidermis, og de er som oft 


XXIII 


til Stede i stort Antal. Larven anbringer sig nu i Røret med Ho- 

vedet op mod Bladets eller Stænglens Spids, idet den holder sig 

fast ved Hjælp af de paa første og tolvte Led siddende, med Kitin- 

kroge forsynede Vortepar; siddende i denne Stilling foretager Larven 
V 


i 
handling fra 1908 fremsat den Anskuelse, at den væsentlig var af 
. Betydning for Ernæringen; han mener nemlig, at Larverne hoved- 
sagelig ernærer sig af Planktonorganismer, og støtter dette paa, at han 
har fundet saadanne i Dyrets Tarmkanal. Dette synes dog at stemme 
lidet overens med, at Larverne stadig udvider Rørene (de faar efter- 
haanden flere Aabninger), og at alle de Larver, Meddeleren under- 
søgte, i Tarmkanalen indeholdt aldeles overvejende Plantevæv. Gri- 
pekoven nærer ogsaa Tvivl med Hensyn til Willems Opfattelse. 
Inde i Røret sidder Larven omgivet af en Gelémasse; i denne sæt- 
ter forskellige Smaapartikler, der føres ind med Vandstrømmen, sig 
fast, hvorfor Røret som Regel har et mørkt Udseende. Naturligvis 
bliver ogsaa mange Planktonorganismer hængende, og de kan jo 
senere let komme ind i Dyrets Tarmkanal. 

rpupper sig inde i Røret, og Puppen sidder med sin 


Chironomider særdeles hurtigt, som oftest i Løbet af faa Sekunder; 
den synes navnlig at foregaa i Morgentimerne; Puppen bevæger sig 
med stærkt bugtende siklugrre ud af Røret og op til Overfladen, 
hvor ne da straks kryber fre 

De Arter, der hører til Slægten Chironomus, synes at have to 
andres en med Flyvetid i Juni, en anden i August. Nogle 
af de til Slægten Cricotopus KOR Smaaformer skal efter Gripe- 
koven endogsaa have indtil 7 Generationer. 

Foruden disse Minerformer skal lige nævnes de ejendommelige 
i Potamogetons Flydeblade minerende Cricotopusarter. Disse For- 
mer gnaver sig lange Gange -i Potamogetonbladene; de foretager 
kun sjældent Svingninger, men kravler om i Gangene liggende paa 
Siden; før Forpupningen gnaver de et hvælvet Puppekammer, der 
tydelig træder frem paa Bladets Overflade. 

Foruden disse Former minerer talrige Arter i raadnende Træ, 
navnlig naar det er beklædt med Spongilla, samt andre i Vande 
flydende raadnende Plantedele, ja en enkelt Art, Cricotopus longi- 
palpis, der kan træffes minerende overalt, skal endogsaa efter Gri- 
pekovens lagttagelse findes i døde Individer af de store Chiro- 
nomusarter. 

Her fra Landet har disse Larver ikke været nøjere undersøgte. 
Dr. Wesenberg-Lund omtaler i sin Afhandling: SFobeingen 


XXIV 


und Gehåusebau der Siisswasserinsekten (Fortschritt d. naturwis- 
sensch. Forschungen IX), at hån har haft saadanne Larver i sine 
varier. Meddeleren havde under et Ophold paa det ferskvands- 
biologiske Laboratorium i jen Lejlighed til at klække og be- 
stemme nogle af disse Form 
I meen og Scirpus Alden to Arter af Chironomus; efter 
Larve Pupper bestemtes de til Chir. ripicola Kieff. og Chir. 
signatieormis Kieff.; da Kieffer har offentliggjort sine Artsdiagnoser 
paa de københavnske Bibliotheker ikke tilgængeligt Tidsskrift 
Forn si la société d”histoire naturelle de Metz), har Meddeleren 
ikke paa Imagines kunnet kontrollere sine Bestemmelser. Larverne 
er habituelt næsten ikke til at skelne fra hinanden (signaticornis 
skal efter Gripekoven være noget slankere og lysere). Pup- 
perne er derimod lette at kende; hos den Gruppe, hvortil ripicola 
hører, findes paa 2.—6. Bagkropsleds bagerste Rand paa Rygsiden 
en epauletlignende Udvækst besat med Kitintorne (tjener efter nogle 
Forfatteres Mening til at lette Puppens Udkrybning af Larvehuden); 
hos signaticornis findes paa samme Sted et Par Rækker af Torne. 
Ogsaa mellem Imagines er der stor Forskel; hos ripicola er baade 
og ? af graalig Farve, hos signaticornis er & grøn, ? brun. 
I Stratiotes fandtes en mindre Larve, der efter Gripekoven be- 
stemtes til Chir. caulicola; den syntes endnu sidst i August ikke 
he 1 


Tilfældigt fandtes en Puppehud af Cricotopus brevipalpis. Der wii 
sikkert kunne findes adskillige andre Former her i Landet; GT! 
pekoven har f. Eks. i Tyskland fundet over 30 minerende Årter, 
og da mange af denne Families Arter har en meget vid Udbredelse, 
vil de fleste sikkert findes her i Landet 

useumsamanuensis K. Stophonset: gav en Meddelelse om 
Variation af Gammarus locusta fra Randers Fjord. (Se dette Bind, 
S 37) 


Den 8. December 1916. Dr. phil. Th. Mortensen holdt, for Foreningens 


me; 


Medlemmer med Damer, et af Lysbilleder ledsaget Foredrag om & sb 
Besøg paa Auckland- og Campbell-Øerne. (Trykt i Geografisk Tids- 
skrift, 23. Bd., 1916, Hefte VIII.) 


Den 5. Januar 1917. Et af Dr. phil. A. C. Johansen annonceret Foredrag 


om en Formindskelse af Randers Fjord i de sidste Aarhundreder 
blev ikke holdt paa Grund af Hr. J.s Sygdom. I Stedet gav Dr- 
phil. C. H. Ostenfeld en Meddelelse om de af en Kreds af Naturfor- 
skere anstillede Undersøgelser over Randers Fjords Naturhistorie. 


XXV 


Hj. Ussing holdt et af Lysbilleder ledsaget Foredrag om Insek- 
ter og Coelenterater i Randers Fjord. (Vil blive trykt i et særligt 
Værk om Randers Fjords Naturhistorie. 
Den 19. Januar 1917. Prof. Aug. Krogh holdt Foredrag om Spirakelpla- 
derne hos Scarabæerne. 
Den 2. Februar 1917. Forevisnings- og Referataften. 
scient. Richard Ege gav et Referat af nyere Undersøgelser over 
Instinkt og Fornuft hos Myrer. (Vil formentlig blive trykt i ,,Na- 
turens Verden.) 
r. phil. Th. Mortensen foreviste Insekter, indsamlede af ham i 
Panama. Dr. M. bemærkede, at det ikke havde været hans Hensigt 
at samle Insekter paa hans Ekspedition til Stillehavs-Egnene. Men 
i Panama frembød der sig saa ualmindelig gunstig Lejlighed til at 
foretage Indsamlinger af Insekter, at den ikke kunde lades ubenyttet. 
Skønt Indsamlingerne kun blev foretaget lejlighedsvis, naar der ikke 
kunde arbejdes med den marine Fauna, blev Udbyttet, især af Som- 
merfugle og Flos, ret betydeligt, et Bevis paa Insektfaunaens Rig- 
dom i disse Egne. Dr. M. knyttede til Forevisningen af de ind- 
samlede Insekter Bemærkninger om de biologiske lagttagelser, han 
havde gjort over Mimicry og lignende Forhold hos en Del af dem. 
Særlig omtaltes Sommerfuglene af Slægten Thecla, som har et ,,falsk 
Hoved" i Enden af Bagvingerne. En nærmere Redegørelse for 
dette ejendommelige Forhold vil, sammen med andre af Dr. M. 
gjorte Iagttagelser over Mimicry og beslægtede Fænomener hos 
bre: fun gg nen i næste Bind af Tidsskriftet 
Den 16. Febr 1917. f. V. A. Poulsen gav en Meddelelse om Kirt- 
lerne elg Hitler ln (Se dette Bind, S.2 
Mag. scient. Chr. Petersen gav en Meddelelse: Studier over Mol- 
luskernes og Menneskets Vækst. Da Foredraget er et Brudstykke 
af et større Arbejde, der ERE ikke er afsluttet, vil det først senere 
blive offentliggjort i sin Sammenhæng. 
Den 2. Marts 1917. Dr. phil. A.C. Slse holdt et af ever. pa 
saget Foredrag om: ” Molluskerne i Randers Fjord. 2) O 
P 


Dr. phil. ). P. Jacobsen gav en Meddelelse: Hydrografiske Un- 
dersøgelser i Randers Fjord. (Spredning af Planktonorganismer ved 
Opblanding og ved Strømning etc.) 

" Diss se hoernd vil blive trykt i et særligt Værk om Randers 

ords Naturhist 

Den 16. Maris 1917. Mlepeder Ad. Jensen talte nogle Ord til Minde om 
Foreningens afdøde Formand, Prof. H. Jungersen. (Se dette 
ind, ke 
Dr. phil. Th. Mortensen holdt Foredrag om Mimicry, Beskyttel- 
ir leg 0. I. Forhold hos marine Organismer; lagttagelser fra 
Stillehavs-Ekspeditionen med Forevisning. (Vil blive trykt i næste 
Bind af dette Tidsskrift) 


XXVI 


Mag. scient. R. Ege gav en Meddelelse om Vandsommerfuglen 
Hydrocampa's Respirationsbiologi. (Vil blive trykt i næste Bind af 
dette Tidsskrift.) 

Den 21. Marts 1917. Docent R. H. Stamm foreviste, for Foreningens 
edlemmer og deres Damer, en Række Lysbilleder fra en Rejse 
til det nordligste Norge. 
Den 30. Marts 1917. Prof. W. Johannsen forelagde sin nye Bog: ,,Arve- 
ge i hrrseror og eksperimentel ASMESG hg 

Ins r Ad. Jensen gav en Meddelelse om en grønlandsk Flyn- 
les (Reinhardtius mn dens Biologi og økonomiske 
Betydnin 


Beretning om de i Aaret 1916 af Dansk naturhistorisk Forening 
foretagne Ekskursioner. 


Den 14. Maj 1916. Ekskursion til Boserup. Leder: Docent R. H. 
Stamm. Deltagernes Antal c. 25. 

Efter Ankomsten til Roskilde begav man sig gennem Byen forbi Magle- 
kilde, hvor Vaar-Brunrod fandtes blomstrende paa de for en stor Del af Kalk- 
tuf opbyggede rangen og fulgte derpaa først Landevejen og siden Spa- 
serestien, der over Engene fører til Boserup. Undervejs saas eller hørtes 
endel, ere NS e Fugle, saasom Bynkefugl, Gul Vipstjert, Skovpiber, 

mutte, Løvsanger, Gærdesanger, Havesanger, Munk, Tornsanger, Siv- 
sanger, pen Nattergal, Blodstjært (i Antal; vistnok paa Træk), Sangdrossel, 
Solsort, Bomlærke, Irisk, Gulspurv, for ikke at nævne de almindeligste Arter. 
Engene dækker, som bekendt, en gammel Fjordarm, hvad der tydeligt nok 
viser sig ved de talrige Skaller af Strandsnegl, Hjærtemusling og Østers, som 
kan ses i Muldvarpeskud eller i Grøfterne. I den lille Bæk langs Stien 
traf man, som sædvanligt, den mærkelige Rødalge Batrachospermum. I Bose- 

antern 


afblo: 
VelsAWIMagE pons kae af den spiselige Morkel. Efter Frokosten ved Pa- 
villonen gik man gennem Skoven, hvor de talrige Fuglekirsebær BEN blom- 
strede, ned ,til Fjorden; her undersøgtes dels sparsomme lturlag i 


Besøg paa de stedvis af Kokleare helt hvidfarvede Strandenge gik man gén” 

nem Skoven, hvor adskillige sjældnere Planter fandtes, tilbage til Pavillonen 

og herfra, styrket ved en lille Forfriskning, paa Hjemvejen til Roskilde. i 
R. HB: 


XXVII 


Den 4. Juni 1916. Ekskursion til Bognæs Egesko Emne: 
Insektlivet paa de nysudsprungne Ege. Ledere: saurk P. Kryger 
og Assistent Worm-Hansen. Deltagernes Antal: 16. 
ingssted ved Roskilde Alhserne Fra Roskilde førte en Motor- 
baad Rs egorne til Bognæs Skoven, hvor efter Frokosten i Skovløber- 
huset straks tog fat paa Arbejdet: at ener dk nylig udsprungne Ege. 

Som ventet forekom flere Arter Sommerfuglelarver i et uhyre Individ- 
antal, og hvert Øjeblik kunde Deltagerne flokkes om en Paraply, der vrim- 
lede med Dyr. 

Paa Egene forekom Larver af følgende Sommerfugle: 

Thecla quercus L., Poecilocampa populi L., Dryobota protea Bkh., Am- 
phipyra pyramidea L., Taeniocampa freera Esp., Calymnia trapezina 
L., Scopelosoma salellilg L., Catocala promissa Esp., Hibernia defoliaria 
L., H. marginaria Bkh., H. leucophaearia Schiff., Himera pennaria L., Bi- 
ston hispidarius F., Oporabia nebulata Thb., Chimatobia boreata Hb., Ch. 
brumata L., Nola strigula Schiff. samt — i Barkrevner (Eksempel paa Mi- 
micry) — Dichonia aprilina L 

uden fandtes Larver af: Gastropacha potatoria L. paa Græs, Nola 
cucullatella L. paa Tjørn og Catocala nupta L. paa Poppe el. 

Adskillige Larver vare besatte med Æg af Snyltefluer eller Snyltehvepse. 

Af Biller bemærkedes bl. a.: 

Melolontha vulgaris og Silpha quadripunctata. W. H. 


Den 8.—10. Juni 1916. Ekskursion til Lillebælt og Nyborg 
under Ledelse af Mag. scient. P. L. Kramp. 

I Ekskursionen deltog 19 Medlemmer, som samledes paa Strib Bade- 
hotel d. 8. Juni Kl. 5? Fm. Ved Morgenkaffen fremsatte Lederen her nogle 
orienterende Bemærkninger om det nordlige Lillebælts Naturforhold. Lillebælt 
er et dybt Farvand, der tillader det salte Kattegatsvand at trænge ned i Øster- 
søen; det er tillige i sin nordlige Del meget smalt, og Vandet presses, hvad- 
enten det kommer fra Nord eller fra Syd, ligesom gennem en Tragt ind i 
den snævreste Del, hvor Strømmen kan opnaa en voldsom Hastighed. Der- 
ved sker der en stærk Opblanding af Vandet, som faar omtrent samme Salt- 
holdighed i alle Vandlag. Selv paa de dybe Steder er Bunden derfor udsat 


Bryozoer, Spongier og eferel eller saadanne, som har let ved at holde sig 


fast ved Al er, Svampe, Sten osv. (Muslinger som Saxicava, Modiolaria, 
Myltilus, Bk Erann. der klamrer sig til Svampene, Børsteorme, der op- 
holder si Laminariarødder eller i Svampenes mener — Aen 


helt anden Karakter er Faunaen paa Steder, der ligger beskytted e mod den 
stærke Strøm, som f. Eks. Gamborg Fjord, i hvis bløde "rygerne der lever 
talrige Mollusker, Polychæter m. m. Formaalet med Ekskursionen var ikke 


XXVIII 


blot at give Deltagerne Sne til at se et Antal Havdyr i levende Tilstand, 
men navnlig at vise Faunaens Afhængighed af de lokale Naturforhold. 

Kl. 6 Fm. gik Skak ombord i en stor Motorbaad, tilhørende Fisker 
Steffensen, en dygtig Fisker og en udmærket stedkendt Mand. Med Stats- 
banernes Tilladelse besaas Pælene i Strib Færgeleje, hvor Ciona NØgge 
Tubularia Kys og Actinoloba dianthus plejer at danne pragtfuld2 Bev 
ninger; paa und af det kolde Foraar havde disse Dyr ikke opnaaet mn 
Størtelse og Seville som ellers paa denne Aarstid. 

Paa Strækningen fra Strib til Snoghøj toges flere Træk med Skraber. I 
den lavvandede og ret lune Bugt Syd for Strib fandtes bl. a. Astarte borealis, 
elliptica og Banksii, Nassa reticulata bevokset med Podocoryne carnea, 
hvis Hydranther dog paa denne SEND altid er smaa og ene Bucci- 


num un SER Eremitkrebs i Buccinumskaller, og Asterias ruben 
trømmen skrabedes pan Sker llige Dybder. Der le ad- 
skillige væ blandt hvilke kan nævnes: af Søpunge: Ciona intestinalis, Stye- 


lopsis grossularia og Styela BERGE pe Pighude: Asterias rubens, SOlaster 

papposus, Ophiopholis aculeata, Ophioglypha albida, Parechinus miliaris, 

de to sidstnævnte i stort Antal mellem Alger og Svampe; af Snegle: Bucci- 
Mm. 


muricata; af Muslinger: Astarte i Halidrysbevoksningerne, Modiolaria dis- 

paa Søpungene, Saxicava arctica mellem Svampe, nogle faa levende 
Coorlea islandica paa dybt Vand S.V. for Strib. Af Leddyr navnlig Pygno- 
gonum og Nymphon; desuden Caprella, men iøvrigt meget faa Krebsdyr; af 
Mosdyr store Buske af Gemellaria frlenta og Flustra foliacea i Svampe” 
regionen, Crisia eburnea paa Delesseria, Membranipora pilosa og Alcyoni- 
dium mytili paa Laminaria; af Børsteorme især Nereis pelagica, Lepidonotus 
Squamatus og Harmwuthoé imbricata mellem Svampene, hvor ogsaa aa forskel- 
lige Nemertiner fandtes; desuden et Par Eksemplarer af Nemertinen Malla- 
cobdella grossa i Cyerine Af Goplepolyper fandtes især Laomedea geni- 
culata paa Laminaria og Tubularia larynx paa Delesseria. Svampene danner 
mægtige Bevoksninger, mest bestaaende af Halichondria panicea og Chalina 
oculata; paa Mosdyr og Alger en desuden de kønne smaa Kalksvampe 
Sycon og Leucosolenia. Paa Gemellaria-Kolonierne saas talrige Eksemplarer 
af en stor kuglerund Foraminifer, a: paa Delesseria- og Cyprinaskaller fandtes 
Mængder af den smukke Protozo Folliculina ampulla. Ved et Bundgarn 182 
nogle Fiskere og røgtede Garnet; Motorbaaden løb op paa Siden af dem, 0£ 
Deltagerne fik her Lejlighed til at se adskillige af vore kendte Sairvande he 

Baaden løb derefter ind til Broen ved Fiskerhøjskolen ved Snog- 
høj; Forstander A. Otterstrøm og hans Frue havde inviteret hele Sel- 
skabet til Middag, og her tilbragte Deltagerne et Par fornøjelige Timer, mv 
Regnen, som længe havde truet, begyndte at strømme ned udenfor. Deltager" 
besaa med Interesse Skolens hele fortræffelige Indretning, den oe ser 
Samling ig de af Eleverne udførte ene af Fiskeredskaber. 

Trods Regn og Blæst maatte man dog tilsidst ud paa Søen igen. Pe 
Skraaningen ud for Snoghøj heler Fauna og Algeflora sig i karakteristiske 


XXIX 


Bælter, men al Skrabning her var nu umulig, da Strømmen pludselig var be- 
gyndt at løbe med en rivende Hast. Paa dybt Vand udfor Middelfart Havn 
skrabedes dog en Mængde meget store Mytilus edulis bevoksede med Acti- 
noloba dianthus. — Kongebroen, som plejer at huse en meget. smuk Flora 
og Fauna, var under Reparation. Derimod fik man en sjælden Lejlighed til 
at se en Mængde store og prægtige Søanemoner, Aectinoloba dianthus og 
Åctinia crassicornis i et gabende Hul, som en Damper havde slaaet i Sten- 
molen ved Middelfart Havn. 

eltagerne rhepinkebnend nu on Behrendts Hotel, i hvis Sal der blev 
opstillet en Række smaa Akvarier, hvori Lederen anbragte en Del af de ind- 
samlede Dyr. Medie pater bidt til Aften, fik Dyrene Tid og Ro til 
at udstrække sig i al deres Pragt og frembød et smukt Skue, 
Bordet tog dem nærmere i Øjesyn. Den smukke Aften sek Ben adskillige 
af Deltagerne til en Tur gennem Skoven til Kongebroen. 

Næste Dag gik Deltagerne i Baaden Kl. 7'/> Fm. Der blev først taget 
et Par Træk med Skraber neden for Kongebroskoven, hvor Bunden paa Skraa- 
ningen nær Land bestaar af rent, graat plastisk Ler, ed af Pholas 
og Zirphæa; nogle smaa Eksemplarer fandtes levende, men de større sidder 
saa dybt nedborede i den faste Lermasse, at en iains nar: Skraber ikke kan 
naa dem 

Karens sattes derefter mod Fænø. Paa Flakket ved Øens Nordende skra- 
bedes efter Sandmuslinger; der fandtes ingen levende, men talrige døde 
Skaller af Mya arenaria og truncata; her fandtes ogsaa Tellina tenuis og 


I Mundingen af Gamborg Fjord, hvor Bunden bestaar af blødt, sort Mud- 
der, foretoges flere Skrabninger; i denne Bund lever en Mængde Mu snik, 
særlig Corbula gibba, Syndosmya alba og Cultellus pellucidus; Skra 

mplare i 


S 
og gjorde Opholdet i Baaden mindre behageligt. Ved Færgebroen paa Fænø 


lonen paa Fænø spadserede Deltagerne til den flade Nordstrand, hvor mæg- 
tige Eksemplarer af Cardium edule fandtes levende paa Sandbunden paa 
Sanske lavt Vand. Fra Skoven vil desuden erindres de prægtige Bevoksnin- 
8er af Ramsløg, der netop stod i fuldt Flor. 


rne sejlede nu til Strib, hvorfra det havde været Meningen at 
i Dr. VV; 


lig Her srns ned. pa nkern at opgive Turen. 


XXX 


Ved en Middag paa Strib Badehotel udtalte Inspektor Ad.S. Jensen 
Foreningens Tak til Ekskursionens Leder. — De fleste af Deltagerne tog der- 
efter med Tog til Nyborg, hvor der overnattedes. 

Den 10. Juni modtoges Selskabet paa Dansk Biologisk Station af 
Dr. C.G. Joh. Petersen, som foreviste Stationen, dens Redskaber og Akva- 
rier. Dr. P. dvælede navnlig ved sine Undersøgelser og Eksperimenter med 
Fiskeri af Blaamuslinger og gav en Del interessante Oplysninger om dette 
Fiskeri og dets Resultater. Det er næsten kun de to- og treaarige Muslinger, 
der egner sig til Menneskeføde; hvad der kommer af yngre og ældre Indi- 
vider, kan derimod bruges til Hønsefoder. Dr. P. havde anskaffet sig nogle 

øns, som udelukkende fødredes med Muslinger; de syntes at befinde sig 
særdeles vel derved. Endvidere foreviste Dr. P. et Redskab, som ved at 
slæbes gennem Bændeltangbevoksninger i ganske kort Tid kan samle uhyre 
tese sug af henne; og Hydrobia; ogsaa disse Dyr skal egne sig fortrinligt 
til Høn Svinefoder. Akvarierne tjente navnlig til at vise, hvorledes 
niltmnaf reed r opholder sig paa eller rettere i det Bundmateriale, som 
er deres naturlige Opholdssted. Efter denne interessante og lærerige Slutning 
paa Ekskursionen rejste Deltagerne hjem. P.L. K. 


Den 26.September 1916. Ekskursion tilTisvilde. Emne: Myre- 
løvens Larve, Insektlivet paa Birk, Fyr m. v.' Leder: Assistent 
Worm-Hansen. Deltagernes Antal: 18. 

Deltagerne samledes ved Jernbanestationen i Frederiksværk, hvorfra man 
med Automobiler kørte til Sandkroen. Efter Frokosten gik Turen langs Over" 
drevet til Adserbo Ruiner og derfra til Bangshøj, hvorfra der er en henrivende 
Udsigt udover Hegnet. Fra Bangshøj fortsattes gennem Skoven til Tibirke 
Bakker. 

Bankningen af Fyr gav bl. a. følgende Sommerfuglelarver 

phinx pinastri L., Gnophria rubricollis L. (af Lav pan Rå Ellopia 

prosapiaria L., Macaria liturata Cl. Buphalus piniaris L. 

Birk gav Terer af Notodonta dromedarius L., Leiocampa dictaeoides 
Esp., Cymatophora fluctuosa Hb., Dasychira SENDE EH fjern similis 
Fissl., Demas coryli L., Amphidasys betularius L., e: 
armia roboraria Schiff., Ca bera pussaria L. (hvoraf øver tak nen Sn 
fluelarver) og Cidaria corylata Thb. 

Desuden bemærkede man 

Pterostoma palpina L., Se bidentata L. (Eksempel påå » 
micry" ; ligner i Udseende og Stilling fuldstændig en Gren), Lobophora sex4- 
lata Vill. og Eucosmia undulata L. 

Nemeophila russula L. og Agrotis strignla Hb. paa Lyng. 

Cucullia argentea Hfn. paa Artemisia campestris (smukt Eksempel påå 
»Mimicryf”; Larvens spraglede Farve falder sammen med Værtplantens). 

Toxocampa pastinum Tr. paa Vicia cracca, Zerene adustata Schi 
Euonymus, Cidaria juniperata L. paa Juniperus, Mamestra contigua Vil me 

sær ria ocellata L. paa Galium, Eupithecia succenturiata L. påa Røllike 
samt Lachnocampa rubi L. og Emydia grammica L. paa Græs. 


ylte- 


XXXI 


Paa Astragalus glycyphyllus L. iagttoges en stor Mængde ,,Sække" af 
Coleophora gallipenella Hb., dels indeholdende Larver, dels tomme, fast- 
siddende paa Bælgene. I sidstnævnte Tilfælde fandtes den nøgne Larve inde 
i Bælgen, fortærende Frøene. (Larven kryber om paa Planten i sin Sæk. 
Naar den træffer en Bælg nr Frø, forlader den Sækken, som forbliver sid- 
dende udenpaa Bælgen, medens Larven borer sig gennem Bælgen for at for- 
tære Frøene. Efter endt Maaltid kryber Larven baglæns ud gennem det borede 
Hul i Bælgen og atter ind i Sækken for at fortsætte sin Vandring til den 
næste Bælg med Frø). 

Af Sommerfugle (Imago) iagttoges: 

Satyrus semele L., Cidaria variata Schiff. (var. obeliscata Hb.) og Pæ- 
disca ophthalmicana Hb. 

I et Skur i Skoven bemærkedes en Rede af Vespa vulgaris L. 

f Tæger og Cicader, for hvilke Dyr Aarstiden var lovlig fremskreden, 
fandtes (meddelt ved Hr. Direktør O. Jacobsen): 

Elasmucha griseus L. paa Birk, Chlørochroa pinicola Muls & Rey paa 
Fyr, C. juniperina L. paa Enebær og Cicadula punctifrons Fall. paa krybende 
Pil. (Af Chlorochroa pinicola fandtes for mange Aar siden nogle faa Styk- 
ker under Tang, opskyllet paa Falsters Østkyst, og den har ikke siden været 
Set herhjemme, før den ifjor fandtes i Tisvilde). 

beg Ankomsten til Tibirke Bakker begyndte Beer efter Myreløvens 

e, og som ventet fandtes den i betydeligt Antal. Mere overraskende var 
Fundet a af en pragtfuld, nyklækket Myreløve, idet maker] normalt falder i 
uni-Jul 

Fra Tibirke Bakker fulgtes Udkanten af "Skoven tilbage til Sandkroen, 
hvor Ekskursionen afsluttedes. W. H. 


Den Schibbye”ske Præmie, 
Præmien for Aaret 1916 tildeltes Mag. scient. C. M. Steenberg for Af- 
ng Anatomie des Clausilies danoises. Les organes RIDE 1914. 


Dansk Naturhistorisk Forenings Bestyrelse 
og Udvalg. 


Bestyrelsen. 
fan vn sed runner nb rer , Formand. 
Prof. V.A. Poulsen. 
Dr. phil. J. C. Nielsen; besørger de litterære Bytteforbindelser. 
Dr. phil. V. Nordmann. 
Inspector Ad. S. Jensen; redigerer de Videnskabelige Meddelelser. 


Kasserer: Mag. scient. R. Hørring. 
Kommunalrevisor Emil Olsen. 


Revisorer: | Mag. scient. Chr. Løfting. 


Ekskursionsudvalget. 
Docent R. H. Stamm, Formand. 
Vekselerer E. Lehn Schiøler. 
Mag. scient. K. Henriksen. 
Lærer ]. P.K 
Mag. scient. Carsten Olsen. 


Udvalget for Udgivelse af »Danmarks Fauna«. 
Asien ge Jul. Wulff. 


hense 
Inspector. Ad. S. froon Redder af Fauna'en. 


Delegerede til Udvalget for Naturfredning. 
Viceinspector H. Winge. 
Docent R. H. Stamm. 


Medlemsliste 
ADM 19 


SEVEN ER Indtraadt i 
Foreningen 


Andersen, Edm. A., Cand. mag., Lærer, Nordre Frihavnsg. 147. Ø. . 1896 


Anker, Jan., Cand. mag., Borchs Collegium, St. Kannikestr. K. ..... 1916. 
Anthon, E, Frk. Helgolandsg 0 BE sene, HØGØ 

NEDESOR, bp. Stud. mag, Ole Sober. 71 000 0520 1915 

Baastrup, S. A., Stud. mag., Østerbrog. 29. Ø osse 0. 1917. 
Bangert, C. GG, Kontorchef R, Gersonsvej: 55. Hellefup 4. 1915. 
Bårdarson, G., Bonde, Bær, Hrutafjordr, island ss RE NE REE 1909. . 
Bardenfleth, K. S., Mag. 'sc., jure 1. Kongens Lyngby.... 1905. 
Bartholin CT, Måge. SC., Ursni ANER NE RE DEI HE ENEDES 1869. 
Bartholin, Es Cand. mag., renin. or USAS SE LISE BR RR SFÆRE 1913. 


Blegvad, H., Cand. mag., wz v. d. biol. Station, vine 6: Ø... 1907. 
Bloch O: Liviees Pro i 


Borch, J.S. A Bietdelere, KDE ei 1870 
Bornemann, Å., Generallæge, Dr. med., K. DM., Toldbodg. 18%. K. 1909. 
Bovien, P., Stud. mag., Classensg. 48". ø ere SR EEN 1913. 
Breitung, Å Lærer, Skt. Andreas-Kollegiet, Charlottenlund........ 1897. 
Brinkmann, A., Prof., Dr. phil., Museumsbestyrer, Bergen ......-. 1899. 
Brændegaard, i R. J., Kommunelærer, Ø.-Søg. 30. K..:1..:.:-- 1915. 
Brøndsted, H., Mag. sc., Frederiksbor ore 30 KL 1911. 
Bøggild, OB, Prof. v. Univ, Østervelde "RK su 1890. 
Søgglid, O: EK, Cand. mag, Korsørg. 180 0000. 1912. 


Børgesen, C.F. E., Dr. phil., Bibliotekar, Rosenvængets Hovedv. 19. Ø. 1887. 
Bøving, A., Dr. pl. Smithsonian Institution, Washington, U.S. A.. 1902. 
Bøving-Petersen, J. 0., Mag. sc., Redaktør, Gl. Kongev. 187 VV 1913 


Christensen, E., Frk, Øaterteo fo, 5 Øs... ri kikar ter rer 1916 
Christensen, G,, Frk. Sortedamsdossering 69 St., Ø......--.-.-- 1916. 
Christiani, A., Ingeniør, Bølling Sø, Engesvang ......-.-.….-.-- 1906. 
Christiansen G., — Nørrevold 7. Kiss osse rkarn sive 1916 
Clément, Ad, Ingeniør, Ceresyej 2 Vi. 1004.0.4.8504: nuts 1907. 
Dahl, s., Hader bibeen Fjords Alle 2 Vs. siger is r rener 1906. 
Deteh man nn, E., Frk., Stud. mag., Livjæger Allé 6%. Ø.….....-..--- 1915. 


Didrichsen, Å, Mag. sc., Ass. v. Dansk Frøkontrol, Biilowsv. 30". V. 1893. 
Ditlevsen, A. Bem sc., Helleruplunds Allé 8, Hellerup ....--.--- 


XXXIV 


Indtraadt i 
Foreningen 


Ditlevsen, Hj., Mag. sc., Museumsamanuensis, Annasv. 14, Hellerup 1902. 
1911. 


Ege, F V R, Mag me Fhyebiklaenav TA REED REE 1915 
Bree RIch, Ma. sc; Ø: Fafimagsg. DI. ØR as ASER DON RENEE 1914 
Elberling CC, Bibliotekar, R. DM., Baben mere. 6. VM; 00 Så 1854. 
ETIIngEer, 1, Skud. mag, Mariendalsy: 24 Bl SS LSE BURGER 1913. 
Enselhart, Chr. rigere: SYD SERE 40. Hillerød 3.5 BØR 1908. 
EsberPpetersen, P. bærer Silkebore ss SOS TSAR EN RR ES 1906. 
Perdinand, Johs, hm enes. Næstved. 20 Si SSB RØR 1907. 
Fløvstrup, AA, Prok£. Dr: med, R.,; Slockholmsg. 41... Ø. 0: SKR 1905. 
Frank |, Komimunelærer, Dosseringen ME NE SS SUL SLA DES ERENNAG 1916. 
Gandrup, Johs: Lærer, Stud. mag. Godthaabsv. 28%. F....:..5 RE 
Gemzøe, K. J., Adjunkt, M. f. D. R., Hestetorvet 5, Roskilde..... 1902. 
Gormsen, C. C., Skoleinspektør, Brønshøj AD ES IE REE 1909. 
Gram, E., Cand.  Dandsognet Sorp OL ork hare RE 1915 
runs Bille Professor" Norresøg, 170 KL 00.0 sas ERE 1905. 
Crus MS Frk: N sPafimaesg TON SK se JADEN ES OG R 1916. 
Grøntved ]., Stud: mag, Falkonéralle 3 FF 0. Bee NET 1914. 
Hagerup, OS Skud mme: bra re I ENS RER 1914. 
DD Ka: KE BER me ke (se ØR SES SEE Se ER SSR ENE RR ESS 1915. 
Hansen, Es Frk Sne (entolteg. 6. Gentohe, . 7.5. BE 1912. 
Hansen, Søren, Poliilæge. RE Lar TREE ERE EEN 1878. 
Helms, O., Overlæge, Nakkebølle Sanatorium, Pejrup.........-.-- 1892. 
Heise, A., Frk., Gl. Ko my eN KN I ER 1905. 
Henriksen, K. 5. Mag s e DE een Voldmesterg. 9. Ø. 1907. 
Hessel, H, ben Gl. Ken EEN 1913. 
Hintze, V., "HEBRON SES« Sralby Langg: 7, Valby: 550 1890. 
Hjort, Chr, Stud. mag, PEGE Eilarev 63 VE ADL DIR IR RE 1916. 
Holten, Aa., Skovrider, Maarumlu sg Kaserup 1.0, sa kr JOG: 
Hornung, Soph., Fabrikant, Ked iksborge. 44: KK. 550.05 noen 1907. 
Hørribg OF. AR Haner VS SR RIS ERROR 1914. 
Hørring, R., Måé. & ;- Museumsamanuensis, Rehkels Allé 32 St., V. yen 
Hører 1. Erk Rarhsacks DE AR IE ESPE ER EDER SER REESE REE SD 
Isager. KK. DE ra MEE ER RE RS BE ED EA ERE løe 
Jacobsen, 0, hnegs les Carit Btlarsy, 67, MV. 02 0 asken 1910. 
Jensen, Ad. S., Cand. mag., Museumsinspector, R., Sortedams Dos- 
BER ERA ure eee 1887. 
Jensen, A., Assistent, Rebekkav. 11 St. Helierup.........- SANG KER 1912. 
Jensen CY ARoEREr HE I I Sie IS oe ReE SEE 1880. 
Jensen, C. o Prof. v. Landbohøjsk., Dr. med., MVS.,R., Biilowsv. 27. V. 1883. 
jensen KL KE Ingeniør, Cand. polyt., Heimdalsg. 41. L.....--.-- 1912. 
jensen, M, Skid mag. Østersø 104) Russo k VRE ERE 1915. 
Jensen, Vik, DF med, Juliane Maricev 20 Øs 0000720 1905. 
Jeapersen P Stud map” Marstrands 23 NOR 1910. 
Jessen, A..H., Statsgeolog, Cand. polyt., Halls Allé 10%, V.….....-.- 1893. 


Jessen,K.,Cand. mag.,Ass.v. Danm. geol.Undersøg.,Thorvaldsensv.10f.V 1912. 


XXXV 


Indtraadt i 


oreningen 
Johannsen, W., Prof., Dr. med., MVS., R., Gothersg. 140. K..….... : 1881 
Johansen, A.C]. Dr. meg Duinteletdn Allé 10 He SE 1894. 
Jørgensen, N. R., Dr. phil., Løvbjerggaard, Hørsholm............. 1912. 
Køl: Bayer. Hof- u, Staatsbibliothek, Munchen... 2: 1913. 
Klåcker, A., Laboratorieforstander, Miinsterv. 19', V............... 1909. 
koch; L. Stud mag, Thule, Grønland 5.0. kr 000 1914 
Koefoed, E. L., Mag. sc., Norges dynger Berner 0 SR 897 
Krabbe, H., Prof., Dr. med., Å onragsv. 105 FF 95160 1849. 
Krabbe, Th. N., Læge, Gejsers Allé 2. 5 ER ER eN HRG 1881. 
kram p, PL, Ma ag. sc., Museumsassistent, skrig 5. Charlottenlund 1904. 
Krarup, P., Adjunkt, Dele Avenue 27: Aarhus vs eg 1903. 
Kilatilånsen. O. R., Vekselerer, Bernstorffsv. sek nen SSR 1906. 
Krogh, S. A., Prof., be phil, MVS, Ny Vestere 117.557 1894. 
Kryger- Rae n. IB Lærer, Rosenv. 14. Gentofte.............. 1908. 
utkjer T, Stud. mag. Schlegels Alle Gå Vise ins 1914 
Leisner, E me Værnedamsv, FS MEN NES 4 Ca 1917. 
Lieberkind, J Stad. art; Nørrebrog, 18527 DIS RENE ER NG 1916. 
Lund, J., Frk., Øster Fade DR RE ES SER eN IN DE 1912. 
Lund, M. M., Cand ne Assistent, Nøjsomhedsv: 13 Øs 1893. 
Landbeck w Mus nispector, Nyvej 8 AA VIGE sewsstr unser 1891. 
Lunn, Chr. DD; "dater Cand. phil., Nykøbing, Mors......…: 1916. 
Lynge, HH Kallkvarboshandier. Ralhsacksy; 32; Vo 0 Ra Kgs 1881. 
Løfting, PER Mag. sc., Stitskonsulent Lykkesholms Allé 3A?. V. . 1893. 
Lånnberg, E,, PrOLE "Dr en Barnes Stockholms 0. ere 1904. 
Maar, V., Dr. fed. Docent, St. Kanikestr. 131, Ko sr 70 se gere 1902. 
Madsen, abe eee Kind Harsdorf, au Vie. 1912. 
Madsen, SK Læge: Landet. Syendbore 4... orn des ry re 1914 
Madsen, V., Statsgeolog, Dr. phil., &. Kastaniey: 10; VM. 437-010 1890 
Malling, C., 4 Kastelsv 2 Øe RS ENE EN NNE 1906. 
Maltbæk, J. S., Stud. mag., Valkendorfs <dlgesn Skt. Pederstr., K. 1914. 
Manniche, ÅL, ile Conservator, Nyelandsv. 69. F. .........:1.4-- 1910, 
Mathiasen. VER Fr Hesseløg JU SE rss nere RE rer 1916. 
Mathiesen, F.J., BRkd: pharm., Ass. v. pharm. Læreanst., Ø.-Søg. 10". K, 1916. 
Mortensen, H.C. C; Overlærer, Viborg 2.00 en. 1879. 
Mortensen, RC Skoleinspektør; Enghaveplads 21. ar ne 1910. 


Mortensen, O. Th. J., Dr. phil., Museumsamanuensis, Holmegaardsv., 
Eee 1891 

Miller, P. E., Kammerh., Hofjægerm., Dr. phil., MVS., K. DM., Vester- 
HRRag. 100 Be TE on rs eN energy NEN ERE 1857. 


Miller, P., Stud, art., Seminarist, N.-Søg. 27B?. K…....007- 1915 
Møller, J. A., Frk, Anterbrog RE eee 1915 
Møller, J. M., M junkt, Pontoppidansg., Aarhus....------- 1890 


ag. sc., Ad 
Nielsen, ]. C., Dr, ae, Fuldm. i Skattedep, N. Farimagsg. 54”. K…. 1900. 
Nielsen, K, Brinnich, Overlæge, Dr. og " Amagerbrog. 120. 5, .….. 1909: 
Nielsen, N, Stud, mag., Sortedams Dossering 84. DE NE BE. 1916. 
Nielsen, H, V. C., Cand. mag., Kommunelærer, Lykkesh. Allé 4B', V. 1901. 


XXXVI Indtraadt i 
Foreningen 

Nordmann, V. J. H., Dr. phil., Ass. v. Danm. geol. Unders., Melchiors- 
plads SØ EEN DASE SES ARS ES ERR. SE DSN AOL SAR RER 1898. 
Nørregaard, E. M., Cand. mag., Docent, Holmens Kanal 22: K-25 1888: 
SK 1907. 


Osen CC. Stad mag, Nørrebro2 "53 BONE I SSR ME ER 1914 
OTFsen, E, sejer Nørresop: 2300 KL LORS REE ERR 1909 
Ostenfeld, C.. Hansen, Museumsinspektør, Dr. phil., Sortedamsdos- 
sering 63 A". Bj: Er RE TE DS SDS AES RER 189 
Otterstrøm, A., Cand. mag., Højskoleforst., Snoghøj, Fredericia.... 1902. 
Otterstrøm, C. V.,Maz: sc, Frederiksdal; Lyngby 2... 310 1902. 
Paulsen, O, Dr. phil, Museumsamanuensis, Redaktør, Foraarsv. 28, 
ORE re 0 ES EAN RE ES SS DSN SE SØS ERR 1916. 
Pedersen, HH, Frk Seminariclærerinde, Museumsgsg. 2%, Aarhus . 1915. 
Pedersen, L., Cand. mag., Villa Granhøj, Overrødv., Holte........- 1910. 
Petersen, Chr., Skoleinspektør, Mag. sc., Reventlowsg. 24". B...... 1915. 
Petersen, C. G. Joh., Dr. phil., Direkt. f. Dansk biol. Stat., R., DM., 
MVS., Østerbrog. 522, 4 RE ea REE I SDS SEARRREE SEE 
Fetersen, E. |. Stud. mag, Gammelhoftsg 4 KV. 00000. SEEREN ik 
Fetersen HE Dr phil, Blytev 6, St FL LD RENEE ES 1899. 
Petersen, Sophie, Frk., Cand. mag., Adjunkt, Østervoldg. 7. K....- 1908. 
Petersen Vagn, Cand: mag, Agg 94 NE: 1 LSE HEER EE 1907. 
Porsild, M. P., Mag. sc., Dansk arktisk Station, Disco, Grønland . . 1907. 
Poulsen, V.A, Prof; De phil., Rosenvængets Hovedv. 29. Ø....-- 1872. 
Onortrup.. É, Frk, frie DUN SS REE 1917. 
Raunkiær, -C. C., Prof. v. Univ, MVS., Gothersg. 140. K........-- 1882. 
Rn J.P, fædk  Museumslnspektr, Brandes Allé 11". V.....- 1900. 
Rieger, M, Frk, Wiedeweldtsg: 41 ØR SES SSR TER EM NER SEER 1916. 
Riise, Fr., Cand. phil, Lertnupekter R., Lazaretlejren ved Hald, 
Bækkelund ERR KE EA se BR EET RED Fe Se SE SS ENE AS NE KE RE ER DONE 


Rosenberg, E. C., Bogtrykker, Herluf Trollesg. 6%. K. .......----- ivr 
Rosenvinge, L. Kolderup, Prof. v. Univ., Dr. phil., MVS., SE 112, Ø. 1876. 
Rørdam, K,, Professor, Dr. phil., R., Hambros Allé 7. Hellerup..-.+- 888. 
Salomonsen, C. J]., Prof. Dr. an. & scient., MVS., K. DM., Juliane 
Se RE RE I er RE ERE ES 1865 


- 


Saxtorph, S. M., Stud. med. er Jels GØS RER 1916. 
Schiøler, E, Lehn, Vekselerer, Uraaiav. 14—16. VV..." 1904. 
Schmidt, Johs., Dr. phil., bikeLser, R., Carlsbergv. 10. Valby...---- 1909. 
Schmit-Jensen, H. 0; Dyrlæge, Bålowsr. 27, Vi 220.10" 1912. 
Schåffer, W., Ingeniør, Ahlmanns Allé. Hellerup. 2.721" 1904. 
Spårck, R., Stud. mag., Strandboulevarden 14. renen re 1915. 
Spåth, J. v., Cand. phil., Fliget, Gi. Kongev. 1288 VV..." 1912. 
Stamm, R. H., Mag. sc., Docent, Larslejstr. Dvs KE 896. 
Steenberg, C. M., Mag. sc., Observatoriet, Østervoldg. K. .-..----" 1902. 
Steensby, H.P, Prof. Dr. phil., Stockholmsg, 217. Ø. 77 1915. 
Stegvillon, O. ål Grosserer, Schlegels Allé SV... sse.essreeett 1909. 


Stephånsson, S., Skolebestyrer, Akureyri, Island ..........-7-"" 1887. 


XXXVIII 


Indtraadt i 


Foreningen 
Stephensen, A., Frk., Fredensv. 6. Charlottenlund ............. : 1916. 
Stephensen, K. H., Cand. mag., Museumsamanuensis, Holsatelneg, 

Re En een rer RE 1903 
Sfrubberg, A. C., Cand. mag., Havneg. za BØN EGE SER Se er 1900 
ssmindsson, B. Adjunkt; Reykjavik. 5.5 GASSER I ORG 1892 
kining, Aa: V., Stad. mag., Nørresøg. 417 KL GIK TER 1914. 
Teilmann-Friis, A. C., Apoteker, Onsgarder: el. Hellerup 5.2. 1879. 
Thomsen, M., Stud. mag., J. E. Sene, LD BE 4 BRET FE ES ETERN DÅ 1916. 
Thoroddsen, Th, Prof., Dr. phil., R., MVS., Frederiksberg Allé 50!. V. 1889. 
Troensegaard, N. Dampmøller, K Toldbod: 25k 00, 1911. 
Frvde, EC Overlærer, ane 1893. 
kising, H, Ubrmager, Randers 1902. 
ABE M.; Dr. phil; Brandes Allé 88 Vs DE ED: 1897. 
Mandall J. S:, Overlæge, Nørreg. 28 KN 1906. 
Warming, E. B., Prof. emer., Dr. phil., MVS., K. DM., Bjerregaardsv. 

Se ADV ER ES ENE 1859 
Vedel, A.K. A., Skoleinspektør, Steengaards Allé 13, Hellerup ..… 1899. 
Negge, H.C, Lære, Gasværksv. 10 A!. i le REE 1870. 
Wesenberg- Lu dd, 0, Dr pb Biler SR SNE 1888. 
West AÅ, Fate fer lle Villa eder  Geelsv Hole... 1914. 
West, M., Frue, Villa ,Gudrun", Geelsv. Holte 010... 1914" 
White, E., Frue, Østerbrog. = ø rn EN EET LD SEE ROSS Na 1916" 
Winge, A. H., Viceinspector, MVS., Lemchesv. 21. Hellerup.....…. 1874 
With CC. Læge, Cand. mag., Frederiksborgg. 25. KOR: isens 1899. 


Porm- Hans sen, J. G., Assist. i Min. f. off. pokdk Holmbladsg. 3". S. 1915. 
Wulff, Jul., Folketing. Konsulent, R., Hyldegaardsv. 34. Charlottenlund 1892. 
AURlORISK Haye, København Fl arr sen NDS 1911 


Ialt 187 Medlemmer. 


Rettelser og Forandring af Bopæl bedes indtrængende meddelte til Kas- 
Sereren, Mag. sc. R. Hørring, Zoologisk Museum, Krystalg. K 


New and little-known Australian Osmylidae. 
By : 
P. Esben-Petersen, Silkeborg. 


The following descriptions and notes are especially based on 
a smal lot of very interesting material, forwarded to me by my 
friend and colleague Mr. R. KTillyard, Sydney. The wish, to 
bring the results of my work in conformity with the excellent mono- 
8raph of the Osmylidae, published by Professor L. Kriger in 
Stett. entom. Zeitschr. 1912 et seq., led me to send him photos 
of the wings and to consult him with regard to the. position of the 
Species in his system, and he has kindly "given me a number of 
valuable informations. I wish here to express my best thanks to 
Mr. R. J. Tillyard and to Professor L. Kriger. 


Stenosmylus australiensis n. sp. 

Head reddish. Ocelli blackish. Labial and maxillary palpi brown, 
Paler at the joinings. Below the antennal insertion and near the 
inner margin of the eyes a groove, which. is rather dark into its 
bottom. Antennae long, as long as three fourth of the length of 
the forewing; the basal joint stout and reddish yellow, longer than 
broad; the second joint short and much smaller than the first, al- 
Most globular, and reddish yellow; third joint and the following ones 
longer than broad, cylindrical, blackish and blackish haired. Prothorax 
one and a third times longer than broad, narrowed towards the apex 
and with rounded front angles, reddish yellow and with reddish 
Yellow hairs; a longitudinal, median streak, which is rather broadened 
towards its base, blackish; between the median streak and the lateral 
Margins at each side a longitudinal, narrow, blackish streak, which 
does not touch the front or the hind margin. Meso- and metathorax 
blackish brown with paler hind margins. Underside of prothorax 

Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 68. 1 


> 


væ 


yellowish brown, that of meso- and metathorax greyish brown. Ab- 
domen dorsally dark brown, ventrally blackish, with short, yellowish 
hairs; the two apical segments below and above yellowish brown 
and with longer pale yellowish hairs. Coxae and femora reddish 
yellow and yellowish haired; on the underside of the fore femora 
a dark streak near base. Tibiae and tarsi blackish brown and 
yellowish brown haired. Wings hyaline with a yellowish tinge, which 
is strongest on the forewings. In the forewing the longitudinal 
nervures are pale brown with the exception of the costa, the sub- 
costa, the radius and the base of the others, which are yellowish; 
the subcosta and the radius have very long, pale brown streaks. 
Some of the other longitudinal nervures, especially the Cut, have 
yellowish abbreviations. 
The cross veins mostly 
yellowish, but some of 
them (especially the costal 
ones) with shorter or 10n- 
ger dark abbreviations. The 
basal chitinous dot before 
the apical cross vein be- 
tween the stem of R and 
M.  Pterostigma opaque, 
Fri pale yellowish brown. In 
Fore- and hindwing of Stenosmylus australiensis the hindwing the basal half 
Coll. Esben-Petersen. ; å 

part has yellowish nervat1on, 
in the apical part some few of the nervures and of the cross veins 
have some small dark streaks or points, or all the nervation has 
a more brownish and uniformly appearance. Pterostigma opaqué, 
pale yellowish brown. Nervation of the wings with short, brown 
or yellow hairs. Length of forewing 28—31 mm; that of the hind- 
wing 26-—29 mm. 

One female (Type), labelled "Australia", in my collection; on? 
specimen (Cotype) with wanting abdomen in Coll. Tillyard (with- 
out indication of locality). 

I place the species in the genus Stenosmylus Mac Lachl., 
restricted by Kriger, because the shape and the nervation of the 
wings agree very well with the generic characters; the only difference 
is to be found in the proportionally long antennae with their cylindrical 


3 


joints. In the female specimen (the largest of the two present 
specimens) is found the same peculiar abdominal appendages (and 
almost of the same shape) as in the female of chrysops. In the 
present female specimens of Stenosmylus tenuisWalk. and of Oedos- 
mylus pallidus Mac Lachl. we find appendages of the same shape; 
but none of these species have coxal projections on the fore legs. 


Oedosmylus tasmaniensis Kriiger. 

Stett: entom. Zeitschr. p: 106, 1913; ibid. p. 167, 1914. 

Of this species, described by Kriger from a male specimen 
from Tasmania, was present a female from Mt. Kosciusko, N.S. W., 
taken 29. 1. 1914 at an altitude of 5000 feet. 

The specimen agrees very well with the description, and the 
only difference is, that the five dark oblique bands on the forewings, 
mentioned by Kriger, are not so distinct, but when the wings 
are held in a certain direction to the light, they are very easely 
observable. 


Eidoporisminae Kriger (in litt.) 

Costal cross veins in forewing simple, one or two beyond the 
pterostigma forked, rarely one before the pterostigma is also forked. 
Subcostal area only with one cross vein, which is placed near the 
base. Rs arises near the base of R, close to the subcostal cross 
vein, but a little further out. First branch from Rs arises nearer 
fo the second chitinous dot than to the basal one. Before the first 
chitinous dot four cross veins, of which the basal one touches R 
just before Rs arises. Øs forms a curved line. M forks about five 
cellules further out than the second chitinous dot. M? for a distance 
Parallel with M", The basal half part of M, Cu! and Cu? some- 
what Curved; the apical part of the two latter strongly curved and 
almost forming right angles with the hind border. A curved branch 
aårises from Cu! near the apex of the latter. In the hindwing the 
Stem of Rs is connected with M by a basal, S-shaped cross vein. 

This subfamily may be placed between the Stenosmylinae Kriger 
and the Porisminae Kriger. Common characters for Stenosmylinae | 
and Eidoporisminae are: one cross vein in the subcostal area in 
the forewing, first cross vein beyond the basal chitinous dot touches 


the stem of Rs and not the first branch from Rs, M forks beyond 
, 17 


4 


the second chitinous dot, the costal area beyond the pterostigma 
has the usual form; in the hindwing the stem of Rs is connected 
with M by a basal, S-shaped cross vein; wings without any strong 
and conspicuous colour or markings. Common characters for the 
new subfamily and the Porisminae are: the curved Rs in the fore- 
wing, the very long stem of Rs, M forks much before the margin, 
M? and M? are parallel for a rather long distance, the basal half 
part of M, the Cu? and the Cu? are curved. 


Eidoporismus Kriiger (in litt.). 

Genotype: pulchellus Esben-Peters. 

Costal cross veins in the basal third part form together with the 
costa and subcosta almost right angles. About 40 cross veins before 
pterostigma, unforked (in the right forewing one is forked); 10—12 
in the pterostigmatical area, thickened towards C, some of them 
forked. The area between R and Rs broadest at the origin of frst 
branch from Øs, about 23 cross veins before pterostigma, I beyond. 
First branch from Rs arises far out, at 8'! cross vein beyond the basal 
chitinous dot. M forks at the 4'h or 5!) cross vein beyond the 
second chitinous dot; M? for a distance parallel to M'. The apical 
part of Cu! and Cu? strongly curved and forming right angles together 
with the hind margin. The cross veins between the hind margin 
and Cu? and 1A form right angles with the margin. The branch 
arising from the apical part of Cu! curved and not parallel to Me. 
The basal part of Cu! and Cu”, the 1A and 2A and all the corré- 
sponding cross veins with small blackish tubercles, and each of these 
are provided with a bristle. The cellules of the disc (the area be- 
tween Rs and Cu?) are broader than long. 


Eidoporismus pulchellus nov. sp. 

Head yellowish; labial and maxillary palpi brown with yellowish 
joinings; face with a small dark dot in the centre and a larger spot 
at each side, close to the inner margin of the eyes; above these 
spots a rather broad, transverse, dark streak; the inner and the 
lower margin of the antennal insertion dark; below each eye a dark 
'spot. Ocelli yellowish and each of them placed in a dark spot. 
Basal joint of antennae rather stout, yellowish brown; second joint 
smaller, almost globular; third and the following joints brown, 


5 


yellowish at their tip, shortly brownish haired. Prothorax one and 
a third times longer than broad, narrowed towards the apex and 
with rounded front angles, brown, with a very narrow, blackish 
median streak, disappearing towards the hind margin, and with 
broader, blackish, lateral borders; the hind ånd lateral margins with 
blackish tubercles, bearing long, yellowish brown bristles. Meso- 
and metathorax pale brown; scutella yellowish. Abdomen greyish 
brown, yellowish haired; the segments with yellowish hind and 
lateral margins. Legs yellowish 

white; tibiae with a dark band in 

the middle and at the apex; the TW 
bands are rather indistinct on the « SES 


hind tibiae; tarsal joints with dark & i) DW 
tip. Wings hyaline, shining, almost 777 
without any yellowish tinge. Hind 
margin near the apex somewhat 
Concave.  Nervation vyellowish 
white, but many of the longitu- 
dinal veins with shorter or lon- Fig. 2 
ger brownish streaks; some of  Fore- and hindwing, of Eidop lbk ej 
the cross veins totally or partly 
brown and in a few cases also brownish shaded.  Pterostigma 
yellowish with brownish spots. The nervature with erected, dark 
Or pale hairs. In the hindwing only some few cross veins near 
the hind and the apical margin are shaded, observable by one 
Small and one larger spot. 

Length of forewing 18 mm; that of hindwing 16 mm. One 
female specimen (bred), Sydney, Coll. Tillyard. 

As the apex of the abdomen was somewhat shrivelled I can 
not say anything about the apical appendages, but it seems to me, 
that they are formed on the same plan as in chrysops. 


12—9—16. 


Two cases of Pseudohermaphroditism in male 
Pigeons /Columba domestica 3). 
By 
Hector F. E. Jungersen. 


Among the types regularly dissected by University students of 
Natural History in my zootomical courses pigeons always form a 
part. Some years ago were found, at different times, the two cases 
now to be described. The pigeons had been bought among a good 
many others from some dealer in poultry, and as they were wholly 
or partly plucked before their entrails were going to be examined, 
it was not possible to settle if any noticeable peculiarities had been 
apparent in their plumage. Both are male specimens, young, but 
full-grown; with the neck completely extended they measure from 
the top of the head to the end of the rump: A 20 cm, B 21 cm. 

A (Fig. 1) shows two, in all essentials, normally looking testes, 
excepting only that the right one is considerably smaller than the 
left. The left testis is almost ovoid, 14 mm long, 6 mm where 
broadest; the right testis is more pyriform, somewhat pointed to- 
wards the posterior end, 10 mm long, 4,5 mm where broadest. 
The epididymis and the vas deferens of both sides are developed 
normally and correspondingly to the age of the specimen; the se- 
minal ducts open as usual at the tip of distinctly formed genital 
Papillæ, and medially between the latter the two urinary openings 
åre seen. Thus the entire male apparatus must be said to be in | 
the main normal, the considerably lesser size of the right testis 
hardly being a very rare phenomenon in the domestic pigeon. 

But in addition to the male apparatus a distinct oviduct is 
found on the left side. This oviduct quite resembles that of a 
female pigeon of corresponding age, i. e. that of a normal young 
female, which never yet has laid any eggs. It is ca. 40 mm long» 
In the middle ca. 2 mm broad, ribbon-shaped, almost straight, only 


8 


a little bent like an S, the different regions not being distinctly 
marked out, and the muscles being only feebly developed. The 
tubar part with the ostium is situated on the anterior part of the left 
kidney, as is the case in the female. Of the suspensory ligament of 
the oviduct the dorsal part is rather narrow, with feebly developed 
muscular elements and small blood-vessels; also the ventral part, 
reaching from the posterior end of the ostium to past the middle of 
the oviduct, is narrow but somewhat thickened. As in the female a 


the 


1. Urogenital organs of specimen A. i intestine; li ligament attaching å 
i st ri i urinary duet; V 


Fig. 1. 
oviduct to one of the hindmøost ribs; od oviduct; te testicle; u 
turn 


9 


narrow but strong ligament, crossing the ventral face of the cepha- 
lic part of the kidney, fastens the anterior end of the ostium to 
one of the hindmost ribs. The ostium is rather small, the length 
between the front and hind ends of its funnel ca. 5 mm. Towards 
the cloaca the oviduct appears to be closed; at any rate I havé 
not been able to detect any oviduct opening in the urogenital 
Chamber (in young hens, however, the cloacal end of the oviduc! 
is said often to be found normally closed; cfr. Gasser (1874, Pp- 54) 
who states this to be the case in ''chickens” half a year old). No 
traces of ovaries nor of any right oviduct are found. ; 


9 


B (Fig. 2) shows two, according to the age of the specimen 
well developed, normally looking testes, oviform and of almost 
equal size; the left, however, is a little larger than the right, the 
first being 13 mm long, 7 mm broad, while the latter measures 
resp. 12 mm and 6 mm. On both sides the epididymis and vas 
deferens are normal, somewhat more developed than in A, the epi- 
didymis being larger and the inner tube of the seminal duct being 


£ 


Fi I. Urogenital ithennn of specimen B. ve lumen of the vena cava posterior, 
mal together with the enclosing part of the liver. Other letters as in Fig. 1. — II. Ostium 
of (left) oviduct, Freiker outwards, enlarged ; the tubar part of the vidnet somewhat 
stretched to show its transverse foldings- 

densely coiled; the ducts open on well SE Eee genital Horn 
one on each side of the urinary apertures 

On the left side is found an avideet. of youthful appearance 
but considerably less developed than that of specimen AA... Only 
the anterior halfÉ — ca. 18 mm in total length — is distinctly 
formed. To decide if a posterior part — ca. 20 mm or a little 
MOre straight to the cloaca — might be present as a quite narrow 
string or tube close along the seminal duct, a portion I cm in 
length of the ureter and the seminal duct together with the sur- 


10 


rounding tissues was cut out just behind the posterior end of the 
visible oviduct. The piece was imbedded and cut in transverse 
sections with a microtome; the microscopical examination settled 
that no trace of an oviduct was contained; thus the oviduct really 
terminates where it seems to terminate. It is flat, ribbon-shaped 
1 mm broad, its muscular wall rather feeble; its tubar part, situ- 
ated as usual on the cephalic part of the kidney, is strongly folded 
transversely, the ostium turned round, with the slit-like funnel, ca. 
3 mm in length, facing the left testicle. The suspensory ligament of 
the oviduct is narrow; its dorsal part has the same length as the 
oviduct, broadens in front where it is continued into the coating 
of the left testis; the blood-vessels are small and scanty, muscular 
elements hardly visible; the ventral part (vm Fig. 2, II) is propor- 
tionally strong, but disappears about at the middle of the oviduct, 
in front as usual splitting into the ostial lips; from the point where 
the latter again are joined the usual ligament (li) passes across 
the kidney to the rib. 

On the right side, 5 mm behind the kidney, a small muscular 
body (od) is found suspended to the right vas deferens by means 
of a mesenteric fold; it is flat, pointed behind, broadening in front 
where it is transversely plicated; its length is about 5 mm, the 
breadth ca. 1,5 mm. Though no ostial aperture can be detected, I 
think this body must be a deformed rudiment of the right oviduct ”). 
In the cloaca no traces of oviduct-openings are found neither on 
the left nor on the right side.?). 


”) A rudiment of the right oviduct is said not to be rare in the domestic 
pigeon (cfr. f. inst. Vogt and Yung: Lehrb. d. prakt. vergl. Anat., Vol. 
II, 1889—94, p. 196). 

?) Dorsally to the forepart of the left testis, hidden by the latter, is found 
a small group (0,8 mm in diam.) of a few transparent vesicles (0,3—0,4 
mm in diam.), just in front of the epididymis, and a few similar small 
vesicles are to be seen in the part of-the ligament that carries the tuber 
part of the oviduct. My first thought was that these structures might 
represent aborted follicles of a left ovary, otherwise completel disappéå 
red. If this should prove to be confirmed, an original true hermaphrodit!C 
condition evidently had turned into a merely pseudohermaphroditic one: 
But microscopical examination of the vesicles in toto as well as of ser 
sections, after imbedding in paraffine, failed to show any sexual cells at 
all; these vesicles appeared to be simply pathological structures. 


11 


It is a well known fact that in Vertebrates generally — leaving 
aside the Teleosts and some other fishes — rudiments of two sets of 
tubes, the Wolffian (mesonephric) ducts and the Miillerian ducts 
are formed in every embryonic specimen, without regard to its 
future sex as a male or a female. In the Vertebrata amniota, during 
development and sex-differentiation, the Wolffian ducts undergo 
abortion in the females, and the Miillerian ducts develop into ovi- 
ducts, while in the males the Miillerian ducts are obliterated, and 
the Wolffian ducts persist as seminal ducts. In many cases the 
Wolffian ducts seem to disappear completely in the females, and 
the Millerian ducts to do the same in the males; but in some 
Cases traces of the ducts, developing in the opposite sex, are known 
normally to be preserved, viz. among reptiles and mammals (f. 
ex. in 2 of many mammals "Gartnerian (or Malpighian) ducts,” 
in g "uterus masculinus”, ,,sessile hydatide”); and abnormally 
the ducts characteristic of the opposite sex may in some specimens 
develop to such an extent, that we are entitled to speak of these spe- 
cimens as pseudohermaphroditic. This being the case among reptiles 
and mammals there seems to be no obvious reason why birds should 
form an exception. Nevertheless I have not found recorded any 
case of Millerian ducts preserved in undoubtedly male birds, 
neither normally as rudimentary remnants, nor abnormally as testi- 
fying pseudohermaphroditismus. In the literature I have only been 
able to detect the following two cases which to a certain degree 
may be said to point in the one or other direction. 

The first case concerns the African ostrich. In Carus and 
Otto: Érlåuterungstafeln zur vergleichenden Anatomie, Heft V, 
1840, Taf. VII, Fig. 3, is represented the cloaca with appertinent 
Structures of Struthio camelus $. The explication of the figure 
Tuns: "In der gedffneten Kloake zeigen sich zu beiden Seiten, be- 
Sonders deutlich aber auf der linken (a und a') spiral-trichterfår- 
mige Vertiefungen, in welchen sich die blinden Analoga mit den 
hier beim Weibchen beginnenden Ovidukten nicht verkennen las- 
Sen,” The said structures — two pits of unequal size — are seen 
laterally to the large seminal papillæ. Possibly these structures 
May be found normally in male ostriches; but any rudimentary 
real oviducts, connected with the pits, are neither mentioned nor 
Ågured. The second case is a domestic fowl described by Brandt 


12 
(1889, p. 137, and p. 186, No. 4), and regarded as being possibly 
a thelyid cock (1. c. p. 144). It resembled a hen to that degree, 
that it had been bought as a hen for lecture purposes. It posses- 
sed two sexual glands, which, as to shape, were intermediate be- 
tween ovary and testis, but as to inner structure were decidedly 
testes; an oviduct (left) was present, but the seminal ducts (out- 
side the epididymis) were not developed. The sexual glands were 
sterile. Thus the latter case appears to be very different from 
those described by me: the above two pigeons seem really to re- 
present the first and only cases of male pseudohermaphroditic 
birds hitherto recorded. 

On the other hand, if we consider the female sex, we shall 
find that cases of preservation of the Wolffian ducts are men- 
tioned in the literature both as a normal phenomenon in somé 
birds, and as an abnormality in pseudohermaphroditic specimens. 

The fact that adult. female birds normally may possess moré 
or less recognisable Wolffian ducts seems not yet commonly 
known, and has only quite recently been stated by Chappellier. 
As I myself for many years have been acquainted with the nor 
mal persistence of these ducts in a good many adult birds, I now 
take the opportunity here to confirm and extend the observations 
of Chappellier and to recount how I was led to my own obser- 
vations. , 

In November 1900 Mr. Gustav Larsen, a well known physician 
of Copenhagen, sent to me an arrhenoid hen, 57/2 years old. The 
arrhenoidia appeared more pronounced in manners and behaviour 
than in external structures. From earliest youth it had been crowing 
and otherwise behaving like a cock, f. inst. trying to collect other 
hens, to "'tread” hens etc., but besides it had frequently laid e885 
which seemingly were normal, but never yielded any chickens; 
" the comb and the ''beard” did not differ markedly from those of 
a normal hen, and the plumage very little, only some of the neck- 
feathers resembling, as to shape and gloss, those of the cock; the 
left leg wore a strong spur, while the right had only an enlarged 
scale in the corresponding place. 

The postmortem-examination showed the oviduct to be extremely 
enlarged, abnormally distended by its contents: a series of lumps 
of white-of-egg among which a complete egg, provided with a shell; 


13 


but the egg was lying in the tubar, not in the uterine part of the 
oviduct. The ostium and the cloacal opening were normal, and so 
was the ovary. On the right side was found a very distinct Wolff- 
ian duct (without coils), beginning in front from a broadened and 
flattened part — containing remnants of mesonephric tubules -— 
and ending behind in a cloacal papilla; also on the left side of 
the cloaca, just inside the margin of the opening of the oviduct, 
a similar papilla was observed "), 

Taking these facts together I thought to have before me a 
pseudohermaphroditic hen. To make this safe and for comparison 
I took to examine some well-grown chickens, males and females. 
Much to my surprise I found that every hen-chicken examined 
showed Wolffian ducts distinctly recognisable in the whole of their 
extent, but without cloacal papillæ. Further examination of quite 
adult hens gave a similar result; only in very aged specimens no 
traces of Wolffian ducts could be seen. Subsequently I extended 
the examination to other birds, and by and by a number of dif- 
ferent species came under anatomical observation with the result, 
that almost all fullgrown females examined were in possession of 
quite recognisable Wolffian ducts, in some cases to be seen plainly 
in their whole length, in others only partially; in very old speci- 
mens, however, the ducts were not visible, or at any rate not with 
Certainty. Generally the right duct is most easily observed, while 
the greater part of the left may be hidden by the oviduct or by 
the origin of the suspensory ligament of the latter, the only part 
to be detected being the flattened anterior part connected with 
remnants of the mesonephros. Also the right duct may to a great 
extent be concealed owing to adherent air-sacs.?) 

In the following birds I have observed the ducts: domestic 
fowl, pheasant (Phasianus colchicus), pigeon, several wild ducks 
Ånas boscas, A. crecca, Annie clypeata, Dafila acuta, Oedemia 
Bee eee MENEs 


7) The hen (now mounted in the collection of the Zoological laboratory of 
the University) was demonstrated, and an account on arrhenoidia in birds 
Siven in the meeting of the Natur. Hist. Society Jan. 18th 1901. 

”) In most cases I have not Es able to settle if any genital papillæ were 
Present in the cloaca; most of my material was handed over to me from 
2 private collector, and at rn in bodies from which the cloaca had 

en cut away in taking off the skin for mounting. 


14 


nigra, Oe. fusca, Fuligula marila, Glaucion clangula, Somateria 
mollissima, Pagonetta glacialis), gulis and terns, owls, (Olus 
brachyotus, O. vulgaris, Bubo maculosus), birds of prey (Åstur 
paålumbarius, A. nisus, Buteo vulgaris, Circus cyaneus, C. ærugi- 
nosus, Sarcorhamphus gryphus), waders (Numenius arcuatus, 
Grus antigone, Fulica atra), parrots (Loriculus galgulus), wood 
peckers (Picus martius), passerine birds (Sturnus vulgaris, Alauda 
arvensis). 

In the literature I could not find anything concerning this måt- 
ter.) It was my intention, therefore, to pursue the examination 
and to publish my results, but other work came in the way. Only 
occasionally, in my lectures and during my courses, I have men- 
tioned my observation of these facts, which still for many years 
were to escape attention. At last Chappellier 1910 published his 
remarks about Wolffian ducts found in adult females of some fin- 
ches (sparrow, canary, serin (Serinus hortulanus), and hybrid be- 
tween goldfinch and canary, I. c. 1910, p. 59). Also Chappellier 
was unable to find anything regarding this matter in the litera- 


1) In the older literature, in works by Rathke and Jacobson, I have 
found some indications pointing in the right direction. Rathke (1825, 
$ 68, p. 25) says regarding the structure now recognised as the mesoneé- 
phric El Wolffian) duct, in the chicken: "Beim weiblichen Geschlechte 
hat der beschriebene Theil seine sele Ausbildung in den vorletzten 
Tagen der Bebritung erreicht. Dann aber verkiimmert er, gleich den 
Wolffschen Kårpern, immer mehr, stirbt ab, und verschwindet zuletzt 
geraume, aber unbestimmte Zeit nach dem Auskriechen 
des Måhnchens sånzlich” On Tab. HI Fie. 12, hé represents Very 

" plainly the anterior part of the ducts (together with the right atrophying 
mesonephros) of a hen-chicken, three weeks after hatching. JåcobSCE 
in the work, where he is giving his interpretation of the «Gartnerian 


sinn on wiich this note may directly be founded, and ek 
I am not able to settle if J. himself may actually have made such ÉÉ 
servations — f. inst. during his investigation of the venous system 0 
the kidney in birds — or if he in using Rathke's work from 1825, which 
he knew and quotes, has interpreted the facts, set forth there, with the 

me perspicacity which led him to the correct Re of Gart 
une fglandular organ” of ruminants and swin 


15 


ture, save some remarks by Bélon, from 1555, which might be 
interpreted in that direction. In the same year a second note was 
published (Il. c. p. 376), and some other birds were added: (Serinus 
hartlaubi, S. leucopygius); weavers (Lagonosticta minima, Aide- 
mosyne cantans, Estrilda cinerea; Muniå oryzivora), parrots (Aga- 
pornis cana, Melopsittacus undulatus), fowls ("jeune poulette de 
Houdan””), birds of prey (Tinnunculus alaudarius). And in 1911 
a further communication was made, but only the same species are 
mentioned. Thus, from the observations now to hand, I think we 
are justified in stating that in the class Aves generally the Wolffian 
ducts are preserved for a long time in the females; they may be 
found in full-grown individuals (in some ducks in specimens at 
least 2 years old); but with increasing age they probably atrophy 
and finally disappear completely. 

While the presence of Wolffian ducts in normal female birds 
has been overlooked until quite recent times, the existence of these 
Structures in females of abnormal condition was observed several 
Years ago. The abnormal conditions now commonly comprised 
as "arrhenoidia" — a term introduced in 1889 by Brandt — 
åpparently are of rather frequent occurrence among birds. Cases 
have been mentioned from ancient — in fact the most remote sæ 
times, and a good many arrhenoid specimens have been anatomi- 
cally examined, often superficially, sometimes more carefully. Rather 
late, however, — from the eighties of the past century — has 
åny attention been directed towards the Wolffian body and its 
duet. Such arrhenoid individuals in which the latter structures 
have been found of unusual development must, I think, be admit- 
ted as pseudohermaphroditic. 

In 1887 Tichomirow mentioned four hens, which did not show 
any male plumage, but crowed, possessed spurs and enlarged combs; 
in the cloaca were found the characteristic male papillæ, and se- 
minal (Wolffian) ducts were present, but not twisted as in the cock; 
and their front part was not visible (?). The oviduct was in the 
main normal; the ovary (the left, no trace was found of the right) 
Was present, but sterile; serial sections failed to show any egg- 
Cells. Besides, T. describes a domestic duck, the plumage of which 
almost completely was that of a drake; the ovary was found rudi- 
Mentary and sterile, the oviduct somewhat reduced, the .cloaca 
Without clitoris, but (slightly) asymmetrical as in the drake. Se- 


16 


minal ducts are not mentioned, whereas the parovarium was found 
to be large and, in structure, very like the epididymis of a young 
drake. 

Brandt (1889) describes an arrhenoid redstart (Ruticilla phoe- 
nicurus) (1. c. p. 123—130), the ovary of which appeared normal, 
while the front part of the oviduct was obliterated (probably obli- 
terated late in the life of the specimen, which had been observed 
to copulate). On the left side the anterior part of the Wolffian 
duct, connected with the parovarium, was demonstrated through serial 
cuttings, while on the right side only traces were found in the cor: 
responding place. ABS examination does not seem to have com- 
prised the posterior part of the ducts). Also an old hen is described 
(p. 130—134), the plumage of which was only feebly arrhenoid; 
the ovary appeared sterile (containing abnormal and reduced fol- 
licles, and structures to a certain degree resembling seminal canals), 
the oviduct short, narrow, thin and closed towards the cloaca; and 
where the oviduct-opening ought to have been, a male genital på- 
pilla was found (but no other part of the Wolffian duct is men- 
tioned). In the same work Brandt relates (p. 116) a case, mentio- 
ned in 1868 by Bogdanow: a grey-hen (Tetrao tetrix), in which 
N. Wagner had found male genital papillæ (but further informa- 
tion is not given). É 

Recently Ørjan Olsen (1912) describes quite a number of 
pseudohermaphroditic females: 5 grey-hens (Tetrao tetrix) (PP- 19 
—21, Nrs. 1—5), 9 hens of the capercaillie (T. urogallus), all 
as to plumage arrhenoid in different degrees, possessing sterile 
(frudimentary” or reduced) ovaries (in a few cases two ovaries 
were present), oviduct and Wolffian ducts, the latter always uncol 
led; further 3 willow-grouse (Lagopus lagopus) and 1 ptarmigan 
(Lagopus mutus) with abnormal plumage, and like the preceding 
with the ovary sterile, and provided with oviduct and untwisted 
Wolffian ducts. 

If we compare the cases of pseudohermaphroditic females here 
related with the two cases of pseudohermaphroditic males described 
above, one difference will be perceived at once: in all the females") 

1) Perhaps the Ruticilla excepted. Brandt's description, however, does 10! 
settle the question, if the ovary was not about to become sterile- 


17 


the sexual gland is said to be in an abnormal condition, sterile 
— at least at the actual time when they came under exami- 
nation; while the sexual glands in my two male pigeons appear 
quite normal, able to enter into function in due time. 

Possibly I may have overlooked some cases recorded elsewhere, 
but already the number of instances related here tends to show 
that pseudohermaphroditism in birds is less rare in the female than 
in the male sex. This fact I think may now to a certain degree 
be explained, if we remember that the Wolffian ducts normally, 
at least for a long while, are preserved in female birds: a slight 
alteration in the conditions governing the fate of these ducts (and 
of the mesonephric remnants connected with them) may stop their 
retrogressive involution, and if this stoppage does not set in too late, 
a slight progressive evolution may take place to the effect that a 
more or less complete likeness to the seminal ducts (and the epi- 
didymis) in the male is acquired. In the male sex on the other 
hand the Miillerian ducts normally atrophy early in embryonic life 
and not the least trace seems to be present at the time of hatch- 
ing. Thus the possibility of becoming a pseudohermaphrodite in 
later life, which may be open to females, is excluded for males.) 

Hitherto I have only dealt with cases of pseudohermaphroditism. 
For sake of completeness I may add that also cases of true her- 
maphroditismus are known to occur among birds, but apparently 
Very rarely. As the records of such cases are widely spread and 
never seem to have been collected, I shall give the following brief 
notes. The cases recorded may be grouped in (1) those where both 
male and female sexual glands have been found in the same indi- 
vidual; and (2) those where the same sexual gland contained male 
and female elements. 

(1) Almost all of the first group are cases of Hermaphroditis- 
Mus verus lateralis, i. e. the specimens are in possession of a 


1) I shall not here enter into any discussion of the hypothesis set forth by 

rjan Olsen, that the internal secretion, supposed to be delivered by 

the "pars sexualis" of the Wolffian duct (fle deltaf Chappellier, 1. e. 

the parovarium resp. epididymis) is the main factor in producing secon- 

dary sexual characters and thus the phenomena of arrhenoidia, resp. the- 

lyidia. I think, however, that this hypothesis, in spite of the many indicia 
collected by Ø. Ol lsen, is far from being prov 


Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 68. 2 


18 


male gland on the one side, a female gland on the opposite, and 
— as it might be expected beforehand in birds — the testis and 
seminal duct belonging to the right side, the ovary and oviduct 
to the left. Special interest again among these is attached to cases 
where the specimen in question betrays its lateral hermaphroditism 
on the exterior, the plumage being distinctly parted along the middle- 
line, the right side showing the colour of the male, the left that 
of the female. Of this kind three cases — anatomically settled — 
are recorded: a chaffinch (Fringilla coelebs, Max Weber 1890), 
and two bullfinches (Pyrrhula europæa, Lorenz 1894; Hein- 
roth and Poll 1909).7) : 

Ås true lateral hermaphrodites, in which the plumage did not 
appear bipartite, three Tetrao tetrix are mentioned: one with the- 
lyid dress, examined by Lorenz (Brandt 1889, p. 159), and 
two examined by Ørjan Olsen, the one with thelyid (1912, P. 
22, No. 6), the other with arrhenoid plumage (ibid., p. 23, No. 7); 
further, a pheasant (Phasianus colchicus) examined by Biitti- 
kofer (1896, p. 208); it showed "'a curious mixture of the plu- 
mage of male and female” (most remarkably — probably due to 
an error — the testis is stated to belong to the left, the ovary to 
the right side). 

A solitary case, evidently not to be classified among the trué 
lateral-hermaphroditic is that recorded by Stanley Elley (1910, 
p. 291). It concerns an ostrich (Struthio camelus) with the plu- 
mage and appearance of the full-grown male, and between 7 and 
10 years old. Among about a dozen other ''cock-birds” it had to 


') A few more cases are supposed to be lateral-hermaphroditic on nDe 
ci unt of the plumage being "bipartite”, but no anatomical examination 
has been made: three bullfinches (v. Pelzeln 1871, cfr. Tschusi V- 
Schmidhofen 1875, Cabanis 1874, Reichenow 1905), a sugar” 
bird (Dacnis spiza, Kniesche 1914) and a flicker or fgolden wood- 
pecker” (Colaptes auratus (mexicanus), Cabanis 1874).' In the two 
last named the dress, however, was g' on the left, 9 on the right side, 
while the plumage of the three bullfinches did agree with that of thé 


(1889, p. 107) mentions that Lorenz (teste Tichomirow) has obser” 
ved bipartite plum in a Tetrao tetrix; Brandt, however, records tå w 

se an "arrhenoidia lateralis,” and does not express any suspicion 
regarding true hermaphroditism. 


19 


be castrated for later use as foster parent for young 'chicks” in 
an ostrich-farm. As the journal containing Mr. Elley's communi- 
cation does not seem easily accessible,!) I shall quote the author's 
own words: "Failing to find the right testicle, I broke through the 
fold of peritoneum which normally separates the two testicles, and 
endeavoured to locate the left one, but in place of a testicle I. 
found what felt like a small ovary. Tracing this along, two flabby 
slightly elongated structures, somewhat the size and shape of an 
ordinary bean, were noticed, one attached to either side and the 
left about an inch anterior to the right. The whøle mass was re- 
moved, and upon further examination proved to be an imperfectly 
developed ovary, to either side of which was attached a rudimen- 
fary testicle. The total weight of ovary and testicles was barely 
two ounces. 

After completing the operation I examined the bird "per cloa- 
cam" and found the penis was well developed, but resembled that 
Organ as seen in a young bird of about six months.” 

(2) Cases of the second group, in which the sexual gland itself 
is hermaphroditic, will perhaps be found less rare than at present 
known; some of the numerous arrhenoid cases which have not, 
Or not sufficiently, been anatomically examined might possibly 
have shown the ovary to contain male elements, if only a thorough 
microscopical analysis had been made, and the preservation of 
the material been fit for histological research. Some of the spe- 
cimens described by Brandt (f. ex. the domestic fowls I. c. No. 2, 
P. 130, and No. 4, p. 137, both referred to above by me as pseu- 
dohermaphroditic) might point in that direction. The only case, 
however, which seems to me tolerably certain as truly hermaphro- 
ditic is Brandts "arrhenoid grey-hen” (Tetrao tetrix  virago””), 
1. c. p. 144, No. 5 (cfr. also p. 186). The sexual gland had the 
Shape of a sterile and reduced ovary, but it contained — appa- 
rently for the greater part — seminal canals, and — more spar- 
Sely — egg-follicles. Oviduct as well as seminal ducts were com- 
Pletely absent. But the state of preservation of this bird was rather 
er 

1) I feel greatly indebted to Mr. Knud Andersen, Brit. Mus., Nat. Hist., 

Who on my request kindly sought for the journal in question, and after 

Some hunting in vain finally found it in the library of the R. Agricultural 

Society, London, and sent to me a type-written copy of the fn 


20 


bad; it had been frozen and, perhaps several times, thawed up 
and again frozen; thus the results of the examination may not 
seem quite free from objection. Two cases, apparently quite settled, 
are the following: a nearly two year old Leghorn fowl (Shattock 
and Seligmann 1903) and a Chinese pheasant (white ringed 
Formosan variety; Bond 1913). The fowl fexhibited a combina- 
tion of the external characters of both sexes; in comb and spurs 
it was male; in plumage chiefly female; it had evinced no sexual 
proclivities. On dissection two oviducts and two sexual glands were 
found. The left oviduct was fully developed, the right hypoplastic. 
The left sexual gland showed the tubular structure of the testicle 
but in a non-functional condition, and in addition an early ovum. 
The gland on the other side, which was much smaller, showed 
spermatozoa in certain of the tubuli.” In the case of the pheasant 
the plumage was somewhat. mixed, but on the left side it was 
roughly that of the adult male; the left leg showed a well marked 
spur; on the right no spur was present. ,,Å well developed ovi- 
duct is present on the left side, and a sex organ occupies the 
usual situation of the left ovary. Microscopic sections of different 
areas of this gland show that it is an ovi-testis. It consists of 
ovarian elements undergoing pigmentary degeneration and of testi- 
cular elements which show active growth.” 


Literature cited. 


1913. Bond, C.].: A case sl ioner Development of Secondary Male 
Characters in a Pheasant; with Remarks on the Influence of Hor" 
mones in the Bredde er Secundary Sex Characters. Rep. Brit 
Ass. 1913. p. 521. 

1889. Brandt, Alex.: Anatomisches und Allgemeines iber die sogenannté 
Hilices faret und iber anderweitige Geschlechtsanomalien bei 
Vågeln. Zeitschr. f. wissensch. Zool. Bd. 48. 1889. pp. 101—190. 

1896. prins J.: On a hermaphroditical sole of Phasianus col- 
chicus. Notes. Leyden Museum. Vol. 18. . pp. 208—09. (Rés. by 
Hartert Pr Caotilbtett. Jg. 4. 1897. p. bkg 

1894. Cahanis (iber Zwitterbildung bei den Vågeln). Protok. d. LXII. Sitz- 
D. ornith. Ges. Berlin. Journal f. Ornithologie. Jhrg.22. 1874. pP- 

1840. Carus und Otto: Erlåuterungstafeln z. vergl. Anatomie. Hft.5. Pl. VIL 


1910. 


1911. 


1914. 


2] 


Chappellier, A.: Le Canal de Wolff persisterait-il chez les femel- 
les de certains oiseaux ? (Fringillidés). Cptes. rend hebd. de la Société 
de Biologie. (62e Année). 1910. Tome 2. pp. 59—61. Deuxiéme note. 
ibid. pp. 376—378 
Chappellier, A.: Le Canal de Wolff chez la femelle adulte des 
oiseaux et principalement des Fringillidés. Bull. scientif. de la France 
et de la Belgique. (7). T. 45. pp. 149—168. 
Chappellier, A.: Persistance et développement des organes géni- 
taux droits chez les femelles adultes des oiseaux (Une cane /Anas 
boscas var. dom. Q)] avec deux ovaires et deux oviductes fonction- 
nels. Bull. scientif. de la France et de la Belgique. (7). T. 47. Fasc.4. 
pp. 
Curtis, M.R.: The ligaments of the Oviduct of the Domestic Fowl. 
Anat. Anzeiger. Bd. 36. 1910. pp. 472—76. 
Gasser, E.: Beitr. zur Entw.-Gesch. der Allantois, der Miller'schen 
Gånge u. des Afters. Habilitationsschrift. Marburg. 
Heinroth, O.: Ein lateral hermaphroditisch gefårbter Gimpel (Pyr- 
rhula pyrrhula ges Vieill.) fb rmae, Naturf. Fr. zu Berlin. 
1909. p. 328. (Cfr. also "Fauna och Flora". 1909. Hft, 5—6. p. 303). 
Jacobson, L. L.: De Okenske Sea eller Primordialnyrerne. 
Kgl. Danske Vidensk. Selsk.s naturvidensk. og mathem. Afhandlinger. 
5. Deel. 1832. pp. 153—183. 
Kniesche, Ginther: Uber die Farben der Vogelfedern. I. Zool. 
Jahrb. Abt. Anat. u. Ontogenie. Bd. 38. Hft. 3. 1914. (pp. 350—51). 
Lorenz, Th.: Die Vågel des Moskauer Gouvernements (Fortsetzung). 
Bull. Soc. Imp. Nat. de Moscou. 1894. p. 333. (No. 165, Pyrrhula coc- 
cinea Sel. Longch.) Cfr. also Naumann: Naturgesch. d. Vågel Mittel- 
Europas. Bd. 3. Heft. 7. 59. 
Olsen, Ørjan: Om År rhenoidie og Thelyidie hos Tetraonider etc. 
Skrifter utgit av Merpenmoeeneeite i Kristiania. 1912. Math.-naturv. 
Klasse. 2 Bind. 1913. Nr. 21. pPPp- 
v. Pelzeln: Beitr. z. ornith. le, se: Baterr.-Upg. Monarchie. ÅAbh. 
k. k. zool. bot. Ges. in Wien. 1871. 
Poll, H.: Zur Lehre von den sem prk myg errnen Sitz- 
ungsber. Naturf. Fr. zu Berlin. 1909. p 331. (No 
Rathke, H.: Beitr. z. Gesch. d met Ale Ek … fb Viertes Heft. 
Dritter Abachnite. Ueber die Entw. d. Geschlechtstheile bei den Vå- 
geln. Neueste Schr. der Naturf. Ges. in Danzig. Bd. 1. 4. Heft. 1825. 
Reichenow, A.: Uber einen Vogelzwitter. Sitzungsberichte d. Ges. 
naturf. Fr. zu Berlin. 1905. p. 84. (Cfr. Thienemann: Ornith. Mo- 
natsschr. 1886. p. 347, and Naumann: Vågel v. Mittel-Europa. Bd. 3. 
. 7. p. 259, where the same specimen of bullfinch in Museum 
Heineanum, Halberstadt, is mentioned.) n 
Shattock, S. G. and Seligmann, C. G.: True Hermaphroditism 
in a Fowl. The Journal of Physiology. Vol. 29. 1903. p. X 


1910. 


1888. 


1875. 


1890. 


22 


Stanley, Elley: Hermaphroditism in the Ostrich. Agric. Journ. 
Cape of Good Hope. Vol. 37. p. 291. 
Tichomiroff, A.: Androgynie bei den Vågeln. Anat. Anz. 3. Jahbrg. 
No. 8. pp. 221—-28. Résumé by the author of a paper from 1887 in 
SEE 
vv. TS si-Schmidhofen: Ein zweites, wahrscheinlich gleich- 
falls vin rt iteketeds Exemplar von Pyrrhula vulgaris. Journal f. 
Ornithologie. Jhg. 23. 1875. p. 413 (relates the case of v. Pelzeln). 
eber, Max: Uber einen Fall von Hermaphroditismus bei Fringilla 
coelebs. Zool. Anz. 13. Jhrg. 1890. pp. 508—12. (Cfr. Blaauw, F, E.: 
Letter to the Editor. 7/VI. 1890: The Ibis. (6). Vol. 2. 1890. pp. 464-65). 


21-16 


Undersøgelser over entoparasitiske Muscidelarver 
hos Arthropoder. VI). 
Af 
J. C. Nielsen. 


Panzeria minor Villen. & Niels.?) 


Udvikling. 

Larven ilste Stadium: Længde indtil 2—2/2 mm; Z2det 
Led med et Tornbælte, 3.—11. Led med skælformede Plader, der 
paa Leddenes Sider er ordnede i noget uregelmæssigt firkantede 
Felter, begrænsede af Ledrandene og tre Linier langs Larvens 
Sider, i hvilke Pladerne er mindre eller mangler; Pladerne bærer 
i Midten en Køl eller et ophøjet Punkt, paa de forreste Led er de 
langstrakte, påa de følgende afrundede eller uregelmæssigt firkan- 
tede (Fig. 1). Mellem Pladerne findes smaa, ringformede Sanse- 
redskaber. Paa de midterste og følgende Leds Bagrande spredte 
fremadrettede Torne, der bliver mere fremtrædende bagtil paa Lar- 
ven og paa 11. Led optager omtrent en Trediedel af Leddets Længde. 
12, Led helt besat med T orne, der er adskilligt mindre end Tornene 
Paa 11. Leds Bagrand; desuden findes over Leddet en Række af de 
Sædvanlige Kitinstave. Svælgskelettet (Fig. 2) er fortil udvidet som 
en Kappe omkring Mundaabningen og afsnøres derefter skarpt, bag- 
BORE e Engen NEREENER 

IV, Videnskabelige Meddelelser fra Dansk naturhistorisk Forening. 
Bd. 63 (1912) p. 1; Bd. 64 dør, p. 215; Bd. 65 (1913) p. 301; Bd. 66 
(1915) p. 211; Båd. 67 (1916) p. 9 

?”) Panzeria inner ni. sp.: P.rudi Fall. simillima, sed minor ac scutelli setis 
apicalibus decussatis deficientibus praecipue distinc fronte apud ma- 
rem latiore, st totis nigricantibus; setis KL akdmes in seg- 

mentis II—III sat numerosis et tenuibus. ntennarum articulo 20 

»tn gem setis discoidalibus tantum åhabun brevibus. — Long. 

Typer i Dr. J. Villeneuves og min Samling. 


zeria minor 


Pan 
Fig. 1. 1. Stad. Et Stykke Bran fa skel 
Fig. 2. 1. Stad. Svælgske let x 
Svælgskelet X 35. Fig. 5. 3 


Sp. 
en E i Led med mee og ks ne ke Segr 
ig. 3. 2. Stad. Svælgskelet X Fig. 4. 3. spe 
Kal lan he als me Fig. 6. 3. Stad. Se É 


25 


til deler det sig i de sædvanlige øvre og nedre Svælgplader; foran 
Svælgskelettet findes et Par aflange Stave, hvis nedadvendte Ender 
er tornformet tilspidsede, omtrent fra Midten af Stavene udgaar en 
Forlængelse skraat bagud, der, saavidt jeg kan se, forbinder hver 
Stav med en lille Plade, der ligger indenfor Kappen. Under Svælg- 
skelettet findes Hypostompladen, der fortil er udtrukket i et Par 
lange, i Spidsen udadbøjede Horn og bagtil i tre spidse Tænder. 
Bagspiraklernes Atrier er omtrent 10 Gange saa lange som brede, 
cylindriske med to ikke udvidede Knopper. 

2det Stad.: Længde c. 3—4 mm. Forrandene af 2.—11. 
Led paa Undersiden med Bælter af smaa Torne, og Bagrandene 
af 6.—11. Led med lignende Bælter, der paa 6.—8. Led kun op- 
træder paa Bugsiden; 12. Led med smaa, fremadrettede Torne, 
der er stillede i korte, buede Rækker. Mundkrogene (Fig. 3) er 
plumpe, Roden fortil bredt afrundet, bagtil med en bred, tilspidset 
Forlængelse. Svælgskelettet omtrent dobbelt saa langt som Mund- 
krogene. I Ledhuden mellem 2det og 3die Led findes en Fordyb- 
ning, i hvilken der findes et ganske lille, linieformet Forspirakel. 
Bagspiraklernes Atrier er korte, c. 1//2 Gang længere end brede, 
med to tæt sammenstødende Knopper. 

3die Stad.: Længde indtil 15 mm. Forrandene af 2.—5. Led 
med smalle Tornbælter. Bagrandene af 4.—11. Led med Bælter, 
der bliver bredere bagtil paa Larven, 12. Led helt besat med Torne 
i buede Rækker. Mundkrogene (Fig. 4) slanke, Spidsen noget bøjet, 
Roden fortil med en bred, lige fremadrettet og bagtil med en slank, 
bagudrettet Forlængelse; de forreste Svælgplader omtrent halv saa 
lange som Mundkrogene, de bagerste omtrent en Femtedel læn- 
Sere end disse. Forspiraklernes Atrier (Fig. 5) langstrakte, cylin- 
driske, med 20—30 Knopper. Bagspiraklernes (Fig. 6) indbyrdes 
Afstand noget mere end deres halve Diameter; de tilhører den 
almindelige tredelte Type, Aandefelterne er langstrakte og svagt 
bøjede, Gattet nær Forranden af 12. Led. 

Tøndepuppen. Længde c. 6—7 mm, Bredde c. 3—4 mm, 
Overfladen groft naaleridset, Bagenden rynket, glinsende sort. Lang- 
Strakt oval, kun ubetydeligt smallere fortil.  Over- og Undersiden 
lige stærkt hvælvede. Forspiraklerne fremstaaende som to smaa, 
brede Knopper. Bagspirakler og Gattet ikke' fremstaaende. De 
Ydre Puppespirakler ikke synlige. 


26 


Biologi. 

I Iagttagelser over entoparasitiske Muscidelarver (1909 p. 48—51) 
beskrev jeg Udviklingen af Panzeria rudis Fall., og senere er denne 
Art blevet behandlet i et større Arbejde af Heinrich Prell)). 
Denne Arts Larve er derfor velkendt. 

I Skovene nord for København træffes om Foraaret en Panzeria- 
Art, der i høj Grad ligner P. rudis, og som først henførtes til denne 
Art. Dens Larver, der snylter hos Larverne til 7æniocampa 
pulverulenta Esp. og Calymnia trapezina L., er imidlertid forskel- 
lige fra P. rudis, og det er lykkedes Dr. J. Villeneuve at finde 
konstante Skelnemærker imellem de to Arter. 

I hver Værtlarve udvikles som Regel: kun en Snylter; men det 
er ikke sjældent at finde flere yngre Larver i den samme Vært, 
saaledes at flere af dem gaar til Grunde under Udviklingen. Lar- 
vernes Biologi afviger iøvrigt ikke fra Forholdene hos P. rudis; 
de er fuldvoksne i Slutningen af Juni, borer sig ud og forpuppér 
sig i Jorden; Pupperne overvintrer, og Fluerne kommer frem i 
Maj næste Aar. 


Ernestia connivens Zett. 


De i Undersøgelser etc. IV, p. 215—18 under E. connivens 
beskrevne Larvestadier har vist sig ikke at høre til denne Art, 
men til en anden Snylteflue, rimeligvis Plagia trepida Meig., hvis 
Udvikling senere. er beskrevet af W. R. Thompson”); de samme- 
steds givne Oplysninger om Larvernes Biologi angaar ligeledes 
sidstnævnte Art; den beskrevne Tøndepuppe hører derimod til E. 
connivens. 

De paagældende Værtlarver var angrebne af begge Snylteflue- 
arter, og jeg havde de Uheld, kun at faa Larverne af den ene Art 
og kun at klække den anden. 


') Heinrich Prell: Zur Biologie der Tachinen Parasetigena segregata 
Rdi. und Panzeria rudis Fall. (Zeitschrift fir angewandte Entomologie, 
Band II, 1915, p. 118—148. 

”) W.R. Thompson: Sur les caractéres anatomiques et éthologiques des 
Tachinaires du genre Plagia Meig. (Comptes rendus hebdom. de la S0- 
ciété de biologie. Paris. Année 1915. Tome 78. p. 671—674). 


27 


Winthemia quadripustulata Fabr. 
Udvikling. 

Ægget: Æggeskallen har samme Længde og Bredde som W. 
xantogastras") (0,5 mm og 0,35 mm), men er ikke tilspidset i 
den bageste Pol. Oversiden er fladt hvælvet, Undersiden flad, 
hvid, uden Skulptur. Den aabnes ved en vandret Spalte i den 
forreste Pol. 

Larven i Iste og Z2det Stadium: Ukendte. 

3die Stad.: Længde indtil 10 mm. Tornbæl- 
terne findes paa Forrandene af 2.—11. Led og paa 
Bagrandene af 6.—11. Led; paa de midterste Led 
naar Bælterne ikke op paa Rygsiden. Mundkrogene 
og Svælgskelettet (Fig. 7) ligner W. æanthogasfras ; 
men Mundkrogene er forholdsvis større og de for- 
reste Svælgplader kortere. For- og Bagspiraklerne 
stemmer med den nævnte Årts. Fig. 7. Winthemia 

Tøndepuppen: L. c. 6—7 mm. Bredde 21/2 quadripustulata 
—3 mm. Ægformet-cylindrisk. Overfladen ridset. <,xieskelet X 90. 
For- og Bagspiraklerne samt Gattet ikke fremstaa- 
ende. De ydre Puppespirakler ikke fremstaaende, men tydelige. 


Biologi. 

I Undersøgelser III findes en Oversigt over, hvad der da var 
offentliggjort angaaende denne Arts Biologi, og senere er der ikke 
fremkommet yderligere Meddelelser herom. Arten er en af vore 
almindeligste Snyltefluer og 'kan træffes fra Juni til sent i Septem- 
ber, i hvilket Tidsrum der optræder mindst to og sandsynligvis 
flere Generationer. Med Hensyn til Forholdet til Værten afviger 
Larverne ikke fra W. æanthogastras, men de optræder i ringere 
Antal i Værterne; de er hyppigst enlige, men der kan dog træf- 
fes indtil 4 Larver i den samme Vært. Det ovenfor beskrevne 
Æg og Larve er af Lærer J. P. Kryger fundet hos Larven til Bro- 
tolomia meticulosa L. Arten er her i Landet desuden klækket 
i Larver til Vanessa Jo L., V. urtice L. og Cucullia lychnitidis 

amb 


”) Undersøgelser etc. III, 1914. 


28 
Frivaldzkia distincta Meig. 
Udvikling. 

Larven i iste og 2det Stadium: Ukendte: 

3die Stad.: Længde indtil 12 mm, 11. Leds Bagrand og 12. 
Led hver med et Tornbælte sammensat af meget smaa Torne. 
Mundkrogene og de forreste Svælgplader er sammenvoksede (Fig. 8), 
under dem findes to Plader, en større, bøjet, der bagtil bærer tal- 
rige smaa Torne, og bagved denne Hypostompladen (Fig. 9); i Svæl- 
gets Overside findes en mindre Plade (Fig. 10), der bærer en enkelt 
fremadrettet, spids Tand. Forspiraklernes Atrier (Fig. 11) ender 
med 15—20 Knopper; det .Parti af Huden, hvori Knopperne ud- 
munder, er stærkere kitiniseret og lyst brunligt.  Bagspiraklerne 
(Fig. 12) er hvælvede og nyreformede; Aandefelterne uregelmæs- 
sige og forgrenede. Gattet findes fortil paa Undersiden af 12. Led. j 

Tøndepuppen: Længde 5—6 mm. Bredde c. 2/2 mm. 
Overfladen glinsende, fint ridset. Ægformet, Bagenden tilspidset, 
Ryg- og Bugsiden næsten lige stærkt hvælvede fortil, bagtil er 
Bugsiden stærkest hvælvet.  Bagspiraklerne lidt udstaaende. For- 
spiraklerne fremstaaende. Ydre Puppespirakler mangler. | Gattet 
ikke fremstaaende. 

Biologi. 

Arten angives klækket af Larverne til Lithosia unita Hb. 08 
Pygaera curtula L. Her i Landet har flere Entomologer, bl. a. 
Lærer J. P. Kryger, Assistent G. Worm-Hansen og cand. theol. Skat 
Hoffmeyer, klækket den af flere forskellige Sommerfuglearters Lar- 
ver: Drepana falcataria L., Ematurga atomaria L., Cabera pu- 
saria L., C. exanthemata Sc., Cidaria corylata Thb. og Tephro- 
clystia indigata Hb. samt af ganske unge Larver af Sphinx pina- 
sti LL 

I hver Vært findes kun en enkelt Larve, der har Plads i den 
bageste Halvdel af Værtens Krop; hos Maalerlarverne bliver Bag- 
enden tøndeformet. udspilet af de voksne Frivaldzkia-Larver. Trag- 
ten udgaar fra Huden i Nærheden af et Spirakel og er meget 
tydelig udvendig paa Værten, som en mørk rund Plet (Fig. 13)- 
Forpupningen foregaar i Jorden, Pupperne overvintrer, og Fluerné 
kommer frem næste Foraar. Der findes ingen Æg udvendigt på2 
Værternes Hud. Det er muligt, at der er mere end en Generation 
om Åaret. . 


Den forreste 
450 


skelet X 100. Fig. 9. 
Pladen i Svælgets Overside X É 
"ig. 13. Et Parti af en Ci- 


RE 
ketnmiregg distincta Meig. 3. Stad. Fig. 8. Svælg 
Pig ul Svælgskelettet fra neden x 140. Fig. 10. 
8.11. Forspirakel X 180, Fig. 12. Bagspirakel x 12%. Fig 
aåaria corylata-Larve med Tragt af F. distinct 5 

Camy Fy en Tragt a istincta X 5. 
Pylochaeta obscura Fil. 3. Stad. Fig. 14. Svælgskelet Xx 75. Fig. 15. Forspirakel 

x 180. Fig. 16. Bagspirakel x 100. 


30 


Campylochaetaå obscura Fall. 
Udvikling. 

Larven i Iste og 2det Stadium: Ukendte. 

3die Stad.: Længde indtil c. 11—12 mm; 11. Leds Bag- 
rand og 12. Led med et Bælte af meget smaa Torne. Mundkrogene 
og de forreste Svælgplader (Fig. 14) sammenvoksede som hos den 
foregaaende Art. Forspiraklerne (Fig. 15) med c. 30 Knopper, der 
udmunder i et hætteagtigt, stærkt kitiniseret Hudparti. Bagspirak- 
lerne (Fig. 16) hvælvede, deres Ramme bred og dybt indskaaret 
ved Trachéaabningen. Aandefelterne opløste i et stort Antal smaa, 
afrundede Knopper. Gattet ved Roden af 12. Led. 

Tøndepuppen: L. c. 6 mm. Bredde c. 2/2 mm. Ligner 
den foregaaende Arts, men er lidt større og ikke saa glinsende. 
Bagspiraklerne mindre stærkt udstaaende. Bagenden rynket. 


Biologi. 

Værten var hidtil ukendt. ' 

I Begyndelsen af Juni 1915 fandt Assistent G. Worm-Hansen 
ved Tisvilde et Par Larver af Crocallis elinguaria L., af hvilke 
den ene indeholdt 4, den anden 3 fuldvoksne Larver af Campylo- 
chaeta obscura. Snylterne forpuppede sig udenfor Værterne, Pup- 
perne overvintrede, og Fluernes Udvikling fandt Sted i April 1916. 
Snylterne var fæstede til Værterne ved Tragte, der udgik fra Huden 
umiddelbart i Nærheden af et Spirakel. Der fandtes ingen Æg 
paa Værternes Hud. 


Tachina rustica Meig. 
Udvikling. 

Ægget: Æggeskallen er c. 0,70 mm lang og c. 0,80 mm bred, 
uden Skulptur, hvid med flad Underside og hvælvet Overside. 

Larven i Iste Stadium: Længde indtil 1,5 mm. Forran” 
dene af 2.—4. Led med stærkere, og Forrandene af de følgende Led 
med svagere Tornbælter; paa Bagranden af 5. Led Spor af et Torn- 
bælte, de følgende Leds Bagrande med stærkere Bælter, 8-—!?- 
Leds Sider med Grupper af større Torne; 12. Led besat med Torne, 
der fortil paa Leddet er samlede i Smaarækker og paa den øvrige 


31 


Del af Leddet spredte, bag Midten af Leddet en Række Kitintappe. 
Svælgskelettet lige, Spidsen takket, den forreste Del længere end 
Svælgpladerne, Bagspiraklernes Atrier svagt opadkrummede, c. 4 
Gange saa lange som brede. 


Biologi. 

Tachina rustica er klækket af forskellige Sommerfuglelarver, 
men den synes dog fortrinsvis at snylte hos Bladhvepselarver. Her 
i Landet er den klækket SØ 
af en endnu ubestemt, stor > 
Bladhvepselarve, som Læ- ff LÆ 
rer J. P. Kryger i Septem- lee DER |] 
ber 1915 fandt i Antal paa ; Åbn Hi HR 1) 
Kløver ved Lyngby. Snylte- ; tt, ==] 
fluelarverne overvintrede i N/ 
Iste Stadium, og Fluerne 
kom frem i Juni 1916. 

J. Pantel!) har bemær- 
ket, at de store, hvide Æg, 
Som adskillige Snylteflue- 
arter klæber udvendigt paa 
deres Værter, hører til to 


Re, 


forskellige Typer, og at en NL 

tilsvarende Forskel genfin- 17. 

des i Larvernes Biologi 0g Tachina rustica FI. Fig. 17. Æggeskal og en Larve 

Morphologi i lste Stad. X 60. Fig. 18. Iste Stad. Svælgskelet 
. . x 220. 


Hos den ene Type, de 
OpPSpringende Æg (coquille déhiscente), aabnes Æggeskallen ved 
en vandret Spalte i den forreste Pol paa Grænsen mellem Over- 
og Undersiden. Naar Larven skal bore sig ind i Værten, strækker 
den sig ud gennem Spalten, og Indboringshullet ligger enten helt eller 
delvis udenfor Æggeskallen. Larverne danner en primær Tragt, 
d vs. en Tragt, der udgaar fra Indboringsstedets Rande, og i det 
første Stadium er Spidsen af deres Svælgskelet savtakket. : 

De Larver, der kommer ud af Æg af den anden Type, de 
lukkede Æ g (coquille indéhiscente), kommer forinden Indboringen 
SR ease ne ERE 


35 Pantel: Recherches etc. La Cellule. XXVL 1910. p. 44. 


32 


i. Værten ikke udenfor Æggeskallen, men borer sig ind gennem 
dennes Bund. De danner en sekundær Tragt, d. v. S. de van- 
drer først omkring i Værtens Legeme og borer derefter indefra et 
Hul i Værtens Hud eller paa en Traché, fra hvis Rande Tragten 
udgaar. Disse Larver har i 1. Stadium ikke savtakket Svælg- 
skelet. 

Naar Indboringshullet ligger udenfor Æggeskallen, faar Larven 
Adgang til Luft gennem Hullet, og Larven stopper selv for Hullet, 
saaledes at der ikke bliver Adgang for Mikroorganismer. Ligger 
Hullet derimod dækket af Æggeskallen, skærmer denne paa den 
ene Side Værten imod Mjkroorganismer, men spærrer påa den 
anden Side for Lufttilførslen, saaledes at Snylteren maa bore sig 
et Lufthul et andet Sted (|. Pantel). 

Disse to Typer har efter de hidtidige Undersøgelser været skarpt 
adskilte; men Tachina rustica danner en Forbindelse imellem dem, 
idet Ægget er lukket; men Larven danner en primær Tragt, 08 
svarende hertil er dens Svælgskelet savtakket. Dette ejendomme- 
lige Forhold staar sandsynligvis i Forbindelse med Værtens biolo- 
giske Forhold, særligt med, at den skifter Hud, i Reglen umiddel- 
bart efter: Snylterens Indboring og i alt Fald medens Snylteren 
endnu er i 1. Stadium, idet Snylteren overvintrer i dette Stadium, 
og Værten som Skinpuppe. 


Goniocera enigmatica Villen. & Niels."). 
Udvikling. 

Æggeskallen er c. 0,5 mm lang og 0,2 mm bred, meget 
tyndvægget, Overfladen afdelt i et stort Antal polygonale Felter. 

Larven i Iste Stadium: Den nyfødte Larve er ubetydeligt 
kortere end Æggeskallen. Forranden af 2.—8. Led med Torn- 
bælter, der aftager i Størrelse bagud paa Larven; 8. Led med 
enkelte spredte Torne; Bagranden af 11. Led med en Krans af 


") Goniocera enigmatica n. sp. Thryptoc latifronti Schin simillima sed 
genis latioribus, usque ad peristomium seriebus pluribus crebre ciliatis, 
peristomio minus lato ('/2 altitudinis oculi), alarum celluta prima spend 
riore minus augusta, corpore validiore, distincta. An Goniocera schists- 
cea B. & B? Long. 6 millim, 

Typer i Dr. J. Villeneuves og min Samling. 


33 


fremadrettede, i Spidsen afrundede, cylindriske Torne, mellem hvilke 
der findes enkelte større Kroge; 12. Led paa Midten med enkelte 
Kitinkorn, Svælgskelettet hører til samme Type som hos Echino- 
myia, Ernestia og Steiniella, fortil stærkt sammentrykt og tilspidset. 
Bagspiraklernes Atrier er langstrakte, med to lidt udvidede Knopper. 


B10bogt 

Værten var hidtil ukendt. 

Det er bekendt, at de ganske unge Larver til Malacosoma 
castrensis L. forekommer tæt sammenklumpede paa Græs og lave 
Planter. Paa en Ekskursion ER 
til Tisvilde den 6. og 7. Maj i 
1916 pillede Lærer J. P. 
Kryger en saadan Larve- 
klump op og fandt midt 
inde i den et Par Eksem- 
plarer af Gonioceraen. En 
nærmere Undersøgeise af 
flere Larvekolonner viste, 
at Forekomsten af Snylte- 
flten inde mellem Larver- 
ne ikke var ualmindelig. 

Efter at et Par Kolonier 
af Larver paa c. 2 cm.s 
Længde var anbragte i 
Klækkeglas sammen med 
Fluerne, begyndte disse at Goniocera enigmatica n. sp. Fig. 19. Æg sed 
angribe Larverne, og i et fuldt udviklet ENS SEES AR Et gl 
Par Stykker af disse, der 
aabnedes Dagen efter, at Fluerne havde angrebet dem, lykkedes 
det at finde smaa Snyltefluelarver, der stemmede fuldstændigt over- 
ens med dem, der ved Dissektion fandtes inde i Fluerne. 

Forsøg paa at følge Snyltefluelarvernes videre Udvikling mis- 
lykkedes. 


Vidensk. Meddel, fra Dansk naturh. Foren. Bd. 68. 


Summary. 


Panzeria minor Villen. & Niels. 


Parasitic in the caterpillars of Taeniocampa pulverulenta Esp. 
and Calymnia trapezina L. As to the biology the maggots do not 
differ from those of P. rudis. The species is single-brooded. 


Ernestia connivens Zett. 


The larva which I have described under that name and the 
biological observations mentioned in Undersøgelser IV, p. 215—218, 
Summary p. 219, Fig. 5—10, in reality belong to another species, 
most probably Plagia trepida Meig. 


Winthemia quadripustulata F. 


Has been bred from the caterpillars of Vanessa Jo. L., V. ur: 
ticae L., Cucullia lychnitidis Ramb. and Brotolomia meticulosa L. 
The eggs are deposited on the skin of the host, and the maggots 
make a primary funnel. In each host are found from one to four på- 
rasites. The pupation takes place outside the hosts and the pupå" 
ria hibernate. There is probably more than one brood in thé 
summer. 


Frivaldzkia distincta Meig. 


Has been bred from the caterpillars of Drepana falcataria ls : 
Ematurga atomaria L., Cabara pusaria L., C. exanthemata ScC., Ci- 
daria corylata Thb., Tephroclystia indigata Hb. and from yours 
caterpillars of Spinx pinastri L. In each host is found only oné 
maggot, which is lying in the posterior end; the full-grown mag80'S 
inflate the posterior part of the hosts body. No eggs are found on 
the hosts. The funnels originate from the skin in the vicinity ?f 
the spiracles. The pupation takes place in the earth and the pu- 
paria hibernate. É 


35 


Campylochaeta obscura Fall. 


Parasitic in the caterpillars of Crocallis elinguaria L.; in one 
host 3, in another 4 fullgrown maggots. No eggs on the skin of 
the host. The funnels originate from the skin in the closest vicinity 
of the spiracles. Pupation in the earth; the puparia hibernate. 


Tachina rustica Fall. 


Has been bred in June from the larvæ of an undetermined 
saw-fly feeding in September on clover. The :maggot penetrates 
into the host through a hole in the bottom of the egg shell (,c0- 
quille indéhiscente", J. Pantel), and the primary funnel originates 
from the borders of this hole. The host moults shortly after the 
penetration of the maggot and the maggot hibernates in the first 
Stage, 


Goniocera enigmatica Villen. & Niels. 


It is well-known that the young caterpillars of Malacosoma ca- 
Strensis are to be found in clusters on grass and other low her- 
bage. In spring 1916 it was found at several occasions that one 
Or two females of the Goniocera had penetrated into these clusters 
and were lying amidst the caterpillars quite surrounded by these. 
Some of the flies were put into a breeding cage together with 
Some caterpillars. The next day some of the caterpillars were 
Opened, and small maggots were found in them; these maggots were 
fully agreeing with the maggots in eggs dissected out of the flies. 


Explanation of the figures. 


Panzeria minor Villen. & Niels. 
Fig. 1. First Stage. Part of the skin of the 5. segment. 
72 — —  Pharyngeal skeleton. 
—— 8. Second stage. æ == 
SS: Third — — — 
s& — Anterior spiracle. 
BED Ge =— Posterior spiracle. 


2 
GQ 
Q 


Fig: 8: Third stage; 


FR — oster spiracle. 
— 13. Part of the body of a caterpillar (Cidaria corylata) with a funnel of 


Third stage. 


36 


Winthemia quadripustulata F. 
Pharyngeal skeleton. 


Frivaldzkia distincta Meig. 

Pharyngeal skeleton. 
The anterior part of the skeleton from beneath. 
The plate in the dorsal side of the pharynx. 
Anterior spiracle. 


a Frivaldzkia maggot. 


Fig. 14. Third stage. 


san ar 


Fig. 17. Eggshell deposited on the skin of a saw-fly larva, with the hole in 


Campylochaeta obscura Fall. 


Posterior spiracle. 


Tachina rustica Fall. 


the bottom, the funnel and a first stage maggot. 


8 …Fitst stage. 


Pharyngeal skeleton. 


Goniocera enigmatica Villen. & Niels. 
Fig. 19. Uterine egg with a fully developed first stage maggot. 


— 20. Frøst stage. 


21—12—16: 


Pharyngeal skeleton. 


On a collection of 
Gammarus from Randers Fjord, Denmark. 
By 
K. Stephensen. 
(Con ications from the Department of Arthropods of the Zoological Museum, 
Copenha . — No. 2). 
With 9 figures. 


(Communicated at the meeting on Novbr. 24th 1916). 


Among a considerable material of Invertebrata from. Randers 
Fjord, collected by Dr. A. C. Johansen and Mr. Hj. Ussing, with 
a view to showing the variation of the fauna from the mouth of 
the fjord to the head, especially in regard to the salinity)”), a 
sréat many specimens of Gammarus were also found. The mate- 
rial contained the following species: G. pulex L., G. locusta L., G. 
Zaddachi Sexton (new to Denmark), an intermediate form between 
G. locusta L. and G. Zaddachi Sexton, thus showing that G. Zad- 
dachi is not a good species, and G. Duebenii Lilljb. (new to Den- 
mark). Thus there were all the species hitherto known from Den- 
mark except G. marinus Leach, but in return two ,species" were 
new to Denmark. 

Ås the salinity in the fjord varies from 0% in the inner parts 
to 24 900 at the mouth at the bottom and 18% at the surface, 
the species vary a great deal according to the environment. 

The following pages will serve to show that also the specific 
characters are s0 vague that it is most probable that all the species 
In reality are one species. 

Already 1877 in his paper Gristacea Daniæ (Naturhist. 
Tidsskrift, ser. 3, vol. 11, 1877, p. 123) Meinert considers G. 
Duebenii and G. marinus varieties of G. locusta; but his reason 


v This paper, with the title ,,Randers Fjords Naturhistorie, ved Dr. A. C. 
Johansen", is now going to the press. 


38 


seems to be the fact of his being unable to determine the small 
specimens. G. marinus he considers ,a shallow water form of the 
typical G. locusta". 

In his paper Crustacea Neerlandica (Tijdschrift der Nederland. 
Dierkund. Vereenig., ser. 2, Deel 2, Afl. 3, Leiden 1889) Hoek 
has given a very elaborate description and some figures of the 
species in question; but with exception of G. marinus, the other 
species (G. loc., G. pulex and G. Dueb.; G. Zaddachi was not in- 
stituted at that time) are considered varieties of G. locusta, but 
— as"far I may understand his Dutch text — without giving real 
reasons for his theory. 

The affinities between the species in my material from Ran- 
ders Fjord seem to be as follow 


G. locustg G. locusta var. Zaddachi 

(salt and brackish water) fresh, brackish and salt water 
G. Duebenii - — G. pulex 
'brackish water) fresh water 


but I must say that at present it is impossible to prove more than 
the fact that G. Zaddachi is derived from G. locusta. 


Gammarus locusta L. 


Gammarus locusta Sars, Account vol. 1, 1895, p. 499, Pl. 176, fig. 1. 
— — Stebbing, Amphip., Tierreich 1906, p. 476 (lit. 
and syn.). 


EN — … &Hoek, Tijdschr. Nederl. Dierk. Vereen., Ser. 2. 


Deel 2, Afl. 3, 1889, p. 206, Pl. 10, fig. 10, 10', 
PE 7, fg. 10 
tr — … Sexton, Schriften d. Physik.-åkonom. Gesellschaft 
zu Kånigsberg i. Pr., Jahrg. 54, 1913, p. 90, Pl: 
4, fig. 3. 
— — … Sexton, Zool. Soc. Proceedings 1912, p- 656, Pl. 
F3; He: 3 
This species is distinguished by the form of the lateral cornerS 
of the cephalon, the distinct nodular projections of the urosomé, 
the broad and great reniform eyes; (2. joint of p5 produced 2! 


39 


the infero-posteal corner to an acute point;) inner ramus of up3 
about as long as 1. joint of the outer ramus. On the differences 
from G. locusta L. var. Zaddachi Sexton, vide infra, p. 41. 
Several specimens of this species have been taken, but only 
in the mouth of the fjord, 16—24 9% salinity, 0—10 m (a spec. 
from Mellerup, 6 miles inside the mouth, is too small to be deter- 
mined with certainty). The specimens correspond very well with 


Fig. 1. Gammarus loc usta Bu 16 mm, ns Udbyhøj. P5 > (prosimat part) and the 
third epimeral PR of the metasom 
Fig. 2. Gammarus locusta 9 with ov ma mm, from Mir tager Fjord. P4 and P5, 
proximal paris; the third iltre deg plate of the metasome, and the telson, 


Sars' description and figures; but as far can be seen all the speci- 
mens differ in having the infero-posteal corner of the 2. joint of 
PS much more rounded than shown by Sars, and not at all pro- 
duced, and almost rectangular; the form is in all my specimens 
from Randers fjord about the same as in G. pulex:" The 3. epi- 
meral plate of the metasome has spines on the under edge (not shown 
by Sars) and setæ on the hind edge; in the specimen from Ud- 
byhøj (fig. 1) (2, 16 mm; depth 8—10 m, salinity 24 "/oo) the 
hind corner is still more produced than in Sars' figure. 

In a spec. from Mariager fjord (fig. 2) (9 with ova, 18 mm; 
salinity 13.21 9/00) the third epimeral plate of the metasome has 
about the same form as in G. pulex, and the telson has almost 
totally lost all the spines and setæ: in the apex of the right half 
there are 2 spines, in the left half 1 seta. 

In order to investigate how much this species can vary I have 
revised some specimens of the material in the possession of our 
Zoological Museum (most of the spec. determined by Dr. H. J. 


40 


Hansen and myself) from different parts of the world and com- 
paåred the specimens with the description and figures given by Sars 
(1. 'c.).:As far ås I can see Stebbing (1. c:) is. right in his syne 
nymy; but most of the descriptions in the earlier literature are such 
that it is impossible to state whether the species in question are 
the typical form or a variety. I have investigated the following 
specimens, and the result was as follows. ) 

(No. 1) Spitzbergen VII 1838, 1 g 40 mm, determined by 
Krøyer. 1. joint of pl is more produced than shown by Sars, 
but in return the 
hind corner of the 
third epimeral plate 
of the metasome is 
not as acute; I have 
not been able to 
find the hairs of the 
hind edge, but it is 
possible that they 
are to be found; on 
the other hand, there 
are thin spines, al- 
3 most setæ, on the un- 
der edge. The hind 
cornerof 2. joint ofp5 
is not acute enough. 

(No. 2) Kara Sea, Dijmphna-Exp., g, 48 mm (fig. 3), the lar- 

gest of all hitherto known specimens. As the foregoing spec., but 
.only I hair on the hind edge of third epimeral plate of the meta- 
some. The proportions of the antennæ are as in G. loc.; but first 
joint of ant. 1 has'on the under side 7 clusters of hairs, thus å 
good character for G. Zaddachi. The hind corner of 2. joint of 
p5 is about as drawn by Sars. 

(No. 3) W. Greenland 619% 42: N,, 499 46 W., 260 m, ringtraw! 
100 m w (Tjalfe-Exp.)'" 3 3 72832 mm. Ås No. Il. 

(No. 4) E. Greenland, Danmark-Exp. St. 13 C. 1 gg 37 mm; 
from the stomach of a Phoca foetida. As No. 1, but the inner 
ramus of up3 somewhat too short. The eye is very small, but 
this is perhaps due to some influence from the stomach of the seal- 


41 


(No. 5) Arctic sea 720 57"N:0? 57 ES sur Deichmann 
1891. Several 3 abt. 30 mm. As No. 4 (but the eye typical); 
inner ramus of up3 a little too short. 

Ho: 6) W "of Scotland 669 N; 1104 W.C Thor? Sk 52; 
1903), 280 m. 1 9 with embryones, 26 mm. As No. 1, but inner 
ramus up3 not very short. 

(No. 7) Massachusetts, Packard ded., 1866, some Øg, abt. 
26—28 mm. As No. 1; inner ramus of up3 a little too short. 
Probably no hairs on the hind edge of the epimeral plate of third 
metasome segment, hind corner of which is too little acute. 

(No. 8) Labrador, Packard ded. 1866 /G. mutatus Lilljb.), 3 
spec. 16—21 mm. As No. 7; the eyes are now totally lost. 

(No. 9) Valentia Harbour (,Thor" St. 58, 1906), 2 spec. 14—19 
mm. In the smaller spec. up3 is lost. They seem to be some- 
what typical (the large one has just been in moulting); but they 
differ in being much more setose than shown by Sars, and having 
very highly developped dorsal projections on the urosome segments. 

— Further see the next species; localities see p. 49. 


Gammarus locusta L. var. Zaddachi Sexton (nom. nov.). 


Gammarus Zaddachi Sexton I. c. 1912, p. 657, PI. 73 (excl. fig. 3), 
174 88 0 12 
= om > Ho ror p 00, PLS 2 
at locusta var. A. Hoek |. c. 1889, p. 210, Pl. 10, fig. 11 
[HE 


In 1912 Mrs. E. W. Sexton has instituted this as a new spe- 
Cies; as I shall show below it is only a brackish water variety of 
G. locusta (vide: Intermediate form p. 43). 

Or the principal points of difference between this and the other 
Species of Gammarus, vide Mr. Sexton I. c. 1912, p. 661 and 
164013. 

As 6. locusta var. Zaddachi I have determined the specimens 
Combining the following characters: about 4 clusters of hairs on 
the underside of 1. joint of ant. 1; the chela of på in g broader 
than in Sexton's fig. of the same of G. locusta (Sexton 1913, 
Pl. 73 fig. 3); inner ramus of up3 distinctly shorter than 1. joint 


42 


of the outer ramus., The other characters can not be used for 
»Specific" determination. 

This variety is found in the outer 8 miles of Randers Fjord, 
almost from the Hollandbjerg Flak to the mouth; the depth is 
0.4—10 m, the salinity 2—24 9/00, but most of the specimens are 
found in water of a salinity of 2-—6 %00, perhaps < 15—18 Yo. 
Besides 1 spec. is found in the Tjæreby Bredning I 
mile E. of Randers, abt 1.5/00 salt. 

As type I have taken a 9 with ova, 12 mm in 
length, from off Møllegrunden (two miles inside the 
mouth of the fjord), 6.5 m, salinity 20%/00; the spec. 
is compared with the description and figures given by 
Sexton 1912. Cephalon and ant. are somewhat typi- 
cal (the proximal joints of the 2 antennæ may vary 
very much with regard to the proportional length; in 
none of my specimens are these joints of ant. I as 
long compared with those of ant. 2 as shown by Sex- 
ton). In p!--—p2 the first joint (the epimeral part) 
is a little too narrow; also the chelæ are a little too 
var. Zaddachi. narrow. The same thing may be said as to the epimeral 
É " part of p3, but in a still higher degree on p4 where 

legrunden The it has almost the same form (but below on the hind 
Ihird uropod. edge 4 setæ, as shown by Sexton PI. 73, fig. 7) as 
in the spec. of G. /ocnsta, 2 with” ova, 18 mm, from Mariager fjord 
(fig. 2); that it is broader and shorter in Sexton's spec. is possibly 
due to the fact that Sexton's spec. is a young 2 (only 9 mm), 
the spec. from Randers Fjord being bigger (12 mm) anå mature 
(in all my specimens this side plate is longer than shown by Sex- 
ton). The 4. joints in p4—p7 correspond in length and breadth 
generally with Sars' fig. of G. locusta (Account Pl. 176, fig. 1), thus 
being longer and narrower than in Sexton's fig. of G. Zaddachi 
The second joint of p5 almost totally corresponds with G. locuste 
? from Mariager fjord mentioned above, and the same thing may 
be said on the epimeral plate of the third metasome segment, albelt 
"the hind corner in the specimen from Mariager fjord is somewhat 
less produced. The length of the inner and outer ramus (!. joint) 

in up3 is as 4:5; the apical spine is unusually big (fig. 4)- 
In all the specimens the hind corner of 2. joint of p5 seem3 


1 ar 


43 


to be somewhat rectangular, not acute angled. — In a 2 with 
ova (6 mm), from Voer (5—6 miles from the mouth, 0.5 m, salinity 
5%00) the inner ramus of up3 is not more than half as long as 
the first joint of the outer ramus; the proportions in the two an- 
tennæ correspond mostly with thcse of G. locusta. Localities see 
p. 49. 

On a specimen of G. Zaddachi from S. Greenland, see K. Ste- 
phensen, Zoogeogr. Invest. in S. Greenl.; Meddel. om Grønl., 
Vol: 53, 1916, p. 293 


Intermediate form between Gammarus locusta L. 
and G. locusta L. var. Zaddachi Sexton. 


Most of the specimens belonging to the genus Gammarus from 
Randers fjord cannot be determined either "to G: løc. or 106. 
loc. var. Zadd., but have cha- 
racters common to both. Such Pa Å 
Specimens are found over the 
most of the fjord, from Tjæ- 
reby Bredning (1 mile E. of 
Randers) right to the mouth, 
but mostly from the Hollands- 
bjerg Flak to the mouth. Most 
of the specimens are found 
in shallow water, 0—0 5—2 
Mm, salinity (2)6—18 "/00; a 
few are found at greater depths, 
9 mm, salinity 18 —24 9/90 

AS type I take a 3, 20 
mm (fig. 5) from the mouth 
vi the fjord, 5—7 m, abt. 23 i 

% salt. The following points Fig. 5  Intermediate form between Gammarus 
åre as in G. locusta: the Ce-. locusta and Gammarus locusta var. Zaddachi, 
Phalon with antennæ and the 1 mime; Bem he meee ÆT setir 
Proportions in the two pairs of antennæ; only some single hairs 
on the underside of first joint of ant. 1; chela of pl (but chela 
of p2 about as in G. Zadd.); the breadth of 4. joint of p5—p7 
which correspond with Sars' fig. of G. locusta. — The following 


44 


characters are as in G. Zaddachi: Chela of p2 (but not of pl; 
see above); the proportion between the inner ramus and 1. joint 
of the outer ramus is as 5 : 6. The side-plate (1. joint) of p4. — 
In addition, the second joint of p5 has the hind corner almost rect- 
angular, not produced. 

A specimen taken off Raaby Kær (the mouth of the fjord) 6 m, 
salinity 23 "/00, has up3 as in G. Zadd: (Sexton 1972; PIM 
fig. 11), but the inner ramus is a little narrower and longer than 
drawn by Sexton; in all other respects, however, it corresponds 
with G. locusla. 

In a spec. (3, 15 mm) from the bridge at Mellerup (6 miles 
inside the mouth) 0—0.2 m, salinity 6/00, the inner ramus of up3 
is a little more than half as long as the outer ramus. 

Thus it may be seen that many of the specimens from Randers 
fjord combine the characters for G. locusta and G. Zaddachi (— 
also the big G. locusta"(No. 2) from the Kara Sea combines the 
»Specific" characters —) in such a manner that it must be taken 
for granted, that G. Zaddachi is merely a variety of G. locusta ; 
therefore I propose the name G. locusta L. var. Zaddachi Sexton. 

Localities see p. 49. 


Gammarus Duebenii Lilljb. 
Gammarus Duebenii Sars, Account, vol. 1, 1895, p. 502, PI. 177, 
fi 


ge 
== —-  Stebbing, Amphip., Tierreich 1906, p. 473 
(lit. and. syn.). É 
—— locusta var. C. Hoek, 1. c. 1889, p. 219, Pl. 10, fig. 13, 13". 


This species differs from the others by the supply of slender 
hairs on the dorsal surface of the urosome and on p5—p7 and on 
the telson; p5—p7 are also less slender than in the other species. 

4 spec., 12—15 mm, were found off Mellerup (6 miles from the 
mouth of the fjord) at the surface, and 2 3, 16—17 mm (depth 
0—0.4 m) on the stone-reef abt. 3 miles from the mouth; the sali- 
nity being 5—13 %oo. The species is new to Denmark, but has 


45 


been found on the Swedish side of the Kattegat (Lilljeborg). In 
the specimens from Randers Fjord (fig. 6) the cephalon has the 
same form as in G.puleæ, 
and also the 2. jointof p5, 
which is of great system- 
atical importance, is much 
narrower than shown by 
Sars and of totally the 
Same shape as in G. pulex ; 
in all other regards the 
specimens correspond very 
well with Sars' descrip- 
tion and figures. 

It is thus probable that this species is merely a brackish water 
variety of G. pulex.  Localities see p. 50. 


Fig. 6. Gammarus Duebenii id. 17 mm. 


Gammarus pulex L. 


Gammarus pulex Sars, Account, vol. 1, 1895, p. 503, Pl. 177, fig. 2. 

Er —  Stebbing, Amphip., Tierreich 1906, p. 474 (lit. 
and syn.). 

SEE: locusta var. B. Hoek, I. c. 1889, p. 214, Pl. 10, fig.12, 12!. 

Ems pulex Sexton | cc. IOT2 D 657, 

== BEN ms]. 1013 p. 90, PE 4, fig: I 

DE — Knut Dahl, En studie over grundaatens eller mat- 
floens (Gammarus pulex) biologi og utbredelse i 
Norge; Norsk Jæger- og Fiskeriforenings tids- 
skrift 1915. 


Gammarus pulex is found in all the streams in the vicinity 
Randers; 4 spec. were also found in the part of the fjord 
called ,Snævringen", —< 1 %oo salinity, and 4 spec. were taken off 
Tjæreby about 2 miles E. of Randers, salinity < 0.5 Yo (perhaps 
<3%/00). Thus it seems that the species cannot live in water of 
salinity greater than 1/00 (3%00?). In the innermost parts of the 
ford at Randers Gammarus is not found, probably because the 
Water is not clean. Localities see p. 50. 

The most important characters are (Sars, Account p. 503—504): 


o 
== 


46 


the form of the cephalon, the small eyes, the short accessory ap- 
pendage (4 joints) of the superior antennæ, the unusually elongated 
and slender pereiopoda, the second joint of p5 rounded at the infero- 
posteai corner, and the inner ramus of up3 about as long as the 


Fig, 


E 
AT 


Gammarus pulex dg 20 m 
8. Gammarus pu leæd, 14 mm, from ge 
Fig. 9. Gammarus pulex from Frisenvold ; the cephalon. 


first joint of the outer ramus (but Hoek (1. c. fig. 12") has drawn 
the inner ramus only about ”/4 as long). 

All my specimens from Randers, including one large spec. 20 
mm and several 10—15 mm in length, differ from this descrip- 
tion in regard to the following characters : the infero-posteal cor- 
ner of the second joint of p5 is more right-angled (fig. 7), 79! 
so rounded as. shown by Sars; in up3 the inner ramus is not 
more than %/6 as long as the first joint of the outer ramus. Mi 
none of the spec. (except those from off Tjæreby) are the pere!0" 
poda especially p7 as long and thin as shown by Sars, but are 
as drawn by Sexton (l. c. 1913, P1.-4. fig. 1): p7 should, with the 


47 


animal lying in the position shown by Sars, reach about to the 
apex of up3, in none of my specimens (except those from off 
Tjæreby) are they so long; p7 is but a little longer than p5 
(fig. 8). In the large g (20 mm) from ,Snævringen" first joint 
of p4 is broader than drawn by Sars, and the hind corner of 
third epimeral plate is much more acute; but in some specimens 
from a stream at Frisenvold at Randers the hind corner has about 
the same form as shown by Sars. Telson has in several speci- 
mens only one spine on each of the halves. 4 of the specimens 
from Frisenvold have the eyes too large (fig. 9). With the large 
eyes in connection with the short inner ramus of up3, these 4 
spec. thus approach G. Zaddachi Sexton, which is only a variety 
of G. locusta (see above), but unfortunately my material is too 
Small for me to state with certainty that G. pulex is only a variety 
of G. locusta.  Localities see p. 50; 

Strange to say, the distribution of this species does not seem 
to confirm its origin from a marine species. Sars (Account) gives 
the distribution as Norway, (he has forgotten Denmark), Sweden, 
British Isles, Holland, France, Russia, Siberia, and says in a letter 
to Kn. Dahl (Dahl I. c. p. 24) that it has an extremely wide dis- 
tribution in the northern and central parts of Asia, where it has 
its centre of distribution and from where it has distributed itself 
to the west to the Scandinavian countries and to the other parts 
of Europe. It is not found either in America or in Iceland (Sars 
and B. Sæmundsson in Kn Dabl Hi c. p.20) IE is found aft 
Tlemcén in Algeria (Chevreux, Archives Zool. Exp. et Générale, 
Vol. 42 (ser. 5 vol. 2), 1909, No. 2, p. 40), and (?) in Zoetendals 
Valley, Zwellendam district, S. Africa (Kraus, Suidafr. Crust. 1843, 
P. 60). Turkestan, 1615—3200 m (Chevreux, Trav. Soc. Imp. Nat. 
St.-Pétersbourg, vol. 37, 1908, p. 91).  Urmia Sea (N: W. Persia; 
Ginther, Journ. Linn. Soc., Zool., vol. 27, 1899—1900, p. 395). 
Yunnan (China), 7000 feet, and Pamir, 15600 feet (Tattersall, 
Records Indian Mus. Calcutta, vol. 10, 1914, p. 213). 

In Denmark it is common everywhere in fresh water; but in 
Norway it is almost impossible to find it in the West and the South 
in spite of its being very common in the East (Kn. Dahl I. c. p. 
24—31; this paper gives a very elaborate list of its distrib. in Nor- 
Way); it is in Norway found as high as 4000 feet. 


48 


The fact that it is found not at all in W. Norway, where G. 
locusta is very common, seems to suggest, that it is not derived 
from this species, and that Sars is right in his theory (see above); 
but I regret that my material does not allow me to investigate 
whether it is, in spite of what is known as to distribution, derived 
from a marine species /G. locusta). 


From the foregoing it may be seen that albeit the salinity has 
great influence on the species as regards variations of the setosé 
furniture (vide Sexton 1912) also the variations of plastic cha- 
racters are so wide in characters which are considered specific, 
that it is very difficult, or practically impossible, to determine the 
species with certainty. — 

Below is given a list of localities. A ,station" in the following 
list is not what is generally called a station: the fjord is divided up 
into 10 parts, and every part is called a station (a map of the stations 
will be found in ,Randers Fjords Naturhistorie, ved Dr. A. C.J& 
hansen", now going to the press). St. 1 is Randers, st. 2 — 
Tjæreby Bredning; st. 3 — Kloster Ladested; st. 4 — Floes; st. 6 
= Snævringen (st. 4 and 6 lie in the Grundfjord); st. 5 — Uggel- 
huse; st. 7 — Hollandsbjerg Flak; st. 8 lies between Mellerup and 
Voer; st. 9 off Holbækgaard; st. 10 is the mouth of the fjord (Ud- 
byhøj). — 

The salinities are as follow: 


ES ED ere 

Skr | 2 3 5 7 8 9 sg 
Depth in m | ] 

( (00 02 03 15. 25 530 2 NE 

1 (00 02 08 24 33 sg 128 BØ 

2 00 02 09 37. 51 80 139 Mg 

E- 00 or 23 88 70 lo SE MR 

4 00 08 32 44 04 ms RE RE 

5 03 180 32 74 0 12k 480 MR 


49 


Gammarus locusta L., somewhat typical (p. 38). 
P St. 8 off Mellerup 2—5 m. 
St. 10. 0—1 m, Udbyhøj. — I m. — 6 m, off Raaby Kær. 
— (?) 4—7 m, Udbyhøj, — 8—10 m, Udbyhøj. 


Gammarus locusta L. var. Zaddachi Sexton, somewhat 
typical (p. 41). 

St. 2. Tjæreby Bredning. 

St. 7... 0.5 m, Hollandsbjerg Flak, outer part. — 0.4—0.7 m, 
close N. of Piggen. — 1-—1.2 m, Vederne. 

St. 8.. 0.5 m, Voer, S. of the bridge. 

St. 9. 3 m, off Holbækgaard. — 6.5 m, off Møllegrunden. 

St. 10... Udbyhøj, 5—7 m and 8—10 m. 


Intermediate form between Gammarus locusta L. and 
G. locusta L. var. Zaddachi Sexton (p. 43). 


St. 2. Tjæreby Bredning. 
St. 3. 0—0.7 m, off Volks Mølle, and 2—4 m, off Kloster 


St. 5. Store Strømmen, abt. 200 m from the stream. 


6 0m — 05m — 175 mm. — 1.50m, Grindhord of 
Engbakkerne. 

St. 7. 0.5 m, Hollandsbjerg Flak, outer paft. — 0:4—0.7 m, 
QØSE N. of Pissen. — 1-2 mM. 

St. 8... 0—0.2 m, Mellerup. — 0--0.3 m, off Sædov Gaard E. 
of the dam. — 0——0.5 m, the south end of Kareholmen. — 0.5 m, 
off Voer S. of the bridge. — 1—4 m. -— 5 and 7 m, the channel 


off the middle of Kareholmen. 

St. 9. 0 m, off Skalmstrup — 0—0.4 m, the stonereef — 0 
—0.5 m, between Ø. Terslev Hage and Odpollen. — 0.3—0.5 m, 
off Tørring Nørrekær. — 1.5—2 m and 3 m, off Holbækgaard. 
— Møllegrunden, 4 m and 6.5 m. 

St. 10. 0.5 m, east side of Odpollen. — Udbyhøj 0—2 and 
1 2 3m — & om. — 6 mm, off Raaby Kær — 5—7 mM. 
ST mM, off Odpollen. — 6—0 m, Udbyhøj. 


Vidensk. Medd. fra Dansk naturhist. Foren. Bd. 68. 4 


50 


Gammarus Duebenii Lilljb. (p. 44). 


St. 8. 0 m, off Mellerup. 
? St, 9. 0—0.4 m, the stone reef. 


Gammarus pulex L. (p. 45). 
A. Streams al Randers. Allingaa N. of Allingaabro. — Stream 
E. of Frisenvold. — Gudenaa from Nedre Hornbæk to Nørreaa. — 
Nørreaa at Randers and at Fladbro. — Randers, off Søpavillonen. 
B. Randers Fjord. Between st. 2 and 3, the stream off Tjæreby. 
— St. 4, Snævringen in Grundfjord. 


All the single figures in a ,figure" are drawn to the same 


scale. 


9—1—1917. 


Några bidrag till molluskernas utbredning 
i Oresund. 


Af 
Harald Muchardt. 

Under de senaste somrarne har forfattaren vid flera tillfållen 
foretagit skrapningar vid Øresunds smalaste del d. v. s. linien Hål- 
singborg—Helsingør samt norr dårom. Vidare har jag vid talrika 
tillfållen fåretagit insamlingar bland det ilandfårda materialet från 
fiskarnes bottengarn dels vid Råå, dels vid Hålsingborg och Gra- 
vernas fisklåge norr om Hålsingborg. Vid dessa skrapningar och 
insamlingar hafva en del molluskformer antråffats, hvilka varit nya 
får lokalen och hvars mått &fverstigit de forut i litteraturen från 
Samma lokal angifna uppgifterna; jag har dårfår ansett det låmp- 
ligt att publicera mina fynd såsom utgårande ett bidrag till de 
Skandinaviska marina molluskernas zoo-geografiska utbredning vid 
våra kuster. Af de af mig antråffade djuren tillhåra inga de s. k 
karaktårsdjuren, utan visa de huru långt en del af Kattegatsfor- 
Mmerna gå in uti Oresund. Denna fårteckning år heller icke full- 
Ståndig, och såkert år, att ytterligare flera former komma att an- 
tråffas vid en systematisk undersåkning. De flesta af mina fynd 
hårleda sig från fiskarnes ilandfårda bottenmaterial, och då fiskarne 
' allmånhet håmta sina fångster från djup åfver tio meter, så finnas 
Inga littoralbåltets specifika former upptagna. Dock kan nåmnas, 
att jag insamlat en hel del arter af Rissoa, Hydrobia, Lacuna m. 
1. slågten, men kommer att omnåmna dessa i en annan afhandling, 
då mina insamlingar komma att fortsåttas. En del arter som åro 
allmånna inom området, såsom former af Pecten opercularis, Leda 
och Nucula m. fl., har icke omnåmts, då storleken på de antråffade 
Exemplaren icke ofverstiga de fårut i litteraturen åfver Oresunds- 
Ormerna angifna måttuppgifterna. De funna molluskerna bekråfta 


Sø 


i viss mån mitt antagende, att sydåstra Kattegat och norra Ore- 
sund åro lika i afseende på arternas fårekomst. Kattegats sydådstra 
del har ju såsom af C. G. Joh. Petersen påvisat en från det 
ofriga Kattegat afvikande fauna. Molluskernas mått visa att flera 
arter såsom: Natica grønlandica Beck, Anomia patelliformis L.m.fl. 
luxuriera i storlek å&fverstigande i Kattegat antråffade exemplar af 
samma arter. Men en del arter synas i individantal upptråda långt 
sparsammare i Oresund ån i sydåstra Kattegat, och detta beroende 
på de yttre existensvillkoren, såsom vegetationsfårhållanden, bott- 
nens beskaffenhet, vattnets sålta etc. De starka stråmfårhållandena 
åro hårvid kanske en vigtig faktor att råkna med. Linien Helle- 
bæk—Hittarp har t. expl. Professor E. Lånnberg fårslagsvis an- 
tagit såsom den biologiska nordgrånsen får Øresund, men hvad 
molluskerna betråffar kan denna antagligen utstråckas till linien 
Landskrona—Hven— Rungsted eller kanske ånnu sydligare. De i 
Øresund fårekommande molluskerna synas hafva intrångt genom 
den från Kattegat ledande djuphafsrånnan, i hvilken man finner Så- 
vål vegetationsfårhållandena som bottnens beskaffenhet hafva stor 
Ofverensståmmelse med sådra Kattegat. På grund håraf erbjuda 
sig låmpliga lokaler får djurens utveckling och bestånd. Dock har 
under de senare decennierna tillkommit vissa orsaker, genom hvilka 
molluskfaunan och fåråfrigt faunan delvis håmmas i sin utveckling. 
Jag vill dock hår icke nårmare yttra mig hår åfver. Mina fynd- 
upgifter skulle helt visst hafva haft stårre vårde ur biologisk syn- 
punkt, om jag kunnat angifva bottenformationen på de lokaler, dår 
molluskerna antråffats, men då en stor del erhållits genom insam- 
ling ur bottengarnsaffall, som ilandfårts af fiskare på de fårut 
nåmda fisklågena, så har jag icke med beståmdhet kunnat angifva 
något hårom. De meddelade arternas mått hafva i alla fall sitt 
intresse ur zoo-geografisk och zoo-biologisk synpunkt. SE 

Vid den systematiska uppstållningen af arterna har jag følt 
Mørck: ,Synopsis Molluscorum-Marinorum Daniae" (87) och får 
namn och synonymer delvis den af samme førfattare anvåndå 
nomenklaturen. 


å Taenioglossata. 
Rostrifera. É 
Turritella ungulina L. (Turritella Terebra L. — T. commun!sS 


Lam., Risso, Forbes et Hanley, — T. iricarinata Broccht —— 


53 


Linnei Desh.). Collin upptager i sit arbete , Faunula. Molluscorum 
Marinorum Hellebækiana" denna arts storlek i norra delen af Ore- 
sund vara 26 mm och Professor E. Lønnberg angifver de af 
honom antråffade exemplaren hafva en långd af 31 mm. Lefvande 
exemplar har jag erhållit från blandad botten utanfår Råå, som haft 
en långd af 39 mm. 

Denna storlek år dock sparsamt fårekommande, och de større 
exemplaren hafva i allmånhet spiran bortfrått och skalen ofta tåckta 
af rårmaskar. Dåda skal erhållas ofta i fiskgarn på djupet mellan 
Råå och Hven, och har jag fått dylika, som uppnått en långd af 
48 mm, hvilket mått nårmar sig artens storlek i Kattegats norra 
del (50 mm). 

Littorina littorea L. Af denna art antråffas ofta utanfår Råå 
en egendomlig scalarid form med håg spira. 

Åporrhais pes pelicani L. Collin omnåmner i sitt arbete 
tvenne sårskildt anmårkningsvårda variationer af arten, som fåre- 
komma vid Hellebæk. Dessa variationer finnas ej sållsynt ånda 
ned till Hven, och man kan ofta i fiskarnes bottengarn uppsamla 
talrika exemplar af såvål den tjocklåppade som den tunnlåppade 
variationen. Dock synes den tjocklåppade varieteten alltid hafva 
ljusgrån mynning. 

Proboscidifera. 

Natica grøånlandica Beck. (G. O. Sars). Denna arktiska art år 
forut kånd från Øresund norr om Hven, och uppgifves storleken 
af Løånnberg vara 18 mm. Jag har erhållit ett dådt exemplar 
från Råå, och hvilket var taget i bottengarn på 5 meters djup. Ex- 
emplaret måtte 25 mm. Detta mått åfverstiger de vid Norges kust 
funna exemplaren. De stårsta exemplaren man kånner åro enligt 
litteraturen funna vid Island och hafva en långd af 26 mm. 

Natica islandica Gmelin. Från djupet utanfår Råå har jag 
fått talrika dåda skal och bl. a. ett, som måter i långd 31 mm. 
Huruvida arten numera (finnes lefvande i Oresund, år ovisst, ty 
hvarken Lilljeborg, Collin, Petersen eller Lånnberg om- 
håmner den. I Lilla Bålt år den funnen, och måjligt år, att den 
framdeles antråffas i Oresund. Arten tillhår egentligen den ark- 
liska regionen och år kånd från norra Amerika och Grønland, Is- 
land och Vest-Finmarken. Vidare år den antråffad vid Norges Vest- 
kust, Englands ostkust, Fåréarne samt vid Bohuslån (Lov én). Det 


54 


af mig funna stårsta exemplarets mått år sårdeles anmårkningsvårdt, 
då det &fverstiger vid Vest-Finmarken antråffade, och hvilkas maximi- 
storlek år 30 mm. 

Natica intermedia Phil. (N. pulchella Risso. — N. nitida 
Donov. — N. Alderi Fabr.). Petersen anfår denna snåcka såsom 
funnen vid Hellebæk, och Collin anfår den såsom funnen vid 
Helsingør. Utanfoår Råå på skalbotten har jag fått et subfossilt 
skal, låingd 10 mm. Om arten finnes lefvande så långt som till 
Hven, år ånnu icke utredt.… 


Rachiglossata. 

Trophon iruncatus Strom. Af denna vackra snåcka har jag 
antråffat tvenne exemplar på flintbotten d. v. s. flintstenar utanfår 
Råå, och hvaraf det stårsta hade en långd af 9 mm. Collin och 
Petersen upptager arten såsom funnen i norra Delen af Øresund 
vid Hellebæk, och Lilljeborg har .funnit den vid Målle 1854. 
Dess utbredning i Oresund går således ned till Hven. På samma 
gång som ofvanstående fynd gjordes, antråffades på samma flint- 
stenar flera exemplar af Anomia patelliformis Lin. 

Neptunea antiqua Lin. Af de tusentals individer, jag haft till- 
fålle att granska, och hvilka fångats i s. k. ,kongakuper", har jag 
aldrig observerat något kålat eller spiralstrimmigt exemplar, Som 
"af flera fårfattare antages vara en åfvergångsform till Nepluned 
despecta, hvilken enligt Théel icke år sållsynt vid Bohuslåns 
kuster, och hvilken enligt Petersen år antråffad i Kattegat. Det 
stårsta af mig från djupet mellan Råå och Hven erhållna exem" 
plaret måter 122 mm. Petersen anfår storleken på exemplar, 
som ertappats vid danska sidan utanfår Rungsted, till 87 mm. I 
norra delen af Oresund, t. ex. vid Hellebæk åro exemplar antråffade, 
som uppnå i storlek 130 mm. (Collin). 

Buccinum undatum Lin. Syn. B. undatum Lovén, B. undatum 
Forbes et Hanley. Denna snåcka år ytterst allmån, och det stårsta 
utanfår Råå antråffade exemplaret måter 114 mm. De stårsta &% 
emplaren hafva i allmånhet blåviolett eller orangefårgad mynninsy" 
kant. De åldre individerna hafva oftast spirans spets bortfrått. 
Måttet på det stårsta af mig antråffade exemplaret utgår antaglige" 
ett maximum får arten i denna delen af Øresund och åfverskrider 
till och med måttuppgiften på de stårsta exemplaren, som antråffa's 


Es 
w 


313 


långre norrut i Øresund, vid Hellebæk enligt uppgift af C.G. J. 
Petersen i ,Om de skalb. Moll. Udbredningsforhold i de danske 
Have indenfor Skagen", sid. 107, København 1888. 

Af de varieteter, som jag mest lagt mårke till, år varieteten : 
Donovani G. O. Sars den vanligaste. Det stårsta exemplaret måter 
97 mm. En egendomlighet, som jag sårskildt lagt mårke till, år, 
att denna varietet alltid har tjockare epidermis ån hufvudformen 
och andra varieteter. Skalets fragila beskaffenhet, som år karak- 
teristiskt for varieteten, år tydlig på de funna exemplaren. Myn- 
ningens insida synes alltid vara blåviolett. En annan varietet, som 
jag antråffat sållsynt, år varieteten: coerulea G. O. Sars. Den år 
blott funnen i ett par exemplar och synes hålla till på djupet mel- 
lan Råå och Hven. Den har alltid skalet tjockt och mynningen 
hvitgul. Det stårsta exemplaret måter i långd 82 mm. 

Vidare kan anmårkas en tredje varietet: litoralis G. O. Sars. 
Denna varietet år ej sållsynt och synes mig vara den allmånnaste 
variationen. Skalen åro i allmånhet mårkare ån hufvudformen. 
Skalmynningens inre år vanligen violett med hvit eller orangefårgad 
mynningskant. Skalets långd år 76 mm. Flera varieteter åro måj- 
ligen tillfinnandes, dock åro de ofvan nåmda de, hvilka jag med 
såkerhet kunnat beståmma. 

Nassa reticulata L. Denna allmånna snåcka uppger Lonn- 
berg från Øresund hafva en storlek af 21 mm. Vid flera till- 
fållen har jag fått exemplar måtande 23 mm eller samma storlek, 
Som arten uppnår i Kattegat. Dock åro de stora exemplaren såll- 
Synta. På kuststråckan mellan Hålsingborg och Råå hafva alla 
€exemplar en nåstan rødbrun epidermis, hvilken fårg hårleder sig 
från det slam, som tåcker bottnen, och hvilket innehåller ett jårn- 
haltigt åmne, som utfålles från affallsåmnen, som utslåppas i hafvet 
från Hålsingborgs kopparverk. 


Heteroglossata. 
Tectura testudinalis Mill. Syn. Acmaea testudinalis Echstr., 
G. O. Sars. Petersen nåmner om denna arts lefnadssått, att den 
Vanligen lefver på Zostera. Jag har tagit den i mångd sittande på 
innersidan af dåda Cyprina-skal från skalbottnen utanfår Råå och 
På skal af Buccinum. Det stårsta exemplaret måter 12 mm, hvil- 
ket mått något åfvertråffar de af Lånnberg fårut i Øresund an- 


56 


tråffade exemplaren. I norra delen af sundet år arten sållsynt enl. 
Collin, som icke antråffat den, dock finnes arten vid Hellebæk 
enl. exemplar i Universitetets Zool. Museum i København och an- 
tråffade af framlidne Prof. Litken. 

Scutellina fulva Mill. Collin angifver denna art såsom myc- 
ket sållsynt forekommande i norra delen af Oresund utanfår Helle- 
bæk. Fårfattaren har erhållit den en gång under skrapning långre 
såderut å linien Kronborg—Hålsingborg på 20 meters djup (lera 
och sten) i ett lefvande exemplar. Storleken år 7 mm. Detta mått 
åfverstiger något det af Collin angifna måttet før arten. 

Patella pellucida L. (Nacella pellucida G. O. Sars). Denna 
art år liksom fåregående mycket sållsynt. Fårfattaren har funnit ett 
lefvande exemplar på ett dådt Cyprina-skal ilandfårt af fiskare och 
erhållit på skalbotten mellan Råå och Hven. Exemplaret måter i 
långd 12 mm och i bredd 9 mm. Mig veterligt år arten icke fårut 
antråffad så långt såderut i Oresund. Fårut år den kånd från Kul- 
len, Hornbæk, Hellebæk och Gilleleje i norra delen af sundet. Som 
nåmnts antråffades arten på Cyprina-skal (på innersidan). Detta år 
ganska mårkligt, då arten enligt faunisterna vanligen antråffas å 
Laminaria. 

Acephala. 
Dimyaria. 

Mya truncata Lin. Denna art har jag icke lyckats få lefvande 
från denna del af sundet, men vål i dda hela exemplar, hvaraf 
det stårsta måtte i långd 50 mm och i bredd 38 mm. Den saft 
fåstad mellan råtter af Laminaria. Mellan råtterna af denna alg 
antråffas ofta denna mussla. : 

Mya arenaria L. upptråder sparsamt omkring Råå och Hålsing- 
borg beroende på olåmplig botten, och åro alltid exemplaren små. 
Den stårsta enstaka valvel, som jag erhållit, hade en långd af 61 
mm och bredd 42 mm. 

Saxicava rugosa Lin. (Saxicava pholadis G. O. Sars3). Denna 
ej sållsynta mussla har jag erhållit vid flera tillfållen utanfår Råd, 
och det stårsta exemplaret måter i långd 28 mm, hvilket mått 
ofverstiger det mått, som Petersen och Lonnberg angifva får 
arten i Oresund. Nåmda exemplar antråffades i en dåd Cypr ma 
islandica från Råå (15 meter). Exemplaret saknar taggar, men 
synes svaga rudiment till dylika. 


SY, 


Sawxicava plicata Mtg. Ett yngre lefvande exemplar år funnet 
sittande fåstad utanpå ett dådt Buccinum-skal, som ilandfårts af 
fiskare från Råå och taget på omkring 10—12 meters djup. Ska- 
lens långd år Ø mm. Lånnberg omnåmner icke denna mussla 
från denna del af Oresund, men Collin har tagit den talrikt i 
norra delen af sundet mellan Hellebæk och Gilleleje. 

Mactra solida Lin. (M. elliptica G. O. Sars). Petersen an- 
gifver, att denna mussla från Hellebæk går långt in i Oresund, 
men anger icke nårmare, på hvilka lokaler eller hvar dess syd- 
gråns finnes. Utanfor Råå och mellan Råå och Hven år denna 
mussla ej sållsynt på sandblandad botten (15—20 meter). De 
stårsta exemplaren mita i långd 29 mm, hvilket år samma storlek 
som Collin har får de af honom vid Hellebæk i norra delen af 
sundet antråffade exemplaren. Dåda skal hafva af mig åfven an- 
tråffats utanfor Råå, måtande 31 mm. Mårkligt år, att arten ånnu 
icke antråffats i det angrånsande Kattegats-området eller i Stora Bålt. 

Solen ensis Lin. Denna mussla har jag erhållit i talrika ex- 
" emplar från djupet mellan Råå och Hven; alla erhållna exemplar 
voro dåda. och skalen voro sammanhångande. Dock år det antag- 
ligt, att arten finnes lefvande, då i ett exemplar fanns ånnu djuret 
fastsittande och epidermis hade ånnu icke lossnat. Det stårsta skalet 
hade en långd af 132 mm och en bredd af 18 mm. Arten år icke 
forut kånd från denna del af Oresund. Dock angifves den af Pe- 
tersen såsom funnen utanfår Hellebæk. Storleken på ofvan nåmda 
exemplar år ganska mårklig, då måttet åfverstiger betydligt såvål 
Collins exemplar från Hellebæk som exemplar från Nordsjån an- 
tråffade af , Poseidon" expeditionen, och hvilka senares maximi- 
Storlek utgjorde 92 mm. Nåmda mått år angifvet i , Lamellibran- 
Chiaten d. Nordsee" von Ernst Schrader. Sid. 56. 

Psammobia faeréensis Chemnitz. Dåda exemplar med fast- 
Sittande låsband och epidermis antråffas ej sållsynt utanfår Råå, 
Och de stårsta exemplaren måta i långd 47 mm. Lefvande finnes 
den på samma lokal men icke i så stora exemplar. Långre norrut 
finnes den t. ex. vid Hellebæk enl. Collin och Petersen. Dock 
åro hår icke stårre expl. ån 41 mm antråffade. Arten finnes vidare 
utbredd i norra delen af Oresund, t. ex. vid Kullaberg enl. Lillje- 
borg, och Lånnberg har funnit den mellan Skelderviken och 
Hallands Våderé. 


58 


Tellina fabula Gronov. (Macoma fabula G. O. Sars). Denna 
mussla år ny får mellersta delen af Oresund, och har jag fått den 
på 12 meter sandbotten utanfår Råå. Storleken år 9 mm i långd. 
Från Hellebæk år den kånd liksom från norra delen af Oresund 
en Gollin och Petersen. 

Tellina calcarea Chemnitz. Denna mussla år allmån utanfår 
Råå på lerbotten. Det stårsta af mig antråffade exemplaret från 
nåmda lokal måter i långd 39 mm och i bredd 28 mm. En en- 
staka valvel har jag fått vid Råå, som miter i liingd 40 mm och i 
bredd 30 mm. De stora exemplaren synas vara mycket sållsynta. 
Måttet åfverstiger betydligt de af Lånnberg antråffade (30 mm). 

Scrobicularia plana D. C. Två dåda exemplaren antråffade jag 
sista sommar på samma botten som Macoma calcarea. Det står- 
sta måter i långd 34 mm och i bredd 28,5 mm. Fyndet år af 
stårsta intresse, då arten aldrig fårut antråffats i Oresund hvarken 
lefvande eller dåd (enl. Petersen). Måøjligt år, att arten lefver 
ånnu som en reliktform kvar i Øresund på låmpliga lokaler. 

Dosinia spuria Gmel. (Dosinia lincta G. O. Sars). Collin 
har antråffad denna mussla i dåda expl. vid Hellebæk. Sammå 
iakttagelse har fårfattaren gjordt vid Råå. Dock har det lyckats 
att erhålla ett lefvande expl., lingd 28 mm och taget i bottengarn 
af fiskare mellan Råå och Hven. Detta fynd visar, att arten ånnu 
finnes lefvande i denna del af Oresund. Dåda skal åro icke såll- 
synta utanfår Råå på skalbotten och ilandføras ofta af fiskare. Det 
stårsta antråffade exemplaret har haft en långd af 30 mm. Mårk- 
ligt år, att på såvål det lefvande som på de dåda skalen bucklorna 
voro starkt anfråtta. Antagligen tillhår arten en af de former, som 
åro i utdående inom området. 

Lucinopsis undata Pennant. Af denna art har jag funnit flera 
dåda skal från djupet utanfår Råå. Det stårsta skalet måter 29 
mm. Vid Hellebæk har Collin funnit arten i små exemplar, icke 
måtande åfver 8 mm. Collin nåmner icke, om exemplaren varit 
lefvande eller dåda. Ett litet expl. år åfven funnet på sammå 
lokal af Prof. Låtken (enl. Collin). Arten år får dfrigt såillsynt 
i sundet såvål som i Kattegat (Petersen). 

Venus gallina Lin. (Venus striatulus Da C.). Denna art år tem- 
ligen allmån i Oresund. Af talrika från Råå erhållna exemplar bade 
det stårsta en långd af 34 mm och en bredd af 24 mm. Detta 


59 


mått åfverstiger betydligt de af Collin vid Hellebæk antråffade, 
af hvilka det stårsta hade en låingd af 29,5 mm. Fårgen år i all- 
månhet smutsigt hvit med de radiåra banden varierande och ibland 
sammanflytande. Ofta åro banden knappt mårkbara och då vanligen 
upplåsta i små bruna, på de koncentriska ribborna regelbundet ord- 
nade flåckar, som perlbandslikt fålja ribbornas åfre kanter. Mårk- 
ligt nog upptager Prof. E. Lånnberg icke arten såsom antråffad i 
Øresund, enligt hvad jag kan finna i nåmde fårfattares arbete ,,Un- 
dersåkningar rårande Øresunds Djurlif”f, Meddel. från Kgl. Landt- 
bruksstyrelsen N:r 1. 1898. 

Venus fasciata Don. Ett gammalt skal af denna art har jag 
fått från skalbottnen utanfor Råå. I den mig tillgångliga littera- 
turen har jag icke sett den upptagen såsom kånd ifrån Øresund, 
och fåga troligt år, att den numera finnes lefvande dårstådes. Når- 
maste lokal intill Oresund, dår den antråffats, år i Skeldervikens 
mynning, dår den erhållits sommaren 1902 af Prof. Lånnberg. 
Det af mig funna skalet måter i långd 22 mm. 

Lucina borealis Lin. (Lucina borealis Lovén). Talrika skal 
har jag fått vid Råå på ett djup af 20 meter, skalbotten. Arten år 
visserligen kånd førut genom antråffade dåda skal från Øresund 
norr om Hven, men upptåger jag arten i denna forteckning, .då 
jag haft tillfålle att måta en del exemplar. Det stårsta af mig an- 
tråffade måter i långd 22 mm. Troligt år, att arten finnes lefvande 
inom denna delen af sundet. Collin har funnit den vid Helle- 
bæk, och flera af de af forfattaren erhållna skalen synas vara nyli- 
gen dåda. På ett skal såg jag fragment af låsbandet ånnu kvar- 
Sittande. Lilljeborg har funnit arten vid Kullaberg i September 
1851. Dock angifver denna fårfattare icke, om arten antråffats i 
lefvande eller dåda exemplar. 

Cardium echinatum Lin. Denna stora mussla finnes ej såll- 
synt ånda ned till Hven, och utanfår Råå finnes den på 20 meter 
Lostera-botten. 1 fiskgarnen erhålles den ibland og fastnar lått 
8enom sina krokiga taggar. Det stårsta exemplar, jag uppmått, 
hade en långd af 54 mm, hvilket mått åfverstiger de af Collin 
vid Hellebæk uppmåtta exemplaren. Det angifna måttet på Råå- 
exemplaren utgår antagligen maximistorleken i Øresund. Skalen 
variera något. På en del åro ribborna mer eller mindre upphåjda 
På skalens innersida. På andra dåremot åro ribborna blott antydda. 


60 


De skal som hafva upphåjda ribbor åro alltid tunnare och hafva 
taggarne på skalens åfversida något långre och spetsigare ån på de 
skal, som hafva fåga upphåjda ribbor. Ribbornas antal synas våxla 
mellan 18-—20 st. 

Mørch upptager trenne former af arten: 

1) Skalet tjockt med breda ribbor från Kattegat och Vesterhafvet. 

2) Skalet tunnt med smala ribbor från Kattegat och Øresund. 

3) Taggarne starkt tillbakabåjda från Øresund vid Helsingør. 

Alla tre formerna har jag observerat bland material, som in- 
samlats från Oresund. Dock synas mig dessa Mårchs former 
icke vara konstanta, ty ofvergångsformer finnas i oåndlighet. Mårch 
angifver storleken till 51 mm på formen 3), hvilket åfven år åfver- 
ensståimmande med måttet på de af undertecknad erhållna exem- 
plaren. Det stårsta exemplaret, som jag antråffat, hade en långd 
af 54 mm och kan håinfåøras till formen 1), ty skalet var ytterst 
tjockt och hade jåmfårelsevis breda ribbor. 

På skalbotten 28—30 meter utanfår Råå erhålles ofta dåda ex- 
emplar, men dessa hafva vanligtvis taggarne starkt slitna, och oftast 
åro skalens yta så starkt afnått, att taggarne nåstan helt forsvunnit. 
Vid ett tillfålle utanfor Råå fick jag ett exemplar lefvande, som helt 
och hållet saknade taggar, men hade ribborna starkt upphåjda (lingd 
38 mm). | : 

Cardium edule Lin. Denna hjertmussla år allmån i strand- 
regionen utanfor Råå och norr om Hålsingborg. De utanfår Råå 
forekommande synas tillhåra varieteten: balticum Beck eller åt- 
minstone stå de denna varietet ganska nåra. Skalen åro i allmån- 
het uppblåsta, samt epidermis brokig af gult och brunt. På en 
del exemplar åro skalen rostfårgade liksom de fårut nåmda Nassa 
reticulala. | 

Cardium nodosum Montagu. Denna lilla mussla har jag funnit 
i små exemplar under skrapning å linien Hålsingborgs hamn och 
Lappegrunds fyrskepp (lingd 3 mm). De af mig antråffade voro 
rosafårgade. 

Cardium norvegicum Spgl. Af denna vackra mussla har jag 
erhållit en valvel. Den erhålls i fiskgarn. som varit utsatta på 
skalbotten strax norr om Hven. Det funna skalets lingd år 30 
mm och synas detta hafva tillhårt ett nyligen dådt exemplar, y 
såvål epidermis som låsbandet voro ånnu oskadade. 


61 


Troligt år dårfår, att arten ånnu finnes lefvande i sundets norra 
del. Dock år fyndet sårdeles mårkligt, då faunisterna icke førut 
funnit arten hvarken i sådra Kattegat eller Øresund. I norra Katte- 
gat år arten ej sållsynt enl. Petersen (,Hauch's Togter). Den 
år bl. a. funnen vid Bohuslån (Théel), i Nordsjån af ,,Pommer- 
ania" expeditionen och vid Jutlands vestkust. 

Placunanomia patelliformis Lin. (Anomia patelliformis G. O. 
Sars). Denna får mellersta delen af Øresund nya mussla antrif- 
fade jag i juli 1913 vid granskningen af en del bottenmaterial, som 
erhållits i bottengarn, hvilka varit utsatta å den så kallade ,, Disken" 
norr om Hven. De tvenne exemplaren, som antråffades, sutto 
fåstade i fårdjupningar på flintstenar. Det stårsta exemplaret måter 
1 långd 25 mm och i bredd 22 mm. Mårkligt år, att finna denna 
art så luxurierande i storlek. G. O. Sars uppger dess storlek vid 
Norges vestkust till 23 mm. Arten år visserligen kånd (enl. Pe- 
tersen) från Hven i dåda exemplar och från Hellebæk såsom 
lefvande. I Kattegat lefver den (enl. Petersen) på ett djup af 
10—20 meter. : 

Modiolaria discors Lin. På Zostera utanfår Råå har jag funnit 
några exemplar och det stårsta måter i lingd 10 mm och bredd 
6 mm. Lånnberg saknar måttuppgifter får arten i Oresund. 
Petersen har funnit den i den så kallade , Lundarånnan". 

Modiolaria nigra Gray. Talrika lefvande exemplar har erhållits 
af fiskare, som ertappat dem i bottengarn utanfår Råå på 10—12 
Meters djup. Det stårsta exemplaret måter i långd 49 mm och 
det minsta 30 mm. Nimda mått understiger i storlek de af Lånn- 
berg såder om Hven antråffade, som hafva en långd af 62 mm. 

Mytilus edulis Lin. Af denna i Oresund så ytterst allmånna 
Mussla har jag funnit flera varieteter af hufvudformen. En af dessa 
år den af Pennant beskrifna underarten pellucidus. Den skiljes 
från hufvudformen genom sitt något tunnare, nåstan genomskinliga 
Skal, som år prydt med knippen af blå och mårkbruna lingdstrålar, 
hvilka solfjiderlikt utbreda sig från bucklorna åfver skalet mot dess 
bakre kant. Denna underart ir ganska allmån och upptråder på 
Sina stillen i hela kolonier, dock ofta blandad med hufvudformen. 

ill och med i Hålsingborgs hamn finnes den, dock mera spar- 
Samt. Vid flera tillfillen har jag sett affall från bottengarn, som 
Uteslutande utgjordts af denna vackra underart. Ofvergångsformer 


62 


mellan denna varietet och hufvudformen har jag Sett ibland. Det 
stårsta pellucidus-exemplaret, jag haft tillfålle att måta, hade en 
långd af 50 mm. De funna exemplaren likna fullkomligt dylika 
från Engelska Kanalen, hvilka jag haft tillfålle att se i Mrs. C. 
Andersens samling. Sev. Christensen angifver underarten 
såsom funnen vid Rubjerg Knude vid Nordsjån, och dess storlek på 
denna lokal uppgår till 33 mm. I Øresund åro de stora exemplaren 
sållsynta, och erhåll jag blott ett fåtal dylika vid granskningen af 
tusentals från skilda lokaler ilandfårda individer. En annan varietet, 
som jag observerat, år en synnerligen mårklig fragil form, af hvil- 
ken jag tagit ett fåtal lefvande exemplar på ett gammalt skepps- 
vrak, som legat några år i Råå hamn. Vattnet år hår bråckt och 
tidvis alldeles fårskt. Exemplaren voro icke stårre ån 12 mm i 
långd, till fårgen ljusbrunt sidenglånsande och med ytterst skåra 
skal. Vidare voro skalen mycket breda och platta. De synas nårma 
sig en i litteraturen beskrifven form minor. Denna varietet synes 
utgåra en mårklig brakvattensform, och vore det helt visst af stort 
intresse att gåra vidare undersåkningar, om den upptråder konstant 
å lokalen. Varieteten utgår ett intressant fall af anpassning. 


Litteraturfårteckning. 


Einar Lånnberg: ,Undersåkningar rårande Oresunds Djurlif". Medde 


landen från Kongl dtbruksstyrelsen 

do »Fortsatta undersåkningar rårande Øresunds Djurliff Med- 
delanden från Kongl. Landtbruksstyrelsen. 1899. 

do. »Undersåkningar rande Skeldervikens SA angrånsande 
Kattegats-områdets Djurlif"f. Meddelanden från Kongl. 


Landtbruksstyrelsen 1908. 

C. A. Bergh: ,lakttagelser åfver Djurlifvet i Kattegat och Skagerack, Ejore 
under kanonbåten ,,Ingegerdf's expedition sommaren I 1870f 
Akad. Afhandling, ke? IS7TE 

Meyer und Måbius: ,,Fauna der Kielerbugt.” 1865—72. 

Hjalmar Théel: ,,Om utvecklingen af Sveriges Zool. Hafsstation Kristine- 
berg och om Djurlifvet i angrånsande haf oc ordar"- 
Arkiv får Zoologi, Kongl. Vet. Akad. Handl. Band 4, NT 


907. 
C. G.Joh. Petersen: ,,Molluskerne i de danske Have indenfor Skagen" 
(Kanonbaaden ,,Hauch'”s Togter). København 1890. 
do. »Om de skalbærende Molluskers nain ide 
danske Have indenfor Skagen”. København 1888. 


are 


63 


Sev.Christensen: ,,De danske Saltvandsmuslinger”, Flora og Fauna, 7. 
Aargang 1905. 

G. O. Sars: ,,Mollusca regionis arcticae Norvegiae". Christiania 1878. 

Ernst Schrader: ,,Lamellibranchiaten der Nordsee”, Kiel 1910. 

Jonas Collin: ,,Faunula Molluscorum marinorum Hellebækiana". Over- 
sigt over den marine Bløddyrfauna ved Hellebæk. Natur- 
historisk Tidsskrift, Bind 12, I 

W.Lilljeborg: »Fårteckning åfver de vid Kullaberg i Skåne i September 
1851 insamlade hafsmollusker."  Ofversigt af Kongl. Vet. 
Akad. Forhandl. 1851. 

do, »Mollusker insamlade vid ent Juli 1852.” Ofversigt af 

Kongl. Vet. Akad. Førhandl. 

G.Lindstråm: ,,Om Gotlands nutida mr Aaby 1868. 

Ad.S.Jensen: ,Studier over Nord. Mollusker”, I, II, I, København, (Natur- 
historisk Forening), 1902—1905. 


Fårfattaren får vidare tacka Professorn Hj. Théel, Lektorn Dir 
E. Schiått och Inspector Ad. S. Jensen, hvilka samtliga bistått 
mig med litteratur, samt Dir V. Nordmann, Bokhandl. Herm. 
Lynge, H. Sell och Mrs. C. Andersen (Båstad), hvilka gifvit 
mig ånskade upplysningar och stållt sina rika privatsamlingar till 
mit fårfogande. 


17—1—17. 


Om Margaritana margaritifera L. fra Varde Aa 
samt om et lille Mollusksamfund fra Ribe Marsk. 
Af 


C. M. Steenberg. 
(Meddelt i Mødet d. 27. Oktober 1916) 


I. Margaritana margaritifera L. 

Påa en kort Udflugt til Vestjylland i August 1916 fandt jeg i 
Varde Aa flere Eksemplarer af Flodperlemuslingen Margaritanu 
Mmargaritifera L. Da dette Findested falder indenfor et Omraade, 
hvorfra den ikke tidligere har været kendt, skal der i det følgende 
Sives nogle Oplysninger om denne Muslings Udbredelse samt om 
de Forhold, hvorunder den lever her i Landet. 

Flodperlemuslingen er en af de faa circumpolære Ferskvands- 
mollusker, vi kender, idet de 3 Flodperlemuslinger fra det nordlige 
Sibirien og Mandschuriet: M. dahurica v. Midd., M. møngolica v. 
Midd. og M. complanata Sol. samt den nordamerikanske M. ar- 
tuala Barnes maa betragtes som Lokalformer af M. margaritifera L. 

I Europa er den udbredt fra noget nord for Polarkredsen til 
Pyrenæerne. og Alperne samt fra Irland til Østrusland. Den findes 
1 hele Norge til Østfinmarken, i hele Sverige til noget nord for 
Polarkredsen 1) (Torneå-Elv). I Storbritanien og paa Irland er den 
" hyppig, ligeledes i Frankrig. Locard (6) angiver vel, at det er 
tvivlsomt, om M. margaritifera L. findes dér, men de andre an- 
førte Margaritana-Arter (elongata Lam., roissyi Mich., michaud: 
Loc., Pyrenaica Bourg., brunnea Bonh.) er kun at betragte som 
Lokalformer af M. margaritifera. Sydgrænsen i Vesteuropa er 
Pyrenæerne. Et Par Former (pyrenaica Bourg. og brunnea Bonh.) 
Saar op i Højpyrenæernes Bække. Fra Belgien angives den af 
Colbeau. : 


1 
) Den er dog ikke fundet i Sarekbjergene. 
Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 68. 


66 


I Mellemeuropa findes Flodperlemuslingen paa de fleste Steder, 
hvor Grunden bestaar af Granit, Gnejs, Skifer og Sandsten. I 
Tyskland er Forekomststederne: Eifel, Hunsriick, Westerwald, Vo- 
geserne, det sydlige Schwarzwald, Odenwald (de to sidste Steder 
indført), Floderne fra Bayrischer Wald, Bøhmer Wald, Fichtel Ge- 
birge, desuden Thiiringen, Sachsen og Schlesien (Floder fra Su- 
deterne). En isoléret Forekofnst er den sydlige Del af Lineburger 
Heide i Hannover. — Østrig huser Flodperlemuslinger i Moldau og 
Bifloder (Bøhmen) samt i talrige Bække i Erkehertugdømmet Østrig. 
Ind i Schweiz naar den ikke, heller ikke gaar den op i Alpernes 
Udløbere i Østrig. 

En samlet Fremstilling af Udbredelsen i Østeuropa er — Såå 
vidt mig bekendt — kun givet af v. Hessling (3), der angiver 
den fra de nordligste Egne af Finland og Rusland, saaledes skal 
den findes paa 69% 15' n. Br., altsaa i hele Lapland og paa Kola 
Halvøen Fra det hvide Hav strækker dens Udbredelsesomraade 
sig da gennem hele Nord- og Midtrusland (Volga-Flodens Omraade 
og Floderne til Østersøen) til 56" Bredde i det østlige Volgadistrikt 
og til 51? ved Dnepr (Volhynien), ja et enkelt Sted endog til 47" 
ved Dons Munding. 

Fra Island og Færøerne kendes Flodperlemuslingen ikke. Paa 
Fastlandet mangler den i et ret stort Omraade, der indbefatter 
Danmark, Nordtyskland og rimeligvis hele Holland. Omkring dette 
" sidstnævnte Omraade findes da et meget bredt kredsrundt Bælte, 
hvori den er hyppig. At den mangler i det store centrale Om- 
raade, er let at forstaa. Denne Musling er nemlig mere fordrings- 
fuld end nogen anden af vore Unionider. Den kræver fuldstændig 
rent, koldt, hurtigtstrømmende og kalkfattigt Vand; derfor findes den 
kun paa saadanne Steder, hvor Grunden dannes af Urbjergarter 
(Granit, Gnejs), Sandsten eller forskellige Skiferarter. Hurtigt- 
løbende Bjergbække, hvis Bund bestaar af Grus, Smaasten, Skifer- 
stykker og lignende, ynder den. Det er derfor intet Under, at den 
holder sig borte fra hele det Omraade, hvis Overflade udelukkende 
bestaar af et tykt Lag Morænemateriale, saaledes som Tilfældet &T 
i Danmark og Nordtyskland; thi Vandet i Aaer og Floder, der 
løber i dette Omraade, er oftest kalkholdigt, ret iltfattigt 08 mindre 
klart, Bunden dyndet eller sandet og ej heller saa stærkt belyst, 
som Bunden er i Bjergbækkene. Forholdene i Danmark 08 Nord- 


67 


tysklands Vandløb ligner meget mere Naturforholdene i Søerne, og 
i saadanne findes Margaritana aldrig. 

Kun én Undtagelse har hidtil været kendt, nemlig Omraadet i 
Hannover (Liineburg). I adskillige Bække, der her løber i en 
Jordbund bestaaende af Morænemateriale, findes Flodperlemuslinger; 
dog skal flere af disse Vandløb (f. Eks. Aller) komme fra de syd- 
for liggende Højdedrag, der bestaar af Bjærgarter fra Devon-, Perm-, 
Karbon-, Trias-, Jura- og Kridttiden. Den her i Danmark fore- 
kommende Lokalitet ligger derimod midt i Lavlands- og Moræne- 
omraadet og har derfor en særlig Interesse. 

Der foreligger fra tidligere Tid Beretninger om, at der i Dan- 
mark og Sønderjylland skal være drevet Perlefiskeri; disse Beret- 
ninger er sammenstillede af Mørch (9) og ogsaa omtalt af v. 
Hessling (3, S. 192, 193); men Mørch mener, at de perleførende 
Muslinger, der tidligere er omtalt i Litteraturen fra Danmark og 
Sønderjylland, alle er Unioner, og deri har han sikkert ganske 
Ret. Varde Aa er derfor det eneste sikre hidtil kendte Findested 
for Flodperlemuslingen. 

Lokaliteten er ret ejendommelig. Varde Aa løber fra Varde By 
mod Vest i talrige Slangebugtninger. Der er altid en stærk Strøm 
i Aaen, som midt i Løbet er ret dyb. Bunden bestaar af en kor- 
net, brunlig Sandmasse, der ikke har.saa lidt Lighed med Kaffe- 
Sgrums, Deri findes saa godt som ingen Mollusker, knapt engang 
en enkelt Pisidium. Inde ved Bredden kommer Plantevækst, og 
Bunden er dér mere mudret. 

Det er kun paa et meget lille Omraade, jeg har fundet Mar- 
garitana. C. 2 Kilometer fra Byen ligger der to gamle Aaslynger, 
der nu er spærret i den ene Ende. Den første, d. v. s. nærmest 
Byen liggende, og tillige største af disse kaldes ,Gammel Aa" 
eller ,Store Bjørn", Naar man har passeret den, ser man paa 
venstre Aabred nedenfor en Gaard en sandet Skrænt. Nedenfor 
er der en forholdsvis bred, sandet-gruset Bred ganske uden Plante- 
vækst. Ud for denne Skrænt findes Flodperlemuslingen. Vandet 
Stryger forbi dette Sted med stor Fart; det er meget koldt og 
Sanske klart, saaledes at man let kan se Bunden, der bestaar af 
8roft Grus og smaa, sandstenslignende Stykker; den er ganske ren, 
uden det ringeste Mudder og næsten uden Plantevækst, kun nogle 
enkelte Potamogeton findes hist og her. Fra Land kan man vade 


se 


68 


en god Meter ud, men saa skraaner Bunden pludselig meget stejlt 
nedefter til flere Meters Dybde. Paa dette Sted sidder de fleste 
Eksemplarer; nogle faa gaar saa langt ind, at man kan tage dem 
ved at vade. 

Længere ude langs Aaen findes paa mange Steder Sandbund ; 
flere Steder er Bunden endog dækket med hele store, sandstens- 
agtige Flager. Paa Grund af denne Bundart og det lidet kalk- 
holdige og ret hurtigtløbende Vand kommer Lokaliteten her i Varde 
Aa i nogen Grad til at ligne saadanne Lokaliteter, hvorpaa Flod- 
perlemuslingen findes i Sandstensomraadet i Sachsen, og det er 
disse Forhold, der betinger dens Trivsel i Aaen. 

Mærkeligt nok fandt jeg den ikke længere ude langs Aaen; 
men dels er Bunden dér paa mange Steder fintsandet, hvilket Mus- 
lingen ikke sætter Pris paa, dels tillod min Tid mig ikke at iværk- 
sætte en mere indgaaende Undersøgelse, saaledes at jeg maatte 
indskrænke mig til at søge langs Bredden og foretage nogle enkelte 
Skrabninger. 

Margaritana har sikkert levet i Aaen i lange Tider. Fiskerne 
kendte den godt, idet de undertiden ude i Løbet fik den i deres 
Garn. De havde aabenbart en Anelse om, at den kunde huse 
Perler, thi — efter hvad de fortalte mig — lukkede de ofte de 
fangede Muslinger op, men aldrig havde de fundet Perler deri. Der 
kan være en Mulighed for, at den tilfældig er indslæbt; thi tid- 
ligere, inden Vestjylland havde faaet sin Havn i Esbjerg, kom der 
mange Smaaskibe, saaledes ogsaa norske og svenske til Varde; 
men der er størst Sandsynlighed for, at den har været der i lange 
Tider. Fornylig er den under ingen Omstændigheder indført; thi 
den har været i Aaen, saalænge Fiskerne kan huske tilbage. 

Ejendommeligt er det, at dens Forekomst i Aaen saa længe er 
forblevet ukendt; men det maa vel tilskrives den noget afsides 
Beliggenhed, Varde har. At. den dog har været kendt fra dette 
Sted tidligere, blev mig meddelt, da jeg paa et Møde i Dansk 
Naturhistorisk Forening foreviste de indfangede Muslinger. For en 
Snes Aar siden har Hr. Apoteker Teilmann-Friis faaet tilsendt 
nogle Eksemplarer derfra, men han har intet offentliggjort derom, 
ejheller meddelt det til andre Malakologer. 

Flodperlemuslingen kendes let fra de andre danske Unionider 
paa sin langstrakte Form, konkave Underrand og sorte Farve; det. 


69 


bedste Kendetegn er dog Mangelen af Sidetænderne. De danske 
Eksemplarer er store og kraftige Individer; de fleste maaler mel- 
lem 110 og 120 mm, et enkelt endog godt 140 mm. Der er 
baade fladere og mere hvælvede Eksemplarer; de fleste har en ret 
stærkt indadbuet Underrand. Som det næsten altid er Tilfældet 
hos Margaritana, er Umbonerne stærkt eroderede. Ydersiden er 
blank tjæresort, men ofte ses Grundfarven kun paa et lille Parti 
fortil. Et bredt Bælte midt paa Skallerne er dækket af et brunligt 
Overtræk (Brunjernsten); den Del, der rager frit frem over Bun- 
den, har en mat sort Farve, men er undertiden ogsaa rustfarvet. 
Samme Lød har talrige Unio pictorum, der findes i Nærheden, 
i »Gammelaa", Da disse tillige ofte har en Form, der en Del 
minder om Margaritana, bliver de undertiden af Fiskerne forvekslet 
med denne. 

Ingen af de 18 Stk. Margaritana, som jeg tog, indeholdt Per- 
ler. Skallerne er ikke særlig tykke og Perlemoret mat, hvidligt 
eller blaaligt, sjældent rødligt, med enkelte gulbrune Oliepletter. 
Tænderne er ofte kun svagt udviklede, særlig i venstre Skal. 


IL. Et lille Mollusksamfund fra Ribe Marsk. 

Vest for Ribe ved Ydre Bjerrum er det ret let at komme ud 
I den yderste Del af Marsklandskabet. Efter at have passeret det 
Store Dige staar man paa selve ,Landvindingen", der er tæt be- 
vokset med Græs. Da der vindes meget Hø her, har man anlagt 
Køreveje med smaa Grøfter langs Siderne. I disse ses sjældent 
Mollusker; derimod findes der mange i den yderste Del af Vege- 
tationsbæltet lige ved den Grænse, hvortil Vandet naar ved normal 
Flod. I denne ydre Del, hvor Bevoksningen for en stor Del dan- 
nes af Strand-Asters, Strand-Vejbred, Strand-Trehage og Engelsk- 
Græs, findes der en Mængde smalle Render, der i Reglen løber 
vinkelret paa Kystlinien. Disse er sikkert dannet derved, at Van- 
det ved stærk Højvande er løbet ind paa de nøgne Partier mellem 
Tuerne og dér har slikket Leret bort, medens Planterødder og Plante- 
Stængler har holdt paa det fine Materiale. Renderne, der kan 
være uregelmæssigt forgrenede og undertiden pludseligt udvidede, 
er oftest kun et godt Spadestik dybe og ikke videre synlige, da 
Planternes Stængler og Blade for største Delen dækker hen over 
Fordybningerne. I den ydre Del af Renderne er der ofte Vand, 


70 


længere inde derimod sjældent, men overalt i Bunden og paa Ren- 
dens Sider er Slikken alligevel fugtig. Fordybninger af noget lig- 
nende Årt, men større af Omtang og mere uregelmæssige, er 
beskrevne af Prof. Eug. Warming (11) samt af Statsgeolog A. 
Jessen (4). 

Bunden i Renderne var fyldt med talrige Skaller af Littorina 
littorea L., Mylilus edulis L. samt levende og døde Rissoa og Hy- 
drobia. Imellem disse løb talrige ganske smaa Krabber omkring. 
Højere oppe paa: Rendens Sider, helt oppe mellem Plantestæng- 
lerne fandtes Fofgællesneglen Assiminea grayana Vlem.  Ejen- 
dommeligt nok krøb Dyrene i de fleste Tilfælde sammen to og to; 
den ene bar den anden oven paa sin Skal. Hvad dette betyder, 
ved jeg ikke; en Tilfældighed har det næppe været. Mellem Ås- 
siminea krøb talrige smaa nøgne Havsnegle, tilhørende 2 Arter; 
disse lignede ved første Øjekast Planarier; særlig gjaldt dette den 
ene: Limapontia capitata Mill., da den er ganske fladtrykt. Eks- 
emplarerne af den anden Art: Alderia modesta Lov. saa ud, som 
de var skælklædte; dette skyldes den Omstændighed, at Rygpapil- 
lerne var trykket helt ned mod Rygfladen. Eksemplarerne af begge 
Arter, men i særlig Grad den sidstnævnte, var omgivet af et tykt 
Slimlag. Aabenbart er det dette, der beskytter dem mod Indtør- 
ring. Det er et ejendommeligt Opholdssted for disse Dyr, helt oppe 
paa Land; de træffes dér Side om Side med Thysanurer, Biller, 
Larver og Edderkopper. Ja selv Æggene af Alderia modesta laa 
flere Steder oppe paa Rendens Sider og var øjensynlig aflagt dér 
og ikke skyllet derop. 

Limapontia capitata Mill. er tidligere angivet fra Vaderne af 
Dr. Wesenberg-Lund (11); Alderia modesta Lov. er derimod 
ny for den danske Fauna. 

Assiminea grayana Fleming!) er Typen for Slægten. Den fin- 
des hos os i middelstore Eksemplarer; de største maaler 6,7 mM 
i Længden, 4,2 mm i Bredden. Udbredelsen udenfor Danmark er: 
England (Kent, Thems-Mundingen mellem Greenwich og Graves" 
end), Skotland (?), Irland (Warren), Belgien (de Malzine vest for 
Ostende) og Tyskland (flere Steder ved Dollart- og Jadebugterne 
samt ved Bremerhaven: Weddewarden). Efter al Sandsynlighed 


") Beskrivelse se Litt. 10, Sid: 213. 


TÅ 


forekommer Arten da ogsaa ved Hollands og Slesvig-Holstens Ky- 
ster, men jeg har ikke kunnet finde nogen Angivelse derom. 

Alderia modesta Lovén (1, 2). De danske Individer har et 
langstrakt ovalt Legeme med jævnt hvælvet Ryg. Hovedet er tyde- 
ligt afsat og lille; det er paa Siderne trukket ud i to korte Lapper, 
der er lyst kantede og ved deres Grund bærer Øjnene. Tentakler 
og Øhinophorer mangler. Et langstrakt trekantet Parti af Ryggen 
er nøgent, hele den øvrige Del bærer Papiller, ordnede i 2—3 
Rækker; disse er kortere fortil, længere bagtil. Farven er graa- 
gul, spættet med sorte Pletter og Streger; hos et enkelt Individ er 
hele det nøgne Rygfelt samt Hovedets Midterdel meget mørk brun- 
Ssraa, næsten sort. Fodsaalen er ensartet lys, bredere end Krop- 
Pen og adskilt fra denne ved en Fure.  Anal-Papillen, der sidder 
næsten helt bagtil paa Rygsiden, rager ret langt frem. Radula er 
kort, Tænderne helrandede. 

De større Dyr maalte — konserveret i Formol — 5 mm. 

Denne Art er først beskrevet af Lovén (7) fra Kysten af Bo- 
huslån i Sverige. Alder og Hancock (1, 2) omtaler den fra 
Syd-Irland (Skibbereen), det sydlige Wales (Loughor Marsh nær 
Swansea) og Sunderland (syd for Newcastle) og Brady fra N.O.- 
England (Hylton Dene). Disse Findesteder var længe de eneste 
kendte; men i 1902 fandt Dr. A. Luther den ved Helsingfors (8), 
og i 1914 angives den af Prof. K. M. Levander fra Tværminne 
Samt fra Tavastfjård (5). Det sidste Sted blev den taget i 3—4 
Meters Dybde. Luther samt Alder og Hancock angiver der- 
Imod, at den lever i Brakvandspytter eller endog oppe paa Land, 
altsaa under lignende Forhold som i Danmark. 


Litteratur. 


1) Alder, J. ana Hancock, A., A Monograph of the British Nudibranch- 
iate Mollusca, Part I—VII, (Pl. 41, F. 1—5). London 1845. 

2) Eliot, Charles, do., Part VIII (S. 177, Pl. VII, F. 3—6). London 1910. 

3) Hessling, Viender v., Die Perlmuscheln und ihre Perlen. Leipzig 


4), Jesse n, ve Marsk ken ved Ribe. Danmarks geologiske Undersøgelse. 
L Række, NE 21. 1916. 

ig, Levander, K. M., Zur Kenntnis der Bucht Tavastfjård in hydrobiolo- 
gischer Hinsicht. Meddelanden af Soc. pro Fauna et Flora Fen- 
nica, h. 40, (1913—14). Helsingfors 1914. 


(a7] 


sJ 


— 


== 


7 


TØ 


Locard, Arnould, Les coquilles des eaux douces et saumatres de 
France. Paris 1893. 
Lover: S,; Opl meen Hafs-Mollusker. Ofvers. K. Vet. Akad. fårh. 
Årg. I, 1844. Stockholm 1845. 
Luther, A., Uber das Vorkommen von Alderia modesta bei Helsing- 
edd. af Soc. pro Fauna et Flora Fennica, h. 28 (1902). 


Mørch, O. dele se over de i Danmark forekommende Land- 
og ak rEA MDMA NE Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 
København 1863. 

Steenberg, C. M., Landsnegle. Danmarks Fauna 10, Bløddyr I. Køben- 
havn 1911. 

Warming, Eu Bidrag til Vadernes, Sandenes og Marskens Natur- 
historie. D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifier. 7. Række, nåt.- 
mat. Afd. II, 1. København 1904. 


senere I TE 


Vandremuslingen (Dreissenssia polymorpha Pall) 
i Furesø. 


Ved C. V. Otterstrøm. 
(Meddelt i Mødet d. 27. Oktober 1916). 


Siden Foraaret 1914 har jeg foretaget Fiskeriundersøgelser i 
Furesø. Det vakte derfor min Forbavselse, da jeg mod Slutningen 
af Sommeren (d. 14. September) 1915 iagttog en Musling, som jeg 
hidtil ikke havde set i Søen. Den kom op med et Sættegarn, som 
havde staaet paa over 20 m Vand ude ved Store Banke midt i 
Søen; en Del Ranker af Hornblad (Ceratophyllum) havde fæstet 
Sig i Garnet, og paa en af dem sad der en 12 mm lang Vandre- 
musling (Dreissenssia polymorpha Pall.). Senere paa Aaret (d. 3. 
November) fik jeg en Vandremusling (18 mm lang) op med et 
Sættegarn udfor Aasevang. Endelig iagttoges om Efteraaret Masser 
af smaa Unger, siddende paa Plantedele og lignende. 

Ogsaa fra anden Side opdagedes Vandremuslingens Forekomst i 
Furesø i Fjor. Tidligere er den ikke bemærket her, og det er 
Sikkert ensbetydende med, at den ikke har været i Søen, i hvert 
Fald ikke i nævneværdig Mængde, thi næppe nogen anden dansk 
Sø er jo saa grundig undersøgt som Furesø. 

Nu i 1916 er Vandremuslingen langt den almindeligste Musling 
Paa lavere Vand. Den sidder paa Stenene, paa Plantestængler og 
med Forkærlighed paa Skaller af saavel levende som døde Dam- 
muslinger (Anodonta). Omkring Bagenden af de levende Dam- 
muslinger sidder der ofte ti—tyve Vandremuslinger, medens den 
øvrige Skal er fri. Det er forstaaeligt, at denne uregelmæssigt. 
takkede Tingest let hænger fast i et Garn, og der er da ofte kom- 
met et Dusin eller flere med op, naar Sættegarnene røgtedes. 
Vandremuslingen er almindelig Søen over (saaledes ved Fandens 

Ose, ved Kollekolle, paa Store Banke, paa Stenholmen ved Frede- 


74 


riksdal osv.). Naar Vandet er klart, kan den ses siddende paa 
Bundens Sten og paa de Dammuslinger, der kravler inde i Sandet, 
men dens egentlige Tilholdssted er vistnok noget længere ude paa 


Tab. I. 265 Dreissenssia polymorpha. Furesø, den 29. Juli 1916. 


mm | 


AES BD RE RE SR TE RT TER EST ae te ad Gi) SR SSR TR ENEERSSSEDE] KEE SE RE RE 
KKR RR ES EK SR ve ore 


Om DD Wh Ut GG I 0 OG 


oner e 


en halv Snes Meters Dybde og rimeligvis saa langt ned, som den 
finder faste Genstande at fæste sig paa; indenfor 1 Meter Kurven 
mindes jeg. ikke at have set den. 

Da Vandremuslingen ikke var almindelig i Fjor Sommer, måå 
de umaadelige Mængder, der nu findes af den, stamme fra senere 


vs 


tilkommen Yngel. Dette ser mærkeligt ud, da der tilsyneladende 
er stor Forskel paa Størrelsen; men en nærmere Undersøgelse 
viser dog, at der i Virkeligheden for Hovedmassens vedkommende 
i Sommer var Tale om kun een Aldersklasse. D. 29. Juli røgtedes 
Garn, som havde staaet paa den stejle Skraaning udfor Fandens 


- 


BEDER 
« 


Fi VE ToL 
Vandremuslinger fra Furesø. d. 29. Juli hol sr Glasskaalen tilvenstre ligger Skallerne 
af en død Dammusling: de er md en Del af Randen besat med V Sukarno ger. 
: sener "en to nde een med Vandremuslinger påa 
Bagenden og den bageste Del af salen To døde Rørstumper (fisket op fra dybt 
Va nd) ses ogsaa ESKE med Vandremuslinger. 


== 
is 
Cd 
Sa 
£ 
z 
& 
= 


Mose; alt hvad der hang i Garnene af faste Genstande som levende 
og døde Limnæer og Anodonta, Pinde og gamle Rørstumper (se 
Figur 1) var besat med Vandremuslinger. Af disse maaltes 265 
Stykker, idet de lagdes paa den flade Side (Ryggen) paa en Milli- 
metermaalestok. Resultatet fremgaar af Tabel I, hvor hver Prik 
Svarer til en af de maalte Muslinger. 

Det ses, at Muslingerne fra 1 til 13 Millimeters Længde danner 
en sammenhængende Gruppe (0-Gr.); det maa altsammen være 
Yngel fra sidste Yngletid. Naar der er saa stor Forskel. i Stør- 


76 


relsen, ligger det formodentlig i, at Yngletiden er meget lang. Men 
der er tydelig nok Muslinger, som ikke hidrører fra sidste Yngle- 
tid; paa Tabel I ser 0-Gruppens Kurve fuldstændig normal ud, 


Tab. Il. 150 Dreissenssia polymorpha. Furesø; fra Characéer; 
d 


. 31. August 1916. 


nr FEER 
og over den kommer et Spring helt op til 20 mm; Muslingerné 


påa 20—26 mm maa uden Tvivl høre til en tidligere Aargang 98 
da formodentlig til Aargang 1914 (I-Gr.).. 


Tab. III. 11 Dreissenssia polymorpha. Furesø; fra Rodenden af Siv; 
d. 31. August 1916. 


mm 


eee es 

D. 31. August fiskedes en Del Vandremuslinger med en Yngel- 
trawl lige udenfor Sivkanten ved Nørreskov nær Kollekolle. Mus- 
lingerne sad paa Kransnaal (Characéer). 150 af dem maaltes (se 


IT 
Tab. II); 0-Gr. gaar fra 3—-13 mm, medens I-Gr. ikke er repræ- 


senteret.. Paa de yderste Siv (Scirpus lacustris) sad der nogle 


Tab. IV. 100 Unger af Dreissenssia polymorpha. 
Furesø, d. 18. Oktober 1916. 


mm | 


faa Vandremuslinger, men kun helt nede ved Rodenden ; formodent- 
lig fæster der sig talrige Larver paa Sivene om Efteraaret, men 
dette Opholdssted er ikke varigt, da Sivene forsvinder i Vinterens 
Løb; kun de Muslinger, der har fæstet sig paa det kommende 
Tab. V. 75 Dreissenssia polymorpha. Furesø, den 18. Oktober 1916. 


mm 


| 100 Stkr. maalt. Se Tabel IV. 


Aars Spirer, faar Lov at sidde i Fred; men naar Spiren skyder 
op, efterlader den- Muslingerne ved sin Grund. Otte af de meget 
lange Stængler (324—376 cm) blev: trukket. op, og der toges ialt 
11 Muslinger paa dem, som alle tilhørte 0-Gr: (9—14 mm; Tab. III). 


78 


D. 18. Oktober toges talrige Vandremuslinger ved Skovlvaads- 
fiskeri. De sad paa Sten, Dammuslinger, Grøde osv., som kom op 


Tab. VI. Dreissenssia polymorpha, Furesø, 1916. 


Juli August Oktober 


i2 « 
LGr. 
10 
9 | 
i 0-Gr, 
0-Gr. 


med Vaaddet. Aarets Yngel er nu kommen og maaler allerede 
indtil 3 mm, men da de mindste endnu ikke er 1 mm langé, ved- 
varer Yngeletiden formodentlig endnu. 100 Stkr. af denne Yngel 
(0-Gr.) maaltes (Tab. IV), og desuden maaltes 75 Stkr. af de ældre, 


Om W Wh 01 0) HH 00 


79 


som alle tilhørte I-Gr. (den tidligere 0-Gr.), og som var fra 5 til 
16 mm lange (Tab. V). 

Paa Tabel VI er Vandremuslingens Vækst illustreret ved en 
Sammenstilling af de i forskellige Maaneder iagttagne Størrelses- 
grupper. 

Det fremgaar af det anførte, at der maa have været en Del 
Vandremuslinger (eller i hvert Fald Yngel) i Furesø allerede i 1914. 
De kan næppe allesammen være kommen til Søen andet Steds fra, 
men stammer sikkert fra Forældre, som har levet i Søen. Under 
Forudsætning af, at Vandremuslingen bliver forplantningsdygtig alle- 
rede i sin anden Sommer, kan disse Forældre være født i 1913. 
(Hvis Væksten ikke afsluttes, skulde de nu danne en III-Gruppe, 
men formodentlig er de for sparsomt til Stede, til at Gruppen kan 
paavises). Rimeligst er det vel at antage, at ogsaa de er født i 
Furesø, og at ,Infektionen" saaledes stammer fra 1912 i det seneste, 
snarere fra et tidligere Aar. Der maa være tilført Søen enten ud- 
viklede Muslinger eller Larver. Infektionens Vej lader sig næppe 
oplyse; der forlyder intet om, at Vandremuslingen forud fandtes i 
nogen af de Søer (Vejlesø, Søllerød Sø, Farum Sø, Badstrup Sø), 
hvis Vand gaar til Furesø (den vil rimeligvis hurtigt brede sig til 
dem), og der er i denne stærkt villabebyggede Egn intet i Vejen 
for, at Akvarier med mange fremmede Dyrearter kan blive tømt i 
Søen; yngler Vandremuslingen i: Akvarier, maa det særlig let kunne 
Ske, at larveholdigt Vand hældes ud. Rimeligst er det vel dog, at den 
er ført til Søen som Larve med Fiskespand med levende Agnfisk 
fra ,Søerne" i København; Lystfiskerne medfører ofte de levende 
Agnfisk til Gedde- og Aborrefiskeriet fra København. Transport 
med Fugle, paa Fødder eller Fjer, var jo ogsaa mulig. Men iøvrigt 
har Vandremuslingen jo ikke sit Navn af intet! Den stammer fra 
de sydøsteuropæiske-asiatiske Floder og har herfra i Løbet af for- 
rige Aarhundrede bredt sig over store Dele af Vesteuropa. Museums- 
inspektor Ad. Jensen har været saa elskværdig at oplyse mig 
om, hvad der hidtil foreligger om dens Optræden hos os. Den 
kendes kun fra Byen Københavns Grund. Mørch nævner den") 
fra Peblingesøen (1861) og Ladegaardsaaen (c. 1843) og") fra en 


3 Vidensk. Medd. fra naturh. Foren. 1863. 
") Vidensk. Medd. fra naturh. Foren. 1865. 


80 


Pyt paa Jacob Holms Pladser, hvor den allerede blev taget i 1843. 
Zoologisk Museum har den fra St. Jørgensø, Sortedamssø, Grøn- 
ningen, Citadelsgraven, Botanisk Have, Københavns Vandrør og fra 
en Vandledning paa Vesterbro; i den Lynge'ske Samling findes 
den fra Citadelsgraven, Jacob Holms Pladser og fra Søndermarken. 
Hertil kan knyttes følgende interessante Beretning, der ligeledes 


mm 


Fig. 2. C.V: O. fol. 


0 | se me 6 20 25 cm 


En med Vandremuslinger tæt besat Sten, taget med Skovlvåaad 
d. 18. Oktober 1916 i Furesø. 


skyldes velvillig Meddelelse fra Inspektor Ad. Jensen. Han blev 
i Januar 1909 konsuleret af Maskininspektør Holger Hansen om, 
hvad det var for Muslinger, som havde forvoldt stor Fortræd "Al 
Par Tusinde Kroners Udgift) paa Østre Elektricitetsværk, i hvis 
Kondensator de blev suget ind med Svalevandet fra Sortedamssøen, 
i een Uge blev der udtaget af Kondensatoren c. 3 Millioner Styk- 
ker. Det var Dreissenssia polymorpha; ogsaa enkelte Limnæq 
ovala og Sphærium corneum fandtes imellem, dog kun ! pro 
mille i Forhold til Dreissenssia polymorpha. 3 

Det lader altsaa til, at Vandremuslingen er kommen her til 
Landet i 1843 eller rettere i de nærmest foregaaende Aar. Dens 


81 


Førsteoptræden i en Pyt paa Jacob Holms Pladser paa Christians- 
havn tyder jo stærkt paa, at den er importeret hertil, siddende paa 
Skib eller i dettes Ladning. Synderlig hurtig er dens Udbredelse 
her i Landet ikke gaaet, siden den i Løbet af c. 70 Aar ikke 
naaede udenfor Københavns Grund. Nu vil sikkert Mølleaaens Op- 
land — i hvert Fald den Del, der ligger nedenfor Furesø, for saa- 
vidt den da ikke er for stærkt forurenet — blive inddraget under 
dens Omraade. 

Mærkeligt er det, at Vandremuslingen, der til at begynde med 
i hvert Fald i Peblingesøen optraadte i store Masser, efterhaanden 
Synes at være aftaget stærkt her. Den nuværende umaadelige Til- 
tagen af Bestanden i Furesø vil formodentlig ogsaa ad Aare af- 
løses af en Tilbagegang; skulde Vandremuslingens Formering blive - 
ved som fra i Fjor til i Aar, vilde der snart ikke være en ledig 
Plads (se Fig. 2); men formodentlig finder Naturen snart Balancen 
og anviser Nykomlingen en mere begrænset Rolle. 


3—2—17. 


Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh Foren. Bd. 68. 


Udsigt over Insektædernes indbyrdes Slægtskab. 


Af 
Herluf Winge. 


Blandt Placentalia") ere Insektæderne dem, der staa nærmest 
ved- Pungdyrene, fra hvem de have deres Oprindelse. De have 
mistet den før-første øvre Fortand, Carotis løber ikke mere gjen- 
nem bageste Kilebens Krop, Pungben ere helt forsvundne, Hjernens 
Corpus callosum er fremkommet eller dog blevet udpræget, og mel- 
lem Fosteret og Væggen af Uterus er der opstaaet fast Forbindelse, i 
en ægte Placenla-Dannelse; ellers er der neppe nok noget, der 
skiller de oprindeligste Insektædere fra de oprindeligste ikke-klat- 
rende Pungdyr. Overfor de højere Pattedyr-Ordener er der ikke 
nogen Egenhed, der udmærker Insektæderne; men de forene hos 
sig en forholdsvis stor Mængde lave Egenskaber; de ere den Kilde, 
hvorfra de højere Ordener ere udsprungne.”) 

De kjendte Insektædere, baade nulevende og uddøde, ere alle 
i en eller anden Henseende særlig uddannede. Ser man bort fra 
den særlige Uddannelse og samler de oprindelige Egenskaber, der 
maa have været at finde hos de ældste Insektædere, faar man føl- 
gende Billed af dem: 

"Det har været smaa vevre Muse-lignende Dyr, levende af In- 
sekter og andet Kryb, mest opholdende sig paa Jorden, med Evne 
til at løbe, springe og grave, men ogsaa klatrende i Buske og Træer. 

I Ydre have de i høj Grad lignet Pungrotter, som Grymæomys; 
kun have de ikke haft Gribefødder og Snohale og heller ikke nogen 
Scrotum. — Snuden har været spids, men kort, dog bevægelig, 
med lille hvælvet Næsebrusk omkring Næseboret. I Overlæben 
har der været en Længdefure. Paa Snudens Side har der været 
mindst 6 Længderader stærke Varbørster, og andre have staaet i 


') Anmærkningerne findes sidst i Afhandlingen. 
6 


84 


Grupper over Øjet, paa Kinden og under Hagen. Øjet var anse- 
ligt. Det ydre Øre var ligeledes stort, med ret simpel Tragtform. 
Kroppen var lang, men let at bøje sammen, saa at den syntes kort. 
Halen var lang og tynd. Lemmerne vare ret korte, men frit be- 
vægelige, skjønt næsten til Haandled og Hæl-Led indhyllede i den 
fælles Krophud. Haånden var spinkel, med fem indbyrdes frie 
Fingre, med 3dje Finger længst eller dog ikke kortere end 4de, 
med 6 smaa Trædepuder paa Haandfladen (de to bageste under 
Haandroden, de fire forreste under Spidserne af Mellemhaands- 
benene, saaledes fordelte, at en af dem var fælles for 3dje og 4de 
Mellemhaandsben), med smaa spidse, sammentrykte Kløer; over 
Haandleddet, paa Armens Bagside, stod en Dusk Varbørster. Foden 
var spinkel, langstrakt, med fem frie Tæer, med 3dje Taa længst 
eller dog ikke kortere end 4de, med 6 smaa Trædepuder påa Fod- 
saalen (ordnede som paa Haandfladen). Det meste af Legemet var 
klædt med tætte og ret lange Haar; paa Øret vare Haårene kun 
ganske korte og fine; paa Snudespids, Haandflade og Fodsaal mang- 
lede de, helt eller næsten helt; og paa Halen og paa Oversiden 
af Haand og Fod vare de kun korte og spredt stillede; de havde 
her, ligesom paa Undersiden af Haand og Fod, ikke fortrængt den 
oprindelige Skælklædning, der endnu var tydelig tilstede mellem 
Haarzne. Haarklædningens Farve og Farvetegning have sikkert 
vexlet efter Omgivelsernes Paavirkning; dog kan det siges, at brun- 
lige Farvetoner have været fremherskende, stemmende med de 
Omgivelser, Jord og visne Blade, hvori de fleste Smaapattedyr leve, 
og paa Hovedet har der sikkert været en Tegning, der gjenfindes 
hos mangfoldige Hvirveldyr, helt tilbage gjennem Krybdyrenes og 
Paddernes Rækker, og som vist for en Del er afhængig af Sandse- 
redskabernes, særlig Øjets Indvirkning: en mørk Længdestribe gjen- 
nem Øjet, foroven og forneden omsluttet af lyse Striber. Penis og 
Tarm have aabnet sig i en fælles Grube. Langs Bryst og Bug 
har der paa hver Side været en Række Patter. 

Det blivende Tandsæt har ligeledes i høj Grad mindet om Gry- 
mæomys. Det har været 11 Tænder i hver Side, baade i Over- 
og Underkjæbe: 3 smaa Fortænder?) med nærmest kegleformet 
Krone og enkelt Rod, stillede i Mellemkjæbebenet og den tilsva- 
rende Del af Underkjæben, en stor ligeledes nærmest kegleformet 
eller krogformet, mere eller mindre sammentrykt Hjørnetand, med 


85 


enkelt eller tvedelt Rod, og 7 Kindtænder, alle, eller dog de fleste, 
med mindre simpel Form. Af Kindtænderne i Overkjæben have 
de to forreste haft Smalform, trespidset Krone, med høj Midtspids 
og en lille Spids forrest og bagest, mere eller mindre veludviklet, 
og med to Rødder, en forreste og en bageste; 3dje Kindtand har 
haft Mellemform, med Kronen noget ubestemt formet som Over- 
gang mellem de foranstaaende smalformede og de følgende bred- 
formede Tænder, dog altid med en indre Hæl, med tre Rødder, 
to ydre og en indre; 4de Kindtand har haft samme Bredform som 
de tre følgende, med tre yderste Spidser, Iste, 2den og 3dje Spids, 
to indre, 4de og 5te, og en inderste Hæl, 6te Spids, med eller 
uden en lille Mellemspids paa sin forreste og sin bageste Rand, 
alle Spidserne forenede ved skarpe Kamme i V-Form, og med tre 
Rødder, to ydre og en indre. Af Underkjæbens Kindtænder have 
de to forreste været formede som de tilsvarende øvre; 3dje har 
haft Mellemform, med 3 indre Spidser og en bageste ydre, og med 
en forreste og en bageste Rod; 4de har haft samme Bredform som 
de tre følgende, med tre indre Spidser, Iste, 2den og 3dje, og to 
ydre, 4de og 5te, alle forenede ved skarpe Kamme i V-Form, og 
med to Rødder, en forreste og en bageste. Alle Kindtænder, baade 
øvre og nedre, havde forholdsvis lave Kroner og korte Rødder.") 
— Mælketandsættet har været veludviklet, svarende til de tre For- 
tænder, Hjørnetanden og de fire forreste Kindtænder i hver Kjæbe 
i det blivende Sæt, og Mælketænderne have i Form været om- 
frent som deres Efterfølgere. 

Ogsaa Hovedskallen har været som hos Grymæomys og andre 
af de oprindeligste nulevende Pungdyr, bortset fra, at der fandtes 
et særskilt Forumen opticum, skilt fra Fissura orbitalis, at Fora- 
men rotundum derimod ikke var skilt fra Fissura orbitalis, at 
Carotis interna ikke løb gjennem Kroppen af bageste Kileben, men 
havde sit Leje lidt længere til Siden, og at Underkjæbens Pro- 
Cessus angularis ikke var bøjet indad.  Hovedskallen har været 
langstrakt, med stort, langt Ansigt og lille Hjernekasse, med stærk 
Kindbue, uden Prec. supraorbitalis og med kun svage Spor af Prc. 
Postorbitalis paa Pandeben og Kindben, med stærke Crista sagit- 
lalis og Cr. occipitalis. Sibenets Concha superior var anselig, med 
6 sammenrullede Blade, skydende sig tilbage i Nærheden af Fora- 
men opticum, men ikke ind mellem de to Foramina oplica og 


86 


ikke ned i Ganebenets lodrette Del eller i Vingebenet, og intet af 
Sibenet var sammenvoxet med Næsebenet; Concha inferior var 
anselig, vist med baade øvre og nedre sammenrullet Blad, men 
vist uden Biblade; ingen Sinus frontalis eller $. mawillaris fandtes; 
Næsebenet var langt og smalt, kun lidt udvidet bagtil. Øjehulen 
var anselig, liggende paa sin oprindelige Plads, vel afgrændset; 
paa dens forreste Rand laa et Foramen lacrymale, hvorfra Taare- 
kanalen løb fremad og nedad; Taarebenet var anseligt. Canalis 
infraorbitalis var lang, med bred Ydervæg. Trommebenet var en 
smal ringformet Knogle; det meste af Trommehulens Ydervæg var 
dannet af Hinde og af mere eller mindre skaalformede Udvæxter 
fra de nærmeste Knogler, fra Squvama, Ala magna, Corpus sphe- 
noideum posterius og Petrosum; Stigbøjlen har været stilkformet, 
men har snart, allerede hos lavtstaaende Insektædere, faaet Hinde- 
Aabning i Stilken, og i dette Tilfælde plejer en anselig Arteria 
stapedia at gaa igjennem den, fortsættende sig i Å. meningead 
media og A. mawxillaris interna; Os petrosum var ganske frit af 
Omgivelserne, dets Tegmen tympuni kun en lille, nærmest knold- 
formet Udvæxt, dets Pars mastoidea visende sig paa Hjernekassens 
Yderside mellem Prc. posttympanicus squamæ og Supra- 08 Ex- 
occipitale; Ørets Canales semicirculares vare kun i ringe Grad 
indhyllede af Knogle, frit ragende frem inde i Hjernekassens Hule, 
omsluttende en dyb Grube for Flocculus. Mellemkjæbebenets Krop 
var spinkel, men veludviklet; dets Prc. nasalis var anselig, rettet 
skraat opad og tilbage, dens bageste øvre Hjørne vidt skilt frå 
Pandebenet; dets Prc. palatinus var anselig, sammen med dets 
Krop og Forranden af Overkjæbebenet omsluttende et langstrakt 
Foramen incisivum laterale (Fissura palatina); et lille F. inc 
sivum medium laa lidt længere fremme mellem Kroppene af de 
to Mellemkjæbeben. Overkjæbebenets Krop var forholdsvis spin” 
kel, kun i ringe Grad opfyldt af og paavirket af Tændernes Rød- 
der, liggende tæt under det Plan, hvori forreste Kilebens Krop 
ligger; paa dens Yderside, nær dens bageste Ende, omtrent midt 
under Øjehulen var Mærket efter Udspringet af den forresté Del 
af Masseter. Ganen var lang og. ret bred, bagtil endende omtren! 
paa Linie med den bageste Kindtand; omtrent dens bageste Tredje- 
del var dannet af Ganebenet; omkring Foramina palatina havde 
den Tilbøjelighed til at danne Hinde-Aabninger; i Ganens bageste 


87 


yderste Hjørne laa et anseligt bageste F. palatinum, udadtil om- 
sluttet af en Benbro dannet af Udvæxter fra Overkjæbebenet og 
Ganebenet, svarende til Krybdyrenes Tværben?%); Ganens Bagrand 
var dannet af en opstaaende fortykket Kant. Prc. ectopterygoidcus 
manglede saa godt som helt. Kindbuen var buet udad og opad, 
paavirket af Masseter og især af Temporalis med dens Seneblad, 
men kun i ringe Grad af Næsemuskler; Kindbenet var stort, dan- 
nende det meste af Kindbuen, strækkende sig langt frem, stødende 
til Taarebenet, og langt tilbage, hen under Prc.zygomaticus sqvamæ, 
der var stærk; et Foramen malare fandtes ikke. Underkjæbens 
Ledflade paa Sqvama var en flad lille Skaal, bagtil begrændset af 
en lille fri Prc. postglenoideus. Prc. posttympanicus squamæ var 
en ret kort, men stærk: Udvæxt, hvælvet over den ydre Øregang. 
Pre. jugularis var kort, tapformet, rettet lige nedad. Nakke-Led- 
knuden var kun svagt udbuet, rettet lige bagud. Os interparietale 
var anseligt. De fleste af Hovedskallens Sømme vare aabne endnu 
i Alderdommen. Underkjæben var lang og ret lige, med kun svagt 
nedadbuet Underrand, med Ledhovedet kun lidt løftet over Tæn- 
dernes Linie, med stor Prc. coronoideus, men med lille, simpelt 
pladeformet Pre. angularis; Ledfladen paa Condylus var lille, 
næsten flad, kun svagt hvælvet. Det forreste Tungebenshorn naaede 
op til Hjernekassen, og dets Grund var ikke udbredt. 

Heller ikke i Skelettet af Krop og Lemmer har der været 
nogen større Afvigelse fra Grymæomys, bortset fra, at Pungben 
har manglet, og at Lægbenet ikke har været i Forbindelse med 
Laarbenet og med Seneknogle, der har gledet paa dets øvre Ende, 
men foroven har været overdækket af Skinnebenet, og at Foden 
ikke har været særlig uddannet til Klatring og derfor ikke har 
haft modsættelig kloløs Tommel, ikke har haft 2den og 3dje Taa 
forkortede og svækkede, kortere end 4de. 

I Hvirvelraden har der været 7 Halshvirvler, omkring 20 Ryg- 
hvirvler, 2 Bækkenhvirvler og mindst 30 Halehvirvler. Alle Hvirv- 
lerne, ogsaa Bækkenhvirvlerne, vare indbyrdes frie. Ringhvirvelens 
>Krop« var, hos voxne Dyr, fast forbenet i ét med Hvirvelens Side- 
Dele; Ledfladen for Nakke-Ledknuden var en ret flad Skaal. Taphvir- 
velen havde en lille spids tapformet Prc. odontoideus; dens Torntap 
Var anselig, kamformet. Alle Halshvirvlerne vare korte, men ret 
brede, deres Kroppe stødende sammen i næsten plane Flader, Tvær- 


88 


tappene anselige, de bageste af dem, undtagen 7de, med tydeligt 
nedre Blad, særlig stort paa 6te, Buerne korte, ikke indbyrdes 
sammenstødende undtagen ved Ledtappene, Torntappene kun svage, 
bortset fra Taphvirvelen. De fleste af Ryghvirvlerne vare kun korte, 
Lendehvirvlerne noget langstrakte; Foramina intervertebralia vare 
ikke indesluttede i Buerne; Buerne rørte kun ved hverandre med 
deres Ledtappe, der vare smaa, med næsten plane Ledflader; Torn- 
tappene vare tydelig heldende, de forreste tilbage, de bageste fremad, 
alle ret anselige, dog især paa de forreste Brysthvirvler og paa de 
bageste Lendehvirvler; smaa Prc. mamillares fandtes og paa de 
bageste Ryghvirvler anselige Prc. accessorii; de grubeformede Led- 
flader for Ribbens-Hovederne vare dannede ret ligelig af to og to 
sammenstødende Hvirvelkroppe; Ledfladerne for: Ribbenenes Tu- 
bercula vare smaa næsten plane Flader og manglede kun paa 
enkelte af de bageste Brysthvirvler. De to Bækkenhvirvler vare de 
eneste Hvirvler, der rørte ved Bækkenet, og Bækkenet havde kun 
i ringe Grad paavirket dem; indbyrdes stødte de kun sammen med 
Spidserne af deres Tværtappe, foruden med Kroppe og Ledtappé. 
De fleste af Halehvirvlerne vare veludviklede, langstrakte, dog kun 
nogle faa af de forreste med sædvanlig Hvirvelform, de fleste uden 
øvre Bue og næsten uden Udvæxter; paa de forreste fandtes anse- 
lige nedre Buer. Ribbenene vare spinkle, nærmest trinde, de fleste 
af dem ret stærkt buede, ensartede, uden opstaaende Udvæxter 
over Tuberculum, uden Forbeninger i Ligamenta intercostalia, 
alle i Forbindelse med ikke forbenet Ribbens-Brusk.  Brystbenet 
har snarest været ret kori, dannet af 6 Led eller lidt flere, Led- 
dene indbyrdes frie; Manubrium var noget pladeformet udbredt ; 
de andre Led vare kun smalle, mere eller mindre stavformede ; 
ingen fremstaaende Kam fandtes paa Manubrium eller pååa de 
andre Led. 

Skulderbladet havde brede Fossa supraspinata og F. infra- 
spinata og høj Kam med bred, flad Acromion med afrundet Rand; 
Prc. coracoideus var anselig, tapformet, rettet nedad, uden For- 
beninger frem i tilheftede Baand. Nøglebenet var langt og tyndt, 
trindt, uden Ledflade mod Overarmen, dets indre Ende bunden til 
Brystbenets Manubrium. Overarmen var ret lang og spinkel, med 
jevnt afrundet Hoved, med kun smaa Tubercula majus & minus, 
med kun svagt fremstaaende Crista deltoidea, med bølgeformet 


89 


Ledflade for Underarmen, med halvkugleformet fremstaaende Led- 
flade for Spolebenet og indbugtet Flade for Albuebenet, med rét 
anselig Crista supinatoria og knoldformet fremstaaende Condylus 
internus, med Foramen supracondyloideum, med ret flad Fossa 
anconæa. Underarmens to Knogler vare ret lange og. spinkle, af 
omtrent samme Sværhed, næsten uden fremstaaende Kamme, ind- 
byrdes ganske frie, forskydelige; Albueleddet var øvet i baade sim- 
pel Bøjning og Strækning og i Vridninger; Spolebenets Ledflade 
for Overarmen var en lille Skaal, Ledfladen for Haandroden lige- 
ledes; Albuebenets Ledflade for Overarmen var nærmest simpelt 
hængselformet, Ledfladen for Spolebenets øvre Ende var en lille 
Skaal, liggende paa Knoglens Yderside; Ledfladen for Haandroden 
var en lille næsten plan Flade paa Indersiden af en lille tapformet 
Pre. styloideus; Prc. anconæus var kun kort; baade paa Spoleben 
og paa Albueben fandtes paa Forsiden af nedre Ende tydelige Furer 
efter Senerne af Haandens Strækkemuskler. Haandrodens samlede 
Ledflade mod Underarmen var jevnt hvælvet; Scaphoideum og 
Lunatum vare frie; et lille Centrale fandtes, ligeledes vist et lille 
Falciforme; Knoglerne i Haandrodens øvre Række vare ret ligelig 
udviklede, væsenlig ens i Størrelse; heller ikke nogen af Knog- 
lerne i nedre Række var særlig stor; den samlede Ledflade mellem 
Knoglerne i øvre og nedre Række var meget. ujevn, med Knog- 
lerne ret uregelmæssig skudte mellem hverandre ; Capitatum og 
Hamatum havde ret højt ophvælvede Ledflader; ogsaa nedre Ræk- 
kes samlede Ledflade mod Mellemhaanden var meget ujevn. Mellem- 
haandsbenene vare ret ens i Sværhed, ikke i Længde, spinkle, 
langstrakte; ved deres øvre Ender vare de fleste saaledes skudte 
ind i hverandre, at den indre ligesom hænger paa den ydre; deres 
nedre Ende havde jevnt afrundet Ledhoved, formet nærmest som 
Del af en Valse-Flade, med Længdekam paa Bagsiden, liggende 
mellem to smaa Seneknogler. De øverste Fingerled vare ligeledes 
Spinkle, langstrakte, ret ens, foroven med simpelt skaalformet, for- 
neden med simpelt udhvælvet Ledflade, den nedre Ledflade nær- 
mest formet som Del af en Valse-Flade; 2det Fingerled havde 
lignende Form som Iste; Kloleddene vare smaa, korte, sammen- 
trykte, buede, uden Skede, ret ens; under Leddet mellem Klo- 
leddet og næstyderste Fingerled laa en lille Seneknogle. 
Bækkenbenet har været langstrakt, spinkelt, kun i Forbindelse 


90 


med to Bækkenhvirvler og ikke sammenvoxet med dem; med det 
tilsvarende paa modsatte Side stødte det sammen i en ret lang, 
altid aaben Symphysis pubis; i sin Helhed var det stærkt drejet 
bagud, saa at Hofteben og Sædeben laa næsten vandret. Hofte- 
benet var næsten ikke udbredt fortil og havde næsten ingen ud- 
staaende Kam; Sædebenet var næsten uden Tuber ischii og med 
kun svagt afmærket Incisura ischiadica minor; en Prc. pectineus 
var neppe antydet; Ledgruben for Laarbenet var uden stærkt frem- 
springende Rande. Laarbenet var langstrakt, spinkelt, Midtstykket 
trindt; dets Hals var ikke skarpt afsat; Trochanter major og T. 
minor vare kun lidt fremstaaende, og en Crista intertrochanterica 
fandtes ikke; derimod fandtes en tydelig, men lille Crista glutæa; 
de nedre Ledruller vare ret ens, kun lidt fremstaaende; Furen for 
Knæskallen var bred og grund, med kun svagt fremspringende 
Rande. Underbenet var ret langt og spinkelt, dets to Knogler vel- 
udviklede, indbyrdes helt frie, kun rørende hinanden ved øverste 
og nederste Ende; Skinnebenet var betydelig stærkere end Læg- 
benet, dets Midtstykke trindt; de to Ledflader for Laarbenets Led- 
ruller vare ret ensartede, næsten plane Flader, den indre lidt ud- 
hulet, den ydre lidt udhvælvet; Tuberositas tibiæ var kun svag 08 
Crista tibiæ kun lav og kort; paa Undersiden af Yderranden af 
Skinnebenets øvre Ende fandtes en lille plan Ledflade for Læg- 
benet; Skinnebenets Ledflade for Rullebenet var en ret jevnt ud- 
hulet, kun svagt tvefuret Flade; Malleolus internus var en anselig 
Tap; Lægbenet var en simpel, tynd, trind, stavformet Knogle, kun 
lidt udvidet foroven og forneden, dets øvre Ende helt overdækket 
af Skinnebenet, mod hvilket det havde en lille Ledflade, dets nedre 
Ende med en lille Ledflade for Rullebenet paa sin Inderside og én 
lille Flade for Hælbenet paa sin nederste Spids; baade Skinneben 
og Lægben havde paa Bagsiden af nedre Ende tydelige Furer for 
Senerne af Fodens Bøjemuskler; ingen forbenede Senebaand dæk- 
kede over nogen af Fodens Sener. Foruden Rullebenet var ogsåå 
Hælbenet i Ledforbindelse med Underbenet; Rullebenets Ledflade 
for Skinnebenet havde to kun svagt opstaaende Ledruller; de!s 
Ledflade for Naviculare var halvkugleformet; ved Cuboideum rørte 
det neppe; Hælbenets Hæl-Udvæxt var kort, dets Ledflade mod 
Cuboideum bred; Knoglerne i Fodrodens nederste Række vare re! 


91 


ligelig udviklede, ingen af dem var særlig stor; deres samlede Led- 
flade mod Mellemfoden var meget ujevn; et lille Os falciforme 
fandtes, men vist ikke nogen Forbening i Baandet mellem Hæl- 
ben og Naviculare. For Mellemfodsben og for Taaled gjelder noget 
lignende som for de tilsvarende Knogler i Haanden. 

Paa mangfoldige Maader ere Insektæderne afvegne fra deres 
ældste Type; men altid have de dog beholdt et Præg af Oprinde- 
lighed. At dømme efter deres større eller mindre Lighed med den 
ældste Type er Forholdet mellem Insektædernes Grupper nærmest 
følgende &): 

Insectivora. 
I. Næsebrusken kort, ikke tryneformet forlænget. 

A. De tre yderste Spidser paa de øvre bredformede Tænder 
findes. 
Galeopithecidæ. 

Galeopithecus. 

De tre yderste Spidser, især 2den, paa de øvre bredfor- 
mede Tænder vantrevne. 
I. Hjørnetænderne oprindelig formede, forholdsvis svage. 

a. Bageste øvre Forkindtand ikke fremhævet for Om- 

givelserne, helt eller nærmest formet som Bagkind- 
tand. 
. Fortænderne oprindelig formede, smaa. 
Leptictididæ. 
Ictidops, Leptictis. 
Mindst én af Fortænderne i hver Kjæbe stærkt 
forstørret. 
Tillotheriidæ. 

Esthonychini: Esthonyx. 

Tillotheriini: Tillotherium. 


w 


En 
+ 


Ka 


b. Bageste øvre Forkindtand fremhævet for Omgivel- 
serne, forstørret, men Formen indskrænket til Mellem- 
form. 

Periptychidæ. 


Hemithlæus, Mioclænus, Conacodon, Haploconus, 
Anisonchus, Periptychus. 
2. Hjørnetænderne blive paafaldende store og omformede. 
Stylinodontidæ. 
Onychodectini: Onychodectes. 


92 


Conoryctini: Conoryctes. 
Stylinodontini: Hemiganus, Psittacotherium, Calamo- 
don, Stylinodon. 
Il. Næsebrusken lang, tryneformet. 
A. Kindbenet veludviklet. Taarebenet stort. 
l. 4de og 5te Spids paa øvre bredformede Tænder V-for- 
mede. 
Cladobatidæ. 
Cladobates, Ptilocercus. 
4de og 5te Spids paa øvre bredformede Tænder afrundet 
kegleformede. 
Macroscelididæ. 
»Cayluxotheriini«: »Cayluxotherium«. 
Macroscelidini: Elephantulus, Macroscelides, Petro- 
dromus. 
Rhynchocyonini: Rhynchocyon. 
B. Kindbenet vantrevet eller helt manglende. Taarebenet van- 
slægtet. 
I. Bageste Afsnit af bredformede Tænder, baade øvre 08 
nedre, veludviklet. 
a. Øvre bredformede Tænder med enkelt Hæl, uden 7de 
Spids. 
Talpidæ. 
Uropsilini: Uropsilus. 
Myogalini: Myogale, Condylura, Scaptonyx, Uro- 
trichus, Néurotrichus. 
Talpini: Talpa, » Mogera«, Scaptochirus, Scapaneus, 


Sy 


Scalops. 
b. Øvre bredformede Tænder med dobbelt Hæl, med 7de 
Spids. i 
«. De tre yderste Spidser paa øvre bredformede Tæn- 
der findes 
Soricidæ 


»Plesiosoricini«: »Plesiosorex«, » Protosorex« ? 
Soricini: Crocidura, Surdisorex, » Anurosorexe. 
Sorex, Soriculus, Crossopus, Chimarrogale, 
Nectogale. 
8. De tre yderste Spidser paa øvre bredformede Tæn- 
der vanslægtede. 


93 


Erinaceidæ. 
Gymnurini: Gymnura, Podogymnura, Galerix, 
Hylomys, »Neotetracus«. 
Erinaceini: Proterix, Erinaceus. 
Dimylini: Dimylus, Plesiodimylus, Cordylodon. 
2. Bageste Afsnit af bredformede Tænder, baade øvre og 
nedre, vanslægtet. 
Centetidæ. 
Chrysochloridini: Chrysochloris. 
Potamogalini: Potamogale. 
Centetini: Oryzoryctes, Microgale, Limnogale, Geo- 
gale, Hemicentetes, Centetes, Ericulus. 
Solenodontini: Palæoryctes, Solenodon, klaner 


I Form af Stamtræ: 
Erinaceidæ. 


Serier: C blee 


Tillotheriidæ. Periptychidæ. Bera jp hine gå Tatpidæ 
| 
feslklldidn. " Cladobatidæ. 
Bun - 


rens . . BE 
Galeopithecidæ. 


Galeopithecidæ. Fra de oprindeligste Former af de andre In- 
Sektæder-Familier, der endnu have levende Medlemmer, have de 
oprindeligste Galeopithecider neppe skjelnet sig ved andet end en 
enkelt Egenskab: de have haft en kort Næsebrusk af sædvanlig 
Form; hos de andre er Næsebrusken forlænget, mere eller mindre 
tryneformet, brugt som Redskab til at bore og rode, og hos de 
fleste af dem ere Næsemusklerne voxede i tilsvarende Grad, frem- 
kaldende større eller mindre Ændringer i deres Omgivelser. Over- 
for uddøde Former, der i Næsens Bygning vistnok have lignet de 
Oprindeligste Galeopithecider, have de ligeledes udmærket sig ved 
at have beholdt forskjellige, andre, oprindelige Egenskaber. De 
allerfleste af de Former, som Galeopithecidernes Familie maa have 
rummet, ere uddøde og ikke fundne; tilbage er i Nutiden kun den 
Eneste Slægt Galeopithecus, der i mange Henseender er højt ud- 
Viklet, mest i sin særlige Retning, som Plante-Æder og Klatrer. 

Det lader til, at Galeopithecus har ophørt at leve af Insekter 
og væsenlig lever af Blade; med tyggede Levninger af Blade, 


94 

(Galeopithecidæ.) 

endogsaa af læderagtige Blade, kan dens Mave findes fuldstoppet. 
Og til at plukke Bladene maa den vist især bruge de nedre For- 
tænder og Tungen, paa lignende Maade som Drøvtyggerne; i hvert 
Fald minde dens Fortænder i Udvikling meget om Drøvtyggernes. 
Forreste øvre Fortand er forsvunden af Mangel paa Brug. 2den øvre 
Fortand er noget vantreven og vanslægtet, med savtakket Krone 
med nogle faa lave Spidser, og den er rykket saa langt til Siden 
og tilbage, vel skubbet af Tungen, at den snarest synes at have 
en Hjørnetands Piads og ikke mere virker mod tilsvarende Tand 
i Underkjæben, men nærmest mod 3dje nedre Fortand. Forrest i 
Mellemkjæben er der saaledes fremkommet et bredt tandløst Rum. 
ådje øvre Fortand er, ligesom øvre Hjørnetand, skudt saa langt til- 
bage, at den har faaet Stilling som Forkindtand, og ligesom Hjørne- 
tanden har den faaet Form som Forkindtand, med dobbelt Rod, 
med ret lav, men langstrakt Krone med ret stærk Hovedspids 
og med mere eller mindre savtakket For- og Bagrand. Iste og 
2den nedre Fortand, der altsaa ingen Modstandere have i Mellem- 
kjæben, have som hos Drøvtyggerne faaet en stærkt skeformet ud- 
bredt og forhøjet, fremadliggende Krone; men Kronen er forhøjet, 
eller forlænget, paa en egen Maade: hos Stamformerne for Galeo- 
pithecus har Kronen paa de nedre Fortænder vist i Spidsen været 
svagt savtakket, delt i nogle faa og smaa Takker, sikkert en ret 
tilfældig Form for Væxt, der ikke er sjelden hos, især lavtstaaende, 
Pattedyr af forskjellige Grupper, som Insektædere, Flagermus, Aber, 
og særlig udpræget er at finde hos ikke fjerntstaaende Slægtninge 
af Galeopithecus, hos Elephantulus og Rhynchocyon; hos Galeo- 
pilhecus er Kronen forhøjet og udbredt ved, at hver af de smaa 
Takker er voxet ivejret, og at Takkernes Tal er forøget, medens 
det sædvanlige er, at Takkerne inddrages og forsvinde, naar Kronen 
forstørres; hos Galeopithecus har hver af de to forreste nedre For- 
tænder faaet fra 6 til 11 lange fremadrettede, tætstillede Spidser, 
saa at Kronen har faaet Form af en Kam; men Virkningen af 
Kronens samlede Skjære-Rand maa væsenlig være den samme som 
hos Drøvtyggerne. 3dje nedre Fortand er ret svag, dog med lidt 
udbredt Krone, med indtil 5 lave stumpe Takker. Nedre Hjørne” 
tand har ligesom øvre mistet sin oprindelige Dolkform og har faaét 
Form som Forkindtand, med dobbelt Rod og med langstrakt Krone 
med mere eller mindre takket For- og Bagrand. 


95 


Bortset fra Fortændernes og Hjørnetændernes Forhold er der 
ikke meget, der udmærker Galeopithecus som Plante-Æder; den 
har i en næsten overraskende Grad beholdt lave Egenskaber i Tand- 
sættet: p4, baade i Over- og Underkjæbe, er bredformet, af ganske 
samme Form som de andre bredformede Tænder; p3 i Overkjæben 
har Mellemform; paa alle de bredformede Tænder, baade øvre og 
nedre, er Spidsernes V-Ordning tydelig; paa de øvre bredformede 
Tænder findes endnu de tre yderste Spidser, 7de Spids er ikke 
engang antydet, (Mellemspidser findes paa For- og Bagrand af 6te 
Spids); de nedre bredformede Tænder ere alle tydelig femspidsede ; 
Mælketænderne ere veludviklede, i alt væsenligt formede som 
deres Efterfølgere. Som høje Egenskaber, bortset fra For- og Hjørne- 
tænder, er at nævne, at to Forkindtænder i hver Kjæbe, vel pl 
og p2, ere forsvundne, at den midterste af de tre yderste Spidser 
paa de øvre bredformede Tænder er tilbøjelig til at dele sig i to, 
at Mellemspidserne paa Randene af 6te Spids paa de samme Tæn- 
der ere ualmindelig stærke, at Iste Spids paa de nedre bredfor- 
mede Tænder er noget tilbøjelig til at vantrives, medens 5te Spids 
bliver ualmindelig stor, og at 3dje Spids paa de samme Tænder 
er tilbøjelig til at frembringe en eller to mindre Spidser. 

Heller ikke Tyggemusklerne ere i nogen paafaldende Grad 
ændrede. Som den der bruges mindst, fordi den ligger længst 
borte fra Tænderne, indskrænkes Tindingmusklen noget; den træk- 
ker sit Udspring ned paa Siden af Hjernekassen og skilles fra den 
tilsvarende paa den modsatte Side, saa at den ikke mere kan danne 
en Crista sagittalis, og dens Fæste, Underkjæbens Prc. coronoi- 
deus, indskrænkes ret stærkt. Mest bruges Kindmusklen som den 
heldigst liggende for Tygning; dens Udspring strækker sig forholds- 
vis langt frem, frem foran Øjehulens forreste Rand, og afsætter 
ret stærke Muskelkamme langs hele Kindbuens Underrand; dens 
Fæste bringer Underkjæbens Prc. angularis til at voxe og brede 
Sig ret anselig og trækker den samtidig udad, fordi dens Modstan- 
der Vingemusklen ikke er stærk nok til at modvirke den. — Under- 
kjæbe-Leddet forstærkes lidt, skjønt det beholder sit Præg som et 
ubestemt Hængsel-Led; Prc. postglenoideus voxer. — Tungen, der 
er bleven ualmindelig stor, fylder og udvider Mundhulen, skyder 
Tandraderne til Siderne og gjør Ganen bred, især paafaldende for- 
til, og den former Underkjæbens forreste Del, der bliver udbredt, 


96 
(Galeopithecidæ. 
fladt tudformet. I Ganens Bagrand er der ikke mere afgrændset 
noget F. palatinum posterius. 

Nærmest som Flyve-Egern klatrer Galeopithecus, springende 
fra Gren til Gren eller fra Træ til Træ, saa vidt muligt glidende 
paa Luften, med strakte udbredte Lemmer, med udspilet Haand og 
Fod, med strakt Hals og Hale, hagende sig fast med alle Fingres 
og Tæers Kløer; Kroppen holdes i ret fast Stilling; det er Lem- 
merne, der i fremtrædende Grad styre Bevægelserne. Hudfolderne 
i alle Hjørner mellem Krop og Lemmer og Hale, i Albue- og Knæ- 
led og mellem Fingre og Tæer ere strammede og under Springet 
pirrede af Luftens Modstand; de ere voxede frem som Faldskjærm, 
der tilsidst er bleven saa stor, at den strækker sig fra Hage til 
Grunden af Tommelfingerens Kloled, mellem alle Fingre indtil 
Kløerne, fra Spidsen af 5te Finger langs Kroppens Side til Spid- 
sen af Iste Taa, mellem alle Tæer indtil deres Spidser og fra 
Spidsen af 5te Taa til Spidsen af den ret lange Hale. Under Paa- 
virkning af den dobbelte Tjeneste som Redskaber til Spring og som 
Stivere i Faldskjærmen ere Lemmeknoglerne omdannede. Overarm 
og Underarm, Laarben og Underben ere blevne paafaldende lange 
og stærke, men ere dog vedblevne at være ret spinkle, uden stærke 
Kamme. I Underarmen har Spolebenet taget Magten; Albuebenet 
er blevet ganske tyndt og ret ubevægelig sluttet til Spolebenet, 
især forneden, hvor det paa en Strækning ovenfor nedre Ende ér 
blevet delvis til Baand. I Underbenet er det Skinnebenet, der ér 
blevet den kraftigste Knogle; Lægbenet er blevet yderst tyndt 08 
baade foroven og forneden ret fast sluttet til Skinnebenet. Haand 
og Fod, især Haanden, ere blevne ualmindelig store, hvad der sær” 
lig afhænger af, at Iste og 2det Fingerled og de tilsvarende Knog- 
ler i Foden ere blevne paafaldende lange. Som meget almindelig 
hos klatrende Dyr ere de yderste Fingre og Tæer blevne længere 
end de andre, fordi de ofte komme til at bære forholdsvis meget 
af Legemets Vægt; . særlig 5te Finger og, i noget mindre Grad, Ste 
Taa ere blevne paafaldende lange, fordi de i fremtrædende Grad 
maa tjene til at bære de tungeste Dele af Flyvehuden. Haand- 
leddet er blevet ualmindelig frit bevægeligt; Scaphoideum 08 Lu- 
natum ere sammensmeltede og danne tilsammen en næsten halv- 
kugleformet Ledflade mod Underarmen. Ogsaa Hæl-Leddet er frit 
bevægeligt; Rullebenet har faaet jevnt afrundet Ledflade mod Under” 


97 


benet. Alle Haandens Kløer ere blevne mægtige sammentrykte 
skarpe Kroge; det samme gjelder Fodens Kløer, skjønt i noget min- 
dre Grad. Trædepuderne paa Haandflade og Fodsaal udviskes, Saa- 
lerne have næsten faaet Præg som Sugeskiver. Nøglebenet er paa 
ejendommelig Maade rykket ud fra sin oprindelige Forbindelse med 
Brystbenets Manubrium og er derimod bundet til Iste Ribbens 
Brusk. En ualmindelig stærk tapformet Udvæxt fra Grunden af 
Prc. coracoideus er fremkaldt af Ligamentum coracoclav:culare. 
Ribbenene ere blevne paafaldende brede, vel nærmest under Paa- 
virkning af Skulderens Muskler; og Ribbens-Bruskene ere delvis 
forbenede. Halshvirvlerne ere ret stærkt forlængede, vel som Følge 
af, at Halsen under Springet saa vidt muligt strækkes for at øge 
Legemets Bæreflade. Fordi selve Kroppen kun i mindre Grad bøjes 
08 strækkes, blive Ryghvirvlernes Torntappe forholdsvis lave og 
mindre heldende i modsat Retning. 

Som sædvanlig hos klatrende Dyr øves Syn og Hørelse særlig. 
Øjet bliver meget stort og virker stærkt formende paa sine Om- 
givelser; især Øjehulens Bund fladtrykkes og udvides; Kindbuens 
øvre Rand» kommer til at helde stærkt udad; en bred Prc. supra" 
orbitalis, med stærkt fremstaaende Prec. postorbitalis, er fremkommen 
og skudt stærkt ivejret, omsluttende et Foramen supraorbitale; 
ogSaa en bred Prc. postorbitalis paa Kindbuen findes. Ørets høje 
Udvikling viser sig i, aa Trommebenet har mistet Ringformen, har 
udvidet sig til Skaalform og faaet lang, tudformet ydre Øregang. 
Stigbøjlen har faaet Hinde-Aabning, som hos alle de kjendte Insekt- 
ædere. — Som det ofte sker netop hos Pattedyr med stærke Be- 
vægelser og stærkt Aandedræt, er der fra Næsehule og Tromme- 
hule trængt Luft ind i Omgivelserne. Fra Næsehulen udgaar en 
Tummelig Sinus mawillaris i Overkjæbeben og Taareben. Fra 
Trommehulen udgaar Luftrum, der fylde og udvide Pars mastoidea 
og Prc. postglenoideus; Pars mastoidea skyder sig pukkelformet 
langt tilbage og smelter sammen med Omgivelserne.”) 


Leptictididæ. Nær ved Galeopithecidæ, udsprungne fra Fami- 
liens oprindeligste Former, staar en lille Gruppe indbyrdes nær- 
Staaende nordamerikanske Familier, alle uddøde i Tertiærtiden: 
Leptictididæ, Tillotheriidæ, Periptychidæ og Stylinodontidæ. Den 

8enskab, der knytter disse amerikanske Familier sammen med 


Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 68. 7 


98 
Leptictididæ.) 
Galeopithecidæ og stiller dem paa et lavere Trin i Modsætning til 
alle andre Medlemmer af Insektædernes Orden, er, at de have haft 
sædvanlig formet Næsebrusk; Næsen har ikke, eller dog neppe, 
at slutte efter Formen af Hovedskallens Ansigt, været tryneformet, 
og Næsemuskler have ikke afsat iøjnefaldende Mærker paa Kind- 
buen eller paa anden Maade formet deres Omgivelser. En Egen- 
skab, der er fælles for de nævnte amerikanske Familier og stiller 
dem paa et højere Trin end Galeopithecidæ, er, at den mellemste, 
?den, af de tre yderste Spidser paa de øvre bredformede Tænder 
er forsvunden, og at 4de og 5te Spids have mistet mere eller min- 
dre af V-Formen og have faaet Kegleform. 

Lavest blandt de nævnte amerikanske Familier staa Leptictididæ, 
med de to Slægter Ictidops og Leptictis, begge Slægter Smaapatte- 
dyr af vistnok Muse-lignende Legemsform. 

Ictidops (med Palæictidops), der kjendes efter den forreste 
Del af Hovedskallen, med Underkjæben, er i et Par Henseender 
den oprindeligste af. Slægterne: alle tre øvre Fortænder findes; 
øvre p3 har Mellemform, med indre Hæl; Tindingkammene danne 
en Crista sagittalis. Den synes ellers at stemme ret. nøje med 
den bedre kjendte Leptictis. Paa de øvre bredformede Tænder kan 
7de Spids være forholdsvis anselig, og Mellemspidser kunne findes 
paa For- og Bagrand af 6te Spids. I Underkjæben har på Bred- 
form, med de oprindelige 5 Spidser; paa de andre nedre bred- 
formede Tænder synes Iste Spids at være stærkt indskrænket eller 
at mangle. Underkjæben har en meget oprindelig Form, langstrakt 
og lav, med stor Prc. coronoideus og ret lille Prc. angularis; dens 
Ledknude ligger kun lidt højere end Kindtænderne. 

Leptictis kjendes efter det meste af Hovedskallen, uden Under- 
kjæbe. Dens Afvigelser fra Ic!idops ere nærmest kun: at en af 
de øvre Fortænder er forsvunden, synes det; at p3 har faaet s1m- 
pel Smalform; og at Tindingkammene ere helt skiite indbyrdes, 
hvad ikke kan være noget oprindeligt Forhold. Ligesom hos Ictid- 
ops ere alle de tre yderste Spidser paa de øvre bredformede Tæn- 
der helt eller saa godt som helt forsvundne, 4de og te Spids ere 
blevne rent kegleformede, og en 7de Spids er fremkommen, 408 
kun i Form af en smal Rand. Bortset fra de nævnte Egenheder 
er Leplictis i Tænder og Hovedskal neppe afvigende fra de ud 
rindeligste Galeopithecidæ. Blandt dens lave Egenskaber er særlig 


99 


at mærke, at Fortænderne ere smaa og kegleformede, at Hjørne- 
tanden er kraftig, fremstaaende, dolkformet, at de forreste Kind- 
tænder ere smaa, simpelt sammentrykt-kegleformede med Antydning 
af forreste og bageste Spids og med to Rødder, at p4 er formet 
ganske som de følgende Kindtænder, og at alle de bredformede 
øvre Tænder i det højeste have en smal, randformet 7de Spids; 
påa Randen af 6te Spids findes ingen Mellemspidser, hvad enten 
de ere forsvundne eller ikke fremkomne; Kindbenet er anseligt, 
Kindbuen ret stærk, bagtil opadbuet, uden fremtrædende Muskel- 
mærker og, ligesom Pandebenet, uden Prc. postorbitalis; Yder- 
væggen af Canalis infraorbitalis er lang; Prc. posiglenoideus er 
tydelig fremstaaende; Ganens Bagrand ligger omtrent paa Linie 
med bageste Kindtand, er lidt ophøjet og omslutter et F. palatinum 
posterius; Ansigtet er ret langt og smalt; Hjernekassen er uden 
stærke Kamme; Trommehulens Ydervæg synes dannet tildels af de 
omliggende Knogler. 


Leptictididæ.?) 
I. Øvre p3 har indre Hæl; 3 øvre Fortænder findes. 
Ictidops. 
II. Øvre p3 mangler indre Hæl; kun 2 øvre Fortænder findes. 
Leptictis. | 


Tillotheriidæ. Medens Leptictididerne have beholdt det oprin- 
delige Insektæder-Præg, er det mere eller mindre udvisket hos 
Tillotheriider, Periptychider og Stylinodontider; hver af disse tre 
Familier er gaaet i sin særlige Retning, bort fra Insektæder-Typen ; 
de blive altædende eller planteædende, større, tungere Dyr. Alle 
tre Familier synes at have deres Udspring fra Leptictididerne. 

Tillotheriiderne afvige fra Leptictididerne især ved at faa en 
Øvre og en -nedre Fortand, Iste øvre og 2den nedre, særlig ud- 
viklede, tilsammen virkende som Niptang, medens nogle af de nær- 
meste Tænder til Gjengjeld vantrives. De fleste af Kindtænderne, 
især de bageste, ere blevne sværere, sikkert brugte til at tygge 
Planteføde, hvorpaa ogsaa den forholdsvis svære Underkjæbe tyder ; 
Påa de bredformede øvre Tænder kan 7de Spids være lidt større; 
Paa de bredformede nedre er Iste Spids ifærd med at forsvinde, 
Som den ogsaa kan være det hos: Leptictidider, og nedre m3 


har faaet Hæl bagest; og øvre p4 har faaet noget indskrænket 
jeg 


100 

(Tillotheriidæ.) 

Bredform; men Bagkindtænderne have ellers beholdt væsenlig 
samme Form som hos de kjendte Leptictidider; i enkelte Hense- 
ender viser Tandsættet endogsaa tilbage til oprindeligere Tilstande: 
4de og Ste Spids paa de øvre bredformede Tænder have beholdt 
lidt mere af V-Formen, og tydelige Spor af iIste og 3dje Spids 
kunne findes. | 

Esthonyx, af Gruppen Esthonychini, kjendes nærmest kun efter 
Over- og Underkjæbe, egenlig for lidt til derefter at fastsætte dens 
Slægtskabsforhold; men den synes at være en Begyndelse i en 
Retning, der er fortsat af Tillotherium. iste øvre og 2den nedre For- 
tånd ere forstørrede, højkronede, fremstaaende for deres Omgivel- 
sér, med delvis manglende Emaille, der ikke har kunnet følge 
Tandbenets Væxt, men ellers ikke meget afvigende fra det sæd- 
vanlige; 2den øvre Fortand er kun lidt svagere end Iste, men ådje 
mangler; Iste nedre Fortand er kun svag, og 3dje er endnu sva- 
gere; baade øvre og nedre Hjørnetand findes, men ere kun svage, 
især den øvre; de to forreste øvre Forkindtænder synes begge at 
mangle, og ligeledes mangler forreste nedre. 

Hos Tillotherium, af Gruppen Tillotheriini, der kjendes efter 
hele Hovedskallen og enkelte andre Skelet-Dele, ere Iste øvre 08 
2den nedre Fortand langt mægtigere, omformede paa lignende 
Maade som et Par af Fortænderne hos Gnavere: de ere rodløse, 
stadig voxende, med sprængt Emailleklædning, der kun er bleven 
tilbage paa Kronens Forside, med skraa Slidflade, begge stærki 
fremstaaende for de omgivende Tænder, der ere helt vantrevne: 
2den øvre Fortand er en lille Vantrivning, baade Iste og 3dje For- 
tand i Underkjæben mangle; baade øvre og nedre Hjørnetand eré 
kun ganske smaa. Paa de øvre bredformede Tænder synes ide 
og Ste Spids at have Tilbøjelighed til at smelte sammen til en 
Længdekam. — Mellemkjæbebenet er i høj Grad paavirket 08 for- 
met af den store Fortand, udvidet paa lignende Maade som hos 
Gnaverne, men har dog ikke skudt sig tilbage til Pandebenet. — 
Trods Fortændernes store Lighed med Gnaver-Tænder have de 
været førte paa anden Maade end hos Gnaverne; Fortænderne have 
ikke været brugte som Høvl, men som simpelt Bide-Redskab ; 
" Underkjæben har ikke som hos Gnaverne kunnet bevæges i Længde- 
retning; Underkjæbe-Leddet har ikke været et Glide-Led, men €&! 
simpelt Hængsel-Led af sædvanlig Form, kun i høj Grad udvidet 


101 


og styrket ved Forbeninger fremkaldte. af Ledhaandene, der have 
dannet en stærk Prc. postglenoideus og andre fremspringende Rande 
om Ledskaalen paa Squvama. Styrken i Underkjæbens Led har 
paavirket hele Sqyvama; forneden har det skudt sig tilbage under 
Petrosum, og med sin Prc. posttympanicus har det overvoxet Pars 
masloidea. Det har ikke som hos Gnaverne været Kindmusklen, 
der særlig har været brugt til at føre Underkjæben, men af gam- 
mel Vane er Tindingmusklen brugt mest dertil; Kindmusklen- maa 
vel have været ganske anselig, siden den sammen med en Vinge- 
muskel har frembragt en udbredt Prc. angularis paa Underkjæben; 
men den er ikke voxet langt frem paa Kinden; efter Mærkerne 
paa Kindbuen at dømme er den ikke naaet længere frem end ud- 
for bageste Kindtand; Tindingmusklen derimod har skudt sit Ud- 
spring ualmindelig langt frem over Pandebenet, frem over Øjehulen 
nær til Pandebenets forreste Rand, og den synes at have trykket 
Øjet, der er trængt fremad og nedad og vist er noget hemmet i 
Udvikling. — Om det lidet, der kjendes af Skelettet foruden Haved: 
skallen, er især at mærke, at Kloleddene have den sædvanlige 
Kloform. 
Tillotheriidæ.?) 

De store øvre og nedre Fortænder med Rod. 

Esthonychini. 

"… Esthonyx. 
Il. De store øvre og nedre Fortænder uden Rod. 
Tillotheriini. 
Tillotherium. 


Periptychidæ.  Periptychidernes Afvigelse fra Leptictididerne er 
især, at de bageste øvre Forkindtænder, særlig p4, Ser hår mistet 
Bredformen og faaet nærmest Mellemform, tages mere i Brug som 
en Slags Hugtænder, voxe frem for deres Omgivelser og faa nere 
eller mindre Form som Dolke; de maa vist være brugte til at 
bide i et eller andet haardt Stof; de synes snart at faa Spidsen 
afslidt. Familiens oprindeligste Medlemmer have ellers ' alt væ 
ligt -beholdt Insektæder-Præget, skjønt de ere voxede i Størrelse ; 
kun hos de øverste Medlemmer er Altæder- eller Planteæder- 
Præg ret fremtrædende. : 

En af Familiens oprindeligste Slægter er Hemithlæus (H. kowa- 


102 

(Periptychidæ. 

levskianus & » Ånisonchus coniferus« partim), nærmest kun kjendt 
efter Stykker af Overkjæber med Kindtænder. Dens pi er neppe 
nok mægtigere end m! og forholdsvis simpelt formet, med en stor 
ydre kegleformet Spids og en svagere indre, ligeledes kegleformet; 
ogsaa paa p3 findes indre Spids; enkelte smaa Bispidser kunne 
findes desuden; de øvre Bagkindtænder ere stærkt afsmalnende 
indefter, have kun smal, tildels afbrudt, Cingulum indenfor 6te 
Spids og ere uden Mellemspidser; m3 er betydelig mindre end 
de andre. 

Mioclænus (M. turgidus etc.), der ogsaa nærmest kun kjendes 
efter Kjæbestykker, har Tænder, der i Bygning i alt væsenligt ere 
som hos Hemithlæus, men afvige ved at være mere massive, de 
bredformede øvre i mindre Grad afsmalnende indefter og tildels 
med Mellemspidser paa Randene af 6te Spids; det ser ud, som 
om Tænderne i højere Grad have - været brugte til Knusning af 
haard Føde. Paa de nedre Bagkindtænder er forreste indre Spids 
vantreven; nedre p4 har mistet Bredformen og faaet Mellemform 
eller Smalform, som hos alle de følgende Slægter. 

Hos Conacodon (»Haploconus entloconus«), der kjendes efter 
Stykker af Over- og Underkjæbe, er p4 bleven betydelig sværere 
end m!, men har ellers -beholdt samme Form som hos Hemilhlæus, 
den Slægt, der staar Conacodon nærmest; p3 har vel beholdt sin 
indre Rod, men har mistet den indre Spids; de øvre Bagkindtæn- 
der have faaet mere anselig Cingulum, mere hælformet fremsprin- 
gende indenfor 6te Spids, men have dog beholdt deres afsmalnende 
Inderside, og m3 har sin oprindelige ringe Størrelse. Paa de nedre 
Bagkindtænder er forreste indre Spids ifærd med at forsvinde. 

Hos Haploconus (H. lineatus), der kjendes efter det meste af 
Ansigtet, er p4 bleven endnu mægtigere i Forhold til m!, især 
dens indre Spids er voxet, bredende sig i Halvkreds ud omkring 
den ydre Spids, som den tæt omslutter, og Kronens Emaille er 
bleven ejendommelig lodret riflet, om end i forholdsvis ringe Grad; 
Pp3 er nærmest som hos Conacodon, de øvre og nedre Bagkind- 
tænder ligeledes. ! 

Hos Anisonchus (Å. seclorius), der kjendes efter Kjæbestykker, 
er p4 formet næsten ganske som hos Haploconus, dog uden Rif- 
ler paa Kronen, og en lignende Form findes paa p3, der er voxet 
i Størrelse, saa at den kun er lidt svagere end p4; de øvre Ba8- 
kindtænder have alle udvidet sig og ere særlig blevne bredere 


103 


indad, med ret tydelig begyndende 7de Spids, indad næsten lige 
saa brede som udad, i Størrelse staa de kun lidt tilbage for p4. 
De nedre Kindtænder synes nærmest at være som hos de fore- 
gaaende Slægter. 

Hos Periptychus, der kjendes efter Kjæber og enkelte andre 
Dele af Skelettet, den af Familiens Slægter, der omfatter de største 
Årter, ere p4 og p3 endnu mere udvidede, skjønt formede om- 
trent som hos Ånisonchus; især er p3 bleven stor, nok saa stor 
som p4; baade p3 og p4 ere betydelig sværere end Bagkind- 
tænderne; ogsaa p2 er stærkt udvidet; de øvre Bagkindtænder ere 
ligeledes udvidede, skjønt de i Sværhed ere blevne langt tilbage 
for de bageste Forkindtænder; især ere de udbredte indad, saa at 
de have omtrent firkantet, ikke som hos de andre Slægter und- 
tagen Anisonchus nærmest tresidet Tværsnit; deres 7de Spids er 
ret anselig, og paa forreste og bageste Rand af 6te Spids er der 
fremkommet anselige Mellemspidser; alle de øvre Kindtænder have 
faaet iøjnefaldende lodret-riflede Kroner. Af de nedre Kindtænder, 
der ere riflede som de øvre, ere de tre bageste Forkindtænder 
stærkt forstørrede, med nærmest kegleformet Krone, betydelig svæ- 
rere end Bagkindtænderne; paa Bagkindtænderne er forreste indre 
Spids helt eller saa godt som helt forsvunden. De faa Dele af 
Skelettet, der ellers kjendes, have et meget oprindeligt, ret ube- 
stemt Præg. Overarmens anselige Condylus inlernus og den jevnt 
afglattede nedre Ledflade tyde paa, at Albue-Leddet var ret frit 
bevægeligt. Tæernes Tal var 5. Kloleddene vare ret stærkt sam- 
mentrykte. 

Periptychidæ.”” 
I. Hælen paa p4 simpelt kegleformet. 
1. p4 kun lidt eller neppe sværere end mI!. 
a. Tænderne forholdsvis svage. 
Hemithlæus. 
b. Tænderne forholdsvis svære. 
Mioclænus. 
2. P4 betydelig sværere end ml. 
; Conacodon. 
IL Hælen paa p4 halvmaaneformet omsluttende Hovedspidsen. | 
A. De øvre Bagkindtænder stærkt afsmalnende indad, med i 
Tværsnit tresidet Krone. 
Haploconus. 


104 
Periptychidæ. 
B. De øvre Bagkindtænder kun lidt eller slet ikke afsmal- 
nende indad, med i Tværsnit nærmest firsidet Krone. 
1. De øvre Bagkindtænder lidt afsmalnende indad; ingen 
af Tænderne riflede. 
Anisonchus." 
. De øvre Bagkindtænder ikke afsmalnende indad; Kind- 
tænderne stærkt riflede. 
Periptychus. 


(43) 


Stylinodontidæ. Stylinodontidernes Afvigelser fra Leptictididerne 
ere Følger af, at de have brugt de fleste af Tænderne til at 
bide i og knuse haarde Stoffer, hvad enten det har været Knog- 
ler, haardskallede Dyr som Krabber eller andre Leddyr, eller 
Muslinger og Snegle, eller maaske haarde Frugter eller andre 
Plante-Dele; Tandsættet faar Mindelser om det massive Præg, det 
har hos forskjellige andre Pattedyr, der bide i haarde Ting: Hyæner, 
Havodder, rlvalros og andre, men er udformet paa sin egen Maade. 
Først og fremmest ere Hjørnetænderne tagne i Brug som vigtigste 
Bide-Redskab, og de beholde næsten stadig Forrangen for alle 
de andre Tænder; Kindtænderne have ogsaa været stærkt udnyt 
tede, de forreste af dem til en Begyndelse ikke fuldt saa meget 
som de andre, men senere desto mere; Fortænderne derimod eré 
komne ud af Brug, med Undtagelse af den yderste i hver Kjæbe, 
der i hvert Fald en Tid følger nogenlunde med i Udvikling, mén 
senere vantrives ligesom de andre. Rækken af Familiens Slægter 
begynder med Former, der i Tandsættet meget ligne oprindelige 
Insektædere; hos de sidste Led i Rækken ere Hjørnetænderne 
blevne uhyre store buede Tænder, rodløse, med sprængt Emaille- 
klædning i Form af Baand langs Tændernes Forside, alle Kind- 
tænderne, og især de forreste, ere blevne store, højkronede, rodløse, 
ligeledes med sprængt Emaille som Baand langs Siderne, men For- 
tænderne ere forsvundne, maaske med Undtagelse af en enkelt 
Vantrivning; de tilstedeværende Tænder ere tæt sammentrængte ! 
Kjæberne. I tilsvarende Grad som Tænderne voxe Tyggemusklerneé 
og sætte deres Præg paa Hovedskallen: Tindingmusklen er den, 
der fra første Færd voxer mest, og den fremkalder stærke Kamme 
paa Hjernekassen, skyder Kindbuen udad og giver den Styrke 08 
frembringer stærk Væxt i Underkjæbens Prc. coronoideus; sener? 


105 


voxe ogsaa Kindmuskel og Vingemuskler og fremkalde anselig 
Prc. angularis. Samtidig med, at Kindtænderne voxe i Højde og 
fylde Kjæberne, bringe de øvre Kindtænder. Overkjæben til at 
sænke sin Underrand nedad, dybere ned under det Plan, hvor 
Underkjæbens Ledskaal ligger, Underkjæbens Krop skydes nedad 
og kommer til at ligge lavere i Forhold til Underkjæbens Led- 
knude. — Slægterne kjendes mest efter større eller mindre Dele 
af Hovedskallen; det øvrige Skelet kjendes kun for enkelte Slægters 
Vedkommende og kun meget ufuldstændig. 

Onychodectes, af Gruppen Onychodectini, er den oprindeligste 
af Slægterne. Den kjendes ikke efter stort andet end Dele af 
Hovedskallen; men allerede derefter er dens Stilling ret klar. 
Den afviger saa lidt fra Leptictidider, at man neppe vilde have 
stillet den i en egen Familie, hvis det ikke var, at den havde vist 
sig at danne et af de første Led i en Række mere og mere af- 
vigende Slægter. Dens væsenligste Forskjel fra Leptictidider er, 
at Hjørnetænderne ere blevne lidt mere fremtrædende, skjønt ikke 
Paafaldende, at øvre p4 har mistet Bredformen og faaet Mellem- 
eller Smalform, og at Kindtænderne vise en lille Tilbøjelighed til at 
blive højkronede, hvad der især er iøjnefaldende paa Indersiden af de 
øvre Bagkindtænder. Fortændernes Tal kjendes ikke sikkert; der 
har været mindst 2, snarest 3, paa hver Side i hver Kjæbe, smaa 
og spidse. Tandsættet er ellers veludviklet, ingen af Tænderne 
ere vantrevne. De øvre Bagkindtænder have som hos Leptictidider 
mistet de tre yderste Spidser, have mistet V-Formen og faaet Kegle- 
form paa 4de og 5te Spids og have enkelt Hæl, paa hvis For- og 
Bagrand der findes smaa Mellemspidser. I Underkjæben have 
Bagkindtænderne endnu tydelige Levninger af Iste Spids. Kjæberne 
ere langstrakte og ret lave; Tænderne ere ikke sammentrængte ; 
Underkjæbens Ledknude ligger kun lidt højere end Tændernes 
Række. Tyggemusklernes Virkninger paa Hovedskallen ere ikke 
paafaldende; Forranden af Prc. coronoideus ligger bag bageste 
Kindtand. I Størrelse var Onychodecles voxet til omtrent Ræve- 
Størrelse. 

Hos Conoryctes, af Gruppen Conoryctini, ogsåa nærmest kun 
kjendt efter Dele af Hovedskallen, ere Hjørnetænderne blevne paa- 
faldende svære, især deres Rod er lang og tyk, skydende sig ind 
over eller under de nærmeste Kindtænder; de fleste af Kindtæn- 


106 
(Stylinodontidæ.) 


derne ere blevne tydelig højkronede, hurtig ved Slid mistende deres 
Spidser, og de ere tætstillede, og Kjæberne ere tydelig forkortede, 
om end ikke meget; paa de nedre Bagkindtænder er forreste indre 
Spids saa godt som forsvunden, og de tilstedeværende fire Spidser 
ere stillede i Tværrækker, som hos de følgende Slægter. Af For- 
tænderne mangler den forreste i hver Kjæbe, og de andre ere kun 
smaa og spidse, snarest noget vantrevne; den yderste i hver Kjæbe 
er den største. Ogsaa de forreste Forkindtænder ere lidt vantrevne; 
den forreste øvre var maaske forsvunden. Kjæberne ere ret dybe. 
Tyggemusklernes Virkninger paa Knoglerne ere større end hos Ony- 
chodectes. En Egenhed, der, ligesom Mangelen af p!, stiller Co- 
noryctes lidt udenfor Slægternes Række, er, at m3 er ret stærkt 
vantreven. 

Hemiganus, af Gruppen Stylinodontini, kjendes efter Dele af 
Hovedskallen og lidt af det øvrige Skelet. Den har faaet uhyre 
svære Hjørnetænder, især med endnu mere svær Rod. Dens andre 
Afvigelser fra Conorycies, som den meget ligner, ere: Kjæberne 
ere endnu kortere og dybere; Prc. coronoideus er sværere og sky" 
der sin forreste Grund frem langs Ydersiden af m3; Underkjæbens 
Ledhoved er kommet til at ligge højere over Tændernes Række. 
Tandsættet kjendes kun ufuldstændig; der synes at have været to 
smaa øvre Fortænder som hos Conorycles og en eller to nedre 08 
nogle ret smaa forreste Kindtænder i begge Kjæber; de øvre Bag- 
kindtænder kjendes ikke. De faa Dele, der kjendes af det øvrige 
Skelet, oplyse ikke meget; de have et ret oprindeligt Præg. I 
Størrelse var Hemiganus omtrent som Ulven. 

Psittacotherium, der kjendes efter Dele af Hovedskal og pt 
det øvrige Skelet, har lignende svære Hjørnetænder som Hemt 
ganus, med endnu længere Rod, der først sent lukker sig, 08 med 
Emailleklædning kun paa Kronens Forside; ved Tandbenets Væxt 
er vist Emaillen, under Udviklingen, strammet ud over Kronen 0$ 
i hvert Fald paa sine Steder bleven tynd, som den siges at være 
det paa Bagsiden af Hjørnetændernes Kroner hos baade Hemiganus 
og Conoryctes; tilsidst er Emaillen sprængt, saa at den ikke dæk- 
ker hele Kronen, som hos Psittacotherin:n og de følgende Slægter. 
Baade en øvre og en nedre Fortand findes, begge ret veludviklede, 
med lang Rod, med Emaille væsenlig kun paa Forsiden af Kronen. 
Kindtænderne ere meget højkronede og fik først sent Rod; præ 


107 


p2 ere ret anselige. Kjæberne have en lignende Højde, Korthed 
og Sværhed som hos Hemiganus. Af det øvrige Skelet kjendes 
blandt andet en Del af Forlemmet; Haanden ser ud til snarest at 
have været en Slags Gravepote; Fingrenes Tal var vistnok fem; 
der var i hvert Fald tre mellemste svære Fingre, kun lidt forskjel- 
lige i Størrelse, med store Kloled, nærmest i Stil med sammen- 
trykte Hove med stærkt fremtrædende Saal; Iste og 2det Fingerled 
ere korte, Mellemhaandsbenene derimod ere ret lange, ligelig ud- 
viklede. Andre af Skelettets Dele ere ligeledes ret ejendommelige, 
skjønt i Hovedsagen af et ret almindeligt Præg. 

Hos Calamodon, der kjendes efter Underkjæben og Brud- 
Stykker af enkelte andre Dele, er nedre Hjørnetand bleven endnu 
Sværere end hos Psittacotherium og desuden rodløs; Kronen af- 
Slutter ikke Væxten; den skyder sin Grund tilbage hen under de 
bageste Kindtænder: Emailleklædningen er kun tilstede som et 
Baand langs Tandens Forside. En lille nedre Fortand findes, om- 
frent som hos Psiltacotherium, dog maaske uden Emaille; p1 og 
p2 ere voxede i Sværhed, saa at de ere de største af Underkjæ- 
bens Kindtænder, og ligesom de andre Kindtænder ere de blevne 
meget højkronede og lukke først sent deres Rødder, og paa alle 
Kindtænderne, maaske med Undtagelse af m3, sprænges Emaillen 
og forsvinder fra større eller mindre Strækninger, mest paa Kro- 
nernes For- og Bagside; i uslidt Stand have Bagkindtænderne 
Væsenlig firspidsede, emailleklædte Kroner, med Spidserne ordnede 
i Tværrækker. Underkjæben selv minder meget om Psiltacotherium; 
Pre. angularis er dog ikke lidt større. 

Stylinodon, der kjendes efter Brudstykker af Underkjæben og 
efter nogle andre Dele, deriblandt det meste af Forlemmet, 
Synes at afvige fra Calamodon væsenlig i følgende: ikke alene 
nedre Hjørnetand, men ogsaa alle Kindtænder ere blevne rodaabne, 
og Emailleklædningen er indskrænket til smalle Baand langs Kind- 
fændernes Sider. Om en Fortand fandtes, vides ikke. Forlem- 
Méts Skelet minder om Psittacotherium. 

Stylinodontidæ.”” 

I. Hjørnetænderne ikke paafaldende store; Kjæberne ikke for- 
kortede; paa nedre Bagkindtænder findes endnu tydelige Spor 
af forreste indre Spids. 

"Onychodectini. 


108 
(Stylinodontidæ.) 
Onychodectes. 

Il. Hjørnetænderne paafaldende store; Kjæberne forkortede; påa 
nedre Bagkindtænder er forreste indre Spids helt eller saa 
godt som helt forsvunden. 

A; Kjæberne forholdsvis lange; forreste Rand af Prc. coronoi- 
deus liggende bag m3. ' 


v 


wW 


. Kjæberne forholdsvis korte; forreste Rand af Prec. coro- 
noideus liggende udenfor m 3. 
Stylinodontini. 
1. Hjørnetænderne med lukket Rod; Kindtænderne for- 
holdsvis lavkronede, med helt emailleklædt Krone; på 
ikke forstørret. 
a. Øvre yderste Fortand lille. 
Hemiganus. 
b. Øvre yderste Fortand stor. 
Psittacotherium. 

. Hjørnetænderne med aaben Rod; Kindtænderne for- 
holdsvis højkronede, deres Emailleklædning tildels 
ufuldstændig; p1 forstørret. ; 
ma kaskader med lukkede Rødder. 

Calamodon. 
b. Kindtænderne rodløse. 
Stylinodon. 


Ds 


Cladobatidæ. De oprindeligste Cladobatider have neppe afve- 
get fra deres Stamformer blandt de oprindeligste Galeopithecider i 
andet end Snudens Form: Næsebrusken er bleven længere, tryné 
formet, mere bevægelig, som Følge af, at den har været brugt 
ikke alene som Redskab til at vejre, men ogsaa til at bore 08 
rode i Jord, i nedfaldet Løv, i Græs og andet; Næsemusklerne 
ere dog tilsyneladende neppe paavirkede, og deres Omgivelser påå 
Hovedskallen have de neppe ændret; Snuden er netop kun begyndt 
at uddannes i en Retning, der føres videre af andre Insektædere. 
Men af de Former, der maa have hørt til Familien, er der ikke 
kjendt andre end de to nulevende Slægter Cladobates og Plilocercus, 
der begge ere afvegne ret stærkt fra den oprindelige Type- 


109 


Cladobates (»Tupaja«, med Dendrogale, Urogale, »Tana«, 
»AÅnathana«) har brugt de forreste Fortænder særlig som Niptang ; 
de to forreste øvre ere blevne stærkere, især den forreste, medens 
den bageste, den 3dje, er forsvunden; af de nedre ere ligeledes de 
to forreste blevne stærkere og desuden mere fremadliggende ; 
Hjørnetænderne derimod ere paa Vej til at miste deres Særpræg. 
I Tandsættet ellers er der sket følgende Afvigelser fra det oprinde- 
lige: pl er forsvunden, baade i Over- og Underkjæbe; p4, baade 
øvre og nedre, har mistet Bredformen og faaet Mellemform, medens 
dog den tilsvarende Mælketand har beholdt Bredformen; paa de 
øvre bredformede Tænder har den mellemste af de tre yderste 
Spidser nogen Tilbøjelighed til at dele sig, og Antydninger af en 
7Tde Spids kunne findes, i hvert Fald paa nogle af Tænderne, kun 
sjelden er 7de Spids tydelig eller endogsaa ret anselig. Skjønt 
Cladobates ikke har ophørt jevnlig at færdes paa Jorden, har den 
dog særlig uddannet sig til Klatring eller rettere Springen i Træer 
og er paavirket deraf. I Foden har 3dje Taa mistet sin Overmagt; 
4de Taa er bleven lige saa lang som eller endnu længere end 
ådje; de to bageste af Fodsaalens oprindelige 6 Trædepuder ere 
stærkt forlængede, naaende frem til Trædepuderne ved Grunden 
af Iste og 5te Taa henholdsvis og mere eller mindre sammen- 
smeltede med dem. Syn og Hørelse ere øvede. Øjet er blevet 
Stort, foroven dækket af en ret bred Prc. supraorbitalis, der om- 
slutter et Foramen supraorbitale og bagtil fortsættes i en lang, 
men tynd Prc. postorbitalis, der bag Øjet mødes med en lignende 
Udvæxt fra Kindbenet, saa at Øjehulen bagtil er helt omsluttet af 
en Ben-Bro; i Grunden af Kindbenets Prc. postorbitalis indesluttes 
et Foramen malare. I det indre Øre er der foregaaet ret ejen- 
dommelige Ændringer fra det oprindelige: selve Trommebenet har 
nærmest beholdt sin oprindelige Ringform, men er blevet endnu 
tyndere; i Trommehulens Væg indenfor Trommebenet er der dan- 
net en ny Knogle, der breder sig ud, blæreformet, i hele Tromme- 
hulens Ydervæg, omvoxer det ringformede Trommeben, med hvilket 
det dog ikke smelter sammen, og forlænger sig tudformet ud i den 
ydre Øregang, tilsyneladende, set udvendig, formet som et ganske 
almindeligt Trommeben; indvendig er dette »falske« Trommeben 
ved Skillevægge delt i flere Kamre. En Egenskab, der gjenfindes 
hos mange andre klatrende Pattedyr, er den ret store Hjerne, der 


110 
(Cladobatidæ.) 


udvider Hjernekassen; Livet som klatrende giver vist Lejlighed til 
at bruge Hjernen mere end hos de mere jordbundne Slægtninge. 
Ptilocercus maa have sin Oprindelse fra Former, der have 
staaet lidt lavere end Cladobates; den har mindre bred Pre. 
supraorbitalis, ikke bred nok til at omslutte et Foramen supraorbi- 
tale. Men i Tandsættets Udformning er den gaaet videre: paa de 
øvre bredformede Tænder ere de oprindelige tre yderste Spidser 
saa godt som forsvundne, den mellemste er helt borte. 
Cladobatidæ.”” 
I. Den mellemste af de tre yderste Spidser paa de øvre bred- 
formede Tænder tydelig. 
Cladobates. 
. Den mellemste af de tre yderste Spidser -paa de øvre bred- 
formede Tænder forsvunden. 
Ptilocercus. 


uma! 
Lumi 


Macroscelididæ. Fra de oprindeligste Cladobatider, hos hvem, 
blandt andet, p4 havde beholdt Bredformen, og pl endnu fand- 
tes, og hos hvem den. særlige Klatre-Evne med dens Følger 
ikke var uddannet, have Macroscelididerne deres Udspring. Deres 
bredformede Kindtænder ere blevne anderledes som Følge af, at 
de have tygget paa anden Maade; Cladobatiderne maa sikkert 
tygge paa Pattedyrenes oprindelige Vis, ved simpel Løften og 
Sænken af Underkjæben, med kun ganske smaa Bevægelser til 
Siderne; Macroscelididerne maa vist ikke alene hamre Under- 
kjæben stærkere mod Overkjæben, men desuden føre den mere 
skurende, malende; vist deraf er det kommet, at deres bredfor- 
mede Kindtænder ikke alene ere blevne ret højkronede, men at 
Spidserne desuden have mistet de skarptskaarne Former 08 faget 
mere afrundet Kegleform; paa de øvre bredformede Tænder eré 
de tre oprindelige yderste Spidser mere eller mindre vantrevne 
eller forsvundne, den mellemste af dem er altid helt borte; Tde 
Spids er voxet op til at blive lige saa mægtig som 6te; påa de 
nedre bredformede Tænder vantrives forreste inderste Spids, 08 
de andre Spidser blive ret ensartede; baade paa øvre 08 nedre 
bredformede Tænder bliver der paa hver Krone væsenlig fire høje 
kegleformede Spidser stillede lige overfor hverandre. ; 

Lavest blandt Familiens kjendte Slægter staar vist den tertiære 


II 


europæiske »Cayluxotherium«, af Gruppen »Cayluxotheriini«. Den 
kjendes efter en ret fuldstændig Hovedskal uden Underkjæbe; af 
Tænderne ere de fem bageste i hver Overkjæbe tilstede; af de 
andre findes kun meget lidt; men deres Gruber oplyse noget om 
dem. Hvis Tydningen af de fem bageste Kindtænder som p3-— 
m3 er rigtig, staar Slægten i et Par Henseender paa et lavere 
Trin end alle Familiens andre Slægter, om hvem Tandsættet ellers 
i høj Grad minder: m3 er veludviklet, medens den hos de andre 
er stærkt vantreven, kun tilstede i Underkjæben eller helt for- 
Svunden, idet de foranstaaende Tænder have taget Magten; p3 har 
en Mellemform, der nærmer sig stærkt til Smalform, medens den 
hos de andre er udvidet til nærmest at have Bredform; og de 
bredformede Kindtænders indbyrdes Størrelseforhold er lidt nærmere 
ved det sædvanlige, idet p4 er mindre end ml, og mi! er mindre 
end m2, medens hos de andre p4 er den største, og de følgende 
Tænder aftage i Størrelse, mere eller mindre iøjnefaldende. Hvad 
der ellers kjendes af Tænder og Hovedskal, synes meget at minde 
om de oprindeligste af de andre Slægter, Elephantulus. 

Fælles for Familiens andre Slægter, der alle tilhøre Nutiden, 
er en Række høje Egenskaber, hvori de staa som en Slags Mod- 
Sætning til Cladobatiderne. — Som nævnt have de en Egenhed 
i de bredformede Kindtænders indbyrdes Størrelseforhold og Tal, 
Sikkert Følge af, at Kindmusklen har været brugt mere i Forhold 
til Tindingmusklen, og at derfor de Tænder, der ere nærmest under 
Kindmusklens Paavirkning, ere voxede mest; m 1, der hos Clado- 
bates sædvanlig er den største af Tænderne, langt større end p4, 
Omtrent som m2, har mistet Overmagten, og p4 er bleven den 
Stærkeste, medens den bageste Tand i Rækken, m3, er vantreven, 
oftest forsvunden, og p3, der hos Cladobates nærmest har Smal- 
form, med svage Minder om Mellemform, har Tilbøjelighed til at 
udvide sig til fuld Bredform; selv p2, der undertiden ligesom hos 
Cladobates har Smalform, er oftest udvidet til at have mere eller 
mindre tydelig Bredform. Ogsaa i Mælketandsættet er denne Til- 
bøjelighed til Udvidelse af de forreste Kindtænder i høj Grad paa- 
faldende, — Vist som Følge af Paavirkning baade af de højkronede 
Kindtænder og af M. plerygoideus internus, der tildels udspringer 
Paa dets bageste yderste Hjørne, har Ganebenet udvidet sig bag- 
til, udbredt sig i en fri Rand tilbage under den forreste Del af 


112 

(Macroscelididæ.) 

Fossa pterygoidea. — Snuden er i højere Grad end hos Clado- 
batiderne brugt som Tryne, og den er voxet stærkt i Længde, og 
dens Muskler ere blevne langt kraftigere, nogle af dem dannende 
sig tydeligt Leje i Ansigtets Knogler foran og under Øjehulen; 
hos de øverste Former er Snuden formet som Snabel, dannet 
væsenlig af Brusk-Ringe. — Til Løb og Spring paa Jorden, ikke 
i Træerne, ere Lemmerne i høj Grad uddannede. Især er Bag- 
lemmet omformet. Tæerne spredes ikke som ellers, men holdes 
tæt samlede; Fodsaalen rejses saa vidt muligt fra Jorden for at 
gjøre Baglemmet langt; der trædes mest paa Trædepuderne under 
Spidserne af Mellemfodsbenene og under Taaspidserne; Iste Taa, 
som den korteste, gaar efterhaanden ud af Brug og vantrives, skjønt 
den fra første Færd har delt Skjebne med de andre; de fire andre 
Tæer tages stærkt i Brug; de to bageste Trædepuder under Fod- 
saalen- vantrives og forsvinde, men de tre Puder under Spidserne 
af de fire yderste Mellemfodsben blive store og fremstaaende; hele 
Foden bliver meget lang, hvad der især har sin Grund i, at Mel- 
lemfodsbenene - forlænges; ogsaa Fodrodens Knogler blive paafal- 
dende langstrakte; Hæl-Leddet bliver et udpræget Hængsel-Led, 
med dybt udskaarne Furer og tilsvarende skarpe Kamme. Ogsaa 
Skinneben og Lægben forlænges; Lægbenet vantrives ellers, medens 
Skinnebenet bliver stærkere, og forneden smelte de to Knogler 
sammen. Forlemmet er vel uddannet paa noget tilsvarende Maade 
som Baglemmet, men i langt mindre Grad, fordi det er meget 
mindre virksomt. iste Finger vantrives mere eller mindre; men 
de andre Fingre beholde nærmest deres oprindelige Længdeforhold, 
med 3dje som den længste; af Haandfladens oprindelige 6 Træde- 
puder forsvinder den bageste indre, medens den bageste ydre voxer, 
men Puden ved Grunden af iste Finger kan være tilstede; Mel- 
lemhaandsbenene blive kun meget lidt forlængede; Haandleddet 
beholder omtrent sin oprindelige Form. — Som Løbere, vante til 
at færdes paa mere eller mindre aabent Land, have Nutidens 
Macroscelidider ogsaa faaet skærpede Sandser. Øjet bliver meget 
stort og paavirker sine Omgivelser, men tildels paa anden Maade 
end hos Cladobatider og ikke ens hos alle Familiens Slægter: 
Ogsaa Øret udformes videre, men paa egen Maade; Trommehulen 
er mere eller mindre blæreformet opsvulmet, og en stor Del af 
dens Ydervæg dannes af Trommebenet, der har udvidet sig til at 


143 


faa Skaalform, med mere eller mindre lang tudformet ydre Øre- 
gang; store Dele af Trommehulens Ydervæg dannes dog af plade- 
formede Udvæxter fra de omliggende Knogler, fra Squvama, Åla 
magna, Corpus sphenoideum posterius og Øs petrosum; de inder- 
ste Bruskringe i den ydre Øregang udenfor Trommebenet have 
Tilbøjelighed til at forbene. 

Den væsenlig oprindeligste af Nutidens Slægter er Elephantulus 
(med Nasilio) af Gruppen Macroscelidini. Overfor den ene eller 
den anden af de andre Slægter har den følgende oprindelige Egen- 
Skaber: alle øvre Fortænder ere veludviklede; i3 har enkelt Spids; 
de nedre Fortænder ere oftest alle simpelt enspidsede ligesom de 
øvre, ikke fligede; en lille vantreven nedre m3 findes hos nogle 
af Arterne; Næsehulen er ikke opsvulmet, og Øjehulen er ikke 
Skudt tilbage; ingen Forbeninger findes i Næsebrusken; en Prec. 
Supraorbilalis findes ikke; Pars mastoidea og Squvama ere ikke 
eller neppe opsvulmede, luftfyldte; baade iste Finger og Iste Taa 
ere tilstede; Haandfladens to bageste Trædepuder ere veludviklede; 
Neglene, baade paa Fingre og Tæer, have beholdt den sædvan- 
lige Kloform. Høje Egenheder overfor sine nærmere og fjer- 
nére Slægtninge har den ogsaa faaet, Tegn paa, at den er en 
Sidegren af Familiens Stamtræ: Som hos Cladobates ere For- 
tænderne brugte særlig som Niptang; men de ere tagne mere 
ligelig i Brug, saa at 13 ikke er vantreven. Skjønt de nedre For- 
tænder oftest ere enspidsede, have nogle af dem, 2Zden og 3dje, 
Tilbøjelighed til at faa mere eller mindre fliget Krone, vist kun 
Som Følge af en Slags Udartning; især gjelder det for ;2, hvis 
Krone kan være udfliget i tre lave afrundede Spidser; end mere 
Paafaldende viser det sig i Mælketandsættet, hvor dj2 synes sæd- 
vanlig at have 4 Spidser; ;3 kan have Kronen delt i to lave Flige. 
Hjørnetænderne ere endnu mere end hos Cladobates ifærd med 
at miste deres oprindelige Dolkform og faa lav, undertiden tofliget 
Krone. En anselig forbenet Tarsus palpebræ findes langs Øje- 
hulens forreste øverste Rand, vist oftest delt i et større forreste 
08 et mindre bageste Afsnit. I Ganen er der fremkommet Hinde- 
Aabninger, flere eller færre, som det ogsaa kan ske hos andre 
lavtstaaende Pattedyr. Spolebenet er voxet paa Bekostning af 
Albuebenet, der i sin midterste Del er blevet ganske tyndt, tildels 
un Senebaand, og er tæt føjet til Spolebenet. Alle Tæerne, und- 

Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 68. 8 


ke 
(Macroscelididæ.) 
tagen Iste, ere tagne saa ligelig i Brug, at de ere blevne næsten 
ens i Længde og øvrige Uddannelse. 

Macroscelides (M. typicus (proboscideus) etc.) staar paa et lidt 
højere Trin end Elephantulus. Kronen af øvre i3 er udfliget i to 
Spidser, ligesom Kronen af øvre Hjørnetand. Trommehulen er 
meget stærkt opsvulmet og har udvidet sig i Squvama og Pars 
mastoidea, der ogsaa ere stærkt blæreformet opsvulmede, tryk- 
kende deres Omgivelser. 

I anden Retning fra Elephantulus afviger Petrodromus (med 
Cercoctenus). Dens nedre Fortænder ere alle udfligede i to Spidser, 
mere eller mindre tydelig. Af Haandfladens Trædepuder er den 
ydre bageste bleven større, men Puden ved Grunden af Iste Fin- 
ger er forsvunden. Iste Taa er helt forsvunden; som Minde om den 
findes kun en ubetydelig lille Ende af Iste Mellemfodsben. 

Rhynchocyon, af Gruppen Rhynchocyonini, maa have sin Op- 
rindelse fra Macroscelidider, der have staaet lavere end Elephan- 
lulus; dens Stamformer have (snarest) haft veludviklet dolkformet 
øvre Hjørnetand (det er ikke helt sikkert, at den dolkformede 
øvre Hjørnetand ikke er en Nydannelse, en ny Omformning af en 
tidligere vanslægtet Tand; at Hjørnetanden i Mælketandsættet er 
tospidset, mere formet som Forkindtand, kunde maaske tyde der- 
paa); de have neppe haft Hinde-Aabninger i Ganen; de have haft 
veludviklet Albueben og Tæer med andre Længdeforhold, med 3dje 
Taa længst og de andre Tæer mere uens i Længde. Den har op- 
hørt at bruge de øvre Fortænder, der ere vantrevne og forsvundne, 
undertiden med Undtagelse af en ganske lille i3. De nedre For- 
tænder have alle faaet Kronen udfliget i to Spidser; de tilsvarende 
Mælketænder have endogsaa faaet hver tre Spidser; og nedre 
Mælke-Hjørnetand har faaet det samme, skjønt den blivende nedre 
Hjørnetand nærmest er enspidset. Næsehulen er stærkt udvidet, 
dels af Sibenet, dels af Lufthuler; til Siden hvælver Næsehulen 
sig ud over den Grube, hvori Næsens nederste Muskler udspringe, 
bagtil udvider den Rummet mellem Øjehulerne, som den desuden 
skyder tilbage. Uregelmæssige Forbeninger ere fremkomne i Næse- 
brusken foran Næsebenets forreste Rand. En bred Prc. suprd” 
orbitalis findes, fortsat i en ret stærk Prc. postorbitalis, tildels 
udgaaende fra Issebenet. Fossa plerygoidea, der hos de andre 
Slægter er meget tydelig udviklet, med anselig Prec. ecloplery” 


IS 


goideus, synes snarest at være noget vanslægtet, med kun den 
bageste Del af Prc. ectopterygoideus tilstede. Iste Finger er helt 
forsvunden, og Ste er stærkt indskrænket; de andre Fingre have 
faaet ret stærke, langstrakte Kløer, vist tildels brugte til Gravning; 

Haandfladens to bageste Trædepuder ere forsvundne, og den 
midterste af de tre forreste udviskes, klemt inde mellem de andre. 
I Foden mangler Iste Taa; de andre Tæer have faaet stærke, 
langstrakte, dog noget Hov-lignende Kløer; det ser ud til, at baade 
Haand og Fod. under Løb og Spring sættes saaledes, at der mere 
trædes paa Kløerne end paa Trædepuderne under Spidserne af 
Mellemhaands- og Mellemfodsben, i Modsætning til Forholdene hos 
de andre Slægter; Kløerne ere blevne stærkere, men Trædepuderne 
mindre end hos de andre. 

Macroscelididæ.”) 
. mM3 veludviklet. 

»Cayluxotheriini«. 

; »Cayluxotherium«. 
. mM3 forsvunden. 

ÅA. Øvre Fortænder veludviklede. Næsehulen ikke særlig 
udvidet; Øjehulen ikke skudt tilbage; ingen Prc. supra- 
orbitalis. 

Macroscelidini. 
1 1ste Tag findes, 
a. Sqvama og Pars mastoidea ikke opsvulmede, ikke 
luftfyldte. 
Elephantulus. 
b. Sqvama og Pars mastoidea opsvulmede, delejer 
Macroscelides. 
2. Iste Taa mangler. 
Petrodromus. 
Øvre Fortænder vantrevne, mest manglende. Næsehulen 
stærkt udvidet; Øjehulen skudt tilbage; bred Prc. supra- 
orbitalis. 
Rhynchocyonini. 
Rhynchocyon. 


mn 
el 


W 


Talpidæ. For Talpiderne og for alle de Familier, der mere 
eller mindre umiddelbart stamme fra dem, gjelder det, at Kind- 


116 

(Talpidæ.) 

buen vanslægter; deri ligger Talpidernes væsenligste Afvigelse fra 
de oprindeligste Cladobatider, fra hvilke de maa have deres Op- 
rindelse. Kindbuen mister sin oprindelige Styrke og sin dobbelt- 
buede, fortil nedbuede, bagtil opadbuede, sammentrykte Form; den 
bliver tynd, trind og lige og forsvinder tilsidst, saa godt som helt, 
saa at der ikke bliver andet tilbage af den end større eller mindre 
Levninger af Prc. zygomaticus fra Overkjæbebenet og fra Sqvama. 
Mest iøjnefaldende vanslægter selve Kindbenet, der til en Begyn- 
delse indskrænkes og bliver til en lille splintformet Knogle liggende 
mere eller mindre midt i Kindbuen, undertiden som en lille Plade 
dækkende lidt af Ydersiden af Forlængelser af Prc. zygomatici 
fra Overkjæbe og Syvama, der kunne erobre en Del af Kind- 
benets oprindelige Plads, inden baade Kindben og det meste øvrige 
af Kindbuen helt forsvinde. Naar Kindbuen saa godt som er for- 
svunden, maa Kindmusklen, der ellers udspringer fra hele Kind- 
buens Underrand, nøjes med Udspring fra Baand og Senehinder 
og især med Udspringet paa Levningerne af Overkjæbens Pre. 


zygomaticus; Musklen vantrives ikke. — Kun en sjelden Gang 
hænder det, at en vantreven Kindbue paany vinder Kraft; og den 
oprindelige Form gjenvinder den ikke. — — Grunden til denne 


ejendommelige Vanslægten af Kindbuen, skjønt Kindmusklen ikke 
vantrives, er ikke helt klar; men vistnok have Næsemuskler Skyl- 
den. Hos alle de paagjeldende Slægter ere Næsens Muskler ual- 
mindelig stærke. De Muskler, som det i denne Sammenhæng særlig 
gjelder, ere M. zygomatici og Levatores alæ nasi et labii superioris 
(deres nøjagtige Jevnførelse er ikke i alle Tilfælde udfunden); de 
ere tykkere, mere kjødfulde end sædvanlig og ende i lange stærke 
Sener, der fæste sig i Trynens Sider. — Hos dem af Slægterne, 
hos hvem Forholdene mest ligne de sædvanlige, have disse »nedre 
Trynemuskler« (som de i Korthed kunne kaldes uden at foregribe 
noget med Hensyn til deres Jevnførelse) deres Udspring paa Kind- 
buens Yderside omtrent under Øjehulen; ved Paavirkning af deres 
Udspring er Kindbuens forreste Del bleven ret stærk; men til 
Gjengjeld er Kindbuen " bagtil svækket og bleven ganske tynd; 
selve Kindbenet er vel tilstede, men stærkt indskrænket. (Gymnurq 
Hylomys.) — Fra denne Tilstand kan Udviklingen fortsættes ad 
to Veje. Enten beholde Musklerne Pladsen for deres Udspring 
under Øjehulen, men blive kraftigere og bringe Overkjæbens Fe: 


FIT 


Zygomaticus, som de nærmest paavirke, til at blive stærkere, mere 
knoldformet fremspringende, medens Kindbuens større bageste Del 
opløses og forsvinder. (De fleste Centetider.) — Eller Musklerne 
Skyde deres Udspring tilbage langs Kindbuen, eller maaske langs 
Baand, der kunne træde i dens Sted, ind paa Grunden af Sqvama 
eller ind paa Tegmen tympani, hvor de kunne fremkalde Kamme 
og Knolde; ogsaa i dette Tilfælde svækkes Kindbuen, og det i 
hele sin Længde, og forsvinder tilsidst, snarest fordi den bringes 
til Vantrivning ved at trykkes og ætses af de lange stærke Tryne- 
muskler, der glide langs med den. (Erinaceus som Overgangs- 
form, Talpidæ, Soricidæ, Hemicentetes og paa en Maade Chryso- 
chloris.) 

En anden Egenhed, der findes hos Talpiderne og gjenfindes hos 
deres Efterkommere, er Taarebenets Vantrivning, der maaske staar 
i Forbindelse med Vantrivningen af Kindbenet, der ellers støder 
til det. 

Lavere end de andre langtrynede Insektædere med vantreven 
Kindbue staa Talpiderne i Formen af de øvre bredformede Kind- 
tænder, der ere næsten ganske som hos de oprindeligste Pungdyr, 
med tre veludviklede yderste Spidser, Iste, 2den og 3Idje, med to 
indre, 4de og 5te, og med en enkelt Hæl, 6te Spids, alle Spid- 
Serne forbundne ved Kamme i V-Form. Paa For- og Bagrand af 
te Spids kan dog findes saa store Mellemspidser, at Kronen faar 
Udseende af at være nærmest 7- eller 8-spidset. 

Alle de kjendte Talpider ere særlig uddannede, og det væsen- 
lig i samme Retning; de forskjellige Slægter ere væsenlig Led i 
Samme Række. 

I Udviklingen af de nedre Trynemuskler ere de kjendte Talpi- 
der naaede videre end flere af deres Slægtninge; Musklerne ere 
meget stærke og have skudt deres Udspring tilbage paa den bageste 
Del af Sqvama. Kindbuen er vel tilstede hos dem alle, men er 
bleven ganske tynd; hos den laveste Slægt har den beholdt lidt 
af sin oprindelige buede og sammentrykte Form; hos de fleste er 
den bleven lige og trind. 

Uddannelse i Gravning er det, der har givet alle Familiens 
kjendte Slægter det mest fremtrædende Præg; de øve sig lunder: 
lordisk Gravning paa deres Jagt. efter deres Bytte, og de opgive 
andre Færdigheder, som deres Stamformer havde, Løben, Springen. 


(18 

(Talpidæ. 

Klatren. Saa at sige hele deres Legeme bliver til et Grave-Red- 
skab. Først og fremmest bruge de hele Haanden med alle dens 
Kløer til at løsne og fjerne Jorden for at bane sig Vej; med Try- 
nen bore de; hele Hovedet, især dets bageste Del, og Skuldrene 
bruge de til at løfte den overliggende Jord og skyde den ivejret; 
ogsaa Lenderne, Bækkenet, stemmes mod Jorden for at løfte den; 
Foden med dens Kløer bruges paa lignende Maade som Haanden, 
men i meget mindre Grad. 

Følger af, at de frie Bevægelser opgives, er, at Lemmerne blive 
korte, at Halen svinder ind, og at Ryghvirvlernes Torntappe, Tvær- 
tappe og Prc. aceessorii og mamillares blive svage eller forsvinde. 

Med selve Grave-Virksomheden følger, at Haanden bliver uhyre, 
vel kun kort, men bred, med udvidede Rande, med svære, lange, 
fladtrykte Kløer; Fingerled og Mellemhaandsben faa en paafaldende 
Sværhed, men miste for en stor Del deres Bevægelighed indbyr- 
des; det samme gjelder Haandrodsknoglerne ; Haandrodens samlede 
Ledflade mod Underarmen bliver derimod et udpræget Hængsel- 
Led; Os falciforme i Haandens Inderrand voxer stærkt, i Sam- 
klang med den Hudfold, som det støtter; Haarene langs Haandens 
Rande pirres ved Jordens Modstand og voxe frem som stive Bør- 
ster; Haandfladens Trædepuder forsvinde, dens Hud bliver grynet- 
tavlet over det hele. Ogsaa nedre Ende af Spoleben og Albueben 
udvides i Breden, følgende Haandrodens Form. For at faa Haan- 
den i en heldig Stilling til Gravning, som en Slags Hjelper til 
Trynens Virksomhed, stilles den paa Højkant ved Hovedets Side 
med Haandfladen vendende udad, og for at bringe Haanden i denne 
Stilling drejes Armen saaledes, at Albuen vender opad over Ryg” 
gen; herved bliver Overarmens Tuberculum majus mere end ellers 
presset mod Nøglebenet, der paa en egen Maade klemmes inde 
mellem Brystbenets Manubrium og Overarmen; ved denne sær” 
egne Paavirkning ændres Nøglebenet; det bliver kort og tykt, knold- 
formet, og dets ydre Ende danner sig en stor Ledflade paa Tuber- 
culum majus. En anden Virkning af den mærkelige forvredne 
Stilling, hvori Armen til Stadighed holdes, er det vist, at Albue” 
Leddet bliver ret ejendommeligt, med en næsten halvkugleformet 
Ledflade paa Overarmen for Spolebenet, delvis skilt fra Albue- 
benets Ledflade, der bliver saddelformet, dybt udhulet. Endnu en 
Virkning af Armens Stilling er det snarest, at Overarmens Led- 


119 


hoved mister sin oprindelige Halvkugleform og bliver stærkt sam- 
mentrykt og lille, glidende i en ret dyb Ledskaal paa Skulderbladet 
af tilsvarende Form, og at det rettes særlig bagud. /— Haandens 
og Armens Muskler blive stærke, nogle af dem i paafaldende Grad, 
og bidrage til at ændre Armens Skelet, især til at give det Svær- 
hed. Flexor digitorum communis profundus bliver mægtig, men 
bliver saa godt som helt til Sene, der med sit Udspring frem- 
bringer en dyb Grube paa Overarmens Condylus internus; Ex- 
lensor carpi ulnaris og E. pollicis longus fremkalde med deres 
Udspring skarpe Kamme afgrændsende en dyb Grube bagest paa 
Ydersiden af Albuebenet; Triceps bliver en mægtig Muskel, der 
med sit Udspring fylder en stor Del af Overarmens Bagside og 
bidrager til at give Overarmen Brede, og som med sit Fæste for- 
stærker og udvider Prc. anconæus; Pronator teres fremkalder med 
sit Udspring en spids opstaaende Udvæxt paa Overarmens Condylus 
inlernus; en lignende, endnu. større Udvæxt fremkaldes paa Con- 
dylus exlernus humeri af de forreste af Haandens Strækkemuskler ; 
Teres major fremkalder med sit Fæste en meget stærk Kam paa 
Overarmens Inderrand, nedenfor den Kam, der dannes af Fæstet 
af Pectoralis major; den øverste Del af Crista deltoidea, hvorpaa 
den meget stærke Pectoralis major fæster sig, faar en paafaldende 
Sværhed og trækkes indefter, saa at den paa meget ejendommelig 
Maade skydes ind over den Fure, hvori Senen af Biceps løber, og 
lægges ind mod Tuberculum minus, med hvilken den for største 
Delen smelter sammen; Senen af Biceps bliver derved i en større 
Udstrækning indesluttet i en lukket Rende; med sit Udspring frem- 
kalder Pectoralis major en stærk Kam paa Manubrium sterni og 
Paa 2det Brystbens-Led, der smelter sammen med Manubrium, 
"hvis forreste Ende desuden forstærkes ved Paavirkning af det tykke 
Nøgleben. Musklernes stærke Tryk paa Brystkassen fremkalder 
særlig Sværhed i Ribbenene. I Haandens Sener og Baand, især 
Over Fingerleddenes Sammenføjninger, fremkomme adskillige nye 
Seneknogler. 

Med Trynens særlig stærke Brug følger Dannelsen af en Tryne- 
knogle, en Forbening forrest i Mesethmoideum. Og paa øvre Rand 
af Hovedskallens Næse-Aabning, især paa den Del, der dannes af 
Meilemkjæbebenet, kan der fremkomme en lille udbredt Trykflade…. 

At Hovedet bruges som Skovl, har i høj Grad paafaldende Føl- 


120 

(Talpidæ.) 

ger. Hjernekassen bliver ganske fladtrykt, bred, udhvælvet til Siderne 
og bagtil; Ydersiden af Pars mastoidea kommer derved til at vende 
mere nedad end udad, og ligeledes tvinges den øverste Del af 
Nakke-Ledknuden med Omgivelser til at vende mere nedad end 
tilbage, hvorved .Ledfladen paa Ringhvirvelen faar en mere aaben 
Skaalform; Supraoccipitale kommer til at helde stærkt fremefter 
foroven; Basioccipitale og Corpus sphenoideum poslerius brede 
sig i Hjernekassens Bund; T'egmen tympani breder sig, udsendende 
en stor Benplade (Pteroticum), bidragende til at danne Hjerne- 
kassens Væg i dens Bund og Side; Supraoccipitale, med Inter- 
parietale, breder sig i Hjernekassens Loft. Nakkemusklerne, der 
løfte Hovedet, blive meget stærke; de bidrage vel til at give Supra- 
occipitale Tilskyndelse til Væxt; men de fremkalde ikke nogen 
opstaaende Nakkekam, vist fordi Trykket af Jorden hindrer det. 
Hovedskallens Knogler blive i det hele faste, paavirkede af det 
Tryk, der øves paa dem, de fleste af dem hurtig smeltende sam- 
men, saaledes ogsaa de Knogler, der danne Trommehulens Yder- 
væg: Trommebenet og Udvæxter fra Ala magna, bageste Kilebens 
Krop, Basioccipitale og Petrosum; særlig Tykkelse faa tilsidst 
Knoglerne i Hovedskallens Axe: Basioccipitale og Kilebens-Krop- 
pene. Ved den stærke Forbening i Hjernekassens Vægge blive 
Aarer og Nerver i højere Grad end ellers omsluttede af Knogle; 
det gjelder saaledes Arteria stapedia, der helt indesluttes i: Ben- 
Rør, ligesom dens Fortsættelser, A. meningea media og A. maxil- 
laris interna, enten omsluttes af Knogle eller dog komme til at 
ligge i dybe Furer. 

At Skulderen stemmes mod Jorden, har Indflydelse paa Skulder- 
bladets "Form. Indhyllet, som det er, i tykke Muskler paavirkes 
Skulderbladet kun ret middelbart; det faar Form af Støtte, bliver 
smalt, men langt og stærkt, dog med noget vanslægtet Kam, 08 
uden Prc. coracoideus, og dets øvre Ende, hvor Trykket mest 
virker, svulmer op, knoldformet; ved stærkt Baand, eller Baand- 
lignende Væv, bindes dets øverste Ende til den tilsvarende påa 
modsatte Side. 

At Bækkenet stemmes mod Jorden, har til Følge, at de to 
egenlige Bækkenhvirvler og de nærmest følgende tre Halehvirvler 
"tilsidst smelte sammen indbyrdes og med Bækkenbenene. Hvirv- 
lernes Torntappe blive høje og stærke og danne tilsammen en 


23 


fast Længdekam med Tilbøjelighed til at faa udbredt øvre Rand; 
ellers udmærke de paagjeldende Hvirvler sig ikke ved Styrke; i 
Overensstemmelse med Baglemmets gjennemgaaende Svaghed, der 
følger med Opgivelsen af Bevægelser i det frie, ere de snarest ret 
svage. Ligeledes bliver Bækkenbenet i sin Helhed svagt og noget 
ifærd med at vanslægte, dels af Mangel paa den sædvanlige Brug 
som Støtte for Baglemmet under Gang og Løb, dels paa Grund 
af sin Deltagelse i Grave-Arbejdet. Hoftebenet, der nærmest bliver 
simpelt stavformet, voxer tilsidst i næsten hele sin Længde fast 
Sammen med Bækken- og Halehvirvler; kun dets forreste Ende, 
der er noget rejst ivejret, bliver lidt knoldformet udvidet, fordi 
den, påa sin Plads tæt under Ryggens Hud, bliver umiddelbart 
paavirket under Arbejdet med at skyde Jorden op. Sædebenet voxer 
tilsidst i sin forreste Del, indenfor Ledskaalen for Laarbenet, sam- 
men med en af Halehvirvlerne, og dets opstaaende Tuber ischii 
Paavirkes paa lignende Maade som den forreste Ende af Hofte- 
benet. Skambenet er den af Bækkenbenets Knogler, der mest van- 
slægter; dets Stilling ændres; fortil lægges det ualmindelig tæt 
ind under Halehvirvlerne og kan endogsaa her mødes med og 
Smelte sammen med det tilsvarende paa modsatte Side; men bag- 
til viger det udad, i Stedet for at møde det tilsvarende, hvormed 
det tilsidst kun ved et langt Baand er forenet. 

Foden uddannes paa lignende Maade som Haanden, men i langt 
Svagere Grad. Den beholder noget af den oprindelige Spinkelhed, 
de ret langstrakte Mellemfodsben og Taaled, nærmest almindelig 
kloformede Kløer, Trædepuder om end kun smaa; Os falciforme 
naar langtfra den Størrelse som den tilsvarende Knogle i Haanden; 
Fodroden udflades neppe; osv. Fodens og de andre af Baglemmets 
Muskler ændres kun lidt; mest paafaldende er Tibialis anticus, 
der med sit Udspring fremkalder en ejendommelig krogformet, frem- 
Springende Udvæxt fra den øverste Del af Crisla tibiæ, og Peronæi, 
hvis Udspring fremkalder en stærkt fremspringende Udvæxt paa øvre 
Ende af Lægbenet. — Baglemmet i sin Helhed øves i Bevægelser 
af mange Slags; især føres Foden ofte ud til Siderne. Denne Side- 
bevægelse af Baglemmet er vist en medvirkende Grund til, at 
Bækkenbenenes indbyrdes Sammenstøden i Symphysis pubis op- 
løses ; Knoglerne rives fra hinanden; Begyndelser i denne Retning 
Synes at findes hos alle de mere eller mindre jordbundne Insekt- 


122 
Talpidæ.) 
æder-Familier. — At Skinneben og Lægben forneden ere sammen- 
smeltede, er vel nærmest en Arv fra mere bevægelige Forfædre. 

I de underjordiske Gange, hvor Talpiderne vænne sig til at 
leve, bliver der ikke Brug for Øjne, og de vantrives. Desto mere 
øves Lugtesands og Hørelse. — Øjet, der ikke bruges, giver efter 
for Paavirkning af sine Omgivelser. Bagfra trykkes det af den 
mægtige Tindingmuskel; ovenfra og nedenfra klemmes det af 
Trynemuskler; det svinder ind og trænges ud af den oprindelige 
Øjehule, fremefter, saa at det kommer til at ligge foran den for- 
reste Rand af Ydervæggen af Canalis infraorbitalis; Canalis lacry- 
malis, der ellers fører fra Øjet nedad og fremad til Næsehulen, 
kommer nu til at føre nedad og tilbage. Ydervæggen af Canalis 
infraorbitalis mister sin oprindelige Brede, maaske ogsaa paavirket 
af Trynens store Følenerve, N. infraorbitalis, og bliver til en gan- 
ske tynd Ben-Bro, der tilmed af Øje og Trynemusker trykkes indad. 
Senerven bliver ganske tynd, Foramen opticum ganske snevert. 
— Sibenet udvider sig bagtil, forstørrer og udposer Rummet mel- 
lem og bag Øjehulerne og skyder sine nederste bageste Blade 
ned i Væggen af den bageste Næsegang, helt tilbage over Hamu- 
lus pterygoideus, indenfra fyldende Fossa pterygoidea. Lamina 
cribrosa udvider sig til en bred Væg. — Den ydre frie Ørebrusk 
vantrives og forsvinder, fordi den ikke bruges i de snevre under- 
jordiske Gange; dog beholdes en lang brusket ydre Øregang. Det 
indre Øre derimod udformes. Ikke alene smelte de Knogler, der 
danne Trommehulens Ydervæg, tilsidst fast sammen indbyrdes; men 
selve Trommebenet forlader Ringformen og faar en veludviklet tud- 
formet ydre Øregang. Trommehulen udvider sig i Hulrum i de 
tilstødende Knogler, især i bageste Kilebens Krop og i Basiocci- 
pitale, der blive svampede indvendig. Hammeren kan faa et ejen- 
dommelig opsvulmet Hoved, der lejrer sig i en Udvidelse af Tromme- 
hulen op i Sqwama og Tegmen tympani, synlig som en blære: 
formet Knold paa Hjernekassens Indervæg. 

Høje Egenskaber har Familien ogsaa i Vanslægtningen af nedre 
Hjørnetand, der formes som Fortand, og i Vantrivningen af Mælke- 
tandsættet, der døg endnu hos de laveste Former er ret velud- 
viklet. 

Uropsilus (med Nasillus og Rhynchonax), eneste kjendte Slægt 
af Afdelingen Uropsilini, er af alle kjendte Talpider den, der staar 


123 


påa det laveste Trin. Det er den eneste af dem, hvis Haand kun 
i ringe Grad er paavirket af Grave-Arbejde; Haanden er en lille 
fin smal Pote, ret langstrakt; Kløerne ere vel stærke, men have 
dog den sædvanlige sammentrykte Kloform; og alle Haandfladens 
6 Trædepuder findes; baade Underarm og Overarm ere spinkle, 
næsten uden Begyndelser i Retning af Talpidernes Egenheder 
(meget mindende om Sorex); Nøglebenet er langt og tyndt, uden 
Ledflade mod Overarmen; alt staar i Modsætning til Forholdene 
hos alle de andre Slægter. Det er den eneste, der endnu har 
anseligt, velformet ydre Øre; hos de andre mangler det helt. Det 
er den eneste, hvis Kindbue ikke er bleven helt spinkel, trind og 
lige; skjønt de nedre Trynemuskler allerede have flyttet deres Ud- 
Spring tilbage paa Squama (som jeg har set det paa et Dyr i Spi- 
ritus), er deres Virkning paa Kindbuen forholdsvis ringe; Kindbuen 
har mere end hos nogen af de andre beholdt Minder om den op- 
rindelige Form; den er forholdsvis stærk, sammentrykt, buet ivejret, 
bagtil, og ud til Siden. Og det er den eneste, hos hvem Øjet og 
dermed Foramen lacrymale nogenlunde har beholdt sin oprinde- 
lige Plads, og hos hvem Ydervæggen af Canalis infraorbitalis har 
anselig Brede. Uropsilus har ellers allerede de fleste af Talpider- 
nes Egenskaber, saaledes den fladtrykte Hjernekasse og hvad der- 
med følger, det mægtige Siben, det lange smalle, i øverste Ende 
opsvulmede Skulderblad, og meget andet; den staar i de fleste 
Henseender paa samme Trin som de laveste af de andre, tildels 
maaske lidt lavere: Halen er lang og tynd; Foden er langstrakt, 
Spinkel, med 6 veludviklede Trædepuder; Skulderbladet har to- 
grenet Acromion; Nøglebenet har en forholdsvis kun lille Ledflade 
mod Manubrium; Sibenet har vel skudt sig ned i Grunden af 
Pre. pterygoidei, men har ikke udfyldt Fossa plerygoidea, der ud- 
efter afgrændses af en tydelig udstaaende kamformet Prc. ectopte- 
Tygoideus ; Supraoccipitale er kun paa Midten, ikke i hele sin 
Forrand, voxet langt fremad; Trommebenet er smalt ringformet, 
og Knoglerne, der danne Trommehulens Ydervæg, ere ikke ind- 
byrdes Ssammensmeltede; i bageste Kilebens Krop og i Nakkebenets 
Grund-Del findes ikke svampet Benvæv; osv. Kun i Tandsættet 
er Uropsilus uddannet i sin egen Retning, højere end en og anden 
af de andre Slægter: to af de øvre Fortænder, vist de to for- 
Teste, særlig den forreste af dem, ere brugte som Gren af en Nip- 


124 

(Talpidæ.) 

tang og voxede til anselig Størrelse, medens 3dje øvre Fortand er 
forsvunden; en af de nedre Fortænder, vistnok 2Zden, er voxet paa 
tilsvarende Maade, medens de andre nedre Fortænder ere forsvundne 
eller næsten forsvundne; Hjørnetænderne, baade øvre og nedre, 
have helt mistet deres Særpræg og ere blevne lige saa smaa som 
de tilgrændsende Forkindtænder; 3dje Forkindtand, baade øvre og 
nedre, er vantreven, enten tilstede som ganske lille eller helt for- 
svunden; paa de øvre bredformede Tænder er den bageste af 
Mellemspidserne bleven saa stor, at Kronen nærmest har Udse- 
ende af at være 7-spidset. 

Blandt de andre Talpider, hvis Haand er en udpræget Grave- 
pote, hvis ydre Øre er forsvundet, og hvis Kindbue er spinkel og 
lige, er Afdelingen Myogalini den oprindeligste. Haand og Fod ere 
gjennemgaaende spinklere byggede end hos Talpini, de øverste af 
Familiens Former, men væsenlig efter samme Plan; Lemmerné 
ere ogsaa ellers i det hele mindre udprægede end hos Talpini; 
det viser sig saaledes i Overarmens større Længde og Smalhed, i 
Nøglebenets mindre sammenpressede Form, osv.; Halen er forholds- 
vis lang; Trommebenet er ringformet, uden ydre Øregang, 08 frit 
fra de omgivende Knogler i Trommehulens Ydervæg, der heller 
ikke indbyrdes ere sammenvoxede; Udvidelser fra Trommehulen 
kunne vel strække sig ind i bageste Kilebens Krop og i Nakke- 
benets Grund-Del, men de paagjeldende Knogler ere dog ikke op” 
svulmede, ikke fyldte med svampet Benvæv. Fælles for alle 
kjendte Myogalini er en høj Egenhed, der ikke hos alle Talpini 
er at finde: øvre Hjørnetand har mistet sin udprægede Form. 

Blandt Myogalini staar Afdelingen Myogalæ, med eneste Slægt 
Myogale, som den oprindeligste overfor Urotrichi. Tegnet paa dens 
Oprindelighed er, at Sibenet ikke er nær saa stærkt opsvulmet 
bagtil som hos de andre; det naar ikke ned i Grunden af Pre. 
pterygoideus og udposer ikke Indervæggen af Fissura orbitalis, 
der har beholdt en ganske oprindelig Form. Men Myogale selv 
er Spidsen af en langt udløbende Sidegren af Stammen, udmærket 
ved Egenheder i Tandsættet og ved Uddannelse som Svømmer. — 
Forreste øvre Fortand og de to forreste nedre ere uddannede såå" 
ledes, at de tilsammen virke som Niptang. Forreste øvre Fortan 
er voxet stærkt, saa at den med sin Rod fylder det meste af Mel- 
lemkjæbebenet, som den desuden bringer til at voxe, og Kronen 
har faaet en tresidet, skarprandet Form, maaske mere tjenende 


P29 


som Dolk end som Del af en Niptang; Iste og 2den nedre, især 
2den, ere ogsaa forstørrede, men langtfra i samme Grad som Iste 
øvre, og have faaet fremadliggende, nærmest fladtrykt Krone. De 
andre Fortænder, baade øvre og nedre, Hjørnetænderne og alle 
Forkindtænder, undtagen p4, ere blevne ensartede; ret smag, 
nærmest kegleformede Tænder. Paa de øvre bredformede Tænder 
ere Mellemspidserne paa For- og Bagrand af 6te Spids blevne 
forholdsvis stærkt fremtrædende, især den bageste af dem, der er 
bleven saa stor, at den ligner en 7de Spids; og mellemste af de 
tre yderste Spidser har delt sig i to. — Myogale har paa ingen 
Maade opgivet at grave og at færdes i underjordiske Gange; men 
en stor Del af sit Liv tilbringer den dog i Vandet, paa Jagt. Til 
Svømning bruger den baade Hale, Haand og Fod, først og fremmest 
Halen, der er bleven særlig lang og muskelstærk, trind eller sam- 
mentrykt. I Haanden blive Hudfolderne mellem Fingrene pirrede til 
Væxt ved Vandets Modstand, naar Haanden med udspilede Fingre 
føres gjennem det, og de voxe frem til Fingerspidserne; de stive 
Børster langs Haandens Rande faa ny Tilskyndelse til Væxt ved 
Vandets Pirring og voxe ud som Svømmebræmme; ellers ændres 
Haanden neppe; den bruges kun lidt i Sammenligning med Foden. 
Foden er næst Halen det vigtigste Svømme-Redskab; med udspilede 
Tæer føres den gjennem Vandet, sikkert mest med Slag til Siderne; 
den bliver stor, meget større end Haanden, med Svømmehud 
naaende til Taaspidserne; Børsterne langs Fodens Rande blive 
derimod for Størstedelen tilbage i Udvikling, vist fordi Fodens 
Bevægelser ere for voldsomme til at fremme deres Væxt; Fodsaa- 
lens Trædepuder forsvinde; Mellemfodsben og Taaled blive paa- 
faldende Sammentrykte, og Mellemfodens Ledføjning med Fodroden 
bliver ejendommelig vreden, under Arbejdet for at bringe Foden 
i den heldigste Stilling til at sparke ud til Siden med saa bred en 
Flade som muligt vendt mod Vandet. — Mellemkjæbebenet synes 
i ret Paafaldende Grad at være paavirket af Trynens Tjeneste som 
Bitkjern; dets forreste øvre Hjørne bærer en ualmindelig stærkt 
udpræget Trykflade, og hele dets øvre Rand har bredt sig indefter, 
trykkende Næsebenet, der bliver ualmindelig smalt fortil. 
| Slægterne af Afdelingen Urotrichi staa vel højere end Myogalw 
! åt have faaet Sibenet udvidet bagtil, men have ellers, som rene 
Gravere, uden Tillempning til Svømning, et mere oprindeligt Præg. 
Lavest blandt dem staar Condylura i Henseende til Tændernes 


126 

(Talpidæ. ; 

Tal; den har endnu hele det typiske Tandsæt; hos de andre Slæg- 
ter mangler i det mindste én Tand af de typiske. Men ellers er 
Condylura uddannet højt i sin egen Retning. Tandsættet er i det 
hele stærkt ifærd med at vantrives paa en Maade, der i høj Grad 
minder om Myre-Ædere af forskjellige Grupper; næsten alle Tæn- 
derne ere blevne meget smaa, Forkindtænderne spredt stillede; kun 
Fortænderne ere uddannede, paa en meget egen Maade, skjønt 
ogsaa de kun ere smaa; de ere vist indrettede efter at holde fast 
paa slibrigt Bytte: 1ste øvre Fortand har en lav, men ret udbredt 
Krone; 2den øvre Fortand er saa lille, at den synes nær ved at 
forsvinde; men 3dje øvre Tand er en forholdsvis stor dolkformet 
Tand, mindende om en Hjørnetand; iste og 2den nedre Fortand 
ere begge ret anselige, fremadrettede; men 3dje er en ganske lille 
Vantrivning; den virkelige Hjørnetand, baade øvre og nedre, er 
ganske ubetydelig. I Overensstemmelse med Tændernes Svaghed 
ere Kjæberne spinkle; især er Underkjæbens Prc. coronoideus 
paafaldende svag. Ogsaa som Graver er Condylura udrustet påå 
en noget egen Maade. Langs Fingrenes Yderrande ere Fingrenes 
Hudringe pressede ud og voxede frem som udstaaende kegle- 
formede Takker, en ganske enestaaende Form for Udfladning af 
Haanden. Ikke mindre ejendommelig er Krandsen af fremstaaende, 
lange, kegleformede Hudpapiller omkring Næseborene paa Trynens 
Spids, skjønt dog smaa Begyndelser til lignende Dannelser kunne 
findes .hos forskjellige andre Insektædere. 

Hos Scaptonyx mangler Tandsættet kun lidt i at være fuldstæn- 
digt; kun en af de forreste Tænder i Underkjæben, vist 3dje For- 
tand, mangler; hos dens nærmeste Slægtninge, Urotrichus 08 
Néurotrichus, mangler i det mindste én øvre og to nedre Tæn- 
der. En Særhed viser den i, at alle Fortænder, Hjørnetænder 08 
de tre forreste Forkindtænder, baade øvre og nedre, ere ifærd med 
at vantrives øg blive smaa og ret ensartede, medens 4de Forkind- 
tand og alle Bagkindtænder ere særdeles veludviklede; øvre Hjørne- 
tand har dog beholdt lidt af sin Overmagt over Omgivelserne. 

Urotrichus (med Dymecodon) har beholdt 3 øvre Forkindtænder, 
medens Néurotrichus kun har to, og er altsaa i den Henseende 
den oprindeligste. Hver af de to Slægter har ellers Tandsættet 
noget særlig uddannet, i forskjellig Retning. Hos Urotrichus eré 
de to forreste øvre Fortænder blevne særlig stærke, næsten dolk- 


Si 


formede, dog brede; de følgende, fire, Tænder foran p4, blandt 
dem øvre Hjørnetand, ere vel kun smaa og ensartede, men dog 
ret stærke; Hjørnetanden er som de andre, har helt mistet sit 
Særpræg; i Underkjæben har den forreste tilstedeværende Tand, 
vist ;2, Form og Størrelse svarende til de forreste øvre; de føl- 
gende, tre eller fire, Tænder foran p4 ligne de tilsvarende øvre. 

Hos Néurotrichus ere alle Tænderne forrest i Kjæberne, foran 
p4, paafaldende svage, tildels spredt stillede; forreste øvre Fortand 
har vel noget udbredt Krone, men er dog kun svag, og 2den øvre 
Fortand er kun lille: de følgende, tre, Tænder: foran på ere ret 
uens, alle svage, men Hjørnetanden dog med lidt Minde om sit 
Særpræg; i Underkjæben er den forreste Tand saa godt som ikke 
forstørret; de følgende, fire, Tænder foran p4 ere ensartede, smaa, 
tildels spredt stillede. 

I Uddannelse til Gravning og alt, hvad dermed følger, ere 
Slægterne af Afdelingen Talpini naaede højere end andre Talpider; 
men deres Oprindelse maa de have fra lavtstaaende Myogaliner, 
der endnu have beholdt en Egenskab, der ikke findes hos nogen 
af de kjendte Myogaliner, men derimod er almindelig blandt Tal- 
piner: øvre Hjørnetand havde beholdt sit Særpræg som Hjørnetand. 

Hos Slægterne af Afdelingen Talpæ er øvre Hjørnetand en stor 
veludviklet Tand med typisk Form som Hjørnetand, maaske endda 
Snarest endnu mere udpræget end hos Stamformen; alle Fortæn- 
derne ere smaa, ingen af dem særlig uddannede som Dele af 
. Niptang; den forreste øvre viser i det højeste en lille Begyndelse 
i denne Retning. Som Bod for nedre Hjørnetand, der er formet 
Som Fortand, som hos alle kjendte Talpider, har forreste nedre 
Forkindtand faaet Præg som Hjørnetand. 

Talpa er den oprindeligste af Afdelingens Slægter. Dens Tand- 
Sæt er det typiske i Henseende til Tændernes Tal, og Tænderne 
fre meget ligelig udviklede; og Hovedskallens Ansigt er i tilsva- 
rende Grad langstrakt. 

»Mogera« afviger kun ved, at nedre bageste Fortand er for- 
Svunden; den er hos Talpa den mindste blandt sine Omgivelser. 

Scaptochirus (med Parascaptor) afviger fra Talpa i anden 
Retning. Den hjørnetandformede nedre pl og baade øvre og 
nedre Bagkindtænder blive paafaldende svære; derimod er en af 
de øvre Forkindtænder, vist p2, forsvunden, undertiden ogsaa den 


128 
(Talpidæ. 
tilsvarende nedre; og nogle andre af Forkindtænderne vantrives 
ligeledes og blive ualmindelig smaa; det gjelder øvre pil og baade 
øvre og nedre p3; Tandraderne og dermed Hovedskallens Ansigt 
forkortes. 

Hos Slægterne af Afdelingen Scapanei vanslægter den øvre 
Hjørnetand, mister sit særegne Præg og formes som de omgivende 
Tænder; derimod forstørres Iste øvre og 2den nedre Fortand, især 
lste øvre, virkende tilsammen som Niptang, men beholde ellers 
væsenlig samme Form som hos Talpa. 

Scapaneus (maaske med Parascalops) er den oprindeligste af 
Slægterne. Tandsættet er ikke indskrænket i Henseende til Tæn- 
dernes Tal, og de øvre bredformede Tænder have deres oprindelige 
Form, med Hælen, 6te Spids, bredende sig indenfor baade 4de og 
5te Spids. En Egenhed har den i, at næsten alle Tænderne mellem 
de store Fortænder og Bagkindtænderne ere blevne næsten ens, 
smaa, simple. j 

Scalops maa vel stamme fra en Form, der har været lidt mere 
oprindelig end Scapaneus; den har endnu en forholdsvis oprindelig 
Egenskab i at have Tænderne mellem den store Fortand og Bag- 
kindtænderne, baade øvre og nedre, mindre ens, med svagt frem- 
staaende øvre Hjørnetand, osv. I alt væsenligt stemmer den dog 
med Scapaneus; men den har faaet de to bageste øvre Fortænder 
stærkt indskrænkede, saa at de ere nær ved at forsvinde; en øvre 
Forkindtand, vist pl, er forsvunden; bageste nedre Fortand er 
bleven yderst lille eller mangler; og to andre af Underkjæbens 
smaa Tænder, vist Hjørnetanden og pi, ere forsvundne; og påå 
de øvre bredformede Tænder er Hælen indskrænket, saa at den 
næsten kun strækker sig langs Indersiden af 4de Spids. 
Talpidæ.'”) 

I. Haanden af oprindelig Form, kun lidt uddannet til Gravning. 
Anseligt ydre Øre findes. Kindbuen forholdsvis stærk, høj, 
buet udad og opad. 

Uropsilini. 

Uropsilus. 

. Haanden en udpræget Gravepote. Intet ydre Øre. Kindbuen 
spinkel, lige. 
A. Trommebenet frit fra de omgivende Knogler, uden ydre 
Øregang. Intet svampet Benvæv i bageste Kileben. 


=> 
— 


Vi 


densk. Medd. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 68. 


129 


Myogalini. 
1. Sibenet ikke trængt ned i Grunden af Prc. pterygoideus. 


Myogalæ. 
Myogale. 


2. Sibenet trængt ned i Grunden af Prc. pterygoideus.: 


Urotrichi. 
a. Tandsættet fuldstændigt. 
Condylura. 
b. Tandsættet ikke fuldstændigt. 
&. Kun en af de forreste Tænder i Underkjæben 
mangler. 
Scaptonyx. 
Ø. Flere Tænder mangle i Over- og Underkjæbe. 
(&.) 3 øvre Forkindtænder findes. 
Urotrichus. 
(8.) Kun 2 øvre Forkindtænder findes. 
Néurotrichus. 


B. Trommebenet sammensmeltet med de omgivende Knogler, 
med ydre Øregang. Svampet Benvæv i bageste Kileben. 
Talpini. 
I. Forreste øvre Fortand ikke særlig forstørret; øvre Hjørne- 


tand veludviklet. 
Talpæ. 
Hovedskallens Ansigt langt; p 1 forholdsvis svag; p!, 
p2 og p3 ikke vanslægtede. 
«. Nedre i3 findes. 
Talpa. 
2. Nedre i3 forsvunden. 
» Mogera«. 
Hovedskallens Ansigt kort; pi særlig stor; pl, p2 
og p3 vanslægte og forsvinde tildels. 
Scaptochirus. 


z 


SØ 


. Forreste øvre Fortand forstørret; øvre Hjørnetand mere 


eller mindre vanslægtet. 

Scapanei. 

a. Tandsættet ikke indskrænket; Hælen paa de øvre 
Bagkindtænder af oprindelig Form. 
Scapaneus. 


130 


b. Tandsættet indskrænket, flere af de forreste Tænder 
mistede; Hælen paa de øvre Bagkindtænder for- 
mindsket. 

Scalops. 


Soricidæ. De oprindeligste Soricider have neppe afveget fra 
de oprindeligste Talpider undtagen i at have faaet en 7de .Spids 
paa de øvre bredformede Tænder; der iøvrigt have beholdt samme 
Form som hos Talpiderne, altsaa nu havde tre veludviklede yderste 
Spidser; 1ste, 2den og 3dje, to. Midtspidser, 4de; og Ste, og W 
inderste, 6te og 7de, alle Spidserne forbundne ved Kamme i V- 
Form. Ligesom de første Talpider har det været smaa Muse-lig- 
nende, langtrynede Dyr, ret alsidig udviklede, dog vist noget jord- 
bundne, ikke klatrende. Men snart have Soriciderne slaaet ind 
paa deres egen Vej; alle de nulevende Slægter ere højt udviklede 
i Familiens særlige Retning, og af uddøde Former kjendes kun et 
Par Slægter, der efter det lidet, der vides om dem, vel staa en 
Del lavere end de nulevende, men dog tydelig ere begyndte at 
gaa i samme Retning. 

Det der har givet Soriciderne deres ejendommelige Præg, er 
deres Vane at bruge Fortænder og nogle af de nærmest følgende 
Tænder saaledes, at de tilsammen virke som en Niptang, en Vane 
der, øvet paa noget forskjellig Maade, er ret almindelig udbredt 
blandt Insektædere af forskjellige Grupper og blandt andet gjen- 
findes hos Myogaliner, nogle af Soricidernes nærmeste Slægtninge; 
men ikke hos nogen anden har den saa paafaldende Virkninger som 
hos Soricider. iIste øvre Fortand faar stor krogformet Krone, 08 
bag Hovedspidsen fremvoxer fra dens Grund en ny Spids, paa det 
Sted, hvor den særlig paavirkes af Spidsen af sin Modstander i 
Underkjæben; den nye Spids kan blive næsten lige saa stor som 
Hovedspidsen. De nærmest følgende af de øvre Tænder, 2den 08 
3dje Fortand, Hjørnetanden og mindst de to forreste Forkindtænder, 
ere fra første Færd ogsaa komne til at virke, som Takker i Nip- 
tangen, især de der følge nærmest efter iste Fortand; de blive ret 
ensartet udviklede, simpelt kegleformede Tænder, oftest aftagende 
i Størrelse med Afstanden fra iste Fortand, de forreste veludvik- 
lede, men de bageste saa smaa, at de nærmest ere Vantrivninger, 
tilbøjelige til at forsvinde; det kan ske, at der kun bliver to kegle- 


131 


formede »Mellemtænder« tilbage mellem den store Fortand og p4; 
øvre Hjørnetand mister helt sit Særpræg og formes som Omgivel- 
Serne, Iste nedre Fortand (eller muligvis er det 2den) faar lang, 
fremadliggende, sammentrykt Krone med opadbøjet Spids og har 
Tilbøjelighed til at frembringe Takker paa sin øvre Rand, hvor den 
paavirkes af Modstandere i Overmunden; mere end den store øvre 
Fortand har den store nedre haft Magt til at fortrænge de efter- 
følgende Tænder, der dog til en Begyndelse ere uddannede i Sam- 
klang med den, tilsammen dannende en Række kegleformede Spidser 
i Niptangen; tilsidst bliver kun en enkelt kegleformet Tand tilbage 
mellem den store Fortand og p4, vist en Hjørnetand, uden Præg 
af Hjørnetand. 

Den store øvre Fortand bringer Mellemkjæbebenet Tilskyndelse 
til Væxt; det kan ske, at det breder sig saaledes, at det omslutter 
Hjørnetanden. i 

For at Kjæbernes Niptang skal kunne virke ret, maa Under- 
kjæben føres med stor Kraft, og dertil er særlig Tindingmusklen 
brugt; Kindmusklen, der skulde synes at ligge heldigere, har vist- 
nok mistet en Del af sin Styrke paa Grund af Kindbuens Van- 
trivning; et Tegn paa Kindmusklens Svaghed er det vist, at dens 
Fæste, Underkjæbens Pre. angularis, svinder ind til at blive en 
tynd Stilk. Tindingmusklen breder sit Udspring over Hjernekassen, 
Særlig fremefter; med Seneblade i sit Fæste bringer den Under- 
kjæbens Prc, coronoideus til at voxe, og paa Underkjæbens Inder- 
Side danner den sig en dyb Grube. Øjet, der ikke bruges til- 
Strækkelig til at gjøre Modstand, bliver trængt fremefter og nedad, 
ud af den oprindelige Øjehule; det kommer til at ligge udenfor 
Ydervæggen af Canalis infraorbitalis; Foramen lacrymale, der 
følger med Øjet, kommer tilsidst til at ligge forrest og nederst i 
Ydervæggen af Canalis infraorbitalis, og Taarekanalen er bøjet, 
Saa at den paa det nærmeste Stykke fører opefter. 

Paa Underkjæbens Led gaar der stærkt Slid; der stilles store 
Krav til Styrken af Ledbaandene, og de forstærkes og bringe Væxt 
baade i Underkjæbens Ledhoved og i Ledskaalens Rande, især i 
Pre, Postglenoideus, og Leddet bliver et udpræget Hængsel-Led, af 
en egen Form. Prc. postglenoideus forlænger sig nedefter og 
breder sig ind til Yderranden af Foramen ovale i Ala magna og 
kan endogsaa skyde sig endnu videre, frem foran F. ovale, helt . 


132 

(Soricidæ.) 

ind til Grunden af Prc. pterygoideus, saa at F. ovale tilsyneladende 
kommer til at ligge paa dens Bagside. Ledfladen for Underkjæbens 
Hoved paa Corpus sqvamæ, der oprindelig er en lille plan Flade, 
breder sig og bliver lidt udhvælvet, skjønt den tilsvarende Led- 
flade paa Underkjæbens Hoved ogsaa bliver udhvælvet samtidig 
med, at ogsaa den bliver bred; Ledfladen paa Prc. postglenoideus 
derimod er hul og optager en tilsvarende udhvælvet Flade paa 
Condylus. Fra første Færd ere Ledfladerne paa Corpus squamæ 
og paa Prc. postglenoideus i bred Forbindelse indbyrdes, ligesom 
de tilsvarende Flader paa Underkjæbens Ledhoved; men efter- 
haanden som Ledhovedet bliver større, og Afstanden mellem dets 
Over- og Underside voxer, indsnevres og opløses Forbindelsen mel- 
lem de to Afsnit af de paagjeldende Flader; tilsidst har Under- 
kjæbens Ledhoved en næsten fantastisk Størrelse og Form, med 
to vidt adskilte Ledflader, en øvre og en nedre, begge udhvælvede, 
som Stykker af en Valseflade, glidende mod de ligeledes adskilte 
Ledflader paa henholdsvis Corpus squvamæ og Prc. postglenoideus. 
I Ydersiden af Grunden af Prc. pterygoideus borer Underkjæbens 
store Ledhoved sig ind med sit inderste Hjørne og danner sig her 
et grubeformet Leje, dog uden Ledbrusk. 

Trynen faar en lignende Styrke som hos Talpider. De neder- 
ste Trynemuskler have skudt deres Udspring tilbage paa Prc. 
posttympanicus squvamæ og paa Tegmen tympani. Kindbuen 
opløses; kun en ganske lille Prc. zygomaticus fra Overkjæbebenet 
bliver tilbage, slet ingen fra Squama. 

Nogen Uddannelse til Gravning har ogsaa præget Soriciderne. 
Til en Begyndelse kan der neppe nok tales om egenlig Graven, 
snarest om Roden og Boren i løs Jord, i nedfaldet Løv eller lig- 
nende; det ser nærmest ud, som om det kun gjelder en udvidet 
Brug af Trynen, saa at ikke alene Hovedets forreste Del, men 
hele Hovedet bruges som Skovl eller Løftestang, og at dernæst 
baade Skulder og Lend ere tagne i Brug paa lignende Maade. 
Haand og Fod derimod bruges kun i ringe Grad. 

Hovedskallen har Tilbøjelighed til at faa en lignende fladtrykt 
Hjernekasse som hos Talpider, dog langt mindre paafaldende 08 
paa noget anden Maade formet. Den udhvælves til Siderne 08 
bagtil, saa at Prc. posttympanicus squamæ kommer til at vende 
nedad, og at den øverste Del af Nakke-Ledknuden med Omgivelser 


133 


tvinges til at vende mere bagud og nedad, hvorefter Ledskaalen 
paa Ringhvirvelen formes og bliver mere aaben. Supraoccipitale 
kommer til at helde mere fremad foroven. Prc. posttympanicus 
breder sig i Hjernekassens Bund, ejendommelig formet; Tegmen 
tympani breder sig pladeformet i dens Side; Supraoccipitale breder 
sig i Hjernekassens Loft. Dannelse af Nakkekam ophører, vist 
hindret af Jordens Tryk. Hovedskallens Knogler blive gjennem- 
Saåaende faste, de fleste hurtig smeltende sammen; kun enkelte 
Knogler gjøre en Undtagelse, blandt dem Petrosum & Tympani- 
cum med Omgivelser, vist af særlige Grunde. 

Skulderbladet faar noget Form af Støtte, mindende lidt om 
Talpider, men dog egenartet; det bliver smalt, idet baade Fossa 
Supraspinata og F. infraspinata indskrænkes, hvorimod Skulder- 
bladets Kam ikke bliver mindre; dets øverste Ende svulmer op, 
knoldformet. En ualmindelig stærk, stilkformet fremstaaende Meta- 
Cromion fremkaldes af en af Skulderens stærkeste Muskler, Trapezius, 
der fæster sig paa den. 

Ogsaa Bækkenet faar baade Ligheder og Uligheder med Tal- 
pider. De to egenlige Bækkenhvirvler og en eller flere af de 
følgende Halehvirvler smelte sammen indbyrdes; de paagjeldende 
Hvirvlers Torntappe blive stærke og høje og danne tilsammen en 
Længdekam, hvis øvre Rand er tilbøjelig til at blive udbredt. 
Hoftebenet vanslægter noget og bliver nærmest stavformet; dets 
forreste Ende er dog tilbøjelig til at udvide sig knoldformet, løf- 
tende sig i Højde med Bækkenhvirvlernes Kam.  Sædebenets 
Tuber lægges tilsidst tæt ind til og op over Torntappene af de 
indenfor liggende Halehvirvler, i Modsætning til Forholdet hos 
Talpider, hvor Sædebenets bageste Del beholder sin sædvanlige 
Stilling, og den svulmer noget op og kan voxe sammen med den 
tilsvarende paa modsatte Side. Baade Hofteben og Sædeben be- 
holde deres Frihed fra Hvirvlerne. Skambenet faar en lignende 
Stilling som hos Talpider, fortil lægges det tæt ind under Hale- 
hvirvlerne, bagtil viger det til Siden. 

At Haand og Fod bruges til Gravning, giver sig kun ganske 
Svage Udtryk i Lemmernes Bygning. Kløerne, især paa Fingrene, 
kunne blive ret stærke og kun svagt buede, men ere oftest svage, 
med sædvanlig Kloform. Haarene langs Haandens og Fodens 
Rande kunne blive ret stærke Børster. Prc. anconæus udvides 


134 

(Soricidæ.) 

betydelig af Fæstet af Triceps, der med sit Udspring fremkalder 
Styrke i Kammene under Overarmens Hoved; Overarmens Condy- 
lus internus og Crista supinatoria blive ret fremspringende, Crista 
deltoidea ligeledes; en ret stærk Udvæxt paa Overarmen fremkaldes 
af Fæstet af Teres major. — At Skinneben og Lægben forneden 
ere sammensmeltede, er vist Arv fra endnu mere bevægelige For- 
fædre. Og at Furen for Senerne af Fodens Strækkemuskler påa | 
Skinnebenets nedre Ende dækkes af et forbenet Senebaand, er vel 
snarest en ret tilfældig Egenhed. 

Skjønt Soriciderne sædvanlig ikke ere underjordisk levende 
Dyr, om de end ofte færdes i underjordiske Gange, have de dog 
kun smaa, mere eller mindre vanslægtede Øjne. Grunden er 
sikkert, at Øjet klemmes af Omgivelserne, især af Tindingmuskel 
og Trynemuskler. Senerven bliver ganske tynd, og Foramen 
opticum bliver meget snevert, udadtil kun afgrændset fra Fissura 
orbitalis ved en ganske tynd Ben-Bro; undertiden er endogsaa 
denne Ben-Bro forsvunden, saa at F. opticum gaar i ét med 
Fissura orbitalis. — Det ydre Øre er næsten altid veludviklet, 
formet som hos de laveste Talpider, med anselige Plader som 
Laag; kun en sjelden Gang er det vantrevet. Det indre Øre 
derimod synes at være mindre veludviklet end nos de oprinde- 
ligste kjendte Talpider. Ikke alene er Trommebenet formet som 
en smal Ring; men Trommehulens Ydervæg er for Størstedelen 
hindet, ikke som hos Talpiderne dannet af pladeformede Udvæxter 
fra de omgivende Knogler, foruden af Trommebenet; af Plader fra 
de omgivende Knogler er der hos Soriciderne som oftest intet at 
finde undtagen en lille Benplade udgaaende fra Petrosum, kun 
en sjelden Gang, hos en forholdsvis højtstaaende Form, kan der 
findes en ret anselig Prec. tympanicus udgaaende fra Randen af 
bageste Kilebens Krop; paa Grund af al den manglende Forbening 
i Knoglerne om Trommehulen viser Foramen lacerum anterius 
sig som uhyre stort. Det er dog næsten sikkert, at Soriciderné 
ikke ere oprindelige i denne Mangel af Forbening; de have snarest 
mistet Forbeningen i Trommehulens Omgivelser, maaske som Følge 
af deres dvergagtige Størrelse, der har medført Indskrænkninger. —— 
Lugtesandsen er den af Sandserne, der er Soricidernes vigtigste 
Vejleder. Sibenet svulmer op paa lignende Maade som hos Tal- 
pider, udvider Rummet mellem Øjehulerne og mellem Tinding- 


135 


gruberne forrest og skyder sig forneden og bagtil ned i Prc. 
pterygoideus, fyldende Fossa pterygoidea. 

Saa godt som alle Familiens Medlemmer ere ganske smaa Dyr; 
Jordens mindste Pattedyr findes iblandt dem. Denne Skikkelse 
som Dverg er sikkert en ikke oprindelig Egenskab. Vel er det 
givet, at Smaapattedyr pleje at være de oprindelige i Sammenlig- 
ning med større Slægtninge; men saa smaa Pattedyr som Sorici- 
derne maa sikkert være vanslægtet Afkom af noget større Dyr; 
de ere vist blevne Dverge, fordi de have vænnet sig til at nøjes 
med det mindste Bytte, ligesom Mustela blandt Mustelider, eller 
Kolibrier blandt Fugle. Følgende med deres Dverge-Natur er vist 
ikke alene, som nævnt, Mangelen paa Forbening i Øre-Egnen, 
"men ogsaa andre Indskrænkninger, saaledes den stærke Indskrænk- 
ning af Hvirvlernes Tappe, der er mindst iøjnefaldende hos de 
Største Former. Mælketandsættets Forsvinden kunde muligvis ogsaa 
Staa i Forbindelse med Dverge-Naturen, der maaske kunde med- 
virke med andre Grunde, som den særlig høje Udvikling af til- 
Svarende Del af det blivende Tandsæt, eller andet. 

Øvelse i Svømning har sat sit Præg paa nogle af de øverste 
Soricider, 

Flere af Slægterne faa den sære Egenskab, at Emaillen paa 
Tandkronernes Spidser i større eller mindre Udstrækning farves 
rødbrun. 

Den tertiære europæiske »Plesiosorex«, kjendt efter Under- 
kjæben, med de fleste af Tænderne, hører saa godt som sikkert 
til Soriciderne som en af Familiens oprindeligste Former. Den 
har allerede den store fremadliggende Tand forrest i Kjæben; de 
følgende af de Tænder, der fandtes foran p4, ere smaa, simpelt 
formede, men tildels kun kjendte efter deres Gruber; Prc. coro- 
Nnoideus har faaet en paafaldende Styrke, og Prc. angularis er 
indskrænket til nærmest at have Form som Stilk; kort sagt, Kjæ- 
ben minder j høj Grad om Nutidens Soricider. Men Slægten staar 
Paa et lavere Trin end nogen af de nulevende: den store forreste 
nedre Fortand er forholdsvis lille, uden Savtakker; Tallet paa de 
Smaa Tænder mellem den store Fortand -og p4 er mindst 3, sna- 
Test 4, medens det hos de nulevende Soricider er indskrænket, 
Saa at der i det højeste, en sjelden Gang, findes 2 smaa Tænder, 
af hvilke endda den bageste er en yderst lille Vantrivning, eller, 


136 
(Soricidæ.) 
med andre Ord, hvis p4 medregnes som »Mellemtand« mellem 
den store Fortand og mi, bliver der hos »Plesiosorex« 4 eller 5 
nedre Mellemtænder, hos de nulevende Slægter en sjelden Gang 
3, oftest kun 2. Underkjæbens Ledhoved er ikke forstørret og 
har den oprindelige Ledflade. 

Den tertiære nordamerikanske »Protosorex«, kjendt efter den 
forreste Del af Hovedskallen, med Underkjæbe, maa vist være en 
Slægtning af »Plesiosorex«; i. hvert Fald staar den ligeledes paa 
et lavere Trin end alle de nulevende Slægter. Den skal ligne 
Sorex, men især afvige ved endnu at have 4 Mellemtænder i 
Underkjæben. (Kronen af nedre Fortand og Underkjæbens Led 
kjendes ikke.) 

Overfor Afdelingen »Plesiosoricini«, med »Plesiosorex« og. 
maaske »Protosorex«, staar Afdelingen Soricini, omfattende alle 
de nulevende Slægter. Hos dem er de nedre Mellemtænders Tal 
indskrænket, og Underkjæbens Ledhoved er blevet stort, med 
ejendommelig, mere eller mindre delt Ledflade. 

Soricinernes Slægter afvige indbyrdes kun i Smaating. Lavest 
blandt dem, i de fleste Henseender, staar Crocidura (med Myo- 
sorex, Pachyura, vist Diplomesodon, etc.), af Gruppen Crociduræ. 
Den forener hos sig forholdsvis mange oprindelige Egenskaber; 
overfor den ene eller den anden af de andre Slægter staar den 
paa et lavere Trin i følgende: den bageste Spids paa den storé 
øvre Fortand er forholdsvis lille; den store nedre Fortand har 
næsten jevn, ikke savtakket øvre Rahd: en lille, dog næsten for- 
svindende Mellemtand kan findes foran nedre p4 (hos »Myosorex« 
undertiden); øvre p4, mi og m2 ere omtrent lige store, nedre 
m I og m2 ligeledes; baade øvre og nedre m3 ere ret veludvik- 
lede, skjønt smaa; paa alle de bredformede øvre Tænder er mel- 
lemste yderste Spids veludviklet, og 4de og 5te Spids have den 
sædvanlige V-Form; ingen af Tænderne har farvede Spidser; Under- 
kjæbens Ledhoved er ret lille, og øvre og nedre Ledflade ere ikke 
helt skilte; Foramen ovale har sit oprindelige Leje indenfor Prc. 
postglenoideus, ikke paa dens Bagside; Hjernekassen er kun i for- 
holdsvis ringe Grad brugt som Skovl, derfor kun lidt fladtrykt 08 
udbredt, med ret smal Prc. posttympanicus squamæ, med kun 
lidt udbredt Tegmen tympani, med ret veludviklet Nakkekam 08 
med ikke stærkt «udfladet Nakke-Ledknude; ingen Udvæxt fra 


137 


bageste Kileben bidrager til at danne Væg i. Trommehulen; ydre 
Øre er veludviklet; Lemmerne ere forholdsvis spinkle, saaledes 
Overarmen ret lang og med svage Kamme; Skulderbladet har eller 
kan have ret bred Fossa supra- & infraspinata; Sædebenene ere 
indbyrdes frie; Haand og Fod ere smaa, med svage Kløer, Saa- 
lerne med de sædvanlige 6 smaa Trædepuder ; Halen er lang. Kun 
i en enkelt Henseende kunne andre Soriciner vise mere oprinde- 
lige Egenskaber, end Crocidura kan det; der kan hos andre findes 
5 øvre Mellemtænder; hos de kjendte Arter Crocidura er der i 
det højeste 4, ofte kun 3, en sjelden Gang kun 2 (C. pulchella, 
2: Diplomesodon). Crocidura er af alle de nulevende Slægter 
den, der er mindst særlig uddannet. 

Fra Crocidura stammer Surdisorex, der har øvet sig i Grav- 
ning. Fingrenes Kløer ére blevne meget stærke; det ydre Øre er 
forsvundet. Hovedet synes at være brugt mere som Brækjern end 
Som Skovl; Hovedskallen skal være langstrakt og smal. At Slægten 
maa have sit Udspring blandt de oprindeligste Crocidura-Arter, 
fremgaar af, at den har beholdt en lille Mellemtand i Underkjæben 
foran p4; af øvre Mellemtænder findes derimod kun 3. 

Fra Crocidura stammer sikkert ogsaa »Anurosorex«. Den 
har øvet sig mere i at bide og tygge, og den har uddannet sig 
Som Graver. Tandsættet er blevet ualmindelig svært; iste og 2den 
øvre Fortand, øvre p4 og mi, nedre store Fortand og nedre m I 
ere blevne særlig stærke paa Bekostning af andre Tænder: kun 
én øvre Mellemtand, vist i3, findes foruden den stærke i2; m2 
er bleven meget svag og har næsten mistet 7de Spids; må: er 
ubetydelig lille, som et Sandkorn; m2 er ogsaa svag, 0g m3 er 
nær ved at forsvinde. Den store mi! er meget paafaldende formet: 
den mellemste af de tre yderste Spidser er næsten forsvunden, og 4de 
0g Ste Spids ere ifærd med at smelte sammen til en Længdekam. 
Underkjæbens Led er lige saa mærkelig omformet som hos de 
øverste af de andre Soricider: Ledhovedet er uhyre, dets øvre og 
nedre Ledflader vidt skilte, og Underkjæbens Ledskaal er i tilsva- 
rende Grad udvidet, med stor Prc. postglenoideus, der vel sænker 
Sig dybt ned, men dog, som hos de oprindeligere Soricider, ikke 
Skyder sig ind foran Foramen ovale. I Overensstemmelse med de 
Usædvanlig stærke Tænder har Hovedskallen faaet en paafaldende 
fast Bygning, med stærke Muskelkamme. Maaske er det denne 


138 

(Soricidæ.) 

gjennemgaaende faste Forbening, der ogsaa er Skyld -i, at der fra 
Sideranden af bageste Kilebens Krop udspringer en ret anselig Prc. 
tympanicus, der dækker Trommehulens forreste inderste Hjørne. 
Som Graver har » Anurosorex« arbejdet paa anden Maade end den 
sædvanlige blandt Soricider; den har neppe brugt Hjernekassen til 
at løfte Jorden, derimod Skulder og især Lenderne, og med baade 
Haand og Fod har den kradset mere end andre. Det ydre Øre 
er svundet ind. Men Hjernekassen synes lige saa upaavirket af 
Grave-Arbejde som hos Crocidura; den er ikke særlig fladtrykt, 
har kun svagt fremadheldende Supraoccipitale, har neppe udfladet 
Nakke-Ledknude og har ret stærk Nakkekam. Skulderbladet er 
lidt mere støtteformet. I Bækkenet ere Sædebenene lagte endnu 
tættere sammen bagest over Halehvirvlerne og sammensmeltede 
indbyrdes. Haand og Fod ere lidt stærkere end ellers og have 
faaet længere, mere lige Kløer, næsten lige saa store paa Foden 
som paa Haanden. Halen er bleven en kort Stump, ubrugt som 
den har været. 

Fra de oprindeligste Crocidura-Arter, eller maaske fra en lavere 
nærstaaende Slægt, stammer ligeledes Sorex, eneste Slægt af Grup- 
pen Sorices; den har beholdt en oprindelig Egenskab, der ikke 
mere findes hos de kjendte Arter Crocidura: den har endnu 5 øvre 
Mellemtænder, i hvert Fald som oftest, medens 4 er det højeste 
Tal hos de kjendte Arter Crocidura; men undertiden er det nær 
ved, at der kun er 4 eller 3, idet 5te eller 3dje og 5te eller 4de 
og 5te af de sædvanlige 5 Mellemtænder ere saa vantrevne, at de 
ere lige paa Vej til at forsvinde. Ellers er den gaaet videre, baade 
i Tandsættets Uddannelse som Tang og i Tillempning til Gravning. 
Bageste Spids paa den store øvre Fortand bliver mere fremtrædende ; 
den store nedre Fortand faar udpræget savtakket øvre Rand; en 
Mellemtand mellem de to sædvanlige nedre findes ikke; alle Tæn- 
derne faa rødbrune Spidser; Underkjæbens Ledhoved bliver større, 
og dets øvre og nedre Ledflade skilles; Hjernekassen bliver mere 
fladtrykt og udbredt, med bred Prc. posttympanicus sqvam& og 
udbredt Tegmen tympani, saa godt som uden Nakkekam, med 
meget flad Nakke-Ledknude; Lemmerne blive lidt stærkere, Så2” 
ledes Overarmen kortere og med stærkere Kamme; Skulderbladet 
bliver smallere; Haanden er tilbøjelig til at blive bredere. I Slæg- 
ten findes Arter (henførte til »Neosorex« undertiden), der ere lidt 


139 


uddannede som Svømmere, med Haarene langs Haandens og Fodens 
Rande voxende frem som Svømmebræmme. 

Ogsaa Soriculus (med »Blarina« og vist »Notiosorex«) af 
Gruppen Soriculi, har sin Oprindelse fra Crocidura. Den er ud- 
dannet "i lignende Retning som Soreæ, men tildels paa anden Maade. 
I Modsætning til Søorex beholder den omtrent samme simple Form 
påa den store øvre og den store nedre Fortand som hos Crocidura; 
i Lighed med Sorex faar den Tændernes Spidser farvede rødbrune, 
hos de oprindeligste af Arterne dog kun i ringe Grad; i Modsæt- 
ning til Sorex faar den Underkjæbe-Leddet mere omformet, medens 
Sorex heri ikke afviger ret meget fra Crocidura: Underkjæbens 
Ledhoved bliver meget større, og Ledfladerne paa dets Over- og 
Underside skilles mere, og Prc. postglenoideus skyder sig ind foran 
Foramen ovale, der kommer til at ligge paa dens Bagside. I lidt 
Uddannelse til Gravning ligner den nærmest Sørex. Slægtens op- 
rindeligste Arter have 5 eller 4 øvre Mellemtænder; men Tallet 
kan gaa ned til 3. Øret har Tilbøjelighed til at blive lille, og 
Halen er ofte kort. 

Fra de oprindeligste Soriculus-Arter har sikkert Crossopus 
(Neomys), af Gruppen Crossopodes, sit Udspring. Alle Egen- 
Skaber deler Crossopus med Soriculus undtagen nogle faa, som 
Crossopus har faaet som Svømmer. Som hos mange andre Patte- 
dyr, der leve i Vand, har den faaet Hjernekassen forholdsvis stærkt 
fladtrykt, paavirket af Vandets Modstand, især naar Dyret dykker 
ned og op; og Haarene langs Haandens og Fodens Rande ere pir- 
rede og voxede frem som Svømmebræmme, ligeledes oftest Haarene 
langs Halens Underrand. Øret er blevet lille, dog ikke mindre, end 
det kan være hos Soriculus-Arter. 

Fra Crossopus stammer vist Chimarrogale. De to Slægter 
ligne hinanden til Forvexling. Den vigtigste Forskjel er, at Chi- 
Marrogale kun har 3 øvre Mellemtænder, medens Crossopus har 
beholdt 4, og at alle Tænder hos Chimarrogale ere helt hvide, 
Medens Crossopus har Tænder med mørke Spidser. Det kunde 
Synes, at Chimarrogale i denne sidste Henseende var mere op- 
Trindelig end Crossopus, mere stemmende med Crocidura; men 
Forholdet er vist et andet; som hos de oprindeligste Arter Sori- 
Culus er Tandspidsernes Farvning hos Crossopus, i hvert Fald 
oftest, ret ufuldstændig; selv paa de stærkest farvede Tænder stræk- 


140 

(Soricidæ.) 

ker Farven sig kun lidt ned langs Kronens Side, og flere af de 

mindste Tænder ere slet ikke farvede; Farven maatte let kunne 

forsvinde; det er vist dette, der er sket hos Chimarrogale; For- 
holdet er vist et lignende som hos forskjellige højtstaaende Gnavere, 
der have hvide Fortænder, medens deres nærmeste Slægtninge, 
baade højere og lavere staaende, have dem farvede; at Fortænderne 
hos de laveste Gnavere ere hvide, stemmer med Tilstanden hos 

Crocidura. 

Nectogale synes kun at være en videre Udvikling af Chimar- 
rogale eller Crossopus. Tænderne ere nærmest som hos Chimar- 
rogale. Det ydre Øre er forsvundet. Haand og Fod have faaet 
tydelig Svømmehud, og Trædepuderne paa Haandflade og Fodsaal, 
især paa Haandfladen, ere blevne mægtige, ganske særlig den for- 
reste af dem, der oprindelig ligger ved Grunden af 3dje og åde 
Finger eller Taa, men nu breder sig tværs over næsten hele Fla- 
den, alt i Overensstemmelse med den Brug, der er gjort af dem; 
de synes at være brugte som en Slags Sugeskiver, hvormed Necto- 
gale holder sig fast ved Stene i Bjergbække. Halen er bleven et 
endnu bedre Svømme-Redskab, med Svømmebræmmer af stive 
Haar ogsaa langs Overranden og langs Siderne. 

Soricidæ.”5) 

I. Mindst 4 nedre »Mellemtænder«. Underkjæbens Ledknude 

af sædvanlig Form. 
»Plesiosoricini.« 
»Plesiosorex«, »Protosorex« ? i 
. Allerhøjest 3 nedre Mellemtænder. Ledfladen paa Underkjæ- 
bens Ledknude delt i et øvre og et nedre Afsnit. 
Soricini. 
A. Foramen ovale paa den sædvanlige Plads indenfor Pre. 
See Beg 
. Tænderne hvide. Hjernekassen kun i ringe Grad flad- 
trykt. 
Crociduræ. 

. Alle Bagkindtænder veludviklede, alle øvre med mel- 
lemste yderste Spids. Ledfladen paa Underkjæbens 
Ledknude kun svagt delt. 

«. Ydre Øre veludviklet; Haandens Kløer af sæd- 
vanlig Form. 
Crocidura. 


Lani 
[mm 


mø 


141 


Å. Ydre Øre mangler; Haandens Kløer stærke Grave- 
Kløer. 
Surdisorex. 

b. 2den og især 3dje Bagkindtand, baade øvre og nedre, 
vanslægtede; paa Iste øvre Bagkindtand er mellemste 
yderste Spids næsten forsvunden. Ledfladen paa Under- 
kjæbens Ledknude delt i et øvre og et nedre Af- 
snit, vidt skilte. 

» Anurosorex«. 

2. Tænderne med mørktfarvede Spidser. Hjernekassen for- 

holdsvis stærkt fladtrykt. 

Sorices. 

Sorex. 
B. Foramen ovale paa Bagsiden af Prc. postglenoideus. 

1. Ikke uddannede til Svømning, ingen Svømmehaar paa 
Haand og Fod. (Tænderne mere eller mindre mørkt- 
spidsede.) 

Soriculi, 

Soriculus. 

Uddannede til Svømning, Svømmehaar langs Haandens 

og Fodens Rande. 

Crossopodes. 

a. Ydre Øre findes. Haandfladens og Fodsaalens Træde- 
puder sædvanlige. 

a. 4 øvre Mellemtænder findes. (De fleste Tænder 

med mørke Spidser.) 

Crossopus. 

8. Kun 3 øvre Mellemtænder findes. (Alle Tænder 

hvide.) 

Chimarrogale. 

b. Ydre Øre mangler. Haandfladens og Fodsaalens Træde- 
puder mægtige. (Tænderne hvide.) 

Nectogale. 


DD 


Erinaceidæ. Fra de alleroprindeligste Soricider maa Erinace- 
iderne have deres Oprindelse, fra Soricider, der væsenlig have 
været som de oprindeligste Talpider, smaa Muse-lignende, lang- 
trynede Dyr med svag Kindbue, men, til Forskjel fra Talpider, 


142 

(Erinaceidæ.) 

med en 7de Spids paa de øvre bredformede Tænder. Det der 
har udmærket de første Erinaceider fra de første Soricider, er 
deres stærkere Brug af Kindtænderne til Tygning; Kindtænderne 
ére blevne mere svære: De tre yderste Spidser påa de øvre 
bredformede Tænder ere vantrevne, Iste og 2den forsvinde saa 
godt som helt, men 3dje plejer at være tilstede, om end i ind- 
skrænket Stand; 4de og Ste Spids miste V-Formen og blive mere 
simpelt kegleformede; 6te og især 7de Spids blive mere fremtræ- 
dende, mere indbyrdes ens; snarest som gammel Arv findes sæd- 
vanlig en tydelig Mellemspids paa Bagranden af 6te Spids. Paa 
de nedre bredformede Tænder er forreste indre Spids tilbøjelig til 
at vantrives, saa at Kronen bliver firspidset. — En Egenskab, der 
dukker op i forskjellige af Insektædernes Grupper, Tilbøjeligheden 
til at bruge Kjæbernes forreste Tænder som Niptang, præger ogsaa 
hele Erinaceidernes Familie, men udvikles ikke i nogen paafal- 
dende Grad. Forreste Fortand, baade øvre og nedre, forstørres, 
og de følgende Tænder, foran p4, kunne vanslægte, mest iøjne- 
faldende for Hjørnetændernes Vedkommende, skjønt nogle af de 
forreste af dem synes til en Begyndelse at deltage i Udviklingen 
som Niptang. 

Tegn paa, at Erinaceiderne have deres Udspring fra de aller- 
oprindeligste Soricider, er, at de laveste af dem have et for Stør- 
stedelen særdeles veludviklet Mælketandsæt, med Tænder, der i 
høj Grad minde om Efterfølgerne, medens Mælketænderne hos de 
kjendte Soricider ere vantrevne og forsvundne. Et andet Tegn 
er, at alle Erinaceider have de nedre Trynemuskler mindre højt 
udviklede end hos de kjendte Soricider og Talpider; de paagjel- 
dende Muskler have vel skudt deres Udspring tilbage paa Kind- 
buen, men have ikke naaet Corpus squamæ, og Kindbuen har 
beholdt større Styrke end hos nogen af de andre; selve Kindbenet 
kan være forholdsvis stort, om end kun en lille Benplade dæk- 
kende Midten af Kindbuens Yderside, liggende udenpaa Prc. 
zygomatici fra Overkjæbe og Squvama. Et tredje Tegn er, at 
ingen af Erinaceiderne er uddannet særlig i Gravning: de bruge 
vel Hovedet som Løftestang og faa derfor stærke Nakkemuskler, 
der fremkalde stærk Nakkekam; men ingen af dem bruger Hjerné- 
kassen som Skovl, og den trykkes derfor ikke flad, som den er 
det, mere eller mindre, hos de kjendte Soricider og Talpider; 


143 


Haand og Fod kunne vel faa ret stærke Grave-Kløer; men om 
nogen større Tillempning er der ikke Tale. 

En høj Egenskab have Erinaceiderne fælles med de kjendte 
Soricider og Talpider: Sammensmeltningen mellem Skinneben og 
Lægben. 

Af alle kjendte Erinaceider er Gymnura den oprindeligste; den 
forener hos sig næsten alle de lave Egenskaber, der findes hos 
Familiens Medlemmer. Dens Legemsform er helt den oprindelige, 
Muse-lignende, med lang Hale, med ret korte Fødder, med 5 
Fingre og 5 Tæer, med korte Kløer og med flade Trædepuder 
påa Haand og Fod. Haarklædningen er den sædvanlige. Tand- 
Sættet er fuldstændigt, med alle Tænder veludviklede, Ansigtet 
derfor i tilsvarende Grad langstrakt. Forreste øvre Fortand er vel 
noget forstørret, tapformet, men kun lidt større end de to følgende 
Fortænder, der have lignende Form; alle øvre Fortænder have 
enkelt Rod; -forreste nedre Fortand er neppe nok større end 2den 
nedre, der ogsaa er lidt forstørret, og 3dje nedre er kun lidt til- 
bage i Udvikling; alle nedre Fortænder ere kun i ringe Grad 
lagte fremefter ; Hjørnetænderne, baade øvre og nedre, ere store 
0g stærke, med den sædvanlige Hjørnetand-Form, med høj, sam- 
Mentrykt, krogformet Krone, den øvre med dobbelt Rod, som det 
Ogsaa kan findes hos adskillige andre lavtstaaende Pattedyr, der 
Synes ret ligegyldige i denne Henseende, skjønt Roden oftest er 
enkelt; Overgangen mellem de smalformede og de bredformede 
øvre Kindtænder er ret jevn, idet p3 har svag Mellemform, med 
indre Hæl og Rod, og på har en Mellemform, der nærmer sig 
Stærkt til Bredformen; ogsaa i Underkjæben er den tilsvarende 
Overgang ret jevn; m3, baade øvre og nedre, er anselig. Øje- 
hulens For- og Underrand har en meget oprindelig Form; den er 
ikke væltet udefter, formet af et fremvæltende Øje, og paa Kind- 
buens Grund under Øjehulen findes kun svag Fordybning efter 
Trynemuskler. Paa Pandebenet findes ingen Prc. postorbitalis. 
(I Ganen findes ingen Hinde-Aabninger.) I Loftet af bageste 
' Næsegang er der ingen grubeformet Udvidelse i bageste Kilebens 
Krop, omsluttet af Prc. tympanici fra Kilebens-Kroppen, en Grube 
der kan opstaa hos Pattedyr af meget forskjellige Afdelinger. Sibe- 
Det er forholdsvis lille, ikke skudt tilbage i Indervæggen af Fissura 
Orbitalis, og det udvider ikke Panden i nogen fremtrædende Grad. 


144 

(Erinaceidæ.) 

Trommebenet er en ganske smal Ring; Trommehulens Ydervæg 
er dannet paa meget oprindelig Maade, for Størstedelen af Ud- 
væxter fra de omliggende Knogler, fra Ala magna, fra bageste 
Kilebens Krop og fra Petrosum. — Kun i ganske enkelte Hen- 
seender er Gymnura lidt mindre oprindelig end en og anden af 
de andre Slægter: øvre m3 har en bagudgaaende lille Udvidelse, 
og nedre p4 er mere udpræget smalformet end hos andre, hos hvem 
den har beholdt lidt mere tydelige Minder om sin tidligere Bred- 
form; paa Haandfladen er den bageste indre Trædepude forsvunden. 

Meget nær ved Gymnura staar Podogymnura, der har mistet 
pl, baade øvre og nedre, og som synes at være lidt mere uddan- 
net som Løber, med længere og smallere Fødder og med kortere 
Hale, altsaa hørende til de Løbere, der ikke bruge Halen, men 
styre med Lemmerne alene. Et lille Tegn paa Oprindelse fra 
Gymnura-Arter, der have staaet lavere end de kjendte, har den 
i Mangelen af Udvidelsen paa m3, 

Den tertiære europæiske Galerix (med Necrogymnura, men 
ikke »Cayluxotherium«), der ikke kjendes efter stort andet end 
tarvelige Stykker af Hovedskallen, staar ogsaa nær ved Gymnura, 
men er noget paa Vej til at faa Hjørnetænderne indskrænkede, 
lavkronede.. (Fortændernes Form kjendes kun mangelfuldt.) Øje- 
hulens For- og Underrand er bleven meget ejendommelig, næsten 
tudformet fremstaaende, formet af Øjet, der vel, synes det, har 
ladet sig skyde fremefter, sagtens af en stærk Tindingmuskel, men 
ikke har ladet sig saaledes paavirke, at det er formindsket; under 
Øjehulen er der en paafaldende dyb Grube efter Trynemuskler. 
At Galerix har sin Oprindelse fra Dyr, der have været lidt 0P- 
rindeligere end Gymnura, godtgjøres af, at dens øvre m3 ikke ber 
nogen Udvidelse bagtil, og at dens nedre p4 har lidt større Li8- 
hed med de bredformede Tænder. . 

Hylomys ser ud til væsenlig at være et lidt højere Led i den 
Retning, der er indledet af Galerix. Forreste øvre og nedre For- 
tand ere lidt mere udprægede som Niptang end hos Gymnurd 
og vel ogsaa Galerix; 2den og 3dje øvre Fortand ere lidt mere 
indskrænkede end hos Gymnura; det samme gjelder, om end I 
mindre Grad, de tilsvarende nedre Tænder; Hjørnetænderne er? 
endnu svagere end hos Galerix, skjønt dog fremstaaende for Om- 
givelserne; og paafaldende smaa og svage ere de tre forreste For- 


145 


kindtænder, baade øvre og nedre, især p3, der har mistet sin 
indre Hæl og Rod og helt har opgivet Mellemformen; p4 har 
faaet simplere Form end hos Galerix. Med Tændernes Indskrænk- 
ning følger nogen Forkortning af Ansigtet. Øjehulens For- og 
Underrand er væsenlig formet som hos Galerix, dog noget mindre 
udpræget; Gruben efter Trynemuskler, under Øjehulen, er lige- 
ledes omtrent den samme. Paa Pandebenet findes en lille Prc. 
postorbitalis. (I Ganen findes eller kan findes Hinde-Aabninger.) 
Og i bageste Kilebens Krop er der eller kan der være begyndende 
Grube-Dannelse. Hylomys er sikkert mere end Gymnura uddannet 
som Løber, forholdsvis langlemmet og korthalet, som Podogym- 
nura; Haand og Fod ere forholdsvis lange og smalle, med stærkt 
fremstaaende, toppede Trædepuder. 

Et Skridt videre ad samme Vej som Hylomys er »Neotetracus« 
naaet. Dens øvre og nedre forreste Fortand ere betydelig mere 
fremstaaende, og de følgende Tænder foran p4 ere blevne endnu 
Mmére ens og vanslægtede, især Hjørnetænderne, der slet ikke staa 
frem for Omgivelserne; og en af Forkindtænderne, vist pl, i hver 
Kjæbe er forsvunden. 

De nævnte indbyrdes nærstaaende Slægter danne tilsammen 
Afdelingen Gymnurini. Overfor dem staa Erinaceini, med Slæg- 
terne Proterivx og Erinaceus, udsprungne fra de oprindeligste 
Gymnurini; Erinaceinerne have beholdt Egenskaber, der tilsam- 
Men vise tilbage til det Trin, hvorpaa Gymnura staar, eller endnu 
længere tilbage: øvre p3 har beholdt sin Mellemform, med indre 

æl og Rod; nedre p4 har beholdt lidt mere af Bredformen; øvre 
m3 er ikke udvidet bagtil; Øjehulens For- og Underrand er ikke 
Omformet; en Prc. postorbitalis mangler; paa Haandfladen findes 
endnu den indre af de to bageste Trædepuder. I særlig Uddan- 
nelse ere de gaaede i noget anden Retning end Hylomys og dens 
Slægtninge, I Tandsættet ere, ligesom hos Hylomys, øvre og 
nedre forreste Fortand blevne mere fremtrædende, og Hjørnetæn- 
derne have mistet deres Overmagt; men Tænderne mellem forreste 
Fortand og p4 indskrænkes i Tal i højere Grad end hos nogen 
af Gymnurini, hvorimod de tilbageværende af dem miste mindre 
i Sværhed, og nogle endogsaa have Tilbøjelighed til at udvide sig, 
Saaledes i2 og i3, der kunne faa dobbelt Rod; i Overkjæben for- 
Svinder pl, i Underkjæben baade i3, pl og p2; baade i Over- 

Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 68. 10 


146 

(Erinaceidæ.) 

og Underkjæbe vantrives m3. I Overensstemmelse med Tand- 
radernes Indskrænkning forkortes Hovedskallens Ansigt. Mælke- 
tandsættet er paa en meget lunefuld Maade delvis vantrevet. (I 
Ganen kan der findes Hinde-Aabninger.) I Loftet af bageste Næse- 
gang findes en dyb Grube. Sibenet er mere opsvulmet, udvider 
Panden og strækker sig ned i Indervæggen af Fissura orbilalis. 
Trommebenet er betydelig bredere, nærmende sig til at blive 
skaalformet; derimod er Udvæxten fra Petrosum i Trommehulens 
Væg meget mindre. I Modsætning til Hylomys-Gruppens Med- 
lemmer ere Erinaceinerne ikke uddannede som Løbere; tværtimod 
ere de plumpe, kortlemmede, snarest med lidt Uddannelse i Ret- 
ning af Gravere, med forholdsvis stærke Kløer. Den ejendomme- 
lige Rustning, som Ryggens Klædning med tornformede Haar er 
bleven dem, med den tilhørende Evne til at svøbe sig i Ryggens 
Hud, er vel Skyld i deres Mangel paa Bevægelighed; de have 
ikke haft nødig at flygte for Fjender. 

Den tertiære nordamerikanske Proterix, kjendt efter den for- 
reste Del af en Hovedskal, uden Underkjæbe, synes at staa meget 
nær ved Erinaceus; i et Par Egenskaber staar den paa et lavere 
Trin: øvre Hjørnetand maa vist være større, at slutte efter de to 
stærke Rødder (det eneste af den, der er tilbage); øvre m3 er 
mindre indskrænket, med lignende Størrelse og Form som hos 
Podogymnura, Galerix og andre, tresidet i Tværsnit, med to ydre 
Spidser og en indre, medens den hos Erinaceus er bleven helt 
sammentrykt forfra bagtil, og dens Spidser ere vanslægtede, næsten 
forsvundne. (Ganen er uden Hinde-Aabninger.) 

Hos Arter af Slægten Erinaceus kan iste Taa være forsvunden. 

Vistnok til Erinaceiderne hører ogsaa en lille Gruppe indbyrdes ret 
nærstaaende tertiære europæiske Slægter Dimylus, Plesiodimylus 08 
Cordylodon, tilsammen Afdelingen Dimylini; de kjendes endnu 
næsten kun efter smaa Kjæbestykker, ikke tilstrækkelig til at gjøre 
deres Stilling utvivlsom. Ere de Erinaceider, maa de have deres Op- 
rindelse fra de ældste af Familiens Slægter, hos hvem der endnu fand- 
tes forholdsvis tydelige Levninger af alle de tre oprindelige yderste 
Spidser paa de øvre bredformede Tænder, medens de bredformede 
Tænder ellers, baade øvre og nedre, havde faaet omtrent samme 
Form som hos andre Erinaceider. Hvad der udmærker Gruppen, 
er, at øvre ml faar en ualmindelig Størrelse, hvorimod nogle af 


147 


. dens Omgivelser indskrænkes: p4 mister helt sin Bredform og bli- 

ver simpelt kegleformet, m2 svinder ind, og m3 forsvinder. I 

Underkjæben ændres Tandsættet paa lignende Maade, men mindre 

paafaldende: m1 voxer i mindre Grad, og m2 indskrænkes min- 

dre; men m3 forsvinder, og p4 faar helt Smalform. 

Dimylus er den af Slægterne, der staar paa det laveste Trin: 
m2 er endnu anselig forholdsvis og har i Tværsnit firsidet Om- 
rids. "Derimod har p4 allerede faaet simpel Smalform. 

Hos Plesiodimylus er m2 meget mere indskrænket, er i 
Tværsnit næsten tresidet. Men p4 har endnu "beholdt en indre 
Hælspids. Lidt af Ansigtets Knogler kjendes; Smuden synes der- 
efter at have været brugt som Brækjern. 

Hos Cordylodon er m2 endnu mere vanslægtet, er i Tvær- 
snit Sammentrykt ægformet, og de andre Bagkindtænder, baade 
ØVTE og nedre, ere i højere Grad afvegne fra de sædvanlige For- 
mer; og p4 har faaet simpel Smalform. 

Erinaceidæ,:%) 20) 

I. Øvre m1 ikke forstørret paa Bekostning af andre Tænder; p4 

har nærmest Bredform; m3 findes. 
A. Nedre i3 og p2 findes. Haarklædningen den sædvanlige. 

Gymnurini. 

I. Øvre og nedre Hjørnetand veludviklede, stærkt frem- 
staaende -for Omgivelserne. Øjehulens For- og Under- 
rand sædvanlig. 

a. pl findes. Halen lang. 
Gymnura. ; 

8. pl mangler. Halen kort. 
Podogymnura. 

. Øvre og nedre Hjørnetand indskrænkede, kun lidt eller 
slet ikke fremstaaende for Omgivelserne. Øjehulens For- 
og Underrand udvæltet. 

a. P3 veludviklet. 

Galerix. 

P3 indskrænket, vantreven. 

«. Øvre og nedre Hjørnetand noget fremspringende 

for Omgivelserne; pl findes. 

Hylomys. 

8. Øvre og nedre Hjørnetand ikke fremspringende 

for Omgivelserne; pl! mangler. 10? 


(AS; 


SF 


148 


»Neotetracus«. 
B. Nedre i3 og p2 mangle. Ryggens Haar Pigge. 
Erinaceini. 
«. Øvre m3 veludviklet. 
Proterix ? 
2. Øvre m3 vanslægtet. 
Erinaceus. 
II. Øvre mi forstørret; p4 har Smalform; m3 mangler. 
Dimylini. 
. m2 anselig, med firsidet Omrids i Tværsnit. 
Dimylus. 
m2 stærkt indskrænket, tresidet eller aflang i Tværsnit. 
oo. m2 tresidet i Tværsnit; p4% hår indre Hæl: 
Plesiodimylus. 
2. m2 aflang i Tværsnit; p4 uden indre Hæl. 
Cordylodon. 


gø 


Så 


Centetidæ. Centetiderne maa føre deres Udspring tilbage til 
de alleroprindeligste Talpider, der endnu ikke vare uddannede i 
nogen særlig Retning. Deres Stamformer maa have været småå 
vevre, dog vist noget jordbundne Muse-lignende Pattedyr med lang 
Tryne og med vanslægtet Kindbue. Oprindeligere end nogen af 
de kjendte Talpider have Stamformerne været; ikke alene have de 
manglet de kjendte Talpiders særlige Tillempning som Gravere ; 
men de have desuden haft enkelte andre oprindelige Egenskaber, 
der ikke mere findes hos de kjendte Talpider: de have haft Bred- 
form paa p4 og Mellemform paa p3; Mælketandsættet var velud- 
viklet, Mælketænderne vare formede næsten som deres Efterfølgere; 
de nederste Trynemuskler have ikke naaet tilbage til Sqvama, 
Skinneben og Lægben have været indbyrdes frie. 

Det der først og fremmest har udmærket de oprindeligste Cen- 
2tider fra de oprindeligste Talpider, er en Egenskab, der gjenfindes 
hos alle Familiens Medlemmer: en Slags Vanslægten af de bred- 
formede Kindtænder, i hvis Bagrand der foregaar Indskrænkninger. 
Paa de øvre bredformede Tænder vantrives 5te Spids, nedsænkes 
i Bagranden af 4de Spids og forsvinder, og 6te Spids indsnevres 
og kan forsvinde; de tilbageblivende Spidser vantrives derimod 
ikke. Paa de nedre bredformede Tænder vantrives 3dje og Ste 


149 


Spids, der blive lave, smelte sammen og indsnevres til en smal 
Rand eller helt forsvinde. 

En Egenskab, der viser sig hos mange af Familiens Medlem- 
mer, opdukkende i forskjellige Grupper, men ogsaa findes ret almin- 
delig i andre Insektæder-Familier, er Tilbøjelighed til at bruge den 
forreste Del af Tandsættet som Niptang; det er hos Centetider 
Iste øvre og 2den nedre Fortand, der bruges og udvikles, mere 
eller mindre paa Bekostning af andre Tænder; nogen særlig paa- 
faldende Størrelse naa de dog ikke, og kun sjelden have de Magt 
til helt at fortrænge nogen af deres Naboer; mest iøjnefaldende er 
Hjørnetandens Vanslægtning; den mister ofte sin ejendommelige 
Form og bliver lavkronet og svag. Gjennemgaaende mangler pl. 
Noget i Forbindelse med de forreste Tænders Uddannelse til Nip- 
tang og end mere med Tilbøjelighed til i det hele at bide med 
Styrke staar en Egenskab, der minder om Soricider, men dog er 
udformet paa sin egen Maade: den ualmindelig store Prc. post- 
glenoideus, der hos alle Centetider strækker sig ind til Foramen 
ovale og bidrager til at danne Forvæggen af Trommehulen, hvor- 
efter den mere eller mindre formes; det er vel et ualmindelig 
Stærkt Slid paa Baandene i Underkjæbe-Leddet, der fremkalder 
den. Den stærke, langt fremad voxende Tindingmuskel, den stær- 
keste af de Muskler, der føre Underkjæben, er vistnok væsenlig 
medvirkende til, at Øjet bliver lille, trykket som det er af Musklen. 

Fælles for hele Familien, mere eller mindre udpræget, er Bru- 
sen af Hovedet som Brækjern, en Brug, der vist er arvet fra Tal- 
pider. De Centetider, der ikke af andre Grunde ere særlig om- 
formede, have i Hovedskallen faaet en paafaldende Lighed med 
Svin. Hovedskallen er bleven lang og lige, med fremstaaende 
Nakkekam fremkaldt af kraftige Nakkemuskler, ikke trykket af 
noget; dertil er Hovedet ikke stukket dybt nok i Jorden. Trynen, 
der deltager i Arbejdet med at rode i Jorden, har stærke Muskler. 
Hos nogle have de nederste Trynemuskler deres Udspring paa 
Overkjæbebenets Prc. zygomaticus under Øjehulen; hos andre 
have de skudt deres Udspring tilbage paa Sqvama. I begge Til- 
fælde er Kindbuen vanslægtet, oftest i sin største Udstrækning for- 
Svunden. — Fælles for Familien er ogsaa en høj Udvikling af Si- 
benet, vist ligeledes Arv; Sibenet udvider Rummet mellem Øjehulerne 
%& skyder sig tilbage i Indervæggen af Fissura orbilalis, mere 


150 

(Centetidæ.) 

eller mindre dybt ned i Prc. pterygoideus. — Arvet fra Talpider 
er vist ogsaa i Hovedsagen Trommehulens Bygning; Trommebenet 
er høs næsten alle en tynd ringformet Knogle; kun en sjelden 
Gang udformes det mere; Trommehulens Vægge dannes ellers af 
pladeformede Udvæxter fra Sqvama, Ala magna, Corpus spheno- 
ideum posterius og Petrosum. 

Den eneste af alle kjendte Centetider, der har en fuldstændig 
Kindbue, er Chrysochloris (med Chalcochloris etc.), eneste Slægt 
af Afdelingen Chrysochloridini; hos alle andre Centetider er Kind- 
buen saa godt søm helt forsvunden, idet der ikke er andet tilbage 
af den end en større eller mindre Prc. zygomaticus fra Over- 
kjæbebenet. Det laa nær at regne denne fuldstændige Kindbue 
hos Chrysochloris for et Tegn paa Oprindelighed; men det er den 
dog ikke helt; allerede dens Form, fortil en tynd, trind Benstilk, 
bagtil en høj lodretstillet Plade, gjør den mistænkelig, og dens 
Dannelse forstærker Mistanken; den er nemlig (som oplyst af Leche) 
dannet for allerstørste Delen af en lang Prc. zygomaticus fra Over- 
kjæbebenet og en ganske kort Udvæxt fra Squama, men et Kind- 
ben findes ikke. Forklaringen er vist, at Kindbuen hos dens Stam- 
former har været ifærd med at opløses og allerede tildels har været 
dannet af Baand, men derefter igjen har vundet i Styrke og i hele 
sin Længde er forbenet, men paa anden Maade end tidligere, ved 
at den tilbageværende Del, der var den stærkeste, Udvæxten fra 
Overkjæbebenet, har taget Magten og bredt sig i næsten hele 
Buens Udstrækning; Forholdet maa vist minde om Bradypodiderne, 
hos hvem en svag, vanslægtet Kindbue igjen har faaet Styrke. 
Stamformerne for Chrysochloris maa dog sikkert i Kindbuens Van- 
trivning ikke være naaede nær saa vidt som andre Centetider; 
havde deres Kindbue været lige saa vantreven som hos andre, 
havde det vist været den umuligt at gjenvinde omtrent sin oP” 
rindelige Styrke; den fuldstændige Kindbue er derfor alligevel paa 
en Maade Tegn paa Oprindelighed hos Chrysochloris. Hvad Grun- . 
den er til, at Kindbuen, skjønt vantreven hos Stamformerne, dog 
gjenvinder sin Styrke hos Chrysochloris, vides ikke; muligvis er 
den at søge i særlig stærk Paavirkning af Fascia temporalis, der 
fæster sig paa dens øvre Rand, i Forbindelse med de stærke nedre 
Trynemuskler, der have deres Udspring paa Kindbuens Yderside 
bagtil, ikke som hos andre Centetider enten forrest paa Kind- 


151 


buens Grund eller helt bag Kindbuen. — Maa det end siges, at 
Chrysochloris har sin Oprindelse blandt de laveste Centetider, hos 
hvem Kindbuen ikke var fuldt saa vantreven som hos andre, er 
det sikkert nok, at den i mange Henseender er alt andet end 
oprindelig. — Tandsættet kan være indskrænket i Tal, idet m3 
kan mangle (foruden pl); iste øvre Fortand og 2den nedre ere 
blevne anselige, nærmest dolkformede, tilsammen virkende som 
udpræget Niptang; noget i lignende Retning som il er ogsaa i2 
uddannet; Hjørnetænderne have ganske mistet deres Overmagt; 
påa de øvre bredformede Tænder er hvert Spor af 5te Spids for- 
Svundet, og 6te Spids kan være i høj Grad indskrænket; paa de 
nedre bredformede Tænder ere Levningerne af 3dje og 5te Spids 
blevne ganske smaa eller helt inddragne; Kronerne paa de bred- 
formede Tænder kunne blive ualmindelig høje. — Som udpræget 
Graver har Chrysochloris faaet sine fleste Egenheder; den er 
uddannet i lignende Grad som Talpa og har ad sine egne Veje 
faaet adskillige Ligheder med den; men i mange Henseender ere 
de to Slægter hinandens Modsætninger. Ligesom Talpa har 
Chrysochloris opgivet de frie Bevægelser og er bleven kortlem- 
met, og den har saa godt som mistet Halen, og Hvirvlernes Ud- 
væxter ere blevne korte. Den har som Talpa taget baade Haand, 
Hoved, Skulder, Lend og Fod til Hjelp ved Grave-Arbejdet. Men 
den har ikke brugt hele Haanden med alle Fingre, men væsenlig 
kun kradset med Kloen paa den af Fingrene, der fra første Færd 
var den længste, 3dje; og den har ikke ført Haanden til Siden 
for at fjerne Jorden langs Trynen, men nærmest brugt 3dje Klo 
Som en Hakke, medens de andre Fingres Kløer ere lagte tæt ind 
bag den. Haanden er i sin Bygning bleven en fuldstændig Mod- 
Sætning til Muldvarpens; hele Haanden er bleven ganske smal, 
flygtig set kun dannet af en mægtig Klo; skjult bag 3dje Fingers 
Klo ligger paa Haandens Inderside spinkle, dog noget forlængede 
Kløer af 2den og Iste Finger, især den paa Iste svag, og paa 
Haandens Yderside findes en lille vantreven flad Negl paa 4de 
Finger; 5te Finger er helt forsvunden. Som Bærere af det uhyre 
Kloled have Iste og 2det Led i 3dje Finger faaet en tilsvarende 
Brede, men ere blevne ganske korte og sammensmeltede indbyrdes 
og med Kloleddet; 3dje Mellemhaandsben er ogsaa blevet svært, 
Men ganske kort. Leddene i de andre Fingre ere vanslægtede, 


ES2 
Centetidæ. 


mere: eller mindre, iste og 2det Led i 2den Finger indbyrdes 
sammensmeltede, ligeledes i 4de, hvor de desuden kunne være 
forenede med Kloleddet; de tilsvarende Mellemhaandsben ere 
ganske korte; Knoglerne i 2den Finger have dog beholdt nogen 
Styrke; i Iste og 4de Finger ere de meget svage. I Haandroden 
ere Multangulum majus og M. minus forsvundne; de andre 
Haandrodsknogler findes, men ere sammentrængte, indkilede mel- 
lem hverandre og i Mellemhaandens og Underarmens Knogler. 
Et Os falciforme findes ikke. Bræmme af stive Børster langs 
Haandens Rande findes heller ikke. I Overensstemmelse med 
Haandens Smalhed ere ogsaa de nedre Ender af Spoleben og 
Albueben smalle. Fordi Armen holdes i en ganske almindelig 
Stilling, ikke som hos Muldvarpen med Albuen drejet ivejret og 
Haandfladen vendende udad, bliver Nøglebenet ikke bragt i noget 
nærmere Forhold til Overarm og Brystben, og det beholder ganske 
sin oprindelige langstrakte, spinkle Form, og Overarmen faar ingen 
Ledflade imod det, og Albueleddet beholder en meget mere op- 
rindelig Form. Ogsaa Overarmens Ledhoved holder sig i Form 
nær ved det sædvanlige, skjønt det viser nogen Tilbøjelighed til 
smal, sammentrykt Form; Ledfladen paa Skulderbladet er tilsva- 
rende formet. Haandens og. Armens Muskler blive vel meget 
stærke og give Armen stor Sværhed, dog, særlig for Overarmens 
Vedkommende, ikke saa paafaldende som hos Talpa. Flexor 
digilorum communis profundus bliver mægtig, men gaar over 
til at blive næsten helt Sene, der igjen i sin største Udstrækning 


forbener; et anseligt, men ikke grubeformet Mærke fremkalder 


dens Udspring paa Overarmens Condylus internus, der springer 
ualmindelig langt frem indefter, særlig af Senen ægget til Væxt; 
en af Haandens inderste Bøjemuskler, Flexor carpi radialis, hvis 
Sene løber langs Undersiden af Spolebenets forreste Ende, om- 
sluttes dér af et bøjleformet Senebaand, der forbener; Kammené 
langs Ydersiden af Albuebenets bageste Ende ere kun svage; men 
Fæstet for Triceps, Prc. anconæus, er blevet af en noget lignende 
Størrelse som hos Talpa, men anderledes formet. Bortset fra den 
uhyre, spidst fremstaaende Condylus internus ere Overarmens 
Knuder og Kamme ret svage og almindelig formede, dog er nedre 
Ende af Crista deltoidea skarpt krogformet fremstaaende, og Tuber” 
culum minus er usædvanlig stærk. Paa Brystbenet findes ingen 


153 


Kam, og Manubrium er frit; derimod er forreste Ribben, i Mod- 
sætning til Forholdet hos Talpa, stærkt udbredt. 1 Haandens 
Sener og Baand findes ingen nye Seneknogler. — Trynen er kun 
kort, men foroven pandsret med haard Hud, og ret bevægelig maa 
den være, at slutte efter dens stærke Muskler; men den bruges 
vist mindre selvstændig end hos Talpa, mere i Samklang med 
hele Ansigtet; den indeholder ingen Tryneknogle; derimod ere 
Randene af Hovedskallens Næse-Aabning meget mere omformede 
end hos Talpa; Snudespidsen er paafaldende fladtrykt, Mellem- 
kjæben trykket ud til Siden, næsten skovlformet fremstaaende 
under og paa Siden af Næsebrusken. — Det er ikke hele Hove- 
det, men væsenlig kun Ansigtet, der er brugt som Skovl. Hele 
Ansigtets Overside er trykket flad og presset nedad i Forhold til 
Hjernekassen, saa at Hovedskallens Axe viser et iøjnefaldende 
Knæk. Hjernekassen derimod er ikke trykket flad; men den har 
faaet en ejendommelig Form ved at være indeklemt mellem Hoved- 
skallens Ansigt og de stærke Nakke- og Skuldermuskler, der bagfra 
trykke imod den; den er bleven kort, men bred og høj, mindende 
noget om forskjellige gravende Gnavere som Spalaæ, Siphneus, 
Georychus. Nakkeleddet beholder omtrent sin Form; Knoglerne i 
Hjernekassens Bund blive ikke særlig brede; men Supraoccipitale 
udvides og hvælves, og dets Side-Del forbener fra et eget For- 
beningspunkt; Nakkemusklerne fremkalde en ret stærk Nakkekam, 
idet dens Dannelse neppe hindres af noget Tryk paa Hjernekassen. 
Hovedskallens Knogler faa en lignende Styrke som hos Muldvarpen 
08 smelte hurtig sammen, ogsaa de Knogler, der danne Tromme- 
hulens Ydervæg; særlig stærke blive Basioccipitale og Kilebens- 
Kroppene; Aarer og Nerver omsluttes af Knogle, mere end ellers; 
Årteria stapedia indesluttes saaledes i et Ben-Rør. — At Skulderen 
Stemmes mod Jorden, har paa Skulderbladet haft en lignende Ind- 
flydelse som hos Talpa, om end Enkelthederne ere blevne andre; 
Skulderbladet er blevet højt, smalt, formet som Støtte, med noget 
Opsvulmet øvre Rand, uden Prc. coracoideus, med delvis, foroven, 
vantreven Kam; forneden er Kammen derimod voxet, bleven paa- 
faldende stor, udbredt i en mægtig Acromion, alt i Modsætning 
til Talpa, vist Følge af, at Chrysochloris mere skubber med 
Skulder-Leddet end med Skulderbladets øverste Rand. — At Bæk- 
kenet stemmes mod Jorden, har ogsaa lignende Følger som hos 


154 

(Centetidæ.) 

Talpa, om end Virkningen alt i alt er mindre. Bækkenhvirvlerne 
og et Par af de nærmeste Halehvirvler smelte sammen indbyrdes, 
men ikke med Bækkenbenet; Hvirvlernes Torntappe holde sig ret 
lave, men danne dog tilsammen en fast Længdekam med nogen 
Tilbøjelighed til at faa udbredt øvre Rand... Bækkenbenet er i sin 
Helhed svagt, som hos Talpa, i Overensstemmelse med Baglem- 
mets Svaghed som Følge af Mangelen af fri Bevægelighed; Hofte- 
benet er nærmest stavformet, dog er dets opstaaende forreste 
Ende noget opsvulmet; Sædebenets øvre Rand med Tuber ischii 
er ret svær, udbredt som Trykflade, og fra dets Underrand er der 
udgaaet Forbening i Hinden i Foramen obturatorium, hvis frie 
Aabning derved indsnevres stærkt; Skambenet er indskrænket til 
at være en spinkel Knogle, men har den sædvanlige Stilling: 
Ogsaa Foden er uddannet som Grave-Redskab, men paa ganske 
anden Maade end Haanden og i meget ringere Grad. Alle fem 
Tæer ere tagne i Brug og ere blevne omtrent lige stærke, i 
Længde næsten ens, med Undtagelse af iste Taa, der kun er kort, 
kortere end hos Talpa, alle med anselige, lange, ret almindelig 
kloformede Kløer; veludviklede Trædepuder findes; i alle de fire 
ydre Tæer ere iste og 2det Led smeltede sammen; i Senen af 
Flexor digitorum profundus fremkommer to anselige Seneknogler 
i Fodsaalen; et Os falciforme findes derimod ikke. Ingen krog- 
formet Udvæxt fra Crista tibiæ findes, heller ikke nogen frem- 
springende Udvæxt fra øvre Ende af Lægbenet. — Skinneben 08 
Lægben ere forneden sammensmeltede. — Øjet bliver af Mangel 
paa Brug lige saa vanslægtet som hos Talpa; men det trykkes 
ikke ud af sit oprindelige Leje. Ydervæggen af Canalis infraor- 
bitalis bliver ganske smal, som hos Talpa, men trykkes ikke 
indefter. Sibenet faar en lignende Størrelse som hos Talpa. Lig- 
hed med Talpa er der ogsaa i Mangelen af det ydre Øre 08 
i flere Egenskaber i Bygningen af det indre Øre: at Knoglerne, 
der danne Trommehulens Ydervæg, ere fast sammenvoxede ind- 
byrdes, at selve Trommebenet har forladt Ringformen 08 har 
faaet veludviklet tudformet Øregang, og at Trommehulen har ud- 
videt sig ind i de tilstødende Knogler, i Pars-mastoidea, Tegmen 
lympani, Sqvama, Ala magna og Corpus sphenoideum posterius, 
men ikke i Basioccipitale, og at de nævnte Knogler ere blevne 
svampede indvendig; og Hammeren kan faa et uhyre opsvulmet 


155 


Hoved, der skaffer sig Plads i Hulrum i Tegmen tympani og 
Sqvama, der kan udvides blæreformet, i Udposninger synlige baade 
i Hjernekassens Indervæg og i dens Ydervæg, i Bunden af Tin- 
dinggruben; de ret paafaldende Ligheder med Talpa i Ørets Byg- 
ning ere dog kun ensartet Tillempning; det er Egenskaber, der 
for en stor Del dukke op hos underjordisk levende Pattedyr af 
andre Grupper. 

At have Trommehulens Ydervæg dannet af Udvæxter fra de 
omgivende Knogler, foruden af et ringformet Trommeben, er en 
Egenskab, der er udbredt hos de Insektædere, der have vantreven 
Kindbue; det er at finde hos alle dem, der i andre Henseender 
Staa lavest, ligeledes hos nogle af de i det hele laverestaaende 
Insektædere, der have veludviklet Kindbue, for ikke at tale om 
Pungdyr og Monotremer. Hos Flertallet af Centetiderne, hos Grup- 
perne Chrysochloridini, Potamogalini og Centetini findes de paa- 
gjeldende Udvæxter; kun hos Solenodontini mangle de, og Tromme- 
hulens Ydervæg dannes da for Størstedelen af Hinde. Sikkert ere 
Solenodontinerne i denne Henseende de mindst oprindelige; hvad 
Grunden til den mangelfulde Forbening kan være, er derimod ikke 
lart. 

Afdelingen Potamogalini, med eneste kjendte Slægt Potamo=- 
gale, er den oprindeligste overfor Centetini. Hvad der stiller Po- 
låmogale paa det laveste T rin, er, at der paa de øvre bredformede 
Tænder findes tydelige Levninger af 5te Spids; den viser sig klart 
ved Siden af 4de Spids, skjønt noget ifærd med at nedsænkes i 
dens Bagrand; hos Centetinerne har 5te Spids helt mistet sin Selv- 
Stændighed; kun de svageste Spor af den kunne findes. I sine 
fleste Egenskaber staar Potamogale ellers paa samme Trin som 
de laveste Centetiner; kun i enkelte Henseender er den naaet 
videre, mest iøjnefaldende i sin Uddannelse som Vand-Dyr. Forre- 
Ste øvre og 2den nedre Fortand ere udpræget formede som Grene 
af en Niptang, store, dolkformede, medens de hos flere af Cente- 
tinerne have næsten typisk Form som Fortænder. Hjørnetænderne 
have næsten helt mistet deres Overmagt og ere formede som de 
tilstedeværende Forkindtænder, der alle ere blevne ualmindelig 
Stærke, maaske æggede til Væxt ved at bruges til at holde fast 
Påa sprællende Fiske. De for en Insektæder paafaldende lange og 
Svære Halshvirvler ere maaske ogsaa en Følge af strengt Arbejde 


156 

(Centetidæ., 

med at holde Byttet. Som Svømmer har Potamogale faaet en 
mægtig sammentrykt Hale, formet af Vandets Modstand, naar Halen 
smækkes til Siderne. Varbørsterne ere ved at bruges i Vand ved 
Vandets Modstand pirrede til Væxt og ere blevne særlig svære, 
og Læberne, der rumme dem, ere blevne tykke; Ansigtets Føle- 
nerve er voxet i tilsvarende Grad og har udvidet Canalis infra- 
orbitalis. Øret er af Mangel paa Brug under Vandet noget van- 
trevet.. Hovedet er blevet ikke lidt fladtrykt af Vandet, der især 
har trykket under den stadige Dykken ned og op; paafaldende er 
den flade, brede Hjernekasse, især den ualmindelig brede Basis 
cranii, ganske særlig Basioccipitale, der tilmed har faaet Hinde- 
Aabninger, mindende om Sæler og andre Vand-Dyr. — At Nøgle- 
benet mangler, og at Acromion er vanslægtet, er høje, noget sære 
Egenskaber, hvis Grund ikke kjendes. En høj Egenskab, der gjen- 
findes hos flere andre af Familiens Medlemmer, er Sammenvox- 
ningen af Skinneben og Lægben. 

Blandt Centetini er der en Kreds af Slægter, Oryzorycles, Mi- 
crogale, Limnogale og vist Geogale, tilsammen Gruppen Oryzo-= 
ryctæ, der vise sig som de oprindelige overfor en anden Kreds, 
Gruppen Centetæ: Hemicentetes, Centetes og Ericulus; dels have 
de beholdt en forholdsvis veludviklet 6te Spids paa de øvre bred- 
formede Tænder, medens den hos de andre indskrænkes til en 
smal, delvis opløst Bræmme eller helt forsvinder; dels have de 
beholdt sædvanlig Haarklædning, medens Haarene paa de andre 
tildels, paa Rygsiden, ere blevne stive Børster eller Pigge, som 
hos Pindsvinet dannende en Rustning, der har ikke ringe Indfly- 
delse paa deres Forhold. I en anden Henseende, i Sammensmelt- 
ningen af Underbenets Knogler, ere de førstnævnte Slægter, vist 
med Undtagelse af Geogale, derimod mindre oprindelige end de 
andre, hos hvem de ere indbyrdes frie. 

Oryzoryctes er den af Slægterne i sin Kreds, der staar lavest 
i de fleste Henseender. Dens Hjørnetænder have omtrent typisk 
Form, medens de hos de andre ere vanslægtede, mere eller min- 
dre formede som Forkindtænder, ikke eller næsten ikke frem” 
staaende for Omgivelserne. Fortænderne ere saa godt som ikke 
udformede som Dele af Niptang. 6te Spids paa de øvre bredfor- 
mede Tænder er forholdsvis stor, og Levningerne af 3dje med Ste 
Spids paa de nedre bredformede Tænder ere ligeledes anselige. En 


157 


lille særlig Tillempning som Graver har den derimod faaet: i Hoved- 
skallen er Snudespidsen mere end sædvanlig formet efter dens 
Brug som Brækjern, idet Næseben og øvre Rand af Mellemkjæbe 
ere fladt udbredte. iste Finger er forsvunden; men paa de andre 
Fingre ere Kløerne stærkere end ellers, som langstrakte Grave- 
kløer. Halen er bleven kort. 

Som alsidig udviklet, ikke særlig gravende, langhalet, femfingret, 
med korte Kløer, uden skovlformet Snudespids, er Microgale op- 
rindeligere end Oryzoryctes. Højere staar den, foruden i Hjørne- 
tændernes Vanslægtning, dels i at have iste øvre og 2den nedre 
Fortand tydelig forstørrede, hos de fleste af Arterne dog ikke meget, 
hos en enkelt af dem i paafaldende Grad, dels i at have 6te Spids 
Paa de øvre og 3dje med 5te Spids paa de nedre bredformede 
Tænder mere indskrænkede. 

Fra Microgale afviger Limnogale nærmest kun ved at være 
uddannet som Vand-Dyr, noget mindende om Potamogale. I Mod- 
Sætning til Potamogale har den faaet Svømmehud mellem Fingre 
og mellem Tæer og Bræmme af stive Haar langs Haandens og 
Fodens Rande. Halen er bleven stærk, i sin ydre Del sammen- 
trykt. Hovedet er fladtrykt. Varbørsterne ere blevne stærke, og 
deres Følenerve er voxet i tilsvarende Grad og har udvidet Cana- 
lis infraorbitalis, hvis Ydervæg er bleven en ualmindelig smal 
Ben-Bro. Iste øvre og 2den nedre Fortand ere dolkformede, stærke, 
virkende som Niptang, som hos de i den Henseende højest ud- 
viklede Microgale-Arter; Forkindtænderne ere blevne særlig høje 
0g spidse. 

Efter det lidet, der kjendes til Geogale, ser det ud til, at den 
har sin Oprindelse fra Centetider, der have staaet meget nær ved 
Microgale, men paa et lavere Trin: Underbenets Knogler skulle 
Være indbyrdes frie i Modsætning til Forholdet hos andre Oryzo- 
ryctæ. Men i Udformning af Tandsættet er den naaet videre end 
de andre: Iste øvre Fortand skal være bleven meget stor, krog- 
formet, mindende om Sorex, sammen med de to forreste nedre 
virkende som Niptang; men 3dje nedre Fortand og p2, baade øvre 
0g nedre, ere forsvundne, og øvre Hjørnetand og p3, baade øvre 
og nedre, ere stærkt vantrevne. 

Slægterne af Gruppen Centetæ ere prægede af deres Rust- 
ning; de have følt sig sikre som Pindsvinet, stolende paa deres 


158 

(Centetidæ.) 

Klædning af skarpe Torne, og have hengivet sig til et ret mage- 
ligt Liv, opgivende Klatring og Springning og hurtige Bevægelser, 
og de ere blevne forholdsvis plumpe Dyr, kortlemmede, haleløse. 
Brugen af Snuden som Brækjern har præget Hovedskallen i høj 
Grad, mere end hos andre Centetider; deres oftest paafaldende 
lange, smalle, lige Hovedskal med den stærkt fremstaaende Nakke- 
kam er næsten et Billed af Svinenes. 

Hemicentetes har endnu Centetinernes oprindelige Tand-Tal; 
hos de andre Slægter af Gruppen mangler øvre i3 i det mindste 
i det ene af Tandsættene, snarest i det blivende Sæt. Hemicen- 
letes har ogsaa ret almindelig Form paa Knoglerne i Loftet af den 
bageste Næsegang; hos de andre er Næsegangen indenfor Mun- 
dingerne af Tubæ Eustachii udvidet, som hos Erinaceus, udposet 
i en dyb Grube i bageste Kilebens Krop. Som hos andre i den 
Henseende oprindelige Centetider ere ingen af Fortænderne tagné 
i særlig Brug som Niptang, og Hjørnetænderne ere endnu tydelig 
typisk formede og fremstaaende for Omgivelserne. Men ellers er 
Hemicentetes i Henseende til Tandsættet gaaet sin egen Vej; den 
maa leve af Insekter, der kun kræve ringe Tygning, og Tandsættét 
er vantrevet; Tænderne ere blevne paafaldende smaa og spinkle, 
de fleste Fortænder og- Forkindtænder vidt skilte, og paa de øvre 
bredformede Tænder er hvert Spor af 6te Spids forsvundet; i Over- 
ensstemmelse med Tænderne ere Kjæberne indskrænkede og blevne 
spinkle. 

Centetes er overfor Ericulus (med Echinops) den oprinde- 
ligste.. Dens Hjørnetænder have beholdt deres typiske Form og 
Overmagt, medens de hos Ericulus have faaet mere Præg som 
Forkindtænder, samtidig med at Fortænderne uddannes mere som 
Niptang; nedre i3 findes, medens den mangler hos Ericulus, der 
desuden kan mangle m3. Dens Haarklædning er kun i ringere 
Grad omformet til stive Torne, medens Ericulus har faaet en Rust- 
ning næsten ganske som Erinaceus. Derimod er Ericulus naaet 
mindre højt i Hovedskallens Omdannelse til Brækjern; dens Snude 
er mindre langstrakt, og maaske derfor ere Tænderne forrest ! 
Kjæberne mindre spredt stillede. 

Bortset fra Tabet af Prc. tympanici fra de Knogler, der om- 
give Trommehulen, have de oprindeligste Solenødontini neppé af 
veget fra de oprindeligste Potamogalini. Men Afdelingens oprin- 
deligste Former kjendes kun meget ufuldstændig. 


159 


Lavest blandt de kjendte Solenodontiner staar den tertiære nord- 
amerikanske Palæoryctes, kjendt efter en meget mangelfuld Hoved- 
skal, med Underkjæbe. Hvad der stiller den paa det laveste Trin, 
er Formen af de øvre bredformede Tænder, hvori den har en ikke 
ringe Lighed med Potamogale: 5te Spids er vel paa Vej til at 
smelte sammen med 4de, men er dog endnu tydelig selvstændig, 
medens den hos de andre er helt forsvunden, og 6te Spids er 
endnu ret anselig, medens den hos de andre er stærkt indskrænket. 
Ogsaa de nedre bredformede Tænder have mere oprindelig Form 
end hos de andre, idet 3dje med 5te Spids ere forholdsvis anse- 
lige. Fortænderne kjendes ikke. Tandsættet ellers minder meget 
om Solenodon. De faa Træk, der kunne sees paa Hovedskallen, 
Stemme godt med Centetider; om Solenodon synes Trommehulens 
Bygning særlig at minde: det meste af Trommehulens Ydervæg 
har været hindet; selve Trommebenet er formet som en smal Ring; 
af Prc. tympanici fra de omgivende Knogler synes intet at findes 
undtagen en smal Bræmme udgaaende fra Petrosum. Underkjæbens 
Prc. angularis synes at være mindre udbredt end hos Solenodon. 

Solenodon er en ret alsidig udviklet Centetide, uden større 
Tillempning i nogen Henseende. Ret paafaldende er Uddannelsen 
af Iste øvre og 2den nedre Fortand, der tilsammen virke som kraf- 
tig Niptang, begge store, dolkformede, dybt furede, en Egenskab, hvor- 
til der hos andre Centetider kan findes Begyndelser. De underste 
Trynemuskler synes at være stærke; de skulle minde om Forhol- 
dene hos Centetes, altsaa have deres Udspring paa Overkjæbens 
Phe: zygomaticus, der synes ret stærkt paavirket af dem; ingen 
af dem synes at have skudt sit Udspring tilbage til $qwama eller 
Pars mastoidea, Haandens Kløer ere ret stærke Grave-Kløer. 

Hos den tertiære nordamerikanske Apternodus, der kjendes 
efter det meste af Hovedskallen, have Tænderne, saa vidt de kjen- 
des, ikke ringe Lighed med Solenodon; de største af Fortænderne, 
der kun kjendes ufuldstændig, ere dog mindre stærke. Hoved- 
Skallen, og da særlig Øre-Egnen, synes i de væsenligste Træk at 
Stemme med Solenodon; men i paafaldende Grad ere Prc. masto- 
ideus og de omgivende Dele omformede, voxede og afgrændsede 
af stærke Kamme, sikkert paavirkede af uhyre Trynemuskler, der 
have skaffet sig en stor Flade til Udspring; mellem Sølenodon og 
Apternodus maa der i Henseende til Trynemusklernes Udspring 
være en lignende Forskjel som mellem Centetes og Hemicentetes. 


160 


Centetidæ.””) 
I. Kindbue findes. 
Chrysochloridini. 
Chrysochloris. 
II. Kindbue mangler. 
A. Prc. tympanicus fra Corpus sphenoideum posterius findes. 
1. 5te Spids paa øvre bredformede Tænder forholdsvis an- 
selig. 

Potamogalini. 

Potamogale. 

2. 5te Spids paa øvre bredformede Tænder helt vantreven, 
indsænket i 4de. 

Centetini. 

a, Paa de øvre bredformede Tænder er Hælen, 6te 
Spids, forholdsvis veludviklet. Haarklædningen sæd- 
vanlig. 

Oryzoryctæ. 

au. Hjørnetænderne af typisk Form, fremstaaende. 
Oryzoryctes. 

8. Hjørnetænderne vanslægtede, mere eller mindre 
formede som Forkindtænder, kun lidt eller ikke 
fremstaaende for Omgivelserne. 

1. Tandsættet fuldstændigt, bortset fra Mangelen 
af pt 
a. Haand og Fod uden Svømmehud og uden 
Svømmebræmme af Haar. 
Microgale. 
b. Haand og Fod med Svømmehud og Svømme” 
bræmme af Haar. 
Limnogale. 
2. Tandsættet indskrænket, idet ;3 og p2 mangle 
foruden pl. 
Geogale. 

b. Paa de øvre bredformede Tænder er Hælen, 
Spids, stærkt indskrænket, næsten eller helt forsvun” 
den. Haarklædningen tildels stive Børster. 
Centetæ. ; 

«. Øvre i3 findes. Grube i Loftet af bageste Næse" 
gang findes ikke. 


6te 


161 


Hemicentetes. 
8. Øvre i3 mangler i det blivende Sæt. Grube i 
Loftet af bageste Næsegang findes. 
1. Hjørnetænderne af typisk Form; Fortænderne 
alle smaa. 

Centetes. 

.. Hjørnetænderne nærmest formede som Forkind- 
tænder; Fortænderne tildels forstørrede. 
Ericulus. 

B. Prc. lympanicus fra Corpus sphenoideum posterius for- 

svunden. 
Solenodontini. 

Ste Spids paa de øvre bredformede Tænder endnu syn- 

lig, ikke helt optagen i 4de; 3dje og 5te Spids paa de 

nedre bredformede Tænder forholdsvis anselige. 

Palæoryctæ. 

Palæoryctes. 

. Ste Spids paa de øvre bredformede Tænder forsvunden, 
optagen i 4de; 3dje og 5te Spids paa de nedre bred- 
formede Tænder nær ved at forsvinde. 

«. Prc. mastoideus ikke særlig fremtrædende, ikke paa- 
virket af Næsemuskler. 

Solenodontes. 
Solenodon. 

2. Prc, mastoideus mægtig, stærkt fremstaaende, om- 
gjerdet af Kamme, vist paavirket af mægtige Næse- 
muskler. 

AÅpternodontles. 
Apternodus. 


(AS) 


xl 


FF 


Naar og hvor paa Jorden de første Insektædere have arbejdet 
Sig frem fra Pungdyrenes Trin, er uvist. Dog kan det siges, at 
det er sket længe før Tertiærtidens Begyndelse og vist i det 
Landomraade, der dannes af Europa-Asien og Nord-Amerika, ikke 
I de sydligere Verdensdele. Allerede tidlig i Tertiærtiden levede 

Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 68. 11 


162 


der i Europa og Nord-Amerika Insektædere af vidt skilte, til- 
" dels højtstaaende Grupper, der maa være fremkomne i forud- 
gaaende Tidsrum; og i Nutiden ere Europa-Asien og Nord-Amerika, 
især Asien, Hjemsted for de fleste Insektædere, af de oprindeligste 
Grupper; Asien er i Nutiden Hovedlandet; hvad der nu findes i 
Europa og Nord-Amerika, ser nærmest ud til at være et Udvalg 
af Asiens Overflod. Fra Afrika kjendes kun Insektædere af nogle 
faa, ret højtstaaende Grupper, alle fra Nutid. Og fra Nyholland 
og Syd-Amerika kjendes ingen Insektædere, hverken fra Fortid 
eller Nutid, bortset fra en enkelt Indvandrer fra nyeste Tid fra 
Nord-Amerika til Syd-Amerikas nordligste Rand. 

Af Insektædernes oprindeligste Familie, Galeopithecidæ, kjen- 
des ingen andre Slægter end den nulevende asiatiske ejendommelig 
uddannede Galeopithecus, der vel netop skylder sin særlige, ene- 
staaende Tillempning, at den har kunnet overleve sine mindre 
egenartede Slægtninge. 

Af Galeopithecidernes Efterkommere var Familien Leptictididæ 
hjemmehørende i Nord-Amerika. Familien er uddød allerede ret 
tidlig i Tertiærtiden. j 

Efterkommere af Leptictidider vare de ligeledes nordamerikanske 
Familier Tillotheriidæ, Periptychidæ og Stylinodontidæ "), åer 
alle udformedes højt, hver i sin særlige Retning, men alle ere 
uddøde indenfor Tertiærtiden. : å 

I den Gamle Verden er der fra Galeopithecider udgaaet Fami- 
lien Cladobatidæ. Der kjendes kun nulevende Medlemmer af 
Familien, et Par Slægter, begge asiatiske, forholdsvis højt udviklede. 

Af Cladobatidernes Efterkommere er Familien Macroscelididæ 
væsenligst knyttet til Afrika, hvor den i Nutiden lever, udforme 
i flere højtstaaende Slægter. En af Familiens oprindeligste Slæg- 
ter, »Cayluxotherium«, levede i Europa i Tertiærtiden. 

Efterkommere af Cladobatiderne ere ogsaa Medlemmerne af 
Familien Talpidæ, der synes at have sin Oprindelse i den nord- 
lige Del af den Gamle Verden, men har bredt sig til Nord-Amerika. 
De uddøde Former, der kjendes baade fra Europa og Nord-Amerika, 
synes at slutte sig meget nær til de nulevende og have ikke op- 
lyst meget om Familiens Historie. Af Familiens nulevende Med- 
lemmer er den oprindeligste Slægt, Uropsilus, af Afdelingen deb 
psilini, hjemmehørende i det nordlige Asien. Ogsaa af FamilienS 


163 


to andre Hoved-Afdelinger, Myogalini og Talpini, ere de laveste 
og de fleste Slægter hjemmehørende i den Gamle Verden, de 
mindre oprindelige derimod nordamerikanske; det ser ud til, at 
Muldvarpe af forskjellige Grupper ere indvandrede fra Asien til 
Nord-Amerika og dér have udformet sig videre. 

Af Familien Soricidæ, Efterkommere af Talpiderne, er den 
oprindeligste og ældste kjendte, tertiære, Slægt » Plesiosorex« euro- 
pæisk; en muligvis nærstaaende, dog mindre oprindelig Slægt var 
den tertiære nordamerikanske »Protosorex«. Familiens ikke faa 
nulevende Slægter ere saa godt som alle at finde i den nordlige 
Del af den Gamle Verden, i Europa og det nordlige Asien; en af 
dem, Crocidura, har bredt sig ogsaa over Syd-Asien og over 
Afrika, hvor den har affødt Slægten Surdisorex; to andre Slægter, 
Sorex og Soriculus, have bredt sig til Nord-Amerika, og den ene 
af dem, Soriculus ( »Blarina«), er derfra trængt videre, ned til det 
nordligste Syd-Amerika, som eneste sydamerikanske Insektæder. 

Familien Erinaceidæ, stammende fra Soriciderne, hører ganske 
væsenlig hjemme i den Gamle Verden, i hvis nordlige Del, Europa- 
Asien, den har frembragt adskillige Slægter. Allerede tidlig i 
Tertiærtiden levede den i Europa; foruden oprindelige Former 
fandtes allerede dengang højt udviklede Slægter. En enkelt af de 
øverste Slægter, Erinaceus, har bredt sig over Afrika, og en nær- 
Staaende, lidt oprindeligere Slægt er i Tertiærtiden naaet til Nord- 
Amerika, hvor den kjendes som Proteriæ. 

Familien Centetidæ, der sikkert maa stamme fra Talpider, 
Synes ogsaa at have sin Oprindelse i den Gamle Verden, hvor 
den, i hvert Fald i Nutiden, er knyttet til Afrika med Madagaskar. 
Familiens to oprindeligste Afdelinger, Chrysochloridini"?) og Pola- 
Mogalini, ere begge afrikanske. En eller anden oprindelig Slægt 
af Potamogalinerne maa være naaet til Madagaskar, hvor den er 
bleven Stamform for en Kreds af indbyrdes nærstaaende Slægter, 
tilsammen Afdelingen Centetini. Men ogsaa i Asien maa der vist 
I sin Tid have levet Centetider; snarest over Asien have de bredt 
Sig til Nord- -Amerika, hvor den forholdsvis højtstaaende Gruppe 
Sølenodontini er at finde, med Medlemmer kjendte baade fra den 
ældste Tertiærtid og fra Nutiden, den nulevende Slægt Solenodon 
bunden til de Vestindiske -Øer, vel netop Grunden til, at ikke 
Ogsaa den er uddød, fortrængt af højerestaaende Dyr. 


164 


Anmærkninger. 


1) S. 83. Indledning til nærværende Afhandling om 1 Insektædere er Styk- 
d 


af nærværende ere de tilsvarende Stykker om Gumlere (1915), Flagermus 
(1892), Gnavere (1887), Rovdyr (1895), Aber (1895) og Hovdyr (1906), i E 
Museo Lundii, Bd. I—III 


?”) S. 83. Allerede Huxley har set Insektædernes ,, central position” blandt 
Placentalia. I sin Afhandling On the application of the laws of evolution to 
the arrangement of the Vertebrata, and more particularly of the Mammalia 
(Proceed. Zool. Soc. London, 1880, p. 649—662) skriver han (p. 657): »Many 
years ago, in my lectures at the Royal College of Surgeons, I particularly 
kalden on the central position of the Insectivora among the sed Mam- 

Te RER Derimod har Huxley ikke Ret, naar han siger: ?....- i 
Gymnura possessed a diffuse NE REn DN: it would be an excellent re pseeE: 
tative of an undifferentiated Eutheria Gymnura hører netop til de øverste 
af Inséktædernes Typer; det intra, af dens Bagkindtænders Form, der er 
mindre oprindelig end hos forskjellige andre Insektædere, af Kindbuens Van- 
slægtning, af Sammensmeltningen af Skinneben og Lægben, osv. 


3) S. 84. Ingen af Placentalia har mere end 3 Fortænder i hver Kjæbe- 
side. Det har været sagt, at Arter af Slægten Sorex havde fire øvre For- 
tænder paa hver Side; men dette kan umulig være rigtigt. 

et var E. Brandt (Untersuchungen iber das Gebiss der Spitzmåuse; 
Bull. Soc. Imp. Nat. Moscou, 1868, tome XLI, part. II, p. 76—95, pl. I—V]; 
1870, tome XLIII, part. II, p. 1—40; 1873, tome XLVI, part. II, p- 1—79; 
foreløbig Meddelelse var fremkommen i 1865, siger Mivart), der saa. at Mel- 
lemkjæbebenet hos Unger af Sorex omsluttede de fire forreste af de blivende 
øvre Tænder i hver Side, medens det hos Crossopus og Crocidura kun om” 
sluttede de tre forreste (hos Diplomesodon maaske kun de to forreste). Han 
mente derfor, at Sorex havde fire øvre Fortænder i hver Side," Crossopus 
og Crocidura kun tre (og Diplomesodon to, maaske). Hans Opfattelse er 
godkjendt af de fleste af dem, der have haft med Spørgsmaalet at gjøre, Saa” 
ledes af ADEL: (Journal of Anatomy and Physiology, 1867, p- 290; I 
p. 153), Dobson (Proceed. Zool. Soc. London, 1890, p. 49) og Leche (Zur 
re reikentelen des Zahnsystems der Såugethiere, 1895, p- 47); Leche 


4567 
mente, at. Tandsættet hos Sorex snarest var FEE (omsat i den Form, 


der bruges i nærværende Af handling). 

Winge gjorde Indsigelser (Vidensk. Medd. Naturhist. Fører. Kbhvn, 
1881, p. 12—13; 1882, p. 65; Pungdyr fra Lagoa Santa, 1893, p. 122); han 
henviste dels til det urimelige i at tro, at den Tand, som Crossops mangler 
i Sammenligning med sin nære Slægtning Sorex, ikke skulde være den Tand, 
der hos Sorex allerede er den mindste i hele Tandrækken, en ubetydelig 
lille Vantrivning, den næstbageste af de Hlstedevjerende Forkindtænder, men 


165 


slutte den forholdsvis lille Hjørnetand, at Mellemkjæbens Søm mod Over- 
kjæben ligesom løber vild mellem de tæt sammentrængte smaa Tænder, som 
den grændser til. Tandsættet maatte snarest være Ea at slutte efter 
Sammenligning med de ikke meget fjerne Slægtninge Erinaceus og Gymnura. 
Ogsaa Woodward (Contributions to the study of Mammalian dentition, 
" Part I, on the teeth of certain Insectivora; Proceed. Zool. Soc. London, 1896, 
Afsnit p. 568—571, pl. XXV) gjorde Indvendinger mod Brandt. Det blivende 
Ta 123. 1. 234567 
ndsæt hos Sorex var, mente han, Mere 
É Augusta Årnbåck-Christie-Linde (Der Bau der Soriciden und 
ihre Beziehungen zu andern Såugetieren, I, zur Entwicklungsgeschichte 
der Zåhne, Ontogenie; Morphol. Jahrb., Bd. XLIV, Heft 2, 19:12, p. 201—296, 
pl. VI), der ligesom Leche og Woodward, men eridnu mere indgaaende, 
har undersøgt særlig Tændernes Udvikling hos Spidsmusene, er kommen 
til den Mening, at det blivende Tandsæt i Forhold til Mælketandsættet hos " 
2345. 1. 123 4567 
Sorex i sin Helhed er følgende (omsat i den her brugte Form): ERE, 
5 4034. (1) 1284567 
medens de Tænder, der komme i Brug, kun ere Fare og at Forhol- 


nøje" Undersøgelse vilde noget lignende vel ogsaa findes hos mange andre 
Pattedyr, saa sandt Pattedyrene stamme fra Krybdyr med lange Tandrader og 
mange Tandsæt. For at man skulde tro paa, at Spidsmusene i Tandsættet 
Stillede sig ganske i Modsætning til andre Placentalia, fordres andre Beviser, 
end hidtil ere fremkomne. Endnu lader Spidsmusenes Tandsæt sig bedst 
tyde ved Sammenligning med deres nærmeste Slægtninge blandt de andre 
Insektædere. ” 


handling om Pattedyrenes Tandskifte især med Hensyn til Tændernes For- 
mer; Forholdene baade i det blivende Tandsæt og i Mælketandsættet tale 


166 


derfor. Ligeledes er den lagttagelse fremført, at 3dje og 4de Kindtand alle- 

rede hos lavtstaaende Pattedyr kunne indskrænkes og faa simplere Former 

og derefter dl udvides og ad Omveje faa Bredform. mere eller mindre 
fi 


ER evolution of the premolar teeth in the Mammals; Proceed. 
Acad. Nat. it Philadelphia, 1892, p. 405—444) gaar derimod ud fra som givet, 
at de fire forreste Kindtænder i hver Kjæbe hos de oprindeligste Placentalia 
(om Marsupialia siger han ikke noget) alle have haft simpel Kegleform, en 
Mening, der saare lidet stemmer med, hvad der virkelig i Naturen findes 
hos dem. 
Nogen klar Forestilling om ide renen finder man ellers ikke hos dem, 
der have haft Grund til at komme ind derpaa. Det ser ud til, at de fleste 
stiltiende gaa ud fra samme Forudsætning som SBV 


olkning af Tændernes Former er ligeledes fremstillet i Vidensk. Medd. 


Mellemspidserne paa For- og Bagranden af Hælen, 6te Spids, paa de øvre 
bredformede Tænder ere ret ustadige Tilsyneladelser; de fremkomme vist 
under Tandens Dannelse i dens endnu delvis bløde Tilstand ved Tryk af de 
indre fremspringende Hjørner af 4de og 5te Spids mod Hælens Yderside. 


5) S. 87. Det bageste Foramen palatinum, en Hindeaabning der hos 
mangfoldige oprindelige Pattedyr ligger i Ganens bageste yderste Hjørne, bag 
Kindtændernes Række, udenfor den bageste Næsegang, omsluttet af Over- 
kjæbeben og Ganeben, tæt foran Vingebenet, svarer i sin Beliggenhed i For- 
hold til alle Omgivelser saa nøje til den Aabning, der hos Krybdyr sædvanlig 
findes mellem Ganeben ; Fvæ rben n og Hinge eben, at der vanskelig kan tvivles 
(Transversum, Transpalatinum) hos P fedyrkge er forsvundet, dets Plads 
erobret væsenligst af misset Ren tildels af Ganebenet; Udvæxter fra 
begge disse Knogler danne en Bro langs Aabningens Yderside, udfyldende 
den Plads, hvor Tværbenet hos Krybdyrene findes (Pungdyr fra Lagoa Santa, 
893, p. 


En anden Opfattelse af roen Skjebne hos Pattedyrene er fremført 
af Broom (On the Origin of Mammals; Philos. Transact. Roy. Soc. London, 
ser. B., vol. 206, 1914, p. 1— i pl. 1—7, Afsnittet p. 25—27, pl. 7). Hos en 
Unge af Dasypus (>»Tatu«) novemcinctus har han fundet det højre Vingeben 
delt efter en vandret Linie i et øvre og et nedre Afsnit; venstre Vingeben 
var delt paa lignende Maade, men kun ufuldstændig. Paa en næsten fuld- 
voxen Hovedskal af samme Art vare bel seere ligeledes delte i to Afsnit. 
Det øvre Afsnit regner Broom for det egenlige Vingeben, Pterygoideum > 
det nedre, der omfatter Vingebenets nn Rand med dens pladeform 

dvidelse i Ganesejlet under den bageste nere regner han for ensty” 
digt med Krybdyrenes Tværben. (Tilsvarende Dannelser mener han at finde 
hos Monotremer og Tamandua.) Mod Broom's Fremstilling er ét 0& andet 
at indvende. 

Paa 6 foreliggende Hovedskaller af Unger af Dasypus novemcinctus og 


167 


1 af en Unge af D. hybridus findes intet Spor af nogen Deling af Vingebenet, 
heller ikke Paa en lang Række Hovedskaller af unge og gamle Dyr af samme 
i ; 


Fald være en Undtagelse (man kunde næsten fristes til. at tænke paa Mulig- 

heden af en Revne fremkommen i den skjøre Knogle ved Skeletteringen), 

maaske en tilfældig Misdannelse, Men selv om Delingen ikke skulde være 

tilfældig, kunde dette Fund ingen Betydning have i Spørgsmaalet om Tvær- 

enet. For det første findes intet tilsvarende hos AES GNLENE af Euphrac- 
os 


sypu em 
ring udelt, af ganske sædvanlig Form; Delingen af Vikgebenet hos 
Dasypus maatte sandsynlig være en Nydan tidl: mulig kunde et nyt For- 
beningspunkt i Knoglen være fremkaldt ved dens ejendommelige Udvidelse 
i Ganen under Tungens Paavirkning. For det andet er den paagjeldende Knog- 
les Beliggenhed, i Side evæggen og Bunden af den bageste Næsegang,. vidt 
skilt fra Overkjæben, saa helt forskjellig fra Tværbenets Leje hos Kryb- 
dyrene, at en Jevnførelse er umu ulig. 


vS 91 Ti Sammenligning hidsættes et Par af de nyeste Oversigter 
Over Insektædernes Slægtskabsforhold. 


x Weber's Fremstilling (i Die Såugetiere, 1904), der væsenlig er 
ben paa Arbejder af en lang Række ene blandt hvilke vel især 
maa nævnes, fra nyere Tid, Peters, Miva 
Gill, rr Zittel, Leche, ser i Sr) kld ud: 

A. Menotyphla 
Fess ide Tupaja (2: Cladobates), Ptilocerc 
Macroscelididæ: Macroscelides, hjerner Rhynchocyon. 
B. Lipotyphla. 
bl Taålpidæ. 
Myogalinæ: Myogale, Urotrichus, Neurotrichus, Uropsilus. 
Talpinæ: Talpa 
Uddøde, incertæ sedis: Amphidozotherium, Talpavus. 
2 Soricidæ. 
Soricinæ: Sore Sørens, Blarina, Crossopus, Neosorex. 
Crocidurinæ: "Crocidura, Chimarrogale, Anurosorex, Nectogale. 
3. Erinaceidæ: Gymnura, one Erinngens: 
Uddøde: G 


| 8 smioenbeen Palæoerinaceus. 
ll. 1. Potamogalidæ: Potamogale. 


2. Centetidæ 
Selenodbeiint: Solenodon. 
Centetinæ: Centetes, Hemicentetes, Ericulus. 


Geogalinæ: Coiek 
Oryzorictinæ: Oryzorictes, Microgale, Limnogale. 
3. Chrysochloridæ: Chrysochlori 
Uddøde, incertæ sedis: Leptictidæ: sn SEES « 
Seerinsker neon ea nusidolberium. 


168 
(Anm. 6.) 
Galeopithecus stilles i en egen Orden. Ligeledes Tillotheriidæ (Tillo- 
donta). Periptychidæ henføres til Amblypoda blandt Hovdyr. Stylinodon- 
tidæ (Ganodonta) stilles nærmest Gruppen Xenarthra blandt Gumlere. 


En ret indgaaende, men meget ujevn Fremstilling findes hos Gregory 
(The Orders of Mammals; Bull. Amer. Mus. Nat. Hist., vol. XXVII, 1910). I 
ange Henseender er hans Opfattelse stemmende med den, der er fremført 
i nærværende Afhandling; Ulighederne ere dog nok saa store, blandt andet 
afhængige af den helt forskjellige Tydning af UDE RERE Re i Tændernes 
Former; Gregory følger heri Osborn og Scott. Hvor egenartede hans 
Meninger ere, fremgaar allerede af 'Bikelde VR af hans Oversigt over 
Pattedyrenes Grupper (l. c. p. 464—4 
Infraclass Eutheria. 
Superorder Therictoidea. 
Order Insectivora 
Suborder Lipotyphta. 
ection antolestidæ. 

Savn Siden 05 Fam. Centetidæ, Potamogalidæ, Sole- 
nodontidæ, Necrolestidæ, Chryso- 
chloridæ 

Section Erimaceomorpha. Fam. SED Hellee, Erinaceidæ, Dimy- " 

dæ. 

Section Soricomorpha. Fam. Soricidæ, Talpidæ. 

— Fam. Hyopsodontidæ. 


Order ren Fam. Tupaiidæ, Macr lididæ- 
Incertæ sedis. Fam. Mixodectidæ 

Order Dermoptera. Fam. Galeopithecidæ. 

Order rr SR 


Order Mes 
Tilly sdeiae ere glemte i Oversigten; men i Texten stilles Tillodontia 
ved Siden af Insectivora. Stylinodontidæ (Tæniodonta, Ganodonta) henføres 


med Usikkerhed til Edentata. Fron ke eifiles ved Siden af Pantolamb- 
didæ blandt Ungulata. 


Samtidig med Gregory's Oversigt over Insektæderne fremkom en 
anden, ikke lidt forskjellig, der skyldes Samarbejde af Osborn, Greg0TY, 
Mosenthal og Matthew (i Osborn's The Age of Mammals, 1910, P- 
518—523); den er som følger: 

Infraclass Monodelphia. 
Cohort Unguiculata. 
I. Order Trituberculata, Mesozoic Insectivores. 
Amphitheriidæ: Amphitheri 
Am iht ls æ: Dryolestes, ger OR 
I. Order I 
1. Suborder hun 


” 169 


Inc. sed. Pantolestidæ: Pentacodon, Palæosinopa, » Pantolestes« 
if (= Anisacodon, Passalacodon) 
1. Section Zalambdodonta. 
Superfam. Centetoidea. 
nodontidæ: Apternodus. 
Centetidæ 
Onani: Microgale, Allier, dere Geogale. 
Centetinæ: Ericulus, Cen , Hemicentetes 
i san sj Potamoga ig 
otenodontidæ: Sølenodon, Micropternodus. 


bølde Chrysochloroidea. 
Inc 


2. Section Erinaceomorpha. 
Superfam. Erinaceoidea 
Leptictidæ: Palæictops, Parictops, Ictops, Leptictis, Meso- 
dectes. 
Erinaceidæ: Tetracus, Proterix, Palæoerinaceus, Neurogym- 
s, Galerix, Lanthanotherium, Hylomys, 
Gymnura, Erinac 
d. Dimylidæ: Dimylus, meg 9 Plesiodimylus. 
3. Sun Seko omorpha. 
Superfam. isme 
Fam. incert.: Nyctitherium (Talpavus, Nyctilestes). 
Floden 
Myoøgalinæ: Georhynchus, Domnina, Proscalops, Uropsilus, 
Urotrichus, Neurotrichus, Myogale. 
Talpinæ: Amphidozotherium, Geotrypus, Talpa, Bee 
Scaptonyx, Scalops, Scapanus, Condylur 
Søricidæ. 
Soricinæ: Amphisorex, Sorex, Protosorex, Soriculus, Blarina, 
Cross 


Crocidurinæ: Crocidura, Myosorex, Ånurosorex, Nectogale, 
: Chimarrogale. 
2. Suborder Hyopsodonta. 
yopsodontidæ: Hyopsodus. 
3. Suborder Proglires. 
Åpatemydæ: Apatemys, (Phenacolemur, tilføjetaf Matthew 
i 1915), Uintasorex, Trogolemur. 
Mixodectidæ: Mixodectes, Olbodotes (= Mixodectes, 
Matthew, 1915), Indroødon, Sin upisele 
Microsyops. 
Subord. inc. 
apisoricidæ: Adapisorex, Adapisoriculus. 
4. Suborder Menotyphla. 


170 b 
(Anm. 6.) 
Tupaiidæ: Tupaia, Ptilocercus, ? Entomolestes. 
Macroscelididæ: Macroscelides, Petrodromus, RØRhyncho- 
cyon. 
Subord. inc. 
Plesiosorex. 
IN. Order Tillodontia. 
Esthonychidæor Anchippodontidæ(=Tillotheriidæ): 
? Anchippodus, Esthonyx, Trogosus, Tillotherium. 
IV. Order Dermoptera. 
Galeopithecidæ: Galeopithecus. 
Stylinodontidæ og Periptychidæ stilles paa samme Maade som i Gre- 
gory's Oversigt. 


. Den nyeste Oversigt over Insektæderne, med særligt Hensyn til de ud- 
døde Former, findes hos Schlosser (i Zittel's Grundzige der Palåonto- 
logie, neubearbeitet, II. Abteilung, 1911). Den slutter sig i Hovedsagen til 
Osborn-Matthew; dog regnes Amphitheriider til Pungdyrene; og blandt 
Insektæderne optages Familien Plesiadapidæ, med Slægterne Plesiadapis 0g 
Protoadapis, som Osborn øg Matthew regne til Halvaberne. 


Nylig har Broom fremsat den Mening, at den gamle Orden Insectivora, 
" omfattende Nutidens Insektædere, ikke er naturlig, fordi den rummer Dyr 
med forskjelligartet Jacobsonsk Organ 
£ havde gjennemgaaet Bygningen af det Jacobsonske Organ og de 
tilgrændsende Dele af Snudespidsen hos en Række Pattedyr (A contrib. to 
the comp. anat. of the Mammalian Organ of Jacobson; Transact. Roy. Soc. 
Edinburgh, vol. XXXIX, 1897, 1900, p. 231—255, 2 pl.) og set, at der fandtes 
en egen Type hos Pungdyr, en Type, der dog, lidt ændret, gjenfandtes hos 
navere og Gumlere (Euphractus, »Dasypus«), og at en anden Type var 
fælles for Flertallet af Placentalia; han havde derfor delt de placentale Patte- 
dyr i to Grupper, senere kaldte »superorders«, Årchæorhinata og Cænorhi- 
nata, for dem, der havde henholdsvis den første eller den anden Type. Af 
ng = 


viste sig at stemme med de fleste Placentalia. — Senere undersøgtes Mar 
croscelides (On the Organ of Jacobson in the Elephant Shrew, Mare 
proboscideus; Proceed. Zool. Soc. London, 1902, vol. I, p. 224—228, pl. XXL. 


a 

pl. I, II). Cladobates fandtes at stemme med Macroscelides, Gymnura ps 
us. — Senere igjen har Broom givet Oplysning om Forholdene 
andre Insektædere (On the Organ of Jacobson etc., part II, Talpa, Centetes, 


71 


and Chrysochloris; P. Z. S., 1915, p. 347—354, pl. III, IV). Om Talpa siges, 
at den har baade Ligheder og Uligheder med Gymnura; men »there can, 
however, I think be little doubt but that Talpa is allied to Gymnura and may 
conveniently be left in the old order Insectivora« (p. 349). Om Sorex siges: 
»In certain features Sorex resembles Centetes even more than it does Talpa, 

an examination of the nose of a late foetus would probably reveal some 
interesting facts« (p. 349). Om Centetes er Dommen: »Whether Centetes 
Should be placed with Gymnura and Talpa in the order. Insectivora, or pla- 
ced in a separate order of the Cænorhinata (errore Coenorhinata), the evidence 
from the structures in the nose does not conclusively show, and it will there- 
fore be well at present to leave Centetes and its allies in a very distinct 
family or suborder of the Insectivora« (p. 351). Om Chrysochloris siges: 
»Chrysochloris, which has generally been regarded as allied to Centetes, is 
Seen to be in no way closely related to it. Like Tupaia, Chrysochloris be- 
longs to the AÅrchæorhinata, but it cannot belong to the order Menotyphla 
(2: Cladobatidæ & Macroscelididæ). The resemblance of its nasal structures 
to those of the Diprotodont marsupials is puzzling, and until further work is 
done on the development of Chrysochloris, one must hesitate in discussing 
its affinities further. ..……. n the meantime I have no hesitation in removing 
it from the insertivere and mug: it in a distinct order, for which the name 
Chrysochloroidea, proposed by Dobson (3: kun som Navn for en »super- 
family«), may be retained« (p. 353). bule gives pr nærmere Oplys- 
ninger om Stillingen for Cladobates og Macroscelides: »Tupaia and Macro- 
Scelides agree in having a Polyprotodont marsupial type of structure, and 


Notyphla to which they belong must be removed far from the Insectivora and 
placed in quite a different phylum and not far from SÅ early Marsupials« 
(p. 353). 


Det er kun nogle faa af Insektædernes Slægter, Broom har undersøgt 


med Hensyn til Jacobsons Organ; men allerede derefter skulde der altsaa 


ædere, nær Pun ngdyrene. Chrysochloris skal stilles i en egen Orden 

Centetes skal stilles i en egen Orden eller kan staa i en Underorden blandt 

nsektædere, er tvivlsomt. Derimod kan Talpa nok beholde sin Plads blandt 

Insektædere. enge Sorex kan blive blandt Insektæderne; men dens Stilling 
som 


m giver indgaaende Benkrlveleer af de Rækker af Snit, hvori de 


t er, der betinger Forskjellighederne, og hvilke Grunde, der er for at regne 


172 
(Anm. 6. 
den ene Type for mere oprindelig end den anden, eller'hvorledes Overgangen 
sker fra den ene til den anden. Forskjellige skræmmende Undtagelser fra 
Typerne findes, og jo flere Slægter der undersøges, desto mere indviklede 


a gt 
fremnæver den slaaende Lighed mellem Kernen ”og Macroscelides: >It is 


Perameles in one or two respects agrees more closely with Macroscelides 
than with most of the typical Marsupials« (P. Z. S., 1902, p. 227); men ingen 
vilde kunne falde paa at regne Peromeles og Macroscelides for indbyrdes 
nærstaaende Dyr; de ere i visse Ting, i Tryne-Dannelse og andet, noget ens" 
artet udformede, men paa vidt Fa ete Grundla 
r det rigtigt, at Pungdyrenes Type for det på nen Organ osv. er 
den oprindelige, er det saare pe eligt, at Cladobates og Macroscelides 
vi amme Type; det er da kun et yderligere Tegn paa deres lave Stil- 
ling blandt Insektæderne, ingen Grund til at fjerne dem fra deres vante Plads. 
En lille Indvending mod Broom er. ogsaa fremsat af Chalmers Mit- 
chell (Proceed. Zool. Soc. London, 1916, p. 228—229). 


I 1916 har Broom skrevet en egen Afhandling om Hovedskallen hos 
Chrysochloris (On the structure of the skull in Chrysochloris ; Proceed. Zool. 
Soc. Lo 16, p. SE 2 pl.), hvori han gjentager som sin Mening, 
at Chrysochloris ikke er en Slezto ing af Centetes, at den »is not an Insec- 
tivore«, og at den faa stilles »in a distinct order Chrysochloridea« |P- 458). 
Særlig synes han at lægge Vægt paa »the structure of the occiput, as it is 
unlike that of any other known mammal« (p. 451). Sagen er, at der hos Un- 
gen af Chrysochloris findes en anselig pladeformet Hinde-Knogle, liggende 
langs Sideranden af Supraoccipitale, fyldende et Rum mellem Exoccipitale, 


Petrosum, Sqvama og Parietale, == : 

pitale og de andre tilstødende Knogler i Hjernekassens' Væg; Broom Ær 

fører denne Knogle med Tabulare, i findes hos nogle Krybdyr, ræs 
mma 


ara 
I en Efterskrift til andlingen meddeler Broom dog, at han er bleven 
gjort opmærksom paa, at en tilsvarende Knogle plejer at findes hos Phoca 
vitulina og ikke sjelden findes hos Mennesket; »and we may, I think, con” 
clude that though most mammals have lost the tabular there is a tendency 
for it to -reappear by reversion in forms in which, æ— to the configuration 
of the brain, the occiput is largely developed« (p. 459). i 
Den paagjeldende Knogle hos Chrysochloris er tidligere udførlig omfat! . 
og afbildet af Leche (Zur Entwicklungsgeschichte des Zahnsystems mE 
Såugetiere, II. Teil, 2. Heft, die Familie der Centetidæ, Solenodontidæ UW" 


173 


Chrysochloridæ; Zoologica, 20. Bd., 1. Liefer., 1907, p. 62, 66, 104—105), der 
regner den for enstydig med det velkjendte Pteroticum hos Monotremer, Tal- 
pider og Soricider; han siger, »dass die starke Ausbildung des Pteroticum 


Region im Zusammenhange steht, ist unzweifelhaft« (p. 66), og at Hjernens 
ejendommelige Form er fremkaldt af åplegmyer Omformning, der igjen 
skyldes Tillempningen til Gravning (p. 105 
eche har Ret i at regne den fre Knogle hos Chrysochloris 
for enstydig med Pteroticum, er et Spørgsmaal. - At Chrysochloris-Knoglen, 
e sk-Kn 


er vel ikke nogen afgjørende Hindring for at jevnføre dem; mere sigende er 
det vist, at Knoglerne ellers have forskjellig Oprindelse, som det synes, og 
ikke helt have samme Leje; Pteroticum er vist opstaaet som en Udvidelse 
af Petrosum, særlig af Tegmen tympani (som det bedst viser sig hos Sorici- 
der, hvor Pteroticum er forholdsvis svagt uddannet, ikke bredende sig vidt), 
medens Chrysochloris-Knoglen snarest er en løsreven Del af Supraoccipitale, 
Opstaaet om et eget Forbeningspunkt. 

e Forbeninger i denne Egn af Hjernekassens Væg, i det uforbenede 
din. der hos Unger en Tid lang findes mellem Exoccipitale, Supra 
Occipitale, Parietale, Sqvama og Petrosum, forekomme ikke sjelden hos 
Pattedyr. Et ret ner mee paa en Del foreliggende Son Hoved- 
skaller gav følgende Udby 

Hos en Unge af jane ecaudatus, hvis Hovedskal er 29!/2 Millim. 
lang, findes en anselig brusket og hindet Strækning mellem de nævnte Knog- 
ler, og i dens øverste forreste Hjørne ligger, ens paa højre og venstre Side, 
en lille afrundet-firsidet pladeformet Knogle, omtrent 1 Millim. bred, vistnok 
en Hinde- -Knogle, utvivlsomt ganske svarende til den store Kroge hos Chry- 
Sochloris. Hos en noget ældre Centetes-Unge findes derimod ikke nogen 
egen Knogle; de Knogler, der have omgivet den uforbenede Strækning, have 
udvidet sig og ere naaede sammen; hvis den frie Knogle har været tilstede, 

er den nu sammensmeltet med en eller anden af de tilgrændsende Knogler, 
Men med hvilken, kan ikke siges 

Hos en Unge af Erignathus barbaføs og ligeledes hos en Unge af Phoca 
vitulina findes paa samme Sted, paa hver Side, en større og en mindre plade- 
formet Knogle, begge anselige. Hos en lidt ældre Phoca vitulina findes, paa 
hver Lage kun en enkelt Knogle, delvis forenet med Supraoccipitale. 

Hos en Unge af Mycetes seniculus findes paa højre Side en egen an- 
Selig plade former Knogle, i takkede Sømme stødende til Omgivelserne. 

t Foster af Phocæna communis er den yderste Del af Bagranden 
af "Eleg udtunget i adskillige større og mindre Halvøer, af hvilke 
de fleste ere meget nær ved at være udløste som sir og n af helt frie Ben- 


Hos flere Unger af Drøvtyggere, baade Cerviner og Bosiket, ånder lig- 
nende, dog mindre, frie Knogler. 
Chrysochloris- Knoglen er ikke noget enestaaende; den giver ingen Grund 


174 


(Anm. 6. 

til at fjerne eres fra andre Insektædere, og da særlig ikke fra Cen- 
tetider. "Den er heller neppe noget Minde om Krybdyrenes Tabulare, der 
ligger anderledes, langt udenfor Hjernekasse-Væggen. De særlige Forbeninger 
i den paagjeldende Strækning af Hjernekassens Væg hos Pattedyrene have 
Præg af at være ret tilfældige, lidet lovbundne, nye Dannelser; at de især 
vise sig og udformes hos Dyr med bred Hjernekasse, have Leche og Broom 
rigtig set. 


Ikke alt, hvad der har været henført til Insektæderne, hører med Rette 
eller. med Sikkerhed til dem. 

Amblotheriidæ fem Amphitheriidæ) ere utvivlsomt Monotremer. (Pung- 
dyr. fra Lagoa Santa, 1893, p. 76 og 118. 

Necrolestes er afgjort et Pungdyr. Dens Skelet kjendes ret se 
Den er opstillet af Ameghino (Nuevos restos de Mamiferos fosiles des 
cubiertos por Carlos Ameghino en el eoceno inferior de la Patagonia austral ; 
Revista Argentina de Historia Natural, tomo I, 1891, p. 303) og er seneré 
igjen omtalt af ham, og en Underkjæbe er afbildet (Enumération synoptique 


leder (Repørts of the Princeton University Expeditions to figner in 1896 
—99, vol. V, Palæontology, part II, Insectivora, 1905, p. 365—383, pl. LXIV, 
fig. 1—5). Ameghino fandt, at den stod nærmest rl Chrysochloris; det 
samme mener Scott og andre med ham. Det er sandt, at de bredformede 
Tænder hos Necrolestes ere formede paa lignende Maade som hos Chryso- 
chloris og altsaa ogsaa hos andre Centetider; men samme Form findes hos 
Notoryctes, der som Dasyuride er uden særligt Slægtskab med Centetider; 
det er en Form, der let kan opstaa ved Indskrænkning af den Tandform, der 


egen, at den skulde være et ubedrageligt Tegn paa Slægtskab; og i Tand- 
sættet ellers er der ingen særlig Lighed mellem Necrolestes og Chrysochloris, 

ærtim Ogsaa i Egenskab af Graver har Necrolestes vel nogen Lighed me 
Chrysocklos oris,; men i mangfoldige Enkeltheder staar den netop som Mod- 
sætning til Chrysochloris, som det var at vente. At Necrolestes er et Pung” 
dyr, det godtgjøres allerede af Tallet paa dens Fortænder, 4 øvre og 4 nedre, 
og af Formen paa Underkjæbens Prc. angularis. Den er af helt anden Op- 
rindelse end Insektæderen Chiysochkloris: snarest stammer den fra Dide!- 
ner, mere eller mindre umiddelbart 

ed us er vistnok et Hovdyr, hørende til de oprindeligste Condylar" 
thra. Den kjendes efter det meste af Hovedskallen og flere andre Dele af 
Skelettet og er bedst beskreven og afbildet af Lei dy (Contrib. to the Extinct 
Vertebrate Fauna of the Western Territories; Hayden's Rep. U. S. Geol. Surv- 
Territ., vol. I, part I, 1873, p. 75—80, pl. VI), Cope (The Vertebrata of the 
Tertier] Formations of the West; Hayden's Rep. U. S. Geol. Surv. Territ., vol. 
III, 1884, p. 234—239, pl.), Osborn (American Eocene Primates etc.; Bull. 
Amer. Mus. Nat. Hist., vol. XVI, 1902, Afsnit p. 178—188, med Billeder i Tex" 
ten), Loomis (Hyopsodidæ of the Wasatch and Wind River Basins; ibd., vol" 


175 


XIX, 1905, p. 416—424, med Textbilleder) og især Matthew (The Carnivora 
and Insectivora of the Bridger Basin, Middle Eocene; Mem. Amer. Mus. Nat. 
Hist., vol. IX, part VI, 1909, Afsnit p- 508—522, pl. XLVIII og Billeder i Tex- 


LE 

Bull. Amer. Mus. Nat. Hist vol. XXXIV, 1915, Afsnit p. 312—328, med en 
Tavle og Textbilleder). Leidy stillede den til »Pachydermer«; Cope og Os- 
born regnede den til Primaterne; Wortman (Amer. Journ.'of Science, 4. 
ser., vol. XV, 1903, p. 400—401) og Loomis henførte den til Insektæderne, 
og det samme gjorde Matthew i 1909, skjønt han dog indrømmede Lighed 
med Condylarthrer; men i 1905 overførte Matthew den til ondylarthra, 
ike 


Formen. De nedre bredformede Tænder have saa godt som helt mistet for- 
Icste indre Spids; bageste Tand er den største, med anselig Hæl bagest. 
Kjæberne ere svære. »AÅ single ungual phalanx is preserved. It is short 
and small, roundpointed, not fissured, nor compressed, with a moderate sub- 
Ungual process and no hood« Matthew, 1909: p: 515) "I det, der ellers 
kjendes af Tandsæt og Skelet, er der neppe noget, der kunde stride mod 
Henførelsen til Condylarthra. 

m Pantolestes er nærmest knyttet til Insektæderne, eller om den hører 
andet Sted hen, lader sig endnu neppe sige. Bedst kjendes Slægten efter 
Matthews Skildring (Mem. Amer. Mus. Nat. Hist., vol. IX, part VI, 1909, p. 
i 522—534, pl. XLIX og Textbilleder). Cope, der opstillede den efter nogle 

Kjæbestykker, regnede den i sin Tid til Halvaberne; men efter at have fundet 
en Fodrod, som han mente hørte til den, stillede han den til Artiodactyla, 
meget med Urette (Hovdyr fra Lagoa Santa, 1906, p. 216); bedre lod det sig 
dengang forsvare at stille den blandt Halvaber, med hvem den ret godt stem- 
mer i Tændernes Former. Nu, da væsenlige Dele af Hovedskal og det øvrige 
Skelet ere kjendte, viser det sig, at den ikke er en Halvabe. Matthew reg- 
her den til Insektæderne, og maaske med Rette; der er andre Muligheder. 
Er den en Insektæder, maa den snarest, efter Kindtændernes Form og efter 
Kindbuens Bygning, være en Slægtning af Leptictididerne. 

É, e Slægter, som Osborn & Matthew sammenfatte i Familierne 
”Åpatemydæ« og Mixodectidæ og, senest, henføre til en egen Underorden, 
Proglires, under Insectivora, ere omtvistelige som Insektædere. De ere 

can 


XVI, 1992, Afsnit p. 203—214, med Billeder), Wortman (Studies of Eocene 
Mammalia in the Marsh Collection; Amer. Journ. of Science, 4. ser., vol. XVI, 
1903, Afsnit p. 352—-368, med Billeder, især om Microsyops), og Matthew 
(The Carnivora and Insectivora of the Bridger Basin, Middle Eocene; Mem. 


176 

(Anm. 6.) 

Amer. Mus. Nat. Hist., vol. IX, part VI, 1909, Afsnit 'p. 543—549, pl. LII, især 
om Apatomyidæ; og A Revision of the Lower Eocene Wasatch and Wind 
River Faunas, part IV; Bull. Amer. Mus. Nat. Hist., vol. XXXIV, 1915, Afsnit 
p-. 465—482, med Billeder). Det er kun med Tvivl, at de have været hen- 
førte snart her, snart der, blandt Halvaber, Gnavere og Insektædere; de 
kjendes efter altfor tarvelige Levninger, mest efter Kjæbestykker, Apatomyiderne 
næsten kun efter Stykker af Underkjæber. Det ejendommeligste for Gruppen, 
der synes at være naturlig, om end et eller andet fremmed kan være indblandet 


CD 
== 
gs 
| eg 
OD 
5 
KN 
(mdk 
aa 
oa 
& 
| 
3 
ad 
w 
- 
oe 
ml 
& 
3 
[øn 
o 
= 
me 
es 
fæ 
[sm 
(0) 
æj 
at 
& 
”g 
od 
== 
= 
72 
(am d 
[så 
(4; 
3 
Ty 
= 
= 
(97 
2 
+ 
(ej 
gg 
o 
fa 


tand, forstørres, paa Gnaver-lignende Maade, og virker hemmende paa sine 
nærmeste Omgivelser. "Hos den ao Kprindeligsie Form, Olbodotes, blandt Mixo- 
dectider, er den forstørrede, forreste, Fortand kun lidt sværere end de to 
andre (hvis Osborn's Fremstilling er rigtig; Matthew, 1915, p. 467, finder 
den øjensynlig tvivlsom, siden han mener, at Olbodotes snarest er enstydig 
med Mixodectes, hos hvem der kun findes én, stor, Fortand; men han giver 
ingen nærmere Forklaring) og naar med sin Rod kun tilbage under Hjørne- 


tanden, som ikke fortrænger; hos mindst oprindelige, blandt Apato- 
myiderne, er den forstørrede Tand overmægtig, skyder sin Rod tilbage under 
Bagkindtænderne og fortrænger baade ndre Fortænder og Hjørnetanden; 


Forkindtændernes Tal, der hos de laveste Former er 3, indskrænkes hos 
højeste til 1; Bagkindtænderne, baade øvre og nedre, minde i Form i høj 
Grad om oprindelige Lemurider; men samme Form gjenfindes i mange andre 
Grupper, saaledes baade hos Insektædere (som Erinaceider, i det væsenlige) 

hos Gnavere (som Pseudosciurus). — Nylig har Stehlin (Die Såugetiere 
des schweizerischen Eocaens, 7. Teil, 2. Hålfte; Abhandlungen der schwei- 
zerischen palåontologischen Gese lIschaft, vol. XLI, 1916, . især Afsnittet p- 
1502—1507) indgaaende drøftet Spørgsmaalet om de pasgieldende Dyrs Slægt- 
skab; heller ikke han har kunnet fælde nogen sikker Dom 

Protoadapis og Plesiadapis, bedst kjendte ved Amir af Lemoine 

(Étude d”ensemble sur les dents des Mammiféres fossiles des environs de 
HEE Bulletin de la ane Géologique de France, 3. sér., tomeé 19 

1890—91, Afsnit p. 278—281, pl. X), Osborn (A review of the Cernaysian 
Mammalia; Proceed. Acad. Soy se P Philadelphia, 1890, Afsnit p. 55—56, me 
Billed), Schlosser (Ueber die meer Stellung der Gattungen Plesia- 
dapis, Protoadapis etc.; Neues Jahrb. fir Mineralogie, Geologie und Palaeon- 
tologie, Jahrg. 1892, Bd. (ER 2 sgl —240) og især Stehlin (Abhandl. d. 
schweizer. palåontol. Ges., vol. XXXVIII, 1912, Afsnit p. 1281—1286, med 
Billeder; vol. XLI, 1916, Afsnit p. 1319, 1474—1489, med Billeder), ere lige- 
ledes af de meget omtvistede Former, der kun kjendes efter tarvelige Lev- 
ninger; ogsaa de have været regnede for Halvaber, Gnavere eller Insektædere, 
ligesom Mixodectiderne, om hvem de minde i Søe Stehlin mener 4 
kunne godtgjøre, at de ere Halvaber; maaske har han Ret, maaske ikke. 

Adapisorex og Adapisoriculus ere vel el Insektædere; men deres 

nærmere Stilling er ubestemmelig. Begge Slægter ere opstillede af Lem oine 
(Étude sur quelques Mammiféres de petite taille de la faune cernaysienné 
des-environs de Reims; Bull. de la Soc. Géol. de France, 3. sér., tomé 13, 


17% 


1884—85, Afsnit p. 206—213, pl. X—XIN) efter mere eller mindre tandløse 
Stykker af Underkjæber og løst fundne Tænder, hvoriblandt kun enkelte øvre 
Kindtænder, henførte til førstnævnte Slægt. Stykkerne ere saa mangelfulde, 
og deres Sammenstilling er saa tvivlsom, at det ikke er muligt at dømme 
om dem; tilmed ere de tre Arter, der opføres under Adapisorex, Å. remen- 
sis, A. gaudryi og A. chevillioni, saa indbyrdes afvigende i Formen af baade 
Tænder og Underkjæbe, at de synes at maatte henføres til forskjellige Slæg- 
ter. Det siges at være et Særkjende for Adapisorex (Adapisoriculus kjendes 
ikke i denne Henseende), at Underkjæbens Pre. coronoideus saa godt som 
mangler; hvis det var Tilfældet, vilde der heri være en Modsætning til alle 
andre Insektædere; men efter Tegningerne ser det nærmest ud til, at Prc. 
Corunoideus kun er brudt af;-det vilde heller ikke være troligt, at den kunde 
mangle hos en stærktandet Insektæder, der nødvendig maa have stærk Tin- 
dingmuskel. 

Pleuraspidotherium og Orthaspidotherium, der i sin Tid have været 
regnede for Insektædere, men senere sædvanlig ere henførte til Hovdyrene, 
til Condylarthra, ere neppe Hovdyr, snarest maaske netvp Insektædere (Hov- 
dyr fra Lagoa Santa, 1906, p- 212); om deres Forhold er det endnu ikke 
muligt at dømme. 


rud 
halte er der givet adskillige flere. UGiunden til, at de ikke ere nævnte 
her, er dels, at de ere vel jendte som enstydige med andre, dels, at d 
gjelde jordfundne Dyr, der ere altfor lidt kjendte til, at nogen sikker Mening 
kan haves om dem. Oplysninger om paagjeldende Navne ere at finde hos 
Trouessart, Catalogus Mammalium tam viventium qvam fossilium, 1897— 
99, med Supplementum, 1904— 5, Palmer, Index Generum Mammalium, 
1904, Zittel, Handbuch der Palæontologie, Mammalia, 1891—93, ogSchlos- 


Vertebrata, 2. Auflage, 1911. — Urigtig formede Navne, der ikke kunne have 
Tav paa varig at optages i Zoologien, ere i foreliggende Afhandling mær- 
kede med » «, dog ikke i Gjengivelser af andres Ord. 


Mod Fremstillingen i nærværende Afhandling kan, blandt andet, ind- 
vendes. at det er en Vilkaarlighed at regne Tillotheriider, Periptychider og 
Stylinodontider til høsektæderne; i hvert Fald Tillotheriider og Stylinodontider 
unde gjøre Fordring paa at stilles i egne Ordener, som de have været 
Stillede. Det indrømmes, at det afhænger af et Skjøn, om det ene eller det 
andet er rettest. Om de paagjeldende Gruppers nære Tilknytning til typiske 
Insektædere kan der dog ikke tvivles. 


) 8.97. Om Galeopithecidæ især: 
Blainville: Ostéographie, Genre Lemur, 1841, Text & Atlas. Billeder af 
helt Skelet, bene Hovedskal og andre Skelet-Dele. 
Waterhouse: On the genus Galeopithecus; Transact. Zool. Soc. London, 
vol. II, 1841, p. 325—342, pl. LVIII. Billeder af Tænder og Hovedskaller. 
Mivart: Notes on the osteology of the Insectivora; Journal of Anatomy 
Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 68. 


178 

(Anm. 7.) , 

and Physiology, vol. I, 1867, p. 281—312, vol. II, 1868, p. 117—154. Med 
Billeder af Kindtænder (med anden Tydning end i nærværende Afhand- 
ling, Mellemspidserne paa de øvre Kindtænder tydede som Hovedspidser). 

Parker: On the structure and development of the skull in the Mammalia, 
part III; Insectivora; Philos. Transact. Roy. Soc. London, part I, 1885, 
1886, Afsnit p. 249—267, pl. 16, 37—39. 

Leche: Uber die Såugethiergattung Galeopithecus, eine morphologische 
Untersuchung; Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademiens Handlingar, Bd 
21, NE TE 1886, p: 19025 pl FJV. 

H..Winge: [tie fra Lagoa" Santa; E Museo Lundii, 2det Bd., Iste 
Halvbind, 1892; p. 41—50. Om Forholdet mellem Galeopithecus og Flager- 
mus; indeholder en Fe enes af Leche's Fremstilling. 

Dependorf: Zur Entwickelungsgeschichte des Zahnsystems der Såugetier- 
Gattung Galeopithecus; Jenaische Zeitschrift får Naturwissenschaft, Bd. 


Van Kampen: De Tympanaalstreek van den Zoogdierschedel, 1904, p. 137 
—140, med Billeder. Værket indeholder bug Oplysninger om Tromme- 
hulens Bygning ogsaa hos andre Insekt 

Shufeldt: The skeleton in the Flying ben. Galeopteridæ (3: Galeopi- 
thecidæ); The Philippine Journal of Science, vol. VI, 1911, p. 139—1 
pl. A, I, II, p. 185—211, pl. III—V. Billeder af Skelet og Skelet-Dele af 
Cynocephalus, 2: Galeopithecus. 


8) S. 99... Om Leptictididæ især 

Leidy: Extinct Mammalian Fauna of Dakota and Nebraska; Journ. of the 
Academy of Nat. Sc. of Philadelphia, 2. ser., vol. VII, 1869, Afsnit p. 345 
350, PL XXVT  Leptictis, Ietops, 9: letidops. 

Cope: The Vertebrata of the Tertiary Formations of the. West, book I; Hay- 
den's. Report U. S. Geol. Surv. Territ., vol. Ill, 1884 (nævnes i det føl- 
gende som Tert. "see 1884), p. 265— 267, pl. LVIIIb, fig. 2, 3. Tctops 
bicuspis, 2: Palæictidops. 

Matthew: The Fauna of the Titanotherium Beds at Pipestone Springs, Mon- 
tana; Bull. Amer. Mus. Nat. Hist., vol. XIX, 1903, Afsnit p. 205—208, med 
Billeder af Tænder. Ictidops. 

Douglass: The Tertiary of Montana; RE of the Carnegie Museum 


buens forreste Grund, bag Mundingen af Canalis infraorbitalis, findes 
en dyb Grube, der kunde se ud som Leje for stærke Næsemuskler. Hos 
Leptictis synes intet lignende at findes.) 

Matthew: The Carnivora and Insectivora of the Bridger Basin, Middle 
Eocene; Mem. Amer. Mus. Nat. Hist., vol. IX, part VI, 1909, Afsnit Pp- 
534 = versigt over Familien. 

”) S. 101. Om Tillotheriidæ især: 


179 


Marsh: Principal Characters of the Tillodontia; American Journal of Science 

And Arts, 3: ser, vol; XI, 1876, p. 249-251. pl VH EC fanen nd 
Cope: Tert. Vertebr., 1884, p. 202—211, pl. XXIV a, c. Esthon 
Wortman: Afsnittet Characters of the Tillodontia, i ha ar om Ga- 

nodonta; Bull. Amer. Mus. Nat. Hist, vol. 1897; p.-61—63. 

Gregory: The Tillodontia, i The Orders of Marne: Bull. Amer. Mus. 

Nat. Hist., vol. XXVII, 1910, p. 292—294. 

At Tillotheriiderne, trods en paafaldende Lighed med Gnavere i Fortæn- 
dernes Udvikling, ikke ere Slægtninge af Gnaverne, men uddannede i ganske 
anden Retning, er mere og mere erkjendt. — Større Mulighed var der for 
Tilknytning til Hovdyr; det var, at dømme efter Hovedskallen, særlig efter 


d 

ikke utænkeligt, at Tillotheriiderne kunde stamme fra de:ældste, Insektæder- 
lignende Hovdyr; men deres kloformede, alt andet end hovlignende yderste 
Fingerled tale derimod. (Ameghino, Anales del Museo Nacional de Buenos 
Aires, tomo IX, 1904, p. 403— 415, tror paa Slægtskab med den sydameri- 
kanske Notostylops og andre nærstaaende Hovdyr; men derom kan der ikke 
være Tale; Notostylopinerne høre til Typotneriiderne, en højtstaaende Gruppe 
af Havdyr. uddannet i sin særlige Retning, i mange Henseender helt i Mod- 
Sætning til Tillotheriider.) — Tilknytningen til Pattedyrenes Stamme maa ligge 
langt tilbage, paa Insektædernes Trin, blandt de oprindeligste ALE 
med sædvanlig formet Kin e osv. ; Bagkindtændernes Former pege nær- 
mest i Retning af tee devel, (Naar Cope, og an med ham, henviser 
til Lighed mellem Tillotheriider, særlig Esthonyx, og Einanlns, er det med 
Urette; Erinaceus er udgaaet fra Insektædernes Stamme højt over det Trin, 
hvorfra Tillotheriiderne ere komne.) 


") S. 103. Om Periptychidæ især 
Cope: Tert. Vertebr., 1884, p. 325—327, 385—423, pl. XXIII d, f, g, XXIV g, 
XXV a, c, e, f, XXIX d, LVIIF. Mioclænus (2: M. turgidus), Periptychus, 
Hemithlæus, Anisonchus, HØPIOSERBS, Conacodon (Haploconus ento- 


Onus). 

eg Afsnittet en i Afhandlingen The Condylarthra; American 
Naturalist, 1884, p. 794—805, med Billeder af de fleste Slægter. 

Pavlow ; Elude sur Yblstalre paléontologique des Ongulés en Atikrigne et 
en ek I, groupe primitif de ”éocéne inférieur; Bull. Soc. Imp. des 
Naturalistes de Moscou, 1887, p. 343—373, pl. VII. 

Cope: Synopsis of the Vertebrate Fauna of the Puerco Series; Transact. 
Amer. Philos. Soc., vol. XVI, 1888, Afsnit p. 347—355. Haploconus, Anis- 
onchus, Hemithlæus, Peripiye hus 

SCott: A Revision of the North Mherican Creodonta with notes on some 
other genera which have been referred to that sett Proceed. Acad. Nat. 
Sc. Philadelphia, 1892, Afsnit p. 321—322. Mioclæn 

Osborn & Earle: Afsnittene Mioclænidæ og Per itbne E Afhandlin- 
gen Fossil Mammals of the Puerco Bed Collection of 1892; Bull. Amer. 
Mus. Nat. Hist., vol. VII, 1895, p. 48 —64, med Billeder af Tænder af 
Mioclænus og Hemithlæus. on 


180 

(Anm. 10) 

Matthew: Afsnittene Periptychidæ og Mioclænidæ i Afhandlingen A Revi- 
sion of the Puerco Fauna; Bull. Amer. Mus. Nat. Hist., vol. IX, 1897, p. 
295—299, med Billeder af Fodrod af Hemithlæus og Tænder af flere 
Arter »Mioclænus«, der dog neppe høre til Slægten. Opstilling af Cona- 
codon for Cope's Haploconus entoconus. 

Osborn: Evolution of the Amblypoda, part I, Taligrada and Pantodonta; 
Bull. Amer. Mus. Nat. Hist., vol. X, 1898, p. 169—218. 

H. Winge: Hovdyr fra Lagoa Santa, 1906, p. 211—212; E Museo Lundii, 
Bd. III, Iste Halvbind. 

De sens: der i nærværende Afhandling las til Maker blev 
ogsaa af e henførte til samme Familie, kun d Undtagelse af Mio- 
clænus; mind stillede han (i 1884) blandt 35 up kk og heri er han 
fulgt af andre, som Zittel (1893), Osborn & Earle (1895) og Matthew 
(1897); senere har Osborn (1898) stillet den til Amblypoda; i alle Tilfælde 
er den altsaa regnet til Hovdyrene. Pavlow (1887) derimod mener, at vel 
Periptychus hører til Condylartihra (1. c. p- 360), men at de andre saakaldte 


r at henføre Periptychus og de nærstaaende Slægter til Insekt- 
æderne. — e de paagjeldende Dyr ere lavtstaaende Placentalia og have 
for saa vidt større eller mindre Ligheder indbyrdes og med typiske Insekt- 
ædere; men Periptychidernes Afvigelser fra typiske Insektædere gaa hverken 
i Retning af Hovdyr eller Rovdyr, men ere noget for sig; de store keglefor- 
mede bageste Forkindtænder og de forholdsvis smaa Bagkindtænder minde 

m yrene med deres brede Kindtænder med stor Tyggeflade og 
heller ikke om Rovdyrene, hvis ældste Former udmærke sig ved de sammen” 
mme paa Ki 


= 


roner. 

Mioclænus henførtes af Cope til hans Gruppe Creodonta. Slægten 
indeholdt en Række Arter, der vare ret forskjellige, og om en af dem, ”. 
turgidus (især Cope, Tert. Vertebr., 1884, p. 325, pl. XXV e og LVII f), Typen 
for Slægten, mente Pavlow (1887, p. 361), at den maatte være en Mellem- 
form mellem Anisonchus, Hemithlæus og Haploconus paa den ene Side og 
Periptychus paa den anden, en Mening der peger hen imod det rette, men 
ikke er vel forenelig med Pavlow”s øvrige Syn paa Tingene, hvorefter Pe- 
riptychus er et Hovdyr, medens de andre ere Stamformer for Rovdyr. Scatt 
(1892) indskrænkede Navnet Mioclænus til kun at gjelde M. turgidus og dens 
nærmeste Slægtninge; de andre af Cope's Arter af Slægten henførte han 
til Clænodon og til andre nye Slægter, som han holdt for Creodonta; men 
hvor den typiske Mioclænus skulde føres hen, lod- han uafgjort, skjønt han 
nævner Ligheden med Periptychider. Osborn & Earle (1895) endelig op” 
rettede Familien Mioclænidæ, for M. turgidus og nærstaaende Arter, som de 
regnede til Condylarthra, og heri ere de, om end med nogen Tvivl, fulgte 
af Matthew (1897) og afSchlosser(Zittel, Grundziige der Palåontologie, 
II, Vertebrata, 2. Aufl., 1911, Mammalia, p. 438). Men lige saa lidt som Pe- 
riptychus og dens nærmeste Slægtninge peger Mioclænus i Hovdyrenes Ret- 
ning; dens bageste øvre Kindtand er endogsaa vantreven. 


181 


Hvis Periptychiderne trods alt ere Hovdyr, maa det være Affødninge af 
en af de ældste Hovdyr-Typer, uddannede som Modsætning til alle andre 
Hovdyr, optagende en Levevis som Insektædere eller Rovdyr. Men endnu er 
der ikke paavist noget, der kunde retfærdiggjøre den elg: at de snarere skulde 
stamme fra Hovdyr end umiddelbart fra Insektæder 

Til Periptychiderne regnede Cope ogsaa SÅ i fertiære nordamerikanske 
Ectoconus, og heri er han fulgt af andre. Slæ ægten er opstillet efter nogle 
Kjæbestykker (se især Cope, Tert. Vertebr., 1884, pl. XXIX d, under Navnet 
Conoryctes ditrigonus; Amer. Nat., 1884, p. 796 og 797, med Billeder; Trans 
act. Amer. Philos. Soc., vol. XVI, 1888, p. 355—359; og Osborn & Earle, 
Bull Amer. Mus. Nat. Hist. vol. VII, 1895, p. 56— 58). Den viser intet af de 
Egenheder j Forkindtænderne, der findes hos alle de Slægter, der i nær- 


Orm; Bagkindtænderne ere anselige, med t Omrids, meget mindende 
om Phenacodus, dog m forholdsvis oprindelig Egenskab: en tydelig 
Levning af den arie af de tre yderste Spidser Snarest hører Ectoconus 


om den 
sidan, seen af Cope efter en Stump Underkjæbe, fra Tertiær- 
tiden i Nore. Amerika (se især Cope, Tert. Vertebr., 1884, pl. XXIXd, fig. 9, 
mer. Nat., vin . 802, 804—5, med Billed), er ligeledes henført til-Pe- 
Tiptychiderne, men er sne karle kjendt til, at nogen Mening kan 
aves om den. Matthew (Bull. Amer. Mus. Nat. Hist., vol. IX, 1897, p. 299) 
nag at Grundlaget ar Slægten maaske er en fortrykket Kjæbe af Anis- 


mig xodon, tertiær, nordamerikansk, regnede Cope fra see Færd til 
Periptychiderne; senere (Transact. Amer. Philos. Soc., vol. XVI, . P- 317) 
har han Set, at den faldt sammen med Conoryctes, som han 'æn regnede 
for ”Creodont«, men som af Wortman (Bull. Amer. Mus. Nat. Hist., vol. IX, 

) med Rette forenes med flere andre eocæne nordamerikanske Slægter 
ien Gruppe »Ganodonta« (2: Stylinodonti 

Vig Properiptychus fra Syd-Amerika, se i Flovdr fra Lagoa Santa, 1906, 
p- 

på >Mioclænidæ« regner Matthew den tertiære mer Slægt 
k omtene Bull. Amer. Mus. Nat. Hist., vol. IX, 1897, p. 317—319, med Bil- 

d af Underkjæbe), som han har oprettet for Cope's uke eller He- 
mil opisthacus og M. baldwini (se især Cope, Tert. Vertebr., 1884, 
Pl. XXV f, Billeder af Underkjæber). De paagjeldende Kjæbestykker ere alt- 
for lidt ejendommelige til at tillade en Bestemmelse af Slægtskabet. I Tæn- 
dernes Størrelse-Forhold er der ingen Lighed med Mioclænus turgidus; bedre 
kunde Tandsættet minde om flere Arter, som Matthew vel henfører til 
Mioclænus, men vist med Urette. 

") 8,107. Om Sftylinodontidæ isæ 
Cope: Tert. Vertebr., 1884, p. sl ere M. XXIlle, XXIV a, b, XXV c. Ca- 


182 
(Anm. Il. 
lamodon, Psittacotherium, Conoryctes. — Pl. XXIII c med Forklaring. 
Hemiganus. 
Cope: Transact. Amer. Philos. Soc., vol. XVI, 1888, p. 311—319, pl. IV, V., 
Hemiganus, Conoryctes, Onychodecte 
Osborn & Earle: Bull. Amer. Mus Beg Hist., vol. VII, 1895, p. 40—43, 
med Billeder. Onychodectes, Piditacotheri 
Marsh: The St iadenie a suborder of eocene Rgbllerde: American Jour- 
nal of Science, 4. ser., vol. III, 1897, p. 137—146, med Billeder i Texten. 
Stylinodon. 
Wortman: The Ganodonta and their relationship to the Edentata ; Bull. Amer. 
Mus. Nat. Hist, vol. IX, 1897, p. 59—110, med Billeder. Alle Slægter. 
Winge: Gumlere/fra Lagoa Santa, 1915, p. 300—301.; E Museo Lundii, 
Bd. III, 2det Halvbind. 
At henføre morer RER til Insektæderne er ikke nyt. Cope har 
i hvert Fald i sin Tid, i 18 t Conoryctes blandt Insektæderne, og de 
andre dengang kjendte ert VENN han i Insektædernes Nærhed. — Om 
Wortman's og andres Forsøg paa at godtgjøre Slægtskab mellem Stylino- 
dontiderne (Ganodonta) og de amerikanske Gumlere, se Winge, Il. c.. 


!”) S, 110. Om Cladobatidæ især: 
Herman Schlegel en Salomon Miller: Over de op de Oost-indische 
. eilanden. levende soorten van het geslacht Hylogalea; Verhandelingen 
over de natuurlijke geschiedenis der Nederlandsche overzeesche bezit- 
tingen, Zoologie, 1839—44, p. 159—168, pl. XXVI, XXVII. Cladobates. 
Billeder af Ydre, Hovedskaller, Haand- og Fod-Skelet. 

Blainville: Ostéographie, Insectivores, 1841, Text & Atlas. Billeder af 
Skelet og Tænder af Cladobates, mest under Navnet »Glisorex«. 
Mivart: Notes on the osteology of the Insectivora; Journ. of Anat. and Phy- 

siol., vol. I, 1867, vol, II, 1868, med Billeder af Hovedskal af Ptilocercus 
og Kindtænder af Pullers og »Tupaia«, 3: Cladobates 
Anderson: Anat. and Zool. Researches, compr. an Account of the two Exp- 
to Western Yunnan in 1868 and 1875; 1878, p. 107—137, pl. VII. »Tu- 
påia«, Dendrogale, 32: begge Cladobates.. Billeder af Hovedskaller. 
Gregory: The Orders of Mammals; Bull. Amer. Mus. Nat. Hist., vol. XXVII, 
1910, Afsnit p. 269—280. Med Text-Billeder af Haand og Fod og Skelet 
af »Tupaia« (2: Cladobates) og Hovedskal af Ptilocercu 
Lyon: Treeshrews, an account of the Mammalian family old (3: Cla- 
Sire Proceedings of the United States National Museum, vol. 45, 
1913, p. 1—188, pl. I—II, med Billeder af Ydre, Skelet og Hovedskaller, 
og med Billeder i Texten, af Tænder, Hovedskaller og andet. Ptilocercus, 
Dendrogale, Urogale, »Tana«, »Anathana«, »Tupaia«, de 5 sidste: Cla- 
dobates. 


1) S. 115. Om Macroscelididæ især: 

Blainville: Ostéographie, Insectivores, 1841, Text & Atlas. Billeder af 
Skelet og Tænder af Elephantulus (under Navnet Macroscelides) og Ma- 
croscelides (M. jaculus). 


183 


A.Smith: Illustrations of the Zoology of South Africa, Mammalia, 1849, pl. 
10—15. Billeder af Ydre og Hovedskaller. Macroscelides, d: Elephan- 
tulus og Macroscelides. 

Peters: Naturwissenschaftliche Reise nach Mossambique, Zoologie, I, Såu; e- 
thiere, 1852, p. 87—110, pl. XIX—XXIV. Billeder af Ydre, Hovedskaller, 
Tænder, Skelet og andet. Macroscelides (2: Elephantulus), Petrodromus, 
Rhynchocyon. 

Mivart: Notes on the osteology of the Insectivora; Journ. of Anat. and Phy- 

" siol., vol. I, 1867, vol. II, 1868, med Billeder af Tænder af Macroscelides 


Parker: On the struct. and devel. of the skull in the Mammalia, part. III, 
Insectivora; Philos. Transact. Roy. Soc. London, part 1, 1885, 1886, Afsnit 
p. 241— 249, pl. 16, 36. Rhynchocyon 

Oldfield Thomas: On a collection of Mammals obtained by Dr. Emin 
Pasha in are mad Eastern tide" Proceed. Zool. Soc. London, 1890, 
Afsnit p. 444—446. Om Tandsættet hos Macroscelidider, med Billed af 
Mælketænder hos Petrodromus. 

Oldfield Thomas and Harold Schwann: The Rudd Exploration of 
South Africa, V, Mammals from North-east Transvaal; Proceed. Zool. Soc. 
London, 1906, Afsnit p. 577—578. Deling af den gamle Slægt Macrosce- 
lides i tre: Macroscelides (med M. proboscideus vel typus), Bosse: 
(med de fleste af Arterne) og Nasilio (med M. brachyrhynchus som Type), 
den sidstnævnte neppe vægtig nok til at godkjendes. 

Pocock: On Elephant-Shrews; Proceed. Zool. Soc. London, 1912, p- 142— 
144. Om Macroscelididers Ydre som levende og om deres Opførsel, i 
Fangenskab ; Fotografier af levende Macroscelides proboscideus og Ele- 


Hollister: Description of a new genus etc. of African Mammals; Smirh- 
Cer 


Thomas havde henført til Petrodromus. De Egenheder, der skulle ud- 

nike Slægten, ere dog for smaa til, at Slægten kan godkjendes. 

>»Cayluxotherium« er opstillet af Filhol efter en Hovedskal uden Under- 
kjæbe; et Fray af Stykket skal han have givet i Bull. de la Soc. Philoma- 
thique, Paris, 7. sér., IV, 1880 (hvortil jeg ikke har haft Adgang); Billedet, 
Hovedskallen set sadel er gjengivet af Zittel (Handb. der Palæontologie, 
Mammalia, 1891—93, p. 569). Baade Schlosser (Die Affen. Lemuren etc 
des europåischen Tertiårs; Beitr. Palåontol. Osterr. Ung., Bd. VI, 1887, p. 101), 
Lydekker (Catal. Foss. Mamm. Brit. Mus … part V, 1887, p. 302) og Leche 
Zur Entwicklungsgesch. des eee ns der Såugethiere, II. Theil, Heft I, 
die Familie der Erinaceidæ; Zoologica, Bd. 15, Liefer. 3, 1902, p. 76) mene, 
at »Cayluxotherium« er enstydig med Necrogymnura, der er opstillet af Fil- 
hol efter en Underkjæbe; Leche skriver: »Ferner habe ich durch Unter- 
Suchung zweier mir vorliegenden Schådelstiicke von Cayluxotherium elegans 
Filhol feststellen kånnen, dass diese Form, wie schon Schlosser und Lydek- 
ker Vermuteten, nichts anders als der zu dem Unterkiefer des Nebokrnnu: 


184 


nal 3: 
rus cayluxi gehårige Schådel ist.« Dette kan. dog neppe være rigtigt. Necro- 

mnura har stadig været regnet for Erinaceide, sikkert med fuld Ret; de 
Stykker af Over- og Underkjæber, som Leche (l. c.) henfører til den og 
afbilder, ere ganske afgjort af en Erinaceide. Men er Filhol's Billed af 
»Cayluxotherium« blot nogenlunde rigtigt, kan. der ikke være Tale om at 
henføre denne Slægt til Erinaceiderne; den maa henføres til HEE ES, 
den afviger fra Erinaceiderne ved, at P! har samme Bredform som Bagki 
tænderne, at 4de og 5te Spids paa de øvre bredformede Tænder helt øl 


skal synes der at være noget, der strider mod Henførelse til Macroscelididæ, 
tværtimod; de store bladformede Udvæxter fra Knoglerne omkring Tromme- 
hulen stemme saaledes netop godt med denne Familie. Et Uheld er det, at 
Kindbuen ikke kjendes. 


1) S. 128. Om Talpidæ især 

Blainville: Ostéographie, Insecfivores, 1841, Text & Atlas. Billeder af 
Talpa, Condylura, Myogale, Scalops. 

Temminck: Mammalia, Insectivores, i Siebold”s Fauna Japonica, 1842, 
Afsnit p. 19—22, pl. IV. Om Talpa (2: »Mogera«) og Urotrichus. Bil- 
leder af Ydre og Skelet af Urotrichus og andet. 

Mivart: Notes on the osteology of the Insectivora; Journ. of Anat. and Phy- 
siol., vol. I, 1867, vol. II, 1868, med Billeder af Hovedskal af Urotrichus 
og Tænder af samme og af Talpa (Mellemspidserne hos Urotrichus tydede 
som Hovedspidser). 

A. Milne Edwards: Recherches pour servir å Vhist. nat. des Mammiféres, 
1868—74, Text, p. 173—175, 272—284, Atlas, pl. 17, 17 A, 38, 38 B, 40A. 
Scaptochirus, Uropsilus, Scaptonyx, Talpa. Billeder af Ydre, Hoved- 
skaller, Tænder og andet. 

H. Winge: Om Muldvarpens og Spidsmusenes Kranier og Spidsmusenes 
systematiske Stilling; Vidensk. Medd. Naturhist. Foren. Kbhvn., 1877, P- 
115—144. 


Ginther: Notes on some Japanese Mammalia; hrocted. Zool. Søc. London, 
1880, Afsnit p. 440—441, pl. XLII, med Billeder af Ydre og Tænder. 
Urotrichus og Nitfotridhas: Brake he opstillet som ny Slægt for den 
nordamerikanske Art, der hidtil havde været henført til Urotrichus: FÅ 
ibbsii. 

Dobson: Monograph of the Insectivora, systematic and anatomical, 1882—90, 
p- 126—172, pl. XV—XXII. De fleste af de nulevende Slægter. 

Leche: Zur Anatomie der Beckenregion bei Insectivora; Kgl. Svenska Ve- 
PEORbeRE-A kaderaiene Handlingar, Bd. 20, Nr. 4, 1883, p. 1—113, pl: [—X- 

Parker: On the struct. and devel. of the skull in the Mammalia, part. Il, 
Inseetivorn; Philos. Transact. Roy. Soc. London, part I, 1885, 1886, Afsnit 
p » Pl. 16, 23—78. Talpa. 

Schlosser: Die Affen, Lemuren, Chiropteren, Insectivoren etc. des euro” 


185 


påischen Tertiårs; Beitråge zur Palåontologie Osterreich-Ungarns, Bd VI 
fsnit p. 125—136, pl. III, IV. »Æmphidozotherium« (3: Amphi- 


& 
Nn 


a etc 

Trutat: Essai sur Phistoire naturelle du Desman des Pyrénées, 1891, 107 
Pp-, I5 pl. Myogale. 

True: A Revision of the American Moles; Proceed. U. S. National Museum, 
Vol. XIX, 1806, p. 1—112, pl, I—IV; med Billeder af Hovedskaller, i Tex- 
ten ogsaa nogle Billeder af Ydre og af Bækkener. Scalops, »Scapanus«, 
Parascalops (d: ? Scapaneus), Condylura, Néurotrichus. 

Woodward: Contrib. to the study of Mammalian dentition, part Il, the 
teeth of certain Insectivora; Proceed. Zool. Soc. London n, 1896, p. SEE SD 
pl. XXIII—XXVI. Indeholder Afsnit om Tændernes Udvikling og om 
Tydning af Tandsæt og Tandformer hos Talpa, ligeledes for andre Insekt- 
æderes Vedkommende, særlig for Erinaceus, Gymnura, Sorex, Centetes, 
Ericulus. 

Leche: Zur Morphologie des Zahnsystems der Insectivoren, I; Anatomischer 
Anzeiger, Bd. XIII, 1897, p. 1—11; HU; ibd., p. 513—529. Indeholder Af- 
Snit, p. 524—527, om Mælketæ lens hos Scalops, Condylura, Talpa, 
Urotrichus. jamen giver ogsaa Oplysninger om de fleste andre 
nulevende Familie 

Gaillard: eN miocénes nouveaux ou peu connus de la Grive- 
Saint-Alban, Isére; Archives du Muséum d”Hist. Nat. de Lyon, tome VI, 
1899; Afsnit p. 20—31, med Billeder i Texten. »Proscapanus«, Talpa?;, 
Scaptonyx ? 

Matthew: Fossil Mammals of the Tertiary. of Northeastern Colorado; Me- 
moirs of the American Museum of Nat. Hist., vol. I, part VII, 1901, Af- 
Snit p. 375 - 376, med Billeder i Texten, af Stykke af Hovedskal. Pro- 
Scalops. 

Oldfield Thomas: On Mammals from Japan; Proceed. Zool. Soc. London, 
1905, vol. II, pres p- 342. Oplysning om, at True”s Dymecodon er 
8&rundet paa en Urotrichus med Mælketænder 

Øldfield Thomas: Op Mammals from the Te: Shina Islands; Procee 


Urotrichus og om Mælketænder og Branee, Tandsæt hos Dymeco 
læ 


om e ægt. 
Matthew: The Carnivora and Insectivora of ak Bridger Basin, Middle 
Eocene; Mem. Amer. Mus Nat. Hist., vol. IX, part VI, 1909, Afsnit p. 
536—537, pl. XLIX, fig. 5, LI, fig. 3,4. Hovedskal af Proscalops 
Stitield Thomas: On Mammals from Western China; Proceed. Zool. 
Soc. London, 1911, Afsnit p. 163. Om » Uropsilus soricipes« (I: Rhynch- 
onax andersoni Thos. senere), pe. om Mælketænder og blivende Tand- 
Sæt, sammenlignet med Dymec 
Oldfield Thomas: On "ønare Kon Western China; Proceed. Zool. 
Soc. London, 1912, Afsnit p. 129—132. Opstilling af Nasillus og Rhynch- 
onax som nye Slægter ved Siden af Uropsilus, see Oplysninger om 
deres Tandsæt, ligeledes Oversigt over Tandsættene hos Uro beg Dy- 
mecodon og Néurotrichus, tildels anderledes end le opfatte 


186 

(Anm. 14. 

Oldfield Thomas: On a collection of small Mammals from the Tsin-ling 
Mountains, Central China, etc.; Ann. Mag. Nat. Hist., ser. 8, vol. X, 1912, 
Afsnit p. 396—398. Opstiller en ny Muldvarpe-Slægt, >Scapanulus«. 
Slægten synes velbegrundet; men efter hvad der hidtil foreligger, er det 
ikke muligt at dømme om dens Stilling til andre Muldvarpe. Thomas 
siger om den: »Dividing, as I should, the family Talpidæ into five sub- 
families — the Desmaninæ (3: Myogalinæ), Talpinæ, Scalopinæ, Condyl- 


into the Scalopinæ, within which it belongs rather to the Scalopine than 
the Urotrichine series of genera«, etc., hvad der synes, mindre klart. 
Jackson: A Review of the American Moles; North American Fauna No. 38, 
1915, p. 1—100, pl. I—VI, med mest Billeder af Hovedskaller, ogsaa Bil- 
leder af Ydre, ligeledes i Texten. 
idoxotherium, Proscapaneus og Proscalops høre utvivlsomt til Tal- 
ne; men deres Stilling til de andre Slægter er endnu uklar. — De Ho- 


bagfra; det er vist kun tilsyneladende, at den er formet ganske anderledes 
end hos reen anden kjendt Slægt af Familien 

calops er af True opstillet som Slægt for at optage en Art, der 

eller: ng t har været henført til Scapaneus, S. breweri; en ret indgåaende 

Skildring af Slægten har True givet. (Dyret selv har ikke foreligget for nær- 

ende Undersøgelse.) Den skal afvige fra Scapaneus ved, at Tromme- 


finde hos Myogaliner. Det maa vel regnes for et endnu uløst Spørgsmaal, 
om Parascalops trods sin store Lighed med Scapaneus maaske dog tilhører 

yogalinernes Afdeling, eller om den virkelig er knyttet til Scapaneus. (I 
sidste Tilfælde vil et ellers godt Kjendetegn for Talpiner, Trommebenets For- 
hold, falde bort.) 


15) 5. 140. Om Soricidæ især: 

Blainville: Ostéographie, Insectivores, 1841, Text & Atlas. Billeder af 
Skelet og Tænder af Crocidura, Crossopus (Sorex fodiens), Hovedskal 
og Tænder af >Blarina« (Sorex brevicaudatus), Underkjæbe af »Plesio- 
sorex« (under Navnet Erinaceus soricinoides). 

Peters: Naturw. Reise nach Mossambique, Såugethiere, ng p- 75—86, å 
XVIII, XXII. Crocidura. Billeder af Ydre og Hoveds 

E. Brandt: Untersuchungen iiber das-Gebiss der RE, Bulletin de 
la Soc. Imp. des Naturalistes de Moscou, Année 1868, tome XLI, part. 
II, 1869, p. 76—95, pl. I—VI; Année 1870, tome XLIII, part. II, 1871, p- 
1—40; Année 1873, tome XLVI, part. II, 1874, p. 1—79. Se Anm. 3. 

Mivart: Notes on the osteology of the Insectivora; Journ of Anat. and Phy- 
siol., vol. I, 1867, vol. II, 1868. 

A. Milne Edwards: Recherches pour servir å VPhist. nat. des Mammiféres, 


187 


1868—74, Text, p. 255—272, Atlas, pl. 38, 38A, 38B, 39, 39A. . Sorex, 
Crocidura og især »Anurosorex« og Nectogale. Desuden Oversigt over 
Familien. Billeder af Ydre, Hovedskaller, Tænder. 

Anderson: On the species and dentition of the Southern Asiatic Shrews, 
preliminary to a monograph of. the group; Proceed. Zool. Soc. London, 
1873, p. 227—235. 

H. Winge: Om Mulvarpens og Spidsmusenes Kranier og Spidsmusenes sy- 
stematiske Stilling; Vidensk. Medd. Naturhist. Foren. Kbhvn., 1877, p. 
1 + 


Anderson: Anatomical and Zoological Annie comprising an account 
of the two Expeditions to Western Yunnan in 1868 and 1875, 1878, p 
139—159, pl. V.. Om Skelettet af klarede og »ÅNUrosorexqx«. 

Anderson: Catal. of Mammalia in the Indian Museum, Calcutta, part I, 
I88E 9 171—210. Om >»Anurosorex«, Crocidura, Sorex, Soriculus, 
Crossopus, Chimarrogale, især om Søoriculus, hvis Skelet er omtalt. 

H.Winge: Om græske Pattedyr; Vidensk. Medd. Naturhist. Foren. Kbhvn, 
1881, Afsnit p. 11—15. Om Føortændernes Tal hos Spidsmusene og om 
Forholdet mellem Crocidura og 

Filhol: Étude sur les Mammiféres bunliel de Ronzon; Annales des Scien- 

, Ces Géologiques, tome XII, 1882, Afsnit p: 8—14, pl. 1, fig. 10, 11. »Ple- 
Siosorex«, sammenlignet med »Tetracus«. 

Dobs Mona ogr. of the Insectivora, 1882—90, pl. XXIII—XXVIII med 
"reb ellers ingen Text. Billeder af Tænder af de fleste af 

ne 


London, part I, 1885, 1886, Af- 
Fraenen Zool. Soc. London, 1887, 


Schlosser: Die Affen, Lemuren etc. des europåischen Tertiårs; Beitr. Pa- 
låontol. Ak syege Ungarns, Bd. VI, 1887, Afsnit p. 120—125, pl. H, HI. 
”Plesiosorex«, Sorex 

Dobson: A SSnonais of ig Genera of the Family Soricidæ; Proceed. Zool. 
Soc. London, 1890, p. 49—51, 

Dobson: Nate on the derivation and distribution of the Insectivora of the 
New World; Proceed. Zool. Soc. London, 1891, p. 34 or- 
holdet mellem Slægterne fra den Gamle og den Nye Verden 

Scott: A new Insectivore from the White River Beds; Proceed. Acad. Nat. 
Sc. Philadelphia, 1894, 1895, p. 446—448. »Protosorex«. 

r LG 
Notiosorex; North American Fauna No. 10, 1895, p. 5—34, pl. I—II. 
med Billeder af Hovedskaller og Tænder. 

Metrit S Miller: The; Long-tailed Shrews of the Eastern United States; 
ibd., p. 35—56, pl. IV—VI, med Billeder af Hen aeleeet ferner Sorex. 

Merriam: $S nopsis of the American Shrews of the us Sorex; ibd., p- 
57—98, pl. VII—XII, med Billeder af Hovedskaller og ler 


188 
(Anm. 15.) 
Woodward: Contrib. to the study of Mammalian dentition, part II, on 1 the 
teeth of certain Insectivora; Proceed. Zool.' Soc. London, 1896, Afsnit p. 
568—5 XV ikli Sorex. 


É o 
Forsyth Major: Additional minute cheek-tooth in the mandible of a Ter- 
tiary Shrew, >Sorex pusillus H. v. Mey., var. grivensis Dep.«; Proceed. 
Zool. Soc. London, 1904, vol. I, p. 422—424, med Billed. Om en Mel- 
Sguvsyg mellem de to sædvanlige, som hos Crocidura (> Myosorex Y 


aria 
Ordre Thomas: On Mammals from the Island of Fernando Po; Pro- 
ceed. Zool. lig London, 1904, vol. II, Afsnit p. 190. Opstilling af Syl- 
visorex som Slægt, med Type Crocidura morio Gr. Slægten skal om- 
fatte Arter, mu tidligere have været stillede i Slægt med »Myosorex« 
varius, nærmest fordi de ligesom denne i Modsætning til Crocidura (og 

) 


afvige fra M. varius ved at mangle en lille helt vantreven Tand i Under- 
kjæben foran p4. Nogen Nødvendighed for Sylvisorex skjønnes der ikke 
at være, end mindre end-for »Myosorex«. 

Oldfield Thomas: Mammals from British East Africa; Ann. Mag. Nat. 
Hist., ser. 7, vol. XVIII, 1906, Afsnit p. 223—224. Opstilling af Slægten 
Surdisorex. 

Årnbåck-Christie-Linde: Der Bau der Soriciden und ihre Beziehun- 
gen zu andern Såugetieren; Morphologisches Jahrbuch, Bd. XXXVI, 1907, 
p- 463—514, med Billeder. Id. II, Zur Entwicklungsgeschichte der Zåhne, 
Ontogenie; ibd., Bd. XLIV, 1912, p. 201—296, pl. VI og med Textbilleder. 
Se Anm. 3 

Oldfield Thomas: On Mammals from North China; Proceed. Zool. Soc. 
London, 1908, Afsnit p. 639. Kashtchenko's Unerelen »Chodsigoa: 
gjøres til Slægt (se ogsaa P. Z. S. 1911, p. 166; 1912, p. 133; Ann. Mag. 
Nat. Hist., ser. 8, vol. X, 1912, p. 399). Den skal fram ig asiatiske Spids- 


P. Z. S. 1899, p. 574—575), men afvige fra de typiske Arter ved kun at 
have tre øvre Mellemtænder, ikke fire eller fem. At der heri ikke kan 


Lejet af egn ovale og andet, der nærmere kunde klare Spørgsmaal 
om Slægtska 

Heller: New i. of Insectivores from British East Africa, etc. ; Smith- 
sonian Nice isen) Collections, vol. 56, Nr. 15, 1910, p. 6—7, Pl- med 
Billed af Hov 1. »Heliosorex« opstilles som ny Slægt; men Afvi- 
gelsen fra Mirren Crocidura er saa ringe, at Slægten ikke kan god- 
kjendes 

Hinton: The British Fossil Shrews; Geological Magazine, N. S., decade V, 
vol. VIII, 1911, p. 529—539, pl. XXV og Rule i Texten. Sorex 08 
Neomys (3: Crossopus), mest om Underkj 

Oldfield Thomas: On Mammals from een China; ! Proceed. Zool. 


189 


Soc. London, 1911, Afsnit p: 166—168. »Blarinella« opstilles som egen 


a 
noget, der kunde fetfærdlasjøre” en Søby. Adskillelse fra »Blarina« eller 
Soriculus; men endnu mangler Oplysning om Prc. postglenoideus osv., 
saa at dene Slægtskabs-Forhold ikke er helt sikkert. 

Oldfield Thomas: On African Bats and Shrews; Ann. Mag. Nat. Hist., 
ser. 8, vol. XI, 1913, Afsnit p. 320—321. Opstilling af Slægterne Præ- 


t s 
delig rigelig Haarklædning; ingen af dem synes med Rette at kunne 
skjelnes fra Crocidura 


1) S. 147. Om Erinaceidæ især: i 

Salomon Miller en Herman Schlegel: Beschrijving van en merk- 
Waardig insektenetend zoogdier, Hylomys suillus; Verhandelingen over 
de natuurlijke geschiedenis der Nederlandsche overzeesche bezittingen, 
Zoologie, 1839—44, p. 153—158, pl. XXV, XXVI. Billeder af Ydre og 
Hovedskal. 

Blainville: Ostéographie, un 1841, Text & Atlas. Billeder af 
Skelet og Tænder af Eri s, Tænder af Gymnura 

Mivart: Notes on the in een df the Insectivora ; tourn. of Anat. and Phy- 
Siol., vol. I, 1867, vol. II, 1868, med Billeder af Lemmeknogler og Kind- 
kender af Gymnura. 

E tror: On the osteology and dentition of Hylomys; Transact. Zool. 

oc. London, vol. VIII, part VIII, 1874, p. 453—46 

Filhol: Étude des Mammiféres fossiles de Saint-GÉrand le Puy, Allier; An- 
nales .des Sciences Géologiques, tome X, 1879, Afsnit p. 12—22, pl. I, fig. 
4—28. »Palæoerinaceus« 

Filhol: Étude sur les Manmilns fossiles de Ronzon ; Annales dte Sciences 
Géologiques, tome XII, 1882, Afsnit p. 8—14, pl. 1, fig. 7—9. »Tetracus«. 

Dobson: Monogr. næ jatnelets 1882—90, p. 2—66, pl. I—VI. Gym- 


Fatker: On the struct. gere devel of the skull in the Mammalia, part III, 
Insectivora; Philos. Transact. Roy. Soc. London, part I, 1885, 1886, Afsnit 
Pp. 124—159, pl. 16—22. Erinaceus. 

Schlosser: Die Affen, Lemuren etc. des europåischen Tertiårs; Beitr. Pa- 
låontol. Osterreich-Ungarns, Bd. VI, 1887, Afsnit p. 92—109, 115—119, 
pl. II, IV. Erinaceus, »Palæoerinaceus«, Necrogymnura, Dimylus, Cor- 

G 


| alerix). 
Filhol: Études sur les Mammiféres fossiles de Sansan ; Annales des Scien- 
Ces Géologiques, tome XXI, 1891, p. 23—25, pl. I, fig. 14, 18. Lanthano- 
therium. 


190 

(Anm. 16.) 

Depéret: La Faune de Mammiféres miocénes de la Grive-Saint-Alban, Isére; 
Archives du Muséum d”Hist. Nat. de Lyon, tome V, 1892, Afsnit p. 41— 
44, 46—48, pl. I, IL Galerix, Dimylus. 

Leche: Bemerkungen iiber die Genealogie der Erinaceidæ; Festskrift får 
Lilljeborg, 1896, p. 139—145 

Gaillard: Mammiféres miocénes nouveaux ou peu connus de la -Grive- 
Saint-Alban, Isére; Archives du Muséum d”Hist. Nat. de Lyon, tome VII, 
1899, Afsnit p 14—18. 31—34, med Billeder i Texten. Erinaceus, > Pa- 
læoerinaceus«, Galerix, Plesiodimylus. 

beche:Zar Entwicklungsgesehichte des Zahnsystems der Såugethiere, Il. 
Theil, Phylogenie, 1. Heft, die Familie der Erinaceidæ; Zoologica, Bd. 
15, Liefer. 3, 1902, p. 1—104, pl. I—IV. Et af de vægtigste Bidrag til Eri- 
naceidernes Historie, handlende om baade de uddøde og de nulevende 
Former 

Matthew: A fossil Hedgehog from the American Oligocene; Bull. Amer. 
Mus. Nat. Hist., vol. XIX, 1903, p. 227—229, med Billeder i Texten. 


Mearns: Deser. of new genera and species of Mammals from the Philip- 
pine Islands; Proceedings of the United States National Museum, vol. 
XXVIII, 1905, Afsnit p. 436—438. Podogymnura. 

Lyon: Remarks on the Insectivores of the genus Gymnura; Proceedings of 
the United States National Museum, vol. XXXVI, 1909, p. 449—456, pl. 
34 —37, med Billeder af Ydre og Hovedskaller af Gymnura, Hylomys 08 
Podogymnura. 

Trouessart: Description d”un Insectivore nouveau de la famille des Eri- 
naceidæ; Bull. du Muséum d”Hist. Nat., Paris, 1910, p. 5—10, pl. I, I, 
med Billeder af Ydre og Hovedskal. sNeD tel GEREd 

Oldfield Thomas: On Mammals from Western China; Proceed. Zool. 
Soc. London, 1911, Afsnit p. 162. Om »Neotetracus«, især om Mæ ke- 
tænder og blivende Tandsæt. 
>» Palæoerinaceus«, Lanthanotherium og »Tetracus« ere sikkert Erinace- 

ider; men deres Pladser blandt Familiens HERE kunne ikke endnu klart 

udredes. Leche (1992) hår drøftet Spørgsma 
Til Plesiodimylus, kjendt efter H bllak SE Gaillard en Over- 
arm, der Mbeigs, er af en Talpide (1. c. p. 34, fig. 23). Havde Gaillard 

Ret 


pidel. der et Hjendte fra samme Lag som Pl cder. 

L e, der har gjort Erinaceiderne til Gjenstand for en særlig Under- 
sdgsise | (se de ovennævnte Afhandlinger fra 1896 og 1902), er kommen til en 
anden Opfattelse af deres indbyrdes Slægtskab end den, der er fremsat i nær 
værende Afhandling. Leche's Tro paa, at Hjørnetændernes Form som For: 
kindtænder er et oprindeligt Forhold, er vel en væsenlig Grund til, at han 


- 


191 


regner Gymnura for en af de øverste Former, medens Hylomys skal være 
”das primitivste und am wenigsten differenzierte Stadium unter den lebenden 
Erinaceidæ« (1902, p. 79). Men selv om det v indere skulde være Til- 
fældet, at Leche havde Ret i sin Mening om Hjørnetænderne for Erinace- 
idernes Vedkommende (for Pattedyr i Almindelighed gjelder noget saadant i 
hvert Fald ikke), var der alligevel Forhold, der vilde vise, at det er Gymnura, 
der væsenlig staar paa det laveste Trin i Familien. Allerede dens ganske 
almindelige Legemsform, den lange Hale, de ikke toppede Trædepuder, osv., 
stille den lavere end Hylomys. Men end yderligere vises det af Formen paa 
Øjehulens Underrand, der er den sædvanlige, medens den hos baade Hylo- 
Mys og dens uddøde og nulevende nærmeste Slægtninge, Galerix og »Neo- 
tetracus«, er ejendommelig udviklet. 


) S.160. Om Centetidæ især: 

VE bande. De Solenodonte, nøvo Mammalium Insectivorum genere; Mé- 
Moires de ”'Acad. Imp. des Sciences de St-Pétersbourg, VI. sér., Sc. math. 
Phys. et nat., tome II, livr. 3, 1833, p- 459—478, pl. I, II, med Billeder af 
Ydre og Hovedskal. 

Martin: On a new genus of Insectivorous Mammalia; Transact. 'Zool. Soc. 
Landon, vol. II, 1841, p. 249—256, pl. XLVI. Echinops 9: Ericnlus. Bil- 
leder af Ydre, Toonider og Hovedskal. 

Blainville: Ostéographie, Inseetivores, 1841, Text & Atlas. Billeder af 
Skelet og Tænder af Cente og Chrysochloris, Tænder af Ericulus; 
Hovedskal af Solenodon, ren Fin ndt. i ; 

Peters: Naturw. Reise nach Mossambique, Såugethiere, 1852, p. 70—75, 
PU XVII XXI: Chrysochloris. Billeder af Ydre, SAS og andet. 

Peters: Uber die Såugethier-Gattung Solenodon; Abhandl. k. Akad. Wis-y 
Sensch. Berlin, phys. Kl., 1 1863, p. 1—22, pl. I—III, med le af Ydre, 
Skelet, Hovedskal osv. Indeholder ogsaa Oversigt over de nulevende 
Insektædere 

Barboza du rage: Noticia åcerca dos caractéres e affinidades naturaes 
de um novo genero de mammiferos insectivoros da Africa occidental 
Bayonia velox (Potamogale velox); Mem. Acad. Lisboa, 1865, p. 1— 

ærtryk, pl. 1, 2, med Billeder af Ydre, Hovedskal, nogle Lemmeknogler 


og andet. 
Allman: On the characters and affinities of RESENS a orbe of Insec- 
tivorous Mammals: Transact. Zool. Soc . London, vo , 1863, 1866, p. 


16, pl LN og Billeder i Texten: Vare, Skelet, Alka og andet. 

Allman: Supplementary note on nere velox; EFocred: Zool. Soc. 
London, 1867, p. 256—258. Om ; 

Mivart: Notus on ne Hemneren of Øe figen 1 of Anat. and Phy- 
Siol., vol. I, 1867, vol. II, 1868, med Billeder af Kindtand-Formerne hos 
de re fri af Centetider, sammenholdte med Tænder af andre 
Insektæder. 

Mivart: On HEE, a new genus of Insectivora, with some additional 

… Femarks on the osteology of that order; Proceed. Zool. Soc. London, 1871, 


192 

(Anm. 17.) 

p. 58—79, pl. V. Billed af helt-Skelet af Ericulus og, i Texten, Billeder 
af Hovedskal, Tænder og nogle andre Skelet-Dele af Hemicentetes. 

A. Milne Edwards et A. Grandidier: Descr. d'un nouveau Mammi- 
fére Insectivore de Madaga mel Geogale aurita; Annales des Sciences 
Naturelles, 5. sér., Zoologie, fS XV: 18 —5. 

Ginther: Notes on mmusrnirer trevelyani; ak Mag. Nat. Hist., ser. 4, 
vol. XVII, 1876, p. 346—348, pl. XX, med Billeder af Hovedskal. Se ogsaa 
P.Z'S.1875, p:311—312, pl XLII; med Billed af Ydre. 

Dobson: Monogr. of the Insectivora, 1882—90, p. 67—125, pl. VII—XIV. 
De fleste af de nulevende Slægter. 

Huet: Note sur une nouvelle espéce de Chrysochlore ; Nouvelles Archives 
du Muséum d'Hist. Nat., Paris, 2. sér., tome VIII, 1884, p. 1—16, pl. I, 
med Billeder af Ydre, Tandsæt, Hovedskal af Chrysochloris leucorhina. 

Parker: On the struct. and devel. of the skull in the Mammalia, part. III, 
fassctivore; Philos. Transact. Roy. Soc., Løndon, part I, 1885, 1886, Af- 
snit p. 21 8—241, pl. 16, 32—35. Centetes, Hemicentetes, Ericulus, Mi- 
crogale. 

Oldfield Thomas: On the Insectivorous genus Echinops, Martin, with 
notes on the denti'ion of the allied genera; Proceed. Zool. Soc. London, 
1892, p. 500—505. Giver blandt andet Oplysning om den ikke sjeldne 
Forekomst af en m4 hos Centetes. 

Forsyth Major: Diagnoses of new Mammals from Madagascar; Ann. Mag. 
Nat. Hist., ser. 6, vol. XVIII, 1896, Afsnit p. 318—322. Limnogale mer- 


gulus. 

Forsyth Major: On the change and form of the teeth in the Centetidæ, 
a Malagasy family of Insectivora; Ann. Mag. Nat. Hist., ser. 6, vol. XX, 
1897, p. 525—544. 

Leche: Zur Entwicklungsgeschichte des Zahnzystems der Såugetiere, II. Teil, 
Phylogenie, 2. Heft, die Familien Centetidæ, Sølenodontidæ und Chryso- 
chloridæ; Zoologica, Bd. 20, Liefer. 1, 1907, p. 1—158, pl. I—IV. Et af de 
vægtigste Bidrag til Oplysning om Centetidernes Slægtskabsforhold. 

he Car i 


fig. 1, 2, Underkjæbe-Stykker af Micropternodus og Apternodus 

Gre mk The Orders of Mammals; Bull. Amer. Mus. Nat. Hist., sol XXVII, 
1910, Afsnit p. 236—259. Om baade uddøde og nulevende Former af 
Familien, især om Solenodon, med Billed af dens Hovedskal. 

Matthew: On the skull of Apternodus etc.; Bull. Amer. Mus. Nat. Hist., 
vol. XXVIII, 1910, p. 33—36, pl. VI. 

Matthew: A Zalambdodont Insectivore from the Basal Eocene ; Bull. Amer. 
Mus. Nat. Hist., vol. XXXII, 1913, p. 307—314, pl. LX og Billeder i Texten. 
Palæoryctes 

Broom: On the structure of the skull in Chrysochloris; Proceed. Zool. Soc. 
London, 1916, p. 449— ie 2 pi: Seé Anm. 6, S. 172. 
Micropternodus synes at være en nær Slægtning af Palæoryctes, 

kjendes kun saa ufuldstændig, el Underkjæben, at nærmere Skjøn om dens 

Stilling er umuligt. 


men 


193 


Xenotherium er opstillet af Douglass (The Tertiary of Montana; Me- 
moirs of the Carnegie Museum, Pittsburgh, vol. II, Nr. 5, 1905, Afsnit p. 204 
—208, pl. XXII) efter en Hovedskal uden Underkjæbe og næsten uden Tæn- 
" der, men med Tandgruber. Fundet er ogsaa omtalt af Matthew (Fossil 

Chrysochloridæ in North America; Science, N.S; vol: XXIV, 19069: 786 
—788) og af Gregory (The Orders of Mammals, 1910, p. 258). Douglass 
henførte Slægten til Monotremerne; Matthew og Gregory regne den til 
»Chrysochloridæ«, eller stille den dog i Nærheden af Chrysochloris, og heri 
følges de af Schlosser Zittel, Grurdzige der reg ve me 
beitet, II. Abt., 1911, p- 366). Sandt nok har Hovedskallen flygtig set en paa- 
faldende Lighed med Chrysochloris: den korte, brede, SL aserne Hjerne: 
kasse, det brede Mellemrum mellem Øjehulerne fyldt af Sibenet, den skovl- 
formede Snudespids med Udvidelser til Siderne; men Lighederne ere netop 
kun Udtryk for, at Xenotherium ligesom Chrysochloris er Graver; det er 


i 


mangle helt; af Tænder findes ialt paa n 6 smaa stiftformede 
Vantrivninger med enkelt tapformet Rod, ik stillede i tætsluttet Række, den 
forreste af dem, maaske Hjørnetand, lidt stærkere end de andre; Ganen er 
rendeformet idhuler; Ydervæggen af Canalis infraorbitalis er bred; Kind- 
buen er fortil ret tast. bagtil spinkel, modsat Forholdet hos Chrysochloris; 
0: 


Årctoryctes er opstillet efter en Overarm fra »the Arickaree formation 
(Rosebud beds) south of White River, South Dakota«; nogle faa Ord om den 
eTe sagte af Matthew i 1906 (1. c.); Navnet er først givet, uden nærmere 
Oplysninger, i 1907 (Bull. Amer. Mus. Nat. Hist, vol. XXIII, p. 172). Matthew 
finder, at Overarmen viser en slaaende Lighed me Chrysochloris, »although 
Somewhat less specialized than the modern rn g' han er såa ri sin 
Dom, at han siger, at Fundet »enables us to pomedte identify Chrysochlorid 
moles from this country« (3: Nord-Amerika). -- Det er saare usandsynligt, at 
Årctoryctes virkelig er en Slægtning af Chrysochloris. Til at godtgjøre Slægt- 
Skabet kræves i hvert Fald andre Beviser end det, der hidtil foreligger. 


che's Værk om Centetiderne (1907) er dn r om deres Forhold til 

bi etandre rn og til deres Slægtninge blandt de andre Insektædere 

fremsat Opf ttelser, der staa i væsenlig Strid med dem, der ere fremstillede 
ing. 


tetider, ligesom hos man nge andre Pattedyr, lader sig vise, hvorledes de for- 
Teste Forkindtænders Form ændres til Bagkindtændernes eller, med andre Ord, 
Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 68. 13 


194 


(Anm. 17.) 

hvorledes Bagkindtændernes Form er opstaaet, og at Bagkindtænderne hos 

Centetiderne vise sig i mindre Grad udformede end hos andre Insektædere. 
d i rer 


Der er blandt Jura-Dyrene i Virkeligheden ingen, der have Centetidernes 
Tandformer; der er kun nogle, der flygtig set kunne minde om Centetider i 
Tændernes Form; ved nærmere Eftersyn viser Ligheden sig at være en Skuf 
felse. Leche siger ikke, hvilke af Juratidens Pattedyr han tænker paa, naar 
han taler om Lighed med Centetider, bortset fra en andenhaands Henvisning 
til senede s Stylacodontidæ, en >Familie« med et broget Indhold; nær- 
mest maatte det vel steg) Dyr som Amblotherium og dens Slægtninge og 
brevene e e- Kindtænder hos de paagjeldende Jura-Dyr ere saa 
godt som ukjendte; 45 er nødvendigt at holde sig til de nedre alene 

Amblotherium er den, der i Formen af de nedre »bredformede« Tænder 
mest ile Horednitenkden af Centetiderne. Hver af de paagjeldende Tæn- 
der har tre anselige Spidser paa Rad, paalangs, og omtrent udenfor cen mid- 
terste af dem eller lidt længere fremme har den en høj Spids, ragende op 
over de andre; Rødderne ere to, en forreste og en bageste, stillede under 
den forreste og den bageste af de tre indre Spidser. Ved Sammenligning med 

mange andre Jura- buet er det klart, at Amblotherium i Tandformen 
staar ret højt; de tre indre Spidser svare tydelig nok til de tre Spidser, Iste, 
2den og 3dje Sernbarg me af Winge), der findes alene hos mange å 
Jura-Dyrene, ligesom os en Del Krybdyr; den ydre Spids er en Nydannelse. 
nærmest svarende til 4de Spids hos højere Pattedyr, men maaske uden For- 
bindelse med Formerne hos dem. Det kan siges, at de fleste Centetiders 
Tænder ere byggede paa samme Maade. Men overfor andre Insektædere staa 
Centetiderne klart nok paa et højt Trin i næsten alle Henseender; det vilde 
være ganske urimeligt at tro, at de i Tændernes Former skulde være blevne 
staaende paa samme Trin som Juratidens Monotremer, medens alle de laveste 


til at tro, at Centetidernes Tandformer ere afledede af de sædvanlige hos 
lavtstaaende Pungdyr og Insektædere; Antydninger af, hvorledes dette kan 
være sket, ere ikke ukjendte hos Insektæderne; nedre p4 hos Erinaceus har 
ledes samme Form som hos Centetider, og ved Sammenligning med lavere, 


58 


ogsaa ellers blandt Pattedyr. Det der hos Centetider tilsyneladende svarer 
til bageste indre Spids, 3dje, hos Amblotherium, er fremkommet ved Sam- 
mensmeltning af 3dje og 5te Spids. 
Hos Spalacotherium har hver af de nedre »bredformede« Tænder en 
trespidset Krone og en forreste og en bageste Rod; Kronens tre Spidser staa 
ikke ganske i Længderække, men den forreste og den bageste ere lidt voxede 
indefor: klart nok svare de tre Spidser til de tre paa lige Rad staaende, ISté, 
2den og 3dje, hos saa mange andre af Juratidens Dyr. En fjern gel! me 
der siges at være med Tænderne hos Chrysochloris aurea og de n 
Arter, der ogsaa paa de nedre bredformede Tænder kun have tre spidser 


195 


stillede i Trekant; men Ch. aurea er en af Slægtens øverste Former; hos 
Ch. rutilans og andre, der staa lidt lavere, i Udviklingen. af det indre Øre 
S 


aurea. AÅltsaa: den trespidsede Krone hos Spalacotherium er dannet af Spid- 
Serne 1, 2 og 3, og Tanden har aldrig, hos Forfædrene, haft andre Spidser; 
den ligeledes trespidsede Krone hos Ch. aurea er dannet af Spidserne 1, 2 
og 4, og Tanden har mistet 3dje og 5te Spids. 

Ved at følge Overgangen mellem de smalformede ;og de bredformede 
Kindtænder hos Centetider mener Leche for de øvre Kindtænders Ved- 
kommende at have fundet som sædvanlig gjeldende, at den Spids, der paa 
de smalformede Tænder er Hovedspidsen (2den Spids kaldes den af Winge, 
og ligeledes mærkes den af Leche) er rykket indefter paa de bredformede 
og ligeledes paa dem danner Hovedspidsen (den Spids der af Winge kaldes 

'e Spids), medens der samtidig midt paa Kronens Yderrand fra Grunden op- 
Staar en ny Spids (som han mærker 4, den samme der af Winge regnes for 
2den Spids), og ligeledes langs Kronens Inderrand dannes en Hæl (som han 
mærker 5, den samme der af Winge kaldes 6te Spids). Hos Potamogale, 


Winge kaldes 4de og Ste Spids), en Deling der af ukjendte Grunde skal 
Skyldes Potamogale's Egenskab som Vand-Dyr. En saadan lignende Deling 
skal det være, der hos nogle andre Insektædere, som Talpa, er ført videre, 
medens andre Insektædere igjen, som Erinaceus, ad anden Vej skulle have 
faaet deres Talpa-lignende Form paa Kindtænderne. Leche regner altsaa 
Paa en Maade Potamogale-Tanden for en Mellemform mellem Tandformen 
hos typiske Centetidér og hos mere sædvanlige Insektædere, saaledes som 


Man plejer at gjøre det og som i sin Tid, i 1868, nærmere fremstillet af Mi- 


man ellers mener det modsatte. — Forsøger man at tyde Bagkindtændernes 


ormer hos Pattedyrene ved at følge Overgangen mellem For- og Bagkind- 
tænderne, vil man ved lidt Omsyn snart opdage, at denne Vej er fuld af 
Faldgruber, dels fordi der hos Pattedyrene er en stadig Omformning, en vex- 
lende Indskrænkning og Udvidelse af de Tænder, der staa paa Overgang mel. 
lem Smalform og Bredform, dels fordi Tænderne i Tandraden i det hele have 
En stor Tilbøjelighed til at forme sig i Stil med hverandre, til at »assimileres«, 
Saa at de ad Omveje kunne komme til at ligne hverandre (man tænke paa 
de øverste Perissodactyla blandt andre); Leche er falden i saadanne Gruber 
under Forsøg paa at tyde Tandformerne hos Leptictis, Talpa og Erinaceus, og 
et samme er sikkert hændet ham med Centetiderne. 1 Centetidernes Til- 
fælde er der, ved en sandan Sammenligning mellem de øvre For- og Bag- 
kindtænder, Mulighed for mindst to Tydninger; der er intet, der tvinger til 
at godkjende den, som Leche har givet; fuldt saa sandsynlig, eller rettere 
| 137 


196 


sd 
mere sktidsjelig. stemmende med den almindelige Udviklingsgang hos Patte- 
dyrene i det hele, er en anden Tydning: at den Spids paa de bredformede 
Tænder, der findes midt paa Kronens Yderrand, og som han regner for ny 
tilkommen, svarer til Hovedspidsen paa de smalformede Tænder, og at den, 
han regner for Hovedspidsen, er den ny tilkomne. Gjelder det at tyde Tæn- 
dernes Spidser og Gangen.i deres Fremkomst, er det desuden nødvendigt at 
tage Hensyn til de Dyr, der ellers saa godt som i et og alt vise sig som 
Centetidernes lavere Slægtninge, de fleste andre Insektædere og de laveste 
Pungdyr, særlig Didelphyider og Dasyurider; der maa tages "Hensyn til de 
re og de nedre i 


øv Tænders indbyrdes Forhold, til Røddernes Stilling til Kro- 
nens Spidser, og andet. Det vil da nok vise sig boer at komme bort fra 
den Opfattelse, at mee u hennes i: Tænder Fo ed vanslægtede Tæn- 


nes Forme 

der, høre til de mest ejendommelig udformede mer snke: ligesom de gjøre 
det i Mangelen af Kindbue, og andet, og Potamogale vil beholde sin gamle 
Plads som, i Henseende til Kindtændernes Former, en af de es OPERAER 
serne : 

n Tydning af Centetidernes Kindtænder, baade øvre og BEL, deres 
ons og deres Opstaaen, der er fremsat i nærværende Afhandling, er, påa 
en tere Forskjel nær, den samme, der er fremsat i Vidensk. Medd. for 
1882, p. 58 59; eche burde have aflivet denne Fremstilling, inden han 
gav en anden; det har han ikke forsøgt, og den gamle lever da endnu. 

En anden Grund til Forskjel mellem Leche's Fremstilling af Cente- 
tidernes Slægtskab og den her givne er den, at han regner det for et oprinde- 
ligt Forhold hos Pattedyrene, naar Fortænder, Hjørnetænder og Forkindtænder 
alle have Form nærmest som Forkindtænder, saa at blandt andet Hjørne- 
tanden ikke har sin ejendommelige Form og Størrelse ; Centetider med frem- 

Da 


+ 
3 
& 
[on 
CD 
= 
[s= 
(91 
= 
3 
g 
bx 
(=] 
od 
(il 
- 
o 
= 
= 
[føl 
(9 
(=] 
[=j 
SÅ 
72 
O 
(= 3 
mø 
ka 
c= 
= 
77 
Can 


n fo øverste. 

Hjørnetand er saa ældgammel, allerede at finde undertiden hos Padder og 
Krybdyr og hos alle de laveste af Jura-Pattedyrene (med enkelt eller dobbelt 
Rod), at der paa er Maade kan tvivles om, at det er et afledet Forhold, 
en Tillempning, naar Hjørnetanden hos Pattedyr ikke har den typiske Form. 
Ligeledes er det ubetinget en Tillempning, naar Fortænderne ikke som hos 
Krybdyrene have simpel Kegleform og enkelt Rod, men ere formede som 
Forkindtænder. 


W) S. 162. AtRitimeyer's tertiære europæiske Calamodon europæus 
ikke er en Calamodon og ikke hører til Stylinodontiderne, er paavist af 
Stehlin (Die Såugetiere des schweizerischen Eocaens; Abhandl. d. schweizer. 
palåontol. Ges., vol. XLI, 1916, p. 1434—1461), der kalder den Amphichiromys 
og er tilbøjelig til at henføre den til Halvaberne. 


19 S. 163. Om den tertiære sydamerikanske Necrolestes, der med Urette 
har været roen til Insektæderne, som Slægtning af Chrysochloris, se S 174. 
O ertiære nordamerikanske Xenotherium og anger der lige- 
ledes ve været holdte for Slægtninge af Chrysochloris, se S. I 


197 


Oversigt over Insektædernes Tandsæt. 


(Se Vidensk. Medd. Naturhist. Foren., 1882.) 
Stærkt vantrevne Tænder ere mærkede med Prikker, som oftest. 


Galeopithecidæ. 
23.1 


4567 ag 
KE  mse Galeopithecus. Tydningen af Hjørnetænder og de forreste 
Spi Kindtænder ikke helt sikker. 

Leptictididæ. 
123,1. 1284567 
123.1. 1234567 
12? 1. 1234567 ; É 
1 re 1931567 Leptictis. Øvre Fortændernes Tal usikkert; Underkjæbens 

Tandsæt usikkert. 


Ictidops. 


Tillotheriidæ. 
12 .1. 34567 
193 1. 234567 Esthonyx. 
12 .1. 234567 ; 
2 1. 234567 Tillotherium. 
Periptychidæ. 
123. 1. 1234567 


123. 1. 1234567 Periptychus. De øvre Fortænders Tal dog noget usikkert. 


Samme Tandsæt vist hos de andre Periptychider. 
Mylinodontidæ. 


234567 
t usikkert. 
1%. spe Onychodectes. Fortændernes Tal noge 


23. 1. 1234567 
23.1. 1234567 CenOryctes. Maaske manglede P1. 
3. 1. 1234567 i 
RE Te 5 —Psittacotheriam, Calamodon. 
mad pratid æ. 
193 "Fer Cladobates, Ptilocercus. 
Macroscelididæ. a 
Li me 
IM 1 1766 Elephantulus, Macroscelides, Petrodromus. m3 findes under- 
DD tiden hos BREEEDRRDE (Nasilio). 
3 11. 123456 
123 1. 123456 Rrynchocyon. 
Taåalpidæ. 
12 .1. 12 4567 2 i : i i 
"Bergers Uropsilus, typisk. Tydningen usikker. Ligeledes for flere af 
følgende. 
12 1. 124567 


23.1. 12 4567 Uropsilus undertiden (Rhynchonax). 


198 
12 + 194567 
23.1. 1234567 
123 .1. 1234567 
123 .1. 1234567 


Uropsilus undertiden (Nasillus). 
Myogale, Talpa, Scapaneus. 


See Condylura. 
123. 1. 1234567 
12 . 1. 1234567 
123. 1. 12 4567 
2 1.12 4567 
123. 1. 12 4567 
23. 1. 12 4567 
123. 1. 2 4567 
23. 1.12 4567 
123. 1. 1234567 
12 . 1. 1234567 


Scaptonyx. 

Urotrichus, typisk. 

Urotrichus undertiden (Dymecodon). 
Néurotrichus. 


» Mogera.« 


123. 1. 1 3456 
123,1. 134567 


Scaptochirus, typisk. 


123. 1. 1 34567 


Se RE RS i i É : 
2123, 1. 1234567 Scaptochirus undertiden (Paras aptor) 


1% 1. 234567. 


123. . 234567 Scalops. 73 kan mangle. 


Soricidæ. 
123. 1 ; ; 
Crocidura, typisk, Soriculus undertiden (> Notiosorex)), Chi 
marrogale, Nectogale. Tydningen noget usikker, Især 
7 for de nedre Tænders Vedkommende. 
ta Crocidura undertiden (>Mysorex« partim). 


Crocidura undertiden (Pachyura), Soriculus typisk, Crossopus. 


4567 CYOCid dertiden (Dipl don), »Anurosorex« (hos hvem 
Sen m3 er stærkt vantreven). 


Surdisorex. 


1. 234567 
he ARR Tr ng 


JE 


Sorex, Soricnulus undertiden. 


Erinaceidæ. 
21.124567 : 
123. 1. 1234567 CYMnura, Galerix, Hylomys. 


199 


123. 1. 234567 
4567 i , eotetracus«. 
1931. 234567 POdogymnura, >N. 
123. 1. 234567 z 
121 34567 Finaceus. 
123. 1. 123456 SR i 
Hr sg Plesiodimylus, dog usikkert. 
Centetidæ. 
rr RÅ hiori åen AE 
i 1 54657 rysochloris. m3 kan gle. 
rs aser le, Limnogale, Hemice: - 
123.1. 234567 POtamogale, SEERE Microgale, Limnog! 
tetes, Soleno 
123. 1. 34567 Cc 
NH : søer VrC8ate. 
12 . 1. 234567 Ø me 
i ndsættet findes di3, (m4 skal 
193. 1. 234567 Centetes sædvanlig I Mælketa 
findes j 
12 . 1. 234567 


2 171. 234567 Ericulus. m3 kan mangle (Echinops). 


stene over Kindtændernes Former hos. Insektæderne. 


23: de oprindeligste Spidser, i Underkjæben de inderste, i Overkjæben 
de Hødn 475: senere tilkomne Spidser, i Underkjæben ydre, i Over- 
kjæben indre. &%7: Hælens to Spidser paa de øvre Kindtænder, 7: den 
sidst tilkomne. Stærkt udpræget Cingulum er mærket med Prikker. Mellem- 
spidserne, oprindelig paa For- og Bagrand af 6te Spids paa øvre Kindtænder, 

er ikke mærkede med Tal. 'Se Vidensk. Medd. Naturhist. Foren. Kbhvn., 


Underkjæbe. 
Ste, <4de,. 3dje Kindtand af de -oprindelige 7. 


SR | Pa å 
st 


tå LES 22 £: 
AR RA HØ Galeopithecus. 


-—- Ictidops. 


Mær ENS kg SE ho i 
AA Fr Esthonyx. 
2 2 == Mioclænus. 
3XZ KG 
iz Saa Ng PETIPFYORBS: 
5 4 
re, 2 »… Onychodectes. j 
ede Er" — Clådobates. 
Fm —… Cladobates. Mælketænder. 
ZL — iå - 
ses % Ptilocercus. 
FRE MEG kg SUE z 
SN SKIN G Elephantulus (rozeti). 
227 0:05 Elephantalas joe. Mælketænder. 
KAAS? 
2ÆS Rki: SKU - >» 
ag Rhynchocyon (petersii). 


sod "7 Rhynchocyon (elaudi). Mælketænder. 


3dje Kindtand. 


SE NE e 
2! 


r 
ts 
så 
MM 
'2 
Sen 
M/ 
« 
bug 
Nør 
€ 


ne 
NØ 
6 


«(( 


” 
£ 


mg 
Nøj 
w 


2 


ind 
rd 
e 


Galeopithecus. |(2den Spids ifærd med at dele sig.) 
Ictidops (acutidens). 
Leptictis. 

Esthonyx. 

Hemithlæus. 

Mioclænus. 

Conacodon. 

Haploconus. 

Anisonchus. 

Periptychus. 

Onychodectes. 

Cladobates. 

Cladobates. Mælketænder. 
Ptilocercus. 


»Cayluxotherium«. 


Elephantulus (rozeti). 


pen då Elephantulus (rozeti).. Mælketænder. 


ene 
Nør 
z 


snø” 
DE gg 


Overkjæbe. 
Ste, — 4de, 
2,32, 
ASA V/S AEG 
Bk SY 
. 1 
ASA SE SA 
Br N/ 
e LÆR" 
SNS NA SNIK 
L 
He Mw 
KSRSÆREDS AS 
Fy dg 
SX Ng hmm 
AS NÅ 
NÅ Fr 
SNS 104 Ng 
ig vÅ 
SNG ng 
K97 Mor 
96; 6 
re NØ 
6 
Sr 4 FS 
W/ NR 
TT? 6 
AVA Rn, 
vw NSA 
74 < 
kxarg eN 
<< Vv 
rå 6 
Sæg OR 
SNE sø 
KN AA 
y ce 
322! 
SN sr 
KR 
é€ 
Sud ger 
sø 
ANS 6 
DA; 
SNS NA 4 $N7 Nor4 
y VY 
Be 4. BNØ SÅ 
NEN SART 
8 
SNS NL 
AS 
i RE a 
SVN 44 SNS NA 
NEN 2 
F.F &% CZVZ 
Pvg 
Sø sug 
Nø 
K 


+ 


Rhynchocyon (petersii). 


Rhynchocyon (claudi). Mælketænder. 


3dje Kindtand af de oprindelige 7. 


202 


—- 


-2 Chrysochloris. 3dje og 5te Spids kunne helt mangle. 


Mælketænder. 


Underkjæbe. 
Ste, 4de, 
222 Uropsilus. 
sl/14 ing P 
227 
ERE TS ved > Myogale. 
"RE BR; 
FEAVE - — Talpa. 
3 2 + 
Fre ØA næ — Scalops. 
3: 22 
ED ie Sorex. 
3 2 + FDR, 
ve — Gymnura. 
237 FR 18 j 
KA æ Galerix. 
' RL] SAG i 
ut4 4 —… Erinaceus. 
gr tel 
M/ i97 
RS 1 RS 
BE," mg Potamogale. 
RE. SK BRU 5 . 
FB ILÆ LG Microgale. 
iz SR -c- Hemicentetes. 
Cc 
sås AES SCR 
LÆ ELG —- Centetes. 
32, i£2 
ra TE Centetes. 


203 


Overkjæbe. 
Ste,  4de,  3dje Kindtand. 
3 nm z g 
ÅG mm Uropsilus. 
M4/ y 
6 
RA 
Reg = Myogale. 
sg g 
6 
FE 5 Talpa: 
SØ & 
(3 
Så 
SA vr mø - &l S. 
vi ” Scalop 
4.0 227 
Ng RT -— Sorex. 
u lan 
; ARE 
us 2,- me 
io VU x  Gymnura. 
NE RE 
i VV < alerix. 
7 4 
H & 
lat se ED gg T. Erinaceus. 
HH +" 
1 bzr SØ 5 
Méæs Miss Chrysochloris. 
T F 
on Sae ERR i 
HA &s… 7. Potamogale. 
w sg & 
& 6 
FA 2 
4/4 v.… Potamogale. Mælketænder. 
247 Lg 
M/4es KG-g eg, = 
v 7 7. Microgale. 
kg 
kg 7 Hemicentetes: 
[ALS 22- Sen 
MØRE 0 GS Centetes. 
£ . 
RR Mælketænder 
ivæs 15 Centetes. ælketænder. 
i ge E 


" 


7—3-—17. 


Notocrinus virilis n. g., n. sp., 
a new viviparous Crinoid from the Antarctic Sea. 


Preliminary notice. 


By 
Dr. Th. Mortensen. 

Up to the beginning of the present century not a single vivi- 
Parous Crinoid was known, a rather curious fact, considering the 
fairly large number of viviparous forms known in the other classes 
of Echinoderms. It roused, therefore, a good deal of interest, when 
in 1905 Dr, K. A. Andersson in his paper ,Brutpflege bei Ante- 
don hirsuta Carpenter") made known the first remarkable case of 
a viviparous Crinoid. 

Dr. K. A. Andersson did not give any detailed account of the 
development of his »Antedon hirsuta", and as he has informed 
me that he does not expect to get the opportunity to do so, I 
applied to Professor O. Nordenskjåld for permission to work 
Out the development of this species, in order that I might include 
the report on it in a memoir, now under preparation, on the devel- 
Opment of some Crinoids, based on material collected during a voyage 
in the Pacific and the West Indies in 1914—16. Professor Norden- 
Skjåld not only readily granted my wish, but he also ordered the 
Whole collection of Crinoids made by the Swedish Antarctic Ex- 
Pedition sent to me, thinking that there might be something more 
in it to interest me. And so it turned out, indeed, even far beyond 
€Xxpectation. I beg herewith to tender my sincere thanks to Pro- 
fessor Nordenskjåld. 

The collection contains, after a preliminary examination, only 
4 species, viz. besides the » Anledon hirsuta" of Dr. K.A. Anders- 


") Wissensch. Ergebnisse d. Schwedischen Siidpolar-Expedition. Bd. 5. 


206 


son, some specimens of Promachocrinus kerguelensis, one spe- 
cimen of Anthometra ÅAdriani (Bell) and some specimens of a 
hitherto sunknown form which proves to be of more than usual 
interest, partly on account of some peculiar anatomical features, 
partly because it is viviparous. I shali give here a preliminary 
description of this remarkable form, naming it 


Notocrinus virilis n. g., n. sp. 

Centro-dorsal rather large, 
conical, ithe cirrus-sockets 
— arranged in ten columns of 
three or four each, sepa- 
rated by a naked space in 
the radii. 

Cirri XXX-— XL, 40-60, 
rather long and stout. The 
joints are of uniform length, 
rounded, the basal ones dis- 
tinctly thicker than the fol- 
lowing; the outer half of 
the cirrus is distinctly ser- 
rate, but the prominences 
of the joints are smooth, 
rounded. (Fig. 2). Terminal 
) claw not very prominent. 
Opposing spine short, nearly 
erect. 

Radials very well devel- 
oped, not at all concealed by the centrodorsal. In the angles be- 
tween the radials the small triangular basals!) are visible. I Br. I 
rounded, not in apposition laterally. 10 arms; brachials rounded, 
perfectly smooth. Oral pinnules short, consisting of 11—12 short 
joints; no terminal comb. The second pinnule slightly longer than 
the first. Outer pinnules somewhat longer, also short-jointed; the 
articulations slightly thickened ; the distal joints carry spines on their 
dorsal side. Sacculi few and irregularly placed. 


Fig. 2. Distal end of pinnule. 1/. 


") It is doubtless true basals, not basal rays. The reasons for this will be 


given in the final description. 


207 


Mouth central. The perisome with rather numerous, thick 
plates, among which the anal plate and sometimes also the oral 
plates are distinct. The ambulacral grooves have large side plates, 
and also the covering plates are well developed. 

The genital organs show some features, which are rather unique 
among Crinoids. They lie almost wholly in the arms, not 
in the pinnules, as is otherwise the rule. The testes are quite 
enormously developed, forming two alternate rows of conspicuous 
white bodies of bean-size, joining closely in the median line of 
the arm. The species-name virilis refers to this peculiarity. The 
cvaries are not nearly so large; they proceed a short way along the 
basal joints of the pinnule, but never so far as to reach the free 
part of the pinnule. Close to the distal side of each ovary there 
is a large cavity, in which the eggs are hatched. There' is no 
widening of the arm- or pinnule-joints; the brooding chamber is 
formed merely by the soft part of the arm. I have found only 1—3 
embryos in each brooding chamber. The opening of the brooding 
Chamber lies on a distinct papilla situated in the corner between 
the arm and the pinnule. The genital organs are found only from 
Pinnule 3 to 12. 

The species was dredged only at station 5, (64" 20 S. 56? 37' 
W.) in a depth of 150 m. 

The affinities of the genus Notocrinus are not very clear; it 
Seems hardly possible to include it in any of the families of Co- 
matulids as distinguished by A. H. Clark. But the discussion of 
this question must be left till the final paper. 

It is, indeed, astonishing that there should thus prove to be 
in the small amount of Crinoids brought home by the Swedish 
Antarctic Expedition no less than two viviparous forms, while hitherto 
not a single case of viviparous Crinoids was known. This also gives 
" Additional emphasis to the well-known, but not nearly so well under- 
Stood, fact that viviparous forms are especially numerous among ant- 
arctic Echinoderms. 

As regards the ,Antedon hirsuta" of Dr. K. A. Andersson, 
it has already been pointed -out by Dr. A. H. Clark that it is not 
identical with P. H. Carpenter's Antedon hirsula. It must be 
referred to the genus Isémetra, established by A. H. Clark. The 
Species dredged by the Swedish Antarctic Expedition represents a 


208 


new species, differing from the type and only other species of that 
genus hitherto known, I. angustipinna (P. H. Carp.), by its longer 
oral pinnules and by the much more widened joints of the genital 
pinnules. Neither is there any indication of the type species being 
viviparous. I shali name this new species Isometra vivipara n. sp. 

The full description of both these new Crinoids will be given 
in a Report on the Crinoids of the Swedish Antartic Expedition, 
presumably to be published in the course of this year in the 
» Wissenschaftliche Ergebnisse d. Schwedischen Siidpolar-Expedition". 
The account of the development of both species will be included 
"in the memoir, alluded to above, on the development of some 
Crinoids, to be published by the Carnegie Institution, Washington. 


18517; 


Hvorledes fortærer en Muldvarp sine Regnorme? 


Af 
Stud. mag. Elisabeth Deichmann. 
(Meddelt i Mødet d. 27. Oktober 1916.) 


I Brahetrolleborg Park blev der en Morgen tidlig (22. August 
S RE 7) fanget en levende Muldvarp, som frivillig befandt sig over 
Jorden. Den var tilsyneladende ganske rask og bevægede sig med 
Stor Livlighed rundt i den Stue, i hvilken den blev anbragt. Til 
Opholdssted fik den en Kasse med Jord, i hvilken den først gra- 
vede sig ned, men den lod ikke til at sætte særlig Pris paa at 
opholde sig under Jorden og forblev den meste Tid over Jorden, hvor 
den døde allerede samme Dag, den blev fanget, om Eftermiddagen 
ved Firetiden. Det blev forsøgt at fodre den med Regnorme, som 
den graadig spiste, idet den uden at betænke sig tog dem af min 
Moders og min Haand. Det var meget morsomt at se den Brug, 
den gjorde af sine Forpoter til at fastholde og samtidig rense Regn- 
Ormene med. Den indtog hver Gang, den fik en Regnorm, en 
&anske bestemt S pisestilling, idet den, efter med Tænderne at 
have grebet Regnormen i Forenden, drejede Albuerne stærkt ud 
til Siden og lagde Forpoternes Kløer fladt over hinanden. -Ved denne 
Bevægelse blev Regnormen klemt inde, som i en Saks, mellem 
de to Tommelkløer og den forreste Del af de to store seglformede 
Seneknogler. Idet nu Muldvarpen trak Regnormen til sig og lod 
den forsvinde i Munden, blev Ormen klemt saa haardt mellem For- 
Poterne, at ikke blot den Jord, der hang ved den udvendig, men 
alt eller saa godt som alt, hvad den indeholdt af Jord i Tarmen, 
blev udklemt og det saa voldsomt, at det sprøjtede et Stykke bort. 

I ,A History of British Mammals" ") findes ikke mindre end 


> G. Barrett Hamilton: A History of British Mammals. VII. Del, 
1911, pag. 42. 


Vidensk. Medd. fra Dansk naturhist. Foren. Bd. 68; 14 


210 


to ganske forskellige Angivelser af, hvorledes en Muldvarp fortærer 
sine Regnorme. Ifølge den ene Iagttagelse — en lIagttagelse gjort 
af Miss Brigthwen —- kastede Muldvarpen sig over Ormen med 
en Tigers Raseri og rev den, holdende den i Munden, i Stykker 
med sine skarpe Kløer og slugte hurtigt alle Stykkerne. Denne 
Beskrivelse stemmer ikke med, hvad jeg har fundet i Brehm's 
Thierleben, ifølge en Angivelse af Lenz, heller ikke med den anden 
lagttagelse, der findes i ,A History of British Mammals”, Mr. 
Adams' Iagttagelse, der ganske ligner den af Lenz gjorte, nem- 
lig, at Muldvarpen holder sit Bytte fast med Forpoterne og med 
disse renser Byttet for den vedhængende Jord, — hvad der stem- 
mer ganske med det, jeg iagttog hos det Eksemplar, jeg havde. 

Derimod angiver Mr. Adams, at Muldvarpen begynder snart 
ved den ene, snart ved den anden Ende af Regnormen, hvilket 
jeg ikke en eneste Gang iagttog. Tværtimod var det saa ganske 
tydeligt, at Muldvarpen var fuldkommen paa det rene med, hvad 
der var For- og Bagende paa Ormen. Den tog aldrig fejl, men 
følte sig — maar der blev lagt en Orm foran den — med Snuden 
frem til Ormens Forende, stillede sig op i den føromtalte Spise- 
stilling, for saa et Øjeblik efter at være rede til at fortære en ny 
Orm. Det vilde ogsaa være ret umuligt for den at faa klemt en 
Regnorm tom for Jord, hvis den klemte Ormen bagfra fremefter. 
Man kan prøve at efterligne Muldvarpen og med Fingrene klemme 
en Regnorm ren. Det gaar let, naar man klemmer forfra bagud, 
men den modsatte Vej giver ikke noget Resultat. 

"At Muldvarpen kender Forskel paa For- og Bagende hos Regn- 
ormen, bekræftes af Fried. Dahl"), der har undersøgt de Forraad, 
som Muldvarpen undertiden anlægger, og som kan indeholde om- 
trent 500 Regnorme: han har fundet, at disse alle er bidt i det 
forreste eller de forreste Segmenter. 

Derimod er der mig bekendt ikke noget Sted angivet, at Muld- 
varpen udklemmer Regnormens Tarmindhold, førend den fortærer 
Ormen, saaledes som jeg har iagttaget det. 


1) Fried. Dahl: Die Nahrungsvorråthe des Maulwurfs. Zoologischer An- 
zeiger, Nr. 353, 1891. 


03—FE 


Fuglene ved de danske Fyr i 1915. 
33te Aarsberetning om danske Fugie. 


Ved 
R. Hørring. 


I 1015 indsendtes fra 28 af de danske Fyr og Fyrskibe til 
Universitetets zoologiske Museum ialt 2546 Fugle af 82 Arter, 
faldne om Natten i Træktiderne. Sikker Efterretning haves om c. 
2850 artsbestemte faldne Fugle, idet Prøver af disse ere indsendte. 
lfølge Fyrmestrenes nøjere Opgivelser er yderligere opsamlet c. 
950 Fugle, hvoraf -c. 190 vare Lærker, c. 500 Drosler. Nøjere 
Efterretning haves saaledes om c. 3800 Fugles Død ved Fyrene.… 
I det hele synes der mindst at være faldet 4500 Fugle. 

De Fyr, hvorfra Fugle indsendtes, vare: 

Graadyb Fyrskib, R. M. Nielsen, Fyrskibsfører (172 Fugle fra 

62 Nætter). 

Sædenstrand Fyr, P. Larsen, Fyrmester (3 fra 3 Nætter). 
Blaavands Huk Fyr, S. Ross, Fyrmester (841 fra 35 Nætter). 
Vyl Fyrskib, J. S. Jensen, Fyrskibsfører (217 fra 78 Nætter). 
Horns Rev Fyrskib, J. S. Ibsen, Fyrskibsfører (298 fra 54 Nætter). 
Ly ngvig Fyr, C. A. Hansen, Fyrmester (61 fra 3 Nætter). 
Bovbjerg Fyr, C.J. R. Rude, Fyrmester (3 fra 1 Nat). 

odbjerg Fyr, L. F. Madsen, Fyrmester (15 fra 6 Nætter). 
Hanstholm Fyr, H. Roed, Fyrmester (6 fra 3 Nætter). 

kagen Fyr, E, Sonne, Fyrmester (84 fra 7 Nætter). 
Skagens Rev, H.S. Jensen, Fyrskibsfører (9 fra 7 Nætter). 
ordre Rønner Fyr, P. S. Pedersen, Fyrmester (2 fra 1 Nat). 
Læsø Trindel Fyrskib, H. Sonnichsen, Fyrskibsfører (82 fra 

22 Nætter). 

Østre Flak Fyrskib, A. P. Jensen, Fyrskibsfører (120 fra 39 


Nætter, 
147 


2lz 
(1915.) 
Anholt Knob Fyiskib, P. V. Eriksen, Fyrskibsfører (46 fra 23 
Nætter). 
Anholt Fyr, I. M. C. Bang, Fyrmester (23 fra 5 Nætter). 
Schultz's Grund Fyrskib, P. Larsen, Fyrskibsfører (31 fra 6 Nætter). 
Hjelm Fyr, A. Jensen, Fyrmester (13 fra 5 Nætter). 
Sejrø Fyr, N;: J. Z. Nielsen; Fyrmester (74 fra 7. Nætter): 
Vestborg Fyr, H. V. O. Westermann, Fyrmester (6 fra 4 Nætter). 
Stevns Fyr, L. D. A. Wedén, Fyrmester (23 fra 6 Nætter). 
Kjels Nor Fyr, J. C. Ryder, Fyrmester (133 fra 14 Nætter). 
Helnæs Fyr, A. Jacobsen, Fyrmester (4 fra 4 Nætter). 
Hammeren Fyr, A. M. Dam, Fyrmester (2 fra 2 Nætter). 
Dueodde N. Fyr, C. Liisberg-Poulsen, Fyrmester (10 fra 3 
Nætter). 
Møen Fyr, H. P. Jensen, Fyrmester (5 fra 3 Nætter). 
Gedser Rev Fyrskib, T. A. M. Andresen, Fyrskibsfører (237 fra 
" 31 Nætter). 
Hyllekrog Fyr, I. N. B. Høeg, Fyrmester (21 Fugle fra 2 Nætter) 
De Fugle, der indkom til Zoologisk Museum som faldne i 1915, 
vare: 
1. Anas crecca 1: 
Anas acuta 1 (2 faldt). 
3.  Oedemia nigra 3. 
4. OQedemia fusca 1. 
5. Procellaria pelagica 1. 
6.  Procellaria leucorrhoa 1. 
7... Porzana maruetta 2. 
8. Rallus aquaticus 6. 
9. Gallinula chloropus 1. 
10. Fulica atra 2 
11. Vanellus cristatus 7 (9 faldt). 
12. Charadrius squatarola 1. 
13. . Charadrius pluvialis 4. 
14... Ægialitis hiaticula 2. 
15: Hæmatopus ostreologus 1. 
16.  Actitis hypoleuca 1. 
17. Totanus ochropus 1. 
18. Totanus calidris 1. 
19. . Tringa alpina 9. 


(1915.) 
20. Tringa subarquata 1. 

21. Calidris årenaria 1. 

22. Limnocryptes gallinula 9. 
23. Gallinago scolopacina 2. 
24... Scolopax rusticula 4. 

25. Larus marinus 1. 

26. Larus fridactylus B 


29. Phalacrocorax graculus 1. 

30. Falco tinnunculus 3. 

31. Otus vulgaris 1. 

32.:- Columba palumbus 1. 

33. Cuculus canorus 1. 

82. 9 lyn torouilla 1V. 

35. Corvus frugilegus 4. 

36. Lanius collyrio 1. 

37. Alauda arborea 1. 

38. Alauda arvensis 541 (676 faldt). 
39. Sturnus vulgaris 331 (371 faldt). 
40. Troglodytes parvulus 9. 

41. Accentor modularis 5. 

42. Sylvia cinerea 13. 

43. Sylvia curruca 2. 

44. Sylvia atricapilla 49. 

45. Sylvia hortensis 61 (62 faldt). 
46. Hypolais icterina 3 (4 faldt). 
47... Acrocephalus palustris 2. 

48... Acrocephalus arundinaceus 6. 
49. Acrocephalus phragmitis 4. 

50. Acrocephalus aquaticus 2. 

51. Locustella nævia 4. 

52. Phyllopseustes trochilus 39 (40 faldt). 
53. Phyllopseustes rufus 27. 

54. Regulus cristatus 40. 

55. Anthus pratensis 73. 

56. Anthus obscurus 2. 

57. Anthus arboreus 5. 


Motacilla flava 1. 

Motacilla alba 2. 

Turdus iliacus 129 (178 faldt). 
Turdus musicus 350 (390 faldt). 
Turdus viscivorus 1. 

Turdus pilaris 47 (51 faldt). 
Turdus torquatus 2. 

Turdus merula 85. 

Saæxicola øenanthe 21. 

Praticola rubetra 1. 

Ruticilla phoenicura 44. 

Erithacus rubecula 392 (422 faldt). 
Cyanecula suecica 1. 

Muscicapa parva 1. 

Muscicapa atricapilla 53 (56 faldt). 


Fringilla menfifringilla 27. 
Chrysomitris spinus 2. 
Liqurinus chloris 5. 
Cannabina linota 5. 
Emberiza schoeniclus 34. 
Emberiza citrinella 2. 
Emberiza lappenica 2. 
Emberiza nivalis 7. 


Af de faldne Arter vare to, nemlig Slerna nigra og Embe- 
riza lapponica, ikke faldne ved Fyrene i Løbet af de foregaaende 
29 Aar. Tallet paa de Arter, der ere faldne i Løbet af de sidste 
30 Aar, er dermed naaet op til 171. 


Fortegnelse over de Fugle, der ere indsendte fra Fyrene 
som faldne om Natten. 
(Hver Nat henregnes til den følgende Dag.) 
Anas crecca. Krikand. 
Måj: 4de Sædenstrand 1 gad. 


215 
(1915.) 


2... Anas acuta. Spidsand. 
Oktober:.18de Hammeren 1 (2 faldt). 
Sortand. 


w 
> 
& 
Q 
= 
z. 
= 

UQ 
= 
w 


Marts: 13de Gedser Rev 1 gad. 

Oktober: 1Ode Vyl 1 gjun. 

Oedemia fusca. Fløjlsand. 

December: 17de Graadyb 1gjun. 

- Procellaria pelagica. Stormsvale. 
August: 7de Vyl 1. 5 

Procellaria leucorrhoa. Stor Stormsvale. 
Oktober: 14de Hanstholm 1. 


søg; 


Om 


ma 


7. Porzana maruetta. Rørvagtel. 

April: 6te Gedser Rev 1. 
Oktober: Ilte Hanstholm 1 9 jun. 

8. Rallus aquaticus. Vandrikse. 


April: 6te Gedser Rev I. 
Oktober: 12te Blaavands Huk 1. 
I3de Vyr 12500: 
14de Blaavands Huk 1, Hanstholm 1. 
November": 4de Lodbjerg 1. 
9. Gallinula chloropus. Rørhøne. 
Maj: 3dje Hjelm 17. 
10. Fulica atra. Blishøne. 
Oktober: 16de Blaavands Huk 1. 
November: Iste Vyl 1. 
11. Vanellus cristatus. Vibe. 
Februar: 18de Blaavands Huk 13. 
19de Lodbjerg IJ. 
20de (Hanstholm 1.) 
Marts: 5te Horns Rev 1. 
6te Vyl 13, Horns Rev 17, (Lyngvig 1). 
18de Schultz's Grund 1. 
November: 13de Lodbjerg 1. 
I Klammer er, efter Fyrmestrenes Oplysninger, vedføjet Tallet paa de 
faldne Fugle, naar dette er et andet end Tallet paa de indsendte; paa 
samme Maade anføres efter Fyrmestrenes Oplysninger Viber og Stære, 
selv om intet er indsendt. 


y) 


216 
(1915.) 


12... Charadrius squatarola. Strandhjejle. 
September: 8de Lodbjerg I ? jun. 
13... Charadrius pluvialis. Hjejle. 


September: 26de Vyl 1.9 jun. 
November: Ste Vestborg 1. 
14... Ægialitis hiaticula. Præstekrave. 
Marts: 17de Helnæs 18. 
September: 23de Sædenstrand 1 jun. 
15... Hæmatopus ostreoldgus. Strandskade. 
December: 24de Vyl 1. 
16. Actitis hypoleuca. Mudderklire. 
August: 17de Lyngvig 1. 
17... Totanus ochropus. Svaleklire. 


" August: 20de Blaavands Huk Ig'jun. 
19. Tringa alpina. Ryle. 
Februar: 14de Blaavands Huk 1. 
Marts: 6te Vyl 19 ad. 
16de Blaavands Huk 19 ad. 
April: Øde Kjels Nor 1 2jun. 
August: 16de Vyl 1. 
September: 20de Vyl 19 jun. 
" Oktober: 6te Horns Rev 1 2jun. 
lite Østre Flak 13. 
i3de Hyllekrog 12 jun. 
20. Tringa subarquata. Krumnæbet Ryle. 
August: 7de Blaavands Huk 1 
21. Calidris arenaria. Selning, 
November: I3de Dueodde N. 1g. 
22. Limnocryptes gallinula. Enkelt Bekkasin. 
Maj: 2den Sejrø 19 ad. 
September: 28de Horns Rev 19 jun. 
Oktober: 6te Horn Rev 17. 
8de Blaavands Huk 19 ad. 
Ilte Skagen |. 
l6de Vestborg 1 9 jun. 


LÅ 


(1915.) 


285 


(28 
2 


217 


18de Blaavands Huk 2. 
19de Lyngvig 1. 
Gallinago scolopacina. Horsegøg. 
April: 16de Blaavands Huk 192 ad. 
November: 13de Horns Rev 19 jun. 
Scolopax rusticula. Skovsneppe. 
Marts: 22de Blaavands Huk 1. 

April: 8de Hammeren 1 2 ad. 

Oktober: 13de Blaavands Huk 19 jun. 
20de Dueodde N. 182jun. 
Larus marinus. Svartbag. 

Maj: 2den Sædenstrand 1% ad. 
Larus tridactylus. Tretaaet Maage. 
December: 9de Graadyb 1 jun. 
Sterna nigra. Moseterne. 

Juli: 12te Graadyb 1 jun. 
Mergulus alle. Søkonge. 
November: 5te Graadyb 1. 

6te Graadyb 1. 
12te Vyl Il. 
Phalacrocorax graculus. Topskarv. 
September: 21de Vyl 1. 
Falco tinnunculus. Taarnfalk. 
Oktober: 5te Graadyb 1 (jun. 
20de Graadyb 1. 
December: 3dje Graadyb 17. 


-… Otus vulgaris. Skov-Hornugle. 


December: 15de Stevns 1. 
Columba palumbus. Ringdue. 
April: 4de Kjels Nor 1. 
Cuculus canorus. Gøg. 
Oktober: 10de Sejrø 17. 
Iynx torquilla. Vendehals. 
Maj: 2den Hjelm 2, Sejrø 2. 
Tde Hanstholm I, Skagen 3 (23, I 9 ad.). 
August: 17de Blaavands Huk 17, Lyngvig 2 (1 9 ad.). 
Corvus frugilegus. Raage. 
Februar: 23de Horns Rev I? ad. 


(1915.) 


BL: 


38. 


Marts: 


18 


5te Graadyb 17, Horns Rev 1 92 ad. 
6te Graadyb 1. 


Lanius collyrio. Tornskade. 


Oktober: 


Ilte Blaavands Huk 1 g'jun. 


Alauda arborea.  Hedelærke. 


Oktober: 


18de Blaavands Huk 1. 


AÅlauda arvensis. Lærke. 


Januar: 


Februar: 


Marts: 


åde Vyl 13: 

7de Østre Flak 1. 

8de Graadyb 1. 

10de Graadyb 17, Vyl ig. 

lite Graadyb 13; Vyl:6 (59, I Pad.) 

12te Graadyb 6 (57, 12 ad.), Vyl 4 (3, 1 9 jun.), 
Horns Rev 8, Østre Flak 2. 

13de Graadyb 10, Vyl 5 (25 faldt), Horns Rev 


og. 

14de Graadyb 4 (23, 29 ad.), Blaavands Huk 25, 
Vyl 17, Østre Flak 13, Gedser Rev Id. 

i5de Graadyb ig, Vyl 17, Østre Flak 5 (4, 
1 2 jun.), Anholt Knob 1 g, Anholt3(2g', I 9 ad.). 

16de Graadyb 19ad., Vyl 13, Østre Flak 2, 
Anholt 37, Kjels Nor 1. 

18de Graadyb 33, Vyl 7 (63, 12 jun.), Horns 
Rev 107. 

19de Kjels Nor 23, Gedser Rev 2g'. 

20de Blaavands Huk 33, Vyl 13, Horns Rev 8 
(67, 29 jun.), Læsø Trindel 67, Østre Flak 5. 

2ide Graadyb 3 (23, 19 ad.), Blaavands Huk 2J'. 

22de Graadyb 2 (1, 19 jun.), Horns Rev 2 (Id, 
12v2ad) 

23de Graadyb 19ad., Vyl 19, Horns Rev Id, 
Skagens Rev ig. 

Ste Graadyb 1. 

6te Graadyb 16 (8 7, 39 ad., 52 jun.), Vyl Id, 

= Horns Rev 17. 

7de Graadyb 27. 

8de Graadyb 19. 


»IOde Vyl TY jun. 


(1915.) 


April: 


219 


I5de Kjels Nor 3 (23,1 2 jun.), Gedser Rev I 2 jun. 

17de Vyl 19 jun. 

22de Blaavands Huk 17, Anholt 17. 

2Z4de Gedser Rev 12 jun. 

25de Schultz's Grund 19 jun. 

3dje Anholt Knob 19 (14 faldt). 

4de Horns Rev 1g, Læsø Trindel 3 9, Østre Flak 
12, Anholt Knob 12 ad. (2 faldt), Gedser Rev 
Pad: 

6te Vyl 13, Skagen 8 9 ad., Læsø Trindel 1 2 jun., 
Gedser Rev 1 9 jun. (3 faldt). 

Tde: Horns Rev 19 jun, Gedser Rev 12 ad. (2 
faldt). 

8de Gedser Rev 1 2ad. 

12te Østre Flak 39 ad. 

I3de Schultz's Grund 1. 

l4de Østre Flak 392. 

ISde Graadyb 19. 

l6de Gedser Rev 12 ad. 

20de Læsø Trindel 2 (1, 199jun.), Østre Flak 2 
tea mn] 


Shaker å3dje Anholt Knob 1. 


4åde Blaavands Huk 29 ad. 

5te Blaavands Huk 12ad., Anholt Knob 19 ad. 

6te Gedser Rev 39 ad. 

7de Blaavands Huk 5 (39ad., 2 9 jun)), Vyl LY 
jun, Horns Rev 2 (1 Pad, 2Y jun.) 

8de Blaavands Huk 18 (17,99 ad., 82 jun.), Vyl 
19 ad. (10 faldt), Horns Rev 8 (49 ad., 4 2 jun.), 
Stevns 1 2 ad: 

9de Graadyb 12 ad., Blaavands Huk 19 (5g, 12 
2 ad., 229 jun.), Vyl 19 ad. (4 faldt), Horns Rev 
12jun., Gedser Rev 32 jun. 

l0Ode Graadyb I 2 jun., Blaavands Huk 2 2 ad.. Kjels 
Nor I gg, Gedser Rev 1. 

Ilte Blaavands Huk 59, Vyl 129ad., Sejrø 5 (1 
dd, 2%ad., 2% jun), Stevns 12 jun. 

12te Blaavands Huk 3, Gedser Rev 5 (23, 39 ad.). 


(1915.) 


November: 


220 


1l3de Østre Flak 19%ad:;, Sejrø:2 (13, 1 
Kjels Nor 19 ad., Gedser Rev 29 (83, 79ad., 
14 2 jun.) 

Il4de Blåavands Huk 1, Vyl 2:(19 ad, 1 9j09,), 
Horns Rev 5 (27; .397un.); Skagen 1 Øg. 
Østre Flak 4 (23, 29 jun.), Anholt Knob 1, 
Stevns 12 jun. 

15de Graadyb 29 ad., Blaavands Huk 1, Vyl 292 
jun., Horns Rev 5 (17, 39ad,, 1 908), Lod 
bjerg 19,:Skagen 1 9jun., Østre Flak 3 (23, 
12jun.; 5 faldt), Anholt Knob 1 9 jun., Schultz's 
Grund 1 gg, Vestborg 22 ad., Kjels Nor 7 (69 
ad., 1 2 jun.), Hyllekrog 12 jun. 

l6de Graadyb 29 ad., Blaavands Huk 48 (1lg, 
2229 ad., 159 jun.), Vyl 29 ad. (62 faldt), Horns 
Rev 7 (33, 29 ad., 29 jun.), Lyngvig 5 2, 
22Qad., 19jun.; 15 faldt), Læsø Trindel 29 ad., 
Østre Flak 12 jun, Hjelm 4 23, 229 j09)) 

17de Graadyb 1 9 ad., Blaavands Huk 6 (47, 2 2 ad.). 

18de Blaavands Huk 6 (27,29 ad., 29 jun.), Vy! 
6 (39ad, 390), Horns Rev 28. 
l9de Blaavands Huk 19ad., Vyl 29jun., Østre 


Flak 1 2 jun. 

20de Skagen 13, Dueodde N. 19 jun., Gedser 
Rey dg. ; 

3ålte Graadyb 19 jun. 

den Vyl IØ: 


3dje Gedser Rev 19 jun. 

4de Graadyb 17, hy 2(12, 19 ad.), Østre Flak 
Fa: 

Ste Sejrø 3 (23, 19 jun.), Kjels Nor 1 g', Gedser 
Rev 2 (13, 19jun). 

6te Blaavands Huk 10 (97, 19 jun.), Vyl 2 (Id, 
12 ad.), Horns Rev 4 (23, 29 jun.). 

7de Horns Rev 23: 

12te Graadyb 19 jun. 

I3de Vyl 2 (19, 19 jun.), Lodbjerg 1 2 jun. 

I5de Vestborg 19 jun. 


(1915.) 


39. 


December: 


221 


3dje Graadyb I. 

4åde Vyl 13', Horns Rev 2.5. 

Ste Vyl 17, Horns Rev 17. 

6te "Graadyb LJ. 

12te Læsø Trindel 17 (153,2 9%40n.; 31 faldt). 
ålte Vyl 237, Horns Rev IJ. 


Sturnus vulgaris. Stær. 


Januar: 
Februar: 


Marts: 


April: 


2Ode Horns Rev 1. 

12te Horn Rev 1. 

13de Graadyb 1 9 ad. 

I8de Horns Rev 3 (17, 29 ad). 

19de Helnæs 17. 

2Ode Graadyb 33, Blaavands Huk 9 (83, 19 
ad.), Vyl 12 ad. Horns Rev 4 (37, IYad). 

2ilde Blaavands Huk 1 3. 

23de Vyl 12 ad. 

6te Graadyb 27. 

7de Graadyb 3 (17, 29 ad.), (Nakkehoved 1). 

13de Blaavands Huk 129ad., Horns Rev 3 (27, 
12), Gedser Rev 1. 

låde Graadyb 1 2 Vyl 7, Horns Rev 3 (28, 
E 23 

I5de Graadyb 19, Blaavands Huk 3 (13, 29 ad.), 
Vyl 19, Østre Flak 19, Kjels Nor 2g', Gedser 
Revy I Pad 

l6de Graadyb 2 (17,19), Blaavands Huk 10 
(37: 79), Horns Revy 5 (42, 19 ad.). 

20de Anholt Knob 1 2 jun. 

2lde Horns Rev 29 ad. 

22de Blaavands Huk 114 (39/ad., 14J'jun., 46 
ad, 159jun.), Horns Rev 3 (IJad, IF ad.), 
(Lodbjerg 2), Anholt 3 (29 ad., 1 gjun.), Schultz's 
Grund 1.9 ad, Sejrø 10 (87, 12 ad., 1 2 jun.). 

23de Blaavands Huk 6 (3gad., 3? jun.), Horns 
Rev 1 gad., Hjelm 3. : 

25de Horns Rev 129ad., Anholt Knob 1 gad. 

3dje Graadyb 1 9 ad., Blaavands Huk 1 gjun., Vyl 

129 jun. i 


(1915.) 


FPS 


4de Østre Flak 1 gad. 

6te Horns Rev 1.9, Skagen 12 ad., Kjels Nor Il 
(Sad, 23 jun, fY ad.) 

7Tde Horns Rev 1 gg, Kjels Nor 4 (2 gjun., 2 2 jun.). 

8de Vyl I gad. 

Ode Kjels Nor 4 (39 ads, 19 040)). 

l0de (Sejrø 4.) 

12te (Skagen 2.) 

14de Vyl 19jun., Horns Rev 19. 

i5de Hørns Rev 3 (LSjun.; 2 Pjun)): 

l6de Blaavands Huk 2 (1 gad., I gjun.), Vyl 19 
jun., Anholt Knob 1 9 jun., (Læsø Rende 1), (Hes- 
selø 1). 

18de Blaavands Huk 2 (1 gjun., 1 2 jun.). 

20de Bovbjerg 1 g',(Skagen 1), Nordre Rønner I £ ad. 


j: 3dje (Møen 1.) 
Oktober: 


Ste (Dueodde N 2.) 

Tde (Dueodde N. 4.) 

8de (Dueodde N. 3.) 

9de Gedser Rev 10 (4g'ad., 6 9 ad.). 

l0de Østre Flak 1, Kjels Nor 4, (Dueodde N. 1). 

Ilte Blaavands Huk 3 (1 gad., 2 2 ad.), Østre Flak 
I gad, Stevns 12 jun. 

i2te Sejrø 2 (LS ad., I Pad:). 

13de (Hesselø 4), Schultz's Grund 1 g'ad., Kjels Nor 
6, (Møen 2), Gedser Rev 12 (6 gad., 59 ad., I 
2 jun.), Hyllekrog 3 (1 gad., 129 ad., I 2 jun.; 
12 faldt). 

l4de Stevns 1 gad., Møen 23 ad., (Dueodde N. I). 

15de Blaavands Huk 1, Vyl I gad., Horns Revid 
ad., Schultz's Grund 1 gad., Vestborg I 2 ad. 

léde Blaavands Huk 1 gad., Vyl 19 ad., Horns 
Kev 2 (1Pad 19 ju4n.). 

18de Graadyb 19 jun., Møen I gad. 

19de Østre Flak 12 ad. 

20de Horns Rev 13, Gedser Rev 2 (1, I ? ad-)- 

26de Horns Rev 17. 

28de Vyl I gjun. 


223 
(1915.) 


November: 2den Gedser Rev 19 ad. 
3dje Gedser Rev 1g. 
4de (Lyngvig 2.) 
5te Graadyb 19 jun., Sejrø 12 ad., Kjels Nor 3 (1 
djun, 2004) 
6te Vyl 1 2 jun. 
7Tde Horns Rev 19 jun. 
l0ode Schultz's Grund 2. 
13de Dueodde N. 19, Møen 2 (19ad., 1 2 jun.). 
40. Troglodytes parvulus. Gærdesmutte. 
Oktober: 7de Blaavands Huk 1. 
12te Blaavands Huk 1. 
15de Læsø Trindel 2. 
l6de Graadyb 1. 
17de Blaavands Huk 1, Anholt Knob 1 9jun. 
19de Lyngvig 2 jun, 
41. Åccentor modularis. Jernspurv. 
April: 14de Vyl 1, Østre Flak 1. 
16de Østre Flak 1 92 jun. 
17de Skagens Rev I. 
September: 28de Vyl 1. 
42. Sylvia cinerea. Tornsanger. 
Maj: 7de Vyl 13 
August: 16de Anholt Knob 19 jun. 
17de Blaavands Huk 3 (1, 22 jun.), Lyngvig Id. 
18de Stevns 1 2 jun. 
September: 2den Blaavands Huk 5. 
Oktober: 5te Blaavands Huk 1 9 jun. 
Sylvia curruca. Gærdesanger. 
August: 18de Stevns 1 2 jun. 
Oktober: 6te Østre Flak 17. 
44. Sylvia atricapilla. Munk. 
Oktober: 4de Blaavands Huk 1 2 jun. 
5te Blaavands Huk 19, Horns Rev 1 g', Østre Flak 
Al1g, 1%) 
6te Horns Rev 192 jun. 
7de Blaavands Huk 4 (38, 179 jun.), Dueodde N. 
LØ. 


224 


(1915). 


45. 


46. 


47. 


48. 


49. 


8de Blaavands: Hak 2 (13; 182): 
l0de Gedser Rev 2 (1 Zad, 19 jun): 
ifte Blaavands' Huk FG, VIE ES: 
12te Blaavands Huk I, Gedser Rev 192 ad. 
13de Schultz's Grund 12 jun., Gedser Rev 3 (IØ 
ad., I gjun., 1 9 jun.), Hyllekrog 2 (1 g, 1 2 jun.). 
14de Østre Flak 19 jun., Stevns 19. 
15de Skagen 3 (23, 19), Schultz's Grund I $ jun. 
16de Graadyb 2 (1 g, 19 jun.), Blaavands Hukl Øg, 
Vyl 7 (23, 39 ad., 2:9 jun); Østre Flak 13: 
17de Blaavands Huk 2 (13, 12jun.). 
18de Blaavands Huk 2 (19ad., 19 jun.), Horns 
Rev I 9 jun. 
19de Blaavands Huk 27. 
Sylvia hortensis. Havesanger. 
August: 15de Læsø Trindel I. 
l16de Anholt Knob 1. 
17de Blaavands Huk 40 (10 Fad., 13g'jun., 82 ad., 
89 jun.), Horns Rev 1, Lyngvig 6 (IØ, 3% 
jun.), Gedser Rev 1 gjun. (2 faldt). 
18de Kjels Nor 19 jun. 
September: 2den Blaavands Huk 5. 
Oktober: 5te Blaavands Huk 1, Horns Rev 19 jun. 
13de Gedser Rev 1. 
14de Blaavands Huk 1. 
17de Blaavands Huk 1. 
Hypolais icterina. Gulbug. |. 
August: 14de Gedser Rev 17 (2 faldt). 
17de Lyngvig 289 jun. 
I8de Kjels Nor 17. 
Acrocephalus palustris. Kærsanger. 
August: 18de Kjels Nor 27. 
Acrocephalus arundinaceus. Rørsanger. 
Oktober: 7de Blaavands Huk 1. . 
8de Blaavands Huk 2. ; 
l0ode Blaavands Huk 1 9jun., Kjels Nor I. 
Ilte Hanstholm I 7. 
Acrocephalus phragmitis. Sivsanger. 
Oktober: 10de Blaavands Huk 17. 


225 
(1915.) 


12te Blaavands Huk 1. 
18de Kjels Nor 2. 
50. Acrocephalus aquaticus. Vandsanger. 
August: 7de Gedser Rev 1. 
Oktober: 7de Dueodde N. 1. 
Locustella nævia. (Græshoppesanger. 
Oktober: 9de Blaavands Huk lg. 
Ilte Blaavands Huk 19 jun. 
I5de Horns Rev 19 jun. 
19de Lyngvig 1. 
52. Phyllopseustes trochilus, Løvsanger. 
Maj: 2den Kjels Nor 1. 
August: 14de Gedser Rev 1 g (2 faldt). 
l6de Anholt Knob Ii ? jun. 
17de Graadyb 1 gad., Blaavands Huk 13 (7g'ad., 
2djun., 29 ad., 29 jun.), Vyl 19, Lyngvig 4 (2 
gad, 23jun) 
29de Graadyb 1. 
September: 14de Skagens Rev 2. 
Oktober: 5te Blaavands Huk IØ, Horns Rev 1 $% jun. 
7de Dueodde N. I g'jun. 
8de Blaavands Huk 3, Vyl lg. 
12te Graadyb 1 9 jun., Blaavands Huk 1 g'jun., Ged- 
ser Rev I 2 in. 
14de Anholt Knob 1. 
iSde Østre Flak FÉ jen, 
16de VyT I 
17de Blaavands Huk 12 jun. 
533. Phyllopseustes rufus. Gransanger. 
Oktober: 4de Vyl 1. 
5te Blaavand Huk 2, Horns Rev 1 8 jun. 
6te Gedser Rev 2 (1 gjun., 1 2 jun.). 
Tde Graadyb 23, Blaavands Huk 3 (1J, 19 ad., 
19 jun.) Vyl 28, Dueodde N. I. 
8de Blaavands Huk 4 (23, 19 ad., 12 jun.), Vyl 
12ad, Stevns 1. ' ; 
Ilte Blaavands Huk 1 9 jun. 
14de Blaavands Huk 1. 
Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 68. RB 


mm 
- 


(1915.) 


54. Regulus 
Oktober: 


226 


ISde Skagen 1. 

i6Gde Vyk Horns Rev 13: 

18de Vyl 1 2 jun. 

l9de Vyl ig. 

cristatus. Fuglekonge. 

8de Blaavands Huk 1. 

9de Blaavands Huk 1. 

l0de Blaavands Huk 1 3, GedserRev 2(18,192). 

Ilte Gedser Rev FS. 

12te Blaavands Huk 19, Gedser Rev 18$. 

f3de Schultz's Grund 1 9; Gedser Rev PP 

14de Horns Rev 29, Østre Flak 29, Stevns 1 dg. 

15de Blaavands Huk 129, Skagen 19, Kjels Nor 
4 (39,19); Hyllekrog 5 (23, 38). 

16de Vyl 17, Horns Rev 13, Anholt Knob Id. 

19de Vyl 17, Horns Rev 27, Lyngvig 19. 

20de Graadyb 13, Gedser Rev 5 (28, 32). 


55.  Anthus pratensis. Engpiber. 


anuar: 
Marts: 
April: 


August: 
September 


Oktober: 


IGde Østre Flak 13: 
TdeVyl 17. 

I3de Graadyb 19, Vyl 3. 
2øde VYE I 

29de Vyl 1. 


: 28de Vyl 3, Horns Rev 2 (1 g, 19 jun.), Østre 


Flak 2 
29de Vyl 5 (23, 19ad., 29 jun.), Østre Flak 2. 
30te Horns Rev 3. 
liste Vyl 1, Horns Rev 1. 
5te Graadyb 13. 
6te Graadyb 2 (1 g, 19 jun.), Gedser Rev 2 (! då, 
1 2 jun.). 
7de Horns Rev 1. 
8de Vyl I 9 jun. 
9de Graadyb 1 3, Horns Rev 1, Østre Flak Il. 
13de Horns Rev 19 jun. 
l14de Horns Rev 19 ad. 
I5de Horns Rev 2 (1 3, 12 ad.). Schultz's Grund |. 
l6de Vyl 1 g', Østre Flak 19 jun. 


227 
(1915.) 


17de Blaavands Huk 19ad., Horns Rev 2 (1, 
12 jun.), Anholt Knob 1 9 jun. 
18de Graadyb 3, Vyl 8, Horns Rev 1 2 jun. 
19de Graadyb 1, Horns Rev 1, Anholt Knob 1. 
20de Horns Rev 1% jun. 
2lde Horns Rev 1: 
22de Vyl 1. 
28de Graadyb 2. 
November: Iste Vyl 1. 
eden Vu 12 
4de Horns Rev 2 (1g, 19 jun.). 
13de Graadyb 1. 
56. Anthus obscurus. Skærpiber. 
September: 30te Horns Rev 1. 
Oktober: 18de Vyl 1. 
57. Anthus arboreus. Træpiber. 
Oktober: 8de Blaavands Huk 3. 
lite Blaavands Huk 1. 
14de Stevns 1. 
58. Motacilla flava. 
Maj: 8de Vyl 1. 
59. Motacilla alba. Hvid Vipstjert. 
August: 24de Graadyb 1 gjun. 
Oktober: 6te Horns Rev 19 ad. 
80. Turdus iliacus. Vindrossel. 
April: 3dje Blaavands Huk 1. 
4de Kjels Nor 19, Gedser Rev 1 g'. 
8de Gedser Rev 1. 
15de Læsø Trindel I g. 
16de Skagens Rev 19 jun., Østre Flak 23, Kjels 
Nor I 2 jun. 
17de Stevns 19, Gedser Rev 1 g (2 faldt). 
20de Nordre Rønner 1 g, Læsø Trindel 1. 
21lde. Østre Flak 19 jun. (10. faldt). 
Oktober: 5te Blaavands Huk 23, Vyl 19 jun., Horns Rev 2 
ag; 1Pady 
6te Horns Rev 1 g, Østre Flak 19 (4 faldt). 
Tde Blaavands Huk 4 (1, 39 jun.). 


(1915.) 


GE. 


November: 


December: 


228 


8de Blaavands Huk 4 (27, 22 jun.). 

10de Kjels Nor 1. 

lite Blaavands Huk 29 jun., Horns Rev If, Ska- 
gen 7 (33,39 ad; 1 Pjun,); Østre Flak Få: 

12te Blaavands Huk 1. 

13de Østre Flak 12 ad. 

14de Blaavands Huk 1, Horns Rev I g, Skagen 2 
(18, 19 ad.) ; 

15de Blaavands Huk 3, Skagen 2. 

16de Graadyb 17, Blaavands Huk 2 (1,19 jun.), 
Læsø Trindel 19 ad., Østre Flak 1 9 ad., Hjelm 
1 2 jun. 

17de Blaavands Huk 4 (29 ad., 1 2 jun.). 

18de Blaavands Huk 47, Vyl3(13,22jun.; 20 
faldt), Læsø Trindel 1. ; 

19de Blaavands Huk 5 (33,29 jun.), Vyl 1 9jun., 
Horns Rev 19ad., Lyngvig 11 (23, 19 ad., 4 
2jun.; 30 faldt). 

20de Skagen 10 (29 jun.). 

iste Vyl 2 (18, 19 RA) 

3dje Graadyb 12 jun, Vyl ig 

4de Østre Flak 1. 

5te Skagen 2 (1, 12 jun.), Læsø Trindel 2 ? jun., 
Sejrø 7 (53, 19 ad., 1 $ jun.), Kjels Nor 3 (25, 
1/29 jun,). : 

6te Blaavands Huk 3 (17, 19 ad., 1 2 jun.), Horns 
Rev 12 ad. ; 

10de Schultz's Grund 5 (17, 19ad., 3 2 jun.). 

13de Læsø Trindel 1 gg. 

7Tde Graadyb 1 g. 

28de Østre Flak 1 g. 


Turdus musicus. - Sangdrossel. 


April: 


3dje Blaavands Huk 1 gad. 

4de Kjels Nor 4 (39, 19 ad.). 

7de Kjels Nor ig. 

9de Kjels Nor 7 (27, 59 ad.). 

l6de Skagens Rev 19jun., Østre Flak 1g', Kjels 
Nor 3 (1 gad, 2 Fjun.). 


(1915). 


229 
19de Læsø Trindel 1. 
20de Bovbjerg 1. 
2lde Lodbjerg 5 (2Jad., 2Jjun., 1 2 ad.). 


j: 2deri 'Sejrø 17 (5 Fad, 33Jjun, Sad 40 me) 
Oktober: 


4de Vw ig. 

Ste Blaavands Huk 16 (5SJad., Sgjum, 29 ad., 
42 jun.), Horns, Rev 3 (19 ad., 29 fun), Læsø 
Trindel 1 gjun., Østre Flak 4 (1 Jad., 2djun., 
Fad; 8 flad: 

6te Graadyb 19jun., Horns Rev 5 (2gjun., 19 
åd., 22 jun), Læsø Trindel 2 (1 Zad., 19 jun.), 
Østre Flak 4 (1 gjun., 39 jun.; 16 faldt), Ged- 
ser Rev 3 (1300, 1 PIN 

7de Graadyb 1 gjun., Blaavands Huk 34 (9 Jad., 
Sd jun 59ad, 129 jun), Horns Rev 12 jon 

8de Graadyb 2 (1 gad., 1 2 ad.), Blaavands Huk 32 
(8 Fad, SFjun, Sad ITS EN Vyb FJ ad 
(10 faldt), Horns Rev 2 (Igjun., 1 9 jun.), An- 
holt Knob 1 gad. 

9de Graadyb I gjun., Blaavands Huk 5 (1 g'ad., I 
Pad, 39 jun), Vyl 19 jur (3 faldt): 

l0de Blaavands Huk 2 (1 gjun., 19 jun.), Horns 
Rey 2 (| Jad. 1 2 jun), Sejfø 13 ad, Kjels 
Nor 13: 

Ilte Graadyb 1 gjun., Blaavands Huk 15 (1 gad., 6 
2 ad., 829 jun.), Horns Rev 9 (29 ad., IJ jun.), 
Skagen 1 2? jun., Sejrø 3 (1 Zjun., 2 2 ad.), Stevns 
1 2 jun. 

12te Blaavands Huk 34, Vyl1 2 jun. (5 faldt), Horns 
Rev 2 (1 gjun., 1 9 jun.), Læsø Trindel 1 2 jun., 
Gedser Rev 29jun. | 

13de Blaavands Huk 8 (1 gjun. 29 ad., 5 9 jun.), 
Vyl 19 ad., Horns Rev 29 jun., Schultz's Grund 
I gjun., Sejrø I 9 ad., Kjels Nor 11, Gedser Rev 
9 (3Jad., ig jun., 29 ad., 32 jun.). Hyllekrog 
2 (I Pad, 1Yjun ; 4 faldt) 

14de Blaavands Huk 9, Østre Flak 2 EN iftad, I 
2 jun.), Stevns 1 gjun. 


(1915.) 


November: 


December: 


230 


15de Blaavands Huk 5, Anholt Knob 1 g'jun., Schultz's 
Grund 1 Yjun., Kjels Nor 292 ad. 

16de Graadyb 2 (1 gjun., 1 9 jun.), Blaavands Huk 
1 9 jun., Læsø Trindel 1 g jun., Anholt Knob 1 
go jun. 

17de Blaavands Huk 6 (1Igad., 23 jun, 329 jun, 
Anholt Knob 2. 

18de Blaavands Huk 5 (1 gad., 3 jun., 1 $ jun.), 
Horns Rev 5 (1IJad, 33 jun., 179 jun) 

19de Blaavands Huk 19 jun., Horns Rev 2 (Ig 
iun., 12 jun:), Lyngvis 3 (29 ad, 19 jun-; 10 
faldt), Læsø Trindel 1, Østre Flak 1 9 jun. 

20de Horns Rev 19jun., Skagen 6 (I gjun., 19 
jun.), Østre Flak 1 gjun. 

6te Blaavands Huk 12 jun. 

råde: Horns Rev 29 jun: 

5te Horas Rev 12 jun, 


62. Turdus viscivorus. Misteldrossel. 


April: 


19de Læsø Trindel 1 2 jun. 


63. Turdus pilaris. Sjagger. 


Januar: 


Februar: 


November: 


Både VILE: 

14de Gedser Rev 19 ad. 

17de Vyk TS jun; 

Ilte Østre Flak 19 ad. (2 faldt), Anholt 4 (1g', 2 
Pad FØ9 jun). Helnæs 19 ad; 

12te Østre Flak 19 jun. (4 faldt), Anholt 3 (25, I 
2 ad.), Gedser Rev 27. 

I3de Horns Rev 17, Østre Flak 1 go. 

14de Blaavands Huk 13, Læsø Trindel 3 (IØ, 
2 jun.), Anholt Knob 1. 

I5de Anholt Knob 1, Anholt ig. 

16de Anholt 5 (43, 19 ad.), Gedser Rev I 2 ad. 


DW 


i lite Gedser Rev 1. 
il: 17de Stevns 19 ad. 
j: 12te Anholt Knob 1. 


Ste Blaavands Huk 2 (1 KR 1 9 jun.). 
6te Blaavands Huk 27. 


13de Horns Rev 17, Læsø Trindel 1 2 ad. 


(1915.) 


December: 


231 


6te Anholt Knob 1. 

28de Østre Flak I. 

30te Læsø Trindel 1 2 ad. 

3lte Horns.Rev 2 (19 ad; 1 2jun.); Østre Flak 3 
(17, 29 ad.). 


Turdus torquatus. Ringdrossel. 


April: 
Oktober: 


20de Bovbjerg 17. 
19de Blaavands Huk 1. 


Turdus merula. Solsort. 


Januar: 
Februar: 


Marts: 


April: 


Oktober: 
November: 


Øde Vyl 1 gad. 
18de Hjelm I gad. 
20de Graadyb 1, Blaavands Huk 27, Horns Rev 


2: 

6Gie Vyl sg; Horns Rev 2 (EØS ER), 

lite Vyl tig. z 

13de Blaavands Huk 3 (17, 29ad.), Horns Rev 
GØS. SØN 


14de Vyl 17, Helnæs 1 gad. 

I5de Horns Rev 1. 

16de Blaavands Huk 37, HornsRev4(24,29). 

2lde Graadyb 1 9 ad., Horns Rev 19 jun. 

22de Schultz's Grund 2 (19 ad., 12 jun.), Gedser 
Rev [Pjur 

24de Gedser Rev I gad. 

25de Schultz's Grund 19 ad. 

3dje Blaavands Huk 19ad., Horns Rev 7 (I g'ad., 
12 ad., 5 9 jun.), Læsø Trindel 6 (4 ad., 19 ad., 
FØR). 

4de Vyl 2gad., Horns Rev 27, Læsø Trindel ] 
I, Østre Flak 19 jun., Kjels Nor 19 jun., Ged- 
ser Rev 1 jun. 

Gte Skagen 4 (2Jad., 22 jun.) 

7de Kjels Nor 12 jun. 

9de Graadyb I, Horns Rev 39 jun. 

12te Østre Flak 12 jun. 

2ide Anholt Knob 19. 

I5de Lodbjerg I 2 jun. 

4de Lodbjerg 1 2 jun. 


(1915.) 


December: 
66. Saxicola 
April: 


Maj: 


August: 
September: 


Oktober: 
67. Praticola 
August: 


68. Ruticilla 
Maj: 


August: 


September: 
Oktober: 


232 


Ste Sejrø 2 (1 JF jun., 1 2 ad.). 

6te Horns Rev 8 (1 gad., 2J'jun., 39 ad., 2 ? jun,). 

10de Schultz's Grund 2 (1 Zjun., 1 2 jun.). 

30te Østre Flak-1. 7? ad. 

øenanthe. Stenpikker. 

9de Kjels Nor lig. 

l4de Vyli dg. 

2lde Østre Fisk 19, 

2den Sejrø 3 (23, 19). 

Tde Horns Rev 19. 

20de Vyl 19. 

Fyde Lynovig 3 (13,190, 19708): 

2den Blaavands Huk 2. 

ede Vyl 2 1 300 1 9 On). 

9de Horns Rev 2 (13jun.,, 1% ad.). 

1l6de Vyl 2 (19; 19 jun). 

19de Blaavands Huk 1 g'jun., Vyl.1 gjun. 

rubetra. Bynkefugl. 

17de Lyngvig 1. 

phoenicura.  Rødstjert. 

2den Hjelm 17. 

yde Horns Rev 192, 

12te Grmadyb 12. 

16de Læsø Trindel 1 7. 

Iide Blåavands Huk 5 (38,19 ad., 1.9jun.) 

29de Blaavands Huk 27. 

2den Blaavands Huk 1. 

Ste Blaavands Huk 4 (17,39). 

Gle Gedser Rev LØ. 

Tde Blaavands Huk 2 (17, 19jun.), Horns Rev 
229, Dueodde N. 1 gjun. 

8de Blaavands 5 (47,19), Horns Rev 2 (Id. 
12) 


"Øde Blaavands Huk 19 ad 


Ilte Blaavands Huk 3 (17, Ene, Iemn). 
12te Blaavands Huk 4. 

13de Sejrø 19 ad. 

l4de Stevns 1 2 ad. 


233 
(1915.) 
ISde Skagen 1 9 ad., Schultz's Grund 19 jun. 
l6de Vyl 1 2 jun., Horns Rev 19 jun. 
18de Blaavands Huk 1 2 jun. 
69. Erithacus rubecula. Rødkælk. 
"April: 4de Kjels Nor 1 jun. 
6te Skagen 27, Gedser Rev 13 (3 faldt). 
7de Skagens Rev 1, Kjels Nor 19, Gedser Rev lg. 
12te Østre Flak 1 jun. 
l3de Skagens Rev I gjun. 
l4de Gedser Rev 1 jun. 
l6de Østre Flak 17, Kjels Nor 1 jun. 
17de Stevns 3 (1Zad, 19ad; 19 jun), Gedser 
Rev I 9 jun. (6 faldt). 
2lde Østre Flak 27: 
Maj: 6te Anholt Knob 1. 
7de Østre Flak 1. 
Oktober: 3dje Anholt Knob 29 jun. 
4de Blaavands Huk 1. 
Ste Blaavands Huk 6 (27, 29 ad., 2? jun.), Vyl 
12 ad, Horns Rev 3 CÆnm, 191) Østre 
Flak 19 ad. : 
6te Graadyb 1, Blaavands Huk 4 (3gjun., 1 9 ad.), 
Vyl 2, Horns Rev 2 (1Fjun, 1 Pad), Læsø 
Trindel 3 (2 $jun., 1 %ad;), Østre Flak S (Eg 
ad, 3J jun, 1 9jun.), Gedser Rev 27 (8&g'ad., 9 
djun., 49 ad., 6 2 jun.). 
7Tde Graadyb 9 (2 ad., IJ jun., 4 2 ad.), Blaavands 
Huk IS (Gad. 35, 2 Pad, 4770), Vyl 
12 ad., Horns Rev 2 (1 9ad., 1 2 jun.), Dueodde 
N. 2 ad. 
8de Graadyb 3 (2Jjun., 1 9 jun.), Blaavands Huk 
21 (I3Jad., 5Jjun., 7 9 ad., 5 gjun.), Horns Rev 
1 2 ad., Stevns 2. 
Ode Graadyb 2 gad., Blaavands Huk 2 (I gdad., I 
2 jun), Vyl 12, Horns Rev 2 (IJjun., 1 9 ad.), 
Gedser Rev 22 jun. 
l0ode Blaavands Huk 5 (3gjun., 29 jun.), Kjels 
Nor 2 (1 gjun., 1 2 jun.), Gedser Rev 12 (I3g'ad., 
5gjun., 42 jun. 


(1915.) 


234 


iite Graadyb 2 (1 gjun., 1 2 jun.), Blaavands Huk 


13 (23ad, 53 jun. 49 ad. 2 9 jun), Horns key 
1 2 jun., Anholt Knob 1 g'ad., Sejrø 4 (2gjun,, I 
2 ad., 19 jun.), Gedser Rev 2 (1 gjun., 1 2 ad.). 

12te Graadyb 1 2 ad., Blaavands Huk 6, Vyl 1 2 ad., 
Østre Flak 1 gjun., Sejrø 2 gjun., Gedser Rev 
17 Sad, Son, 19 Ad; 590). 

13de Graadyb I gjun., Blaavands Huk 5 (I Jad., I 
dg jun., 3 29 ad.), Schultz's Grund 1 g'ad., Sejrø I 
2 ad., Kjels Nor 1 gjun., Gedser Rev 7 (2 ad., 
23jun. 32 jun): 

14de Blaavands Huk 1, Vyl 2 (1 g'ad., 1 2 ad.), Horns 
Rev 4 (I Jad., I gjun., 1 2 ad., 1 9jun.), Skagen 
1 2 jun., Østre Flak 23, Anholt Knob 1 9 ad. 

15de Graadyb 13, Horns Rev 2 (1 gad., I 2 jun.), 
Skagen 15, Læsø Trindel 4 (1 gad., 2Jjun., I e 
jun.), Østre Flak 2 (1 gjun., 1 gjun.; 3 faldt), 
"Anholt Knob 2g'jun., Schultz's Grund I $jun., 
Kjels Nor 7 (4 ad., 23'jun., 1 9 jun.), Hyllekrog 
sllgad: 27700. 22 åd) 2 MR). 

16de Graadyb 4 (3gjun., 1 9 ad.), Blaavands Huk 
6 Gad, AJjun), Vyl 2 OJad., 19 jun; 13 
faldt), Horns Rev 5 (1 gjun., 1 9 ad., 32 jun.), 
Læsø Trindel 6 (2gjun., 29 ad., 29 jun.), Østre 
Flak 3 (LJ ad., 19 ad.,.12 jun. ; 14 faldt), Anholt 
Knob 2 g' jun. 

17de Blaavands Huk 7 (4Jjun., 29 ad.), Vy1 19 
jun., Anholt Knob 5 (4gjun., 1 9 jun.). 

18de Blaavands Huk 5 (1 gad., I gjun., 2 Vad: I 
2 jun), Vyl 2 (1 gåd., 19 jun), Horns Rev ig 
jun., Østre Flak 1 9 ad., Anholt Knob 1 g'jun. 

19de Graadyb 19 jun., Blaavands Huk 11 (4 jun, 
22 ad., 49 jun.), Vyl 5 (3 gjun., 2 9 jun.), Horns 
Rev I gjun., Lyngvig 8 (1 gad., 4 jun, 19 ad., 
22 jun.), Østre Flak 3 (1 gjun., 1 9 ad., 1 jun )» 
Anholt Knob 1. 

2Ode Skagen 19 ad., Gedser Rev 14 (I gad., 5d 
jun., 69 ad., 29 jun.). 


235 
(1915.) 
November: 2den Vyl 19 ad., Gedser Rev 1 gjun. 
3dje Gedser Rev 2g'jun. 
4de Gedser Rev 2 (1 jun, 29 jun). 
5te Blaavands Huk 1 gjun., Vyl I 2 jun., Østre 
Flak 1 gjun., Kjels Nor 3 jun. 
6te Blaavands Huk 19 jun. 
l0ode Schultz's Grund 3.2 jun; 12 jun). 
70. Cyanecula suecica. Blaakælk. 
Juni: 14de Graadyb 1 gad. 
Muscicapa parva. Lille Fluesnapper. 
Oktober: 6te Horns Rev ig 
Muscicapa atricapilla. Broget Fluesnapper. 
Maj: 2den Sejrø 19, Kjels Nor 27. 
7de Hanstholm 19, Østre Flak Id. 
Sde VE LS 
August: 17de Graadyb 2 (17, 19ad.), Blaavands Huk 29 
(IJ ad., IO Jjun., 39 ad, 72 jun.), Lyngvig 4 (1 
ad, 29 åd, 194), Gedser Rey 137700 ( 
faldt). 
29de Blaavands Huk 9 (1 gad., 4Jjun., 4 2 jun.). 
Oktober: 4de Blaavands Huk 1. 
; 7de Blaavands Huk i g'jun. 
73. Passer montanus. Skovspurv. 
Oktober: 23de Graadyb 12 jun. 
Fringilla coelebs. Bogfinke. 
April: 3dje Graadyb 19. 
6te Læsø Trindel I 7, Gedser Rev 12 jun. 
låde Vyl3?., 
14de Horns Rev 29, Skagens Rev 192. 
September: 29de Vyl 29 jun. 
Oktober: iste Vyl 1 2 jun. 
6te Vyl ig. 
ide Vi 17. 
12te Gedser Rev 1 Jad. 
l6de Graadyb 1 Yad, Vyl 2 (ig, I Yad.) 
20de Graadyb 1 gg, Vylig. 
75. Fringilla montifringilla. Kvækerfinke. 
Oktober: 5te Blaavands Huk 17, Horns Rev 19 jun. 


JF 


AT 
Bu: 


J 
ds 


(1915.) 


+] 
=J 


J 
00 


kd 


November: 


December: 


236 


6te Gedser Rev 2 (1 gg, 12 ad.). 
8de Blaavands Huk 3 (27,12). 
13de Gedser Rev 19 jun. 

14de Stevns I &g. 

15de Skagen 5023; 329) 

16de Vyll J. 

18de Graadyb I ?jun., Vyl 182. 
19de Lyngvig 4. 

20de Vyl 1, Skagen 2 (13, 12 8d)). 
lste Vyl 13. 

4de Lodbjerg 1 gg. 

iite Vyl id. 


Chrysomitris spinus. Sisken. 


Oktober: 


ide VyL 12% ad. 
18de Vyl 189. 


Ligurinus chloris. Svenske. 


Marts: 
April: 
Oktober: 


22de Sejrø 3 (283; 19). 
i5de Vyl 1. 
18de Vyllig. 


Cannabina linota. Irisk. 


Januar: 
Marts: 


Juni: 
Oktober: 
Emberiza 
Maj: 
Oktober: 


Ode Vyl 1 9 jun. 

22de Serøldg. 

25de Horms Rey 1 Qjun. 

2ZOde Vy1 172 ad. 

Ste Østre Flak 1J.- 

schoeniclus. Rørspurv. 

ts VIET. 

3dje Anholt Knob 1. 

Ste Blaavands Huk 17, Horns Rev 19 ad., Læsø 
Trindel 1 2 ad. 

te Gedser Rev 4 (17,32). 

7de Graadyb 32 ad., Blaavands Huk I g', Vyl2? 
ad., Horns Rev 19 jun. 

12te Gedser Rev 1 2 jun. 

l4de Horns Rev 2 (19 ad., I 9 jun.). 

I5de Skagen 1, Læsø Trindel 2 (139,12). 

léde Graadyb 12 jun., Læsø Trindel 1 g. 

1Y7de Vyl 19 jun. 


237 
(1915.) 


18de Horns Rev 1. 
19de Graadyb 1 2 ad., Vyl 13, Horns Rev 1 gg, 
Lyngvig 1 g. 
20de Østre Flak 1 &. 
24de Vyl 129 jun. 
November: 4de Vyl 1. 
5te Gedser Rev 19 jun. 
80. Emberiza citrinella. Gulspurv. 
Oktober: 26de Horns Rev 1 jun. 
December: 16de Anholt Knob 1. 
81. Emberiza lapponica. Laplands-Verling. 
Oktober: 16de Graadyb 13, Horns Rev 1. 
82. Emberiza nivalis. Snespurv. 
Marts: 10de Læsø Trindel 17. 
November: 4de Lodbjerg I g. 
Sie Skagen 15 
6te Graadyb I 9 jun., Horns Rev 1 ? ad. 
Tde Horns Rev 1: 
13de Læsø Trindel I ? jun. 


Oversigt over de Nætter da Fugle ere komne til Fyrene. 


er Nat henregnes til den følgende Dag. — Tallet efter Vindretningen betegner 
Mirren efter Beauforts Skala (0—12), hvor 


betyder: Let Brise I BRner: Trerebet Merssejlskuling. 
—= : Laber Bramuejlskuling. 8 - Klosrebet Merssejlskuling. 
— Bramsejlskuling. : Undersejlskuling eller Storm. 


—… : Merssejlskuling. 10: —  : Haard Storm 
: Rebet Merssejlskuling. er Rg See ndlbe Storm. 
— ,: Torebet Merssejlskuling. 12. Oken 
4de Januar. 
Vyl. Ø. S. Ø. 5. Graat. Enkelte Smaafugle saas ved Fyret om 
Aftenen; 1 Lærke faldt. 
AÅlauda arvensis 1. 
Ste Januar. ; 
Lappegrunden. Ø. Overtr. Nogle Smaafugle ved Fyret. 
7de Januar. 
Vyl. S.Ø.2. Graat. Om Aftenen hørtes Lærker og Drosler; 
enkelte saas ved Fyret. 


GR OT Ma CO NS må 
| 


238 
(1915.) 
Østre Flak. Ø. 2. Overtr. Sne. Mange Smaafugle ved Fyret 
om Natten; 1 Lærke faldt. 
Alauda arvensis. Østre Flak 1. 
8de Januar. 
Vyl. S. Ø.3. Regn. Enkelte. Smaafugle ved Fyret; nogle Lær- 
ker faldt i Vandet, 1 Sjagger paa Dækket. 
Turdus pilaris 1. 
Sde fantar: 
Vyl Ø.1. Sne. Endel Lærker sværmede om Fyret; 1 Solsort 
og I Irisk faldt. 
Lodbjerg. S.Ø.3. Sne. Dis. En Drossel opholdt sig ved Ru- 
derne om Natten. 
Turdus merula. Vyl 1. 
Cannabina linota. Vyl 1. 
lode Jantar 
Lyngvig. Ø.S.Ø. Sne. En enkelt Solsort ved Ruderne. 
12te Januar. 
Bovbjerg. N.Ø. 2. Overtr. Dis. Enkelte Lærker om Lanternen, 
de første iaar. 
l4de Jantar: 
Gedser Rev. S.S.Ø.3. Regn. 1 Sjagger faldt. 
Turdus pilaris 1. 
1l6de Januar ; g 
Østre Flak. V.S.V.4. Skyet. 1 Engpiber faldt. 
Anthus pratensis 1. ' 
17de Januar. 
Vyl. N.N. V. 1. Regnbyger. Nogle Lærker og andre Smaa- 
fugle hørtes om Natten; 1 Sjagger faldt. 
Hesselø. N.3. Overtr. Klart. 6 Sjaggere faldt (ikke indsendte). 
Turdus pilaris. Vyl 1. 
18de Januar. 
Hjelm. N.N.Ø.5. Sne. 1 Solsort faldt. 
Turdus merula 1. 
inde |dnuar: 
Æbelø. S.3. Dis. Nogle Lærker og Stære paa Ruderne; ingen 


2Ode januar. | 
Horns Rev. V.S.V, 3. Graat. 1 Stær faldt. 
Sturnus vulgaris 1. 


1915.) 

Søde Januar. 

Skagen. Ø.N.Ø.4. 2 Lærker paa Ruderne. 

24de Januar. sk 
Anholt Knob. Vind O. Overtr. Enkelte Smaafugle ved Fyre 

fra Kl. 10 til 105 Eftm. 

Ste Februar. ng 
Lodbjerg. S. Ø. 5. Taage. En Lærke fløj mod Ruderne og fa 

(ikke indsendt). i | É 
Et istholm. S.Ø.5. En Knortegaas faldt (ikke indsendt). 
7de Februar. 
Østre Flak. 1 Sortand faldt. 
Oedemia nigra 1. 
8de Februar. 
Graadyb. S.3. Overtr. 1 Lærke faldt. 
Ålauda arvensis 1. 

9de Februar. ker 5 

Graadyb. S.3. Letskyet. Træk af mindre Flokke: Lærker. og 
Stære fra S. V. mod Ø.; 1 Lærke faldt (ikke indsendt). 
l0ode Februar. i SR søer 
Graadyb. S.Ø.3. Overtr. Enkelte Lærker ved Skibet; g : 
rt SØ. 3. Grast, Sman Flokks Læser skt af og til; 
Lærke faldt. 

Anholt Knob. Ø. 4. Overtr.. Fugle ved Fyret fra KI 8 Eftm. 
til Midnat. 

Dueodde S. S. Ø. 3. Dis. Enkelte Lærker paa Ruderne. 
Ålauda arvensis. Graadyb 1, Vyl 1. 

Ilte Februar. Et 
Graadyb. Ø. 3. Overtr. Enkelte Lærker ved Skibet; j faldt. 
Fi Øs Graat. Om Aftenen opholdt endel Lærker sig paa 

Dækket; 6 faldt. i 
Lodbjerg. Ø. 4. Taage. En Stær paa Ruderne efter gent: 
Læsø Trindel. Ø. 3. Overtr. Enkelte Smaafugle ved es E. 

æsø Rende. Ø. 2. Overtr. Flere Smaafugle ved Fyret; 1 Dros 

Sel faldt (ikke indsendt). i 
Østre Flak. Ø. 4. Overtr. Flere Fugle ved Fyret om Natten; 

3 faldt overbord, 2 Sjaggere paa Dækket. ANER 
Anholt. Ø. 6. Overtr. Nogle Sjaggere ved Ruden; & Må 
Hesselø. Ø.S. Ø. 4. Dis. Mange Fugle om Fyret; 5 Sjagg 

faldt (ikke indsendte). 


240 
(1915.) i 
Helnæs: ØGN:IN. 4. Over. 1 Sjagger faldt. 
Møen. Vind O. Taage. Mange Fugle omkredsede Fyret til Kl. 
2 Form.; ingen faldt. 
Alauda arvensis. Graadyb 1, Vyl 6. 
Turdus pilaris. Østre Flak 1 (2 faldt), Anholt 4, Helnæs 1. 
i2te Febrhar 
Graadyb. S.S.Ø.3. Overtr. Taage. Mange Lærker og enkelte 
Stære ved Skibet; 6 Lærker faldt. 
Vyl. S.2. Halvklart. Viben hørtes om Natten; endel Stære og 
Lærker om Fyret; 4 Lærker faldt. 
Horns Rev. S.S. Ø. 2. Graat. Smaa Flokke Lærker ved Fyret; 
8 Lærker og 1 Stær faldt. 
Bovbjerg. S.Ø.3. Taage. Enkelte Stære paa Ruderne. 
Østre Flak. Ø. S. Ø. 2. Overtr. Flere forskellige Fugle ved 
Fyret, nogle faldt i Vandet, 4 Sjaggere paa Dækket. 
Anholt Knob. Ø.2. Overtr. Enkelte Fugle ved Fyret. 
Anholt. Ø.S.Ø. 4. Dis. Nogle Sjaggere ved Ruderne; 3 faldt. 
Hesselø. Ø.S.Ø.3. Dis. Mange Fugle om Fyret; 6 Sjaggere 
faldt (ikke indsendte). 
Møen. Taage. 1 Drossel faldt før Midnat (ikke indsendt). 
Gedser Rev. S. 2. Taage. Omkr. 15 Kramsfugle ved Fyret; 
2 Sjaggere faldt. 
Alauda arvensis. Graadyb 6, Vyl 4, Horns Rev 8. 
Sturnus vulgaris. Horns Rev 1. 
Turdus pilaris. Østre Flak 1 (4 faldt), Anholt 3, Gedser Rev 2. 
iSsde Februar. i i 
" Graadyb. S.Ø.2. Taage. Flokke af Lærker og Stære ved Ski- 
bet; 10 Lærker og 1 Stær faldt. 
Vyl. Ø. S.Ø. 3. Graat. Snetaage. En Mængde Lærker ved 
Skibet; 25 faldt. 
Horns Rev. S. Ø. 3. Graat. Omkr. 50 Lærker ved Fyret; 9 
Lærker og 1 Sjagger faldt. > 
Lodbjerg. Ø. S. Ø. 3. Taage. En Lærke paa Ruderne efter 
Midnat. 
Østre Flak. Ø. 2. Sne. Overtr. Flere Fugle ved Skibet om 
Natten; 1 Sjagger faldt. 
Anholt Knob. Ø.2. Snetaage. Enkelte Fugle ved Fyret. 
Hesselø. Ø.2. Taage. Mange Fugle omkring Fyret; 5 Sjaggere 
faldt (intet indsendt). 


241 
(1915 ) 
Dueodde N. Vind O. Dis. Enkelte Lærker paa Ruderne. 
Alauda arvensis. Graadyb 10, Vyl 5 (25 faldt), Horns Rev 9. 
Sturnus vulgaris. Graadyb 1. i, 
Turdus pilaris.. Horns Rev 1; Østre Fk 1 
14de Februar. 
Graadyb. S. Ø.2. Regn. Taage. Enkelte Lærker ved Skibet; 
4 faldt. 
Blaavands Huk. S. 1. Graat. Dis. 1 Ryle, 2 Lærker og 1 
Sjagger faldt. : 
Vyl. Ø.S. Ø. 1. Graat. Mange Lærker trak; 1 faldt. 
Læsø Trindel. Ø. N.Ø. 3. Sne. Overtr. Taage. Fugle om 
Fyret; 3 Sjaggere faldt. 
Østre Flak. Ø.3. Overtr. Sne. Enkelte Smaafugle ved Fyret: 
I Lærke faldt. 
Anholt Knob. Ø.2. Skyet. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Sjag- 
ger faldt. 
Gedser Rev. S. 2. Regn. onkel Lærker ved Fyret; 1 faldt. 
Tringa alpina. Blaavands Huk 
Ålauda arvensis. Graadyb 4, Be Huk 2 Vii, Østre Fisk É 
Gedser Rev 1. 
Turdus pilaris. Blaavands Huk 1, Læsø Trindel 3, Anholt Knob 1. 
l5de Februar. 
Graadyb. S.Ø.2, Regn. Enkelte Lærker ved Skibet; 1 faldt. 
yl. Ø.2. Tætskyet. Endel Lærker saas om Natten; 1 faldt. 
Nordre Rønner. N. Ø. 3. Overtr. Dis. Solsorter hørtes ved 
Fyret før Midnat. 
Læsø Rende. N.Ø. 2. Overtr. Flere Smaafugle ved Fyret; 6 Lær- 
ker faldt (ikke indsendte). 
Østre Flak. Ø. N. Ø. 2. Taage. Overtr. Mange Lærker ved 
Fyret om Natten; 5 faldt. 
Anholt Knob. N. 3. Snebyger. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 
Lærke og 1 Sjagger faldt. 

Anholt. S.Ø.3. Dis. Mange Lærker ved Ruderne; 3 Lærker 
og 1 Sjagger faldt. ; 
Hesselø. S. S. Ø. 2. Overtr. Klart. Mange fade omkring 

Fyret; henved 50 Lærker faldt (ikke indsendte). 

Ålauda arvensis. Graadyb 1, Vyl 1, Østre Flak 5, Anholt Knob I, AÅn- 
holt 3. 

Turdus pilaris. Anholt Knob 1, Anholt 1. 

Vidensk, Medd. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 68. 


(1915.) 
16de Februar: 

Graadyb. N.V.1. "Klart. Enkelte Lærker ved Skibet; 1 faldt. 

Vyl: N:3..Letskyet. , Enkelte Lærkér saas” om Aftenen; Lfildt 

Østre Flak: NØ. 3, Overir. Enkelte Fugle ved Fyret; 2 bær 
ker faldt. | 

Anholt. N. 5. Taage. Sne. Mange Fugle, især Lærker, ved 
Ruderne; 3 Lærker og 5 Sjaggere faldt. 

Kjels Nor: N:3. Dis: 1 Lærke og 1 Snespurv faldt 

Gedser Rev. N. NV, 3. Taage. 4 Kråmsfugle ved Fyret; 
Sjagger faldt. 

Alauda arvensis. Graadyb 1, Vyl 1, Østre Flak 2, Anholt 3, Kjels Nor I. 
Turdus pilaris. Anholt 5, Gedser 
Emberiza nivalis. Kjels Nor 1. 

tyde Februar 

Graadyb. S.3.. Letskyet. Enkelte Lærker ved Skibet; Flokke 
af Graagæs mod N. 

Hanstholm. S.Ø.5. Overtr. 1 Vibe ved Ruderne. 

Gedser. Rev. S. V. 2. Taage. Enkelte Lærker ved Fyret; I 
faldt i Vandet. 

18de Februar. 

Graadyb. S.S. V. 4. Sne. Regn. Taage. Træk af mindre 
Flokke Lærker; enkelte opgive "Rejsen og søge sig en ensom 
Krog i Skibet for at dø; 3 faldt. 

Blaavands Hak. S SV 6. Regn. Dis. 1 Vibe: faldt. 

VyL SIV. 3. Tætskyet. 7 Lærker faldt. 

Horns Rev. S.V. 5. Graat. Omkr. 100 Smaafugle ved Fyret; 
10 Lærker og 3 Stære faldt. 

Lodbjerg. S.S.V.6. Taage. En Flok Stære ved Ruderne om 


Sejrø. S. V. senere 0. Skyet. Endel Smaafugle om Lanternen 


Vanellus cristatus. Blaavands Huk 1. 

Alauda arvensis. Graadyb 3, Vyl 7, Horns Rev 10. 

Sturnus vulgaris. Horns Rev 3. 

19de Februar. 

Graadyb. S.S.V.3. Skyet. Enkelte Lærker ved Fyret. 
Lodbjerg. S.4. Overtr. Dis. Nogle Stære og Drosler ved Ru- 

derne om Natten; 1 Vibe faldt. 
Hanstholm. S.S.Ø. 3. Overtr. Endel Stære ved Ruderne. 


243 


3 3. Dis. 1 Lærke faldt (ikke indsendt). 
Htlhæs. $.S.Ø, 4. Overtr, Dis. 1 Stær faldt. 
NER Nor. S.S.V. 3. Overtr. 2 Lærker faldt. 
Dueodde N. S. V. 3. Enkelte Lærker paa Ruderne. 


Gedser Rev. S.3. Regn. 8 Lærker ved Fyret; 2 faldt. 
Vanellus cristatus. Lodbjerg 1. 
Alauda arvensis. Kjels Nor 2, Gedser Rev 2. 
Sturnus vulgaris. Helnæs 1. 

20de Februar. 

Graadyb. S. 3. Regn. Overtr. 1 Vibe ved Skibet; 3 Stære 
og I Solsort faldt. ; 

Blaavands Huk. S. 1. Byger. Dis.. 3 Lærker, 9 Stære og 2 
Solsorter faldt. 

Vyl. S. 3. Skyet. Mange Lærker og Stære ved Fyret; 1 Lærke 
og 1 Stær faldt. 

Horns Rev. S;S. V. 3. Regn. Graat. ØOmkr. 150 Lærker og 
Stære om Fyret; 8 Lærker, 4 Stære og 2 Solsorter faldt. 
Lyngvig. S. 5. Regn. Endel Stære og et Par Viber ved Ruderne. 

Bovbjerg. S. S. Ø. 5. Mange Stære ved Vanternen: ; 

Hubjerg. 8.5 Over Dis Mange Stære og Viber omkring 
Fyret om Morgenen. 

Hanstholm. S.S.Ø. 4. Regn. Endel Viber og Stære om Fyret; 
! Vibe faldt (ikke indsendt). 

fe Trimndel SS Ø 2 Taage. Mange Lærker ved Fyret; 
6 faldt. 

Østre Flak. S. S. Ø. 3. Overtr. Regn. Enkelte Fugle, mest 
Lærker, ved Fyret; 5 Lærker faldt. 

Lappegrunden. Ss Regn. Mange Smaafugle ved Fyret. 


Vanellus cristatus. Hanstholm 1. ; 
iz Blaavands Huk 3, Vyl 1, Horns Rev 8, Læsø Trindel 


Sturnus mene se Graadyb 3, Blaavands Huk 9, Vyl 1, Horns Rev 4. 
Turdus merula. Graadyb 1, Blaavands Huk 2, Horns Rev 2. 
2lde Februar. re 

Graadyb. Vind O. Taage. Enkelte Smaafugle ved Skibet; 

Lærker faldt. - 
Blaavands Huk. S. 1. Taage. 2 Lærker og 1 Stær faldt. 
Vyl. Vind O. Halvklart. Endel Stære og Lærker ved HEE 
Nordre Rønner. Vind O. Taage. 1 Lærke ved Ruderne efter 

Midnat. ig 


244 

(1915.) 

Anholt Knob. S.Ø.1. Dis. Enkelte Fugle ved Fyret. 

Anholt. S.S.Ø.3. Dis. Endel Lærker og Stære ved Ruderne; 
ingen faldt. 

Alauda arvensis. Graadyb 3, Blaavands Huk 2. 
Sturnus vulgaris: Blaavands Huk 1. 
ågde Februar: 

Graadyb. S: SV, 2. Skyet.. Mindre Flokke Lærker om Skibet; 
2 faldt. 

Horns Rev. S.V. 1. Skyet. Enkelte Lærker ved Fyret; 2 faldt. 

Østre Flak. Vind O. Taage. Enkelte Lærker ved Fyret; 2 Stære 
ved Skibet i Dagningen; 1 Lærke faldt (ikke indsendt). 
Alauda arvensis. Graadyb 2, Horns Rev 2. 

230e Februnår. 

Graadyb. S. 1. Taage. Træk af Viber mod Ø.; enkelte Lærker 
og Stære ved Skibet; 1 Lærke faldt. 

Vyk :S'2 "Graat. 1 Lærke og 1 Stær. faldt; 

Horns Rev. S. V. 2. Graat. Enkelte Lærker og Raager ved 
Fyret; c. 20 Raager kredsede om Skibet ved Daggry og for- 
svandt da mod Ø.; 1 Raage og 1 Lærke faldt. 

Lodbjerg. S.S.Ø. 2. Taage. Nogle Stære og Lærker ved Ru- 
derne om Natten. ! : 

Skagens Rev. Omløb. Vind. 2. Skyet. 1 Lærke faldt. 

Nordre Rønner. N.2. Overtr. Dis. 1 Stær ved Ruderne. 

Læsø Trindel. S.S.V. 2. Overtr. Enkelte Fugle ved Fyret. 

Hjelm. V.2. Taage. 3 Stære paa Ruderne. 

Corvus frugilegus. Horns Rev 1 
Alauda arvensis. Graadyb 1, Vyl 1, Horns Rev 1, Skagens Rev 1. 
Sturnus vulgaris. ks if 
24de Februar. | 
Thyborøn. S.3. Taage. 2 Stære ved Fyret. 
Skagen. S.V. 1. Taage. 1 Lærke paa Ruderne. 
iIste Marts. 

Anholt Knob. S. S. Ø. 4. Snebyger. Lærker og Stære ved Fyret. 

4de Marts. 

Nordre Rønner. S.V. 3. Overtr. Taage. 1 Stær ved Ruderne 
før Midnat. ; 

Ste Marts. 

Graadyb. S.S.V. 2. Regn. Sne. Taage. Træk af Regnspover 
i Flokke, enkelte Viber, Stære og Lærker samt store Flokke 
Raager; I Raage og 1 Lærke faldt. 


245 

1915.) - 

Horns Rev. V. 2. Regn. Dis. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 
Vibe og 1 Raage faldt. 

Vanellus cristatus. Horns Rev 1. 
- Corvus frugilegus. Graadyb 1, Horns Rev 1. 
Alauda arvensis. Graadyb 1. 
6te Marts. 

Graadyb. S.V. 1. Taage. Regn. Mange Stære, Lærker og 
"Raager ved Skibet; Træk af Viber og "Regnspover mod Ø; en 
Sneppe ombord; flere Stære og Lærker faldt i Vandet; 1 Raage, 
16 Lærker 02 2 Stære faldt paa Dækket. 

KA VV. NV.1, Taage. Mange Viber, Ryler, Stære og Lærker 
fløj om Skibet hele Natten: 1 Vibe, 1. Ryle, 1 Lærke og 1 Sol- 
sort faldt. : 

Horns Rev. V.2. Regn. Flere forskellige Fugle ved Fyret; 1 
Vibe, 2 Hjejler, 1 Lærke og 2 Solsorter faldt. 

Lyngvig. S. Ø. 4. Regn. En Vibe fløj mod Ruderne og faldt, 
(ikke indsendt). 

Vanellus cristatus. Vyl 1, Horns Rev |, Lyngvig 1. 
Charadrius pluvialis. Horns Rev 2. 
Tringa alpina. i 
Corvus frugilegus. Graadyb 1. 
Alauda arvensis. - Graadyb 16, Vyl 1, Horns Rev 1. 
Sturnus vulgaris. Graadyb 2. 
Turdus merula. Vyl 1, Horns Rev 2. 
7de Marts. ] 

Graadyb. Ø.N.Ø.2. Skyet. 2 Lærker og 2 Stære faldt. 

Vyl. Ø.N.Ø. 1. Skyet. 1 Engpiber faldt. 

Lyngvig. Vind O. Dis. 10 eller 12 ukendte Fugle kredsede 
om Fyret; ingen faldt. i 
Nakkehoved. Vind O. Endel større og mindre Fugle omkring 

Lanternen; 3 Rødkælke, 1 Duehøg, 1 Lærke og ! Stær faldt 
(intet indsendt). ' 
Alauda arvensis. Graadyb 2. 
Sturnus vulgaris. Graadyb 3, (Nakkehoved 1). 
Anthus pratensis. Vyl 1. 
8de Marts. . 
Graadyb. Ø.5. Skyet. 1 Lærke faldt. 
Alauda arvensis 1. 
1l0de Marts. 
Vyl. V.2. Regnbyger. Taage. Enkelte Fugle om Fyret; 1 Lærke faldt. 
Lodbjerg. Ø.S.Ø. 2. Taage. En Sortand faldt (ikke indsendt). 


246 
(1915.) 


Læsø Trindel. S.V.4. Regn. Sne. Enkelte Fugle ved Fyret; 

"+ 1 Snespurv faldt. 

Østre Flak. S. 2. Overtr. Enkelte Smaafugle ved Fyret; I 
Bjergfinke faldt (ikke indsendt). ” 
Alauda arvensis. Vyl 1. 

Emberiza nivalis. Læsø Trindel 1. 
Frte Marts: 

Vyl. N. 2. Regn. Taage. Enkelte Fugle om Fyret; 1 Solsort faldt. 

Lodbjerg. S.V. 3. Regn. Taage. Mange Stære ved Ruderne 
før Midnat. 

Gedser Rev. S.V. 3. Overtr. 2 Fugle ved Fyret; 1 Sjagger faldt. 
Turdus pilaris. Gedser Rev 1. 

urdus merula. Vyl 1. 
12tfe Marts: 

Læsø Trindel. S. V.2. Endel Fugle ved Fyret. 

Hjelm. N.V.3. Taage. 2 Stære paa Ruderne. 

l3de Marts. 

Graadyb. V.N.V. Regn. Taage. Flokke af Lærker om Skibet. 

Blaavands Huk. N.V.3. Taage. 1 Stær og 3 Solsorter faldt. 

Horns Rev. N.V.3. Regn. Omkr. 200 Smaafugle ved Fyret; 
21 faldt; 3 Stære og 6 Solsorter indsendtes. 

Lodbjerg. V.N.V.5. Regn. Taage. Mange Stære, endel Dros- 
ler og Solsorter paa Ruderne om Morgenen. 

Hjelm. V.N.V. 3. Taage. Dis. Nogle Stære paa Ruderne. 

Helnæs. V.N.V.2. Endel Stære omkring Ruderne. 

Møen. N.V. Vind O. Taage. 2 Stære paa Ruderne Kl. 17" Form. 

Gedser Rev. V.N.V.3. Taage. 10 Stære ved Fyret; 1 Sort- 
and og 1 Stær faldt. 

Oedemia nigra. Gedser Rev 1. 
Sturnus vulgaris. Blaavands Huk 1, Horns Rev 3, Gedser Rev 1. 
Turdus merula. Blaavands Huk 3, Horns Rev 6. 

14de Marts. 

Graadyb. N.V. 2. Taage. Enkelte Smaafugle om Skibet; 1 Stær faldt. 

Vyl. N.V.3. Taage. 1 Stær og 1 Solsort faldt. | 

Horns Rev. N.N.V.3. Graat. Enkelte Smaafugle ved Fyret; 
3 Stære faldt. 

Skagen. V.3. Endel Stære paa Ruderne. 

Helnæs. N.V.4. Overtr. Dis. Nogle Stære omkring Ruderne; 
I Solsort faldt. 


247 
(1915.) 


Sturnus vulgaris. Graadyb 1, Vyl 1, Horns Rev 3. 
Turdus merula. Vyl 1, Helnæs 1. 
I5de Marts. 

Graadyb. V.N.V.3. Taage. Regn. 1 Stær faldt. 
Blaavands Huk. N.N.V.4. Taage. 3 Stære faldt. 
Vyl. V.4. Graat. Enkelte Fugle om Fyret; 1 Stær faldt. 
Horns Rev. N.V. 3. Graat. Enkelte Smaafugle ved Fyret; I 
— Solsort faldt. 
Østre Flak. N.N.V. 3. Overtr. Enkelte Smaafugle ved Fyret; 


. Kjels Nor. V.3. Overtr. Dis. 3 Lærker og 2 Stære faldt. 
Gedser Rev. V. 5. Klart. 25 Lærker og Stære samt enkelte 
Viber ved Fyret; 1 Lærke og 1 Stær faldt. 
Alauda arvensis, Kjels Nor 3, Gedser Rev 1. 
Sturnus vulgaris. Graadyb 1, Blaavands Huk 3, Vyl 1, Østre Flak 1, 


Turdus merula. Horns Rev 1. 
i6de Marts 
Graadyb. N.V. 4. Overtr. 2 Stære faldt. ; 
Blaavands Huk. V.N.V.6. Dis. 1 Ryle, 10 Stære og 3 Sol- 
Sorter faldt. 
Horns Rev. N.V.4. Graat. Omkr. 300 Smaafugle ved Fyret; 
36 faldt; 5 Stære og 4 Solsorter indsendte. 
Lodbjerg. V.N.V. 6. Overtr. Regn. Dis. Mange Stære ved 
Ruderne om Natten. 
Helnæs. V.N.V.5. Endel Stære omkring Ruderne. 
Tringa alpina. Blaavands Huk 1 
Sturnus vulgaris. Graadyb 2, Bikevands Huk 10. Horns Rev 5 
Turdus merula. Blaavands Huk 3, Horns Rev 4. 
17de Marts 
Pe NNV 4 Snebyger. 1 Lærke faldt. 
Helnæs. N.N.V. 7. Skyet. Klart. 1 Præstekrave faldt. 
Ægialitis hiaticula. Helnæs 1. 
Alauda arvensis. 1 
18de Marts. | 
Lodbjerg. N. V.5. Overtr. Sne. Endel Stære ved Ruderne i 
Snebygen. ; É 
Schultz's Grund. N.N.Ø. 5. Skyet. 1 Vibe faldt. 
Vanellus cristatus. Schultz”s Grund 1. 
2Ode Marts : 


248 


(1915.) 

Anholt Knob. Ø.N.Ø. 4. Sne. Smaafugle ved Fyret; 1 Stær 
faldt. 

Sturnus vulgaris 1. 
2lde Marts. 

Gråadyb. V.S.V: 3. Overtr. Træk af Sortænder mod Ø; 1 
Sølsort faldt. 

Blaavands Huk. V.3. Regn. Graat. 5 Fugle faldt (ikke mod- 
tagne i Museet). 

Horns Rev. V.S. V. 3. Graat. . Enkelte Fugle ved Fyret; 2 
Stære og 1 Solsort faldt. 

Østre Flak. S.V.3. Overtr. Enkelte Smaafugle ved Fyret; 1 
Lærke faldt (ikke indsendt). 

Sturnus vulgaris. Horns Rev 2. 
Turdus merula. Graadyb 1, Horns Rev 1. 
2zde Marts: i 

Blaavands Huk. V.N.V. 5. Dis. Mange Fugle ved Fyret; I 
Skovsneppe, 1 Lærke. og 114 Stære faldt. 

Horns Rev. 3 Stære faldt. 

Bovbjerg. V.S.V.7. Overtr. Dis. Masser af Stære ved Lan- 
ternen. 

Lodbjerg. N.V. 7. Skyet. Dis. Endel Stære paa Ruderne efter 
Midnat; 2 faldt (ikke indsendte). 

Anholt. V.S.V. 7. Graat. Stære og Lærker ved Ruderne; I 
Lærke og 3 Stære faldt. : 

Schultz's Grund. V.S.V.4. Overtr. Store Flokke Stære ved 
Fyret hele Natten; mange faldt overbord; 1 Stær og 2 Sol- 
sorter faldt. 

Sejrø. V. 3. Overtr. Dis. Mange Stære om Lanternen hele 
Natten; 10 Stære, 3 Svensker og 1 Irisk faldt. 

Hammeren. V. 6. Omkr. 30 Stære paa Ruderne. 

Dueodde N. V.5. Endel Stære paa Ruderne. 

Gedser Rev. V.S.V. 5. Klart. 10 Stære og Kramsfugle ved 
Fyret; 1 Solsort faldt. 

Scolopax rustigula. Blaavands Huk 1. 
lauda arvensis. Blaavands Huk 1, Anholt 1. 

Sturnus vulgaris. Blaavands Huk 114, Horns Rev 3, (Lodbjerg 2), An- 
holt 3, Schultz”s Grund 1, Sejrø 10. 

Turdus merula. Schultz's Grakd 2, Gedser Rev 1. 

Ligurinus chloris. Sejrø 3 

Cannabina linota. Sejrø 1. 


(1915.) 
23dde Marts. 
Blaavands Huk. Ø.S.Ø. 2. Graat. Dis. 6 Stære faldt. 
Horns Rev. S.S. V. 2. Graat.. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 
Stær faldt. 
Hjelm. V.N.V.5. Overtr. Mange Stære paa Ruderne; 3 faldt. 
Sfurnus vulgaris. Blaavands Huk 6, Horns Rev 1, Hjelm 3. 
24de Marts. : 
Læsø Trindel. N. 2. Regn. Overtr. Fugle ved Fyret; ingen faldt. 
Sejrø. V.3. Overtr. Taage. Endel Stære og Lærker om Lan- 
ternen hele Natten; 1 Lærke faldt (ikke indsendt). 
Hjelm. N.N.V. 3. Dis. Nogle Solsorter omkring Ruderne; 2 
faldt (ikke indsendte). 
Gedser Rev, S. Ø. 3. Overtr. Omkr. 25 Lærker, Stære og Sol- 
Sorter ved Fyret; 1 Lærke og 1 Solsort faldt. 
Ålauda arvensis. Gedser Rev 1. 
Turdus merula. Gedser Rev 1. 
25de Marts. 
Horns Rev. N.Ø. 2. Skyet. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Stær 
og 1 Irisk faldt. i 
Anholt Knob. V.S.V. 1. "Regn. Taage. Smaafugle ved Fyret; 
1 Stær faldt. : 
Schultz's Grund. S.V. 2. Taage. Endel Lærker ved Fyret; 1 
Lærke og 1 Solsort faldt. | 
Eem. V:3 Taage. Mange Stære og Solsorter ved Ruderne; 
ingen faldt. ; 
Gedser Rev. S.V. 3. " Omkr. 10 Stære og Lærker ved Fyret; 
ingen faldt. 
AÅlauda arvensis. Schultz's Grund 1. 
Sturnus vulgaris. Horns Rev 1, Anholt Knob 1. 
Turdus merula. Schultz's Grund 1. 
Cannabina linota. Horns Rev 1. 
iste April j 
Lodbjerg. S. V. 5. Overtr. Regn. Dis. Enkelte Stære ve 
Ruderne om Morgenen. ; 
2den April 
Skagen. V.S.V. 4. Endel Stære paa Ruderne. 
3dje April É ks 
Graadyb. S.S.V. 1. Regn. 1 Stær og 1 Bogiinke falde 
Blaavands Huk. S.V. 3. Taage. 1 Stær, I Vindrossel, 1 Sang- 
drossel og 1 Solsort faldt. 


250 

(1915.) 

FYE SAV 25 Graat. 1 Stær faldt 

Horns: Rev: SAV. 2: "Regn, DB. Omkr. 10) Smadfusle et 
Fyret; 7 Solsorter faldt. 

Lodbjerg. S.S.V. 3. Overtr. Dis. Enkelte Solsorter og nogle 
Stære ved Ruderne om Natten. 

Hanstholm. S.S.V. 2. Overtr. Endel Stære og Solsorter ved 
Fyret 

Læsø Trindel. S.V. 3. Taage. Regn. Mange Fugle ved Fyret; 
6 Solsorter faldt paa Dækket, endel i Vandet. 

Anholt Knob. S. 1. Dis. Omkr. 100 Lærker ved Skibet; 14 faldt. 

Sejrø. S.V. 4. Regn. Taage. Endel Stære og Lærker om Lan- 
ternen hele Natten; 1 Rørhøne signe Nej indsendt). 
AÅlauda arvensis. Anholt Knob 1 (14 fa 
Sturnus vulgaris. Graadyb 1, Blaavands pre. FVT 


Turdus merula. Blaavands Huk 1, Horns Rev 7, Læsø Trindel 6. 
Fringilla coelebs. Graadyb 1. 
4de April. 

Vyl: S. V.3. Régn. Enkelte Fugle ved Kr 2 Soølsorter faldt. 

Horns Rev. S.V. 3. Regn. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Lærke 
og 2 Sølsorter faldt. 

Skagen. V.S.V. 4. Dis. Endel Stære og Drosler paa Ruderne; 
1 Skovsneppe, 2 Drosler, 1 Solsort og 5 Smaafugle faldt (intet 
indsendt). i 

Læsø Trindel. V.3. Skyet. Enkelte Fugle om Fyret; 3 Lær- 
ker og 1 Solsort faldt. az 

Læsø Rende. S.V. 2. Overtr. Enkelte Smaafugle ved Fyret; 
2 Solsorter og 1 Lærke faldt (intet indsendt). 

Østre Flak. S.S.V. 2. Overtr. Regn. Enkelte Smaafugle ved 
Fyret; 1 Lærke, 1 Stær og 1 Solsort faldt: 

dånholt Knob. S:S V 2 " Taage. Smaafugle ved Fyret; 2 Lær- 
ker faldt 

Kjels Nor. S.V 2. OQvertr. Resen Dis. "T Rinedté, I Vin- 
drossel, 4 Sangdrosler, 1 Solsort og 1 Rødkælk faldt. 

Møen. 2. Overtr. Mange Stære paa Ruderne (ingen faldt). 

Gedser Rev. S. 3. Overtr. Viber, Stære og andre Fugle ved 
Fyret; 1 Lærke, 1 Vindrossel og 1 Solsort faldt. 

Columba palumbus. Kjels Nor 1. 


ai 

(1915.) 

Alauda arvensis. Horns Rev 1, Læsø Trindel 3, Østre Flak 1, Anholt 
Knob 1 (2 faldt), Gedser Rev 1. 

Sturnus vulgaris. Østre Flak 1. 

Turdus iliacus. Kjels Nor 1, Gedser Rev 1. 

Turdus musicus. Kjels Nor 4. 

Turdus merula. Vyl 2, Horns Rev 2, Læsø Trindel 1, Østre Flak 1, 
Kjels Nor 1, Gedser Rev 1. 

Erithacus rubecula. Kjels Nor 1. 
Ste April. 

Møen. Taage. Mange Stære og andre Fugle ved Fyret. 

Gte April 

Vyl. Vind O. Taage. Enkelte Smaafugle ved Fyret; 1 Lærke faldt. 

Horns Rev. Vind O. Skyet. 1 Stær faldt. 

Lodbjerg. Vind O. Taage. Enkelte Fugle ved Ruderne om Nat- 
ten; 1 Lærke faldt (ikke indsendt). 

Skagen. V.S. V. 3. Dis. Endel Stære og Drosler paa Ruderne; 
8 Lærker, 1 Stær, 4 Solsorter og 2 Rødkælke faldt. 

Læsø Trindel. S.S. Ø. 3. Overtr. Nogle Smaafugle om Fyret; 
1 Lærke og 1 Bogfinke faldt. ; 

Kjels Nor. S.Ø. 2. Overtr. 11 Stære faldt. 

Møen. Regntykning. Mange Stære paa Ruderne; 
(ikke indsendt). 

Gedser Rev. Vind O. Overtr. Regn. Stære, Kramsfugle og 
Viber ved Fyret; 1 Rørvagtel, 1 Vandrikse, 3 Lærker, 3 Rød- 
kælke og 1 Bogfinke faldt. 

Porzana maruetta. Gedser Rev 1. 
Rallus aquaticus. Gedser Rev 1. 
Alauda arvensis. Vyl 1, Skagen 8; Læsø Trindel 1, Gedser Rev I (3 faldt. 
Sturnus vulgaris. Horns Rev 1, Skagen 1, Kjels Nor 11. 
Turdus merula agen 4. 
Erithacus rubecula. Skagen 2, Gedser Rev I (3 faldt). 
Fringilla coelebs. Læsø Trindel 1, Gedser Rev 1. 
Tde April! 

Horns Rev: S. 4. Regn. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Lærke og 
I! Stær faldt. 

Skagens Rev. S.S.Ø. 4. Regn. 1 Rødkælk falde 

Albuen. S.V. 3. Overtr. Tykning; 1 Maage fandtes ihjelslaaet 
paa Platformen (ikke indsendt). | 

Kjels Nor. S.V. 2. Overtr. 4 Stære, I Sangdrossel, 
og 1 Rødkælk faldt. 


1 Lærke faldt 


1 Sølsort 


282 
(1915.) 
Gedser Rev. S. S. V. 3. Skyet. Endel Lærker og Rødkælke 
ved Fyret; 2 Lærker og 1 Rødkælk faldt. 
Alauda arvensis. Horns Rev 1, Gedser Rev 1 (2 faldt). 
Sturnus vulgaris.. Horns Rev 1, Kjels Nor 4. 
Turdus musicus. Kjels Nor 1. 
Turdus merula. Kjels Nor 1. 
Erithacus rubecula. Horns Rev 1, Kjels Nor 1, Gedser Rev 1. 
8de April. 
Vyk SV. 3. Skyet. "1 Stær faldt: 
Læsø Rende. S.S.Ø. 2. Regn. Enkelte Smaafugle ved Fyret; 
1 Drossel og 4 Lærker faldt (intet indsendt). 
Hesselø. S.S.Ø. 3. Regndis. Mange Fugle om Fyret; 2 Vin- 
drosler og nogle Lærker faldt (intet indsendt). 
Fornæs. S.S.V. 3. Regn. Et Par mindre Flokke Lærker om- 
kring Lanternen; 4 Lærker faldt (intet indsendt). 
Hammeren. S.V. 4. 1 Skovsneppe faldt. 
Gedser Rev. S. 3. Overtr. «Regn. Endel Lærker og Krams- 
fugle ved Fyret; 1 Lærke og 1 Vindrossel faldt. 
Scolopax rusticula. Hammeren 1. 
Alauda arvensis. Gedser Rev 1. 
Sturnus vulgaris. Vyl 1. 
Turdus iliacus. Gedser Rev 1. 
April. 
Graadyb. S.V. 4. Regn. Haglbyger. 1 Solsort faldt. 
Horns Rev. V.S.V. 5. Skyet. Enkelte Fugle ved Fyret; 3 
Solsorter faldt. 
Kjels Nor. S SV 3 Régn. Dis. 1 Ryle, 4 Stære, 7 Sang- 
drosler og I Stensmutte faldt. 
Æbelø. S.V. 3. Regn. Dis. Omkr. 100 Stære paa Ruderne; 
ingen faldt. 
Tringa alpina. Kjels Nor 1. 
Sturnus vulgaris. Kjels Nor 4. 
Turdus musicus. Kjels Nor 7. 
Turdus merula. Graadyb 1, Horns Rev 3. 
Saxigcola oenanthe. Kjels Nor 
10de April. 
Østre Flak. V. 3. Skyet. Regnbyger. Flere Viber og Smaa- 
fugle ved Fyret. 
Sejrø. N.3. 'Overtr. Regn. 4 Stære og 1 Drossel faldt (intet 
indsendt). 
Sturnus vulgaris. (Sejrø 4.) 


253 
(1915.) 
t2fe April 

Skagen. V.N.V. 3. Endel Stære, Drosler og Rødkælke paa 
Ruderne; 2 Stære og I Rødkælk faldt (intet indsendt). 

Østre Flak. Vind O. Dis. Enkelte Viber og Smaafugle ved Fyret; 
3 Lærker, 1 Solsort og 1 Rødkælk faldt, 

Anholt Knob. Vind 0. Klart. 1 Bogfinke fløj mod Skibssiden 
og faldt i Vandet. 

Fornæs. V. 2. Taage. Mindre Flokke Lærker om Lanternen; 
5 faldt (ikke indsendte). 
Alauda arvensis. Østre Flak 3. 


Erithacus rubecula. Østre Flak 1. 
I3de April 

Graadyb. Vind 0. Taage. 1 Engpiber faldt. 

Vyl. Vind 0. Taage. 3 Engpibere og 3 Bogfinker faldt. 

Rubjerg Knude. V.S.V. 2. 2 Vindrosler faldt (ikke indsendte). 

Skagens Rev. V. 2. Overtr. 1 Rødkælk faldt. 

Anthus pratensis. Graadyb 1, Vyl 3. 
Erithacus rubecula. Skagens Rev 1. 
Fringilla coelebs. Vyl 3. 

l4de April. 

EVE NØ. 2. Skyet. 1 Stær, 1 Jernspurv og 1 Stensmutte faldt. 

Horns Rev. Ø.N.Ø. 2. Skyet. Nogle Stære og Bogfinker ved 
Fyret; 1 Stær og 1 Bogfinke faldt. 

Hanstholm. Ø.S.Ø. 2. Overtr. Endel Drosler, Solsorter og 
mange Smaafugle om Fyret; 1 Solsort og 3 Vindrosler faldt 
(intet indsendt). 

Rubjerg Knude. S.Ø. 2. Træk af Regnspover om Fyret. 

Skagen. SEV 1 3 Skovsnepper faldt (ikke indsendte). 

Skagens Rev. Ø.2. Skyet. 1 Bogfinke faldt. 

Østre Flak. N. 2. Klart. 3 Lærker og 1” Jernspurv fandtes 
døde 


Gedser Rev. N.Ø. 2. Overtr. Flere Rødkælke om Fyret; 1 faldt. 
Ålauda arvensis. Østre Flak 3. ; 
Sturnus vulgaris. Vyl 1, Horns Rev 1. 
Accentor modularis. Vyl 1, Østre Flak 1. 
Saxicola oenanthe. ; 
Erithacus rubecula. Gedser Rev 1. 
Fringilla coelebs. Horns Rev 2, Skagens Rev 1… 


254 
(1915.) 


tSde April 

Graadyb. SV; 1: Skyet. 1 Lærke:og 1 Rødkælk faldt. 

Vyl: Vind 0:  Skyet. 1 Svenske faldt. 

Horns Rev. Vind 0. Skyet. 3 Stære faldt. 

Læsø Trindel. V.S.V. 3. Regn. Taage. Fugle om Fyret; 1 
Vindrossel faldt. 

Ålauda arvensis. Graadyb 1. 

Sturnus vulgaris. Horns Rev 3. 

Turdus iliacus. Læsø Trindel 1. 

Erithacus rubecula. Graadyb 1. 

Ligurinus chloris. Vyl 1. 
16de April. 

Blaavands Huk: V. 3: Réon. 1 Horsegøg og 2 Stære faldt: 

Vyl V. 3. Regn. Endel Smaafugle ved Fyret om Aftenen; I 
Stær faldt. 

Skagen. V.S.V. 3. Regn. Dis. Endel Stære og, Droslér påa 
Ruderne; 2 Vindrosler og 1 Solsort faldt (intet indsendt). 
Skagens Rev. V.3. Regnbyger. 1 Vindrossel og 1 Sangdrossel 

faldr. 

Læsø Kende V.N:V. 2, Overtr. 4 Sfær faldt. 

Østre Flak. S.V. 2. Overtr. Regnbyger. Flere Fugle ved Fyret; 
enkelte faldt i Vandet; 1 Jernspurv, 1 Sangdrossel, 2 Vindrosler 
og I Rødkælk faldt paa Dækket. 

Anholt Knob. V. 3. Skyet. 1 Stær faldt paa Dækket, mange 
i Vandet. ; 

Hesselø. V.3. Overtr. 6 Vindrosler, 2 Lærker og 1 Stær faldt 
(intet indsendt). i ; 

Kjels Nor. S. V. 2. Dis. 1 Vindrossel, 3 Sangdrosler og 1 Rød- 
kælk faldt. 
Gedser Rev. S. V. 2. Overtr. Nogle Lærker ved Fyret; 1 faldt. 

Gallinago sk sgnens nn; Huk 1: 

Alauda arven dser Rev 

Sturnus liger Blaavands Sa 2, Vyl 1, Anholt Knob 1, (Læsø Rende 
1), (Hesselø 1). 

Accentor modularis. Østre Flak 1. 

Turdus iliacus. Skagens Rev 1, Østre Flak 2, Kjels Nor 1. 

Turdus musicus. Skagens Rev 1, Østre Flak 1, Kjels Nor 3. 

Erithacus ge; Østre Flak 1, Kjels Nor 1. 
17de April. 

Skagens Rev. V.7. Skyet. 1 Jernspurv faldt. 


259 
(1915.) 
Stevns. V.4. 1 Vindrossel, 1 Sjagger og 3 Rødkælke faldt. 

: Gedser Rev. V. 3. Overtr. Mange Kramsfugle og Rødkælke 
ved Fyret; mange faldt i Vandet, 2 Vindrosler og 6 Rødkælke 
faldt paa Dækket. 

Accentor modularis. Skagens Rev 1. 

Turdus iliacus. Stevns 1, Gedser Rev 1 (2 faldt). 

Turdus pilaris. Stevns 1 

Erithacus rubecula. Stevns 3, Gedser Rev 1 (6 faldt). 
18de April. 

Blaavands Huk. V.N.V. 3. Dis. 2 Stære faldt. 
Sturnus vulgaris. 2. 

19de April. 

Skagen. S. V. 4. Regn. Endel Drosler paa Ruden; 7 Vindrosler 
faldt (intet indsendt). y 

Læsø Trindel. S.V. 4. Overtr. Nogle Fugle om Fyret; 1 Sang- 
drossel og 1 Misteldrossel. faldt. 

Turdus iliacus. Læsø Trindel 1. 
Turdus viscivorus. Læsø Trindel 1. 
2Ode April. 

Bovbjerg. S. $. V. 5.  Overtr: Dis. 1 Stær, 1-Sangdrøssel og 
I Ringdrossel faldt. 

Lodbjerg. S. V. 5. Overtr. Regn. Dis. 1 Ringdrossel, 1 Svenske 
og flere Stære paa Ruderne om Efternatten. 

Hanstholm. S.S.V. 4. Overtr. Endel Drosler og andre Smaa- 
fugle om Fyret; 1 Sangdrossel faldt (ikke indsendt). 

Skagen. V.S. V. 5. Endel Drosler paa Ruderne; 7 Vindrosler, 
I Skovsneppe og 1 Stær faldt (intet indsendt). 

Nordre Rønner. 1 Stær og 1 Vindrossel faldt. 

Læsø Trindel. V. N.V. 4. Overtr. Fugle om Fyret; 2 Lærker 
og 1 Vindrossel faldt. 

Læsø Rende. S.V. 3. Overtr. Mange Fugle faldt overbord, I 
Lærke og 1 Rødkælk paa Dækket (intet indsendt). 

Østre Flak. S.S.V. 3. Overtr. Enkelte Smaafugle ved Fyret; 
2 Lærker faldt. 

Ålauda arvensis. Læsø Trindel 2, Østre Flak 2. | 
Sturnus vulgaris. Bovbjerg 1, (Skagen 1), Nordre Rønner 1. 
Turdus iliacus. Læsø Trindel 1, Nordre Rønner 1. 
Turdus musicus. Bovbjerg 1. 
Turdus torquatus. Bovbjerg 1. 

ælde April 


256 
(1915.) 
Lodbjerg. N. V. 5. Overtr. Regn. Et Par Fluesnappere og 
Drosler paa Ruderne; 5 Sangdrosler faldt. 
Nordre Rønner. V. 4. Overtr. Dis. Nogle Stære og 1 Rød- 
kælk ved Ruderne efter Midnat. 
Læsø Rende. V. 3. Overtr. 1 Drossel faldt (ikke indsendt). 
Østre Flak. S.S. V. 3. Overtr. Byger. Mange Fugle ved Fyret; 
enkelte faldt i Vandet; 10 Vindrosler, 1 Stensmutte og 1 Rød- 
kælk faldt paa Dækket. 
Anholt Knob. N.V. 3. Skyet. Fugle ved Fyret; 1 Solsort faldt. 
Turdus iliacus. Østre Flak 1 (10 faldt). 
Turdus musicus. Lodbjerg 5. 
Turdus merula. Anholt Knob 1. 
Saxicola oenanthe. Østre Flak 1. 
Erithacus rubecula. Østre Flak 2. 
zode APPLE 
Vyl : Ø:N: Ø.:1.. Letskyet. 1: Engpiber: faldt. 
Anthus pratensis 1. 
liste Maj. 
Bovbjerg. S. S. V. 2. Taage. Mange Vadefugle saas i Fyr- 
straalerne. 
Hesselø. V.S.V. 3. Overtr. Dis. Mange Vindrosler om Fyret; 
2 faldt (ikke indsendte). 
2den Maj. i 
Sædenstrand. V.4. Regn. 1 Svartbag faldt. 
Lodbjerg. Vind 0. Regn. Taage. Mange Digesmutter, enkelte 
Drosler og Stære ved Ruderne. 
Læsø Rende. S.Ø. 2. Regn. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Dros- 
sel faldt (ikke indsendt). i 
Hesselø. V. S.V. 3. Dis. Taage. Særdeles mange Fugle ved Fyret; 
25 Vindrosler, 6 Sjaggere, 1 Bekkasin og 1 Vandrikse faldt 
(intet indsendt). 
Hjelm. V.S.V. 3. Regn. Taage. Endel Fugle paa Ruderne: 
2 Vendehalse og 1 Rødstjert faldt. 
Sejrø. S.V. 3. Mange Fugle om Lanternen hele Natten; 1 En- 
kelt Bekkasin, 2 Vendehalse, 17 Sangdrosler, 2 Stensmutter 08 
1 Broget Fluesnapper faldt. 
Kjels Nor. S. V. 3. Regn. 1 Løvsanger og 2 Brogede Flue- 
snappere faldt. 
Limnocryptes gallinula. Sejrø 1. 


201 

(1915.) ; 

Larus marinus. Sædenstrand 1. 
lynx torquilla. Hjelm 2, Sejrø 2. 

Phyllopseustes trochilus. Kjels Nor 1. 

Turdus smusicus. Sejrø 17. 

Saxicola oenanthe. Sejrø 3. 

Ruticilla phoenicura. Hjelm 1 

Muscicapa atricapilla. Sejrø 1, Kjels Nor 2. 
3å3dje Maj. : 

Hjelm. 1 Rørhøne faldt. 

Møen. N.V. 4, Klart. 1 Stær faldt (ikke indsendt). 
Gallinula chloropus. Hjelm 1 
Sturnus vulgaris. Møen 1. 

4de Maj 

Sædenstrand. N.Ø. 1. 1 Krikand faldt. 

Anas crecca 1. 
6te Mai. 

Vyl. Vind 0. Regn. Taage. 1 Rørspurv faldt. 

Anholt Knob. S.Ø. 1. Overtr. 1 Rødkælk faldt. 

Nakkehoved. S.S.Ø. 2. Endel Kongefugle omkring Lanternen. 

Møen. 4. Skyet. 1 Fugl faldt (ikke indsendt). 

Erithacus rubecula. Anholt Knob 1 
Emberiza schoeniclus. Vyl 1. 
Tde Maj. 

Vyl.' V. 1. Taage. 1 Tornsanger faldt. 

Horns Rev. Vind 0. Taage. Enkelte Fugle ved Skibet; 1 Sten- 
Smutte og 1 Rødkælk faldt. 

Hanstholm. Omløb. Vind. 2. Overtr. Enkelte Smaafugle om 
Fyret; 1 Vendehals og 1 Broget Fluesnapper faldt. 

Skagen. Vind 0. Overtr. Dis. Endel Drosler paa Ruderne; 3 
Vendehalse faldt. 

Østre Flak. Vind 0. Overtr. Enkelte Smaafugle ved Fyret 
Rødkælk og 1 Broget Fluesnapper faldt. 

Hesselø. Vind 0. Overtr. Mange Fugle om Fyret; 4 Løvsangere, 
I Broget Fluesnapper og 1 Brunhalset Digesmutte faldt unre: 
indsendt). 

Gedser Rev. Ø. 2. Regn. Enkelte Gærdesmutter ved Fyret; 
ingen faldt. 

Iynx torquilla. Hanstholm 1, Skagen 3. 
Sylvia cinerea. NYE 1: 

Saxicola oenanthe. Horns Rev 1. 
Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 68. 


sd 


2958 
(1915.) 
Ruticilla phoenicura. Horns Rev 1. 
Erithacus rubecula. Østre Flak 1. 
Muscicapa atricapilla. Hanstholm 1, Østre Flak 1. 
8de Maj. 
VyL NEN: V. 3 Taage.- 1 -Gal Vipstjert faldt 
Gedser Rev. V. 2. Taage. Nogle Smaafugle og 1 Spurvehøg 
ved Fyret. 
Motacilla flava. Vyl 1. 
9de Maij. ; 
FyL NS 3. Klatt.… 1 Broget Fliesnappet. faldt: 
Muscicapa atricapilla 1. 
12te Maj 
Graadyb. N: Ø: 3... 1 Rødstjert. faldt. 
Anholt Knob. V.N.V. 2. Regn. 1 Sjagger faldt. 
Fornæs. N. V. 2. Regn. 12—15 Ringdrosler om Lanternen; 
ingen faldt. 
Turdus pilaris. Anholt Knob 1. 
Ruticilla phoenicura. Graadyb 1. 
14de Maj. 
"Hammeren. Vind 0. Omkr. 200 Stære, 30 Kongefugle og 10 
Rødkælke paa Ruderne. 
20de Maj. 
Vyl. Ø.3. Skyet. 1 Stensmutte faldt. 
Saxicola oenanthe 1. 
ate Mal. 
Gedser Rev. V.N.V. 5. Skyet. Nogle Svaler og 1 Spurvehøg 
ved Fyret. 
9de Juni: 
Møen. 3. Mange Smaafugle om Fyret; ingen faldt. 
14de Juni. 
Graadyb. N.N.V. 2. Letskyet. 1 Blaakælk faldt. 
Cyanecula suecica 1. : 
2Ude junt 
Vyl. N.V. 3. Skyet. En Irisk kom flyvende fra Ø. og satte 
sig paa Skibet; døde kort efter. 
Cannabina linota 1. 
F2tE Fil 
Graadyb. V. 3. Skyet. 1 Sortterne faldt. 
Sterna nigra 1. 
6te August. 


259 
11915.) 
Hanstholm. V. 2. Overtr. Regnspover, Viber og forskellige 
Smaafugle om Fyret. 
Læsø Trindel. S. 2. Overtr. Regn. Enkelte Smaafugle ved 
yret. 
7de August. 
Blaavands Huk. S.Ø. 2. Dis. 1 Krumnæbet Ryle faldt. 
Vyl. V. 3. Skyet. 1 Stormsvale fandtes død paa Dækket. 
Lyngvig. Ø.S.Ø. 2. Regn. Torden. En Flok Regnspover kred- 
sede om Fyret; 4 faldt (ikke indsendte). 
Gedser Rev. V. Overtr. Regn. 1 Vandsanger faldt. 
Procellaria pelagica. Vyl 1 
Tringa subarquata. Blaavands Huk 1. 
Åcrocephalus aquaticus. Gedser Rev 1. 
I3de Aucust 
Graadyb. Vind 0. Skyet. 1 Svaleklire faldt. 
Totanus ochropus 1. 
l4de August. 
Gedser Rev. Ø: 3: Overtr. 2 Gulbuge og 2 Løvsangere faldt. 
Hypolais icterina 1 (2 faldt). 
Phyllopseustes trochilus 1 (2 faldt). 
I5de August. 
Læsø Trindel. Ø.N.Ø. 3. Overtr. Nogle Smaafugle ved Fyret; 
1 Havesanger faldt. 
Sylvia hortensis 1. 
l6de August, 
Vyl. N.Ø. 2. Skyet. 1 Ryle faldt. 
Læsø Trindel. Ø. N. Ø. 3. Overtr. Smaafugle ved Fyret; 1 
Rødstjert faldt. 
Anholt Knob. Ø.N.Ø. 3. Overtr. 1 Tornsanger, 1 Havesanger 
og 1 Løvsanger faldt paa Dækket, flere i Vandet. 
Dueodde N. N.2. Dis. Endel Smaafugle paa Ruderne. 
Tringa alpina. Vyl 1. 
Sylvia cinerea. Anholt Knob 1. 
Sylvia hortensis. Anholt Knob 1. 
sonarer megen Anholt Knob 1. 
Ruticilla phoenicura. Læsø Trindel 1. 
17de me tee 
Graadyb. N.N.Ø. 2. Overtr. 1 Løvsanger og 2 Brogede Flue- 
Snappere faldt. i 
Blaavands Huk. N.Ø. 1. Dis. Taage. Mange Fugle ved Fyret; 
. 17— 


260 

(1915.) 

1 Vendehals, 40 Havesangere, 3 Tornsangere, 13 Løvsangere, 
5 Rødstjerte og 29 Brogede Fluesnappere faldt. 

Vyl.. N. Ø. 2. Skyet. En stor Flok Regnspover kredsede om 
Fyret om Natten fra Kl. 2 til 4; 1 Løvsanger faldt. 

Horns Rev... N. N.V. 3. Graat.. Enkelte Fugle ved Skibet; 1 
Havesanger faldt. 

Lyngvig. N.N. Ø. 2. Dis. En Mængde Smaafugle fløj forvildede 
om Fyret; 1 Mudderklire, 2 Vendehalse, 6 Havesangere, 1 Torn- 
sanger, 2 Gulbuge, 4 Løvsangere, 3 Stensmutter, 1 Bynkefugl 
og 4 Brogede Fluesnappere faldt. 

Skagen. V.S.V.:3. Endel Smaafugle paa Ruderne. 

Nordre Rønner. N.Ø. 4. Overtr. Dis. 1 lys Fluesnapper paa 
Ruderne efter Midnat. 

Hammeren. N.Ø. 2. Overtr. Dis. Hundreder af Fugle om 
Fyret. 

Dueodde N. N.N.Ø. 1. Dis. Endel Smaafugle paa Ruderne. 

Gedser Rev. N.Ø. 2. Overtr. 2 Havesangere og 4 Brogede 
Fluesnappere faldt. 

Actitis hypoleuca. Lyngvig 1. 
Ilynx torquilla. Blaavands Huk 1, Lyngvig 2. 
Sylvia hortensis. Blaavands Huk 40, Horns Rev 1, Lyngvig 6, Gedser 
Rev 1 (2 faldt). 
Sylvia cinerea. Blaavands Huk 3, Lyngvig 1. 
" Hypolais icterina. Lyngvig 2. 
Phyllopseustes trochilus. Graadyb 1, Blaavands Huk 13, Vyl 1, Lyngvig 4. 


Praticola rubetra. Lyngvig 1. 
Ruticilla phoenicura. Blaavands Huk 5. 
Muscicapa atricapilla. Graadyb 2, Blaavands Huk 29, Lyngvig 4, Gedser 
Rev I (4 faldt). - - 
18de August. 
Stevns. N. V. 2. Overtr. Dis. 1 Tornsanger og 1 (Gærdesanger 
faldt. 
Kjels Nor: V. 2. Overir. Dis. 1 Havesanger, 1 Gulbug, 2 Kær- 
sangere og 2 Sivsangere faldt. 
Dueodde N. N.N.Ø. 1. Dis. Endel Smaafugle paa Ruderne. 
Sylvia hortensis. Kjels Nor 1. 
Sylvia cinerea. Stevns 1. 
ylvia curruca, Stevns 1. 
Hypolais intern Kjels Nor [. 
Acrocephalus palustris. Kjels Nor 2. 


3 261 
(1915.) 


Acrocephalus phragmitis. Kjels Nor 2. 
19de August. 
Hanstholm. V.2. Overtr. Enkelte Regnspover og endel Smaa- 
fugle om Fyret fra Kl. 12 til 1; 2 Ryler faldt (ikke indsendte). 
20de August. 
Blaavands Huk. N.1. Regn. Dis. 1 Rødben faldt. 
Totanus calidris 1. 
24de August. 
Graadyb: V.S.V. 3. Skyet. 1 Hvid Vipstjert faldt. 
Motacilla alba 1. 
20de August. 
Graadyb. N.N.Ø. 3. Overtr. Regn. 1 Løvsanger faldt. 
Blaavands Huk. N.2. Regn. Dis. 2 Rødstjerte og 9 Brogede 
Fluesnappere faldt. 
Vyl. N.N.Ø. 3. Regn. 1 Engpiber faldt. 
Phyllopseustes trochilus. Graadyb 1. 
Anthus pratensis. Vyl 1 
Ruticilla phoenicura. Blaavands Huk 2. 
Muscicapa atricapilla. Blaavands Huk 9. 
2den September. 
Blaavands Huk. N.Ø. 1. Regn. Dis. 5-Havesangere, 1 Torn- 
sanger, 2 Stensmutter og 1 Rødstjert faldt. 
Sylvia hortensis 5. 


Ruticilla phoenicura T, 
Ste September. 
Gedser Rev. N.N.Ø. 3. Overtr. Endel Regnspover ved Fyret; 
ingen faldt. 
8de September. 
Lodbjerg. N.Ø. 1. Taage. En Flok Strandhjejler fløj mod Fyret; 
I faldt 
Charadrius squatarola 1. 
l4de September. 
Skagens Rev. V.S.V. 3. Skyet. 2 Løvsangere faldt. 
Læsø Trindel. V.S.V. 3. Overtr. Smaafugle ved Fyret. 
Phyllopseustes trochilus. Skagens Rev 2. 
l6de September. 
Hanstholm. S. V. 3. Overtr. Endel Ryler og enkelte Smaa- 
fugle ved Fyret fra Kl. 12 til 4 


262 
(1915.) 
Skagen. V.3. 1 Lærke faldt (ikke ingdsaridd): 
20de September: 
Pyl.: N NV 3: Lefskyet: 1 Ryle faldt: 
Tringa alpina 1. 
Zålde September. 
Vyl. S.Ø. 1. Letskyet. 1 Topskarv kom paa Dækket om Mor- 
genen og dræbtes. 
Phalacrocorax graculus 1. 
asde september. 
Sædenstrand. 'S. Ø. 2. 1 Præstekrave faldt. 
Ægialitis hiaticula 1. 
26de September. 
”VylL:S.V; 2: Regn: + Hjejle faldt. 
Charadrius pluvialis 1. 
27de September. 
Skagen. Ø. 4. Regn. 1 Enkelt Bekkasin faldt (ikke indsendt). 
Z28de September: ; 
Graadyb. N.N.Ø. 3. Overtr. Regn. To Smaafugle faldt (ikke 
indsendte). 
Vyl. V.3. Regnbyger. Endel Smaafugle ved Fyret; 1 Jernspurv 
og 3 Engpibere faldt. 
Horns Rev. N.Ø. 4. Graat. Enkelte Fugle om Fyret; 1 Enkelt 
Bekkasin og 2 Engpibere faldt. 
Østre Flak. NØ, 2. Overtr. 2 Engpibere faldt. 
Limnocryptes gallinula. Horns Rev 1 
Accentor modularis. Vyl 1. 
Anthus pratensis. Vyl 3, Horns Rev 2, Østre Flak eg 
29de September. 
Vyl. N. 4. Regn. 5 Engpibere, 2 Stensmutter og 2 Bogfinker faldt. 
Læsø Rende. Ø.3. Regn. Fugle om Fyret. 
. Østre Flak. V.4. Regn. 2 Engpibere faldt. 


Fringilla coelebs. Vyl 2. 
30te September. 
Graadyb. N.N.Ø. 4. Overtr. Regn. 1 Falk opholdt sig om- 
bord hele Natten. 
Horns Rev. N.Ø. 4. Regnbyger. Enkelte Fugle om Fyret; i: 
Engpibere og 1 Skærpiber faldt. 
Østre Flak. Ø.S.Ø. 4. Regn. Mange Smaafugle ved Fyret om Aftenen. 


263 
(1915.) 


Anthus pratensis. Horns Rev 3. 
Anthus obscurus. Horns Rev 1. 
Iste Oktober. 
Vyl. Vind 0. Skyet. 1 Engpiber og 1 Bogfinke faldt. 
Horns Rev. S. 1. Skyet. 1 Engpiber faldt. 
Gedser Rev. Ø.2. Skyet. Endel Smaafugle ved Skibet. 
. Anthus pratensis. Vyl 1, Horns Rev 1 
Fringilla coelebs. Vyl 1 
Iådje Oktober. 

Lyngvig. S. Ø. 3. Reid: Drosler, Lærker og andre Smaafugle 
om Fyret; 20 Drosler og 6 Lærker faldt (intet indsendt). 
Anholt Knob. S. 2. Skyet. 1 Lærke, 2 Rødkælke og 1 Rør- 

spurv faldt. 
Hammeren. N.Ø. 8. En Flok Knortegæs, c. 300 Stkr., fløj mod 
Ruderne; 5 faldt (intet indsendt). 
Alauda arvensis. Anholt Knob 1. 
Erithacus rubecula. Anholt Knob 1. 
Emberiza schoeniclus. Anholt Knob 1. 
4de Oktober. 
Blaavands Huk. N.Ø. 1. Regn. Dis. 2 Lærker, 1 Munke- 
sanger, I Rødkælk og 1 Broget Fluesnapper faldt. 
Vyl. Ø. N. Ø. 3. Letskyet. Endel Smaafugle ved Skibet om 
Aftenen; 1 Gransanger og 1 Sangdrossel faldt. 
Lyngvig. N. Ø. 5. Regndis. Drosler, Lærker og Smaafugle ved 
Fyret; nogle faldt (intet indsendt). 
AÅlauda arvensis. Blaavands Huk 2. 
Sylvia atricapilla. tres Huk I. 
Phyllopseustes -rufus. ik 
Turdus musicus. Vyl i ' 
Erithacus rubegcula. Blaavands Huk 1. 
Muscicapa atricapilla. Blaavands Huk 1. 
Ste Oktober. 
Graadyb. N.Ø. 5. Overtr. 1 Taarnfalk og 1 Engpiber faldt. 
Blaavands Huk. N.N.Ø. 3. Graat. 1 Lærke, 1 Havesanger, 
1 Munkesanger, 1 Tornskade, 1 Løvsanger, 2 Gransangere, 2 
Vindrosler, 16 Sangdrosler, 6 Rødkælke, 4 Rødstjerte, 1 Kvæker- 
finke og 1 Rørspurv faldt. 
Vyl. N.Ø. 4. Skyet. 1 Vindrossel og 1 Rødkælk faldt. 
Horns Rev. N.Ø. 5. Graat. Omkr. 50 Fugle ved Fyret; 1 Have- 
sanger, 1 Munkesanger, 1 Løvsanger, 1 Gransanger, 2 Vin- 


264 

(1915.) ; 
drosler, 3 Sangdrosler, 3 Rødkælke, 1 Kvækerfinke og 1 Rør- 
spurv faldt. 

Bovbjerg. N.Ø.5. Klart. Drosler, Stære og andre Smaafugle 
paa Ruderne. " 

Læsø Trindel. Ø. N.Ø. 5. Overtr. Smaafugle ved Fyret; 1 Sang- 
drossel og 1 Rørspurv faldt. 

Læsø Rende. Ø.N.Ø. 4. Regn. Flere Lærker ved Fyret, Il 
faldt (ikke indsendt). 

Østre Flak. Ø.N.Ø. 5. Regn. Endel Smaafugle ved Fyret om 
Natten; flere faldt i Vandet; 2 Munkesangere, 8 Sangdrosler, I 
Rødkælk og 1 Irisk faldt paa Dækket. 

Anholt Knob. S.3. Overtr. 1 Lærke faldt. 

Anholt. Ø. N.Ø. 6. Regn. Mange Drosler ved Ruderne; omkr. 
150 faldt (intet indsendt). 

Sejrø: Ø. 3. Overtr. Ende] Smaafugle om Lanternen; 4 Vin- 
drosler faldt (ikke indsendte). 

Dueodde N. Ø.N.Ø. 5. Regn. Dis. Stære, Drosler og andre 
Smaafugle paa Ruderne; 1 Rødkælk, 1 Bekkasin, 2 Stære og 
3 Vindrosler faldt (intet indsendt). 

Gedser Rev. N.Ø. 4. Regn. Endel Smaafugle ved Fyret. 
Falco tinnunculus. Graadyb 1. 

Alauda arvensis. Blaavands Huk 1, Anholt Knob 1. 

Sturnus vulgaris. (Dueodde N. 2.) 

Sylvia hortensis. Blaavands Huk 1, Horns Rev 1. 

Sylvia cinerea. Blaavands Huk 1. 

Sylvia atricapilla. Blaavands Huk 1, Horns Rev 1, Østre Flak 2. 
Phyllopseustes trochilus. Blaavands Huk 1, Horns Rev 1. 
Phyllopseustes rufus. Blaavands Huk 2, Horns Rev 1. 

Anthus pratensis. Graadyb 1 

Turdus iliacus. Blaavands Huk 2, Vyl 1, Horns Rev 


Re: 

Turdus musicus. Blaavands Huk 16, Horns Rev 3, Læsø Trindel 1, Østre 
Flak 4 (8 å 

Erithacus rubecula. Blaavands Huk 6, Vyl 1, Horns Rev 3, Østre Flak 1. 

Ruticilla phoenicura. Blaavands 


Huk 4. 
Fringilla montifringilla. Blaavands Huk 1, Horns Rev 1. 
Cannabina linota. Østre Flak 1. 


Emberiza schoeniclus. Blaavands Huk 1, Horns Rev 1, Læsø Trindel l. 
6te Oktober: 
Graadyb. Ø.N.Ø. 2. Overtr. 2 Engpibere, 1 Sangdrossel 08 
1 Rødkælk faldt. 
Blaavands Huk. N.Ø. 1. Dis. 4 Rødkælke faldt. 


265 

(1915.) 

Vyl. Ø.N.Ø. 2. Graat. 2 Rødkælke og 1 Bogfinke faldt. 

Horns Rev. Ø. 2. Graat. Regnbyger. . Omkr. 200 Fugle ved 
Fyret; 1 Ryle, 1 Enkelt Bekkasin, 1 Munkefugl, 1 Hvid Vip- 
stjert, 1 Vindrossel, 5 Sangdrosler, 2 Rødkælke og 1 Lille Flue- 
snapper faldt. 

Lyngvig. Ø.N.Ø. 3. Regndis. Drosler, Lærker og Smaafugle 
ved Fyret; nogle faldt (intet indsendt). 

Lodbjerg. Ø.N.Ø. 2. Overtr. Dis. Mange Drosler, Rødkælke 
og Fluesnappere ved Ruderne om Natten; 2 Rødkælke faldt 
(ikke indsendte). 

Hanstholm. Ø.S.Ø. 2. Overtr. Regn. Endel Hjejler, Drosler 
og Smaafugle omkring Fyret. 

aksen. Ø. 2. t Bekkasin, endel Drosler og andre smaafngle 
paa Ruderne; 1 Dobbelt Bekkasin, 1 Vindrossel og 1 Sjagger 
faldt (intet indsendt). 

Læsø Trindel. Ø. 2. - Overtr. Smaafugle ved Fyret det meste 
af Natten; 2 Sangdrosler og 3 Rødkælke faldt. 

Østre Flak. Ø.N.Ø. 3. Overtr. Smaaregn. Mange Fugle ved 
Fyret; 1 Gærdesanger, 4 Vindrosler, 16 Sangdrosler og 5 Rød- 

"… kælke faldt paa Dækket, mange faldt i Vandet. 

Anholt. Ø. N. Ø. 4. Overtr. Endel Drosler ved Ruderne; omkr. 
50 faldt (intet indsendt). 

Hesselø. N.Ø. 3. Skyet. Enkelte Fugle om Fyret; 2 Vindrosler 
og 1 Bekkasin faldt (intet indsendt). 

Dueodde N. N.Ø.3. Dis. Drosler, Rødkælke og andre Smaa- 
fugle paa Ruderne; 1 Drossel og 1 Rødkælk faldt (intet indsendt). 

Gedser Rev. 3 Lærker, 2 Gransangere, 2 Engpibere, 3 Sang- 
drosler, 27 Rødkælke, 1 Rødstjert, 2 Kvækerfinker og 4 Rør- 
spurve faldt. 

Tringa alpina. Horns Rev 1. 
Limnocryptes gallinula. Horns Rev 1. 
Alauda arvensis. Gedser Rev 3. 


Anthus pratensis. Graadyb 2, Gedser Rev 2. 
Motacilla alba. Horns Rev 1. 
Turdus iliacus. Horns Rev 1, Østre Flak 1 (4 faldt). ks 
Turdus musicus. Graadyb 1, Horns Rev 5, Læsø Trindel 2, Østre 
(16 faldt), Gedser Rev 3. 


266 
(1915.) 


re rubecula. Graadyb 1, Blaavands Huk 4, Vyl 2, Horns Rev 3, 
indel 3, Østre Flak 5, Gedser Rev 27. 
Ruticilla fried Gedser Rev 1. 
Muscicapa parva. Horns Rev 1. 
Fringilla ENDS Gedser Rev 2. 
coelebs. Vy 
Emberiza gengn SR Rev 4. 
ide. Ok 

Graadyb. gf B. 3. Overtr. 2 Gransangere, 1 Sangdrossel, 9 
Rødkælke og 3 Rørsangere faldt. 

Blaavands Huk. N.Ø. 1. Dis. Mange Fugle ved Fyret; 5 
Lærker, 1 Gærdesmutte, 4 Munkesangere, 1 Rørsanger, 3 Gran- 
sangere, 4 Vindrosler, 34 Sangdrosler, 2 Rødstjerte, 15 Rød- 
kælke, 1 Broget Fluesnapper og 1! Rørspurv faldt. 

Vyl. N.N.Ø. 3. Skyet. 1 Lærke, 2 Gransangere, 1 Rødkælk, 
1 Bogfinke, 1 Sisken og 2 Rørspurve faldt. 

Horns Rev. Ø: 2. Graat: Omkr: 100 Fugle ved Fyret; 2 Lær 
ker, 1 Engpiber, 1 Sangdrossel, 2 Rødkælke, 2 Rødstjerte og 
1 Rørspurv faldt. 

Æbelø. N.Ø. 3. Dis. Nogle Lærker paa Ruderne; 2 faldt (ikke 
indsendte). 

Helnæs. Ø. N. Ø. 3. Enkelte Solsorter og Stære omkring Ruderne. 

Hammeren. Ø.N.Ø. 6. En utallig Mængde Stære, Drosler og 
Lærker paa Ruderne; 25 faldt (intet indsendt). 

Dueodde N. N.Ø. 5. Stære, Rødkælke og mange Drosler 
paa Ruderne; 14 Lærker, 13 Drosler, 2 Stære og 2 Konge- 
fugle faldt (ikke indsendte); endvidere faldt og indsendtes I 
Munkefugl, 1 Vandsanger, 1 Løvsanger, 1 Gransanger, I Rød- 
kælk og 1 Rødstjært. 

Alauda arvensis. Blaavands Huk 5, Vyl 1, Horns Rev 2. 

Sturnus vulgaris. (Dueodde N. 2. 

Troglodytes parvulus. Blaavands Huk 1 

ylvia atricapilla. Blaavands Huk 4, Bukodde NE 
ocephal ØR 


a 
Phyllopseustes trochilus. Dueodde N. 1. 


Phyllopseustes rufus. ones og Blaavands Huk 3, Vyl 2, Dueodde N I. 
Anthus pratensis. Horns Rev 


Turdus musicus. Graadyb 1, Al vende Huk 34, Horns Rev 
Erithacus rubecula. Graadyb 9, Blaavands Huk 15, Vyl 1, aka Rev 2, 
Dueodde N. 1. 


267 
(1915.) 
Ruticilla phoenicura. Blaavands Huk 2, Horns Rev 2, Dueodde N. 1. 
Muscicapa atricapilla. Blaavands Huk 1. 
Fringilla coelebs. Vyr 1. 
Chrysomitris spinus. Vyl 1. 
; Emberiza schoeniclus. Graadyb 3, Blaavands Huk 1, Vyl 2, Horns Rev 1. 
8de Oktober. 
Graadyb. S. Ø. 3. Overtr. 2 Sangdrosler og 3 Rødkælke faldt. 
Blaavands Huk. S.Ø. 2. Dis. Mange Fugle ved Fyret; 1 En- 
kelt Bekkasin, 18 Lærker, 2 Munkesangere, 2 Rørsangere, 4 
Gransangere, 3 Løvsangere, 1 Fuglekonge, 3 Træpibere, 4 Vin- 
drosler, 32 Sangdrosler, 5 Rødstjerte, 21 Rødkælke og 3 Kvæker- 
finker faldt. 

Vyl. Ø. 3. Skyet. Endel Fugle om Fyret; 10 Lærker, 1 Gran- 
sanger, 1 Løvsanger, 1 Engpiber og 10 Sangdrosler faldt. 
Horns Rev. S. Ø. 3. Graat. Omkr. 100 Fugle ved Fyret; 8 
Lærker, 2 Sangdrosler, 2 Rødstjerte og 1 Rødkælk faldt. 
Lyngvig. S. Ø. 2. Dis. Lærker om Fyret; nogle faldt (ikke 


Skagen. Ø.S.Ø. 1. 1 Stær og 1 Vindrossel paa Ruderne. 

Læsø Trindel. S.Ø. 4. Overtr. 1 Kramsfugl faldt (ikke mod- 
faget i Museet). 

Anholt Knob. Ø.S.Ø. 4. Skyet. 1 Sangdrossel faldt. 
Stevns. Ø.N. Ø. 6. Overtr. 1 Lærke, 1 Gransanger og 2 Rød- 
kælke faldt. i 
Helnæs. N. Ø. 4. Regn. Enkelte Stære og Lærker omkring 

Ruderne; 1 Lærke faldt (ikke indsendt). 

Hammeren. Ø.N.Ø. 6. En Snes Stære, 12 Drosler, 2 Rød- 
kælke og 4 Kongefugle paa Ruderne. 

Dueodde N. N.Ø. 4. Regn. Dis. 14 Drosler, 7 Lærker, 3 
Stære, 2 Rødkælke, 1 Rødstjert og 1 ike faldt (intet indsendt.) 
Limnocryptes gallinula. Blaavands Huk 1. 

ÅAÅlauda arvensis. Blaavands Huk 18, VA 1 (10 faldt), Horns Rev 8, 
Stevns 1. 

Sturnus vulgaris. (Dueodde N. 3.) 

Sylvia atricapilla. Blaavands Huk 2. 

Acrocephalus arundinaceus. Blaavands Huk 2. 

Phyllopseustes trochilus. Blaavands Huk 3, Vyl 1. 
egulus cristatus. Blaavands Huk 1. 


SOVER ds 
Anthus arboreus. Blaavands Huk 3. 
Turdus iliacus. Blaavands Huk 4 


268 


(1915.) 
Turdus musicus. Graadyb 2, Blaavands Huk 32, Vyl 1 (10 faldt), Horns 
Rev 2, Anholt Knob 1. 
Ruticilla phoenicura. Blaavands Huk 5, Horns Rev 2. 
Erithacus rubecula. Graadyb 3, Blaavands Huk 21, Horns Rev 1, Stevns 2. 
Fringilla montifringilla. Blaavands Huk 3. 
9de Oktober. 
Graadyb. 1 Lærke, 1 Engpiber, 1 Sangdrossel og 2 Rødkælke faldt. 
Blaavands Huk:  Ø. 3.  Taage. Regn. 19 Lærker, 1: Fugle- 
konge, 1 Græshoppesanger, 1 Sangdrossel, 2 Rødkælke og I 
Rødstjert faldt. 
Vyl. Ø. 3. Tætskyet. 4 Lærker, 3 Sangdrosler og 1 Rødkælk faldt. 
Horns Rev. Ø.3. Graat. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Lærke, 
1 Engpiber, 2 Stensmutter og 2 Rødkælke faldt. 
Østre Flak. Ø. 3. Overtr. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Eng- 
piber faldt. 
Hammeren. Ø.S.Ø. 5. 22 Drosler, 2 Rødkælke og 4 Stære 
om Lanternen hele Natten; ingen faldt. 
Dueodde N. Ø.S.Ø. 3. Enkelte Drosler og endel Lærker ved 
Fyret; 4 Lærker og 1 Drossel faldt (intet indsendt). 
Gedser Rev. Ø.S. Ø. 3. Overtr. Omkr. 60 Fugle faldt; 3 Lær- 
ker, 10 Stære og 2 Rødkælke indsendtes. 
Alauda arvensis. Graadyb 1, Blaavands Huk 19, Vyl 1 (4 faldt), Horns 
Rev 1, Gedser Rev 3 
Sturnus vulgaris. Gedser Rev 10. 
Locustella nævia. Blaavands Huk 1. 
Regulus cristatus. Blaavands Huk 1. 
Anthus pratensis. Graadyb 1, Horns Rev 1, Østre Flak 1. 
Turdus musicus. Graadyb 1, Blaavands Huk 5, Vyl 1 (3 faldt). 
Saxicola oenanthe. Horns Rev 2. 
Erithacus rubecula. Graadyb 2, Blaavands Huk 2, Vyl 1, Horns Rev 2, 
Gedser Rev 2 
Ruticilla phoenicura. Blaavands Huk 1. 
lode Oktober, 

Graadyb. Ø.4. Letskyet. 1 Lærke faldt. B. 
Blaavands Huk. Ø. 3. Dis. 2 Lærker, 1 Rørsanger, ! Siv- 
sanger, 1 Fuglekonge, 2 Sangdrosler og 5 Rødkælke faldt. 

Vyl. Ø.3. Skyet. 1.Sortand faldt. i 

Horns Rev. S. 3. Skyet. Enkelte Fugle ved Fyret; 2 Sang- 
drosier faldt. | 

Lodbjerg. Ø. 3. Overtr. Dis. Enkelte Drosler og Rødkælke 
ved Ruderne om Natten. 


269 
(1915.) 
Østre Flak. Ø.2. Overtr. Enkelte Smaafugle ved Fyret; 1 Stær faidt. 
Sejrø. Ø. 4. Overtr. Endel Smaafugle om Lanternen; 1 Gøg 
og I Sangdrossel faldt. 

Kjels Nor. N.Ø. 4. Overtr. Regn. 1 Lærke, 4 Stære, 1 Rør- 
sanger, 1 Vindrossel, 13 Sangdrosler og 2 Rødkælke faldt. 
Hammeren. Ø. N. Ø. 8. Omkr. 25 Stære paa Ruderne; ingen faldt. 
Dueodde N. Ø. 5. Dis. Stære og Rødkælke ved Ruderne; 2 

Lærker, 1 Stær og 1 Rødkælk faldt (intet indsendt). 
Gedser Rev. 1 Lærke, 2 Munkesangere, 2 Fuglekonger og 12 
Rødkælke faldt. 
Oedemia nigra. Vyl 1. 
Cuculus canorus. Sejrø 1. 
Ålauda arvensis. Graadyb 1, Blaavands Huk 2, Kjels Nor 1, GedserRev 1. 
Sturnus vulgaris. Østre Flak 1, Kjels Nor 4, (Dueodde N. 1). 
Sylvia atricapilla. Gedser Rev 
Acrocephalus arundinaceus. Blaavands Huk 1, Kjels Nor 1. 
ÅAcrocephalus phragmitis. Blaavands Huk 1 
Regulus cristatus. Blaavands Huk 1, Gedser Rev 2. 
Turdus iliacus. Kjels Nor 1. 
Turdus musicus. Blaavands Huk 2, Horns Rev 2, Sejrø 1, Kjels Nor 13. 
Erithacus rubecula. Blaavands Huk 5, Kjels Nor 2, Gedser Rev 12. 
Ilte Oktober. 
Graadyb. S. Ø. 4. Overtr. f Sangdrossel og 2 Rødkælke faldt. 
Blaavands Huk. Ø.S.Ø. 3. Graat. 1 Tornskade, 5 Lærker, 
3 Stære, 1 Munkefugl, 1 Græshoppesanger, 1 Gransanger, I 
Træpiber, 2 Vindrosler, 15 Sangdrosler, 13 Rødkælke og 3 Rød- 
stjerte faldt. 
FyL Ø: 3; Skyet. 1 Lærke og 1 Munkefugl faldt. 
Horns Rev. Ø.S.Ø. 3. Graat. Omkr. 100 Fugle ved Fyret; 
! Vindrossel, 9 Sangdrosler og 1 Rødkælk faldt. 
Lyngvig. Ø. 3. 10. Lærker og Drosler om Fyret; nogle faldt 
(intet indsendt.) 
Hanstholm. Ø. 2. Overtr. Endel Vindrosler om Fyret fra Kl. 
12 til 4; 1 Rørvagtel og 1 Rørsanger faldt. 
Skagen. S.Ø. 3. Overtr. Endel Smaafugle paa Ruderne; 
Enkelt Bekkasin, 7 Vindrosler og 1 Sangdrossel faldt. 
Læsø Rende. Ø. 3. Overtr. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Drossel 
og I Rødkælk faldt (intet indsendt.) . ; 
Østre Flak. Ø. S. Ø. 3. Overtr. 1 Ryle, 1 Stær og 1 Vin- 
drossel faldt. ' 


I 


270 

(1915.) 

Anholt Knob. Ø.3. Overtr. 1 Rødkælk faldt. 

Hesselø. Ø. 3. Overtr. Mange Fugle om Fyret; 1 Vandrikse, 
2 Lærker og 7 Vindrosler faldt (intet indsendt). 

Sejrø. Ø. 4. Overtr. Endel Smaafugle om Fyret; 5 Lærker, 3 
Sangdrosler og 4 Rødkælke faldt. ; 

Stevns. Ø N. Ø. 4. Overtr. Dis. 1 Lærke, 1 Stær og I Sang- 
drossel faldt. 

Hammeren. Ø.N.Ø. 5. 10 Stære saas paa Ruderne. 

Dueodde N. Ø. 3. Endel Kongefugle, enkelte Bogfinker, Lær- 
ker og Stære paa Ruderne. 

Gedser Rev. Ø. 5. Overtr. 1 Fuglekonge og 2 Rødkælke faldt. 
Porzana maruetta. Hanstholm 1. 


Ålauda arvensis. Blaavands Huk 5, Vyl 1, Sejrø 5, Stevns 1. 
Sturnus vulgaris. Blaavands Huk 3, Østre Flak 1, Stevns 1. 
Sylvia atricapilla. Blaavands Huk 1, Vyl 1. 
Acrocephalus arundinaceus. Hanstholm 1. 
Locustella nævia. Blaavands Huk 1. 
Phyllopseustes rufus. Blaavands Huk 1. 
egulus cristatus. Gedser Rev 1. 
Anthus arboreus. Blaavands Huk 1. 3 
Turdus iliacus. Blaavands Huk 2, Horns Rev 1, Skagen 7, Østre Flak 1. 
Turdus musicus. Graadyb 1, Blaavands Huk 15, Horns Rev 9, Skagen 
1, Sejrø 3, Stevns 1. 
Erithacus rubecula. Graadyb 2, Blaavands Huk 13, Horns Rev 13, An- 
holt Knob 1, Sejrø 4, Gedser Rev 
Ruticilla phoenicura. Blaavands Huk 3. 
12te Oktober. 
Graadyb. S.Ø. 4. Overtr. 1 Løvsanger og 1 Rødkælk faldt. 
Blaavands Huk. Ø.S.Ø. 4. Graat. Dis. Mange Fugle ved 
Fyret; 1 Vandrikse, 3 Lærker, 1 Gærdesmutte, 1 Munkesanger, 
1 Sivsanger, 1 Løvsanger, 1 Fuglekonge, 1 Vindrossel, 34 Sang- 
drosler, 6 Rødkælke og 4 Rødstjerte faldt. 
Vyl. S.Ø. 4.: Tætskyet. 5 Sangdrosler og 1 Rødkælk faldt. 
Horns Rev. S. S. Ø. 5. Graat. Enkelte Fugle ved Fyret; 2 
Sangdrosler faldt. 
Lodbjerg. Ø.S.Ø. 4. Overtr. Dis. Nogle Drosler ved Ruderne 
om Natten; 2 faldt (ikke indsendte). 
Læsø Trindel. 1 Sangdrossel faldt. 


271 

(1915.) 

Østre Flak. S.Ø. 5. Overtr. 1 Rødkælk faldt. 

Hesselø. S.Ø.3. Overtr. Mange Fugle om Fyret; 9 Vindrosler 
og 3 Lærker faldt (intet indsendt). 

Sejrø. S. Ø. 4 og 3. Overtr. Regn. Endel Smaafugle om Fyret; 
2 Stære og 2 Rødkælke faldt. ; 

Hammeren. S.Ø. 3. 4 Rødkælke, 22 Kongefugle og 11 Drosler 
paa Ruderne og en utallig Mængde svævede omkring Lanternen. 

Gedser Rev. Ø. 5. Overtr. Mange Fugle om Fyret; 5 Lærker, 
1 Munkesanger, 1 Løvsanger, 1 Fuglekonge, 2 Sangdrosler, 17 
Rødkælke, 1 Bogfinke og 1 ere faldt. 

Rallus aquaticus. Blaavands Huk 

Alauda arvensis. Blaavands Huk å Gedser Rev 5. 

Sturnus vulgaris. Sejrø 

Troglodytes parvulus. Elaavand Huk 1 

Sylvia atricapilla. Blaavands Huk 1, Gedser Rev 1. 

Acrocephalus phragmitis. Blaavands Huk 1. 

Phyllopseustes trochilus. Graadyb 1, Blaavands Huk 1, Gedser Rev 1. 
egulus cristatus. Blaavands Huk 1, Gedser Rev 1 

Turdus iliacus. Blaavands Huk 1. 

Turdus ”musicus. mins Huk 34, Vyl 1 (5 faldt), Horns Rev 2, Læsø 
Trindel 1, Gedser Rev 

Erithacus råbecald. mee 1, Blaavands Huk 6, Vyl I, Østre Flak 1, 
. Sejrø 2, Gedser Rev 17. 

Ruticilla phoenicura. Blaavands Huk 4. 

Fringilla coelebs. Gedser Rev 1. 

Emberiza schoeniclus. Gedser Rev 1. 
13de Oktober. 

Graadyb. S.3. Regntaage. 1 Rødkælk faldt. 

Blaavands Huk. S. 1. Taage. 1. Skovsneppe, 8 Sangdrosler og 
5 Rødkælke faldt. 

Vyl. S. S. V. 1. Graat. Endel Stære, Krager og Bogfinker saas 
om Natten; 1 Vandrikse og 1 Sangdrossel faldt. 

Horns Rev. Vind 0. Graat. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Eng- 
piber og 2 Sangdrosler faldt. i 
Lodbjerg. S.Ø. 2. Overtr. Dis. Enkelte Rødkælke, Rødstjerte 

og Lærker ved Ruderne. 

Østre Flak. 1 Lærke og 1 Vindrossel faldt. 

Hesselø. S.Ø. 3. Overtr. 1 Pibeand, 1 Løvsanger, I Enkelt 
Bekkasin, 1 Tredækker, 1 Vindrossel og 4 Stære faldt (intet 
indsendt.) 

Schultz's Grund. Ø.S. Ø. 2. Dis. Mange Smaafugle ved Fyret; 


SI 
(1915.) 


1 Lærke, 1 Stær, 1 Munkesanger, 1 Fuglekonge, 1 Sangdrossel 
og 1 Rødkælk faldt. 

Sejrø. Vind 0. Dis. Enkelte Smaafugle om Lanternen; 2 Lær- 
ker, 1 Sangdrossel, 1 Rødkælk og 1 Rødstjert faldt. 

Kjels Nor. S.Ø. til S. S. V. 7—2. Overtr. Regndis. 1 Lærke, 
6 Stære, 11 Sangdrosler og 1 Rødkælk faldt. 

Gedser Rev. S.Ø. 2. Regn. Mange Smaafugle og 1 Ugle om 
Fyret; 29 Lærker, 12 Stære, 1 Havesanger, 3 Munkesangere, 2 
Fuglekonger, 9 Sangdrosler, 7 Rødkælke og 1 Kvækerfinke faldt. 

Hammeren. S. Ø. 3. 10 Kongefugle saas paa Ruderne; ingen faldt. 

Møen. 5. Regntykning. Mange Fugle ved Fyret; 2 Stære faldt 
(ikke indsendte). 

Hyllekrog. S, 5. Ø: 3. "Regn. Dis: 1 Ryle, 12 Stære, 2 Munke: 
sangere, 4 Sangdrosler og 12 andre Smaafugle, mest Rødkælke, faldt. 
Ratias aquaticus. Må I 


rog 1: 
Scolopax rusticula. FRSDKN Huk I: 
Alauda arvensis. Østre Flak 1, Schultz”s Grund 1, Sejrø 2, Kjels Nor 
mig Rev 29. 


v 

Siarnns vulgaris. (Hesselø 4), Schultz”s Grund 1, Kjels Nor 6 (Møen 
2), Gedser Rev 112, Hyllekrog 3 (12 faldt). 

Sylvia hortensis. Gedser Rev 1. 

Sylvia atricapilla. Schultz”s Grund 1, Gedser Rev 3, Hyllekrog 2 

Regulus cristatus. Schultz”s Grund 1, Gedser Rev 2 

Anthus pratensis. Horns Rev 1. 

Turdus iliacus. Østre Flak 1. 

Turdus musicus. Blaavands Huk 8, Vyl 1, Horns Rev 2, NET Grund 
1, Sejrø 1; Kjels Nor 11, Gedser 9, Hyllekrog 2 (4 faldt 

hk rabecsla. Graadyb 1, Blaavands Huk 5, Re Grund I, 
Sejrø 1, Kjels Nor 1, Gedser Rev 7. 

Ruticilla phoenicura. Sejrø 1 

Fringilla montifringilla. Huaser Rev I. 
14de Oktober. . 

Blaavands Huk. Vind 0. Taage. 1 Vandrikse, 1 Lærke, 1 Have- 
sanger, 1 Gransanger, 1 Vindrossel, 9 Sangdrosler og I Rød- 
kælk faldt. 

Vyl. S.Ø. 1. Taage. Enkelte Fugle om Fyret; 2 Lærker og 2 
Rødkælke faldt. É 

Horns Rev. S. V. 2. Graat. Omkr. 200 Fugle ved Fyret; 5 
Lærker, 2 Fuglekonger, 1 Engpiber, 1 Vindrossel, 4 Rødkælke 
og 2 Rørspurve faldt. 


273 


Lyngvig. Ø. 1. Taage. Lærker om Fyret; endel faldt (intet 


Hanstholm. S. Ø. 2. Overtr. Dis. Enkelte Fugle om Fyret; 
I: Stor Stormsvale og 1 Vandrikse faldt. 

Skagen. S. S. Ø. 3. Dis. 1 Regnspove, en Masse Vindrosler, 
Rødkælke og Fuglekonger paa Ruderne; 1 Lærke, 2 Vindrosler 
og 1 Rødkælk faldt. 

Læsø Trindel. S.S.Ø. 2. Overtr. Fugle ved Fyret det meste 
af Natten. 

Læsø Rende. S.Ø. 2. Overtr. Flere Lærker ved Fyret; 1 faldt 
(ikke indsendt). 

Østre Flak. S.S.Ø. 3. Overtr. Dis. 4 Lærker, 1 Munk, 2 
Fuglekonger, 2 Sangdrosler og 2 Rødkælke faldt. 

Anholt Knob. S.Ø. 2. Overtr. Mange Fugle ombord; 8 faldt; 
I Lærke, 1 Løvsanger og 1 Rødkælk indsendte. 

Stevns. S.V.. 2.  Overtr. Taage. 1 Lærke, 1 Stær, I Munk, 
1 Fuglekonge, 1 Træpiber, 1 Sangdrossel, 1 Rødstjert og I 
Kvækerfinke faldt. ; 

Helnæs. S.Ø. 2. Taage. Endel Lærker om Ruderne; 5 faldt 
(ikke indsendte). ; 

Møen, 2 Stære faldt. 

Hammeren. S. 1. En Natugle, endel Stære, Kongefugle og Rød- 
kælke saas paa Ruderne om Fyret. 

Dueodde N. S.S.V.-1. Dis. Endel Ugler, Kongefugle, Rød- 
kælke, Lærker og Stære paa Ruderne og omkring Fyret; 2 Stære, 
I Lærke og 1 Rødkælk faldt (intet indsendt). 

Procellariz leucorrhoa. Hanstholm I1 
allus aquaticus. Blaavands Huk 1, Hanstholm 1. å 
Alaudu arvensis. Blaavands Huk 1, gr 2 Horns Rev 5, Skagen 
Østre Flak 4, Anholt Knob 1, Skvis 
Sturnus vulgaris. Stevns 1, Møen 2, Arn 4 NL) 
Sylvia hortensis. Blaavands Huk 1. 
Sylvia atricapilla. Østre Flak 1, Stevns 1. 
Phyllopseustes rufus. Blaavands Huk 1. 
Phyllopseustes trochilus. Anholt Knob 1. 
Regulus cristatus. Horns Rev 2, Østre Flak 2, Stevns 1. 
Anthus pratensis. Horns Sk £: 
AÅnthus arboreus. Stevns 
Turdus iliacus. ties Huk 1, Horns Rev 1, Skagen 2. 
Turdus musicus. Blaavands Huk 9, Østre Flak 2, Steyns 1. 
Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Føren. Bd. 68. 


274 
(1915.) 


Erithacus rubecula. Blaavands Huk 1, Vyl 3, Horns Rev 4, Skagen 1, 
F t Knob 


en1cu fevns 1. 
Fringilla montifringilla. Stevns 1. 
beriza schoeniclus. Horns Rev 2. 
15de Oktober. 

Graadyb.. S. 2. Taage. Endel Lærker ved Fyret; 2 faldt. 

Blaavands Huk. S. 1. Taage. 1 Lærke, 1 Stær, 1 Fuglekonge, 
3 Vindrosler og 5 Sangdrosler faldt. 

KVE SØ: 1. Graat.  Endel Fugle om Fyret; 2: Lærker og i 
Stær faldt. 

Horns Rev. S. 1. Graat. Omkr: 200 Fugle ved Fyret; 5 Lærker, 
1 Stær, 2 Engpibere, 2 Rødkælke og 1 Græshoppesanger faldt. 

Lodbjerg.. S. i... Overtr. ' Taage. 1 Stær, nogle Lærker og 1 
Sjagger paa Ruderne: 1 Lærke og 1 Solsort faldt. 

Skagen. S.2. Dis. 1 Lærke, 3 Munke, 1 Gransanger, 1 Fugle- 
konge, 2 Vindrosler, 1 Rødstjert, 15 Rødkælke, 5 Kvækerfinker 
og 1 Rørspurv faldt. 

Læsø Trindel. S.S.Ø. 2. Overtr. Smaafugle ved Fyret hele 
Natten; 2 Gærdesmutter, 4 Rødkælke og 2 Rørspurve faldt. 
Læsø Rende. S. 2. Overtr. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Fugle- 

konge og 1 Rødkælk faldt (intet indsendt). 

Østre Flak. S.3. Overtr. Dis. 5 Lærker, 1 Løvsanger og 2 
Rødkælke faldt. 

Anholt Knob. Ø.N.Ø. 1. Overtr. 1 Lærke, 1, Sangdrossel og 
2 Rødkælke faldt. 

Schultz's Grund. S. S. Ø. 3. Overtr. Mange Smaafugle ved 
Fyret; 1 Lærke, 1 Stær, 1 Munk, 1 Engpiber, 1 Sangdrossel, 
1 Rødstjert og 1 Rødkælk faldt. 

Sejrø. Vind 0. Overtr. Dis. Endel Smaafugle om Fyret; 2 Vin- 
drosler, 3 Rødkælke og 1 Rødstjert faldt (intet indsendt). 

Vestborg. Ø.N.Ø. 2. Taage. 2 Lærker og 1 Stær faldt. 

Kjels Nor. N.Ø. 3. Overtr. Dis. 7 Lærker, 4 Fuglekonger, 
2 Sangdrosler og 7 Rødkælke faldt. 

Gedser Rev. Ø.N.Ø. 2. Taage. 1 Due fløj mod Riggen, viste 
sig uskadt og fløj senere bort; endel vSRsefigle om Fyret og 
paa Dækket. . 

Hyllekrog. Ø. 2. Dis. 28 Fugle faldt; 1 Lærke, 3 Fuglekonger 
og 7 Rødkælke indsendtes. 


VÆ 
(1915.) ; 
Alauda arvensis. Graadyb 2, Blaavands Huk 1, Vyl 2, Horns Rev 5, 
Lodbjerg 1, Skagen 1, Østre Flak 3 (5 faldt), Anholt Knob 1, Schultz's 
Grund 1, Vestborg 2, Kjels Nor 7, Hyllekrog 1. 
Sturnus vulgaris. Blaavands Huk 1, Vyl 1, Horns Rev 1, Schultz's 
rund i, Vestborg 1. 
Troglodytes parvulus. Læsø Trindel 2 
Sylvia atricapilla. Skagen 3, Schultz”s Grund 1. 
æ 


v S Rey I 

Phyllopseustes trochilus. ben Flak 1. 

Phyllopseustes rufus. kagen 

Regulus cristatus. Blaavands ba 1, Skagen 1, ra: Nor 4, Hyllekrog 5. 

Anthus pratensis. Horns Rev 2, Schultz's Grund 1. 

Turdus iliacus. Blaavands Huk -3, Skagen 2. 

Tyrdus musicus. Blaavands Huk 5, Anholt Knob 1, Schultz's Grund 1, 
Kjels Nor 

Turdus merula. Lodbjerg 1. 

Erithacus rubecula. Horns Rev 2, Skagen 15, Læsø Trindel 4, Østre 
Flak 2 (3 faldt), Anholt Knob 2, Schultz Grund 1, Kjels Nor 7, Hylle- 
krog 7 

Ruticilla phoenicura. Skagen 1, Schultz”s Grund 1. 

Fringilla montifringilla. Skagen 5. 

Emberiza schoeniclus. Skagen 1, Læsø Trindel 2. 
låde Oktober 

Graadyb. Ø.S.Ø. 2. Overtr. Mange Fugle ved Fyret, endel 
faldt overbord; 2 Lærker, 1 Gærdesmutte, 2 Munke, 1 Vin- 
drossel, 2 Sangdrosler, 4 Rødkælke, 1 Bogfinke, 1 Rørspurv og 
1 Laplandsverling faldt paa Dækket. i 

Blaavands Huk. Ø. 1. Taage. Mange Fugle ved Fyret; 1 Blis- 
høne, 48 Lærker, 1 Stær, 1 Munk, 2 Vindrosler, 1 Sangdrossel 
og 6 Rødkælke faldt. ; 

Vyl. Ø.S.Ø. 1. Graat. Stort Træk af Smaafugle om Natten; 
mange faldt i Vandet; 62 Lærker, 1 Stær, 7 Munke, 1 Løv- 
sanger, 1 Gransanger, 1 Fuglekonge, 1 Engpiber, 2 Stensmutter, 
1 Rødstjert, 13 Rødkælke, 2 Bogfinker og 1 Kvækerfinke faldt 
paa Dækket. 

Horns Rev. Ø.S.Ø. 2. Graat. Omkr. 200 Fygle ved Eyre; ig 
Lærker, 2 Stære, 1 Gransanger, I menn l isen t, 5 
Rødkæiks og 1 Laplandsverling faldt. 

Lyngvig. Ø. 3. Overtr. Dis. Mange Lærker om Fyret; 15 faldt. 

Lodbjerg. Ø.S.Ø. 1. Overtr. Dis. Et Par Ugler kredsede 
hele Natten om Fyret og tog Smaafugle; Lærker, Rødstjerte og 
Rødkælke ved Ruderne; 1 Vindrossel faldt (ikke indsendt). 


276 
(1915.) 

Hanstholm. S. Ø. 2. Overtr. Dis. Endel Vindrosler, Sang- 
drosler, Stære, Kvækerfinker og andre Smaafugle om Fyret. 
Læsø Irinde£ S S:Ø; 2: Overtr - Smaafugle ved Fyret nele 

Natten; 2 Lærker, 6 Rødkælke, 1 Vindrossel, 1 Sangdrossel og 
1 Rørspurv faldt. . 
Østre Flak: 3. Overtr. 1 Lærke, 1. Munk, 1. Engpiber; 1 Vin 
drossel og 14 Rødkælke faldt. 
Anholt Knob. N.Ø. 1. Skyet. 1 Fuglekonge, 1 Sangdrossel og 
2 Rødkælke faldt. : 
Hjelm. S.Ø. 2. Dis. Mange Fugle paa Ruderne; 4 Lærker og 
1 Vindrossel faldt. ' | 
Sejrø. Ø.S.Ø. Overtr. Dis. Endel Smaafugle om Lanternen; 
6 Lærker og 1 Rødkælk faldt (intet indsendt). 
Vestborg. Ø.2. Dis. 1 Enkelt Bekkasin faldt. 
Fulica atra. Blaavands Huk 1. 
Limnocryptes gallinula. Vestborg 1. 
auda arvensis. Graadyb 2, Blaavands Huk 48, Vyl 2 (62 faldt), Horns 
Rev 7, Lyngvig 5 (15 faldt), Læsø Trindel 2, Østre Flak 1, Hjelm 
Sturnus vulgaris. Blaavands bys 1; VyE 1, Horns Rev 2 
Troglodytes parvulus. (Graadyb 
Sylvia atricapilla. Graadyb 2, fedte Sl 1, Vyl 7, Østre Flak 1. 
Phyllopseustes rufus. Vyl 1, s Rev 
Phyllopseustes trochilus. Vy 
Regulus cristatus. Vyl 1, Hors Rev 1, Anholt Knob 1. 
Anthus pratensis. Vyl 1, Østre Flak 1. 
Turdus iliacus. Graadyb 1, Blaavands Huk 2, Læsø Trindel 1, Østre 
Flak 1, Hjelm 1. 
Turdus musicus. Graadyb 2, Blaavands Huk 1, Læsø Trindel 1, Anholt 
Knob 1 


Saxicola oenanthe. Vyl 2. 
ne rubecula. Graadyb 4, Blaavands Huk 6, Vyl 2 (13 faldt), Horns 
Rev 5, Læsø Trindel 6, rene Flak 3 (4 faldt), Anholt Knob 2. 
Frie phoenicura. Vyl 1, s Rev I. 
Fringilla montifringilla. Vyl 1 
Fringilla coelebs. Graadyb 1, Vyl FÅ 
Emberiza schoeniclus. Graadyb 1, Læsø Trindel 1. 
Emberiza lapponica. Graadyb 1, Horns Rev 1. 
17de Oktober. 
Graadyb. S.Ø. 2. Skyet. 1 Lærke faldt. 
Blaavands Huk. Ø. 1. Dis. Mange Fugle ved Fyret; 6 Lær- 
ker, 1 Gærdesmutte, 1 Havesanger, 2 Munke, 1 Løvsanger, ! 
Engpiber, 4 Vindrosler, 6 Sangdrosler og 7 Rødkælke faldt. 


bre 
(1915.) 
Vyl. Ø.'S. Ø, 3. Skyet.. 1. Rødkælk og 1 Rørspurv faldt: 
Horns Rev. 2 Engpibere faldt. 
Lodbjerg. Ø.2. Skyet. Enkelte Smaafugle ved Ruderne; 1 lille 
Sneppe og 1 Rødkælk faldt (intet indsendt). 
Skagen. S. Ø. 3. Regn. Endel Smaafugle paa Ruderne; 18 Smaa- 
fugle faldt (intet indsendt). 
Læsø Trindel. S.Ø. 3. Overtr. Enkelte Smaafugle ved Fyret; 
I Kramsfugl faldt (ikke indsendt). 

Anholt Knob. Ø. S. Ø. 3. Skyet. 1 Gærdesmutte, I Engpiber, z 
Sangdrosler og 5 Rødkælke faldt. ; 

Hesselø. Ø.S.Ø. 3. Overtr. Mange Fugle om Fyret; 3 Vin- 
drosler, 10 Lærker, 12 Rødkælke og 1 Bjergfinke faldt (intet 
indsendt). 

Alauda arvensis. Graadyb 1, Blaavands Huk 

Troglodytes parvulus. Blaavands Huk 1, jerns Knob 1. 

Sylvia hortensis. Blaavands Huk 1. 

Sylvia atricapilla. Blaavands Huk 2. 

Phyllopseustes trochilus. Blaavands Huk 1. ; 

Anthus pratensis. Blaavands Huk 1, Horns Rev 2, Anholt Knob 1. 

Turdus iliacus. Blaavands Huk 4 

Turdus musicus. Blaavands Huk 6, Anholt Knob 2. 

Erithacus rubecula  Blaavands Huk 7, Vyl 1, Anholt Knob 5. 
" Emberiza schoeniclus. Vyl 1. 

18de Oktober. 

Graadyb. Ø. 1. Overtr. Mange Fugle ved Skibet; 1 Stær, 3 
Engpibere og 1 Kvækerfinke faldt. . 

Blaavands Huk. Ø. 1. Dis. Mange Fugle ved Fyret; 2 Enkelte 
Bekkasiner, 1 Hedelærke, 6 Lærker, 2 Munke, 4 Vindrosler, 
= Sangdrosler, 1 Rødstjert og 5 Rødkælke faldt. e 

Vyk Ø 1: Graat Én Mængde Fugle ved Fyret; menge fløj 
mod og faldt i Vandet; 6 Lærker, 1 Gransanger, 8 Engpibere, 
1 Skærpiber, 20 Vindrosler, 2 Rødkælke, 1 Kvækerfinke, I 
Svenske og 1 Sisken faldt paa Dækket. 

Horns Rev. Vind 0. Graat. Endel Fugle om Fyret; 2 Lærker, 
I Munk, 1 Engpiber, 5 Sangdrosler, 1 Rødkælk og I Rørspurv 
faldt. | : 

Lyngvig. Ø. 1. Lærker og Drosler om Fyret; endel faldt (intet 
indsendt). 

Hanstholm. Ø.S.Ø. 2. Overtr. Endel Vindrosler og Sskafugle 
omkring Fyret. 


278 

(1915.) 

Skagen. Ø.S.Ø. 3. Regn. Dis. En Mængde Vindrosler og 
enkelte Smaafugle paa Ruderne; c. 50 Vindrosler og endel andre 
Smaafugle faldt (ikke modtaget i Museet). 

Læsø Trindel. Ø. S.Ø. 3. Overtr. Endel Smaafugle ved Fyret; 
1 Vindrossel faldt. 

Østre Flak. S.Ø. 3. Overtr. 1 Rødkælk faldt. 

Anholt Knob. Ø.3. Overtr. 1 Rødkælk faldt. 

Møen. 3. Regndis. Mange Stære ved Fyret; 1 faldt. 

Hammeren: Ø:S:Ø: 3. Overtr. Dis: 2 Spidsændet faldt 
Anas acuta. Hammeren 1 (2 faldt). | 
Limnocryptes gallinula, Blaavands Huk 2. 

ÅAlauda arborea. Blaavands Huk 1. 

Alauda arvensis. Blaavands Huk 6, Vyl 6, Horns Rev 2. 
Sturnus vulgaris. Graadyb 1, Møen 1. 

Sylvia atricapilla. Blaavands Huk 32, Horns Rev 1. 
Phyllopseustes rufus. Vyl 1. 

Anthus pratensis. Graadyb 3, Sl 8, Horns Rev 1. 


Anthu E 

Turdus iliacus. Blaavands Huk 4, Vyl 3 (20 faldt), Læsø Trindel 1. 
urdus musicus. Blaavands Huk 5, Horns Rev 5. 

Erithacus rubecula. Blaavands Huk 5, Vyl 2, Horns Rev 1, Østre Flak 
1, Anholt Knob 1. 

Ruticilla phoenicura. Blaavands Huk 1. 

Fringilla montifringilla. (Graadyb 1, Vyl 1. 

Ligurinus chloris. Vyl1 

Chlorospiza spinus. Vyl 1. 

Emberiza schoeniclus. Horns Rev 1. 
19de Oktober. 

Graadyb. Ø.N.Ø. 2. Overtr. 1 Falk og mange Smaafugle ved 
Skibet; 1 orne 1 Rødkælk og 1 Rørspurv faldt. 

Blaavands Huk. Ø. 1. Dis. Mange Fugle ved Fyret; I Lærke, 
2 Munke, 5 karner 1 SR rrossen, 1 Ringdrossel, I Sten- 
smutte og 11 Rødkælke faldt. 

Vyl. Ø.N.Ø. 2. Graat. Mange Smaafugle henad Morgenen; 2 
Lærker, I! Gransanger, 1 Fuglekonge, 1 Vindrossel, I Sten- 
smutte, 5 Rødkælke og 1 Rørspurv faldt. 

Horns Rev. Ø. 2. Graat. Endel Fugle om Fyret; 2 Fugle- 
konger, 1 Engpiber, 1 Vindrossel, 2 Sangdrosler, 1 Rødkælk 
og 1 Rørspurv faldt. ; | 

Lyngvig. Ø. 3. Overtr. Klart. 1 Enkelt Bekkasin, 2 Gærde- 
smutter, 1 Fuglekonge, 1 Græshoppesanger, 30 Vindrosler, 10 
Sangdrosler, 8 Rødkælke, 4 Kvækere og 1 Rørspurv faldt. 


278 
(1915.) 
Lodbjerg. Ø. N.Ø. 2. Overtr. Dis. Endel Fuglekonger paa 
,… Ruderne efter Midnat. 
Hanstholm. Ø.2. Overtr. Endel Vindrosler og Smaafugle om- 
kring Fyret. 
Læsø Trindel. 1 Sangdrossel faldt. 
Østre Flak. S.Ø. 3. Skyet. 1 Lærke, 1 Stær, 1 Sangdrossel 
og 3 Rødkælke faldt. : 
Anholt Knob. Ø. 3. Overtr. 1 Engpiber og 1 Rødkælk faldt. 
Sejrø. N. Ø. Overtr. Regndis. Endel Smaafugle om Lanternen; 
3 Vindrosler og 2 Rødkælke faldt (intet indsendt). 
Limnocryptes gallinula. Lyngvig 1 
Alauda arvensis. Blaavands DER 1, Vyl 2, Østre Flak "TT 
j lak 


Troglodytes parvulus. men, 2. 


Regulus cristatus. Vyl 1, Horns Rev 2, Lyngvig 1 
Anthus pratensis. Graadyb 1, Horns Rev 1, Anhult Knob 1. ; 
Turdus iliacus. Blaavands fiak 5, Vyl 1, Horns Rev 1, Lyngvig 11 (30 


aldt). 

Turdus musicus. Blaavands Huk 1, Horns Rev 2, Lyngvig 3 (10 faldt), 
Læsø Trindel 1, Østre Flak 1. 

Turdus torquatus. Blaavands Huk 1. 

Saxicola oenanthe. Blaavands Huk 1, Vyl 1 

Brithacus rubecula. Graadyb 1, Blaavands Huk 11, Vyl 5, Horns Rev 
1, Lyngvig 8, Østre Flak 3, Anholt Knob 

Fringilla montifringilla. Lyngvig 

Emberiza schoeniclus. Graadyb 1, Vyl 1, Horns Rev 1, Lyngvig 1. 
20de Oktober. 

Graadyb. Ø. 4. Skyet. Enkelte Smaafugle ved Skibet; 1 Krage 
ombord hele Natten; 1 Taarnfalk, 1 Fuglekonge og 1 Bog- 
finke faldt. 

Vyl. Ø. 4. Graat. Enkelte Smaafugle ved Fyret; 1 Kvæker og 
1 Bogfinke faldt. 

Horns Rev. Ø.5. Graat. Enkelte Fugle om Fyret; I Stær, I 
Engpiber og 1 Sangdrossel faldt. 

Skagen. 1 Lærke, 10 Vindrosler, 6 Sangdrosler, 1 Rødkælk og 
2 Kvækerfinker faldt. 

Østre Flak. Ø.N.Ø. 4. 1 Sangdrossel og 1 Rørspurv faldt. 

Dueodde N. Ø.S.Ø. 4. Dis. Enkelte Stære, Lærker og Konge- 
fugle paa Ruderne; 1 Skovsneppe og 1 Lærke faldt. 


280 
(1915.) 


Gedser Rev. Ø. 4. Overtr. Mange Fugle om Fyret og påa 
Dækket; 2 Lærker, 2 Stære, 5 Fuglekonger og 14 Rødkælke 
faldt. 


Falco tinnungulus. Sale FE 


Alauda arvensis. Skagen 1, Ducodde N 3; aees Rev, 2. 


Sturnus vulgaris. Horns Gedser Rey 
Regiilus cristatus. sing K jpn: Rev ig 
Anthus pratensis. Horns Rev 1. 


Turdus iliacus. Skagen 10. 
Turdus musicus. Horns Rev 1, Skagen 6, Østre Flak 1. 
Erithacus rubecula. Skagen 1, Gedser Rev 14. 
Fringilla montifringilla. Vyl 1, Skagen 2. 
Fringilla coelebs. Graadyb 1, Vyl1. 
Emberiza schoeniclus. Østre Flak 1. 
2zlde Oktober 
Horns Rev. Ø.5. Skyet. 1 Engpiber faldt. 
Anthus pratensis 1. 
ede Oktober ; ; 
Vyl. Ø. 3. Nogle Smaafugle hørtes om Natten; 1 Engpiber faldt. 
Anthus pratensis 1. 
å2dde Oktober: 
Graadyb. Ø.3. Overtr. 1 Skovspurv faldt. 
Gedser Rev. S.Ø. 3. Overtr. 1 Ugle og endel Smaafugle ved 
Fyret. 
Passer montanus. Graadyb 1. 
24de Oktober. 
Vyl. Ø.4. Skyet. 1 Rørspurv faldt. 
Emberiza schoeniclus 1. 
26Gde Oktober. 
Horns Rev. Ø.N.Ø. 3. Skyet. 1 Stær og 1 Gulspurv faldt. 
Sturnus vulgaris 1. 
Emberiza citrinella 1. 
28de Oktober. 
Graadyb. N.N.Ø. 3. Overtr. Regn. 2 Engpibere faldt. 
KVL ØS: Skvet. I Stær faldt 
Sturnus vulgaris. Vyl 1. 
Anthus pratensis. Graadyb 2. 
3å3lte Oktober. 
Graadyb. S.Ø. 3. Regn. 1 Lærke faldt. 
Alauda arvensis 1. 


(1915.) 
Iste November. 
Vyl. Ø: 2. Graat. Endel Smaafugle ved Fyret om Aftenen; 1 
Blishøne, 1 Engpiber, 2 Vindrosler og 1 Kvæker faldt. 
Fulica atra 1 
Anthus pratensis 1. 
Turdus iliacus 2. 
Fringilla Mn DE i 
2den November. 
Vyl. Ø.N.Ø. 3. Graat. Af og til Fugle ved Fyret; 1 Lærke, 
i Engpiber og 1 Rødkælk-. faldt. DE 
Gedser Rev. S.Ø. 3. Overtr. 1 Stær og 1 Rødkælk faldt. 
Alauda arvensis. Vyl 1. 
Sturnus vulgaris. Gedser Rev 1. 
Anthus pratensis. Vyl 1 
Erithacus rubecula. Vyl 1, Gedser Revt 
3ådje November. i 
Graadyb. Ø. 4. Overtr. Enkelte Fugle ved Skibet; 1 Vindrossel 
faldt. i j 
Vyl. Ø.N.Ø. 5. Regn. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Vindrossel 
faldt. 
"Gedser Rev. Ø.3. Regn. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Lærke, 
I Stær og 2 Rødkælke faldt. 
Alauda arvensis. Gedser Rev 1. 
Sturnus vulgaris. Gedser Rev 1. 
Turdus iliacus. Graadyb 1, Vyl 1. 
Erithacus rubecula. Gedser Rev 2. 
4de November. 
Graadyb. Ø. 3. Regn. Træk af Solsorter mod S. Ø.; 1 Lærke 
faldt. 

Vyl. N.Ø.4. Regn. Enkelte Fugle ved Fyret; 2 Lærker og 1 
Rørspurv faldt. i 
Horns Rev. Ø. N. Ø. 3. Regn. Enkelte Fugle ved Fyret; 2 

Engpibere faldt. og 
Lyngvig. N.Ø. 3. Regn. Nogle Drosler og Stære om Fyret; 

Drosler og 2 Stære faldt (intet indsendt). : 
Lodbjerg. Ø.N.Ø. 4. Overtr. Regn. Dis. Endel Stære” og 

Drosler ved Ruderne efter Midnat; 1 Vandrikse, I Solsort, I 


Skagen. Ø. 3. Regn. Dis. 1 Stær, 1 Vindrossel samt et Par 
Smaafugle paa Ruderne. : 


282 
(1915.) 
Østre Flak. S.Ø. 3. Overtr. Regn. 1 Lærke og 1 Vindrossel 
faldt. 
Hesseløl. Ø.3. Overtr. Mange Fugle om Fyret; 19 Vindrosler 
2 Sølsorter faldt (intet indsendt). 
Hjelm. Ø.S.Ø. 3. Dis. Mange Fugle paa Ruderne; ingen faldt. 
Sejrø. Ø.S.Ø. Overtr. Regn. Endel Smaafugle ved Lanternen; 
2 Lærker og 1 Vindrossel faldt (intet indsendt). 
Gedser Rev. S.Ø. 2. Dis. Enkelte Rødkælke ved Fyret; 2 faldt. 
Rallus aquaticus. Lodbjerg 1 
Alauda arvensis. Gr dø, F Vyl 2, Østre: Flak I. 
Sturnus vulgaris. (Lyngvig 
Anthus pratensis. Horns Rev 2. 
Turdus iliacus. Østre Flak 1. 
Turdus merula. Lodbjerg 1 
Erithacus rubecula. Gedser Rev 2. 
Fringilla montifringilla. Lodbjerg 1. 
Emberiza schoeniclus. Vyl 1 
Emberiza nivalis. Lodbjerg 1. 
Ste November: 
Graadyb. N.N.Ø. 4. Regn. 1 Søkonge og 1 Stær faldt. 
Blaavands Huk. N.Ø.:3. Regn. Dis. 2 Sjaggere og 1 Rød- 
kælk faldt. 
FyL Ø NØ:3 Gradt. 1 Rødkælk faldt 
Skagen. Ø. 4. Regn. Dis. 2 Vindrosler og 1 Snespurv faldt. 
Læsø Trindel. Ø. 2. Overtr. Smaafugle ved Fyret det meste 
af Natten; 2 Vindrosler faldt. 
Østre Flak. SØ. 3. Overtr Regn, 1 Rødkælk faldt. 
Sejrø. Ø.S. Ø. Overtr. Regn. 3 Lærker, 1 Stær, 7 Vindrosler 
og 2 Solsorter faldt. 
Vestborg. Ø.2 Oventr. Regn. Dis. 1 Hjejle faldt. 
Kjels Nor. -Ø. 2. Overtr. Regn. 1 Lærke, 3 Stære, 3 Vin- 
drosler og 3 Rødkælke faldt. ; 
Gedser Rev. Ø. N. Ø. Overtr. Enkelte Lærker ved Fyret; 2 
Lærker og 1 Rørspurv faldt. 
Charadrius pluvialis. Vestborg 1. 
Mergulus alle. Graadyb 1. 
Alauda arvensis. Sejrø 3, Kjels Nor 1, Gedser Rev 2. 
Sturnus vulgaris. Graadyb 1, Sejrø 1, Kjels Nor 3. 
Turdus iliacus. Skagen 2, Læsø Trindel 2, Sejrø 7, Kjels Nor 3. 
Turdus pilaris. Blaavands Huk 2. 
Turdus merula, Sejrø 2. 


283 
(1915.) 
Erithacus rubecula. Blaavands Huk 1, Vyl 1, Østre Flak 1, Kjels Nor 3. 
Emberiza schoeniclus. Saba Rev HE 
Emberiza nivalis. Skagen 
6te November. ; 
Graadyb. N. 1. Overtr. 1 Søkonge og 1 Snespurv faldt. 
Blaavands Huk. Vind 0. Graat. Dis... Mange Fugle ved Fyret; 
10 Lærker, 3 Vindrosler, 1 Sangdrossel, 2 Sjaggere og 1 Rød- 
kælk faldt. 
Vyl. V.N.V. 2.. Tætskyet. 2 Lærker og 1 Stær faldt. 
Horns Rev. N.V: 1. Graat:  Omkr 100 Fåjle ved Fyret, 3: 
Lærker, 1 Vindrossel, j Solsorter og 1 Snespurv faldt. 
Mergulus alle. Graadyb 
Alauda arvensis. Sk Huk 10, Vyl 2, Horns Rev 4. 
Sturnus vulgaris. Vyl 2. 
Turdus iliacus. Blaavands Huk 3, Horns Rev 1. 
Turdus musicus. Blaavands Huk 1. 
Turdus pilaris. Blaavands Huk 2. 
Turdus merula. Horns Rev 8. 
Erithacus rubecula. Blaavands Huk 1. 
Emberiza nivalis. Graadyb 1, Horns Rev 1. 
7de November. 
Horns Rev. V. N.V. 3. Graat. Enkelte Fugle ved Fyret; 2 
Lærker, 1 Stær og 1 Snespurv faldt. 
AÅlauda arvensis 2. 
Sturnus vulgaris 1. 
Emberiza nivalis 1. 
l0ode November. 
Schultz's Grund. S.V. 4. Regn. 2 Stære, 5 Vindrosler, 2 Sol- 
sorter og 3 Rødkælke faldt. 


Erithacus rubecula 3. 
12te November 
Graadyb. S.S.Ø. 3. Regn. 1 Lærke faldt. 
Vyl. S. 1. Skyet. 1 Søkonge faldt. 
Skagen. V.S.V. 4. Regn. 1 Regnspove paa Ruderne. 
Mergulus alle. Vyl 1. 
lauda arvensis. Graadyb 1. 
13de November: 
Graadyb. N.V. 7. Skyet. 1 Engpiber faldt. 


284 
(1915.) 


VyL N.Ø. 3. Regn. 2 Lærker. faldt. 
Horns Rev. Ø. N. Ø. 4. Regn. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 
Horsegøg, 2 Sangdrosler og 1 Sjagger faldt. 
Lodbjerg. N. Ø. 5. Overtr. Regn. Dis. Stære, Lærker og 
enkelte Drosler paa Ruderne; 1 Vibe og 1 Lærke faldt. 
Læsø Trindel. Ø.5. Overtr. Regn. Smaafugle ved Fyret det 
meste af Natten; 1 Vindrossel, 1 Sjagger og 1 Snespurv faldt. 
Møen. S: 3. Regn, 2 Stære faldt. 
Dueodde N. S.V. 5. Regn. Dis. Enkelte Stære paa Ruderne; 
: 1 Selning og 1 Stær faldt. 
Vanellus cristatus. Lodbjerg 1. 
Calidris arenaria. Dueodde N. 1. 
Gallinago scolopacina. Horns Rev 1. 
Alauda arvensis. Vyl 2, Lodbjerg 1. 
Sturnus vulgaris. Møen 2, Dueodde N. 1. 
Anthus pratensis. Graadyb 1. 
Turdus, iliacus. Læsø Trindel 1. 
Turdus musicus. Horns Rev 2. 
Turdus pilaris. Horns Rev 1, Læsø Trindel 1. 
Emberiza nivalis. Læsø Trindel 1. 
l5de November. 
Vestborg. V:S: V. 8: Skyet;" Klart; L- Lærke faldt. 
Alauda arvensis 1. 
l6de November. 
Anholt. N. 4. Letskyet. Endel Sjaggere paa Ruderne; 3 faldt 
(ikke indsendte). 
17de November. i 
Nordre Rønner. N.N.Ø. 3. Skyet. 2 Drosler faldt (ikke ind- 
sendte). 
2den December. 
Lodbjerg. Ø. 1. Taage. Endel Knortegæs kredsede det meste 
af Natten over Fyret. 
3dje December. 
Graadyb. S.Ø. 2. Store Flokke Solsorter ved Skibet; flere tør- 
nede mod Fyret og faldt overbord; ved Daggry fløj de mod 3, 
1 Taarnfalk og 1 Lærke faldt. 
Falco tinnunculus 1. 
Alauda arvensis 1. 
4de December. 
Vyl. Vind 0. Regn. Endel Stære, Lærker og Bogfinker om Fyret 
henad Morgen; 1 Lærke faldt. 


285 
(1915.) 


Horns Rev. S.Ø. 1. Regn." Enkelte Fugle ved Fyret; 2 Lær- 
ker faldt. 
Alauda arvensis. Vyl 1, Horns Rev 2. hj 
5te December. 
Vyl. Ø. N. Ø. 3. Sne. Taage. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 
Lærke faldt. 
Horns Rev, Ø. 4. Sne. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Lærke og 
1 Sangdrossel faldt. 
Alauda arvensis. Vyl 1, Horns Rev 1. 
Turdus musicus. Horns Rev 1. 
6te December. : 
Graadyb. S.Ø. 4. Regn. Enkelte Lærker ved Fyret; 1 faldt. 
Anholt Knob. S. 1. Overtr. Enkelte Fugle ved Fyret; L Sjag- 
ger faldt. 
Alauda arvensis. Graadyb 1. 
Turdus pilaris. Anholt Knob 1. 
Tde December. : 
Graadyb. S. V. 4. Regn. Enkelte Fugle ved Skibet; 1 Vin- 
drossel faldt. 
Turdus iliacus 1. 
8de December. 
Hanstholm. V.N.V. 2. Regn. . Enkelte Kvækerfinker ved Ru- 
derne; Ryler hørtes. 
9de December. : 
Graadyb. N.V. 2. Skyet. Mange Maager ved Skibet; 1 Tre- 
taaet Maage faldt. 
Nordre Rønner. N.N.V. 4. Overtr. 1 Rødkælk ved Ruderne 
før Midnat. 
Larus tridactylus. Graadyb 1. 
llte December. 
Vyl. V.3. Graat. Enkelte Lærker og Kvækerfinker ved Fyret; 
I Kvækerfinke faldt. 
Skagen. Vind 0. Sne. 1 Lærke paa Ruderne. | 
Læsø Rende. N.V. 2. Snetaage. Mange Lærker ved Fyret; 
ingen faldt. 
Fringilla montifringilla. Vyl 1. | 
12te December. 
Læsø Trindel. S.2. Taage. Regn. Sne. Mange Lærker ved 
Fyret hele Natten; 31 faldt paa Dækket, mange i Vandet. 


286 
(1915.) 
Østre Flak. V. 3. Snebyger. 2 Lærker faldt. 
AÅlauda arvensis. Læsø Trindel 17 (31 faldt), Østre Flak 2. 
15fe December. 
Stevns. S.V. 4 Overtr. Snetykning. 1 Skov-Hornugle faldt. 
Otus vulgaris 1. 
léde December. 
Anholt Knob. S.S.V. 3. Regn. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 
Gulspurv faldt. 
Emberiza citrinella 1. 
de December. 
"Graadyb. S.V. 2. Overtr.. 1 Fløjlsand faldt. 
Oedemia fusca 1. 
24de December. 
Vyl. ”Ø. 6. Snetaage. 1 Strandskade fløj Kl. 6 om Morgenen 
mod Riggen og faldt. 
Hæmatopus ostreologus 1. E. 
28de December. 
Østre Flak. S.Ø. 5. Sne. 1 Vindrossel og 1 Sjagger faldt. 
Turdus iliacus 1. 
Turdus pilaris 1. 
30te December. 
Læsø Trindel. S. Ø. 3. Overtr. Sne. Enkelte Fugle om Fyret; 
1 Sjagger faldt. 
Østre Flak. Ø. 2.  Overtr. Skyet. 1 Solsort faldt. 
Turdus pilaris. Læsø Trindel 1. 
Turdus merula. Østre Flak 1. 
3lte December. 
Vyl. S.3. Taage. Flere Drosler og Lærker ved Fyret; 2 Lær- 
ker faldt. 
Horns Rev. 1 Lærke og 2- Sjaggere faldt. 
Østre Flak. S.Ø. 3. Overtr. 3 Sjaggere faldt. 
AÅlauda arvensis. Vyl 2, Horns Rev 1. 
Turdus pilaris. Horns Rev 2, Østre Flak 3. 


Forskellige Iagttagelser fra Fyrene. 


Graadyb Fyrskib. Marts: 22de flere Bogfinker ombord. — 
April: 3dje en Rødkælk ombord. 13de enkelte Stære, Rødkælke, 


287 

(1915.) 

Lærker og Fuglekonger ved Skibet. 15de Flokke af Graakrager 
fløj fra S. V, mod N. Ø. — Maj: 23de fangede en Svale Fluer 
ombord. — Juli: 12te Træk af Ænder mod S.; mange store 
Maager ved Skibet. — August: 28de enkelte Hvide Vipstjerte 
ombord. 29de saas en Sule og Regnspover hørtes. — Septem- 
ber: Iste en Ugle ombord om, Eftermiddagen. 13de en Taarn- 
falk ombord. 27de enkelte Smaafugle ved Skibet. 28de vare 3 
Falke og mange Smaafugle ombord; Falkene jagede Smaafuglene 
og fangede og fortærede flere af dem. — Oktober: Iste var en 
Ugle, en Falk og enkelte Smaafugle ved Skibet. 6te saas en Falk 
fange en Stær og flyve bort med den i Kløerne; da den blev for- 
fulgt af en stor Havmaage, tabte den Stæren i Vandet da Maagen 
slog ned paa den; Maagen fortærede da Stæren. 7de vare mange 
Smaafugle ved Skibet; en stor Ugle fløj rundt om Skibet det meste 
af Dagen. 9de Træk af Ænder mod S. Ø. 13de vare 2 Lærker 
ombord. I17de flere Fuglekonger, Rødkælke og Lærker ombord. 
I8de fløj Krager mod Ø. 23de fløj Flokke af Ænder mod S. Ø. 
— November: 5te opholdt 2 Søkonger sig ved Skibet; 1 Stær 
og 1 Bogfinke ombord. 12te, 13de og 14de vare mange Maager 
ved Skibet. — R. M. Nielsen. 

Sædenstrand Fyr. Februar: 12te Stæren set første Gang. 
låde S.S.V. 4 fløj 23 Svaner mod S. — April: 26de N. 2. fløj 
Cc. 100 Graagæs mod N. — Maj: I8deV. 1. fløj 49 Graagæs mod 
N. — Fra Slutningen af September til Aarets Udgang har der paa 
Flakket V. og N.V. for Fyret opholdt sig umaadelig mange Knorte- 
Sæs samt endel Regnspover. — P. Larsen. 

Vyl Fyrskib. Januar: Idje opholdt en Lærke sig paa Dækket. 
6te opholdt nogle Lærker og en Gulspurv sig paa Skibet om Efter- 
middagen. — Februar: 7de saas smaa Flokke Lærker af og til. 
10de ligeledes, flyvende mod Ø. 18de fløj smaa Flokke Lærker 
mod Ø. om Dagen. 20de en Vibe sad paa Dækket om Morgenen. 
2lde sad endel Stære i Rigningen om Morgenen; en Krage saas 
kommende fra Ø. 23de trak endel Krager og Alliker mod Ø. og 
opholdt sig en Tid paa Skibet; en Solsort fløj en Tid rundt om 
dette. —— Marts: 4de S.S.Ø. 4. Regn. Om Dagen saas 4 store 
Flokke Viber flyve mod -Ø. 5te opholdt endel Stære og Raager 
sig paa Skibet. 13de saas nogle Krager. 23de saas om Dagen 
endel Lærker flyvende om Skibet. — April: 2den saas flere Suler, 


288 
1915.) 


ligeledes endel Stære, Lærker og Bogfinker. 6te opholdt 2 Bog- 
finker sig paa Dækket henad Aften. &de opholdt en Bogfinke sig 
paa Skibet hele Dagen. 12te opholdt en Bogfinke og 2 Engpibere 
sig en Tid paa Skibet. 13de opholdt endel Stære, Bogfinker, Rød- 
kælke, Engpibere, Skovspurve 0. fl. a. Smaafugle sig paa Skibet; 
en Høg kredsede en halv Time over Skibet om Formiddagen. — 
Maj: 7de vare mange Smaafugle paa Dækket. &de ligeledes. 20de 
Kjover og Terner ses daglig i Nærheden af Skibet. 21de opholdt 
nogle Smaafugle sig af og til hele Dagen paa Skibet. 23de op- 
holdt en Svale og en Blodstjert sig paa Skibet hele Dagen, sidst- 
nævnte ivrig optaget af at fange Fluer. — September: IOde 
opholdt en Rødstjert og en Lærke sig paa Dækket. 19de opholdt 
en Gærdesmutte sig paa Skibet. 27de opholdt endel Engpibere, 
Bogfinker og Snespurve sig paa Skibet. — Oktober: 6te var 
endel Bogfinker paa Dækket. 12fe saas endel Stære om Morgenen. 
15de sad 4 Krager i Riggen om Morgenen; en Fuglekonge og 
flere smaa Sangfugle opholdt sig igaar og idag paa Dækket. l6de 
opholdt mange Krager sig i Riggen. 17de opholdt endel Smaa- 
fugle sig omkring paa Skibet, særlig Lærker, Stære, Engpibere, 
Rødkælke, Snespurve, Skovspurve samt flere smaa Sangfugle; Kra- 
ger fløj i store Flokke mod Ø. 28de opholdt nogle Stære sig 
paa Skibet om" Morgenen. — November: 21de opholdt endel 
Drosler sig omkring paa Skibet. — December: 4de en Mængde 
Maager opholdt sig i Nærheden af Skibet; Suler ses af og til, lige- 
ledes Kjover, der som sædvanlig jage Maagerne; en enkelt Kjove 
fremkalder stor Uro og Angst mellem Hundreder af Maager. — 
Jul. S Jensen 

Horns Rev Fyrskib. Februar: Ste S. Ø. 6. Graat. Hele 
Dagen fløj Lærker mod S. Ø., 2—3 Stkr. i Følge. Øde S.Ø. +. 
fløj c. 50 Lærker i Flok mod S. Ø. Kl. 103? Form. 19de S.S-.V. 3. 
Graat. Flere Flokke Lærker fløj om Eftermiddagen mod Ø. 20de 
fløj en Vibe i østlig Retning ved Sølopgang. 21de Stille. Taage. 
Omkr. 20 Stære opholdt sig en Time i Rigningen ved Solopgang, 
hvorefter de fløj bort mod Ø. — Marts: Ste. Stille. Taage. !! 
Raager opholdt sig i Rigningen hele Dagen. 13de N.V. 3. Omkr. 
100 Viber fløj ved Daggry mod Ø. — December: 29de fløj 2 
Svaner mod Ø. — J.S. Ibsen. 

Lyngvig Fyr. Februar: &de saas Stæren og Lærken. — 
C. A. Hansen. 


289 


(1915.) 

"Bovbjerg Fyr. Februar: 5te S. Ø. 4 Viber saas.  16de 
hørtes Lærken første Gang. — Maj: Iste saas 2 Svaler om Efter- 
middagen. — Aarets sidste Halvdel var ualmindelig bar for Fugle 


ved Fyret. — C. Rude. 

Thyborøn Fyr. Marts: 3dje trak 2 Flokke Viber mod S. 6te 
trak flere Flokke Viber mod S. I8&de trak 5 Flokke Viber mod N. 
— September: Idje trak 2 Flokke Gæs ind i Fjorden. 4de 
trak 5 Flokke Gæs ind i Fjorden. 6fte trak flere Fløkke Gæs ind 
i Fjorden. I8de trak store Flokke Gæs ind i Fjorden. 20de trak 
flere Flokke Gæs ind i Fjorden. 21de trak mange store Flokke 


Gæs ind i Fjorden. — J. Nielsen. 
Lodbjerg Fyr. -Marts: 18de Solsorten synger nu Morgen 
og Aften i Fyrets Plantage. —- Maj: 12te hørtes Gøgen første 


Gang om Eftermiddagen. — September: I4de trak en stor Flok 
Graagæs mod S. om Eftermiddagen. 15de trak 7 Graagæs mod 
S. om Morgenen. — L. F. Madsen. 

Hirtshals Fyr. -——- Der er ikke fundet en eneste Fugl ved 
Fyret iaar. — H. Hinrichsen. 

Højen Fyr. — Intet Fuglefald. Februar: 21de hørtes Lær- 
ken første Gang og 3 Stære såas paa Fyrets Grund, — Maj: 
7de saas 2 Svaler første Gang. — A. T. Friis. 

Skagen Fyr. Marts: 10de saas den første Vibe. — April: 
2den saas Skovsneppen første Gang. — Maj: IIte fløj 3 Storke 
mod S. — E. Sonne. 

: Skagens Rev Fyrskib. Februar: Idje enkelte Lærker ved 
Skibet. 17de vare 2 Gulspurve ved Skibet. — Marts: 15de 


fløj mange Krager mod Ø. — April: 3dje fløj mange Krager 
mod Ø.; en Solsort opholdt sig paa Skibet. — September: 26de 
opholdt en Ryle sig en Tid paa Dækket. — Oktober: Idje fløj 


endel Krager mod V.S.V. — H.S. Jensen. 

Nordre Rønner Fyr. Februar: 28de fiøj 6 Svaner fra N.V. 
til S.Ø. — Marts: Iste saas Strandskaden. — April: Idje fløj 
30 Svaner fra N. V. til S. Ø. — Oktober: 30te fløj en Svane 
fra N. Ø. til S. om Eftm. — November: 17de fløj en Svane fra 
Ø. til V. — P.S. Pedersen. 

Læsø Trindel Fyrskib. Januar: 7de fløj 15 Svaner mod, N.Ø. 
— Marts: 14de fløj 2 Svaner mod S. V. og nogle Krager mod 
N. Ø. 26de fløj flere Flokke Krager mod N. Ø. — April: 2den 

Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 68. 19 


290 
(1915.) 


fløj endel Krager mod N. Ø. 5fte opholdt nogle Smaafugle, Lær- 
ker, Stære og Bogfinker sig paa Skibet om Form. 13de opholdt 
nogle Smaafugle, navnlig Fuglekonger, sig ved og paa Skibet om 
Formiddagen. — September: 26de vare enkelte Smaafugle paa 
Skibet hele Dagen. — Oktober: 6fte fløj omkr. 100 Krager mod 
S. V. 7de fløj omkr. 30 Krager mod S.V. 19de fløj Krager mod 
S.V. — November: 19de fløj 3 Svaner mod S. V. — Decem- 
ber: 12te var endel Lærker paa Dækket hele Dagen. — S. 
Winther. ' 

Læsø Rende Fyrskib. Februar: &de vare 3 Lærker ved 
Skibet. — Fugletrækket har i det forløbne Aar, saavel Foraar som 
Efteraar, i Forholdet til foregaaende Aar, været meget lille. — J. 
C. Andersen. 

Østre Flak Fyrskib. Januar: 26de var en Lærke ved Ski- 
bet. — Februar: 4de vare enkelte Lærker ved Skibet i Løbet 
af Dagen. 21de vare mange Lærker ved Skibet. — April: 13de 
vare mange forskellige Fugle ved Fyret om Morgenen og opholdt 
sig ved Skibet om Dagen; 4 døde om Natten. — A.P. Jensen. 

Hals Barre Fyr. Intet Fuglefald. Fyret slukket paa Grund 
af Krigen. — M. L. Jørgensen. 

Anholt Knob Fyrskib. Februar: 23de saas den første Stær 
ombord; en Flok Gæs trak mod S. 26de vare Lærker og Stære 
ved Skibet; en Flok Ederfugle fløj mod V. 27de fløj en Flok 
Ænder mod S. 28de vare Smaafugle ved Skibet. — Marts: Iste 
vare Lærker og Stære ved Skibet. 14de trak en Flok Krager 
mod N. Ø.; Viben saas. 25de vare endel Bogfinker, Lærke; og 
Gærdesmutter ved Skibet om Dagen. Fra 25de til 3lte saas dag- 
lig Ænder, Gæs og enkelte Svaner; Masser af Smaafugle fløj i 
alle Retninger. — April: 5te fløj Lærker om Skibet. te lige- 
ledes. I2te fløj en Bogfinke mod Skibssiden og faldt i Vandet. 
I13de opholdt forskellige Smaafugle sig ombord om Dagen. 26de 
vare enkelte Smaafugle ved Skibet; 3 Flokke Gæs fløj mod Ø. 
28de trak omkr. 50 Graagæs om Morgenen mod Ø. — Maj: Iste 
var en Høg og endel Smaafugle ved Skibet. -— Juli: Idje fløj 
1 Regnspove mod V. — September: 26de vare Smaafugle ved 
- Skibet. — Oktober: Fra Iste til 16de daglig Fugle ombord. — 
November: Fra Iste til 30te daglig Fugle ombord. — P. V. 
Eriksen. 


291 


(1915.) 

" Anholt Fyr. Februar: 21de saas en Vibe paa Marken. — 
FM. CC: Bang. 

Hesselø Fyr. Februar: 20de Strandskaden kommen. 21de 
vare Stæren, Viben og Gravanden komne. — April: 30fe- var 
Svalen kommen. — K. A. Jensen. 


Spodsbjerg Fyr. intet Fuglefald. — P. Christensen. 

Fornæs Fyr. Oktober: 4de fløj flere Flokke Knortegæs forbi 
Fyret baade i nordlig og sydlig Retning. Ste ligeledes. 6te lige- 
ledes. — December: 29de og 30te fløj flere store Flokke Knorte- 
sæs forbi Fyret i sydlig Retning. — løvrigt skal jeg oplyse, at 
der dette Efteraar ikke er iagttaget Fugletræk, idet ikke saameget 
som en Stær eller Drossel har været set ved Fyret. — A. Kruse. 

Hjelm Fyr. Februar: 12te opholdt store Flokke Krams- 
fugle sig paa Øen. 20de hørtes Lærken synge. 2l1de sad 6 
Stære paa Taget. — Marts: 12te' saas de første Viber og Strand- 
skader. — April: 3Ote saas de første Svaler. — Efteraarstrækket 
har kun været ringe; der bliver færre Maager paa Øen Aar for 
Aar. — A. Jensen. 

Sletterhage Fyr. Intet Fuglefald. — I November og Decem- 
ber opholdt store Flokke Ederfugle sig i Fyrets Nærhed, af og til 
trækkende rundt Hagen. — E. Holm Hansen. 

Sejrø Fyr. April: IOde trak store Flokke Ederfugle nordpaa, 
ligesom de foregaaende og følgende Dage. — Fra sidst i September 
vendte Ederfuglene tilbage og opholdt sig sammen med andre Dyk- 
ænder paa Revet og i Farvandet omkring Øen. — J. Z. Nielsen. 

Lappegrundens Fyrskib. Januar: IOde og Ilte Træk af 
"Ænder i forskellige Retninger. 19de fløj smaa Flokke Alkefugle 
mod N. — Marts: Ste fløj Flokke af Ederfugle mod N.V. 27de 
fløj Flokke af Smaafugle omkring Skibet. — April: 2den fløj en 
Flok Vildgæs mod S. Åde fløj 13 Vildgæs mod N. Ilte fløj flere 
Flokke Ænder mod S. 15de fløj flere store Flokke Ederfugle mod 
S. — Maj: 4de fløj Flokke af Alkefugle i forskellige Retninger. 
2lde fløj en Svane mod Ø. Juli: 3dje Træk af Ænder mod N. 
30te ligeledes. — September: 23de Træk af Ænder mod S. 
25de fløj en Svane mod S. V. — Oktober: de fløj 2 Flokke 
Ænder mod N. N. V. 6te fløj flere Flokke Ænder mod N.V. IIte 
ligeledes. 23de fløj en Flok Ederfugle mod N. V. 29de fløj en 


Flok Gæs mod N.Ø.; 4 Svaner fløj mod S. Ø. — November: 
192 


292 

(1915.) 

I3dje fløj 6 Svaner mod S. Ø. Åde, 5te, 6te og 7de fløj Flokke 
af Alkefugle og Sortænder i forskellige Retninger. Ilte flere Flokke 
Ænder mod N.V. 27de fløj 6 Gæs mod N. 29de Flokke af 
Alkefugle i forskellige Retninger. — December: 27de opholdt 
en Gaas sig ved Fyrskibet i længere Tid. 30te fløj mange Flokke 
Sortænder i nordlig og sydlig Retning; en Gaas fløj mod N. — J. 
C. Jensen. 

Kronborg Fyr. Intet Fuglefald. — H, Reinwald. 

Middelgrundens Fyr. Intet. 

Trekroner Fyr. Intet Fuglefald. —- H. Andresen. 

Nordre Røse Fyr. Intet Fuglefald. — Ænder, en eller to 
sammen, er af og til sete svømmende i Fyrets Nærhed og mindre 
Flokke har i Efteraaret fløjet hid og did i Farvandet. — H.S.L 
Madsen. 

Drogden Fyrskib. Januar: 19de fløj en stor Flok Vildænder 
mod V. 19de en Flok Ederfugle fra N. mod S. V. — Maj: Iste 
Ederfugle i store Flokke fra S. V. mod N. Ø. — Juli: 26de fløj 
en stor Flok Vildænder, c. 200 Stkr. fra Ø. mod V. — August: 
23de en Flok Vildænder mod S. V. — September: l15de fløj 
en Flok Svaler fra N. Ø. mod S.V. 30te Ænder i Flok mod S.V. 
— Oktober: I3de var en Stær og 3 Gærdesmutter ved Fyr- 
skibet. 14de var en Flok Stære ved Skibet. 23de fløj en stor 
Flok Ederfugle mod N. Ø. — November: 7de fløj. en Flok Gæs 
mod N.V. &de fløj store Flokke Ænder og Ederfugle mod N. Øde 
kom en Lærke til Skibet. 12te Ænder i Flok mod N.Ø. 25de 
en Flok Ænder mod Ø. — December: I13de fløj en Flok Eder- 
fugle mod V. 23de ligeledes. — Da Fyret paa Grund af Krigen" 
ligger med slukket Lanterne, har der intet Fuglefald været. — N. 
J. Kromann. 

Refsnæs Fyr. I Januar opholdt der sig mindre Flokke Eder- 
fugle og Sortænder paa Revet. — Februar: 20de fløj 4 Graa- 
gæs fra N. Ø. mod S.V. 2lde fløj 2 Viber mod V. — Marts: 
12te saas Præstekraven ved Stranden og den JIde saas 2 Strand- 
skader. l16de fløj en Flok Skovkrager mod V. — April: Ste 
kom en Stork. og opholdt sig em halv Time ved Fyret og fløj der- 
paa over mod Samsø. 6te kom en Gravand og satte sig ved 
Stranden. 12te store Flokke Ederfugle mod N. Ø.; Hvifugle flyve 
mød S. IIde fløj 3 Storke mod V. til Samsø. — I September 


293 
(1915.) 


kom store Flokke Ederfugle fra N. Ø. og fløj mod S. V. — Ok- 
tober: 3dje kom en Aalekrage fra N.; en Flok Knortegæs fra 
N.Ø. mod S.V. 6te kom store Flokke Skovkrager mod V. 7de 
fløj en Flok Graagæs fra N. Ø. mod S. — November: Store 
Flokke Havlitter opholdt sig paa Revet fra d. 25de. — Decem- 
ber: 15de opholdt store Flokke Lysænder sig ved Revet. 16de 
fløj 3 Svaner mod S.V. 23de og 24de opholdt 4 Svaner sig ved 
Fyret. — N.C. Svendsen. 

Romsø Fyr. Intet Fuglefald; Fyret har været slukket hele 
Aaret. — H. Wiirtz. 

Sprogø Fyr. Da Fyret har været slukket har der intet Fugle- 
fald været. — Februar: 2den saas store Flokke Ederfugle i 
Østerrenden, nærmere Øen flere smaa Flokke. &de fløj 8 Svaner 
fra S. til N. 1Ode fløj 2 Svaner fra S. til N. 20de var en Flok 
Stære paa Øen. 26de fløj 6 Gæs mod S. — Marts: Iste fløj 
4 Strandskader fra N.til S. 18de ankom 4 Viber til Rugeplads. 
20de ankom Strandskaden til Rugepladsen. 30fe saas en Sjagger 
ved Fyret om Dagen. 23de ankom de første Maager til Ruge- 
pladsen, men de forlode atter Øen paa Grund af køligt Vejr; af og 
til indfandt der sig nogle Stykker, som dog atter forlode Øen. — 
April: Idje begyndte Maager atter at indfinde sig og deres An- 
tal forøges nu daglig. 6te Kragetræk fra Sjælland til Fyn. Ste 
Saas de første Maagerededannelser. 8&de vare Maagerne fuldtallige 
tilstede, c. 4000 Stkr. 13de en Stork fra Ø. til V. 18de kvæk- 
kede enkelte Tudser. 19de hørtes en Mængde grønbrogede Tud- 
ser og Strandtudser. 24de saas de første Hættemaageæg. 28de 
saas de første Strandmaageæg. 29de saas de første Svaler, 3 Stkr. 
— Maj: 6te fløj en Stork mod S. Ø. — Paa Øen yngler iaar: 
Maager, Hættemaager, Graaænder, Gravænder, Toppet Skallesluger, 
Blishøne, Grønbenet Rørhøne, Strandskader, Viber, Stære, Solsorter, 
Svaler samt mange andre Smaafugle. — Juli: 7de fløj 8 Storke 
fra V. til Ø. — August: Ilte fløj 4 Storke fra Ø. til V. 18de 
havde samtlige Maager med deres Unger forladt Øen. — Okto- 
ber: 6te viste en stor Flok Ederfugl sig i Farvandet, de første 
iaar. 14de saas Svalen for sidste Gang. — A. V. Hansen. 

Helholm Fyr. Februar: 22de saas Viben. 23de saas Grav- 
anden. laar har ynglet her Gravanden, Graaanden, Skalleslugeren, 
Viben, Strandmaagen, Ternen og Strandskaden. — P. Larsen. 


294 
(1915.) 


Omø Fyr. Da Fyret er blændet, har der intet Fuglefald været. 
— P. F. Køhter. 

Vejrø Fyr. Februar: 18de ankom Lærken til Øen. — Marts: 
&de saas Viben første Gang paa Marken. — Gravanden, Spids- 
anden og Graaanden ruger her paa Øen. Paa Øens vestlige Pynt 
yngler endel Stormmaager, Hættemaager og enkelte af 'de store 
Maager. — C. Madsen. 

Taars Fyr. Intet Fuglefald. — W. Pedersen. 

Kjels Nor Fyr. Februar: 20de saas en Flok Viber. — C. 
Ryder. 

Strib Fyr. Intet Fuglefald. — Februar: 4de saas Stæren 
ved Fyret. — April: 27de og 28de saas flere Flokke Graagæs 
og enkelte Flokke Vildgæs trække mod N. — Oktober: 7de trak 
flere Flokke Graagæs mod S. — A. H. Andersen. 

Baagø Fyr. Intet Fuglefald. — N. Hansen. 

Assens Fyr. Intet Fuglefald. — N. Lund. 

Helnæs Fyr. Fra omkr. d. 15de Januar til IOde Februar 
opholdt store Flokke Blaakrager sig omkring Etablissementet og i 
Omegnen; samtidigt vare store Flokke Ederfugle i Farvandet ud 
for Fyret og paa Træk mod S. — Marts: Iste til 3dje vare store 
Flokke Ederfugle ud for Fyret; Blaakrager i store Flokke i Fyrets 
Omegn. 1&8de skød Fyrpasseren en Lom V. for Fyret. — Okto- 
ber: Fra &de til 14de viste store Flokke Stære sig paa og om- 
kring Fyretablissementet; nogle Musvitter og Rødkælke opholdt sig 
nogle Dage i Haven. — A. Jacobsen. 

Hammeren Fyr. Januar: 7de trak 2 Svaner mod V. — 
April: 5te trak c. 20 Vildgæs mod Ø. &de trak 4 Svaner mod 
Ø. 22de trak c. 150 Storke mod N. — Oktober: 12te fløj en 
Flok paa 40 Vildgæs mod N.V. 13de trak c. 60 Knortegæs mod 
V. 23de trak en Flok Knortegæs mod S. V. 28de trak 38 Svaner 
i Flok mod V. — November: &de trak 4 Svaner S. V. — De- 
cember: 17de opholdt endel Spidsænder sig i Vandet under Fyret. 
— A. Dam. 

Dueodde N. Fyr. November: 2den fløj 3 Svaner forbi 
Fyret mod S.V. Kl. 103% Form. Første Halvdel af Oktober saas 
daglig større og mindre Flokke af Graagæs trække mod S. NV. 
C. Liisberg-Poulsen. 

Dueodde S. Fyr. Intet Fuglefald. Edw. Lund. 


295 
(1915.) 
Møen Fyr. Februar: Ilte fløj 2 Svaner forbi Fyret Kl. 1139 
Form. mod Ø. S. Ø. — Marts: 2den kom 12 Svaner fra S.S.Ø. 
og fløj mod N. N.V. Kl. 75 Form. 13de saas Viben første Gang 
i Budsene Have og Enge. 15de saas Viben paa Markerne ved 
Fyret. 23de kom 2 Svaner fra N.V. og fløj mod N. Ø. Kl. 8 Form. 
26de kom 10 Viber fra N. V. og fløj Kl. 10? Form. mod S.Ø. — 
April: J6de saas Storken første Gang paa en Mark ved Fyret. 
19de kom en Stork fra S. og fløj mod N. — Maj: 2den saas 
Svalen første Gang omkring Fyret, hvor der er mange Reder. Yde 
fløj 2 Svaner mod S. Ø. — Oktober: I4de fløj 10 Graagræs 
fra N.Ø. mod S. V. — December: 7de fløj 3 Svaner mod Ø.N.Ø. 
Kl. 2 Eftm. — H. P. Jensen. 

Harbølle Fyr. Intet Fuglefald. — A. J. Olsen. 

Hestehoved Fyr. Intet Fuglefald. — N. Christensen. 

Gedser Fyr. Intet Fuglefald. — J. P. Nielsen. 

Gedser Rev Fyr. Januar: 22de fløj 3 Svaner mod S.Ø. — 
Februar: Iste fløj 30 Svaner fra S. Ø. mod N. V. 2den 6 Sva- 
ner mod. N. V. 7de 14 Svaner mod N.V. 9de 19 Svaner mod 
N.V. løéde fløj 48 Svaner fra N. V. mod S. Ø. 18de fløj 25 
Svaner mod S. Ø. 19de fløj 26 Svaner mod S.Ø. — Marts: 14de 
fløj store Flokke Krager og Alliker mod N. i Dagens Løb. 15de 
fløj en stor Flokke Krager mod N. — April: 8&de kom 6 Storke 
fra Ø. — Oktober: 10de var endel Smaafugle paa Dækket. 
I3de vare mange Fugle paa Dækket hele Dagen. — November: 
17de fløj 11 Svaner fra N. V. til S. Ø. — Th. Andresen. K. 
G: T. Hald: 

Hyllekrog Fyr. Februar: Yde saas fra Fyret 41 Svaner, 
hvoraf 36 Stkr. trak fra V. mod Ø., 5 Stkr, trak fra N. mod S.; 
i en enkelt Flok taltes 11 Stkr. — August: 2den Ø. 4. Kl. 9% 
Form. trak 14 Svaner over Øen fra S. mod N. — Oktober: 19de 
blev i Løbet af Dagen set 57 laadenbenede Musvaager; 2 blev 
nedskudte. — I hele December Maaned har der herfra været 
set Svaner, trækkende i forskellige Retninger; endel af dem bliver 
nedskudt. -— J. Høeg. 


296 
(1915.) 


Meddelelser om mindre almindelige danske Fugle. 


Mergus albellus. 

En' Lille Skallesluger, ung” Hun, blev fanget omkr. d: I15de 
Nov. 1915 i Limfjorden ved Aalborg; købt af Museet. 

Larus glaucus. 

En Graamaage, ung Han, blev skudt ved Nymindegab d. 30te 
December 1914 af Hr. N. Bloch, der indsendte den til Museet. 

Lestris pomatorhina. 

En Mellemkjove, Han, blev skudt i Nivaa Bugt d. 30te Okto- 
ber 1915 af Hr. N Monberg, der forærede den til Museet. 

Acrocephalus aquaticus. 

2 Vandsangere ere iaar faldne ved Fyrene, nemlig en ved Ged- 
ser Rev d. 7de August 1915 (se S. 259) og en ved Dueodde Nord 
Fyr .d. 7de Oktober 1915 (se 'S. 266). 

Locustella nævia. 

Ikke mindre end 4 Græshoppesangere ere iaar faldne ved de 
danske Fyr og Fyrskibe langs Jyllands Vestkyst, alle paa Gennem- 
træk omkring Midten af Oktober, nemlig en Han ved Blaavands 
Huk d. 9de Oktober (se S. 268) og en ung Hun d. Ilte samme- 
steds (s. S. 269), endvidere en ung Hun ved Horns Rev d. 15de 
(se S. 274) og en Han ved Lyngvig d. 19de (se S. 278); ialt er den 
nu iagttaget 11 Gange som faldet ved danske Fyr, vel sandsynligst 
paa Gennemtræk fra norske Ynglepladser. 

Cyanecula suecica. 

En Blaakælk, gammel Han, faldt ved Graadyb d. 14de Juni 
1915 (se S. 258). 

Muscicapa parva. 

En Lille Fluesnapper, Han, faldt ved Horns Rev d. 6te Okto- 
ber 1915 (se S$. 2865). 

Emberiza lapponica. 

Et lille Træk Laplandsverlinger synes at være gaaet over Jy!- 
lands Vestkyst d. 16de Oktober 1915, idet denne Nat en Han faldt 
ved Graadyb (se S. 275) og en anden Han ved Horns Rev (se S. 
275); den var aldrig tidligere kendt som faldet ved danske Fyr. 


297 
(1915.) 
Fra Færøerne. 
Sumbø Fyr. Intet Fuglefald. — Fra Midten af Marts og til 
Midten af April vare Flokke paa flere Tusinde Brokfugle paa Mar- 


ken N. for Fyret. — ]. Jacobsen. 
Tofte Fyr. Intet Fuglefald. — Simon Thorkildshøj. 
Kalsø Fyr. Intet Fuglefald, — Joen Clementsen. 


" Myggenes Fyr. Oktober 26de. Vind 0. Klart. 1 Skov- 
sneppe faldt (inds. 1 Scolopaæx rusticula). 30te S. Ø. 6. Regndis. 
1 Horsegøg faldt (inds. 1 Gallinago scolopacina). — November: 
Iste S.S.Ø. 3. Overtr. Regndis. 1 Vindrossel faldt (inds. 1 
Turdus iliacus). 2den N.2. Regn. 2 Snespurve faldt (inds. 2 
Emberiza nivals 13, 19); DD Ølsen. 


2—5—1017. 


AW) 
| 3 


0 
KA TNO 
Ny BD) 


Planteanatomiske Bidrag. 
Af 
V. A. Paulsen. 
(Meddelt i Mødet d. 16. Februar 1917.) 
Hertil Tab. I og II. ; 


Anatomiske Bemærkninger om Bladbygningen hos nogle Apocynaceer. 

(Hertil Tab. I samt Textfigur 1.) 
Acocanthera spectabilis (Sond.) Benth. 
er en Busk eller et lille Træ fra Natal. Bladene, som her ude- 
lukkende interessere os, ere temmelig tynde, men meget stive og 
læderagtige, fjerribbede og helrandede. De ere udpræget xeromorft 
byggede; Oversidens temmelig smaa Epidermisceller have rette 
Sidevægge og meget tykke Ydervægge, som paa tynde Tværsnit af 
Bladpladen (Tab. I, Figg. 1, 2, 3) vise sig tydelig lagdelte, især ved 
Behandling med Kromsyre, med Kalihydrat eller med Klorzinkjod, 
hvilket sidste Reagens viser os deres Cellulosenatur samtidig med, 
at en tydelig, skarpt afsat Kutikula træder klart frem ved sin gule 
Farve; ved Behandling med Sudan III farves den smukt rød. Under- 
sidens Epidermis er bygget ganske paa samme Maade, kun ere 
Cellerne her noget mindre. Bladkødets Celler ere paa Bladover- 
siden udviklede som et tydeligt, dobbelt Palissadelag, hvorunder 
der findes et Luftvæv, som er dobbelt saa tykt som Palissadevævet 
og ligesom dette fyldt med Klorofyl; dette. Mesofyllets underste 
Væv begrænses af Bladundersidens Epidermis og indeholder de 
ikke synderlig store Aandehuler. I hele Luftvævet findes uregel- 
mæssig fordelt en Mængde Krystalstjærner, vel sagtens i det mind- 
ste delvis af oxalsurt Kalk; umiddelbart under Palissadevævet 
strække Karstrængene sig; de stårre ledsages af Sejbast, de tynd- 
este ere omgivne af Parenkymskeder, som forøvrigt. ikke ere sær- 
lig fremtrædende. 


300 


I alle ovenfor skildrede, anatomiske Træk er der intet særlig 
mærkværdigt; det er, som man kan vente sig af et dorsiventralt, 
xeromorft, dikotyledont Blad. Et Par Ejendommeligheder fortjene 
, dog at fremdrages. Hypoderm og forslimede Epidermisvægge, som 
vi ellers ikke saa sjældent kunne træffe hos andre Apocynaceer 
og i det hele taget hos Xerofyter, forekomme ikke her; derimod 
er Kutikulaen paa Midten af hver Epidermiscelle paa Bladoversiden 
papilformet fremspringende (Tab. I, Fig. 2); om den, som Haber- 
landt i andre, lignende Tilfælde vil, skal betragtes som et Lys- 
forstærknings-, et ,Linse"-Apparat, faar staa hen; i vore Væxthuse 
reågere Acocanthera-Bladene ingenlunde tydelig paa Lysretningen. 
I hver enkelt af Undersidens Epidermisceller samt i enkelte, spredte 
af Oversidens, findes en smukt udviklet Enkeltkrystal (Tab. I, Figg. 
2, 6 og 7), et Forhold, som i denne Familie, hvor det efter Hal- 
liers og Garcins Undersøgelser spiller en vis systematisk Rolle, 
fortjener at nævnes; det kan ligeledes anføres, at disse Celler føre 
Klorofyl; fem å otte blege, ofte særlig om Kærnen lejrede Korn 
forekomme i hver. 

Men langt interessantere er Mælkecellernes Forhold, og det 
var det, som overhovedet bragte mig til at studere Acocanthera- 
Bladene nærmere. Medens man tidligere mente, at Mælkecellerne 
væsentlig holdt sig til Karstrængene og kun i ganske faa Tilfælde 
sendte Grene ud i Mesofyllet, hvor de da endte blindt i Celle- 
mellemrummene, er man i den nyere Tid, da Familien i anatomisk 
Henseende er bleven mere detailleret undersøgt saavel af tyske 
som franske Forskere, bleven belært om, at Mælkecellegrene netop, 
hos ikke saa faa Slægter strække sig ud i Bladkødet; den paa- 
gældende Litteratur herom vil man finde i Solereders system- 
atiske Anatomi, og jeg skal ikke opholde mig derved paa dette 
Sted; imidlertid har jeg ikke i disse nyere Undersøgelser fundet 
det Fænomen omtalt, som nu skal skildres. Som det fremgaar af 
Tab. I, Figg. 1, 2 og 3, der fremstille Snit vinkelret paa Bladover- 
sidens Epidermis, forlænge en Gang imellem Grene af Mælke- 
cellerne, der i Mesofyllet have strakt sig fra Karstrængene ud i 
Cellemellemrummene, sig gennem Palissadernes snævre Intercel- 
lulærer lige til Epidermisindersiden, hvor de hyppigst støde til 
denne paa Steder, hvor tre eller fire Overhudscellers Sidevægge 
støde sammen og vise et tykkere, trekantet Hjårne, hvis Cel- 


301 


lerne (paa et Fladesnit) ses fra Ydersiden (Tab. I, Fig. 12). De 
standse imidlertid ikke her, men bore sig ind i disse Radialvægge 
og naa ofte næsten helt ud til Kutikula, men heller ikke længere; 
Udposninger eller Papiller, der springe frem over Overhudens Ni- 
veau, dannes ikke. Af og til sker det, at Mælkecellernes Grene 
træffe de epidermale Radialvægge paa et Punkt imellem Hjårn- 
erne og bore sig ind her, men dette Tilfælde er sjældnere; be- 
tragtes Overhuden paa Fladesnit, vise Tværsnittene af de i Mem- 
branerne indtrængte Mælkeceller sig som meget smaa, tæt plasma- 
el. saftfyldte Rum i de trekantede Cellehjårner eller som Udvidelser 
af de ellers lige Radialvægge; en yderst sjælden Gang har jeg 
truffet begge Tilfælde ved samme Cellevæg (cfr. Tab. 1, Fig. 12 og 
15). — Ganske lignende Indboringer kunne findes i Cellemem- 
branerne i Bladundersidens Epidermis, men her ere de, efter hvad 
jeg har iagttaget, meget sjældne. 

Dette ejendommelige Forhold, hvis: Betydning ikke er klar, 
findes ikke hyppig i Planteriget, eller er i det mindste hidtil ikke 
angivet fra mange andre Steder; det er sikkerlig sjældent, men jeg 
skal dog minde om, at det findes hos Siphocampylus og, som 
jeg selv har vist, hos en Art af Slægten Campanula"), samt hos 
et Par nedenfor nærmere omtalte Apocynaceer. 

Inden vi forlade Acocanthera, maa en lille Ejendommelighed, 
der aabenbart hænger sammen med Bladets xeromorfe Struktur, 
endnu omtales. Den angaar Spalteaabningerne. Disse ere af en 
noget anden Type end den for Familien sædvanlige og, som det 
fremgaar af Tab. I, Figg. 6 og 7, ere de omgivne af nogle Kredse 
af Biceller i radial Ordning. Deres Lukkeceller have overordent- 
lig tykke Yder- og Indervægge, og Forgaarden, som er stor og dyb, 
danner et lille, vindstille Kammer 'ovenover den egentlige Spalte. 
Paa Tværsnittet viser Eisodialaabningen sig begrænset af en usæd- 
vanlig skarpt afsat Liste (kun et extremt Tilfælde af den her sæd- 
vanlig tilstedeværende, især hos visse Liliiflorer, hos Cypripedilum 
0. m. a. veludviklede, skarpe Kant, som allerede fremhæves hos 
de Bary),”) mellem hvis af Kutikulaen dannede Kanter Forgaards- 


1) Se: V. A. Poulsen: Anatomiske Studier ( Be danske Vidensk. Selsk. 
Oversigter, 1915, Nr. 2). 

?) Vergl. Anatomie, 1877, pag. 37 og 75; se ogsaa: Weiss: Allgem. Botanik 
I, Anat. d. Pflanzen, 1878, p. 384. 


302 


spalten dannes. Denne plejer at have samme aflange Form, (naar 
den ses paa Fladesnit), som selve den egentlige Spalte, der jo lig- 
ger dybere; men her hos Acocanthera er denne Eisodialspalte ind- 
Skrænket til et cirkelrundt, temmelig lille. Hul: (Tab; 1, Fig. 7), 
hvorved der væsentlig bidrages til Dannelsen af Vindstille i Kam- 
meret underneden.") Den cirkelrunde Eisodialaabning ses paa ufarv- 
ede Glycerinpræparater med nogen Vanskelighed paa Grund af dens 
overordentlig tynde Rands Lighed i Lysbrydning med Glycerinen; 
men farves Præparatet med Jodjodkalium eller med Sudan III (i 
mættet alkoholisk Opløsning), træder Aabningen tydelig frem i Vand. 
Den omtalte Liste, der springer noget frem over Overhudens Ni- 
veau, er imidlertid ogsaa paa sin Rygside forsynet med et 
Fremspring (Tab. I, Figg. 4 og 5), hvilket hidtil næppe er kendt 
andensteds, og hvis Betydning er mig gaadefuld. 

Betragtes Spalteaabningerne (paa Fladesnit) indenfra, ser man 
samtlige Biceller springe frem imod hverandre, dog uden at selve 
Spalten afspærres; deres Fremspring ses naturligvis ogsaa paa Tvær- 
snittet. Jeg har hos Acocanthera ikke iagttaget Tilfælde af Spalte- 
lukning ved Sammenslutning af disse Biceller, men ifølge egne 
Erfaringer, som jeg nu har”) fra flere Steder, tvivler jeg ikke om, 
at en saadan Tillukning vel maa kunne træffes paa ældre Blade, 
naar Omstændighederne ere dertil. 


Carissa grandiflora A. D.C. 
rduina gr. E. Mey.) 
Erfaringen fra Studiet af Acocanthera's Blade, som jeg havde 
foretaget for Undervisningens Skyld, eftersom denne Plante er en 
stærk Giftplante, bragte mig til at se nærmere paa andre Apocynacé- 


) Brown & Escombe (Philos. Transact., vol. 193, 1900, p. 223) have 
som bekendt i et vigtigt Arbejde paavist den store Betydning, som Spalte- 
aabningerne have for den Hastighed, hvormed Bladets Vanddamp stråm- 
mer ud igennem dem; hvorledes Udstråmningshastigheden forholder sig 
gennem Hullerne i saadanne Forgaardskamre som ovennævnte og lig- 
nende, der jo ikke saaledes som de egentlige Spalter kunne reguleres, 
.kende vi endnu ikke. 

7”) V. A. Poulsen: Spalteaabningerne hos Griselinia litoralis (Vidensk. 

. fra naturh. Forening, Bd. 67, 1916; p. 137). 
do. Nogle extraflorale Nektarier (Ibid., 1897, p. 356, heri 
om Spalteaabn. hos Fagraea). 


303 


blade, deriblandt paa de temmelig smaa, læderagtige, elliptisk- 
lancetformede og helrandede mørkegrønne Blade af Carissa grandi- 
flora A. D.C. fra Natal, som dyrkes i vor botaniske Have. De 
ere temmelig tykke, og deres xeromorfe Struktur, som allerede 
viser sig ved et tykt Voxlag, er i Hovedsagen ganske som hos 
Acocanthera, med hvilken de iøvrigt i anatomisk Henseende have 
stor Lighed. Oversidens Epidermisceller ere dog ikke forsynede 
med de kutikulære Ydervægsfortykkelser ; Mælkecellerne ere tem- 
melig tykvæggede, og Palissaderne udmærke sig ved deres store 
Længde; navnlig gælder dette det yderste af de to Lag, hvori de 
forekomme, og Bladpladens dorsiventrale Bygning er saaledes sær- 
… deles udpræget; det kan dog bemærkes, at Blade, som have voxet 
noget mere i Skygge, have kendelig kortere Palissader; i den Hen- 
seende reagerer dette Væv aabenbart her som saa mange andre 
Steder ret iåjnefaldende paa Lyset. Uden iøvrigt nærmere at dvæle 
ved detailleret Fremstilling af Bladets Histologi, skal jeg omtale 
det interessanteste Bygningstræk, som Carissa-Bladet har tilfælles 
med Acocantheras: Mælkecellerne sende her som der tynde, stærkt 
saftfyldte Grene fra - Hovedstammerne inde ved Karstrængene ud 
i Mesofyllet, hist og her lige ud til Overhuden og ind i dennes 
Radialvægge indtil Kutikula; dette finder Sted baade paa Blad- 
ets Over- og Underside; Figurerne (Tab. I, Figg. 9,.10, 11), som 
fremstille dette Forhold, trænge efter det foregaaende næppe til 
nøjere Forklaring. 

Et eget Tilfælde, som jeg har truffet nogle Gange, men som 
ikke er fundet hos AÅcocanthera, findes afbildet i omstaaende Text- 
figur (1, a); her løber Mælkecellegrenen stærkt paa skraa ind i 
Epidermisvæggene og forlænger sig et lille Stykke i vandret Ret- 
ning i Ydervæggen lige under Kutikula. Denne skraa Indtrængen 
i Sidevæggene er i det Hele taget ikke saa sjælden hos disse 
Apocynaceer. i 

En anden Ejendommelighed, som dog især træffes i gamle Blade, 
skal dernæst nævnes: Ved thylloid Udvæxt af Spalteaabningernes 
Biceller, hvorved Aandehulerne tildels eller endog aldeles udfyldes, 
tillukkes ligesom hos Griselinia (se mit ovenfor citerede Arbejde) 
Spalterne indenfra, og deres Funktion hører op. De thylloide Cel- 
ler kunne endog dele sig (se Fig. 1 b), saa at de paa et Blad- 
tværsnit ikke blot komme til at ligne de af mig (loc. cit. 1897) alle- 


304 


rede for tyve Aar siden afbildede hos den javanske Fagraea, men 
ogsaa dem, jeg i 1916 beskrev hos Griselinia. 


Endnu et histologisk ejendommeligt Fænomen, som man lige- 


ledes kan finde hos gamle Blade, der dog imidlertid ingenlunde 
ere ude af Funktion, skal paapeges. Man vil paa Ydersiden af 


b: Samme: Spalteaabningen tilstoppes ved Udvæxt 


CS8 


Luftvævets Celler, altsaa 
paaVægpartier, der direkte 
grænse. op til:de store; 
luftførende Intercellularer, 
paa flere Steder. finde en 
Mængde smaa, klare, halv- 
kugleformede eller tapfor- 
met fremragende, ofte tem- 
melig tætstillede, men i 
enkelte Partier af Vævet 
ogsaa kun ganske enkelt- 
vist forekommende Celle- 
hindeprotuberanser (se 
Texthis: 1-6). Deter Dan 
nelser, som svare til dem, 
der i 1873 opdagedes hos 
Marattiaceer ") og andre 
Bregner; i 1887 fandtes 
lignende i visse Palme- 
vre i Aandehulen; Snit fra Bladunder- pneumatophorer?);jegselv 
siden. 


n af 
: Samme: Membranprotuberanser i Luftvævets opdagede Forekomste 
Intercellularrum. dem hos en Paepalanthus- 


Tegnet med Abbe's Tegneapparat efter Zeiss: Ocul. Art By i 1888; 1889 (og 


4 og Obj. 3 mm og formindsket. 


1892) findes de i Legu- 


minos-Frøskaller,”) 1892 i visse Jordorchideers Rodbark,?) 1893 


" Luerssen: Botan. Ztg. 1873, p. 641. Cfr. ogsaa Mangin: Morots Journ. 
de Bot. 1893, Vol. 7, p. 37, (Equisetum) og Eva Schumann: Flora, 
Bd. 108, 1915, p. 211. ; 

Pest: Bot Zte,Bd 45, 9.601. 

”) V.A. Poulsen: Vidensk. Medd. fra naturhist. Foren., 1888, p. 325. 

y Mattirolo e Buscaglioni: Memorie della R. Acc. delle Scienze di 
Torino; Ser. II, t. 42, pars I, p. 63; cfr. ogsaa Schips: Ber. d. deutschen 
bot. Ges. 1893. 

” Noack: Ber. d. Deu. Bot. Ges., X, 1892, p. 645. 


305 


i Bladenes Luftvæv hos visse Helleborus-Arter?, i 1903 i Æbler.?) 
Medens jeg omtaler disse Dannelser her hos Carissa i de ældre 
Blade, skal jeg ikke undlade at anføre, at ligesom de, saa vidt jeg 
har kunnet se, ikke tidligere have været bemærkede her eller 
overhovedet hos andre Apocynaceer, ere ganske lignende intercel- 
lulære Vægprotuberanser af mig fundne i Luftvævet hos Ligustrum 
lucidum Ait. (Lig. japonicum & coriaceum Blume),?) hvor de endda 
ere tilstede i betydelig stårre Antal. Denne Plantes læderagtige, 
mørkegrånne, ikke ret store Blade, paa hvis anatomiske Struktur 
jeg her iøvrigt ikke skal gaa nærmere ind, har i Hovedsagen egent- 
lig ganske samme Bygning som Carissas; Palissadevævet bestaar 
dog her af flere Cellelag, og Mælkeceller findes naturligvis ikke, 
ligesom ogsaa Forekomsten af indsænkede Kirtelhaar") paa Blad- 
oversiden 0. a. m. danne en Forskel. 

Efterat de to i det foregaaende behandlede Apocynacé-Arter 
begge havde vist mig et hidtil upaaagtet Forhold ved Mælkecellerne, 
har jeg undersøgt en Del andre af denne Families Medlemmer, 
især saadanne med læderagtige og stive Blade, fra vor botaniske 
Haves Væxthuse, og det viste sig da, at den paapegede histolog- 
iske Ejendommelighed ogsaa forekommer hos i 


Allamanda verticillata Desf., 

en kransbladet, sydamerikansk Art, hvis Skudspidsers es harisde 
Dække er beskrevet af Raunkiær?), og som jo ikke er saa fjærnt 
beslægtet med de tvende i det foregaaende omtalte Arter. 

Bladene, som ere smalt lancetformede og helrandede, ere tem- 
melig tynde; et Tværsnit viser os deres udpræget dorsiventrale 
Struktur; Palissaderne forekomme kun i ét Lag og ere ikke saa 
lange som hos Carissa, men den brachyodiske Tilslutning til Luft- 
vævet er i det mindste paa mange Steder saare idjnefaldende. 


") Nestler: Nova Acta Leop. Carol. Acad., Bd. 61, p. 33. — Drobnig: 
Wurzelknollen, Diss. Rostock, eg p. 41 

”) Kister: Pathol. Anat, Iste Ausg., p. 166. 

2) Se: Dippel: Handbuch d. "meste E 1889; pp. fB. OG Pe- 
tersen: Træer og Buske, 1916, p. 478 (den Form, jeg har undersøgt, 
hører sikkert til den heri under Navn af L. japonicum Thbg. opførte). 

1%) Cfr.: Schwendt: Zur Kenntniss der extrafl. Nekt., Diss., Gåttingen, 


; » Fig. 20. 
5) Planterigets Livsformer, 1907, pag. 32, Fig. 12 D. 
Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 68. 20 


306 


Imellem Over- og Undersidens Epidermisceller er Forskellen megét 
betydelig; Oversidens frembyde intet særlig mærkeligt; Ydervæg- 
gene ere ikke stærkt fortykkede, men deres Kutikula er ret kraftig. 
Undersidens udmærke sig derimod ved deres Ydervægges centrale 
Udposning som en håj, såjleformet, i Spidsen lidt hovedformet op- 
svulmet Papil; hele Cellens Yderside er besat med stærkt frem- 
springende, især paa Papillen tætsiddende, grenede Kutikularlister, 
hvilket saavel paa Bladets Tvær- som Fladesnit giver et ganske egen- 
artet, mikroskopisk Billede. De Såjlepapiller, som udgaa fra de 
nærmest omkring Spalteaabningerne liggende Celler, hælde kon- 
vergerende imod hverandre ind over Spalten. Noget lignende, 
maaske endda mere indviklet, ses, saa vidt mig bekendt, kun hos 
Willoughbeia grandiflora Dyer"). Spalteaabningerne, der kun 
forekomme paa Bladundersiden, frembyde intet særligt. 

I disse Blade forekommer der nu mange Mælkeceller. Deres 
Hovedstammer følge Karstrængene, men Sidegrene skyde sig ud i 
Mesofyllet, og saa vel paa Bladets Over- som paa dets Underside 
naa de direkte ud til Epidermis. Man iagttager nu her ligesom 
hos de tvende ovenfor undersøgte Arter, at Enderne af disse lange, 
; hyfeagtige Celler, der her ere forholdsvis vide og tæt mælkefyldte, 
bore sig ind i Radialvæggene, hyppigst i Cellehjårnerne, men ingen- 
lunde sjældent midt paa Væggene (Tab. I, Figg. 13, 14, 16, 17); 
de Grene, som gaa til Oversidens Epidermis, bane sig ofte Vej 
paa skraa gennem Palissadevævet, og medens deres yderste Spids, 
der oftest støder mod Kutikula, hos Acocanthera og Carissa sæd- 
vanlig er snævrere end den øvrige Strækning, er den her hos 
Allamanda. i Regelen lige saa bred som denne. 

Foreløbig synes de her behandlede Tilfælde (sammen med det 
af mig tidligere hos Campanula Vidalii og af Trécul hos Sipho- 
campylus opdagede) at være omtrent de eneste kendte af deres 
Art; en Apocynacé, som det paa Grund af dens Slægtskab med 
de tre ovenomhandlede ligger nær at undersøge i Henseende til 
dette Forhold, er Landolphia; de to af mig undersøgte Arter have 
imidlertid ikke vist sig at indeholde Mælkeceller, som trænge ind. 
i Epidermis, og en Del andre sker af andre Grupper lige saa 


i Halfier: Kautschuklianen, (Jahrb. d. Hamb. wiss. Anstalten, XVII, 3. 
Beih., 1900, p. 289). 


Tab. Il. 


D. N:F. VM. Bd. 68. 


V. A. P. ad nat. del. 


307 


lidt, saa at det altsaa synes, som om denne. histologiske Ejendom- 
melighed er begrænset til en enkelt Afdeling indenfor Familien. I 
Asclepiadaceernes meget nærstaaende Familie har jeg endnu ikke 
kunnet paavise Fænomenets Forekomst, trods Undersøgelse af flere 
Slægter. Kun kan det endnu fremhæves, at vi muligvis hos. visse 
Euphorbiaceer kunne finde et lignende Forhold. Daguillon og 
Coupin!) have i 1904. paavist Mælkecellegrerie, som i de extra- 
florale Nektarier hos Æevea brasiliensis trænge. sig helt op imellem 
de secernerende Epidermispalissader (medens Parkin, der mærke- 
lig nok samtidig [Ann. of Bot., Vol. 18, p. 217] har undersøgt de 
samme Nektarier, synes at have overset dette Forhold eller i hvert 
Fald intet angiver derom); jeg har selv undersøgt de paa Blad- 
stilkens Overside lige ved Pladens Basis i et Antal af to eller tre 
siddende Nektarier hos Hura crepitans, første Gang i 1875 (Nat. 
Foren. vidensk. Medd. p. 271) og nu atter i denne Anledning; skånt 
de i Hovedsagen ere byggede som Hevead's og findes hos en Slægt- 
ning af denne, finder jeg dog ikke med Hensyn til. dette Punkt 
nogen Lighed med Hevea-Nektarierne: Mælkecellernes Grene strække 
sig lige til de secernerende Palissaders eller Prismecellers Basis, 
men skyde sig ikke ind imellem dem. 


Bladkirtlerne hos Actinostemma Griff. 
(Hertil Tab. H og Figg. 1 og 2 paa Tab. I). 

Slægten Actinostemma er opstillet af Griffith”) i 1854. Han 
henførte den til Cucurbitaceerne og skriver i sin Diagnose bl. a.: 
DET Fohis | kendes basilaribus singulis vel binis utrinque 
sand nliferis ie . Hos Endlicher,?) hvor den er henregnet til 
den af senere Forfattere igen opgivne Familie Nhandirobeae, er 
denne Ejendommelighed ved Bladene, der muligen ikke er lige 
fremtrædende hos alle Arter, og som i hvert Fald ikke er lige 
stærkt udviklet hos alle Blade, og som navnlig paa de ældre bliver 
særdeles utydelig, slet ikke nævnt; derimod finde vi det bemærket 


1") Revue générale de Bot., t. XVI, 
” Griffith: On Dr. Cantors collar. SÅ tå 
do. Posthum. Papers; Notulae, pars IV, p. 601. 
% Endlicher: Genera pl., Suppl. IV, pars Ill; p. 50. 


308 


i Hookers Icones!) -ved Omtalen af Act. biglandulosum Hemsl. 
(samlet i Yunnan. af Hancock og A- Henry): folie... lobis 
glandula parva clavata instructis"; der siges udtrykkelig, at , Kirt- 
lerne" on the basal lobes of the leaves are very marked"; de 
findes her ogsaa paa de bredere Brakteer, som støtte de nedre 
Topgrene paa Hanblomsterstanden. Derimod ere de ikke nævnte 
i Slægtsdiagnosen hos Bentham & Hooker?) eller hos Engler 
& Prantl,”) ligesom heller ingen af de nævnte, udelukkende system- 
atiske Forfattere antyde, hvad det er for en Slags Kirtler. Det er 
ejendommeligt, at denne Karakter heller ikke anføres for nogen af 
fire "Arter, der nævnes i Cogniaux's store Monografi,") i hvilken 
for øvrigt den ovennævnte biglandulosum ikke er nævnt, ikke en 
Gang som Synonym. 

I vor botaniske Haves Væxthuse dyrkes en Art, Actin. panicul- 
atum Max.5) fra Kina; den udmærker sig bl. a. ved sine ejendom- 
melige Ammeorganer og er for den øverste Dels Vedkommende 
afbildet af Bois,”) som anbefaler den som Prydplante, for den 
nederste Dels af Raunkiær,”7) der opfører den iblandt de diko- 
tyledone Løg-Geofyter. Arten synes at spille en Rolle som en 
undertiden anvendt Forfalskning af visse Fritillaria-Løg, der finde 
Anvendelse i den kinesiske Materia medica. Denne Plantes Blade 
have, hvad man noget utydelig kan se paa den iøvrigt meget vel- 
lignende Tegning hos Bois, (som i sin Text siger: ,la base de 
chaque lobe inférieure porte un ou deux glandes jaunåtres",) lign- 
ende ,,Glandler" paa sine Blade som Act. biglandulosum, og da 
jeg i en lang Række Aar fra Tid til anden har studeret den Slags 
Organer, har jeg, da Materialet velvilligst blev stillet til min Raad- 
ighed af Universitetets botaniske Have, benyttet Lejligheden til at 
studere disse her forekommende lidt nøjere, da jeg ikke kan finde 
dem nærmere omtalt andensteds. Man skulde navnlig vente dem 


") Vol. VII, pl. 2622, 1899 (cfr. smst., pl. 2645, som supplerer foreg.). 

?”) Gen. plant., I, p. 839. 

?) Die natirl. Pflanzenfam., IV, Abt. V, p. 13. 

" I Decandolle: Monographiae Phanerogamarum Prodromi continuatio, 
Nok HE p 920 

?) Oprindelig Mitrosicyos panicul. Max. i Primitiae florae Amurensis, p 113. 

By Journ. de la soc. nationale d”Horticulture de France; Février 1900. 

7”) Planterigets Livsformer, Gyldendal 1907, p. 111, Fig. 68. 


309 


beskrevne hos Yasuda,!) der anatomisk har undersøgt en Mængde 
Cucurbitaceer, ogsaa og særlig deres Blade, og som netop blandt 
sine Studieobjekter har Actinostemma; men om disse Organer har 
han intet. Solereder,”) som ogsaa nævner den anførte, japanske 
Forfatter, siger, at extranuptiale Nektarier i det hele taget alminde- 
lig forekomme paa Bladundersiden hos Cucurbitaceerne, men at de 
endnu ikke ere nærmere undersøgte, omendskånt de forlængst have 
været kendte af ,,Systematikere og Biologer"; jeg kan ikke und- 
lade at bemærke, at de nævnte Organer dog ikke kunne kaldes 
saa ganske uundersøgte, da baade Delpino?) og jeg selv?) alle- 
rede for mange Aar siden ret nåje have studeret dem. 
Fra 1906 foreligger der en Undersøgelse af nogle extraflorale 
Nektarier af Schwendt>%); i Begyndelsen af sit Arbejde opregner 
han de af ham undersøgte Arter, deriblandt Actinostemma pani- 
culatum Max. Alligevel foreligger der intet om denne Plante fra 
hans Haand, thi han skriver: , Interessante Verhåltnisse zeigen unter 
anderen die Nektarien von Act. panic. u. Plumbago rosea, doch 
sind die Untersuchungen noch nicht so weit gediehen, dass sie hier 
veråffentlicht werden konnten.” Det er mig ubekendt, om de senere 
ere blevne det, men det ses dog af dette Citat, at Forfatteren hen- 
regner dem til samme Kategori som de øvrige Organer, han har 
studeret, og af en ganske enkelt Yttring et Sted i hans Arbejde 
fremgaar det, at han med Fehlings Vædske har faaet Sukkerreak- 
tionen frem. 
I et andet Arbejde, nemlig af Aufrecht,?) i hvilket ogsaa nogle 
af de af mig tidligere studerede Nektarier ere genundersøgte, er 
Actinostemma ikke nævnt. Det samme gælder om det nyeste 
Arbejde om denne Organkategori af Båhmker.”) 
Paa det Materiale, som har staaet til min Raadighed, og, som 
1) Compar. Anat. of the Cucurb. (Journ. of the College of Sc. Univ. of To- 
kyo, Vol. 18; 1903). 
7) System. Anat. der Dikot., Ergånzungsband; 1908, p. 161. 

2) Funzione myrmecofila nel Regno vegetale [Mem. d. Reale Acc. d, Sc. 
TdelP' Istituto di Boglogna 1886; Parte prima, p- se 

) Vidensk. Medd. fra naturhist. Forening for 1875; 
> Zur Kenntniss d. extrafloralen Nektarien; Diss. Ciidngen, 1906 

% Beitrag zur Kenntniss extrafloraler Nektarien: Diss. Zirich, 1891. 

7”) Beitråge zur Kenntniss der floralen u. extrafloralen Nektarien, Beihefte 
z: bot; Cirbl., Bd. XXXIIE, Ab, £, 1957; p. 1691 


310 


ovenfor nævnt, er bestemt til Act. paniculatum Max., havde jeg 
allerede for nogle Aar siden lagt Mærke til de kirtelagtige Organer, 
men jeg havde lagt mine Tegninger - og Optegnelser ad acta, da 
jeg ventede paa Schwendts Publikation. Nu ere ti Aar gaaede; 
jeg tillader mig nu at fremsætte mine egne Iagttagelser. Paa de 
spredte, fodnervede, lappede, temmelig tynde Blade ende de basale 
Lapper i et Antal af en eller to paa hver Side af Midtribben i en 
ejendommelig, blegt gulgrån, bredt afrundet, tungeformet Spids helt 
ulig Bladpladens andre Spidser. Dens basale Del er ofte lidt smal- 
lere, og med dénne ,Tungerod" gaar den over i Bladets øvrige, 
friskgrånne og betydelig tyndere Substans. Dette ret ibjnefaldende 
Legeme er ,Kirtelen", og det er denne Dannelse, som har skaffet 
en allerede ovenfor nævnt Art Navnet biglandulosum, hvoraf ses, 
at den af tidligere Forskere har været opfattet som en Glandel, 
omend ingen, saa vidt jeg har kunnet se, egentlig har iagttaget 
nogen Sekretion (Tab. II, Figg. 1 og 2). Denne Kirtel er flad eller 
undertiden lidt skeformet udhulet paa Oversiden; Undersiden er 
hvælvet. Allerede ved stærk Lupeforstørrelse viser Undersiden sig 
besat med nogle meget smaa, rundagtige Pletter; et Fladesnit lagt 
under Mikroskopet viser dem især udbredt over Tungens basale 
Halvdel, paa hvilken der til Gengæld kun ses yderst faa eller aldeles 
ingen Spalteaabninger; disse findes i langt stårre Antal paa Tunge- 
rodens Underside (og i det hele taget paa den øvrige Bladunder- 
side). Ved stærkere Forstårrelse (Figg. 3—6, Tab. II, og 1, Tab. I) 
og paa Præparater, der ere behandlede med Klornatron eller med 
Kalihydrat, ses hver saadan lille Skive eller Plet at bestaa af en 
elliptisk eller kredsrund, svagt udadhvælvet eller næsten plan Gruppe 
af tyndvæggede, plasmafyldte Celler uden Cellemellemrum, be- 
grænset af en enkelt Række i Forhold til Skiven tangentialstrakte 
Celler af indbyrdes ulige Stårrelse; paa forholdsvis stårre Skiver er 
det indenfor dette Grænselag liggende Cellevævs Ordning oftest 
temmelig uregelmæssig og Antallet af Celler ubestemt; men i de 
mindre eller meget smaa Skiver, hvoraf flere for Celledelingens 
Vedkommende synes ligesom standsede paa et tidligere Udviklings- 
trin, kan man (Tab. II, Figg. 3, 4, 5) erkende en vis Regelmæs- 
sighed, som minder om Cellearrangementet i mangt et skjold- 
formet eller skivedannet Haar, hvor Celledelingsfølgen ikke er bleven 


y 


311 


utydelig ved senere, uregelmæssige Delinger eller Forskydninger af 
Væggene ved uligeårtet Væxt. Hvis vi betragte Tvær- eller Længde- 
snit vinkelrette paa den lille Bladtunges Overflade (Tab. II, Fig. 7). 
finde vi for det første, at selve Tungen er tykkere end den øvrige 
Bladplade;' denne bestaar, Overhuden iberegnet, af c. syv Celle- 
lag, hvorimod Tungens Substans er dannet af saa meget som indtil 
14 å 16. Dernæst ses paa tynde Snit eller paa saadanne, der ere 
klarede i Kalihydrat eller Klornatron, at de nys omtalte, rund- 
agtige Organer bestaa af tyndvæggede, polygonale, tæt plasmafyldte 
Celler uden Cellemellemrum og som plankonvexe, af et ejendom- 
meligt, næsten endodermlignende Cellelag begrænsede Vævlegemer 
ere indsænkede i det øvrige, noget mere storcellede Væv; det be- 
grænsende Cellelag er det samme, som danner den paa Fladesnittet 
synlige Cellering. 

Indholdet i alle disse det indsænkede Organs Celler er det 
samme: en tæt Protoplasmamasse med tydelig Cellekærne. Det 
synes heri ikke at afvige fra Cellevævet i den øvrige, tungeform- 
ede Bladspids. Det er det samme Slags Væv, vi finde i saa mange 
secernerende Organer. Krystaller, Klorofyl- og Stivelsekorn eller 
stårre Oliedraaber forekomme ikke: det hele Væv farves ensartet 
mørkt gulbrunt med Jodjodkalium og Jodtinktur. Herved afviger 
det nemlig stærkt fra det assimilerende Bladvæv; thi dette farves 
næsten ganske sort af Jodreagenserne, og ved Anvendelsen af disse ” 
vises det ogsaa meget let, at selve Overhuden er klorofylførende. 
Der findes i hver Overhudscelle 5 å 7, sjældnere flere eller færre, 
assimilerende Klorofylkorn, som paa Fladesnit af det levende Blad 
vise sig betydelig blegere grånne end Kornene i Mesofyllet; men 
i den Overhud, som beklæder Kirteltungen, findes intet Klorofyl. 
Kun i Parenkymskederne omkring de fine Karstrænge, der fra 
Bladets Randnerver strække sig ind i Tungerne, samt i Sirørene 
findes der en 'saare finkornet Stivelse. Ved Anvendelsen af svovl- 
surt Jernforilte eller vandig Ferrikloridopløsning antage samtlige 
" Celler i den tungeformede Kirtel en svag sortartig Farve: Garve- 
syrereaktion. 

Cellevæggene i Tungens Parenkym og i de omtalte skiveform- 
ede Organer, der i Parenthes bemærket ikke staa i noget Forhold 
til de nævnte Karstrænge, bestaa af Cellulose. Nu vide vi fra fleres 


312 


Undersøgelser, f. Ex. Correns,]) Elsler,”) Schwendt,?) Båhm- 
ker (1. c.) 0. åa., at det Cellelag, som begrænser: det secernerende 
Væv indadtil, og som ofte ligesom her hos Actinostemma er ret 
fremtrædende ved sine Vægges, især Radialvæggenes optiske Ud- 
seende, i sine mikrokemiske Forhold afviger fra de andre Celle- 
vægge og synes kutiniserede, lignificerede eller endog begge Dele 
samtidig.”) Det har da Interesse at prøve dette Cellelag her med 
Hensyn til dette Forhold; jeg har fundet, at de ere meget resist- 
ente overfor Kalihydrat og Svovlsyre, at de farves gule af Klor- 
zinkjod, lidt rødlige efter længere Tids Behandling med alkoholisk 
Sudan III-Opløsning samt (især de radiale) røde med Floroglucin- 
Saltsyre (ogsaa efter Præparatets Behandling med Klornatron). De 
ere altsaa svagt forkorkede og tydelig farvede; men det er: jo iøv- 
rigt ikke ualmindeligt, at forkorkede Cellevægge indeholde Lignin. 

Spårge vi .nu om disse Organers Udviklingshistorie, maa vi 
vende os til de yngre og yngste Blade. Det tungeformede Organ 
anlægges som Opsvulmninger af de basale Bladtænder allerede paa 
temmelig smaa Bladplader, endnu inden Mesofyllagene ere ind- 
byrdes uddifferentierede, men dog adskillig Tid efter at Karstræng- 
ene ere anlagte. Det begynder at udpræges, naar Bladpladen er 
c. 3 mm lang, og opnaar hurtig sin endelige Stårrelse af en Milli- 
meter el. lidt mere; denne Længde har det paa en 6 mmw's Plade, 
" paa en 12 mm's og endnu paa en af 25 mm's Længde. Bladet, 
hvis Spalteaabninger ere i Færd med at anlægges, men hvis Epi- 
dermis-Sidevægge endnu ikke ere blevne bølgede (Tab. II, Fig. 11), 
er tæt besat med Kirtelhaar (Tab. II, Fig. 13), som først langt 
senere falde af. I Randen af Bladet udvikles der nogle korte, 
tykke, faacellede Børstehaar, hvis Endecellér ere kegleformede, i 
Spidsen noget afrundede, temmelig tykvæggede og (især senere) 
kutikularstribede; de blive siddende paa Bladet og give Randen et 
meget fint savtakket Udseende, naar den betragtes under Lupen. 


) Anat. und Entwickelungsgeschichte d. extranupt. Nekt. von Dioscorea ; 
svor nd: d. Wienerakad., Bd. 97, Abt. I, 1888). 
”) Das extrafl. Nektarium etc. bei Diospyros discolor Willd. (Sitzungsber. 
): 


% Cfr. V.A. Poulsen: Nogle extrafl. Nektarier (Vidsk. Medd. fra nat. Foren., 
1897 ; p. 368, Shorea). 


313 


Disse Haarformer høre op paa Overgangen til den tungeformede 
Ende af Fligen (eller Fligene, hvis der er flere), altsaa paa Tunge- 
roden; allerhåjest kan nu og da et enkelt, og da oftest et kort- 
stilket eller, som jeg har set det en sjælden Gang, siddende Kirtel- 
haar endnu forekomme paa den egentlige Tunges Overflade imellem 
de skiveformede Organer. Ogsaa Spalteaabningerne mangle paa 
(i al Fald stårste Delen af) denne Flade. Allerede paa dette yngre 
Stadium udpræges Tungevævets ejendommelige Beskaffenhed som 
Sekretionsvæv: det uddanner intet Klorofyl, Plasmaet bliver tæt, 
og der udvikles ingen (eller kun hist og her yderst smaa) Inter- 
cellulærer. 

De ejendommélige, skiveformede Organer udvikles nu, og deres 
Udvikling foregaar ret hurtig: det hele, tungeformede Bladafsnit 
spiller aabenbart en Rolle paa det yngre Blad, thi senere, naar 
Bladene ere helt uddannede, skrumper det ind, bliver brunligt og 
visner. En Skives Anlæg begynder med, at en eneste Epidermis- 
celle bliver noget stårre og hvælver sig mere frem end Naboerne 
(Tab. II, Fig. 10); ganske paa samme Maade anlægges et Haar. 
Den saaledes fremhvælvede Initialcelle deles ved en periklin el. 
horizontal Væg, altsaa parallelt med Epidermisfladen, i en ydre og 
en indre Celle; denne sidste deles for Fremtiden kun ved anti- 
kline, a: radiale Vægge, hvorved det ovenomtalte Grænselag, hvis 
Radial- (og tilsidst ogsaa de andre) Vægge vise Kutin- og Lignin- 
reaktionerne, opstaar, og dette Lag hvælver sig ind i det øvrige 
Tungevæv; det i Begyndelsen tydelige, halvkugleformede Frem- 
spring, som det ganske unge Organ danner over Tungeunderfladens 
Niveau, taber sig hurtig under den senere Udvikling, hvortil ogsaa 
det bidrager, at selve Tungens tilgrænsende Væv, bl. a. ved Tang- 
entialdelinger i de umiddelbart tilstødende Epidermceller (Tab. II, 
Figg. 8, 9, Tab. I, Fig. 2), hæver sig op, saa at Skivens Yderflade 
snart kommer i Plan med Overhuden. Paa samme Maade for- 
klarer ogsaa Schwendt visse extraflorale Nektariers Stilling og 
Anbringelse, og jeg har selv allerede i 1875 forklaret det samme 
Forhold ved Nektarierne hos Luffa, Tecoma o. a. paa lignende 
Maade. 

Medens den indre af Skivens to Initialceller saaledes ved fort- 
satte radiale Delinger frembringer ,,Grænselaget", deles den ydre 
ogsaa, nemlig først ved en radial Væg, (der, saavidt jeg kan se, i 


314 


Regelen staar parallelt med Bladtungens Længderetning) (Tab. II, 
Fig. 11); hver af de herved dannede Celler deles nu igen paa et 
lidt senere Stadium (Tab. II, Figg. 5, 6, sammenholdt med Figg. 8 
og 9), men de følgende Celledelinger optræde ikke altid just i 
samme Orden, saa at Arrangementet af Cellerne i den yngre og 
især i den helt udviklede Skive, ligesom ogsaa Cellernes Antal 
ikke overalt er ganske det samme (cfr. Tab. II, Figg. 3, 6 og Tab. 
I, Fig. 1). Regelmæssigheden her hos Actinostemma synes dog 
betydelig stårre end hos Luffa og (at domme efter Elslers Fi- 
gurer!) hos Diospyros, hvilket vel hænger sammen med det langt 
stårre Celleantal hos disse sidste. 

Samtidig med denne de smaa, skivedannede Organers Udvikling 
fra en eneste Epidermiscelle gaar naturligvis Uddannelsen af det 
øvrige Væv, hvoraf den tungeformede Bladfligs Mesofyl bestaar; 
men naar jeg går opmærksom paa, at det udvikles til et tynd- 
vægget Parenkym, at der ikke dannes noget Palissadevæv, og at 
der overhovedet ikke dannes Klorofylvæv, men kun Epithem, som 
vi kende det fra andre Steder (secernerende Kirtelflader hos Pru- 
nus Laurocerasus og Clerodendron, Vandkirtler hos Crassulaceer, 
Bladtænder hos Cucurbita o. m. a.), hvor vi vide, at en Secretion 
finder Sted, behøves en nærmere Udvikling af dette Forhold næppe, 
da der ingen særlig luteresse knytter sig dertil; det skal blot be- 
mærkes, at Overhudscellerne paa Tungens ofte noget hule Over- 
side ere forholdsvis store, af indbyrdes ulige Stårrelse og stærkt 
papilløst udhvælvede. : 

Spårge vi nu til Slut om, hvad hele dette ejendommelige, tunge- 
formede Organ er for et, maa vi sikkerlig betegne det som en 
Kirtel. Hvad den udskiller, ved jeg ikke, da jeg aldrig har sét 
den udskille noget som helst. Dette kan sikkert kun have sin 
Grund i de fra de naturlige saa forskellige Forhold, hvorunder 
Planten dyrkes, og, som ovenfor berørt, har Schwendt paavist Suk- 
ker i Organet; jeg maa dog gåre opmærksom paa, at Prøven med 
Fehlings Vædske mærkelig nok ikke har villet lykkes for mig paa 
dette Objekt. Jeg tvivler alligevel ikke paa, at vi have extraflorale 
Nektarier for os eller muligvis Hydathoder; dertil er Ligheden 


7) Extrafl. Nect. etc. bei Diospyros discolor Willd. (Sitzungsbér. d. Wiener- 
akad., Bd. 116, Abt. I, 1907). : 


315 


den Slags Organer andetsteds for stor. Hvad de smaa Skivers 
morfologiske Homologier angaar, da kunne de sættes lig med de 
secernerende Epidermisskiver hos Prunus Laurocerasus, Shorea 
stenoptera, Clerodendron o. a., og der kan, naar vi tænke paa 
Diospyros- og Luffakirtlerne, ikke være Tvivl om, at vi have med 
indsænkede Haardannelser at gåre; enkelte Gange har jeg fundet 
en Slags lave ,Kirtelhaar" imellem dem (Tab. II, Fig. 14), som for 
saa vidt ere interessante, som de kunne opfattes som Mellemformer 
mellem ,Skiverne" og de paa de unge Blade saa rigelig forekom- 
mende Kirtelhaar (Tab. H, Fig. 13), hvis nederste Celle svarer 
til ,,Mellemformens" underste Etage, der atter svarer til Grænse- 
laget; man sammenligne Fig. 12 af et ganske ungt Skiveanlæg med 
(det optiske) Længdesnit af ,,Mellemformenf i Fig. 14, og man vil 
bemærke Ligheden. 

Hermed mener jeg da at have gjort Rede for de ejendomme- 
ligé og interessante, tungeformede Bladspidser paa Actinostemma- 
bladenes Basalflige, og som en yderligere Tilføjelse til tidligere 
Arbejder fra min Haand angaaende trikomatiske og nektariumagt- 
ige Organer hos saa mange andre Planter haaber jeg, at dette lille 
Bidrag kan have sin Berettigelse. 


Universitetets botan. Laboratorium i Januar 1917. 


Figurforklaring. 
Tab. I. 


Figurerne ere- alle tegnede med. Abbe's Tegneapparat efter Zeiss's ocul. 
comp. 4, obj. apochr.3 mm og mg reducerede. 


Fig. la: ike ng temma paniculatum Max. En secernerende Skive fra den 
ngeformede Bladtands "Underside (cfr. Tab. Il, Fig. 1); Fladesnit, 

ar aret i Klornatr 
» 2a: Samme; yngre, Allerede helt indsænket Skive; Snit af Alkohol- 


materiale, vinkelret paa Tungens, (Under-/Flade. De til Skivens 
Grænselag stødende Epidermceller ere tangentialdelte (cfr. Figg. 8 
og 9, Tab. ID). Glycerin. 


HH 1: 


y y 
(I 
== OD (O 00 0 Ut 


ø 
$ 
pk 


xD 


316 


Acocanthera spectabilis (Sond.) Benth. Tyndt Tværsnit af Blad- 
oversiden. Fra en Mælkecellestamme ses en Gren skyde sig op 
imellem to Epidermceller til Kutikula. 

Samme; lignende; i Epidermcellerne ses Krystaller 

Samme; Enden af en Mælkecellegren i en Eskiaralsralree. 


Samme; Fladesnit af Bladundersiden; Indersiden vender udad. 
Samme; en Spalteaabning set udenfra. 

Cartesg ferox i: ' Samme som Pige 1/2 02 3 

Samme; samme. 

amme; sam 

Samme; meget: af Bladoversidens Epidermis, set udenfra. To 
Mælkecellehrerenit ses i to af Cellehjérnerne. 

Acocanthera spect., ligesaa 

Allamanda verticillata. Tværsnit af Bladets Overflade. En Mælke- 
cellegren ses skyde sig imellem Palissaderne og ind i en Epider- 
misradialvæg, ligesom i Figg. 1, 2, 8 og 10. 


($2] 


» 14, 16, 17: Fladesnit af Bladets øvre Epidermis med Tværsn. af de i 


sr Hal 


Alle 


selve Væggene løbende Mælkeceller. 
Acocanthera spect., ligesaa. 


Tab. Il. 
Figurerne ere af Actinostemma paniculatum Max. Figg. 1 og 2 ere 


tegnede ved Abbe's Tegneapparat, Zeiss's Obj. a2 og Ocul. Comp.4; Fig. 7 
med OQcul. 1 og obj. DD; alle de øvrige med Ocul. Comp. 4 og Obi. Apochr. 

3 mm, samt bagefter reducerede. 

Fig. 1 og 2: Den tungeformede Bladspids, klaret i Kalihydrat og set fra 


SÅ 


Undersiden; de ganske smaa Kredse ere Spalteaabninger, de stårre 
gs 


t ungt, mindre re 
snit af spiritushærdet ke, Cellernes plasmolyserede Indhold 
antydet i Kontur og Kærnernes Plads angivet 
Yngre Sekretionsskive ; FRANSK klaret i Klornatron; de med x 
mærkede Celler ere ,,Grænselaget" 
Endnu yngre Stadium; uklaret Fladesnit af Kkudneenele. 
Lig Fig. 4. 
Tværsnit af , Tungen" (Fig. 1) vinkelret paa Fladen gennem en Se- 
slanke Klornatronbehandling; Cellerne i ,, Grænselaget" 


Lignende Snit; Alkoholmateriale; ungt Sekretionsorgan (omtrent 
som 
Snit een et andet ungt Sekretionsorgan i samme Stadium. 


Fig. 


317 


Tyndt Længdesnit, klaret i Klornatron, gennem en ganske ung 
Bladtunge: en eneste Epidermiscelle indleder Anlægget af et Se- 
kretionsorgan. 

anske ungt Søerne Fladesnit af en ung ,,Tungefs 
Epidermis; Alkohol 

t lidt senere Sta ek Ornekeee (x) anlagt. 
Kirtelhaar fra Tungeroden 
Snit vinkelret paa Mengen klaret i Klornatron, gennem et ganske 
lavt Kirtelhaar; den med X mærkede Etage homolog med ,,Grænse- 
laget” i Figg.'7 og 12: 


2443]: 


Injection Preparation of the Tracheal System 
of Insects. 


By 
August Krogh. 


"(From the Laboratory of Zoophysiology, Copenhagen University.) 


In the course of a series of investigations of the mechanism 
of tracheal respiration!) I have found it necessary to work out a 
method for injection and isolation of tracheæ. As the method adop- 
ted may possibly be of use also for anatomical purposes I take 
this opportunity of describing it somewhat more in detail than I 
should think it desirable to do in connection with the physiological 
research for which it was primarily intended. 

The principle — which is not new — of the injection method 
is to remove as completely as possible the air contained in the 
tracheæ by exhaustion with a filter pump and to immerse the ani- 
mal in a coloured injection fluid, which is forced in through the 
spiracles by a slowly established air pressure on the fluid. When 
the injection is complete the animal is opened along a suitable 
line and the tissues or as much of them as may be desirable are 
removed by digestion in a suitable fluid which will not attack the 
injected tracheæ. 

Technique. After a number of trials I have found the best 
substance for injection of tracheal systems to be a mixture of paraf- 
fin, beeswax, colophonium and turpentine stained as deeply as pos- 
sible with alkanna. The substance must be of a lipoid nature, 
because most spiracles are very effectively protected against the 
entrance of water and watery mixtures.”) The substance is pre- 


") These will be published at a later date probably in Zeitschr. fir allg. 
Physiologie. 

”) Compare P. Portier: Mécanisme qui s'oppose å la pénétration de 'eau 
dans la systéme trachéenne. (C.R. Soc. Biol. T. 61, 1909, p. 422). 


320 


pared as follows: Alkanna root is digested with turpentine for at 
least a week and preferably at a high temperature (30). The ex- 
"tract is filtered off and so much paraffin (melting point about 509) 
and beeswax (about equal parts) are dissolved in it that the mel- 
ting point is suitably raised. A little colophonium is added to di- 
minish the brittleness of the mixture. 

I have found a melting point about 40” suitable for my pur- 
poses. Å mixture with a lower melting point will penetrate more 
easily, and if it is desired for instance to inject a cockchafer larva 


Emikn 
ing 


Fig. 1. 


through the intact spiracles, coloured turpentine is the only fluid 
which can be. used. 

The injection mixture is kept in a wide-necked bottle of about 
250 cc capacity (1, fig. 1) with a ground, tubulated stopper which 
can be connected with a filter pump and evacuated. The animal 
to be injected must be living. It is deeply nårcotized with ether, 
. which secures immobility and usually renders ineffective the me- 
canism for closing the tracheæ. In certain cases —— e. g. Dytiscus 
larvæ — the narcosis is insufficient to procure access to the tra- 
cheal system, and it becomes necessary to introduce hairs through 
the spiracles to keep them open. It will often be useful to weight 
the animals with lead wire or soft copper wire. They are there- 
upon put into the bottle containing the: injection mixture, the stop- 
per is greased so that it becomes absolutely airtight, and the bottle 
is connected with a good filter pump and evacuated. After a few 
minutes the bottle is placed in a waterbath (2) at a temperature 


321 


between 40? and 50%, The injection substance gradually melts 
and the animals sink to the bottom, if they are suitably weighted. 
Otherwise they will usually remain floating. When the substance 
is completely melted the screw clip , 
(3) is closed and the filterpump dis- + Å 
connected and stopped. By means 
of the clip (4) connection is estab- 
lished with the washbottle (6) which 
Contams: 2 hitle water. (SJ 4 
thermometer tube of the narrowest 
possible: "bore (0:11: mm o£ less). 
When the clip (4) is opened slightly 
air should bubble in very slowly 
through the washbottle, and the ani- 
mals will sink to the bottom and 
become injected. The most impor- 
tant point in the technique is the 
slow increase of the pressure which 
secures a complete filling of the 
tracheal system. After about half an 
hour the clip can be opened a little 
more, but the injection should never 
be completed in less than an hour. 
When the pressure has risen to the 
normal the bottle is disconnected 
and opened, and the injected ani- 
mals are fished out and quickly 
cooled under water. After complete 
cooling the injection substance stick- 
ing to the outsides can be removed 
with ether. 

After the injection the specimens 
can be treated in various ways. The 
insect larvæ, with which I have exclusively dealt, have been 
mounted on slides by means of picein: The slide is cautiously 
heated over a small flame and one side is completely covered with" 
a good layer of picein into which the under side of the animal is 
stuck. When the picein has set by cooling I have opened the 


Pig. 2. 
Magn ification 1.5. 


SPA 


larva in the dorsal middle line, where there are very few tracheæ, 
pressed both sides outwards and sealed them on to the glass by 
means of the picein, which was gently heated for the purpose. As 
shown by fig. 2 this method can give a very good view of the 
whole tracheal system, but of course the mounting and the way 
of opening the animal must depend upon the structures which it 
may be especially desired to bring in view. 

When the tracheal system alone is the object to be exhibited 
the other tissues or the greater part of them can be removed by 
digestion: The mounted preparation is placed in water to which is 
added about 0.5 per cent hydrochloric acid (1 cc concentrated HC! 
to 100 cc. water) and ”'/s ta 1-pér cent commercial pepsin. The 
digesting mixture with the preparation is placed at a high tempe- 
rature (259—35 9). After some two to three hours and at suitable 
intervals afterwards, according to the progress of the digestion, the 
preparation is taken out, placed in cold water and washed gently 
under a tap. By this means the digestion can be discontinued at 
any desired stage, and the finished preparation can be mounted in 
a weak formaline solution — not of course in alcohol. The alkanna 
dye will not stand strong ligt, but otherwise the preparations ap- 
pear to be durable. Fig. 2 shows an injected specimen of the larva 
of Cossus ligniperda. I am much indebted to Prof. Wallengren 
of Lund for the photograph. 


26—4—17.